RUBICON 2011 (1) Leder

Transkript

1 Leder Her på Rubicon håber vi, at de nye studerende fra efteråret 2010 har klaret sig vel igennem vintereksaminerne. Det er altid en prøvelse at gå til eksamen. Ikke mindst når det er ens første gang på universitetet, der jo er landets højeste læreanstalt. Søvnløse nætter, panik og rumlen i maven er helt normalt. Også for de mere rutinerede studerende. Her på Rubicon har vi også forsøgt at indrette os efter nye rammer. Som annonceret i det sidste nummer, så er universitetsbesparelserne heller ikke gået Rubicon forbi. Selvom vores udfoldelsesmuligheder er blevet snævrere, så rokker det ikke ved Rubicons position som et ledende og levende studieblad for både studerende og undervisere. I dette nummer bringer vi en artikel af studerende Kasper Hollister, der beretter om sit praktikophold ved Forsorgsmuseet i Svendborg. Det kan i øvrigt altid anbefales, at man tager et praktikophold i løbet af sin studietid. Det giver udfordringer og udvider ens forståelse for, hvilke muligheder historieuddannelsen giver en. Søren Mentz, der arbejder ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, beretter i sin artikel om den merkantilske handelspolitik under kong Christian IV. Rubicons gamle redaktør - Nicolaj Golles Rasmussen - har været så venlig at stille sin bacheloropgave til skue, så de studerende, der her til sommer skal skrive bacheloropgave, kan få lidt inspiration. Vi har også fået anmeldt en lang række bøger, der kan virke som inspiration til sommerferielæsning. Vi håber, at I vil nyde dette nummer af Rubicon. Redaktionen 1

2 Indhold 4 Da krigen kom til Danmark Nicolaj Golles Rasmussen 35 Os til ære og købmændene med Guds hjælp uden skade Søren Mentz 52 Jeg ikke tror, man kan slaa noget godt ind i et Menneske. Kasper Hollister 2

3 68 Tyrkerfrygt og tyrkerskat Anmeldelse: Tine Bendtsen 72 Noget råddent Anmeldelse: Jacob Aarslev 76 Til venstre hånd Anmeldelse: Nils Valdersdorf Jensen 80 Danmarks største søhelte Anmeldelse: Jesper Lundsby Skov 3

4 Da krigen kom til Danmark Vestallierede luftangreb på tysk skibstrafik i danske farvande - oktober 1944 til maj 1945 Af Nicolaj Golles Rasmussen Forord Den følgende artikel er min BA-opgave, skrevet i sommeren 2008 ved Historiestudiet på Syddansk Universitet i Odense. Opgaven er her bragt uforkortet, og jeg håber at den på den måde kan bruges af yngre studerende, som et eksempel på hvordan en BA-opgave kan udformes. Da det næsten er tre år siden opgaven er skrevet, kan der være kommet ny litteratur til. Idet opgaven er ikke er redigeret siden 2008, er den nyeste litteratur ikke inddraget i opgaven. Indledning Militære luftoperationer over Danmark under anden verdenskrig er et punkt, som stadig ikke er ordentligt belyst i dansk historieskrivning. Ikke mindst faghistorikerne er gået i en bue udenom emnet. I det omfang danske historikere har beskæftiget sig med emnet, har der hovedsagligt været tale om Luftwaffestyrker stationeret i Danmark eller de mere spektakulære angreb som Gestapoangrebene eller angrebet på B&W 1. I lighed 1 B&W blev angrebet den 27. januar og Gestapos regionale hovedkvarterer i Århus, København og Odense blev angrebet henholdsvis 31. oktober 1944, 21. marts og 17. april

5 med den internationale litteratur har angrebene på tyske skibe fyldt meget lidt i den danske historieskrivning. Angrebene på den tyske handelstrafik som passerede igennem de danske farvande, startede i oktober Frem til dette tidspunkt af krigen havde tiltagene mod handelstrafikken bestået i minelægning. I oktober blev eskadrillerne 58 og 502 sat ind i kampen mod den tyske skibstrafik som sejlede i Skagerrak og Kattegat. 2 Før dette tidspunkt havde indsatsen mod tyske skibe i de danske farvande bestået af nedkastning af miner. I denne opgave vil de vestallierede flyangreb mod skibstrafik i danske farvande fra oktober 1944 til maj 1945 blive undersøgt. Herunder angrebenes omfang og udviklingen, samt hvilke resultater der kom ud af angrebene. Tidsrammen er valgt fordi direkte flyangreb først systematisk fandt sted fra oktober 1944 og forsatte frem til krigens afslutning. I opgavens første del laves en kvantitativ analyse af angrebenes omfang og udvikling. Analysen skal også klarlægge mønstret bag offensiven mod skibstrafikken. Anden del af opgaven sigter mod at give en analyse af hvilken del af den tyske skibstrafik som var målet for de allieredes angreb. Dette skal skabe en klarhed omkring hvad de allierede ønskede at opnå med operationerne, og på denne måde skabe en forståelse for de allieredes ageren. Herefter vil der blive set på de faktiske begivenheder i de danske farvande måned for måned. Opgavens fjerde del undersøger hvilke konsekvenser angrebene havde på den tyske skibstrafik og hvilke bredere konsekvenser angrebene havde. Ved at se på hvilke konsekvenser angrebene havde, bliver det også klarlagt hvilken indflydelse kampagnen mod den tyskkontrollerede skibstrafik havde for krigens overordnede gang. Angrebene vil blive set som en del af de vestallieredes offensiv mod tysk skibstrafik som var blevet ført siden Disse havde fundet sted fra den norske vestkyst til Biscayabugten. Ved at se angrebene som en del af 2 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s

6 den samlede offensiv, vil resultatet af angrebene kunne ses i et bredere perspektiv end hvis angrebene blev behandlet som enkeltstående begivenheder. Betegnelsen danske farvande dækker i denne opgave over et større område end det danske søterritorium. Det inkluderer ud over de indre danske farvande, også hele Skagerrak, Kattegat og Kielerbugten. Dette er valgt af den grund at skibsruterne som passerede gennem de danske farvande også havde forbindelse til og fra det sydlige Norge og Nordtyskland. Overblikket ville derfor gå tabt hvis man undlader at se på angreb som fandt sted uden for dansk territorialfarvand, på skibe som sejlede i igennem de danske farvande. Jeg har valgt at bruge betegnelsen vestallierede antiskibsenheder. Dette på trods af, at alle de involverede enheder var britiske, eller hørte under det britiske commonwealth. Grunden til dette er at britiske og amerikanske styrker opererede under fælles overkommando. Der var under denne overkommando en betydelig fordeling af opgaver til de forskellige styrker. Det faldt således til det britiske flyvevåben, Royal Air Force s (RAF) Coastal Command at bekæmpe den tyske handelstrafik. Den hidtidige forskning Forskningen inden for området kan i grove træk deles op i tre grupper. Den første gruppe består af engelsk litteratur. Denne gruppe ser hovedsageligt begivenhederne fra engelsk side og benytter hovedsageligt engelske kilder. Værkerne i denne gruppe ser angrebene som en samlet offensiv mod den tyske skibstrafik og lægger noget mindre vægt på de enkelte angreb, herunder angrebene i de danske farvande. I den anden gruppe findes den danske litteratur. Værkerne i denne gruppe beskæftiger sig hovedsageligt med begivenhederne i Danmark. De enkelte angreb behandles mere indgående end i den første gruppe, men kædes ikke i større grad sammen med den overordnede udvikling i krigen. Den tredje gruppe består af biografier og fremstillinger af de forskellige enheders historie. Denne gruppe ligger i forlængelse af gruppe to idet den ligger meget vægt på de enkelte angreb. Hvad der adskiller den fra den forrige gruppe er at fokus er lagt på den enkelte person eller enheds hi- 6

7 storie, og ikke det enkelte angreb. Værkerne i denne gruppe er, i modsætning til hovedparten af litteraturen i de to første grupper, ikke videnskabelige. Værkerne i første gruppe er kendetegnet ved alle at være britiske og se begivenhederne fra britisk side. Hovedværket indenfor denne gruppe er den engelske historiker Christina Goulters A Forgotten Offensive. Bogen er skrevet ud fra Goulters Ph.d. afhandling ved King s College, University of London. Goulters argumenterer i bogen for at angrebene på den tyske handelstrafik skal ses i et strategisk lys. I bogen behandles angrebene ud fra et cost-benefit synspunkt. Goulters argumenterer således for at angrebene på den tyske skibstrafik havde et bedre afkast end de strategiske bombeangreb på de tyske byer. Angreb som lagde beslag på en betydelig del af den engelske krigsøkonomi. Bogens største svaghed er imidlertid at der næsten udelukkede benyttes engelske kilder. Dette fører til at der opgives forkerte antal af sænkede og beskadigede skibe. Det, at der ikke benyttes tyske kilder, er problematisk fordi disse kilder må regnes for de mest troværdige til at klarlægge de tyske tab. I denne gruppe findes også Andrew Hendries The Cinderella Service. Værket har dog en del yderst svage punkter. For det første har forfatteren selv deltaget i begivenhederne, og har en meget forudindtaget holdning. Dette medføre at konklusionerne ofte er meget forskellige fra hvad argumenterne fører frem til. Hertil kommer at der er en del faktuelle fejl i bogen. Disse faktuelle fejl bruges til at underbygge forfatterens konklusion. Roy C. Nesbits The Strike Wings, behandler hovedsageligt de maritime angrebsenheders operationer. Bogen henviser dog også til andre enheder som deltog i angrebene. Nesbit ligger i sin konklusion tæt på Goulter, om end analysen ikke har samme dybde. Den egentlige forskning i emnet, hvilket for hovedpartens vedkommende findes indenfor gruppen af engelsk litteratur, kom relativt sent i gang i forhold til meget andet forskning i anden verdenskrig. Bortset fra Stephen Roskills The War at Sea fra , var Nesbits The Strike Wings fra 1982 således det første værk som beskæftigede sig specifikt med kampen mod den tyske skibstrafik. Fokus i Roskills værk lå på flå- 7

8 dens aktiviteter, Coastal Commands operationer blev derfor kun behandlet i mindre grad. Tidligere værker beskæftigede sig med Coastal Commands aktiviteter ud fra et samlet perspektiv, og her fyldte kampen mod de tyske ubåde hovedpagten af siderne. Langt hovedparten af værkerne er udgivet fra slutningen af 1980erne og frem til i dag. Den anden gruppe adskiller sig fra den første ved at fokusere mere på de enkelte begivenheder i Danmark. Den danske litteratur er på dette område noget mindre end især den norske. Dette hænger formentlig sammen med at angrebene langs den norske kyst stod på over en længere periode. Hertil kom at en del angreb over norske farvande fandt sted på skibe som lå i havn eller i ly i fjordene. På grund af dette var angrebene mere åbenlyse for den norske befolkning, end angrebene over de danske farvande, som for en dels vedkommende fandt sted over åben sø og om natten. Kun to danske bøger beskæftiger sig specifikt med angrebene i de danske farvande. Den mest gennemarbejdede af disse er Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed og Frank Webers tobindsværk Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig. I bogen gives en god gennemgang af en del angreb i de danske farvande. Men bogen kæder ikke i videre grad angrebene sammen med den samlede allierede offensiv mod den tyske skibstrafik. Det andet danske værk, som er noget mindre omfattende, er Carsten Petersens Luftkrig over Danmark Bind IV. Petersen beskæftiger sig heri med Banff Strike Wings aktiviteter over danske farvande i april Petersen har et snævert fokus idet kun en enheds aktiviteter i en enkelt måned behandles. Bogen giver derfor ikke et stort overblik over begivenhederne i de danske farvande. Historikeren Aage Trommer beskæftigede sig i sin doktorafhandling med hvilken betydning jernbanesabotage i Danmark under anden verdenskrig havde i forbindelse med forsinkelser af togene. 3 Det ville i forbindelse 3 Trommer, Aage: Jernbanesabotagen i Danmark under anden verdenskrig. Odense,

9 hermed have været nærliggende at se på hvilken effekt de allieredes luftangreb på transporten af tyske tropper og materiel fra Norge til Danmark havde, og på den måde fået et bredere perspektiv på sagen. Den tredje gruppe kendetegnes ved at værkerne er meget beskrivende og ikke indeholder store analyser. Begivenhederne ses ud fra britisk synspunkt og der ligges meget vægt på de enkelte angreb. Forfatterne er dels personer som selv har oplevet begivenhederne, men mange af fremstillingerne af enhedernes historier er også skrevet af pårørende til veteraner. Gruppen er den største af de tre grupper og værkerne er af meget ensartet opbygning, men kvaliteten er meget svingende. Biografierne i denne gruppe kan være nyttige som kilder, og er hvis de bruges med en hvis forsigtighed, gode førstehåndskilder til de enkelte angreb. Udgivelsen af biografierne er spredt forholdsvist jævnt ud på tiden fra midten af 1960erne og frem til i dag. Den anden del af bøgerne i denne gruppe, de enkelte enheders historie, er særligt efter årtusindskiftet blomstret op. Det er disse bøger som for en stor dels vedkommende er skrevet af familiemedlemmer til veteraner. Blandt gruppens værker er to særligt brugbare. Den ene er Sholto Douglas Years of Command. I kraft af Douglas position som chef for Coastal Command i perioden, giver bogen et godt billede af den allierede strategi mod den tyske handelstrafik. Bogen behandler angrebene som sammenhængende begivenheder. Endelig er der Christoffer Foxley Foxley-Norris A Lighter Shade of Blue. Foxley-Norris beretter her om angrebene over danske farvande, i krigens sidste dage, set ud fra hans funktion som wing leader under disse angreb. Foxley-Norris bruger imidlertid kun en lille del af bogen på anti-skibsoperationerne, men af denne del fylder angrebene over danske farvande en stor del. Anvendte kilder De i opgaven anvendte kilder kommer både fra engelsk, tysk og dansk side. Af engelske kilder benyttes først og fremmest Operational Record Books (ORB) fra RAFs eskadriller. Dette er eskadrillernes egne krigsdagbøger og er ført sideløbende med begivenhederne. De er skrevet i to formularer. Den første, formular 540, som er månedlige opsummeringer af 9

10 eskadrillens aktiviteter. Her findes også en sammenfatning af de flyvende besætningers rapporter om angrebene. Den anden formular, formular 541, er en daglig beskrivelse af eskadrillens operationer. Her findes en meget detaljeret beskrivelse af antallet af fly som blev sendt ud på de enkelte missioner, samt hvilke besætninger og fly som deltog. Formular 541 beskriver ikke i samme omfang som formular 540 resultaterne af angrebene. ORB erne blev sammenfattet i hvert led af RAFs kommandostruktur, således at hver wing 4 sammenfattede de underlagte eskadrillers formular 540. Hver group 5 sammenfattede herefter sine underlagte wings formular 540. Dette fortsattes hele vejen op gennem kommandostrukturen. Endnu en engelsk kilde er benyttet. I tiden umiddelbart efter krigens afslutning rejste en britisk kommission rundt til havne i Danmark og Nordtyskland for at besigtige beskadigede skibe og evaluere resultaterne af de enkelte angreb. Det resulterede i en rapport over skaderne på 52 skibe. Rapporten indeholder også en beskrivelse af angrebene på de skibe som blev angrebet mens de var til søs, begivenhederne beskrives både fra de tyske skibsbesætninger og de engelske flybesætningers side. Rapporten giver således en god beskrivelse af de enkelte angreb. Angrebene på flere af de skibe som blev angrebet i de danske farvande indenfor opgavens tidsrum er beskrevet i rapporten. En ulempe ved rapporten er at den selvsagt ikke beskæftiger sig med skibe som blev sænket, hvorfor den ikke kan bruges som kilde til angrebene på disse skibe. En betragtelig del af de anvendte kilder kommer fra den tyske flåde. Disse kilder er anskaffet fra Rigsarkivets Danica-samling. Dokumenterne i Danica-samlingen er kopieret fra militærarkivet i Freiburg. Igen er der for en stor dels vedkommende tale om krigsdagbøger. Blandt disse er den tyske øverstbefalende i de danske farvande, benævnt admiral Skagerrak. Denne dagbog beskriver i grove træk de tyske skibsbevægelser i de danske farvande. Herudover nævnes det også når der er fjendtlig fly- 4 En wing bestod af 2-5 eskadriller som opererede fra samme flyvestation. Ofte fløj eskadrillerne missioner som en samlet enhed under fælles kommando. 5 En group bestod af et antal wings. Størrelsen varierede meget igennem krigen og afhængig af group ens opgave. 10

11 aktivitet i området. Kilderne går desværre kun frem til februar Det skyldes at de er renskrevet med et par måneders forsinkelse, og at krigens sidste måneder derfor aldrig blev færdiggjort. Udover krigsdagbøgerne er der fra admiral Skagerrak også anvendt såkaldte Schnellkurzbrief, som er korte sammenfatninger over de enkelte måneders begivenheder. Som med krigsdagbøgerne er disse kilder heller ikke komplette. De findes således kun for månederne oktober og november 1944, og januar og februar Kilderne indeholder oplysninger om væsentlige begivenheder i den pågældende måneds forløb, herunder sænkede og beskadigede skibe. Den sidste gruppe af tyske kilder er krigsdagbøger for søtransporten mellem Århus og Norge. Ud fra disse kilder kan man danne sig et ganske godt billede af især de tyske troppeoverførsler mellem Norge og Danmark. Endnu en gang er kilderne ikke komplette idet de går fra 1. oktober til 31. december 1944 og fra 16. januar til 28. februar Som det her ses er det største problem med de tyske kilder at de ikke er ført længere end til udgangen af februar 1945, og kan derfor ikke bruges til at beskrive begivenhederne i krigens sidste måneder. Den sidste del af de anvendte kilder er danske. Der er tale om Dansk Søulykke Statistik fra 1944 og fra Heri er alle danske skibsforlis i de pågældende år anført. Statistikken omfatter ikke kun sænkede skibe men alle former for skibsulykker. Når det kommer til udenlandske skibes forlis i danske farvande er det imidlertid ikke alle forlis der er opført. Statistikken kan derfor ikke bruges til at skabe et komplet overblik over forliste skibe i de danske farvande. Statistikken kan derimod bruges til indhente oplysninger om skibe som fra andetsteds er kendt som sænkede eller beskadiget. Det er dog ikke i alle tilfælde årsagen til forliset angives, og i nogle tilfælde oplyses det blot at årsagen skyldes krigsårsager. Kildens styrke er at den dækker hele den periode som opgave arbejder med. 11

12 Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Antal RUBICON 2011 (1) Antal af angrebne, sænkede og beskadige skibe Antal angreb Sænkede Beskadige Kvantitativ analyse af udviklingen i luftangreb i de danske farvande Antallet af angreb i tabellen, regnes som et angreb pr. fly i en træfning. I tilfælde af angreb som blev udført af store formationer tæller hver enkelt fly derfor som et angreb. Dette er valgt for at give et indtryk af hvor store ressourcer der blev anvendt får at opnå resultatet. I tabellen er kun medregnet skibe sænket ved direkte luftangreb. Skibe sænket eller beskadiget ved minesprængning er ikke medtaget. Hvis disse angreb skulle være medregnet ville det være nødvendigt at starte opgaven allerede i 1940, da de første miner blev nedkastet. Tabellen omfatter ligeledes kun overfladeskibe. Angreb på ubåde er altså heller ikke medregnet. Grunden til dette er at kampen mod de tyske ubåde var af en anden karakter. Med undtagelse af enkelte angreb i 1945 udførte antiskibsenhederne ikke angreb på ubåde. 12

13 Antal angreb Sænkede Beskadigede Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Periodisering af aktiviteterne Ud fra tabellen kan begivenhederne opdeles i tre perioder. Den første periode løb fra oktober 1944 til februar Denne periode var karakteriseret ved relativt få angreb og tilsvarende få resultater. De få angreb og resultater i perioden skal ses i lyset af at der i denne periode kun var afsat to eskadriller til at angribe skibstrafikken i de danske farvande. 9 Ydermere fløj disse kun patruljer om natten. Antallet af angreb faldt både i december og februar, årsagen til dette var at vejret fra december til februar var dårligt. Det betød at det ikke var mu- 6 Kristensen, Kofoed og Weber opgiver dette tal til 27. Det har dog ikke været muligt at finde belæg for mere end de 10 angreb i kilderne. En mulig forklaring på dette kan være at de to eskadriller havde til opgave at dække et område fra Kattegat og Skagerrak til Omkring Ålesund på den norske vestkyst. Nogle eskadrillernes angreb kan således have fundet sted langs den norske vestkyst, og falder derfor ikke indenfor denne opgaves ramme. 7 Fragtskibet Braunau blev angrebet kl. 01:05 d. 16. oktober, da det var på vej fra Oslo til Danzig. Skibet led kun lettere skade ved angrebet og kunne fortsætte ved egen kraft, men undervejs til reparation i København støtte skibet d. 17. oktober på en mine hvorved der opstod større skader. Braunau blev herefter slæbt til Nakskov for at blive repareret, og lå stadig her da krigen sluttede. 8 Pk. 4/ læg 97, Oktober 1944, november 1944, januar 1945, februar 1945; Air 15/474; Kristensen, Kofoed og Weber. Bd s ; Middlebrook og Everitt s. 641; Goulter s. 257; Nesbit Appendix III. 9 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd s

14 ligt at flyve missioner en del af nætterne. 10 At tallet for januar ligger højt skyldes at Bomber Command gennemførte et angreb med 28 fly. 11 Hvis man ser bort fra Bomber Commands angreb, er antallet af angreb nede på et, hvilket giver et mere realistisk billede af indsatsen mod skibstrafikken. Den anden periode gik fra marts til april I denne periode blev der gradvist indsat flere enheder. Der skete også en opgradering af det anvendte materiel. Perioden havde et væsentligt højere niveau både i angreb og resultater. Udover de to eskadriller som havde opereret over de danske farvande siden oktober begyndte de maritime angrebsfly fra Banff Strike Wing nu at flyve togter over Skagerrak om dagen. Dette betød at skibsfarten kunne angribes døgnet rundt. At Banff Strike Wing begyndte at opererer over de danske farvande betød også at antallet af fly der var indsat over de danske farvande steg. Med Banff Strike Wings tre og en halv eskadrille var der nu fem og en halv eskadrille som opererede over de danske farvande. Perioden er kendetegnet ved væsentlig flere angreb end den tidligere periode. Dette førte til at flere skibe blev sænket og beskadiget. Den tredje periode dækker maj Som det kan ses i tabellen var maj den måned med der største antal angreb. Her skal det tages i betragtning at krigen sluttede 8. maj, angrebene blev altså udført over kort tid. Stigningen skyldes at offensiven mod den tyske skabstrafik i de danske farvande endnu engang optrappedes. Ud over de enheder som frem til dette tidspunkt havde opereret over de danske farvande sluttede Coastal Commands to resterende Strike Wings, North Coates og Dallachy Strike Wings bestående af henholdsvis to og tre eskadriller, sig nu til offensiven. Hertil 10 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd s Middlebrook og Everitt s

15 kom at også jagerbomber-eskadriller fra 2nd Tactical Air Force (2TAF) 12 angreb tyske skibe langs den tyske Østersøkyst. 13 Det som gjorde denne optrapning mulig var at fronten flyttede længere østpå. De fly som ikke tidligere havde haft tilstrækkelig rækkevidde til at operere over de danske farvande kunne nu, enten flyve fra baser på kontinentet eller mellemlande på disse. Analyse af målet med angrebene Efter at have dannet et overblik over udviklingen af angrebene vil jeg nu undersøge hvilken type skibe der var målene for angrebene. Ved at undersøge dette vil det også blive klart om der var en kontinuitet i målene for angrebene, i forhold til tidligere i krigen. Målene for angrebene kan inddeles i tre perioder. Den første fandt sted fra oktober 1944 hvor angrebene startede, til februar Den næste periode løb fra februar til april 1945, mens den tredje periode dækker maj Ved mål for angrebene tænkes både på de tiltænkte og de faktiske mål. Tiden frem til oktober 1944 For at forstå målet for operationerne over de danske farvande vil det være en fordel kort at se på tiden op til perioden. Frem til oktober 1944 havde formålet med angrebene at været at ramme den tyske krigsindustri. Angrebene havde altså været af en strategisk karakter. En af de ting de allierede havde lagt særlig stor vægt på var at ramme de tyske transporter fra Norge til Tyskland. Disse transporter transporterede jernmalm fra de nordsvenske miner til stålværkerne i Ruhr-området. Transporten i den modsatte retning bestod hovedsagligt af kul, som også var af stor betydning for de tyske styrker i Norge. 14 At de allierede angreb havde haft en effekt kan ses ved at den svenske stat fra august 1944 ikke længere ville tegne forsikring for skibe som sejlede 12 2TAF havde siden D-Dag haft til opgave at yde taktisk luftstøtte til de allierede landtropper. Jagerbomber-enhederne opererede fra baser tæt fronten. I takt med at fronten rykkede længere østpå flyttede enhederne til nye baser tættere på fronten. 13 Air15/ Goulter Table 4. 15

16 til tyske havne. Med tabet den svenske handelsflåde faldt den samlede tonnage som var til tysk rådighed med 27 procent. 15 En af de kraftigste fortalere for at bruge antiskibsenhederne til at angribe transporterne som fragtede råvare til den tyske krigsindustri, var Ministry of Economic Warfare (MEW). I tider hvor andre dele af RAF og andre værn kaldte på flere resurser, var MEW en af Coastal Commands faste støtter i argumentationen af at presset på den tyske skibstrafik skulle opretholdes. 16 Den tyske skibstrafik i de danske farvande i perioden fra oktober 1944 til maj 1945 bestod imidlertid ikke kun at fragtskibe som sejlede med råvarer. Også skibstransporter med tropper og krigsmateriel sejlede i de danske farvande. En væsentlig trafik fandt sted mellem Århus og Frederikshavn på den danske side, og Kristiansand, Horten og Oslo på den norske side. 17 Målene for angrebene fra oktober 1944 til februar 1945 Selvom Coastal Command var en del af RAF, hørte kommandoen operativt under det britiske admiralitet. Som sådant var det admiralitetet som lagde den overordnede strategi mod de tyske skibe. Prioriteringen af hvilke skibe det var vigtigst at angribe blev fastlagt efter flådens strategi. Prioriteringen var frem til februar 1945 som følger: 1. fjendtlige flådeenheder af alle størrelser, 2. militære støttefartøjer og 3. fragtskibe. 18 Betydningen af denne prioritering betød at Coastal Commands missioner i tilfælde af at flere fartøjer var identificeret, skulle rettes mod fartøjer af den type som var højest prioriteret. I mange tilfælde blev der imidlertid kun fundet fragtskibe, som så blev angrebet. I de danske farvande omfattede tyske flådefartøjer ikke større enheder end destroyere. Hertil kom motortorpedobåde, minestrygere, sperrbre- 15 Goulter s Goulter s Pk. 4/læg Goulter s

17 chere 19, og flakskibe 20. Alle disse skibstyper blev brugt som eskorte på ruterne mellem Danmark og Norge. 21 Bekæmpelsen af disse fartøjer kan derfor ses som led i en samlet offensiv mod den tyske sejlads i de danske farvande. En af ideerne med at fastholde minestrygere som et højtprioriteret mål var, at man ved at sætte disse ud af spillet kunne støtte den omfattende minelægningskampagne som Bomber Command førte. 22 Hvis man kunne forhindre de tyske styrker i at rydde minerne effektivt ville dette føre til tab, eller i det mindste forsinkelser i skibstrafikken. På dette punkt havde det admiralitetet ramt rigtigt. Et af Admiral Wurmbach store problemer var netop at samle det tilstrækkelige antal eskortefartøjer, herunder minestrygere. Dette førte allerede i oktober til forsinkelser for konvojerne mellem Danmark og Norge. Den tyske handelsmarine kunne på dette tidspunkt af krigen ikke tåle at miste fragtskibe ved uforsigtighed. Derfor skulle konvojerne vendte til et tilstrækkelig antal eskortefartøjer kunne følge konvojen. 23 Det er interessant at se at der fra admiralitetets side ikke skelnedes mellem om skibene transporterede råvare til den tyske krigsindustri, eller transporter af tropper og krigsmateriel. Ud fra admiralitetets retningslinjer til Coastal Command kan det derfor ikke fastslås om målene med antiskibsoperationerne var af taktisk eller strategisk art. Målene for angrebene fra februar til april 1945 Efter pres fra chefen for Coastal Command, Air Chief Marschall Douglas, blev listen i februar ændret. Den nye liste lød: 1. uddykkede ubåde, Handelsskibe ombygget for at kunne fungere som eskortefartøjer. Disse skibe havde et forstærket skrog for at kunne modstod detonerende miner. Skibene var kraftigt bevæbnet med antiluftskyts af forskellig kaliber. Da dette var tidligere handelsskibe varierede størrelsen betragteligt fra skib til skib, ligesom skibene var meget forskellige af udseende. 20 Dette var en engelsk betegnelse som dækkede over flere skibstyper. Herunder vorpostenbooten og ubådsjægere. Bådene var oprindeligt bygget som fisketrawlere, og ombygget til forskellige krigsformål. Som det engelske navn antyder var skibene udstyret med antiluftskyts. 21 Pk. 22 /læg Kristensen, Kofoed, Weber. Bd s Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s

18 lommeslagskibe, 3. krydsere og store minelæggere, 4. tankskibe, 5. troppetransporter, 6. handelsskibe, 7. øvrige flådefartøjer. 24 Denne nye prioritering havde en væsentlig indflydelse for kampene i de danske farvande. Da der ikke var nogle lommeslagskibe eller krydsere i de danske farvande, var det nu kun uddykkede ubåde som havde højere prioritet end fragtskibe. Angreb på ubåde i de danske farvande var sjældne frem til marts Da der på dette tidspunkt af krigen ikke var mange tyskkontrollerede tankskibe tilbage havde disse heller ikke videre indflydelse på angrebene i Danmark. Af de fartøjer der regelmæssigt sejlede i de danske farvande var det nu troppetransportskibene som havde den højeste prioritet. Det var disse skibe som sejlede på ruterne mellem Danmark og Norge. Selvom de allierede prioriterede bekæmpelsen af troppetransporterne højt, betød det ikke at kun disse skibe blev angrebet. På patruljerne angreb flyene de skibe de fandt. Først natten mellem den 28. og 29. december 1944 lykkedes det at beskadige en af troppetransporterne. 25 Der var således ikke altid overensstemmelse mellem prioriteringen og den faktiske udvikling. På ruterne mellem Danmark og Norge overførte den tyske værnemagt tropper fra relativt friske divisioner i Norge. Disse skulle bruges til at dæmme op for de fremrykkende allierede hærstyrker. 26 Det var vigtigt for de allierede at forsøge at forhindre eller i det mindste sinke transporterne. Målet for operationerne var derfor af taktisk karakter, hvor de tidligere i krigen havde været strategiske. Så på trods af at det var en naturlig udvikling i antiskibskampagnen at den rykkede ind i de danske farvande, var der ikke kontinuitet i målene for angrebene. Hvor målet tidligere havde været at ramme den tyske krigsøkonomi, var det nu at yde støtte til de allierede hærstyrker. 24 Goulter s Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Goulter s

19 Målene for angrebene i maj 1945 I krigens sidste dage forsøgte de tyske tropper i Nordtyskland en evakuering af tropper med skib fra de nordtyske havne. Dette var målet for de meget omfattende angreb i dagene mellem 2. og 4. maj. 27 Målet for disse sidste dages angreb kan således også kategoriseres som troppetransporter. Aktiviteterne i disse dage var meget hektiske, og det har ikke i alle tilfælde været muligt med sikkerhed at fastslå hvilke enheder som angreb hvilke skibe. Et eksempel herpå er angrebet på motortorpedobåden S.103 som blev sænket den 4. maj ud for Mommark. Beretninger fra danske øjenvidner og den tyske besætning stemmer ikke overens med nogle af de kendte angreb. 28 Det var imidlertid ikke kun tyske tropper som blev evakueret. Også tyske flygtninge var ombord på nogle af skibene. Der var derfor også episoder hvor flygtningeskibe blev angrebet. 29 Dette var dog ikke intentionen fra allieret side. Men for de flyvende besætninger var det umuligt at skelne mellem et transportskib med tropper eller flygtninge. Situationen blev yderligere kompliceret af at flere af flygtningeskibene var regulere handelsfartøjer. 30 Disse skibe var i allierede efterretningsrapporter blevet identificeret som deltagende i transporter mellem Danmark, Norge og Tyskland. Hvor ulykkelig situationen end var, er det svært at se hvordan den kunne være undgået. Det var ikke kun fragtskibe som blev udsat for kraftige angreb i disse dage. Mindre marinefartøjer blev ligeledes udsat for angreb hvor de blev fundet. Dette var skibe som lå længere nede på prioriteringslisten, men i de sidste hektiske dage af krigen blev alle fartøjer af en hvis størrelse, eller som positivt kunne identificeres som tyske, angrebet. Målet for angrebene i de danske farvande var hovedsageligt de tyske troppetransporter. Ønsket om at angribe minestrygere skal ses som en indirekte bekæmpelse af disse skibe. Ved at sætte tyske minestrygere ud 27 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Søværnsorientering Nr. 18/77; Golles. 29 Dansk Søulykke-Statistik (DSS) s. 55; Air 15/474. Nr DSS s

20 af spillet håbede briterne at troppetransporterne enten ville blive minesprængt eller i det mindste forsinket. Selv om der var en klar prioritering var det ikke ensbetydende med at kun de højtprioriterede mål blev angrebet. I praksis blev de skibe som blev fundet på patruljerne angrebet, uden at der blev skelnet mellem hvilken prioritering de havde. Begivenhederne i de danske farvande fra oktober 1944 til maj 1945 I oktober var det kun to Halifax-eskadriller, eskadrille 58 og 502, som opererede mod skibstrafikken i de danske farvande. Hovedparten af angrebene var rettet mod trafik på ruterne mellem Århus og Oslo. 31 Skibstrafikken bestod på dette tidspunkt dels af handelstrafik som sejlede mellem Norge og Tyskland, og troppetransporter som sejlede mellem Århus og Frederikshavn, og de norske havne. Som nævnt var de allierede meget interesserede i troppetransporterne. 32 Det var også særligt mod disse at de to Halifax-eskadriller skulle operere. Ud over patruljer over Skagerrak og Kattegat skulle de to eskadriller også flyve natlige patruljer langs den norske vestkyst. Men hvor eskadrille 58 og 502s patruljer langs denne kyststrækning var en del af en samlet indsats sammen med Banff og Dallachy strike wings 33, var de alene om at udføre angrebene på konvojerne som sejlede mellem Danmark og Norge. Angrebene i oktober havde dog ikke nogen direkte effekt på de tyske troppeoverførsler. De to skibe, som blev henholdsvis sænket og beskadiget, var begge fragtskibe indsat på ruter mellem Tyskland og Norge. 34 En indirekte effekt havde angrebene dog. Som følge af at Coastal Command begyndte at opererer over Kattegat og Skagerrak, ønskede den tyske øverstbefalende i de danske farvande, Admiral Wurmbach, at indføre tvungen konvojsejlads på ruterne mellem Danmark og Norge. Dette måtte imidlertid opgives idet der ikke var tilstrækkeligt med eskorte fartøjer til 31 Pk. 4/læg 97. Oktober Kristensen, Kofoed, Weber. Bd s Nesbit s Pk. 4/læg 97. Oktober

21 at dække de omtalte ruter. I stedet blev ruterne til Oslo omlagt til Horten, hvorved sejladsen blev forkortet. 35 Ud fra Admiral Wurmbachs ønske om at indføre tvungen sejlads kan det ses med hvilken alvor der fra tysk side blev set på Coastal Commands fornyede offensiv. Med de to Halifax-eskadrillers aktiviteter var et tidligere relativt sikkert område med et blevet usikkert. Hvor faren tidligere kun havde været miner, kunne skibene nu også forvente at blive udsat for luftangreb om natten. Aktiviteterne i november fortsatte hvor oktobers havde sluppet. Heller ikke i denne måned havde de to Halifax-eskadriller det store held. Kun fire handelsskibe blev beskadiget i løbet af måneden. 36 Og dette skyldtes i alle tilfælde minesprængning, og disse beskadigelser kan derfor ikke tilskrives direkte flyangreb. 37 Et enkelt fragtskib blev dog sænket i november. Det drejede sig om damperen Kiel. Denne blev den 22. sænket af bomber ud for den svenske ø Maseskær. 38 Men ligesom det havde været tilfældet i oktober, var det berørte skib ikke indsat i troppetransporterne mellem Norge og Danmark. På trods af at ingen af de skibe som var indsat i troppetransporterne var blevet sænket eller beskadiget, faldt antallet af overførte tropper alligevel fra oktober til november. Hvor det oktober var lykkedes at overføre tropper alene på ruten mellem Århus og Oslo, faldt dette til i oktober. 39 Selvom de to britiske eskadriller ikke havde påført de tyske troppetransporter skade, kan en del af forsinkelsen alligevel tilskrives Halifaxeskadrillerne. Som følge af at Coastal Command var begyndt at opererer over de farvande som ruterne gik igennem, var øget eskorte nødvendig. Og da de tyske styrker i Danmark ikke rådede over det nødvendige antal eskortefartøjer skabte dette forsinkelser. 35 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Pk. 4 /læg 97, november. 37 DSS Pk. 4 /læg 97, november. 39 Pk. 26 /læg

22 Wurmbach manglede således ved begyndelsen af november 12 sikringsskibe til at eskortere troppetransporterne. 40 I løbet af måneden kom der imidlertid forstærkninger til. Disse blev dels tilført fra Marineoberkommando Ost, og dels ved at skibe som havde på værft blev færdigrepareret. 41 December var præget af dårligt vejr. Dette betød at de to Halifaxeskadriller flere nætter opererede langs den norske vestkyst. Som det kan ses i tabellen ovenfor, førte det dårlige vejr til at antallet af angreb i Skagerrak og Kattegat faldt kraftigt. Faldet i antallet af angreb skal derfor sammenholdes med det faktum, at der blev fløjet færre patruljer over de danske farvande. Selv om december ikke bød på det store antal angreb, førte angrebet på tankskibet Orion den 29. december til at admiral Wurmbach ønskede at lade konvojer veksle mellem at sejle om natten og dagen. 42 Dette øgede det engelske ønske om at gøre det muligt for Coastal Commands maritime angrebsenheder at forøge deres operations område, så det omfattede hele Skagerrak og Kattegat. Dette var dog endnu ikke muligt, idet Banff Strike Wing s Mosquitos først senere fik installeret de fornødne ekstra brandstoftanke. Januar var, som december havde været det, præget af dårlig vejr. De to Halifax-eskadriller fløj derfor igen en del af deres missioner langs den norske kyst. Og kun en gang angreb de et skib i Kattegat, nemlig damperen Varga som blev sænket den 13. januar. 43 RAF Bomber Command udførte i januar et angreb med 28 bombefly. Disse fly var ikke specialiseret i angreb på skibe og fremgangsmåden var derfor noget anderledes end den flyene fra Coastal Command fulgte. Angrebet 40 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd s Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Pk. 4 /læg 26, Januar

23 blev udført fra stor højde, og resulterede ikke i at der blev tilføjet nogen skade på de tyske fartøjer. 44 De tyske kilder taler i denne måned ikke om flyangrebene som den største trussel for de tyske skibe. Som det fremgår af kilderne var admiral Wurmbach i langt højere grad bekymret for de miner som siden krigens første år var blevet nedkastet i de danske farvande. 45 Som i de forgående måneder bød februar på dårligt vejr. Dette betød at eskadrille 58 og 502 kun sendte fly ud elleve nætter. Eskadrillerne var ellers ved starten af februar blevet løst fra opgaven med at patruljere langs den norske vestkyst. De kunne derfor nu koncentrere sig fuldt ud om at de tyske skibe i de danske farvande. Eskadrillerne modtog også en nyere udgave af Halifaxflyet som kunne medbringe en større bombelast. 46 En begivenhed der havde større betydning for forsinkelsen af skibstrafikken end skaderne fra angrebene fandt sted natten fandt sted natten til den 4. februar. Som følge af angrebet denne nat kun blev sejlet om dagen i de følgende tre dage, og herefter kun om natten i de følgende tre døgn. 47 På den tyske side blev transporten af tropper mellem Norge og Danmark yderligere hæmmet af at admiral Wurmbach måtte afgive flere transportskibe til Østersøen. Den samlede tonnage til dette formål faldt således fra tons til tons. 48 Der skete en kraftig stigning i antallet af angreb i marts måned. Årsagen var dels at vejret var blevet bedre. Dette betød at eskadrille 58 og 502 for alvor kunne koncentrere sig om skibsfarten i Kattegat og Skagerrak. Disse to eskadriller stod alene for firs af angrebene og sænkede fire skibe og beskadiget seks andre Middlebrook og Everitt s Pk. 4/læg 26, Januar 1945; Pk. 22/læg 262, Januar Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Ibid. 48 Ibid. 49 Goulter s. 257; Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s

24 Den anden del af årsagen var at Banff Strike Wing, som bestod af tre og en halv eskadrille, havde fået monteret ekstra brandstoftanke på deres mosquitos. Dette betød at de kunne operere så langt østpå som til Oslo. 50 Hermed kunne Coastal Command nu angribe den tyske skibstrafik både om natten og om dagen. Det store antal angreb i marts måned skal ses i lyset af at en del fly under Banff Strike Wings angreb, angreb de samme skibe. Således angreb og sænkede 44 fly fra Banff 5 skibe den 30. marts. I tabellen betyder dette 44 angreb og 5 sænkede skibe. 51 Antallet af angreb steg derfor kraftigere end antallet af sænkede skibe. April var ligeledes en hektisk måned. På trods af Banff Strike Wing fløj flere togter over de danske farvande, var det stadig de to Halifaxeskadriller som udførte hovedparten af angrebene. Eskadrille 58 og 502 stod alene for 101 af angrebene og sænkede ti skibe. 52 At Banff Strike Wing ikke stod for flere angreb på tyske skibe kan forklares med at to af enhedens store operationer denne måned var rettet mod ubåde. Det kan derfor ikke ses ud af tabellen at Banff Strike Wing øgede sin aktivitet over de danske farvande. Banff Strike Wings største bidrag kom den 5. april. Her angreb og beskadigede 37 mosquitos minestrygeren M.902 og et fiskerfartøj, mens yderligere to fiskerfartøjer og flakskibet Helmi Solve blev sænket. 53 I forbindelse med dette angreb er det for alvor tydeligt at forskningen inden for området er mangelfuld. De forskellige bøger fremlægger alle begivenhederne forskelligt. Desværre er de tyske kilder ikke ført frem til dette tidspunkt. Det er derfor kun muligt at arbejde ud fra de engelske kilder. Kristensen, Kofoed og Weber, som er det værk som har den mest fyldestgørende beretning om de enkelte angreb, opgiver resultatet til at være to 50 Foxley-Norris s Goulter s Goulter s Air15/474; Gröner. Bd. 8/ s

25 motorskibe og flakskibet Helmi Sohle sænket, mens yderligere et motorskib og minestrygeren M.902 opgives som beskadiget. 54 Nesbit opgiver kun Helmi Sohle og et fiskerfartøj som sænkede. 55 Mens Andrew D. Bird i sin fremstilling af Banff Strike Wings operationer opgiver Helmi Sohle og fiskerfartøjet som sænkede og fire bevæbnede trawlere som beskadiget. 56 Endelig opgiver Carsten Petersen i sin gennemgang af luftoperationer over Danmark de tyske tab til at omfatte 2 fiskerfartøjer og forpostbåden 57 Helmi Sohne som sænkede, og et fiskerfartøj og minestrygeren Hans Sachse 58 som beskadiget 59. De resterende bøger som er anvendt omtaler ikke dette enkelte angreb men blot månedens samlede resultater. Desværre opgiver ingen af bøgerne deres kilder til fremstillingen af angrebet. Angrebet kan kun belyses ud fra engelske kilder da de tyske ikke er ført frem til dette tidspunkt. Med krigen i Europas afslutning 8. maj blev aktiviteterne mod tysk skibstrafik indstillet. Det at krigen sluttede tidligt i måneden betød imidlertid på ingen måde at antallet i angreb faldt. Dagene fra 2. til 4. maj blev derimod de mest hektiske dage i offensiven mod den tyske skibstrafik i de danske farvande. Det var ikke kun efter danske forhold at operationernes omfang var betydeligt. Ikke siden D-Dag, invasionen i Normandiet den 6. juni 1944, havde de vestallierede antiskibseskadriller opereret over et så koncentreret område som i maj Som i tilfældet med begivenhederne 5. april er den eksisterende forskning på dette felt meget forskellig. 54 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Nesbit Appendix III. 56 Bird s At Helmi Sohle her omtales som forpostbåd dækker over at skibstypen på tysk blev betegnet som Vorpostenboote, mens RAF kaldte den for Flak ships. De forskellige betegnelser skyldes derfor at nogle forfattere vælger at oversætte fra den tyske betegnelse, mens andre vælger den engelske. Jeg har her gengivet de oversættelser som er brugt i de enkelte fremstillinger for at vise forskellen mellem de forskellige værker. 58 Hans Sachse var identisk med M Petersen s

26 Analyse af angrebenes betydning Konsekvenserne af angrebene kan ses ud fra flere vinkler. Der kan især skelnes mellem direkte og indirekte konsekvenser. Indenfor de indirekte konsekvenser kan der igen skelnes mellem flere grader af konsekvenser. I dette afsnit vil først de direkte konsekvenser og herefter de indirekte konsekvenser af angreben blive behandlet. Direkte konsekvenser Den mest åbenlyste konsekvens af angrebene var at der blev sænket tyske skibe, og at dette nedbragte den samlede tyske skibskapacitet. At kampene i de danske farvande var omfattende kan ses af det faktum at ikke færre end 51 skibe i perioden fra oktober 1944 til maj 1945 blev sænket i de danske farvande. Dette skal sammenholdes med at det samlede antallet af skibe sænket ved luft angreb i Nordeuropa mellem april 1940 og maj 1945 var Dette udgør næsten 14 procent af de samlede antal. Ikke kun sænkede skibe gjorde indhug den tyske skibskapacitet, også beskadigede skibe var sat ud af spillet i kortere eller længere tid. Særligt i krigens sidste tid, som denne opgave beskæftiger sig med, var dette af større betydning. Der var således skibe som efter at være blevet beskadiget ikke kom til at deltage yderligere i krigen, da reparationerne var så omfattende at de ikke var afsluttede, eller først blev afsluttet i tiden op mod kapitulationen. 61 De forskellige former for angreb havde en stor effekt på den tyske handelsflåde, altså de forskellige typer af fragtskibe. Den samlede tyskkontrollerede skibstonnage faldt i perioden fra november 1945 til kapitulationen, fra ca tons til ca Det skal nævnes at dette fald ikke kun skyldes direkte luftangreb. Miner gjorde også et kraftigt indhug i de tyske skibe, ligesom en del skibe også blev ramt under bombeangreb 60 Goulter s Air15/474. Nr Goulter s

27 på tyske byer, hvor de lå i havn. Hele faldet i skibstonnagen var heller ikke skabt af at skibene blev sænket. Da de beskadigede skibe heller ikke var til rådighed for den tyske transport, tæller de også med i tabet af skibstonnage. For den tyske handelsflåde var den største konsekvens af angrebene således at den samlede skibskapacitet faldt. Den mindre skibskapacitet betød at mindre fragt kunne transporteres. Som følge heraf opstod der forsinkelser, som videre førte til mangel på de forsyninger som skulle have været transporteret. Angrebene på flådefartøjer havde også en effekt på handelstrafikken. Ved at eskortefartøjer blev sænket eller beskadiget blev det sværere for de tyske styrker at mønstre den krævede eskorte. Dette medførte at konvojerne måtte vendte på at den krævede eskorte blev samlet, hvilket førte til forsinkelser. 63 Angreb på minestrygere kunne også føre til forsinkelse, idet færre minestrygere betød at det tog længere tid at rydde sejlruterne for miner. I yderste konsekvens betød det også at risikoen for påsejling at miner, som igen resulterede i beskadigede eller sænkede skibe, blev forøget. Indsatsen mod de tyske flådefartøjer i de danske farvande havde altså samme konsekvens som angrebene på fragtskibene. Angreb på alle skibstyperne førte til forsinkelser i den tyske skibstrafik med deraf følgende konsekvenser. Indirekte konsekvenser Angrebene på de tyske fartøjer havde ikke kun betydning for selve skibstrafikken. De havde også en effekt på de foretagender som var afhængige af at få leveringer fra søvejen. Angrebenes indirekte konsekvenser forgrenede sig således ud i mange dele af den tyske krigsmaskine. Jeg vil i dette afsnit se på et af de problemer som var affødt af angrebene på skibene og de direkte konsekvenser heraf. 63 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s

28 Den tyske overførsel af tropper fra Norge til Danmark blev ikke kun overført med skib. En del af de divisioner som skulle overføres var stationeret i Nordnorge. Idet den tyske skibstrafik langs den norske vestkyst var særlig hårdt ramt af luftangreb, valgte man fra tysk side at føre tropperne fra Nordnorge til Oslo via jernbane. 64 Herfra kunne de så sejles over Skagerrak til Jylland. Da Norge ikke havde de fornødne kulreserver, måtte der importeres kul fra Tyskland. Denne transport af kul foregik med skib, og det var bl.a. denne transport der blev ramt af luftangreb. Problemet med at forsyne togene i Norge med kul blev i februar 1945 så stort at man fra tysk side ikke kunne føre tropperne frem til Oslo i samme tempo som de kunne udskibes. 65 At det netop var den manglende skibskapacitet, og ikke en generel mangel på kul, som førte til problemet, kan ses ved at der i Danmark lå tons kul og ventede på at blive sejlet til Norge. 66 Konklusion Angrebene kan inddeles i tre perioder, fra oktober 1944 til februar 1945, fra marts til april 1945 og maj Angrebene blev optrappet for hver periode. De påtænkte mål for angrebene gik fra at være tyske flådefartøjer til fragtskibe, selvom de egentlige mål igennem hele perioden var de skibe som blev fundet på de enkelte patruljer. Angrebene havde både direkte effekt på den tyske flådes evne til at transportere gods og tropper og en indirekte som førte til at der bl.a. opstod mangel på kul til tog i Norge. De vestallierede luftangreb på tysk skibstrafik i de danske farvande mellem oktober 1944 og maj 1945 kan inddeles i tre perioder. Den første periode, fra oktober 1944 til februar 1945 var kendetegnet ved relativt få angrebne, sænkede og beskadigede skibe. Årsagerne til dette var dels at der kun var indsat to eskadriller i angrebene og at disse kun opererede om natten. Dels vejret som i vintermånederne besværliggjorde operatio- 64 Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Kristensen, Kofoed, Weber. Bd. 2, s Ibid. 28