Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

Transkript

1 Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces Stevns Kommune

2 Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2017 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen fra møderne i december er: at der fra politisk side ønskes, at skabe større inddragelse af medarbejderne og lederne samt øget politisk styring af budgetprocessen. at budgetaftaler fremadrettet indgås så tidligt,som muligt, således at forvaltningen og medarbejderne får god tid til at tilpasse praksis til det nye budgetår. at der politisk drøftes visioner og indhold fremfor tal. at budgettet foreligger på et tidligere tidspunkt At budgettet foreligger på et tidligere tidspunkt Økonomi har i budgetprocessen herunder i tidsplanen fokus på: at der er input fra hele organisationen at der i budgetprocessen er tilstrækkelig tid til politiske drøftelser at der er sammenhæng mellem befolkningsudvikling/prognose og budget at oversigterne til budgettet er tydelige og gennemskuelige at budgettet baserer sig på klare forudsætninger/mængder og priser Signalerne fra Kommunaløkonomisk Forum i Ålborg den 12. og 13. januar 2017: Kommunernes økonomiske udfordringer var igen i år det store omdrejningspunkt for konferencen der traditionen tro skyder det kommunalpolitiske kalenderår i gang. I år var overskriften Fremtidens velfærd skal nytænkes. Budskaber og fokusområder: Økonomisk politik, stram økonomisk styring og prioritering samt nytænkning Moderniserings- og effektivitetsprogrammet Hvilke områder kan effektiviseres endnu mere og hvordan Stigende udgiftspres på flere kernevelfærdsområder Fokus på uddannelse til de unge Hvad skal der til for at hjælpe de udsatte ledige tættere og ind på arbejdsmarkedet Mere sundhed og sundere økonomi gennem (mål) styring Regeringen har med finansloven for 2017 samtidig fået vedtaget sit moderniserings- og effektiviserings program, som indebærer, at kommunernes rammer som udgangspunkt samlet set, fra 2018 skal effektiveres med 1 mia. kr.. Der frigøres 500 mio. kr. til prioritering bredt i den offentlige sektor, samt en hensigtserklæring om, at der yderligere frigøres 500 mio. kr. yderligere til lokalpolitiske prioriteringer om året fra Frigørelsen af 1 mia. kr. til effektivisering og prioritering udgør for Stevns kommune ca. 3,9 mio. kr. årligt. KL vil i økonomiforhandlingerne søge at holde råderummet i kommunerne, men selvfølgelig skærper moderniserings- og effektiviserings programmet alt andet lige kravene til kommunernes budgetlægning for som i forvejen er ganske udfordret. De nye vilkår har fået mange kommuner til at overveje både en tidligere start for budgetprocessen i 2017 og en anderledes proces. Kommunerne står overfor en kæmpe opgave med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, stigende udgifter på flere kernevelfærdsområder for eksempel på det specialiserede socialområde og stigende demografisk udgiftspres generelt. 1

3 Økonomisk politik for Stevns Kommune for Indledning De store beslutninger omkring fastlæggelse af service- og anlægsniveau og den grundlæggende prioritering af ressourcerne sker i forbindelse med budgetlægningen. Målet med den økonomiske politik er bl.a. at beskrive, hvordan budgetprocessen skal forløbe,, samt en formulering af nogle pejlemærker for den økonomiske politik og udvikling, som der kan styres efter. Det kan understøtte det flerårige sigte med budgetlægningen samt konkretisere de målsætninger, der skal indgå i arbejdet med budgettet. Den økonomiske politik behandles hvert år i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetlægningen og omfatter alle 4 år i budgetperioden. Stevns Kommunes økonomi vil komme under pres på sigt. Befolkningsprognosen viser at kommunens samlede befolkningstal vil opleve en stigninger frem til 2026, herunder en markant stigning i antallet af ældre borgere over 66 år samt et fald i antallet af erhvervsaktive Befolkningsudviklingen Stevns Kommune Erhvervsaktive Ikke erhvervsaktive Ændringer i demografien, befolkningens sammensætning, har konsekvenser for kommunens økonomi og vil fremadrettet kunne aflæses direkte i kommunens budget. Stigningen i antallet af ældre medfører stigende udgifter på det sociale og det sundhedsmæssige område. Skatteindtægterne vil påvirkes, og aftage, da antallet af borgere i den erhvervsaktive alder er faldende. Forventninger til økonomien Som det fremgår af nedenstående oversigt, vedtog Kommunalbestyrelsen et budget 2017 med et overskud på strukturel balance på ca. 52,7 mio. kr. Dette overskud reduceres til en lille kasseforøgelse på ca. 1,4 mio. kr. efter der er indregnet brugerfinansieret område, låneoptagelser samt efter afsatte midler til anlægsudgifter. Resultatopgørelse - mio. kr. R2016 B2017 BO2018 BO2019 BO2020 Finansiering , , , ,7 Udgifter/service, overførsler, renter, afdrag 1.260, , , ,2 Pris og lønstigning, drift 24,7 49,9 75,6 Strukturel balance -52,7-39,4-40,8-41,9 Anlæg netto 52,2 87,3 55,9 40,1 Brugerfinansieret område 9,1-1,0-1,1-1,2 Låneoptagelser -10,0 0,0 0,0 0,0 Likvide aktiver, forøg. (-)/forbrug (+) -1,4 46,9 14,0-3,0 Likvide aktive, beholdning 93,8 92,7 45,8 31,8 34,8 2

4 I budget 2017 og overslagsår er der overskud på strukturel balance i alle årene, men der er en vis usikkerhed i forhold til vurderingen af skatter og tilskud, i overslagsårene. Overslagsårene viser forbrug af kassebeholdningen i årene 2018 og 2019, som følge af, at anlægsudgifterne overstiger overskud på strukturel balance. Der bør derfor foretages en vurdering og prioritering af størrelsen af anlægsinvesteringer for perioden Denne prioritering anbefales foretaget i fagudvalgene i marts måned. I budget 2017 var der taget højde for regeringens omprioriteringsbidrag, men dette blev skrinlagt efterfølgende. Omprioriteringsbidraget erstattes i 2018 af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre 1 mia. kr. årligt, som tidligere omtalt. Den samlede besparelse til udmøntning i 2017 blev på 15 mio. kr. I årene 2015 til 2017 har der gennemsnitligt været besparelser på ca. 15 mio. kr. årligt til opdrift, demografi, lov og cirkulære programmer samt øvrige ændringer. Der bør derfor hurtigst muligt igangsættes en proces med analyser og vurderinger, for at frembringe forslag til eventuel politisk prioritering, for at sikre, at budgetforbedringer kan foretages på bedste oplyste grundlag. Forslagene kan bl.a. tage afsæt i benchmark og budgetanalyser. Det politiske grundlag for økonomisk politik Den økonomiske politik skal overholdes, så tillægsbevillinger undgås. De enkelte fagudvalg overholder deres budgetter, eventuelle overskridelser på enkelte områder skal finansieres inden for eget budget. Afledte driftsudgifter af anlægsinvesteringer, finansieres ligeledes inden for eget budget Den Økonomisk politik for indeholder følgende målepunkter: Stevns Kommune har fokus på fortsat sund økonomi, at overholde økonomiaftalen mellem regeringen og KL, overholde bevillinger jf budgetterne, at skabe overskud på strukturel balance til råderum til prioriterede anlægsinvesteringer med en uændret likviditets reserve. 1. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen forventes overholdt. 2. Der skal være overskud på strukturel balance, som er tilstrækkelig til dækning af prioriterede anlægsinvesteringer, og som "stødpude" til likviditeten. 3. Niveauet for anlægsrammen fastsættes med afsæt i den samlede anlægsramme for kommuner jfr økonomiaftalen, indgået mellem Regeringen og KL, som for 2017 udgør 16,3 mia. kr., Stevns kommunes andel heraf udgør ca. 64 mio. kr.. Herudover anbefales hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau, samt hensynet til den samlede økonomi, herunder til størrelsen af de likvide aktiver. 4. Likviditeten anbefales på minimum en gennemsnits likviditet på ca. 80 mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. Ministeriets anbefalinger for "minimums" likviditet udgør 3% af de samlede brutto drifts- og anlægsudgifter, som for Stevns kommune svarer til en "ultimo" likviditet på ca. 50 mio. kr.. Men Økonomi og Direktionen anbefaler, at den hidtidige målsætning og praksis om en gennemsnitlig likviditet på 80 mio. kr. fastholdes, af hensyn til kommunens soliditet (evnen til at modstå tab). 5. Gældens størrelse og låneoptagelse. Vurderes i forbindelse med budgettet. 6. Der udarbejdes balancekatalog til budget på i alt cirka 20 mio. kr. brutto. Økonomiaftalens moderniserings- og effektiviseringsprogram medfører årlige besparelser på ca. 4 mio. kr..i forhold til behovet for prioriteringer i forbindelse med merudgifter, som følge af opdrift, demografi, lov- og cirkulære programmer og ændringer iøvrigt, tages der afsæt i de gennemsnitlige udgifter hertil for de seneste 3 år, som årligt udgør ca. 15 mio. kr. i alt, og fordeles efter serviceudgifterne pr. udvalg. Der anbefales derfor, at der udarbejdes forslag til besparelser for i alt ca. 20 mio. kr. med henblik på en efterfølgende politisk prioritering af de fremlagte forslag, i forhold til det nødvendige og/eller politisk ønskede niveau. 7. Orientering og inddragelse af MED-organisationen og andre relevante høringsfora. 1. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Hvert år forhandles der mellem KL og regeringen en aftale om kommunernes økonomi. Aftalen fastlægger bl.a. rammer for serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning og rammer for anlægsudgifterne. Disse rammer fastsættes for kommunerne under èt. Hvis kommunerne samlet ikke overholder økonomiaftalens rammer får det økonomiske konsekvenser for kommunerne via det betingede bloktilskud eller skattesanktion. KL og kommunerne har et tæt budgetsamarbejde til brug for overholdelse af aftalen. 3

5 Kr. pr. indb. 2. Overskud på "strukturel balance" Stevns Kommunes resultat af "strukturel balance" bør vise et overskud som kan finansiere de prioriterede anlægsinvesteringer og er robust overfor økonomiske konjunkturudsving. Strukturel balance er resultatet af skatteindtægter, tilskud fra staten, driftsudgifter, renter og afdrag. Strukturel balance er budgetteret til et overskud på 52,7 mio. kr. i 2017 og resultatet medfører en forøgelse af de likvide aktiver på ca. 1,4 mio. kr. jf det oprindelige budget Niveau for anlægsrammen Stevns kommune skal være et godt sted at bo. Der skal sikres midler til anlægsinvesteringer som kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til anlægsrammen gældende for kommuner under et, jfr økonomiaftalen, samt under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og kommunens økonomi, samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. Stevns kommunes anlægsinvesteringer er i årene er på i alt ca. 600 mio. kr. Det svarer til et årligt gennemsnit på ca. 67 mio. kr. Anlægsrammen for kommunerne under et udgør for ,3 mia. kr., svarende til ca. 64 mio. kr. for Stevns kommune. Økonomi og Direktionen anbefaler et anlægsniveau, som svarer til dette niveau, af hensyn til såvel kommunens likviditet og soliditet. Det skal holdes for øje, at Stevns kommune kan få et meget stort investeringsbehov, når/hvis, der anlægges ny forbindelsesvej til motorvejen. Stevns kommune må forvente, enten at skulle medfinansiere og/eller at skulle foretage komplementerende investeringer i tilslutnings anlæg. 4. Likviditet og den gennemsnitlige likviditet Stevns Kommunes kassebeholdning skal som minimum være stor nok til at dække de løbende betalinger og fungere som stødpude overfor statslige indgreb og uforudsete begivenheder. Økonomi- og indenrigsministeriet bruger ofte forholdet mellem kassebeholdningen og kommunes bruttodrifts og anlægsudgifter, når likviditetsevnen skal vurderes. Ministeriets anbefalinger for minimums likviditet udgør 3% af de samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Dette vil for Stevns kommune svare til en ultimo likviditet på ca. 50 mio. kr. Kassekreditreglen indebærer at kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs at kommunens likvide aktiver skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m. De seneste års målsætning og praksis om en gennemsnitlig minimums likviditet på ca. 80 mio. kr., anbefales fastholdt af Økonomi og Direktionen, af hensyn til kommunens soliditet og generelle økonomi. Den gennemsnitlige likviditet jf kassekreditreglen udgør i 2016 ca. 128 mio. kr. (165 mio. kr. i 2015) og ultimo 2016 udgør de likvide beholdninger ca. 94 mio. kr. mod 77 mio. kr. ultimo Likviditetsbudgettet viser at der er bevilget og disponeret en stor del af kassebeholdningen Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt. 2016, kr./indbygger Greve Faxe Køge Stevns Hele landet Solrød 4

6 Kr. pr. indb. Ovenstående søjlediagram viser likviditeten efter kassekreditreglen, ultimo 3 kvartal 2016 i kroner pr indbygger sammenlignet med nabo- og netværkskommuner samt landsgennemsnit. De faktiske nøgletal fremgår af nedenstående tabel. 1.4 Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen ultimo 3. kvt. 2016, kr./indbygger Kr./indb. Greve Faxe Køge Stevns Hele landet Solrød Gældens størrelse og lånefinansiering Som udgangspunkt har kommunerne ikke direkte låneadgang til alle anlægsinvesteringer. Der er en række investeringer, som lånebekendtgørelsen hjemler låneoptagelse til, herunder f.eks. energi besparende foranstaltninger, investeringer i installation af el- og varmeproducerende anlæg, investeringer til sanering, boligforbedring og byfornyelse, udlændinges integration, kommunal jordforysning samt lånepuljer i forbindelse med økonomiaftalen, etc. Langfristet gæld ultimo 2015 udgør pr. indbygger i Stevns kommune kr., som til sammenligning var kr. i 2014 og lands gennemsnittet udgør kr. i 2015, mod kr. i 2014, excl. Ældreboliger. I nedenstående diagram vises den langfristede gæld, exclusiv ældreboliger, ultimo 2015 i kroner pr indbygger. 1.5 Langfristet gæld ex. ældreboliger ultimo 2015, kr./indbygger Stevns Solrød Hele landet Greve Faxe Køge De faktiske tal fremgår af følgende tabel: 1.5 Langfristet gæld ex. ældreboliger ultimo 2015, kr./indbygger Kr./indb. Stevns Solrød Hele landet Greve Faxe Køge

7 6. Udmøntning af balancekataloget Der udarbejdes balancekatalog med besparelsesforslag for i alt ca. 20 mio. kr. mhp på en efterfølgende politisk prioritering heraf, således at der kan skabes et råderum til opdrift, prioriteringer, konsekvenser af økonomiaftale mv. på ca. 15 mio. kr. Fordelingen pr fagudvalg kan opgøres således: Fagudvalg Serviceramme Forventet besparelses behov: Der udarb Besparelesforslag til politisk prioritering for: Besparelsesforslag I pct. af serviceramme Mio. kr. ØU 165 2,9 3,8 2 SSU 278 4,9 6,5 2 BU 329 5,7 7,7 2 NFK 36 0,6 0,8 2 PTU 51 0,9 1,2 2 I alt ,0 20,0 2 Mulige objektive overvejelser ved udarbejdelse af besparelsesforslag: Pres fra "omverden" - hvad er fremtidsperspektiverne for kommunerne på alle områder Prioritering af opgaver - skal/kan opgaver Benchmarking Driftsbesparelser og effektiviseringer Investeringsprojekter Temadrøftelser på specifikke områder, eks. Integrationsområdet, medfinansiering sundhed etc. Udvalgte områder Indtægtsforhøjelser Ikke-lovbundne opgaver Obs politiske fokusområder Det samlede Balancekatalog behandles i fagudvalgene i maj måned og sendes i høring til MED udvalg og andre høringsberettigede samarbejdspartnere. Budgetproces. Der er fremkommet forslag til budgetproces fra den politiske flertalsgruppe, som behandles i en selvstændig sag i ØU. Der afventes den politiske behandling heraf. Administrativt forslag til tidsplan for budgetopfølgninger 2017 jfr tidligere års praksis: Ultimo februar budgetopfølgning 1 (behandles i udvalgene i april) Ultimo maj budgetopfølgning 2 (behandles i udvalgene i august) Ultimo september budgetopfølgning 3 (behandles i udvalgene i november) Administrativt forslag til overordnet tidsplan for Regnskab 2016 jfr tidliger års praksis: DIR: behandling af overførselssag vedrørende anlæg, den ØU: ØU behandler overførselssag vedrørende anlæg, den KB: godkender overførsler af anlæg fra 2016 til 2017, den Fagudvalgene: behandler opgørelser på rullebeløb (overførsler) i ft mål og rammeaftaler, marts måned DIR: behandler årsberetning for overførsler i ft mål og rammeaftale, den ØU: behandler årsberetning for overførsler i ft mål og rammeaftale, den KB: godkender årsberetning for overførsler i ft mål og rammeaftale, den