Mobning på arbejdspladsen, helbredseffekter og mulige mekanismer

Transkript

1 Mobning på arbejdspladsen, helbredseffekter og mulige mekanismer AM2017 Åse Marie Hansen Institut for Folkesundhedsvidenskab Aff. Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 Case: Receptionisten 28/11/2017 2

3 28/11/ Definition af mobning Mobning er når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Drillerier, der af begge parter opfattes som godsindede eller enkeltstående konflikter, er ikke mobning.

4 28/11/ Vigtig karakteristika for mobning Ofrenes oplevelse af de krænkende handlinger er et centralt aspekt i mobning. Det er derfor uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke offeret. Det betyder dog noget for ofrenes oplevelse af mobningen, om der er tale om ond vilje eller ej. Gentagne/vedvarende udsættelse for krænkende handlinger Varighed Magt forskel Hensigt

5 28/11/ Hvem er udøverne Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder tilsyneladende som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp. Også underordnedes mobning af ledere kan forekomme.

6 28/11/ Måling af mobning i Danmark Definition: Spørgsmål:

7 Måling af mobning i Danmark 28/11/

8 28/11/ Department of Psychology Konsekvenser for processen - det selopfyldende profeti? Den udsattes evne til at klare hverdagsting bliver reduceret Den udsatte begynder at afvige på mærkbart Kollegers oplevelsen og synet på den udsatte forringes Negativ indvirkning på den udsattes billede af sig selv Psykologiske og fysiske symptoms 8 Leymann 1990 i Mikkelsen & Høgh, 2010

9 9 Konsekvenser for den udsatte Tab af selvtillid og selvværd Akutte reaktion: Angst, fortvivlelse, forvirring, nervøsitet Stress reaktioner Søvnproblemer, anspændthed, koncentration og hukommelsesproblemer, irritabel, selvhad, selvmordstanker Somatiske helbredssymptomer Hovedpine, smerte, maveproblemer, kvalme, allergiske reaktioner, depressive symptomer, kronisk træthed PTSD-symptomer

10 28/11/ Mobning _Kultur_og_trivsel/hvis-konflikten-trapper-op-print-.pdf

11 Model for projekt Negative sociale relationer Social Kapital retfærdighed tillid udviklingsmuligheder social rummelighed anerkendelse Jobkarakteristika Krav: arbejdsbelastning emotionelle krav kognitive krav konflikt Ressourcer: autonomi social støtte engagement ledelseskvalitet indflydelse Negative sociale relationer mobning chikane negative handlinger Stress søvnkvalitet fysiologisk stress respons (kortisolniveau) psykologiske stressreaktioner Sygefravær Jobskifte Arbejdsløshed Ledelse ledelseskvalitet social støtte fra lederen konflikthåndtering Jeg vil fortælle om mobning og sygefravær, jobskifte og arbejdsløshed

12 Mobning og sygefravær Flere studier har vist at mobning er associeret med selvrapporteret kortidssygefravær, såsom 3-8 dage (Kivimäki et al 2000; Voss et al 2001; Niedahammer et al 2008; Ortega et al 2010; Clausen et al 2012; Niedhammer et al 2013; Lesuffleur et al 2014; Slany et al 2014) To studier finder en sammenhæng med mere end 14 dages sygefravær (Suidicani et al 2014; Janssens et al 2014) Et norsk og to nye danske studier ser på mobning og langtidssygefravær (Stromholm et al 2015; Nabe-Nielsen et al 2016; Grynderup et al 2016)

13 Ugentlig sygefravær for mobbede og ikke mobbede ansatte Indsamling af data Eriksen et al 2016

14 Ugentlig langtidssygefravær blandt mobbede og ikke mobbede ansatte Eriksen et al 2016

15 Graden af rapporteret mobning og LTSA Eriksen et al 2016

16 28/11/ Mobning og langtidssygefravær Kan søvn og oplevet stress være en forklaring? Søvn problemer 1,2,3 og stressreaktioner 4,5,6 Mobning i arbejdet Sygefravær 7,8 1) Hansen et al ) Hansen et al ) Niedhammer ) Kudielka et al ) Hansen et al ) Hansen et al ) Kivimaki et al ) Niedhammer ) Mundbjerg-Eriksen

17 Sygefravær Korttidssygefravær kan have mange årsager Langtidssygefravær er oftere relateret til psykiatriske sygdomme, såsom depression eller muskelskelet sygdomme Grynderup et al 2016 Mobning på arbejdspladsen kan medføre søvnproblemer og stresssymptomer. Hansen et al 2006, 2014 etc Mobning på arbejdspladsen kan føre til depression Rugulies et al 2001; Gullander et al 2014; Kivimaki et al 2003

18 28/11/ Mobning på arbejdspladsen og depression Reference Participants Exposure Outcome Conclusion Kivimäki et al (102) 5,432 men and women Mean age: 43 years Workplace bullying - selflabelling item (Yes/no) Self-reported diagnose of depression and CVD two years later A strong association between workplace bullying and subsequent depression suggests that bullying is an etiological factor for mental health problems. The victims of bullying also seem to be at greater risk of CVD, but this risk may partly be attributable to overweight. Depression: OR: 4.2 [ ]; CVD: 1.6 [ ] Rugulies et al. 9,949 eldercare Workplace bullying- self- Onset of major depression two Workplace bullying increased the risk of MDE among female eldercare workers. MDE 2012 (180) workers labelling item years later using MDI did not predict risk of bullying. OR occasionally bullied: 2.22 [ ]; frequently bullied: 8.45 [ ] Gullander et al. 5,198 men and Workplace bullying- self- New cases of depression two Frequent self-labelled bullying predicts development of depression but a work 2014 (70) women labelling item years after exposure environment with high proportion of employees witnessing bullying does not. OR Mean age: 48 occasionally bullied: 2.17 [ ]; frequently bullied: 9.63 [ ] Loerbroks et al. 621 junior Workplace bullying- self- Depressive symptoms after one This study suggests bi-directional associations between depressive symptoms and 2014 (127) physicians labelling item and three years victimization from bullying at the workplace. RR: 1.19 [ ] (one year follow-up); 1.49 [ ] Reknes et al. 1,582 nurses NAQ Symptoms of depression Workplace bullying increased risk of depressive symptoms, but also reverse causality 2014 (175) Mean age: 33 HADS one year was observed. Not given. Einarsen et al. 1,613 men and NAQ and self-labelling item Psychological distress incl. Exposure to workplace bullying is related to psychological distress five years later even 2015 (45) women depressive symptoms five years when controlling for base line levels of distress and a general stressful work situation. Mean age 45 OR psychological distress 3.87 [ ] (NAQ); self-labelling 3.78 [ ] Hogh et al ,847 men and NAQ, analysed divided into Major depression (MDI) and Conversely, negative behaviour in the form of isolation, direct harassment and work- (84) women work-related negative behaviour, clinical depression related negative behaviour seemed to be associated with depression 2 years later; direct harassment, intimidating however, when adjusting for SOC and depressive symptoms at behaviour and isolation baseline, these associations became non-significant. Meta-analysis by Hansen 2017 (not published) Overall OR: 4.14 [95% CI ]

19 Mobning på arbejdspladsen og søvnproblemer Søvn er vigtig for restitution og trivsel. Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem at rapportere mobning på arbejdspladsen og dårlig søvn 2 år senere sammenlignet med kolleger, der ikke rapporterer mobning. (Hansen et al 2013; Hansen et al 2014; Niedhammer et al, 2009) 10-40% af den arbejdende befolkning oplever søvnproblemer (for review see Niedhammer et al, 2009)

20 Baggrunden for undersøgelsen Adjusted for age, gender, BMI, alcohol, and smoking

21 Baggrunden for undersøgelsen Adjusted for age, sex, education, income, smoking, drinking, presence of illness, type of employment, type of occupation, employment contract, working time, and work schedule

22 Mobning på arbejdspladsen, søvnproblemer og fysisk aktivitet i fritiden Stressorer i arbejdsmiljøet såsom rolleklarhed og tidspres har indflydelse på, om den ansatte har overskud til at være fysisk aktiv i fritiden eller omvendt Sonnentag et al, 2009 Der findes ikke studier, som har undersøgt om fysisk aktivitet i fritiden har indflydelse på mobning og søvnproblemer. Vores hypotese var, at ansatte, der fortsat er fysisk aktive sover bedre end ansatte der er mobbede, men ikke er fysisk aktive i fritiden. Hansen et al 2016

23 Mobning på arbejdspladsen, søvnproblemer og fysisk aktivitet i fritiden Workplace bullying Sleep quality Leisure-time physical activity Hansen et al 2016

24 Mobing på arbejdspladsen og søvnproblemer Konklusion: Vi fandt, at mobning på arbejdspladsen er associeret med dårlig søvn. Vi kunne ikke vise, at fysisk aktivitet mindskede søvnproblemerne. Det kunne tyde på, at mobning på arbejdspladsen er en alvorlig stressor, og effekterne af mobning ikke mindskes med fysisk aktivitet. Hansen et al 2016

25 Er oplevet stress en mulig mekanismen mellem mobning på arbejdspladsen og langtidssygefravær? Dette studie undersøger om oplevet stress er en mulig mekanisme mellem mobning på arbejdspladsen og langtidssygefravær? Grynderup et al 2016 Materiale: PRISME kohorte i både 2007 og 2009

26 Mobning på arbejdspladsen og sygefravær Stress som mulig mekanisme Grynderup et al 2016

27 Konklusion Sammenhængen mellem mobning på arbejdspladsen og sygefravær kan delvist forklares af oplevet stress. Grynderup et al 2016

28 Hvorfor kan mobning og seksuel chikane betragtes som stressorer? Stressorer der truer offerets selvværd og basale forståelse af verden (Hobföll 1989) Offeret kan have svært ved at påvirke situation eller kan måske endda risikere at forværre den (Ursin og Eriksen 2010). Hvis offeret skal forsvare sig selv, skal vedkommende måske selv overskride socialt accepterede normer for adfærd. Nabe-Nielsen et al 2016

29 Undersøgelsens formål Forskningsspørgsmål 1 Dårlig søvn Mobning Uønsket seksuel opmærksomhed Sygefravær Dårlig søvn Forskningsspørgsmål 2 Nabe-Nielsen et al 2016

30 Nabe-Nielsen et al 2016 Adjusted for survey, age, gender, education, alcohol consumption, smoking, and BMI

31 Nabe-Nielsen et al 2016 Adjusted for survey, age, gender, education, alcohol consumption, smoking, and BMI

32 Konklusion Dårlig søvn Mobning Uønsket seksuel opmærksomhed Sygefravær Dårlig søvn Forskningsspørgsmål 2 Nabe-Nielsen et al 2016

33 28/11/ Mobning og arbejdsmarkedstilknytning Udover helbredseffekter, har mobning også konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet Arbejdsløshed (Glambek et al. 2015) Jobskifte (Glambek et al. 2015, Hogh et al. 2011, Berthelsen et al 2011, Clausen et al. 2013, Clausen et al. 2016) Intentioner om at forlade sit arbejde (Berthelsen et al 2011, Houshmand et al. 2012, Moreno-Jimenez et al. 2012, Glamsbek et al. 2014) Forlade ældreplejen (Hogh et al. 2012)

34 28/11/ Mobning og intentioner om jobskifte eller forlade arbejdet Hvad er det for en psykisk tilstand den, der oplever mobning, befinder sig i, og hvor meget turnover forklares? Jobtilfredshed og engagement i arbejdet (77%) 1 Følelsesmæssig engagement (16%) 2 Psykisk velbefindende (30%) 3 Mobning i arbejdet Intentioner om at forlade sit arbejde 1, 2 Selvrapporteret jobskifte 3 1) Glasø et al ) McCormack et al ) Clausen et al. 2013

35 Data fra to kohorter anvendes Mobning på arbejdspladsen Data indsamlet i 2006 og offentlige og private arbejdspladser 3363 deltog i efteråret 2006 og 2237 i efteråret 2008 Ca. 11% rapporterer mobning på arbejdspladsen PRISME Ca. 25% af ansatte i region midt og Aarhus kommune inviteret 4489 deltog i foråret 2007 og 3232 i foråret 2009 Ca. 10% rapporterer mobning på arbejdspladsen MODENA Opfølgning af de to kohorter i foråret 2011, hvor 5000 deltog Ca. 10% rapporterer mobning på arbejdspladsen

36 Hvad betyder mobning på arbejdspladsen for og jobskifte/arbejdsløshed I dette studie undersøger vi hvilken betydning mobning på arbejdspladsen har for jobskifte og arbejdsløshed. Vi undersøger også om psykologiske stress reaktioner (oplevet stress, forstyrret søvn og symptomer på udbrændthed) forklarer helt eller delvist sammenhængen. Nabe-Nielsen et al 2017

37 Mobning på arbejdspladsen og jobskifte/arbejdsløshed 1. periode 2. periode FU 2007 FU 2009 Baseline 2007 FU 2007 Opfølgning i arbejdsstyrkestatistik 2007 Opfølgning i arbejdsstyrkestatistik 2009 Materiale: PRISME kohorte i både 2007 og 2009 Nabe-Nielsen et al 2017

38 Mobning på arbejdspladsen og jobskifte/arbejdsløshed OR=4,90 OR=1,35 Nabe-Nielsen et al 2017

39 28/11/ Hvor meget forklarer de psykiske reaktioner? Diagramtitel Oplevet stress Udbrændthed Forstyrret søvn Alle stressreaktioner 24% 15% 20% 16% 19% 10% 6% 6% Jobskifte Arbejdsløshed Nabe-Nielsen et al 2017

40 28/11/ Mobning på arbejdspladsen og jobskifte/arbejdsløshed Mobning har ikke overraskende betydning for om man bliver i jobbet. Risikoen for jobskifte er moderat forøget mens risikoen for arbejdsløshed er markant forøget. Vi kan ikke entydigt konkludere, at det er mobning der forårsager det, vi betragter som psykiske stress-reaktioner et komplekst samspil der går begge veje. Forebyggelse af mobning og håndtering af konsekvenserne bør også inkludere psykiske stress-reaktioner. Nabe-Nielsen et al 2017

41 Opsummering Mobning på arbejdspladsen har konsekvenser for deltagerens søvn. Der ser ikke ud til at deltageren ved at være fysisk aktiv i fritiden kan mindske disse problemer. Mobning og sexuel chikane har konsekvenser for langtidssygefravær som delvist kan forklares af søvnproblemer. Mobning har konsekvenser for langtidssygefravær som delvist kan forklares af oplevet stress. Mobning har konsekvenser for jobskifte og sammenhængen kan delvist forklares af oplevet stressreaktioner. Mobning kan føre til arbejdsløshed og sammenhængen kan delvist forklares af oplevet stressreaktioner.

42 Department of Psychology Vicious circle Obstruerer forventninger og sociale normer Irriterer og provokerer andre mennesker Udsættelse for negative handlinger (mobning) Brug af konfronterende eller undslippe koping strategier Bekymring hos offeret