Skrøbelev Skole. - Et fleksibelt hus med 3 ben : - Heldagsskole - Dagbehandling - Midlertidig opholdsdel

Transkript

1 Skrøbelev Skole - Et fleksibelt hus med 3 ben : - Heldagsskole - Dagbehandling - Midlertidig opholdsdel Et tilbud til Langlands sårbare familier og børn

2 Skrøbelev Skole - Et fleksibelt hus med 3 ben : Heldagsskole, dagbehandling og midlertidig ophold Baggrund Langeland Kommune er en udkantskommune med de karakteristika, som knytter sig hertil. Det vil sige lav indkomstgrundlag, lav uddannelsesniveau, mange enlige osv. Det bevirker, at der ligeledes er mange familier og børn, som er sårbare og har særlige behov for hjælp og støtte. Etablering af Skrøbelev Skole, som et fleksibelt hus med 3 ben er et tiltag, der har til hensigt bedst muligt at hjælpe og støtte de børn og familier, der har behov gennem indsatser, der er på Langeland, der hænger sammen og som kan tilrettelægges fleksibelt efter behovene. Ved etablering af Skrøbelev Skole, som et fleksibelt hus, er hensigten klart, at muligheden for en tidligere og sammenhængende indsats både på kort, men i særdeleshed på længere sigt skal bidrage til nedbringelse af omkostningerne til foranstaltninger og specialundervisningstilbud. Kommunalbestyrelsen har tidligere godkendt etablering af Flexhuset, hvorfor der administrativt er arbejdet videre med beskrivelser af tilbudene og af de fysiske rammer på Skrøbelev Skole. Dette notat er resultat af arbejdet, som nu fremsendes til politisk behandling. I processen har været afholdt et møde med forældre til elever på Spangeskolen, som vil blive inviteret til et møde igen primo september. En del af arbejdet har været at forholde sig til et navn, som brugerne kunne identificer sig med uden at føle sig segregeret eller udstødt ved at komme der. Mange forslag har været nævnt, men valget er landet på Skrøbelev Skole, da bygningen er gamle Skrøbelev Skole, og ikke indeholder nogen betegnelse af noget særligt eller special. Ligeledes vil borgerne på Langeland kunne placere stedet geografisk, og opfattelsen er, at gamle Skrøbelev Skole har et positivt renomé, som vil give en god indfaldsvinkel. Skrøbelev Skole, et fleksibelt hus med 3 ben er at betragte som én institution med én leder. Nedenstående følger beskrivelser af de 3 ben. 2

3 Heldagsskolen Mål At undervise børn med særlige behov i henhold til folkeskoleloven. At Langeland kommune har et undervisningstilbud, der kan matche børn med et komplekst og vidtgående støttebehov, så tæt på børnenes nærmiljø og på den almindelige folkeskole som overhovedet muligt. At sikre en helhedsorienteret intervention i forhold til barnets problematikker Sikre et tæt samarbejde mellem heldagsskole, forældre og eventuel dagbehandling / opholdsdel, og andre relevante støtteforanstaltninger, der er iværksat for barnet / familien. At barnet kan vende tilbage til normalsystemet med de støttemuligheder, som dette tilbyder. Målgruppe Heldagsskolen er et specialundervisningstilbud til børn, som har specifikke indlæringsproblemer kombineret med problemer med adfærd. Skolen er således en kombineret social- og skolefaglig foranstaltning, der skal løse opgaver i forhold til følgende komplekse målgruppe: Børn i skolealderen med omfattende, specifikke indlæringsproblemer kombineret med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Børn med store sociale og følelsesmæssige problemer i både skole-, fritids- og hjemmelivet.. Børn med behov for omfattende og langvarige pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud, hvor normalsystemet ikke i tilstrækkeligt omfang kan imødekomme barnets støttebehov. Som eksempler på, hvilke problemstillinger skolens elever kan have med sig kan nævnes: ADHD i svær grad. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser som Aspergers syndrom og GUA. Tourettes syndrom. Tilknytningsforstyrrelser. Livshistorisk betinget dårlig trivsel kombineret med faglige/sociale vanskeligheder. Nederlagsfølelse, lavt selvværd og manglende motivation i forhold til skolegang. Adfærdsmæssigt vil eleverne kunne være karakteriseret ved: Impulsivitet Problemer med koncentration. Dårlig konflikthåndtering. Mangelfulde sociale kompetencer Svært ved at lære af erfaringer. Svært ved at skifte fokus 3

4 Der vil i hvert enkelt tilfælde ske en afvejning af, om barnet vil være bedst hjulpet på heldagsskolen eller om der skal iværksættes anden skoleforanstaltning. Skolens optager ikke elever med følgende problemstillinger: Generel retardering. (Specialskolernes målgruppe) Svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som f.eks. autisme. Alvorlige psykiatriske lidelser som f.eks. psykoser. Tidligt frustrerede børn med voldsomt udadreagernede adfærd. Indhold: Undervisningen er individuelt tilrettelagt specialundervisning med udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer. Der udarbejdes undervisnings- og handleplan for det enkelte barn hvert halve år, så der sikres progression i forhold til at: Barnet udvikler sociale kompetencer Barnets indlæring øges Barnet udvikler sine evner til at overskue og forudsige situationer Barnet udvikler sine evner til at søge støtte i netværk Barnets selvværd og trivsel øges Indsatserne tager udgangspunkt i et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagog, så barnet oplever Forskellige læringssituationer dagen igennem. Børnene placeres i mindre grupper mere efter funktionsniveau end efter kronologisk alder. Skole-hjem-samarbejdet er centralt for udbyttet af opholdet, så der skal være tæt samarbejde mellem lærer, pædagog og hjemmet. Der udfærdiges en udviklingsrapport på hvert barn hver 6. måned. Der vil være tæt samarbejde mellem familien, skolen og familieindsatserne, så forældrene altid vil kunne søge støtte og vejledning. Metode: Indsatserne tager udgangspunkt i en ressourcefokuseret pædagogik med en høj grad af systematik i udredningen af barnet og i bevidstheden om, at det enkelte barn rummer mange former for intelligenser, potentialer og kompetencer. Der arbejdes på baggrund af forskningsbaseret viden, om hvad der virker. Viden om at børn lærer forskelligt. 4

5 Etablering af en god relation mellem barn og voksen ses som forudsætning for indlæring. Overskueligt miljø, klare rammer, forudsigelighed, genkendelighed, anerkendende tilgang, individuel tilpasset krav. Faglig og social indlæring går hånd i hånd. Ved indskrivning opstilles konkrete mål for indsatsen, som kan omsættes til fokuspunkter og indsatsområder i undervisningen Systematisk evaluering indgår som en naturlig del af skolens arbejdskultur. Formidling og pædagogik : Anerkendende tilgang Tage udgangspunkt der hvor barnet er, både fagligt og personligt Kreative og fysiske aktiviteter med anvendelse af diverse værksteder, vekslende med faglig træning. Anvendelse af pc og interaktive undervisningsmidler Problemorienteret og tematiseret undervisning Sociale aktiviteter vægtes højt i tilrettelæggelsen af læringsprocesser Leg og læring Fysiske rammer: Heldagsskolen placeres i en del af den nedlagte Skrøbelev skoles lokaler. Undervisningslokalerne er indrettet til 4-6 elever, med individuelle afskærmede arbejdspladser og mindre grupperum. I hvert klasselokale er der også mulighed for at samle eleverne omkring et gruppebord. På skolen er der træ- og billedværksted, der er scene / musiklokale, gymnastiksal og et skolekøkken. Der er udendørs arealer på begge sider af bygningen, hvor der er forskellige legeredskaber og mulighed for bål og gril, samt boldspil, skateboard og rulleskøjter. Der er således både inde og ude god plads. Personaleressourcer og struktur: Fra starten vil der være indskrevet 8 10 børn, personalenormeringen vil være 1 voksen til 2 børn. Personalet skal være uddannede lærere og pædagoger gerne med tillægsuddannelser og helst med tidligere erfaringer fra behandlingsarbejdet med børn indenfor skolens målgruppe. Personalet modtager jævnligt supervision af tilkøbt psykolog. PPR yde sagssupervision på enkeltbørn. (LP implementeres som en del af teamsamarbejdet ) Samarbejdsparter: Dagbehandling og opholdsdel. Skolen betjenes af PPR. Der afholdes status- og evalueringskonferencer 2 gange årligt. Her deltager PPR og ved behov også socialrådgiver. 5

6 Ørstedskolen, Humble Skole og Nordskolen Visitation: Langeland Kommunes visitationsudvalg har beslutningskompetencen. Indstilling sker fra afgivende skole. Der skal foreligge vurdering fra PPR, som en del af beslutningsgrundlaget. I tilfælde, hvor der er en social sag, fremsender socialrådgiver tillige vurdering. Lederen af Skrøbelev Skole, deltager som ad hoc medlem i visitationsudvalget. Dagbehandling og opholdsdel Tanken bag Skrøbelev Skole et fleksibelt hus med 3 ben er, som navnet siger at skabe et fleksibelt hus til børnefamilierne på Langeland. Skrøbelev Skole dagbehandling og opholdsdel er Langeland kommunes kommende behandlingstilbud til sårbare og udsatte familier. Der vil være mulighed for dagbehandling for hele eller dele af familien. Endvidere vil der være mulighed for, at børn kan være i aflastning i weekender og hverdage, så frem der skulle være behov for dette i kortere eller længere tid. Kort kan det siges, at formålet er, at huset skal kompensere for det som forældrene i en periode ikke magter og endvidere støtte forældrene i igen at kunne tage ansvaret for deres barn. Endvidere er dagbehandlingen og opholdsdelen koblet sammen med heldagsskolen som beskrevet ovenstående. Behandlingen vil tage udgangspunk i den eksistentielle opfattelse af mennesket, idet vi tror på, at mennesket er et aktivt handlende og dermed vælgende væsen. Som mennesker har vi til hver en tid et valg, og vi bærer derfor ansvaret for vores handlinger. Vores valg kommer til udtryk gennem vores handlinger, og det er først ved vores handling, at intentionen viser sig. Hvilket betyder at det ikke er forældrenes ønske om at være gode forældre, der er afgørende, men de handlinger de rent faktisk foretager sig. Det er disse handlinger, som børnene bærer konsekvensen af. Vi skal derfor støtte forældrene i at få sammenhæng mellem deres ønsker, og det de rent faktisk foretager sig. 6

7 Kort beskrivelse af den socialfaglige metode: Der lægges vægt på høj grad af personlig involverende pædagogik, intensivt familiearbejde og et tæt samarbejde med alle relevante samarbejdsparter. Metoden er først og fremmest aktiv involvering og samarbejde præget af gensidig respekt. Pædagogisk handler det i al sin enkelhed om at møde børn og familier, der hvor de er. Metodens redskaber: Der lægges vægt på respekt og ligeværd i samarbejdet, og troen på aktiv og ærlig involvering som den rigtige vej til resultater. Medarbejderne er insisterende voksne, der i relationen er så autentiske at børn, unge og familier genvinder tillid og troen på sig selv. Metodens systematik: Der tages udgangspunkt i barnet, den unge eller voksnes individuelle behov og muligheder. Det skal være et tilbud, der understøtter og ikke omklamrer. Via daglige notater, samtaler, statusmøder og personalemøder sikres en tæt opfølgning af den pædagogiske metode som udmøntes i det daglige arbejde. Nogle vigtige værdier: De vigtigste personer i et barnets liv er og vil altid være deres forældre. Alle forældre vil deres børn det bedste Vi kan ikke erstatte et barns forældre, - men supplere. Forældrenes problemer er for det meste også børnenes problemer, og de har derfor brug for samme indsats, forståelse og rummelighed. Vi kan ikke hjælpe mennesker med noget, de ikke selv kan se er gavnligt for dem, eller ved at stille krav der ikke kan honoreres. Vi respekterer menneskers forskellighed og tilpasser støtte, vejledning og hjælp efter behov og kompetencer. Vi har et ansvar for, hvordan det går de mennesker hvis liv vi blander os i. Dagbehandling Målgruppe: Målgruppe er børn og unge i alderen fra 0-18 år samt deres forældre. 7

8 Kerneydelser er Åben rådgivning Forældrerådgivning Individuel terapi Gruppeterapi Legeterapi og legeobservationer Familieterapi Sorg- og krisehjælp for børn og unge og familier. (forudsætter ansættelse/ tilknytning af psykolog) Dagbehandlingen er dels en åben rådgivning, hvor det er ikke nødvendigt med henvisning eller visitation. Man kan selv tage kontakt telefonisk, eller møde op, og en professionel står til rådighed. Ved fremmøde tilbydes en kort orienterende og rådgivende samtale, hvorefter problemstillingen vurderes internt i behandlerteam. Herefter gives der besked om det videre forløb som kan tilbydes. Der være mulighed for at være i behandling i en længere periode for både dele af, eller hele familien. Sagsbehandler kan endvidere henvise til familiebehandling, der som i dag også vil kunne foregå eksternt, altså hjemme hos familien selv. Udover dagbehandlingsdelen har opholdsdelen følgende ydelser: Aflastning og omsorg som en del af familiearbejdet Støtte til eller praktisk indlæring af de basale daglige gøremål som forældre Støtte og vejledning i kommunikation med egne børn Støtte til familier med manglende netværk Forældresamtaler/ støtte til samvær med anden forælder. Støtte til social og følelsesmæssig læring Udvikling af børns kompetencer Skabe sammenhænge i barnets liv Støtte og udvikle barnets selvopfattelse 8

9 Støtte i forbindelse med familiens samarbejdspartnere. Kerneydelsen er i udgangspunktet aflastning, men der er også mulighed for at udarbejde pædagogisk (psykologisk) observation, samt akutanbringelser af 0 18 årige børn. I forhold til at drage omsorg er tanken, at børn vil kunne komme f. eks 2 gange om ugen, hvor formålet er at give barnet omsorg, men også støtte barnet i f. eks lektier eller gå til en fritidsinteresse. Stedet kan også støtte et barn i at have kontakt til den forældrene han / hun ikke bor hos, hvis det ikke er muligt for dem at være alene. F. eks hvis forælderen har et misbrug eller er psykisk syg. Børn kan også komme fast i aflastning hver anden weekend, dels for at aflaste forældre, men også for at sikre barnets trivsel. Ind i mellem vil der være en familie, som tager ophold af kortere varighed, hvis f.eks. forældrene i periode en er så ustabile, at der er behov for døgnhjælp for at sikre barnets videre trivsel og udvikling. Sammenhænge mellem behandlingsdel og opholdsdel Familierne kan og vil som ofte gå i dagbehandlingsdelen, børnene vil kommer stabilt i opholdsdelen, og hele familien vil f. eks kunne komme fast hver onsdag og lave mad og spise sammen med personalet. I princippet kan en familie være tilknyttet i årevis, hvis det er det der gør, at familien kan fungere og forblive sammen. Vi tror på, at det for børnene er vigtigt, at vi rummer deres forældre, og de problemer de har. I mange år arbejdede man ud fra, at barnet ikke skulle tage ansvaret for det derhjemme, og derfor ikke skulle tænke på det. Vi ved i dag, at børn er særdeles optaget af, hvordan det går derhjemme, derfor vil personalet give rum og plads til, at barnet kan udtrykke sin bekymring for hvordan det går derhjemme. Et eksempel kan være mor som i perioder drikker, hvor barnet er i aflastning i opholdsdelen. Et sådan barn vil ofte have et behov for at vide, hvordan mor har det, når barnet ikke er hjemme. Her vil personalet tage med barnet hjem og hilse på, og måske sørger for at mor har får et måltid mad. På den måde sikrer vi, at barnet kan modtage støtten, da barnet ikke behøver at tage ansvar for mor - det gør de voksne og viser det med deres handling. 9

10 Nogle af børnene på heldagsskolen vil ligeledes være tilknyttet dagbehandlingen eller opholdsdelen. Disse børn kan kræve mange af familiens ressourcer, og nogle vil derfor have et behov for aflastning, for at resten af familien kan fungerer. Man kan for eksempel forestille sig, at barnet er i aflastning, og resten af familien kommer og spiser med om aftenen for at tilbringe tid sammen. Eller at de andre børn i familien kommer og sover, blot for at det barn, der er på opholdsdelen ikke skal føle sig udstødt. Håbet er at skabe et sted, hvor det er dejligt at komme, og hvor alle oplever, at de er velkommen. Den vigtigste opgave bliver at sikre, at familien samlet modtager den rette støtte, at alle arbejder med, og at der ikke blot symptombehandles, men rent faktisk arbejdes ud fra at en familie er et system, som fungerer i kræft af hinanden og derfor også skal repareres som en helhed. Der skal ydes differentierede foranstaltninger i forhold til familiens og barnets behov og kompetencerer!! 10