EUROPÆISKE SAMARBEJDS UDVALG INDFLYDELSE OVER LANDEGRÆNSER
|
|
- Marcus Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EUROPÆISKE SAMARBEJDS UDVALG INDFLYDELSE OVER LANDEGRÆNSER 07
2 Hvorfor etablere et europæisk samarbejdsudvalg (ESU)? Reglerne for etablering af et europæisk samarbejdsudvalg Sådan etableres et europæisk samarbejdsudvalg Emnerne på dagsordenen i det europæiske samarbejdsudvalg ESU-repræsentantens rolle og arbejdsopgaver Hjælp at hente Sådan fungerer et ESU cases fra Berlingske Media og Vestas Hvis du vil vide mere Kontakt Oplag: 2000 Redaktion: Peter Rimfort og Nadja Christy, CO-industri, i samarbejde med de øvrige karteller og CO-industris ESU-arbejdsgruppe Tekst: Journalist Dorthe Skovgaard Wihre samt Nadja Christy og Peter Rimfort, CO-industri Foto: Jens Bach Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISBN CO-Meddelelse nr. 2011/067 Udgivet af: CO-industri GIMK-kartellet BAT-kartellet HANDELSKARTELLET I DANMARK
3 Hvorfor etablere et europæisk samarbejdsudvalg? Såvel danske som udenlandske virksomheder opererer i dag på det europæiske og internationale marked. Det betyder, at beslutninger truffet i et land i stigende grad har konsekvenser for arbejdstagere i andre lande. Som konsekvens heraf vedtog EU i 1994 det første direktiv om europæiske samarbejdsudvalg (ESU), som efterfølgende blev implementeret i dansk lovgivning. ESU-direktivet er siden blevet revideret i 2009 og efterfølgende implementeret i dansk lovgivning i juni Etableringen af et ESU skal sikre, at en koncerns medarbejdere bliver informeret og hørt om beslutninger, der har betydning for deres arbejdsliv. Medarbejderne får mulighed for at mødes med koncernens øverste, centrale ledelse. Og de får samtidig mulighed for at danne netværk med kolleger fra koncernens andre europæiske virksomheder. Et aktivt ESU-samarbejde kan være med til at påvirke ledelsens beslutninger og give medarbejderne indflydelse på arbejdsforholdene i hele koncernen. ESU-arbejdet er derfor en vigtig del af det faglige arbejde. høring indflydelse information netværk 03
4 Reglerne for etablering af et europæisk samarbejdsudvalg For at kunne etablere et ESU skal følgende krav være opfyldt: Virksomheden skal have mindst 1000 ansatte inden for EU/EØS Der skal være mindst 150 ansatte i mindst to forskellige EU/EØS-lande EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er en samlebetegnelse for det fælles økonomiske område, der er dannet ved EØSaftalen mellem Norge, Island, Liechtenstein og de 27 EU-lande. Aftalen betyder, at EU s bestemmelser om det indre marked også gælder disse lande, og at de er omfattet af ESU-direktivet. Initiativet til etablering af et ESU kan tages enten af ledelsen eller af repræsentanter for mindst 100 medarbejdere i mindst to virksomheder i to forskellige EU/EØS-lande. Når medarbejderne skriftligt anmoder om oprettelse af et ESU, skal den centrale ledelse nedsætte et særligt forhandlingsorgan (SFO), der går i gang med forhandlingerne. Koncernledelsen skal desuden informere den relevante europæiske faglige sammenslutning om oprettelsen. Repræsentanter fra ledelsen og medarbejderrepræsentanter fra hvert af de EU/EØS-lande, hvor koncernen har aktiviteter, skal i SFO forhandle en skriftlig aftale for koncernens ESU. Først herefter nedsættes det egentlige ESU. SFO skal have afholdt sit første møde inden for et halvt år efter at ledelsen har modtaget anmodningen og være færdig med aftalen inden for 3 år. Hvis en aftale ikke er forhandlet færdig inden for 3 år, træder direktivets mindstebestemmelser i kraft.
5 Medlemmerne af både ESU og SFO vælges i forhold til det antal arbejdstagere, som koncernen beskæftiger. Landene tildeles således en plads for hver 10 %, eller en brøkdel heraf, af koncernens samlede antal medarbejdere i EU. Ifølge den danske ESU-lovgivning vælges danske medlemmer til både ESU og SFO blandt b-sidens medlemmer i de nationale samarbejdsudvalg (SU). Hvis virksomheden ikke har et SU, vælges medlemmerne blandt tillidsrepræsentanterne. Er der ikke tillidsrepræsentanter, vælges blandt de ansatte. Skriftlig anmodning fremsendes til den centrale ledelse fra repræsentanter for mindst 100 lønmodtagere i mindst to EU/EØS-lande Ledelsen tager initiativ til nedsætte et særligt forhandlingsorgan (SFO), der skal forhandle en skriftlig ESU-afale på plads ESU nedsættes ESU nedsætter evt. et forretningsudvalg med mellem 3-5 medlemmer 05
6 Sådan etableres et europæisk samarbejdsudvalg Initiativet til at etablere et ESU kan komme fra ledelsen, men oftest kommer det fra tillidsrepræsentanter/ansatte i Danmark og et andet EU/EØS-land. Ifølge direktivet indgås en ESU-aftale i det land, hvor koncernens europæiske hovedsæde ligger. Ligger hovedsædet i et land, der ikke er medlem af EU, skal koncernens ledelse vælge, i hvilket EU-land aftalen skal indgås (det er så det pågældende lands lov, der gælder). Ved uoverensstemmelser i ESU-arbejdet er det både den konkrete aftale og lovgivningen i det pågældende land, der gælder. Hvis din koncern lever op til kravene om etablering af et ESU, kan dit forbund/kartel hjælpe med at kortlægge koncernen og derved finde frem til hovedsædet, hvilke lande koncernen opererer i samt andre forhold, der er relevante i forhold til at oprette et ESU. Så snart en koncern har modtaget krav om oprettelse af et ESU fra to landes medarbejderrepræsentanter, skal virksomhedens centrale ledelse være behjælpelig med alle relevante oplysninger i forhold til at etablere ESU. De lokale virksomhedsledelser skal også medvirke. Herved kan man finde frem til virksomhedens struktur. Ved etablering af et ESU vil kartellerne i samarbejde med forbundene typisk arrangere en aktivitet (konference/seminar/møde) for de danske tillidsrepræsentanter i koncernen. Her skabes et netværk blandt tillidsrepræsentanterne. Netværket kan diskutere indholdet i en ESU-aftale og hvordan det interne ESU-samarbejde i koncernens danske virksomheder skal være. Når der er brug for at skabe kontakt til tillidsrepræsentanter eller faglige organisationer i de øvrige involverede lande kan kartellerne/forbundene også hjælpe med det via de europæiske faglige branchesammenslutninger.
7 Emnerne på dagsordenen i det europæiske samarbejdsudvalg ESU diskuterer tværnationale emner, som direkte eller indirekte påvirker resten af koncernen. Møderne er typisk planlagt, så der afholdes et formøde, hvor kun medarbejderrepræsentanterne deltager. Her forbereder man sig til mødet med den centrale ledelse. Emnerne på dagsordenen kan være: Den økonomiske og finansielle situation Den forventede salgsudvikling De kommende investeringsplaner Den aktuelle og fremtidige beskæftigelsessituation De kommende fusionsplaner Ændringer i organisationen Overvejelser om indførelse af nye arbejdsmetoder Nedskæringer eller lukninger af afdelinger Masseafskedigelser Arbejdsmiljøproblemer og sundhedsspørgsmål Uddannelse af medarbejderne ESU forhandler ikke løn og andre forhold, der som udgangspunkt reguleres i overens komsten. resultater direktiv salg outsourcing 07
8 ESU-repræsentantens rolle og arbejdsopgaver Der er stor forskel på, hvordan et ESU er sammensat og opererer. Nogle ESU er består af op til 100 repræsentanter, der mødes en gang om året. Andre har valgt at etablere et mindre ESU, der mødes flere gange om året. Ifølge direktivet skal ESU bestå af mindst 10 personer og afholde mindst 1 årligt møde. ESU-repræsentanterne har desuden ret til at holde formøde uden ledelsen. Ifølge direktivet skal informationer fra ledelsen gives i så god tid, at ESU får mulighed for at undersøge sagen så beslutningsprocessen kan påvirkes. ESU skal desuden have informationerne på samme tid, eller tidligere, som de nationale samarbejdsudvalg. Udover de rettigheder, som direktivet giver, handler en god ESU-aftale dog som altid også om de resultater, man kan få forhandlet sig frem til med ledelsen. Som oftest vælger ESU et forretningsudvalg, der består af 3-5 medlemmer. Forretningsudvalget forbereder ESU-møderne og holder løbende kontakt til den centrale ledelse. Forretningsudvalgets opgave er at sikre, at arbejdet hele tiden skrider fremad, uden at ejerskabet tages fra resten af ESU et. Formanden for forretningsudvalget vil ofte være fra det land, hvor koncernens europæiske hovedsæde ligger. Det er vigtigt at pointere, at ESU-arbejdet ikke kun foregår på de ordinære ESU-møder eller forretningsudvalgsmøderne. Som ESU-repræsentant handler det om hele tiden at være på forkant med udviklingen. ESU-repræsentanterne skal løbende følge med i udmeldinger fra ledelsen og tale med kollegerne om, hvad der foregår i de andre lande. Det er derfor en god idé at investere i at opbygge gode relationer mellem ESU-medlemmerne. For når netværket fungerer, har det stor nytteværdi. På kryds og tværs kan informationer udveksles og faglige problemstillinger drøftes. Samarbejdet kan give en stor viden om forholdene inden for koncernens virksomheder på nationalt plan. Det betyder, at ryg- kultur økonomi
9 niseret og at aftaler indgås på andre måder end i Danmark. I nogle lande er det nødventværnationalt information forhandling ter enten kan bekræftes eller manes i jorden. Påstår ledelsen for eksempel, at produktionen flyttes til Portugal, hvis der ikke rettes ind lokalt, kan man bruge ESU-netværket til at spørge portugiserne, om de har kapaciteten til at overtage sådan en produktion. Svaret kan bruges i forhold til de videre forhandlinger med ledelsen. Et godt ESU-samarbejde gør det altså sværere for ledelsen at spille arbejdstagerne ud mod hinanden. Ud over netværksarbejdet består ESU-repræsentantens arbejdsopgaver også i at holde kollegerne i Danmark orienteret om, hvad der foregår på ESU-møderne. Det skyldes, at opnåede informationer ikke må holdes inden for en snæver gruppe af personer i ESU. Information til kollegerne kan for eksempel ske via udsendelse af referater og nyhedsbreve eller at man fortæller om det sidste ESU-møde på et fællesklubmøde. Man skal også søge at få input fra kollegerne bragt ind i ESU-arbejdet. På den måde undgår man, at ESU bliver en lukket enhed, og man sikrer, at alle medarbejderne får et ejerskab til ESU. Det kan være en udfordring at få samarbejdet i ESU til at glide på tværs af forskelle i sprog, kultur, fagforeningstraditioner og arbejdsmarkedsmodeller. Som ESU-repræsentant vil man for eksempel opleve, at der er stor forskel på ESU-repræsentanternes sprogkundskaber. Det er ikke et krav at kunne fremmedsprog som ESU-repræsentant. Tværtimod giver ESU-direktivet ret til tolkebistand og oversættelse af arbejdsdokumenter. Men både i det formelle samarbejde og i de uformelle sociale sammenhænge er det en fordel at kunne kommunikere direkte med ESU-kollegerne på engelsk. Man behøver ikke beherske et fremmedsprog på meget højt niveau for at være med, men et vist sprogkendskab vil ofte være en stor fordel. Som ESU-repræsentant vil man også opleve, at ikke alle ESU-medlemmer er fagligt orga- 09
10 digt at strejke først og forhandle bagefter for at blive hørt. I et nyetableret ESU skal man derfor være opmærksom på, at det kræver tid at skabe en fælles forståelse for, hvordan man forhandler med ledelsen og hvad ESU kan/skal bruges til. Og at det kræver tid at etablere tillid, både til hinanden og til ledelsen, så samarbejdet bliver effektivt. En anden udfordring i ESU-arbejdet handler om at kunne gennemskue de strategiske og økonomiske overvejelser, der ligger bag ledelsens beslutninger. Hvad ligger der for eksempel bag ledelsens beslutning om at ville flytte produktionen til et andet land? Handler det om lønomkostninger, logistik, eller er der for eksempel statstilskud til etablering af virksomheder i det pågældende land? Det er også vigtigt at kunne overskue store koncernregnskaber. Hvordan og hvorfor bliver pengene flyttet rundt mellem koncernens virksomheder? Har man indsigt i ledelsens spillerum i forhold til koncernens vækstmuligheder, er det nemmere at få indflydelse på beslutningerne. høring fusion
11 resultater information Hjælp at hente Det er ikke en forudsætning, at du som ESU-repræsentant besidder alle de nødvendige kompetencer fra starten. Meget oparbejdes over tid. Du skal også være opmærksom på, at direktivet giver mulighed for, at ESU kan trække på en ekspert til møderne. Det kan for eksempel være en repræsentant fra de faglige organisationer. En anden måde at imødegå udfordringerne er uddannelse. Det reviderede ESU-direktiv giver ret til uddannelse uden løntab, hvilket er et vigtigt redskab for ESU-repræsentanterne. Kurserne kan for eksempel være i sprog, regnskabsforståelse eller forskellige arbejdsmarkedsforhold i Europa. Kurserne udbydes blandt andet af Det Europæiske Fagforeningsinstitut og de europæiske faglige sammenslutninger. Du kan kontakte dit kartel eller forbund for at høre mere om uddannelsesmulighederne eller finde en sparringspartner i forhold til det daglige ESU-arbejde. indflydelse investeringer direktiv 11
12 Du kan her læse om to danske ESU-medlemmers erfaringer med møderne i deres ESU: Sådan fungerer et esu > Bonus kom på dagsordenen Niels W. Petersen er dansk medlem af ESU i den britiske mediekoncern Mecom Group. Han er til daglig ansat som trykker på Berlingske Avistryk i Struer, som er ejet af Berlingske Media, som igen er en del af Mecom, og så er han medlem af HK Privat og formand for koncernklubben for de timelønnede på de fem danske trykkerier i Berlingske Media. Her fortæller han om, hvordan han og hans kolleger bruger ESU aktivt til at påvirke ledelsens politikker for bonus, outsourcing af IT og meget andet. I 2000 blev Berlingske opkøbt af Orkla Media, og danske medarbejderrepræsentanter blev valgt til Orkla Medias europæiske samarbejdsudvalg og A/S-bestyrelsen for Orkla. I 2006 købte Mecom hele Orkla Media, og ESU fortsatte med den nye ejer. I 2007 købte Mecom en stor hollandsk mediekoncern, og antallet af medarbejdere blev fordoblet til ca , og der blev behov for at genforhandle ESU-samarbejdsaftalen. Vi var langt fra hinanden som udgangspunkt, men i dag har vi en rigtig god samarbejdsaftale. I ESU har vi en god dialog, hvor vi udnytter hinandens viden, og der er stor åbenhed. ESU består af 10 medlemmer fra de fire Mecom-lande 3 fra Danmark, 3 fra Holland, 2 Det tog vi op i ESU, fordi vi mente, at man sendte et uheldigt signal til medarbejderne, fra Norge og 2 fra Polen. De holder seks faste møder om året, hvor koncernledelsen repræsenteret ved HR-direktøren deltager i tre af dem. De andre tre bruger medarbejderne til at diskutere mange forskellige faglige emner som eksempelvis fratrædelsesgodtgørelser, dagpengeregler og fritstilling. De ansatte i de enkelte lande er naturligvis omfattet af lokale regler, men de har alligevel glæde af at diskutere mulighederne for at lære af og inspirere hinanden til nationale forbedringer.
13 Møderne med ledelsen giver et godt indblik i årsregnskab, strategi og koncernledelsens planer. Et eksempel var i 2010, hvor alle ansatte havde været udsat for effektivisering og kun fået meget små lønstigninger i Polen havde de ligefrem haft løntilbagegang. Og samme år fik koncernledelsen en meget stor bonus for et godt resultat i Det tog vi op i ESU, fordi vi mente, at man sendte et uheldigt signal til medarbejderne, og ledelsen kunne godt se, at der var tale om signalforvirring, så de ville da overveje, om noget kunne gøres anderledes fremover. Vi fik så en gennemgang af opbygningen af bonussystemet, og det gav da os en bedre forståelse for nødvendigheden af at have den slags systemer for at tiltrække og fastholde lederne. ESU har også for nylig været involveret i outsourcing af IT. Ledelsen var interesseret i at erstatte de lokale IT-systemer med et fælles system i alle fire lande og lade en ekstern leverandør stå for leverance og drift. Her har Niels W. Petersen været godt tilfreds med, at ESU blev løbende informeret i analysefasen, indtil koncernledelsen i januar 2011 traf den endelige beslutning om outsourcing. Der er store udfordringer i forhold til kollegaerne fra Polen, som både har ringere løn- og arbejdsvilkår end i de andre lande. Senest gennemførte man en midlertidig lønnedgang i Polen, men da ledelsen forsøgte at forlænge den, lykkedes det ESU-medlemmerne at få det bremset. Man forsøgte også at afskedige 75 polske journalister og tilbyde dem freelancetilknytning efterfølgende. Her var et ESU-medlem opmærksom på, at det var i strid med polsk lovgivning, så det røg på gulvet. Medarbejdersiden i ESU udsender et nyhedsbrev efter hvert ESU-møde for at holde deres kolleger orienterede om ledelsens informationer fra møderne og fagligt relevante sager fra de enkelte lande. I det seneste nummer skrev Niels W. Petersen fx om en sag om outsourcing af annonceproduktionen fra Holstebro til Riga i Letland, hvor der havde været uenighed mellem ledelse og medarbejdere om baggrunden for og håndteringen af sagen. Det giver alle medarbejdere i koncernen en god mulighed for at følge med i, hvad der diskuteres i ESU. 13
14 > Vi er vant til at snakke med ledelsen Kim Hviid Thomsen har været fællestillidsmand på Vestas for 80 TR-kolleger og ca medarbejdere siden Han er uddannet maskinarbejder og har været ansat på Vestas i 25 år og er også næstformand i den lokale Metal-afdeling Skjern- Ringkøbing. Her fortæller han om, hvordan Vestas ESU arbejder sammen i det daglige på tværs af nationale forskelle og traditioner. Tankerne om at etablere et europæisk samarbejdsudvalg i Vestas blev virkelighed i 2008 efter at have været undervejs siden slutningen af Vi havde jo ingen føling med kollegernes løn- og arbejdsvilkår i de andre lande, og vi har jo også en interesse i, at de bliver behandlet sobert. I første omgang fik de danske tillidsfolk dog ingen respons på deres skriftlige henvendelser til kollegerne i udlandet. Budskabet nåede simpelthen ikke ud til de rette, så vi fik lov af ledelsen til at lave et rejsehold, som tog rundt i Europa og fortalte om mulighederne for at oprette EWC (engelsk forkortelse for ESU). Og så viste der sig at være stor opbakning. ESU i Vestas har 32 medlemmer, heraf er syv fra Danmark og resten kommer fra England, Østrig, Holland, Polen, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Norge og Sverige. Tre medlemmer udgør en såkaldt steering committee, som arrangerer de to årlige møder i ESU. Det ene foregår i Danmark, og det andet holdes på skift på et af de udenlandske produktionssteder, og koncernledelsen deltager i begge møder. Vi er vant til at sparke døren ind og gå i dialog med ledelsen, og det er helt legalt, hvis der er noget, vi vil diskutere. Den kultur har man slet ikke i Sydeuropa. Når medlemmerne er i Danmark, bruges det første af de tre dages møder på at forberede mødet med ledelsen. Kim Hviid Thomsen kan godt mærke, at de i Danmark har samarbejdsudvalg og hovedsamarbejdsudvalg, hvor de er vant til at være i dialog med ledelsen. På mødet har man også et punkt, der hedder cultural awareness, hvor man har en ekspert udefra til hjælp. Her forsøger vi at forstå hinandens kultur, historiebaggrund og forudsætninger, så vi bli-
15 ver bedre til at forstå forskellene. Du kan ikke arbejde sammen, hvis du bare opfører dig som dansker. Du er nødt til at vise respekt og forståelse for, at der er stor forskel, blandt andet når det gælder struktur og organisering. Et godt eksempel på forskellige traditioner er i forholdet til ledelsen. Vi er vant til at sparke døren ind og gå i dialog med ledelsen, og det er helt legalt, hvis der er noget, vi vil diskutere. Den kultur har man slet ikke i Sydeuropa. Men det har de brug for at vide noget om, for ligesom Vestas teknologioverfører til de udenlandske dele af virksomheden, vil man også gerne overføre den danske ledelseskultur til hele Vestas. Og så er det jo vigtigt, at medarbejderne i udlandet også kan håndtere den kultur og gå i dialog med ledelsen, som vi gør i Danmark. De danske tillidsfolk har også anledning til at fortælle kollegerne om, at den høje organisationsprocent blandt de ansatte betyder, at de står stærkt fagligt i modsætning til nogle af de andre lande, fx England, nævner Kim Hviid Thomsen. Hvis du vil vide mere Har du spørgsmål, som du ikke har fået besvaret i denne pjece, er du altid velkommen til at kontakte dit kartel eller dit forbund. Du kan også finde yderligere information her: CO-industris lukkede del af hjemmesiden: under Medlemsservice / ESU-Service Kartellernes hjemmesider se bagsiden ESU-direktivet kan findes på Folketingets EU-oplysning: Den danske ESU-lov kan findes på Retsinformations hjemmeside: ETUI - Det Europæiske Fagforeningsinstitut ETUI s hjemmeside om medarbejderrepræsentation ETUC - Europæisk LO 15
16 KONTAKT CO-industri Vester Søgade 12, København V. Telefon: Kontaktpersoner: Peter Rimfort og Nadja Christy GIMK-kartellet Weidekampsgade København C. Telefon: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse BAT-kartellet Kampmannsgade København V. Telefon: bat@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard HANDELSKARTELLET I DANMARK C.F. Richsvej Frederiksberg Telefon: handelskartellet@handelskartellet.org Kontaktperson: Susie Kristensen
Guide til valgudvalget
Guide til valgudvalget Det vigtige valgudvalg Når der skal vælges medarbejdere ind i selskabsbestyrelsen, er det valgudvalget, der planlægger valgprocessen. Valgudvalget afgør, hvornår valget skal afholdes,
Læs mereNyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet
Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte
Læs mereKartellet. for industriansatte
Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:
Læs mereAftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB
Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereBILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)
BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes
Læs mereCFU Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om
Læs mereNOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET
NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET
Læs mereMedarbejdervalgt i selskabets øverste ledelse. Vejen til indflydelse
Medarbejdervalgt i selskabets øverste ledelse Vejen til indflydelse 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvad laver bestyrelsen, og hvad er forskellen på en bestyrelse og et tilsynsråd? 4 Hvem kan vælge medarbejderrepræsentanter?
Læs mereBekendtgørelse af lov om europæiske samarbejdsudvalg 1)
LBK nr 1018 af 27/10/2009 Udskriftsdato: 19. juni 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0001828 Senere ændringer til forskriften LOV nr 281 af 06/04/2011
Læs mereUdgivet af: CO-industri www.co-industri.dk
Udgivet af: CO-industri www.co-industri.dk Oplag: 2.000 Redaktion: Nadja Christy, CO-industri Tekst: Azad Cakmak og Nadja Christy, CO-industri Illustrationer: Mette Ehlers Design og grafisk produktion:
Læs mereA/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.
Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,
Læs mereLøntermometer. Løntermometer. Vedligehold dit lønsystem
Løntermometer Vedligehold dit lønsystem DI og CO-industri har udviklet et Løntermometer til at tage temperaturen på din virksomheds lønsystem, så du løbende kan justere lønsystemet efter virksomhedens
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mere10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft
10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:
Læs mere3. Krav ved overgang til
EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereA/S NYT. Globalisering. Læs i dette nummer: - Globalisering - Fusion og spaltning - Nyt ugebrev - Kursustilbud. Nr.
Nr. 2 - december 2004 A/S NYT Globalisering Læs i dette nummer: - Globalisering - Fusion og spaltning - Nyt ugebrev - Kursustilbud 1 Leder Her ved årets udgang er det værd at se tilbage på de spørgsmål
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt
Læs mereEØS-rEglErnE og medlemskab
EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereMedbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere
Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:
Læs mereHandlekraft og sammenhold
Handlekraft og sammenhold en håndbog om klubarbejde Fællesskabet giver styrke En faglig klub giver dig og dine kolleger handlekraft. Slår I jer sammen i en klub, får I større gennemslagskraft og styrke,
Læs mereArbejdstidsdirektivet
Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets
Læs mereLOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R
LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger ingeniørernes muligheder for formel lokal indflydelse på
Læs mereHØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT
HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereElevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben
Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik
Læs mereEt netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser
Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,
Læs mereGlobalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND
Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene
Læs mereGrænseoverskridende fusioner og spaltninger
Grænseoverskridende fusioner og spaltninger En mini-guide til medarbejderes medbestemmelse Udarbejdet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Indhold: 1. Indledning... 3 1.1. Guidens formål og opbygning....
Læs mereBaggrunden for aftalen
Baggrunden for aftalen iflg. Venstre Formål Nedbringe omkostningerne for danske virksomheder Fjerne unødig bureaukrati og regler, der bremser mulighederne for vækst og ekspansion. Modernisere en række
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)
FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU
Læs mereVelkommen til. Danmarks stærkeste fagforening
3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med
Læs mereLøntermometer. Vedligehold dit lønsystem
Løntermometer Vedligehold dit lønsystem Et lønsystem fungerer godt, når medarbejderne er tilfredse med lønsystemet, og det har den effekt, virksomheden ønsker. Et lønsystem bør stemme overens med virksomhedens
Læs mereløn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen
løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001
Læs mereMEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER
CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade
Læs mereDANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER
. DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER 2015 INTRODUKTION Kære tillidsmand Denne publikation er lavet som en introduktion til dig - den indeholder nogle praktiske oplysninger, som er gode at kende til, når
Læs mereAnsættelse af udlændinge
Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet
FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet 1. Regelgrundlag 1. Samarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereEUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG. DI s vejledning
EUROPÆISKE SAMARBEJDSUDVALG DI s vejledning Indhold 1) Overblik...2 2) Direktivets formål... 3 3) Hvad er nyt i det reviderede direktiv?...4 4) Hvem er omfattet af direktivet?... 5 Virksomheden med bestemmende
Læs mereINDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER
1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereLov om ændring af lov om europæiske samarbejdsudvalg 1)
LOV nr 281 af 06/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2010-0008489 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov
Læs mereDIN TILLIDSREPRÆSENTANT
DIN TILLIDSREPRÆSENTANT Tillidsrepræsentanten (TR) er talsperson for kollegerne, og den der står vagt om overenskomsten. En af de vigtigste opgaver for TR er derfor, som bindeled imellem ledelse og medarbejdere,
Læs mereARBEJDSMILJØUDVALGETS. vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter. FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling
ARBEJDSMILJØUDVALGETS vejledning til sikkerheds-/ arbejdsmiljørepræsentanter FOA Fag og Arbejde Aalborg Afdeling FOA Aalborg Arbejdsmiljøpolitisk udvalg Indledning Forebyggende miljøarbejde er en langsigtet,
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET
FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereEØS-REGLERNE OG EFTERLØN
EØS-REGLERNE OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM EØS-REGLERNE OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereDen danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år
Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk
Læs mereBILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas
Læs mereEØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB
EØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB I DENNE PJECE FINDER DU DE OVERORDNEDE REGLER FOR ARBEJDE OG OPHOLD I EØS-LANDE OG ØVRIGE UDLAND. PJECEN ER IKKE UDTØMMENDE. HVIS DU HAR SPØRGSMÅL, ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER. Nu
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU)
FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed
Læs mereA RBEJDSMILJØUDVALGET S
Side 12 FOA, Fag og Arbejde, Aalborg Arbejdsskadeafsnittet Tlf. 4697 3131 Sagsbehandler Ghita Elmo Andersen A RBEJDSMILJØUDVALGET S V EJLEDNING TIL SIKKERHEDS-/ ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Miljøansvarlig/formand
Læs mereInformation og drøftelse
Inspirationsnotat nr. 1 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 16. maj 2007 Information og drøftelse Information og drøftelse (forhandling) i henhold til MED-rammeaftalen Nedenfor er en gennemgang af MED-aftalens
Læs mereHvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?
Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? en guide til sagsbehandlere i kommunernes kontrolgrupper og ydelsesspor Udgivet i december 2017 af Samarbejdsforum, der er et formelt
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereTR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015
TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC September 2015 VUC er den ansættende myndighed, der ansætter og afskediger medarbejderne. Begrænsninger i afskedigelsesretten: Krav om saglighed/rimelighed Særlig beskyttelse
Læs mereHR AU NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AU AARHUS UNIVERSITET
HR NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AARHUS UNIVERSITET 2 Hvordan er den nye struktur blevet til?... 3 Hvordan ser den nye struktur ud?... 3 Skal min organisatoriske enhed have eget samarbejdsudvalg?... 3 Hvornår
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereAftale om Samarbejdsudvalget (SU)
Aftale om Samarbejdsudvalget (SU) i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Samarbejdsudvalgets formål 3. Samarbejdsudvalgets sammensætning 4. Samarbejdsudvalgets opgaver 4.1. Dagligt samarbejde 4.2. Grænsedragning
Læs mereHK HANDELS MÅLPROGRAM
HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem
Læs mereSKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET
Side 1 af 6 SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET 1. Regelgrundlag 1. XXsamarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler
Læs mereDin tillidsrepræsentant betyder mere for dig, end du tror
DI og CO-industri har i samarbejde iværksat en kampagne for valg af tillidsrepræsentanter. For mere information se teksam.dk Udgivet af DI og CO-industri. Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7353-794-7 5000.4.09
Læs mereNYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen
NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det
Læs mereL.I.F.E. Et fantastisk projekt. Indhold. Information om projektet. Comeniusprojekt 2013-2015. Local Identity Forming Europe
Local Identity Forming Europe L.I.F.E. Information om projektet Comeniusprojekt 2013-2015 Et fantastisk projekt For knap et halvt år siden var to af skolens lærere i Tyskland for at søsætte et nyt internationalt
Læs mereDette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.
Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant 2 Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER.
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereIntroduktion til. MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø
Introduktion til MED-systemet i Region Syddanmark medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø > 2 MED-systemet i Region Syddanmark består af 130 udvalg og 630 arbejdsmiljøgrupper MED samarbejdet I samarbejdet
Læs mereForhandling som ledelsesredskab
Generelle overvejelser omkring forhandlinger, som du kan benytte i forbindelse med implementering af de nye arbejdstidsregler til det kommende skoleår. Forhandling som ledelsesredskab En skoleleders hverdag
Læs mereHvorfor læser de ikke hvad vi skriver? Oplæg på MED-temadag 9. og 11. januar 2018
Hvorfor læser de ikke hvad vi skriver? Oplæg på MED-temadag 9. og 11. januar 2018 Vigtigheden af MED-arbejdet Det er vigtigt at MED gør en forskel Og at den forskel er synlig for organisationen Hvad hvis
Læs mereVelkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv
Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden
Læs mereARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN
ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Arbejde i udlandet før efterlønsalderen og indbetaling af efterlønsbidrag
Læs mereDANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER
. DANSKE KREDS I TEKST OG BILLEDER 2016 INTRODUKTION Kære tillidsmand Denne publikation er lavet som en introduktion til dig - den indeholder nogle praktiske oplysninger, som er gode at kende til, når
Læs mereEfterløn med til udlandet
Efterløn med til udlandet A-kassen LH 5. udgave, juni 2018 Indhold Side 1. Forord 3 2. Hvad er EØS-området? 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 4 4. Efterløn i det øvrige udland 5 5. Lønarbejde
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereHvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.
Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad
Læs mereHøring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan
Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)
Læs mereVelkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg. oao.dk
Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg oao.dk 1 Kære MED-repræsentant Din opgave er at være med til at sikre, at alle medarbejdere kan få medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdsforhold.
Læs mereA-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet
Dato: 23. august 19 A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dette notat viser følgende: Opholdskravet for ret til dagpenge fører til en lang sagsbehandlingstid for en række a-
Læs mereSAMMENLÆGNING DET FÆLLES BEREDSKAB
Velkommen til nyhedsbrev nr. 2 om det fælles forberedelsesarbejde. Siden første nyhedsbrev udkom, har arbejdsgrupperne arbejdet på højtryk, ligesom der har været afholdt møde i den Administrative Forberedelsesgruppe
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereSamarbejdskursus for tillidsrepræsentanter
Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mereArbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg
Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?
Læs mereIndhold. Side. Forord 9
Indhold Side Forord 9 Indledning ESU-direktivet: multinational dialog 11 Undersøgelsens formål og design 12 Datagrundlaget for de to undersøgelser 13 Rapportens opbygning 16 Kapitel 1 Hvem er Hr. og Fru
Læs mereSamarbejdskursus for tillidsrepræsentanter
Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Produktion Samarbejde og psykisk arbejdsmiljø Forretning Regnskab Samarbejdskursus for tillidsrepræsentanter Kurset er for nyvalgte tillidsrepræsentanter, og
Læs mereInvitation til konference om kirkens sociale ansvar
Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle
Læs mereSTRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.
STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig
Læs mereDet går ufatteligt godt!
INFORMATION OM DINE FORDELE SOM MEDLEM I LEDERFORENINGEN I TDC Det går ufatteligt godt! Her er lidt læsestof til dem, der bekymrer sig om karrierevejen alligevel... NYE ORD ER KOMMET MED IND I HVERDAGEN
Læs mereGrunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12
Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2011-12 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt
Læs mereMalling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereFagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem!
www.bupl.dk/fyn Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem! Et fagligt fællesskab for pædagoger BUPL Fyn tilbyder dig at være en del af et fællesskab. Et fællesskab sammen med andre
Læs mere3F VisionDanmark Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt
3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt og bidrager til konkurrenceevnen FAKTAARK 1 Forskningscenter
Læs mere