Hjælpeordningen. en brugerundersøgelse. Bjarne Bjelke Jensen (red.) Nikolai Evans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælpeordningen. en brugerundersøgelse. Bjarne Bjelke Jensen (red.) Nikolai Evans"

Transkript

1 Hjælpeordningen en brugerundersøgelse Bjarne Bjelke Jensen (red.) Nikolai Evans

2 Videnscenter for Bevægelseshandicap (VfB) er et landsdækkende videnscenter etableret i samarbejde mellem amter og handicaporganisationer med Århus Amt som driftsamt. VfB er beliggende i MarselisborgCentret i Århus. Se VfB s seneste udgivelser bagest i denne bog eller på

3 Hjælpeordningen en brugerundersøgelse Bjarne Bjelke Jensen (red.) Nikolai Evans

4 Hjælpeordningen en brugerundersøgelse 2005 Videnscenter for Bevægelseshandicap, Århus. Ansvarshavende redaktør Eggert Carstens Udarbejdelse Bjarne Bjelke Jensen (red.) Nikolai Evans Illustrationer Peter Hermann Lay-out Communicasa Tryk Uni-Tryk Oplag 1000 Online version og bestilling ISBN Videnscenter for Bevægelseshandicap MarselisborgCentret bygning 3, 2. sal P. P. Ørumsgade Århus C t: e:

5 Indhold Forord DEL OM UNDERSØGELSEN Indledning med sammenfattende pointer Undersøgelsens baggrund og scene Metode DEL MOD ET DELTAGENDE LIV Forventninger til hjælpeordningen Opstart og udvikling Aktivitet og deltagelse Privatliv og familie DEL BRUGER-HJÆLPER RELATIONEN Kommunikation Den relationelle kemi Hjælpere som venner DEL FORHOLDET TIL KOMMUNERNE Sagsbehandling Opfølgning fra kommunerne Usikkerhed DEL ARBEJDSGIVERROLLEN Praktisk planlægning og administration Ansættelse og hjælperkriterier Oplæring af hjælpere og opgaver Vejledning og uddannelse 143 AFRUNDING Samarbejde, belønninger og kompetencer 158

6 Forord Hermed præsenterer Videnscenter for Bevægelseshandicap en brugerundersøgelse af hjælpeordningen, den nuværende 77 i Lov om social service som med strukturreformens indførelse i 2007 bliver til 96. I denne bog vil vi vise, hvordan ordningen virker for de personer, der bruger den. Vi vil gerne lægge ud med først og fremmest at takke de mennesker, der lod sig interviewe om forhold, der både kan være udfordrende og berigende at tale om. For at have givet os en indsigt i deres daglige liv med og gennem den hjælpeordning, som af mange kaldes verdens bedste. En særlig tak til de fem interviewpersoner, som indvilgede i at læse og kommentere et udkast til bogen. I opstartsfasen til denne undersøgelse besluttede vi at samle en følgegruppe bestående af mennesker med en hjælpeordning og fagfolk. Formålet var at bibringe input til undersøgelsens form og indhold, samt at have gruppen med på sidelinien som sparringsgruppe. Følgegruppen bestod af: Peter H. Simonsen, DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer). Michael Pedersen, LPPH (Landsorganisationen for modtagere af personlig og praktisk hjælp) og lærer på Egmont Højskolen. Lene Kjær, Brugerklubben i Århus. Lise Holten, Kommunernes Landsforening. Lise Sørensen, specialkonsulent i Frederiksborg Amt og Netværk for Bevægelseshandicap. Ann-Lisbeth Højberg, MarselisborgCentret og Projekt ForSpring. Trine Aarskov Friis, specialkonsulent i Århus Amt og Netværk for Bevægelseshandicap. Har desuden repræsenteret Amtsrådsforeningen. Udover denne gruppe har vi holdt indledende møder med en række ressourcepersoner, som i mange år har beskæftiget sig med hjælpeordningen eller andre relevante emner i forbindelse med handicapområdet. Disse er: 6

7 Hanne Klitgaard Larsen, journalist og forfatter. Jørgen Lenger, udviklingschef, Muskelsvindfonden. Gitte Madsen, socialrådgiver, Spastikerforeningen. Leif Olsen, forsker, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. De var med til at sætte nye vinkler og perspektiver på dagsordenen og virkede som god inspiration i forhold til projektets opstart. Følgegruppen og ressourcepersonerne har således medvirket til at perspektivere, brainstorme, kritisere og diskutere, men har i øvrigt intet ansvar for indholdet. En meget stor tak til dem alle. Nikolai Evans har skrevet delene 3 og 4, mens Bjarne Bjelke Jensen har redigeret bogen samt skrevet delene 1, 2, 5 og afrundingen. Metodeafsnittet er skrevet i fællesskab. Videnscenter for Bevægelseshandicap håber, at denne bog kan give, om ikke et komplet fyldestgørende billede af livet med en hjælpeordning, så i hvert fald et grundigt og veldokumenteret indblik. Vi håber også, at bogen vil finde en anvendelse og et publikum i relevante positioner og situationer, så formidlingen af de 28 interviewpersoners erfaringer bliver benyttet aktivt og fremadrettet. Hjælpeordningen har for os været en særdeles omfangsrig verden at træde ind i i det begrænsede omfang vi har gjort det og den blotte mængde af betydninger, mening, indhold, udfordringer, livskvalitet, fortællinger, situationer, sidespor, problemstillinger og anekdoter har været overraskende stor. Vi ved nu, at der aldrig er tale om overdrivelser eller klichéer, når det igen og igen fremhæves, hvor individuel hjælpeordningen og dens udlevelse i praksis er. Eller hvor altafgørende den er for de personer, der bruger den. Måske er det i virkeligheden verdens bedste hjælpeordning? Bjarne Bjelke Jensen Videnscenter for Bevægelseshandicap Århus, august

8 1. DEL Om undersøgelsen 8

9 9

10 1.1 Indledning I aktuelle debatter på det sociale område finder man, som det altid har været tilfældet, visse markante strømninger eller trends. De er med til at sætte en ramme og en dagsorden for de mennesker, der på den ene eller anden måde er afhængige af eller har tilknytning til området. Strømningerne kan være produkter af en bestemt tidsånd, et bestemt paradigme, kulturel udvikling eller politiske forhold. I de seneste ti år har vi blandt andet set brugerinddragelse blive til borgerindflydelse, som er blevet til selvbestemmelse og -styring; vi har set begreber som deltagelse og aktivitet vokse frem, og vi har talt mere og mere om individualiseringen af samfundet, den enkeltes rettigheder, det frie valg, retssikkerhed, empowerment (som vi kommer nærmere ind på længere fremme) og ikke mindst om kvaliteten af de ydelser, vi som samfundsborgere modtager. Flere af disse begreber har for alvor vokset sig fast i lovgivninger, standarder, konventioner og direktiver. Andre står endnu mest som målsætninger eller teorier i mere isolerede sammenhænge. I Danmark har man i over 25 år arbejdet med en social service som med disse strømninger in mente kan opfattes som en helt konkret og meget stærk udmøntning af idealer om empowerment, deltagelse og individualisering. Denne service befinder sig i Lov om social service og hedder i skrivende stund i folkemunde hjælpeordningen. I hjælpeordningen er man som bruger selv ansvarlig for ansættelse af hjælpere, planlægning, vejledning, administration og afskedigelser. Kommunerne og amterne er med til at bevilge og udmåle hjælpens omfang, men når det er gjort, er det op til den enkelte person at være arbejdsgiver og få ordningen til at køre. I princippet er man altså ikke længere en klient af det sociale system, men en selvstændig organisator af hjælp og støtte til egne behov. Videnscenter for Bevægelseshandicap præsenterer i denne bog resultaterne af en landsdækkende kvalitativ undersøgelse af hjælpeordningen. Vores udgangspunkt har været at høre og registrere, hvad ordningen egentlig betyder for de mennesker, der benytter den. Vi har gennemført 28 åbne interviews med mennesker fra hele landet, som på deres egen måde har udtrykt, hvad det egentlig vil sige at være bruger af hjælpeordningen. Det er et stykke arbejde, som ikke før er gjort i Danmark. Der er lavet spørgeskemaer, og der er blevet talt meget om bevillinger og sagsbehandlingsprocedurer, eftersom loven fylder meget i bruger- og fagkredse i 1 Med strukturreformen, som træder i kraft den 1. januar 2007, hedder den

11 forhold til, at det blot er en enkelt paragraf i en omfattende lovsamling beregnet for en lille målgruppe. Men en landsdækkende kvalitativ interviewundersøgelse, hvor brugerne i høj grad har fået mulighed for at tale om det, de selv synes er vigtigt på deres egen måde har ikke eksisteret før nu, og mange af interviewpersonerne i undersøgelsen satte stor pris på at udtrykke sig således. Undersøgelsen handler eksempelvis ikke så meget om, hvad der er ret og krav, tilfredshed eller utilfredshed med timebevillingen, eller hvad der er korrekt praksis. Den drejer sig nærmere om, hvad ordningen betyder for brugerne i et perspektiv vedrørende subjektiv livskvalitet og dagligdagens udfordringer. Livskvalitet er en forholdsvis abstrakt størrelse og vi har ikke spurgt direkte om interviewpersonernes livskvalitet på en skala fra 1 til 10 det ville der ikke komme mange spændende erfaringer ud af men derimod forsøgt at få hold på de konkrete konsekvenser, som ordningen medfører. Hvad bruges den til? Hvad giver den? Hvad tager den? Hvad kræver den? Det er væsentligt at understrege, at dette i høj grad er en empirisk undersøgelse, ligesom nærværende afrapportering. Der kan skrives langt og meget om ordningens teoretiske baggrund, handicappolitiske betydning, økonomiske aspekter og om lignende, men dog lidt anderledes ordninger i Danmark og andre lande. Nogle af disse forhold bliver nævnt senere i denne indledende del, men selve undersøgelsen har først og fremmest drejet sig om at få hold på de erfaringer, vi har indsamlet. Derfor er de transskriberede interviews det grundlæggende og gennemgående råmateriale i denne bog, og formidlingen af undersøgelsen er af udforskende og deskriptiv natur. Formål Vores formål er kvalitativt at afdække og dokumentere betydningen af hjælpeordningen for brugernes liv samt at kortlægge erfaringer med varetagelse af arbejdsgiverrollen. Målgruppen for ordningen er ikke ret stor, da lovgivningen og vejledningen opstiller det, der af flere brugere betegnes som et nåleøje, man skal igennem. Der var i personer, der havde ordningen på landsplan. 2 Man skal blandt andet selv fungere som arbejdsgiver, og man skal have et aktivitetsniveau, der legitimerer ordningen. Mange kommuner i landet har meget få eller slet ingen borgere med ordningen, og det er derfor svært at rådgive om den. Det er derfor relevant at undersøge, hvilke egenskaber personer med hjælpeordningen tager i brug, og hvordan de gør det. Her tænker vi ikke bare på tekniske eller administrative 2 Danmarks Statistik. 11

12 virkemidler, men også menneskelige og relationelle ressourcer og kompetencer. Resultaterne giver øget viden om livet med ordningen. Individuelt er et ord, vi har hørt mange gange i løbet af interviewene: det er, per definition, meget individuelt hvordan borgere med ordningen indretter det hele og får det til at fungere med eksempelvis privatliv, omgangskreds, som arbejdsgiver og/eller ven med hjælperne. For mange er der flere store udfordringer forbundet med disse processer, for andre kører ordningen som noget helt naturligt. Netop fordi ordningen er så individuelt funderet, kan man heller ikke opstille nogen fast opskrift eller formel, som er den endegyldige løsning for at få det hele til at gå op. Men vi kan via denne undersøgelse formidle et velfunderet indblik i, hvordan et udsnit af borgere finder de løsninger og redskaber, som er rigtige for dem, og hvilke holdninger de har til dem. Denne viden kan bruges i det videre arbejde med denne og lignende ordninger; både som indsigt for den enkelte borger, men også i forbindelse med det rådgivningsarbejde, som kommunerne udfører. Og så kan undersøgelsen forhåbentlig skabe en debat. Præcist om hvad er ikke op til os at sige, men måske om de muligheder, som vi har i det danske samfund for at indrette hjælp og støtte til mennesker, som derigennem kan leve et mere aktivt, indholdsrigt og deltagende liv. 12

13 Hjælpeordningen Sammenfattende pointer Undersøgelsens resultater, som uddybes gennem bogen, viser: At hjælpeordningen i høj grad og på forskellige måder giver et deltagende og fleksibelt liv. At hjælpeordningen giver brugerne en selvforståelse, hvormed de mere ser sig selv som selvstændige aktive medborgere end som handicappede. At brugerne ikke kan se noget egnet alternativ til hjælpeordningen. At hjælpeordningen medvirker til balance og symmetri i brugernes familieliv og især i parforhold. De føler sig ikke længere så afhængige af eller som byrder for deres omgangskreds. De kan selv, og de kan give noget igen. At det er svært at opretholde et privatliv. I denne forbindelse understreges det, at det ikke er ønskværdigt at have hjælpere omkring sig i flere timer end højst nødvendigt. At god kemi i relationen til hjælperne er et essentielt kriterium for kvalitet i hverdagen. At det opleves som krævende at administrere og overskue en hjælpeordning, især i opstartsfasen. At administration og ledelse i manges øjne er to forskellige ting mange ville hellere end gerne undvære størstedelen af papirarbejdet og nøjes med at lede, planlægge og fordele arbejdet for hjælperne. At kommunernes tilsyn af mange opleves som en truende kontrol og en prøvelse at komme igennem. At der mangler støtte, vejledning og (efter)uddannelse i hjælpeordningen, både på det teknisk-administrative og på det menneskelige/ledelsesmæssige plan. Learning by doing er ikke tilstrækkeligt. At evner til at kommunikere på flere niveauer og andre ledelsesmæssige kompetencer er helt uundværlige som bruger af hjælpeordningen. 13

14 Modtagere Denne bog henvender sig først og fremmest til alle, der interesserer sig for eller arbejder med hjælpeordningen. Vi håber, at undersøgelsen vil blive benyttet i sammenhænge, hvor mere viden om livet med ordningen er påkrævet. Det vil sige, at vi henvender os til fagfolk, handicaporganisationer, rådgivere, sagsbehandlere og visitatorer i kommuner, amter og regioner. Og til mennesker med handicap, som har eller skal have en hjælpeordning samt til deres pårørende. Derudover vil undersøgelsen kunne benyttes af flere grene i uddannelsessektoren og i vidensinstitutioner, der beskæftiger sig med mennesker med funktionsnedsættelse og emner, der har at gøre med tætte borger-assistent relationer. Vi henvender os desuden til de forskellige politiske niveauer, som har indflydelse på udformningen og benyttelsen af hjælpeordningen. Bogen henvender sig også til fagpersoner og organisationer i andre nordiske lande. I både Norge og Sverige er der lavet flere undersøgelser af deres lignende ordninger, og der er ligeledes store debatter om, hvor stort omfang de skal have, og hvad man skal kræve som kriterier. De har eksempelvis ikke så stærke krav om brugerstyring, som vi har i Danmark men de har svært ved at udveksle erfaringer med os, da der er lavet så få danske undersøgelser. 3 Bogens opbygning Bogen er delt op i fem nummererede dele. Vi har valgt at lade bogens opbygning reflektere de temaer eller kategorier, der er vokset ud af interviewene efter kodning og analyse. Temaernes natur afspejles i de enkelte kapitlers titler, og afsnittene skal opfattes som underkategorier tilhørende temaerne. Det er svært at undgå overlapninger det samme forhold kan være vigtigt i både det ene og andet tema og vi har valgt ikke at forsøge at censurere dette. Tværtimod kan der være en pointe i at visse forhold gentages. I selve kapitlerne fremfører vi hyppigt interviewuddrag i direkte citatform. Hvis ikke andet er nævnt i en note ved citaterne, er der netop tale om citater fra interviewene. Vi benytter desuden udvidede eksempler eller cases som illustration af pointer. Vi anvender i høj grad interviewpersonernes egne formuleringer det er dem, der er i centrum. Når vi drager konkrete eksempler frem, sker det efter en sammenligning med andre erfaringer inden for samme emneområde er de forhold, denne interviewperson taler om, sigende for generelle erfaringer, problemstillinger eller et generelt meningsindhold? Der kan også være tilfælde, som er inddraget, netop fordi de skiller sig ud eller er anderledes end andre, og det vil blive nævnt i teksten. 3 Kristensen 1995, Delman 1999, Nordjyllands Amt og KR

15 Når vi anvender navne på interviewpersoner, er der tale om opdigtede og tilfældige navne. Den nævnte alder er et udtryk for, at den virkelige alder befinder sig et sted i intervallet plus/minus fem år. Nogle gange nævner vi ikke noget navn, og vi slører til tider oplysninger, således at oplysningernes natur stadig er gældende viden, men udtryk for noget generelt mere end helt specifikt. Vi ser dog en pointe i, at man gennem undersøgelsen kan genkende visse navne. Derfor gemmer de samme personer sig bag de samme navne. Man vil se, at nogle interviewpersoner optræder mere hyppigt end andre. Vi har ikke gjort meget for, at der skal være ens taletid for alle det er i stedet en bred repræsentation af brugernes erfaringer og meningsindhold, der er omdrejningspunktet. Vi har valgt også at benytte betegnelsen bruger af to årsager. For det første fordi den i stor udstrækning bliver benyttet af interviewpersonerne selv, og for det andet fordi problemstillingen netop drejer sig om at bruge en helt specifik ordning. På samme måde som man eksempelvis bruger en skolefritidsordning som et tilbud til sine børn. At omtale mennesker med funktionsnedsættelse som brugere på et generelt plan er dog indsnævrende og uhensigtsmæsigt, da man kun kan være bruger i forhold til en konkret sammenhæng; man er aldrig kun bruger, men altid mere. Formålet med hjælpeordningen er vel netop, ud over det helt praktiske og plejemæssige, at give et redskab, man kan bruge til at iværksætte og realisere det liv, man selv vil. Det følgende kapitel er et baggrundskapitel, som giver et skitserende indblik i rummet for denne undersøgelse. I forbindelse dermed uddyber vi ligeledes vores bevæggrunde for at lave undersøgelsen. Derefter følger et afsnit om vores metode og undersøgelsesdesign, hvorefter de enkelte dele om resultaterne fra undersøgelsen påbegyndes. Vi har valgt ikke at lave en gennemgang heraf i denne indledende del, da temaernes karakter fremgår tydeligt af indholdsfortegnelsen. Hvis vi skulle reducere essensen af kapitlerne til et par linier, ville det alligevel ikke sige ret meget mere end overskrifterne for kapitlerne i sig selv. Hvis man ikke kan finde tid eller lyst til at læse bogen fra ende til anden, kan man udmærket lokalisere sit interesseområde i indholdsfortegnelsen og derefter slå op. 15

16 1.2 Undersøgelsens baggrund og scene Vi vil i det følgende anskueliggøre en del af den scene, denne undersøgelse træder ind på. Hvilke debatter vedrører undersøgelsen? Hvorfor synes vi, det er så interessant at lave den? Der er en del faktorer i svaret på de spørgsmål, hvoraf vi vil benævne og forklare nogle i det følgende. Ordningen har på mange måder været forud for sin tid, idet den har lagt stort ansvar og styring over på modtageren. Derfor opfatter vi også denne undersøgelse som en undersøgelse, der handler om noget større end bare en enkelt paragraf i serviceloven. Ordningen er, som nævnt, et konkret eksempel på en strømning, der måske vil brede sig i forhold til ydelser på det sociale område med hensyn til fleksibilitet, selvstyring, frit valg, direkte betalinger, mv. Her er først selve lovteksten, som den lyder i dag: 77. Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse. Stk. 3. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter 131 a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i 131 b. I den aktuelle lovændring af Lov om social service, som træder i kraft den 1. januar 2007, lyder ordningen således: 96. Kommunalbestyrelsen skal yde et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse. 16

17 Paragraffen er, som det ses, praktisk talt uændret, og der lægges ikke op til nogle reelle ændringer. Loven og især vejledningen dertil beskriver, at der er tale om en ordning, hvor modtagerens rolle, evner, virkelyst og initiativ synes at være alfa og omega. Borgeren skal således have mulighed for at leve så almindeligt som muligt og blandt andet deltage i aktiviteter på samme måde som andre borgere. 4 At deltage i aktiviteter er ikke blot noget man kan med ordningen, det er nærmest noget man skal selv om det altid vil bero på en konkret vurdering, hvilket niveau, der berettiger til en hjælpeordning. Der står ligeledes i vejledningen, at man må tage i betragtning, at en person ikke kan forventes at have et sådant aktivitetsniveau uden en hjælpeordning, hvorfor den konkrete vurdering i udmålingsøjeblikket blandt andet vil komme til at bero på borgerens og sagsbehandlerens antagelser om fremtiden. En anden betingelse er, at man selv skal administrere ordningen, dvs. plan- og tilrettelægge, være arbejdsgiver, ansætte og vejlede. Og i princippet også stå for lønudbetalingen og alt hvad deraf følger, dvs. opgørelser, ferier, ATP, feriepenge, skat, mv. I praksis kan det være (og er det ofte) kommunerne eller private bureauer, der står for sidstnævnte del, hvilket vejledningen også åbner op for. Men ansættelsesforhold og alt hvad der har med ledelse at gøre, er brugernes ansvar. På Videnscenter for Bevægelseshandicap ser vi hjælpeordningens målgruppe som en del af vores målgruppe i forhold til bearbejdning og formidling af viden. Alle med en 77-ordning er ramt af et bevægelseshandicap. Der er naturligvis langt flere med et bevægelseshandicap, som ikke har en hjælpeordning, og vi har da også tidligere beskæftiget os med mere generelle og overordnede problematikker på handicapområdet, som inkluderer mennesker med bevægelseshandicap, eksempelvis ældre med handicap, boligproblematikker, kvalitets- og metodeudvikling, uddannelse og fremadskridende sygdomme. 5 I nærværende bog er vi mere specifikke og snævre: der er udelukkende tale om brugererfaringer med en enkelt paragraf i serviceloven. Til gengæld mener vi altså, at denne paragraf rummer så mange interessante perspektiver og træder ind i så mange debatter, at den er det værd. Hjælpeordningens baggrund Hjælpeordningen var engang kendt som Århus-ordningen, eftersom den opstod og tog form i Århus. Det var i slutningen af 1970 erne, hvor det var mere eller mindre 4 Socialministeriet Se mere på hjemmesiden 17

18 tilfældigt, at man begyndte at udbetale penge direkte til brugerne i stedet for at sende dem på plejehjem. Der var i starten ikke tale om nogen politisk beslutning eller nogen målrettet forsøgsordning. Det blev regnet ud, hvad en plejehjemsplads gennemsnitligt kostede, og så blev det beløb til maksimumsgrænsen det svarede til ca. 80 timers hjemmehjælp om ugen. Timelønnen var altså beskeden, hvis de 80 timer skulle strækkes ud til døgndækning. Først senere blev ordningen gjort officiel og til en væsentlig del af nyudviklingen af tilbud til mennesker med handicap, og altså især i Århus. 6 Siden blev ordningen udbredt til resten af landet, eller i hvert fald noget af det, hvorfra man i øvrigt flittigt benyttede at ringe til Århus Kommune for at høre, hvordan man arbejdede med den. Der er stadig mange kommuner, der ikke benytter 77, og den dag i dag er Århus Amt hjemsted for næsten en tredjedel af brugerne. Hjælpeordningen blev skrevet ind i den daværende bistandslov som 48.4 og blev senere til servicelovens 77, som nu altså er på vej til at blive 96. Den skal i princippet kun benyttes, hvis man ikke kan få sit hjælpebehov dækket på anden vis, eksempelvis gennem den nuværende 71, som er hjemmehjælp. Ordningen grænser i øvrigt op til 73, som er pædagogisk støtte eller hjælp til udvikling af færdigheder samt til 76.2, som kan være selvantaget hjemmehjælp i over 20 timer om ugen, men som ikke stiller krav om et højt aktivitetsniveau, og hvor andre end brugerne kan overtage administrationen er ikke beregnet til ledsagelse ud af hjemmet; det er derimod en rent hjemmeplejefaglig vurdering, der er grundlaget. Den benyttes eksempelvis, når brugerens aktivitetsniveau ikke længere er ret højt, og vedkommende sjældent kommer ud ad hjemmet eller har for svært ved at administrere arbejdsgiveransvaret. Dermed er den i sin natur helt anderledes end 77, hvor brugerne netop først og fremmest fremhæver aktivitet, deltagelse og selvbestemmelse som de for dem mest betydende elementer. Men det understreges flere gange i vejledningen, at 77 er for de få; det er en snæver målgruppe. Samtidig er lovgivningen rammepræget, hvilket for en så speciel ordning stiller store krav til vejledning og ankestyrelsespraksis. Det skal også bemærkes, at ordningen har været kendt i en årrække, og at bevillingen foretages af en snæver gruppe af terapeuter og socialrådgivere, som normalt kender ordningen særdeles godt (ibid). 6 Jørgen Lenger, personlig kommunikation og Brugeren nr. 21 (maj 2000) Socialministeriet 2003.

19 Der er flere brugere i denne undersøgelse, som ville studse over formuleringen særdeles godt. Men rammepræget betyder, at det er meget svært at standardisere, og derfor skal kommunerne være stærkt professionelle, når de vejleder. Det betyder også, at det er op til en række ankesager at fastlægge praksis. Der har gennem årene været flere kontroverser omkring hvem, der egentlig er berettiget til hjælp gennem paragraffen, hvad man må bruge den til, hvad timeantallet skal være eller ikke være, hvad der er merudgifter, hvordan man kan kombinere den med andre paragraffer og så videre. 77 fortsætter med at være emne for en del ankesager i det sociale ankesystem, og kommunernes praksis på området er langt fra entydig. 8 I 2005 er der altså små 1100 brugere af ordningen. I 1995 var der ca Der er flere brugere i vores interviews, som har oplevet, at man skal forsvare sig mere, end man skulle før i forhold til sit timeantal og i forhold til, om man overhovedet skal have en hjælpeordning. Der er fra regeringens side en målsætning om at begrænse udgiftsstigningen på det sociale område, og Danmark står over for en strukturomlægning, som vil betyde sammenkøring, koordinering og centralisering af indsatser og muligvis mere standardiserede løsninger. Disse faktorer gør, at det er meget svært at spå om, hvorvidt vi om ti år har yderligere 400 brugere og er oppe på 1500 i alt. Men hjælpeordningen synes at nyde politisk velvilje, og den er ikke i fare for at blive nedlagt. Der har dog de seneste år været forslag fremme om, at man kan dele hjælpere om natten hvilket vil betyde, at man er tvunget ind i boformer, hvor flere med handicap bor sammen, og at man stadig skal overholde at være bestemte steder på bestemte tidspunkter. Hvis man interesserer sig blot en smule for ordningen, læser og hører man ofte, at 77 er verdens bedste hjælpeordning. Det er nærmest blevet en fast vending, når emnet omtales. Men den startede altså mere eller mindre som en tilfældighed. Lad os nu se på de mere ideologiske og teoretiske sammenhænge, man kan sætte den ind i nu her et kvart århundrede efter den spæde opstart. Inspiration og debat Empowerment og ICF En karakteristik af 77 og vejledningen kunne være, at ordningen er baseret på empowerment. 10 Det nævnes ikke direkte, og lovens ånd er da også fra før empowerment-begrebet blev benyttet eller overhovedet fandtes i bredere 8 Ankestyrelsen 2004 og DUKH, personlig kommunikation. 9 Klitgaard Larsen Empowerment kan oversættes med myndiggørelse eller bemyndigelse, men i Danmark bruges begrebet som oftest uoversat.. 19

20 sammenhænge i Danmark. Ord som handlekompetence, aktive individer og retten til at definere eget liv hører med under begrebet. Der er skrevet mangt og meget om empowerment, ligesom perspektivet er blevet kritiseret for at være en konstruktion med en liberalistisk politisk-ideologisk målsætning. Det skinner igennem i vejledningen til 77, at modtageren ikke er helt overladt til sig selv. Der skulle være hjælp at hente hos kommunerne i henhold til vejledningspligt og rådgivning mv. At være overladt til sig selv er da heller ikke idéen med empowerment. Nogle sigende ord derom: Empowerment betyder magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en handlende og udførende magt og kraft. Empowerment er både den proces, der fører til handling, og det produkt, som en handling kan give. Empowerment er således proces og produkt, indsigt, viden og handling, og det foregår i dialektiske bevægelser, der involverer og engagerer individer, grupper og lokalsamfund. 11 En anden, og måske mere præcis forklaring af empowerment i forhold til hjælpeordningen og dens målsætning, lyder således: Målet [for empowerment] er sundhed og trivsel for individer, grupper og lokalsamfund. Midlet er større indsigt, handlekompetence og magt til at defi nere og opnå et meningsfuldt liv. Strategien er en høj grad af deltagelse i lokalmiljøet og brugerkontrol. 12 På mange måder er selvforståelsen fra det forrige citat og handlekompetencen fra ovenstående de vigtigste nøgleord: oplevelsen af at leve på egne præmisser og dermed overførsel af magt fra velfærdsstaten til den enkelte. Men det er ikke altid let at finde den rette balance i forhold til den enkeltes individuelle behov: For eksempel kan værdigheden for en bruger blive krænket, hvis fagpersonen forventer selvbestemmelse og autonomi i en situation, hvor brugeren ikke har ressourcer til og mulighed for at vælge selv eller tage vare på sig selv. 13 Her er et klart problem i forhold til selvbestemmelse og brugerstyring, som ikke udelukkende gælder i denne sammenhæng: Hvad hvis man ikke ved, hvad der er det bedste og på hvilken måde? Det er præcis derfor, vi har professionelle til at vejlede, støtte og rådgive, hvilket ikke er det samme som igen at fratage individet dets selvbestemmelse. I Sverige har lederen af det såkaldte Independent Living Institute, Adolf Ratzka, lavet en definition af Independent Living, eller uafhængig livsførelse, hvoraf blandt andet følgende fremgår: 11 Andersen, Brok, Mathiasen, Andersen og Vinther-Jensen Bollingmo, Høium, Johnsen, 2004, vores oversættelse.

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen?

Kvalitetsstandard. 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker indsatsen? Kvalitetsstandard 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2 Hvilket behov dækker 96 Lov om social service Borgerstyret personlig assistance (BPA) At borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

BPA og PA hos nordiske naboer - udvikling i Danmark?

BPA og PA hos nordiske naboer - udvikling i Danmark? BPA og PA hos nordiske naboer - udvikling i Danmark? Bjarne Bjelke Jensen 1 I dag - indhold 1. Scenarie 2. Udvikling hvorfor? 3. Sverige 4. Norge 5. Hvordan: konkret eksempel et kooperativ i Norge 6. Ny

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95

M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95 M: Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance 95 Kriterier Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan bevilges til dig, hvis du er fyldt 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Tillæg til serviceinformation

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Tillæg til serviceinformation Myndighedsafdelingen maj 2011 Myndighedsafdelingen 30 Kvalitetsstandard 2011 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Tillæg til serviceinformation Lovgrundlag Lov om Social Service 96. Formålet med en

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96

Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Kvalitetsstandard Borgerstyret personlig assistance Lov om social service 96 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen? 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 95 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 95 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard: Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Målgruppe Målgruppen er borgere over 18 år med et omfattende og vedvarende behov for hjælp i dagligdagen, som har et ønske om at udpege egne hjælpere

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler. 1 af 5 15-01-2015 13:46 Artikler 16 artikler. sagsbehandling offentlig forvaltning, der består i at varetage en myndighedssag helhedsvurdering se myndighedsudredning I Fælles sprog II bruges betegnelsen

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: 1100508 Dok. Nr.: 502890 Dato: 14. april 2011 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance

Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Forslag til serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance 1 Serviceniveau for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag for ydelsen Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om social service Borgere

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Det handler om dig. hjælp og vejledning til din BPA. Personlig og professionel hjælp til handicappede

Det handler om dig. hjælp og vejledning til din BPA. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K Det handler om dig hjælp og vejledning til din BPA Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed, som hjælper

Læs mere

Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) - efter servicelovens 95 & 96

Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) - efter servicelovens 95 & 96 Udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) - efter servicelovens 95 & 96 Model 1 Baggrund Nærværende notat beskriver følgerne ved ændring af servicelovens 95 & 96. Servicelovens 95

Læs mere

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen

Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen Til Sundheds- og Ældreministeriet E-mail: chs@sum.dk og primaejur@sum.dk Taastrup, den 7. januar 2016 Sag 16-2015-00788 Dok. 229909/mmh_dh Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar til lovforslag

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 16 Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Serviceinformation. BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 96

Serviceinformation. BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 96 Serviceinformation BPA - Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 Hvem kan få Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 For at få en BPA-ordning, skal du have

Læs mere

Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Click here to enter text. Bilag 2 - Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandarder for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance. Servicelovens 96

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance. Servicelovens 96 Socialafdelingen Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens 96 April 2011 Indholdsfortegnelse. Lovgrundlag 3 Tilskud jfr. Servicelovens 96 stk. 3 3 Hvordan ansøges om BPA 3 Hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance. Servicelovens 96

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance. Servicelovens 96 Socialafdelingen Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Servicelovens 96 Marts 2013 Indholdsfortegnelse. Lovgrundlag 3 Tilskud jfr. Servicelovens 96 stk. 3 3 Hvordan ansøges om BPA 3 Hvordan

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede

BPA administration og vejledning. til sagsbehandlere i kommunen. Personlig og professionel hjælp til handicappede D A N M A R K BPA administration og vejledning til sagsbehandlere i kommunen Personlig og professionel hjælp til handicappede Hvem er HandicapHjælp Danmark? HandicapHjælp Danmark er en privat virksomhed,

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Notat om Borgerstyret Personlig Assistance, jf. servicelovens 95 og 96.

Notat om Borgerstyret Personlig Assistance, jf. servicelovens 95 og 96. 11. februar 2010 Notat om Borgerstyret Personlig Assistance, jf. servicelovens 95 og 96. Med virkning fra 1. januar 2009 er betingelserne for at få bevilget hjælp i henhold til servicelovens 95 og 96 ændret.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 95, stk. 2. Borgerstyret Personlig Assistance

Kvalitetsstandard. Serviceloven 95, stk. 2. Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Serviceloven 95, stk. 2 Borgerstyret Personlig Assistance Godkendt i Byrådet den 26. februar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 30. september 2009 Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 30. september 2009 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 30. september 2009 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg 1. Resume Folketinget vedtog den 14. april 2009, at kommunerne

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i Danske Handicaporganisationer Undersøgelsens

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den væsentligste ændring med den nye bekendtgørelse en fast fordelingsnøgle for de økonomiske udgifter.

Den væsentligste ændring med den nye bekendtgørelse en fast fordelingsnøgle for de økonomiske udgifter. Notat Kommunal position og handlemuligheder vedr. ny bekendtgørelse for fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Indledning. Formandskabet for Sundhedsstrategisk Forum har

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Udbetaling Danmark og retssikkerhed

Udbetaling Danmark og retssikkerhed Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og retssikkerhed Resumé Det har været en afgørende præmis for etableringen af Udbetaling Danmark, at borgernes retssikkerhed

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Vejledende serviceniveau om kontant tilskud efter. Servicelovens 95

Vejledende serviceniveau om kontant tilskud efter. Servicelovens 95 Vejledende serviceniveau om kontant tilskud efter Servicelovens 95 Social- og Sundhedsudvalget den 07-09-2016 Forord Kommunalbestyrelsen har fastlagt vejledende serviceniveau til brug for udmåling af støtte

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Udkast til: Kvalitetsstandard for servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015 17 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Til Politisk behandling den 22. april 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96

BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Udkast 1 af 19. okt. 2010 BPA - Borgerstyret Personlig Assistance efter lov om Social Service 96 1. Lovgrundlag 96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere