Mundtlig beretning, HL s repræsentantskabsmøde 2016

Transkript

1 Handelsskolernes Lærerforening står stærkere end nogensinde. Efter flytning til mere tidsvarende lokaler, med udgifter skåret ind til benet og et kompetent sekretariat i ryggen, er rammerne skabt for en dedikeret interessevaretagelse i alle de mange fora, som HL optræder i. I Rådet for Erhvervsuddannelser tager vi diskussionerne op med parter, som forfølger egeninteresser og som ikke tænker i balancen i samfundet og ikke mindst i de unges uddannelse. Vi udfordrer dem på det projekt, som spreder sig i flere og flere dele af samfundet. Et projekt, hvor det er straffen, der hænger over hovedet snarere end guleroden forude, der skal skabe motivation og fremdrift. Vi husker parterne på, at der også findes knap så heldige unge i det danske samfund og at disse har brug for tid og ro til at gennemføre en uddannelse, samtidigt med at de kæmper for at få styr på deres eget liv, deres familier, deres omgangskreds, deres økonomi, deres misbrug og også ofte; deres diagnoser. Også for dem skal der findes en vej gennem uddannelsesverdenen og også for dem skal der være lærere, der griber dem og bærer dem videre i karrieren. I Lærernes Centralorganisation og i Danske Underviserorganisationers Samråd byder vi ind med forhold, som er afgørende for de merkantile uddannelser og det samme sker over for politikere og embedsmænd i mere eller mindre formelle sammenhænge. Således har vi bidraget til en udligning af en ellers uforklarlig forskel i stx- og hhx-taxameteret. Vi har sikret, at erhvervsuddannelserne er fredet for omprioriteringsbidraget i 2016, og at der nu er uddannelsesgaranti for også de elever, som vælger detail-eux eller en eux inden for handel. Reformen har betydet, at det er stærkere elever, der sidder i klasserne i dag og frafaldet er mindsket betydeligt siden implementeringen for et lille år siden. Træerne gror dog ikke ind i himlen, hvorfor vi også har skabt fokus på nogle af reformens bagsider. Det betyder bl.a., at der netop nu kigges på de særlige udfordringer i forbindelse med euv en, som har tabt pusten i store dele af landet ligesom der også er skabt bevågenhed om nogle af de uhensigtsmæssigheder, der er forbundet med opkvalificeringsforløbene på VUC. Disse forløb skal naturligvis placeres på de erhvervsskoler, som de skal kvalificere til. I det hele taget kan bestyrelsen med tilfredshed notere, at sekretariat og politisk repræsentation i op imod 40 råd og udvalg sikrer HL en langt større indflydelsesmulighed, end vores størrelse egentlig berettiger. HL s ledersektion er optaget af deltagelse i fora, hvor vores stemme har større mulighed for at blive støttet og styrket. Ledere fra de tekniske erhvervsuddannelser fra TAT og HL s ledere på de merkantile uddannelser, har i beretningsåret organiseret sig i Sammenslutningen af Ledere ved Erhvervsuddannelserne, og det er tanken, at sammenslutningen skal medvirke til at styrke dialogen på de enkelte institutioner samt være rådgivende i alle spørgsmål vedr. lederne på erhvervsskolerne og på akademierne. 1

2 Ud over denne nyorganisering er HL-ledersektionen repræsenteret i LC Lederforum og FTF s nyoprettede lederråd. HL er mere synlig i medierne end tidligere. Det merkantile område skaber ikke overskrifter i de store morgenaviser og det kommer vi aldrig til. Til gengæld har HL sikret sig omtale både i form af redaktionelle artikler og debat- og blogindlæg i flere netaviser; herunder Ugebrevet A4, Avisen.dk og Altinget. Disse medier når ikke nødvendigvis ud til den brede offentlighed, men de læses af de relevante beslutningstagere, interesseorganisationer og politikere. På de sociale medier er HL også ved at etablere en fornuftig platform. Således er HL aktiv i de medier, som er betydelige for området. Via formandens Twitter-profil skabes dialog, og netværket plejes. På Facebook kan vi ligeledes konstatere en stigende aktivitet, og i den kommende periode, vil sekretariatet arbejde målrettet på netop at gøre foreningens Facebook-side til en central platform for kommunikationen mellem bestyrelse, sekretariat, tillidsrepræsentanter og ordinære medlemmer. IT fylder også mere og mere på skolerne. Styrelsen for IT og Læring udkom sidste år med en digitaliseringsstrategi for erhvervsuddannelserne. Ikke alle steder er man kommet i gang med arbejdet, men i organisationerne, i forskningsverdenen og i ministeriet øges fokus på digitaliseringsprojektet. HL er med. Nysgerrige ja, men også med en sund skepsis. Digitalisering skal ikke ske på bekostning af kvaliteten. Derfor gennemfører vi også hele to arrangementer på Folkemødet på Bornholm om netop dette. --- Vores kontakt med medlemmerne ude på skolerne er intensiveret betydeligt i Der er gennemføret næsten 30 skolebesøg, hvor vi møder både ledere, tillidsrepræsentanter og menige medlemmer, ligesom vi også deltager aktivt i de lokale tr-netværk. Besøgene giver sekretariat og bestyrelse uvurderlig viden om, hvad der optager medlemmerne i dagligdagen, og hvor skoen trykker over for ledelser og blandt lederne. HL er aktive på arbejdsmiljøområdet som aldrig før. Med eget nyhedsbrev, med netværk for arbejdsmiljørepræsentanter og vores unikke tilbud om gratis trivsels- og psykologsamtaler til alle medlemmer arbejder foreningen for at sikre og forbedre især det psykiske arbejdsmiljø ude på skolerne. Arbejdet med at udvikle materiale og værktøjer til brug for den enkelte skole er gennemført eller i proces ligesom vi også udvikler på deciderede kursusforløb for arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. I det hele taget er der et fornyet fokus på udbuddet af kurser. Lederne har fået adgang til kurser gennem Dansk Erhverv i et unikt samarbejde mellem de to organisationer, og i foråret har 2

3 bestyrelsen besluttet, at HL fremover skal udvikle kurser rettet mod alle foreningens medlemmer og altså ikke kun tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. --- Handelsskolernes Lærerforening står svagere end nogensinde. 3 elementer spiller voldsomt ind på vores område for tiden og så er der også nogle mere generelle tendenser, som påvirker os. For det første mærker vi efterhånden den fulde konsekvens af en reform, som især på det merkantile område medfører og har medført store ændringer. Et faldende optag påvirker hele vores aftaleområde selvom vi noterer store regionale forskelle. Stigende krav til lærernes undervisningskompetencer og et uforklarligt indviklet lønsystem presser medlemmer ud af aftaleområdet og over i andre foreninger, og det koster medlemmer gode lærere og kollegaer deres jobs. For det andet oplever vi for tiden en prioriteringspolitik, der fjerner midler fra hele det offentlige område og ikke mindst fra undervisningsområdet. Devisen Mere for mindre er efterhånden velkendt med alle de modsætninger og selvmodsigelser, der ligger i dette. Effektiviseringskravet stiller medlemmerne over for flere forhold, som ikke gør hverdagen lettere. Der skal typisk undervises mere uden der følger den fornødne tid med til udvikling og forberedelse. Og derudover stiller effektiviseringen krav om, at undervisernes ændrer gammelkendt praksis og gennemfører aktiviteter på kortere tid. Måske endda flere aktiviteter på samme tid. Og nu sagde jeg jo tidligere, at eud er fredet for omprioriteringsbidraget i Desværre ved vi, at der på fusions- og campusskolerne ikke er vandtætte skotter mellem de forskellige uddannelser, med det resultat at besparelserne alligevel indhentes i hvert fald til dels på erhvervsuddannelsesområdet. Derudover er der stillet krav om besparelser på indkøb og på IT. Besparelser, som allerede nu medfører nedsatte bidrag inden effekten er målbar. For det tredje må vi også erkende, at lov 409 på trods af at loven blev vedtaget for snart tre år siden desværre fylder alt for meget på skolerne. Vi oplever mange steder en begyndende mismodighed og frustration, som ikke er set tidligere. Fyringsrunder påvirker humøret, og de stigende krav effektiviseringskrav medfører stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men der er også noget mere udefinerbart i gang på mange skoler. En forandring i forholdet mellem kollegaer, i mellem medarbejdere og ledelse, i mellem ledelse og tillidsrepræsentanter. Et par Googlesøgninger på god ledelse i staten, i det offentlige og kommunerne giver over hits og adskillige debatter, pjecer og notater tager udgangspunkt i god skik i offentlig ledelse. 3

4 Alligevel er det som om, det er det stik modsatte, der sker. Tillidsrepræsentanter får ikke den fornødne tid til deres varetagelse af hvervet. Uden nærmere argumentation kan lokale aftaler ikke indgås selvom fordelene burde være til alle parters bedste. Men firkantede fortolkninger af Moderniseringsstyrelsens udmeldinger fører til pressede lærere uden gejst og tid til at levere den kvalitet, som vores professionelle ambitioner ellers byder os. De sidste 3,4,5 år har ført en utålelig, barnagtig hetz mod hele lærerprofessionen med sig blandt beslutningstagerne og bredt blandt befolkningen. Det ender desværre hos nogle bestyrelser som ikke altid har den nødvendige detailviden om, hvilken profession de har med at gøre og hvilke elementer der er nødvendige for udøvelsen af undervisningsaktiviteter af høj kvalitet. Det betyder bl.a., at vores ledermedlemmer ofte bliver presset mellem Moderniseringsstyrelsen, bestyrelser og direktion på den ene side og den daglige kontakt med pressede lærere på den anden side. For mange af vores ledere er situationen derfor også uholdbar, og kun en genskabelse af respektfuld, ligeværdig, saglig dialog om opgavevaretagelsen mellem alle niveauer på skolerne kan rette op på dette. Desværre tager presset mod lærerne ikke kun udgangspunkt i de myter om lærerprofessionen, som findes rundt omkring i og uden for undervisningssystemet. Det handler også om et pres på hele den offentlige sektor. De seneste års prioriteringer i dansk politik New Public Management og en anden tilgang til hele velfærdssystemet betyder, at der føres midler bl.a. fra undervisningsområdet til andre områder ikke mindst til skatte- og afgiftslettelser. På et samråd udtalte Ulla Tørnæs for en måneds tid siden, at besparelser på uddannelsesområdet ikke som sådan var en nødvendighed, men en prioritering. En sådan enkeltstående bemærkning kan være hårrejsende i sig selv, men kombineret med den foregående regerings behandling af lærerne i forbindelse med ok13, er det og har det været gift for vores profession. Men hvad betyder det for en fagforening som vores? Ét spørgsmål går igen, når vi besøger skolerne landet over: Hvad skal vi med en fagforening, når I ikke en gang kan levere ordentlige arbejdsvilkår og en fair løn? Det er et relevant spørgsmål. Men behovet for fagforeningerne er mindst lige så stort som for hundrede år siden. Godt nok har den etablerede fagbevægelse formået at institutionalisere sig selv i en grad så det kan være svært for nogle at se forskel repræsentanter for en fagforening, en arbejdsgiverorganisation og et politisk parti. De taler måske om de samme ting og de siger det nok på næsten samme måde. Med samme faste stemme tales om ansvarlighed. 4

5 Ansvarlighed over for velfærden eller kernevelfærden som den kaldes, når der er lidt mindre af den. Ansvarlighed over for konkurrenceevnen. Betalingsbalancen. Ikke nær så ofte taler vi om ansvarlighed over for sammenhængskraften i samfundet og over for mennesker - og stort set aldrig taler vi om ansvarligheden over for lønmodtagerne. Men hvornår var det egentlig, at fagbevægelsen næsten overtog arbejdsgivernes retorik? Hvornår var det, at ansvarligheden over for lønmodtagerne blev fyord, som stod i direkte modsætning til velfærd og konkurrenceevne? Fagbevægelsen har været så forhippet på at komme ind i varmen hos beslutningstagerne, at man næsten har glemt, at den faglige kamp stadig foregår ude på arbejdspladserne ude på lærerværelserne. Jeg var også inde på det sidste år her fra talerstolen. Vores arbejdsgivere; Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet og i sidste ende det samlede Folketing drives af præcis de samme kræfter, som var årsagen til, at fagbevægelsen blev skabt for snart 150 år siden. Og presset på velfærdssystemet betyder, at kræfterne er intensiveret i de senere år. Ikke mindst under den indbyggede selvmodsigelse Mere for mindre. Med lov 409 har man forsøgt at tage brodden af lærerorganisationerne. Uden centrale og lokale aftaler er en traditionel grundsten i lærernes fagforeninger forsvundet. På mange måder er arbejdsforholdene og lærerorganisationerne slået årtier tilbage, men at det får undervisere i hele uddannelsessystemet til at spørge Hvad skal vi nu med fagforeningen? er sørgeligt og måske et udtryk for, at man lidt har glemt, hvor privilegerede lærerne har været. Nu står vi i en situation, hvor gode arbejdsforhold, hvor tid til at levere ordentlig kvalitet og udføre sine opgaver uden at gå ned med stress og udbrændthed i langt højere grad skal opnås via det faglige arbejde ude på skolerne. Og her er en høj organisationsgrad, stærke aktive tillidsrepræsentanter og medlemmernes sammenhold helt, helt afgørende for at opnå resultater. Og derfor er fagforeningen lige så aktuel som altid. Lærerne har fået frataget nogle centrale rettigheder og værnsregler. Men betyder det, at vi skal lukke fagforeningerne? At vi skal købe os en forsikringsordning i KRIFA, eller hvad de ellers hedder? At vi skal snerre af fagforeningen at nu må de altså snart gøre noget. For igen; hvem er det nu fagforeningen er? HL er sammenholdet mellem lærere på de merkantile erhvervsuddannelser, på akademierne og på HHX og blandt lederne. En fagforening er sammenhold. Ikke et sekretariat, ikke en tillidsrepræsentant, ikke en bestyrelse eller et mening medlem. En fagforening er en forening af alle disse og kun sammen kan vi tage kampen op mod en arbejdsgiver, der er ved at rive tæppet under hele kvaliteten i uddannelsessystemet. HL s bestyrelse og sekretariat vil gøre sit for at støtte de enkelte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdet, og vi er selvsagt til rådighed for både ledere og medarbejdere. Vi kommer gerne og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi deltager i 5

6 lokale netværk, hvor der erfaringsdeles og diskuteres og vi udvikler og gennemfører kurser, som styrker tr er og arbejdsmiljørepræsentanter. Men det helt store arbejde, det ligger ude på lærerværelserne og ofte på ledelsens kontor. TR s rolle har ændret sig, og det vil vi på dette repræsentantskabsmøde sætte yderligere fokus på. Lidt senere kommer Steen Navrbjerg og fortæller om, hvordan man på LO-området skaber en stærk platform for tillidsrepræsentanterne. Når vi har inviteret Steen, som er ekspert netop på LOområdet, er det fordi, vi kan se nogle paralleller mellem vores nye tr-rolle og den rolle, som LOtr erne efterhånden har udviklet. I morgen stiller vi endnu skarpere fokus på emnet. Bruno Clematide fra Kubix, som har stor erfaring med det psykiske arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser bl.a. på flere erhvervsskoler vil føre os igennem en formiddag, hvor I selv får lejlighed til at sætte ord på nogle af de udfordringer, som arbejdslivet og tr-livet under lov 409 har betydet. Jo. HL er måske stærkere end nogensinde men vi skal bruge vores kræfter til at forbedre nogle forhold på skolerne, som måske er værre end nogensinde. Det er sekretariatets, bestyrelsens og mit fokus i den kommende periode. Tak for ordet. 6