Klassestørrelsers betydning i gymnasiet
|
|
- Katrine Michelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klassestørrelsers betydning i gymnasiet Det kan siges helt enkelt: Jo flere elever i klasserne, jo sværere er det at skabe gode relationer til eleverne. Og en god relation til eleverne hænger for mig uløseligt sammen med kvalitet i undervisningen. 97 pct. af gymnasielærerne mener, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at løfte eleverne fagligt. 92 pct. af gymnasielærerne mener, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at løfte eleverne socialt. 84 pct. af gymnasielærerne mener, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at mindske frafaldet. 78 pct. af gymnasielærerne mener, at det nuværende klasseloft er med til at sikre bedre pædagogiske rammer for undervisningen. 76 pct. af gymnasielærerne mener, at det nuværende klasseloft er med til at sikre bedre rammer for at styrke elevernes dannelse.
2 Baggrund for undersøgelsen De gymnasiale uddannelser er omfattet af et fleksibelt klasseloft. Loftet blev indført i skoleåret 2012/2013 som en del af finanslovsaftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i december Klasseloftet betyder, at der i gennemsnit ikke må være mere end 28 elever i klassen i hver årgang på den enkelte gymnasieuddannelse. At loftet blev fleksibelt, skyldes et politisk ønske om mindre klasser kombineret med en fleksibilitet, der kan være med til at opfylde hovedparten af elevernes ønske om studieretning. Det betyder desværre også, at der er forskellige klassestørrelser for eleverne afhængig af valg af studieretning. I 2017 svingede klassestørrelserne for de nye elever på gymnasierne fra 8 elever til 36. På skolen med den største klasse svingede klassestørrelserne fra 21 til 36 elever afhængig af studieretning. Det politiske formål med klasseloftet er at sikre, at eleverne får bedre pædagogiske rammer for undervisning. Klasseloftet skal sikre imod generelt overfyldte klasser, så klassestørrelsen ikke bliver en barriere for indlæringen og arbejdsmiljøet. Mindre klassestørrelser giver læreren mere tid til den enkelte elev. Det fremmer lærerens muligheder for at tilpasse undervisningen efter den enkelte elevs forudsætninger og behov, og de mindre klasser kan samtidig reducere frafaldet. Forud for indførelsen af klasseloftet gik år med støt stigende klassestørrelser på alle gymnasiale uddannelser. De stigende klassestørrelser skyldes primært selvejet og taxameterfinansiering kombineret med et økonomisk pres. GL s årlige undersøgelser af klassestørrelserne på de gymnasiale uddannelser har tydeligt vist, at den gennemsnitlige klassestørrelse er faldet på samtlige gymnasiale uddannelser efter indførelsen af klasseloftet. Tendensen fra 2012 er fortsat frem til Forventningen er, at tallene for skoleåret 2017/2018 kan se anderledes ud på grund af gymnasiereformen og/eller ændringen af tælledagen, der falder senere på året. GL s foreløbige tal viser et fald i klassestørrelserne på alle uddannelserne. Gennemsnitlig klassestørrelse på første årgang på de offentlige gymnasiale uddannelser Ændring - før loftet - efter loftet i pct. Stx 29,3 27,6-6% Hf 29,6 27,8-6% Hhx 30,1 27,7-8% Htx 28 26,1-7% Som led i den politiske aftale blev det besluttet at evaluere klasseloftet. Det forventes, at Undervisningsministeriet offentliggør denne evaluering i februar/marts måned I regelgrundlaget for det fleksible klasseloft findes en række undtagelser, der betyder, at loftet vil kunne brydes. Undtagelserne gælder primært for tilflyttere, omgængere og elever fra udlandet. Desuden kan 37 skoler med beliggenhed langt til nærmeste naboskole også undtages fra loftet. Det politiske formål med undtagelserne er at sikre uddannelsesudbuddet i udkantsområderne samt sikre fleksibilitet i tilfælde af, at elever optages i løbet af skoleåret. I Undervisningsministeriets evaluering af klasseloftet må det forventes, at der foretages undersøgelser af, om undtagelserne har virket efter hensigten. 2
3 For at kvalificere debatten om, hvad klasseloftet betyder for bl.a. det faglige niveau, det sociale miljø og frafaldet i gymnasieuddannelserne, har GL spurgt lærerne om, hvordan de vurderer, at klasseloftet har spillet ind på disse forhold. Derudover har GL spurgt lærerne, hvad klassestørrelse betyder for dem som undervisere. Undersøgelsen Undersøgelsen er sendt til knap halvdelen af lærerne ansat på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og 2-årigt hf). Lærere, der underviser i udlandet,og lærere, der underviser på et VUC uden udbud af det 2-årige hf, har ikke deltaget i undersøgelsen. Over lærere har besvaret undersøgelsen. Det svarer til 42 pct. af de adspurgte. Lærerne er repræsentativt fordelt på gymnasiale uddannelser, skolernes geografi, størrelse, køn, fag og alder. Undersøgelsen er delt i to. Den første del har konkret fokus på det nuværende fleksible klasseloft, mens anden del drejer sig om betydningen af antallet af elever i klassen. De kursiverede citater er udvalgt fra undersøgelsens åbne svarmulighed, hvor lærerne kan give udtryk for, hvad antallet af elever i klassen betyder for den enkelte som underviser. Klasseloftets betydning for undervisningen - Pædagogiske rammer 78 pct. af gymnasielærerne er enige i, at klasseloftet er med til at sikre bedre pædagogiske rammer for undervisningen dermed understøtter klasseloftet sit politiske formål. Antallet af elever i klassen betyder meget. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes trivsel og faglige resultater - men det betyder ikke, at klassestørrelsen ingen betydning har. I en klasse på 24 elever har man bedre mulighed for at forholde sig til den enkelte elev, både de fagligt stærke og de socialt og fagligt svagere. Kontakten mellem lærer og elev, muligheden for individuel støtte til den enkelte er væsentligt for undervisningen af unge mennesker. Den bliver sværere at fastholde, når elevtallet stiger - over de 24 elever, der engang blev anset for en fornuftig klassestørrelse, sværere for hver ekstra elev i klassen! Klasseloftet er ikke den ideelle ordning, men det er dog bedre end ingenting, fordi det får skolerne til at forsøge at holde klassestørrelsen nede. Sikring af bedre faglighed og pædagogik end før klasseloftet For mig betyder klassestørrelsen, at relationsarbejdet kan bringe fagligheden i spil, så eleverne kan udfolde deres evner. Modsat er under hver tiende lærer uenig i, at klasseloftet sikrer bedre pædagogiske rammer for undervisningen. Det er kun 3 ud af 1000, der både er uenige i, at loftet skaber bedre pædagogiske rammer og samtidig mener, at færre elever i klassen ikke giver bedre mulighed for at løfte eleverne fagligt. Lærernes kommentarer tyder på, at en stor del mener, at det nuværende loft ikke virker, fordi det er fleksibelt og derfor stadig kan give klasser på elever: Når jeg har svaret, at jeg ikke mener, at klasseloftet gør nogen forskel, er det fordi, at jeg ikke oplever, at det faktisk begrænser klassestørrelserne effektivt, hvor jeg arbejder. Den gennemsnitlige klassestørrelse dækker over nogle meget store klasser med over 30 elever, og nogle små. 3
4 Der er også en andel af lærerne, der giver udtryk for, at et klasseloft på 28 elever i gennemsnit er for højt: Mange elever er simpelthen det, som slider, som gør det svært for en at udføre et ordentligt stykke arbejde som underviser. 28 elever i en klasse er endda mere end rigeligt. Tilsvarende påpeger en del lærere, at klasseloftet har mistet sin betydning. Enten fordi skolen ikke overholder klasseloftet, eller fordi loftet ikke kommer den enkelte afdeling til gode, da loftet beregnes som et gennemsnit for hele institutionen og ikke afdelingsvis. Et lille suk: Jeg læser, at klasseloftet er indført ved lov. Det er efterhånden længe siden, at jeg har undervist i klasser med 28 elever. Det normale har de sidste år været elever. Hvis en lov ikke håndhæves, kan man diskutere værdien af den. Det er rigtig vigtigt, men det fungerer ikke for store fusionsskoler, fordi det er et gennemsnit over alle afdelinger. Hvor enig er du i udsagnet: "Klasseloftet er med til at sikre bedre pædagogiske rammer for undervisningen"? Helt enig 46% Overvejende enig 32% Hverken eller 10% overvejende uenig 5% Helt uenig 3% Ved ikke 4% Pct. Klasseloftets betydning for dannelse - Rammer for dialog mv. 76 pct. af gymnasielærerne mener, at klasseloftet er med til at sikre bedre rammer for at styrke elevernes dannelse. Klasseloftet har givet en bedre ramme for at skabe den nødvendige dialog i klassen. Klasseloftet har givet større mulighed for, at flere kan deltage og blive hørt flere gange. Ved store klasser er der ikke tid til hverken at se, høre eller anerkende alle elever og sørge for deres faglige og almendannelse. Ved de store klasser kan specielt de fagligt udfordrede elever nemmere gemme sig og derved ikke få den hjælp, de har brug for. Færre elever i klassen giver bedre dialog, som bl.a. medfører bedre dannelse. Modsat mener 1 ud af 10, at klasseloftet ikke sikrer bedre rammer for dannelse og dialog. Igen viser en stor andel af disse læreres svar utilfredshed med, at klasseloftet er fleksibelt, samt at gennemsnittet på 28 elever er for højt. 4
5 B. Hvor enig er du i udsagnet: "Klasseloftet er med til at sikre bedre rammer for at styrke elevernes dannelse igennem dialog mv."? Pct. Helt enig 47% Overvejende enig 29% Hverken eller 10% overvejende uenig 6% Helt uenig 4% Ved ikke 4% Betydningen af færre elever i klassen - Fagligt og socialt løft samt mindsket frafald I forhold til betydningen af færre elever i klassen viser undersøgelsen følgende hovedkonklusioner: 97 pct. af gymnasielærerne mener, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at løfte eleverne fagligt. Der er 0,9 pct. af lærerne, der er uenige i dette. 92 pct. af gymnasielærerne mener, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at løfte eleverne socialt. Det er 1,5 pct. af lærerne, der er uenige i dette. 84 pct. af gymnasielærerne mener, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at mindske frafaldet. Der er 2,5 pct. af lærerne uenige i dette. Klassestørrelsen betyder alt. I en stor klasse (fx over 28 elever) får hver enkelt elev mindre hjælp til at håndtere både faglige, sociale og personlige udfordringer/problemer. Læringseffekten reduceres kraftigt. Frafaldet bliver også større, og de særligt sårbare elever får ikke den nødvendige opmærksomhed og hjælp. Det bliver også sværere at opfylde reformens krav om bl.a. formativ evaluering og feedback, da der er mindre tid til hver elev i en stor klasse. Det er et helt simpelt regnestykke: Færre elever i klassen giver mere taletid til hver elev, mere direkte feedback til hver enkelt. Det giver også i den grad bedre overskud til som lærer at lære den enkelte elevs styrker og svagheder og hele person bedre at kende. Det styrker lærer-elev-relationen, og denne er den mest betydningsfulde faktor, når det gælder elevens læring. 4 Hvor enig er du i følgende udsagn: Helt enig Overvejende enig Hverken eller Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Færre elever i klassen giver mig bedre mulighed for at løfte eleverne fagligt Færre elever i klassen giver mig bedre mulighed for klasserumsledelse og dermed for at løfte klassen socialt Færre elever i klassen giver mig bedre mulighed for at mindske frafaldet 82,9% 14,3% 1,6% 0,5% 0,4% 0,3% 71,9% 20,7% 5,4% 1,0% 0,5% 0,5% 59,4% 24,1% 10,1% 1,6% 0,9% 3,3% En stor andel af lærerne påpeger, at der både er grænser for, hvor store og hvor små klasserne bør være. Hovedparten af lærerne angiver en størrelse på mellem 10 og 28 elever. Blot 14 lærere ud af de godt 1000, der har svaret på spørgsmålet, angiver et antal på over 28 elever. Det samlede gennemsnit af besvarelserne angiver en klassestørrelse på knap 24 som den optimale. 5
6 Omvendt er meget små klasser også uhensigtsmæssigt. Jeg synes, det ideelle tal ligger omkring elever. Betydning af antal elever i klassen - Hvilke elever kommer små klasser til gode? 97 pct. af lærerne mener, at enkelte elevtyper og/eller alle elever har glæde af, at der er færre elever i klasserne. 66 pct. mener, at det kommer alle elever til gode, 61 pct. mener, at det især kommer de fagligt udfordrede elever til gode, mens 40,9 pct. mener, at det også især kommer de fagligt stærke elever til gode. Det er helt tydeligt, at både de stærke og svage elever når længere, når der er færre elever på holdet, hvilket helt enkelt skyldes, at der er mere tid til den enkelte elev. Færre elever betyder: - mulighed for højere kvalitet af den formative evaluering - bedre mulighed for at tilgodese og støtte de udfordrede elever - bedre mulighed for at tilgodese og udfordre de stærke elever - risikoen for at overse advarselstegn hos sårbare og/eller frafaldstruede elever bliver mindre - bedre mulighed for at fremme gode sociale relationer. Figur. Min erfaring siger mig, at færre elever i klassen især kommer følgende elever til gode 70% 60% 66% 61% 50% 40% 30% 41% 40% 38% 37% 37% 23% 20% 10% 2% 1% 0% 0% Yderligere pointer i undersøgelsen I undersøgelsen er lærerne blevet bedt om at skrive, hvad antallet af elever i klassen betyder for dem som undervisere. Nedenfor følger et uddrag af pointer, der går igen i flere af besvarelserne. Det kan siges helt enkelt: Jo flere elever i klasserne, jo sværere er det at skabe gode relationer til eleverne. Og en god relation til eleverne hænger for mig uløseligt sammen med kvalitet i undervisningen. 6
7 Der er ingen tvivl om, at færre elever betyder bedre undervisning og større chancer for at løfte den enkelte elev fagligt. Det betyder også markant bedre chancer for at skaffe vellykkede relationer med elever, som jo er en vigtig del af læringsprocessen. På de gymnasiale uddannelser skal eleverne gradvis lære at blive selvstændige i deres læring/arbejde. For at opnå dette formål har de brug for lærerens tid og opmærksomhed i mindst de første to år af deres uddannelse. I store klasser kan det godt lykkes for eleverne at "gemme" sig i mængden. Dette er særdeles problematisk nu til dags, hvor computeren er en fast del af arbejdslivet i gymnasiet. Antal elever i klassen betyder alt. Kommer man over 30 elever i en klasse, er det så godt som umuligt at have en relation til dem, og det er vanskeligt at vurdere den enkeltes faglige niveau. Når reformens nye læreplan lægger op til en mere undersøgende, eksplorativ læring, hvor læreren optræder som vejleder for eleverne i deres individuelle undersøgende projekter - så er det ret så afgørende hvor mange elever, der er i en klasse. Det betyder alt. I en stor klasse (fx over 28 elever) får hver enkelt elev mindre hjælp til at håndtere både faglige, sociale og personlige udfordringer/problemer. Læringseffekten reduceres kraftigt. Frafaldet bliver også større, og de særligt sårbare elever får ikke den nødvendige opmærksomhed og hjælp. Det bliver også sværere at opfylde reformens krav om bl.a. formativ evaluering og feedback, da der er mindre tid til hver elev i en stor klasse. Der burde således være mere kontrol med de enkelte gymnasiers overholdelse af elevloftet. Færre elever (25 og derunder) giver mere ro i hverdagen, mere motivation til god forberedelse, mere arbejdsglæde, bedre kontakt med eleverne, bedre fornemmelse for elevernes faglige niveau, bedre muligheder for kvalificeret differentiering, mere overskuelige retteopgaver, bedre feedback til enkeltelever. Jeg får et bedre forhold til klassen som helhed, hvis der ikke er mange elever i den. De kan alle føle sig set, og jeg har mulighed for at have opmærksomhed på alle. Det har også betydning for den samlede arbejdsbelastning for læreren, hvor mange elever der er i klassen. Det hårdeste aspekt ved jobbet er konfrontationstimer, fordi det er her man som lærer er på og skal jonglere med det faglige, sociale og pædagogiske. Har man mange klasser med mange elever, giver det ikke kun et dårligere læringsmiljø, men øger lærerens arbejdsbelastning, og dermed risiko for stress og at man mister arbejdsglæde. Jeg er en meget erfaren lærer. Kan undervise en hvilken som helst klassestørrelse. Men jeg er stensikker på, at min arbejdsindsats bærer langt mest frugt, hvis jeg har mulighed for at kende eleverne som individer i undervisningen, frem for som grupper, eller som mere anonyme elever. Ligeledes styrer tiden pr. elev helt banalt adgangen til at individualisere den samlede undervisningsindsats. Det er afgørende for succes, men mange elever er ikke ensbetydende med katastrofe, bare klart ringere. Endelig skal man ikke underkende, at succes med arbejdet som underviser smitter af på arbejdsglæden, hvilket giver langtidsholdbarhed for gode lærere! Konklusion og opfølgning Undersøgelsen viser, at 97 pct. af gymnasielærerne mener, at klassestørrelse har en afgørende betydning for deres muligheder for at løfte eleverne fagligt. Et stort flertal mener også, at det har betydning for mulighederne for at udøve klasserumsledelse, minimere frafald, skabe dialog med eleverne og opfylde målet om at sikre eleverne almendannelse. Lærerne vurderer gennemsnitligt, at en optimal klassestørrelse på gymnasiet ligger på 24 elever. 7
8 Lærerne støtter klasseloftet. 3 ud af 4 gymnasielærere mener, at det nuværende klasseloft sikrer bedre pædagogiske rammer for undervisningen og sikrer bedre rammer for at styrke elevernes dannelse. Der er dog kritik af klasseloftet på tre områder: 1. Det ses som et problem, at klasseloftet er fleksibelt. At en elev sidder i en klasse med 24 elever, gavner ikke en anden elev, der sidder i en klasse med 32 elever. 2. Et fleksibelt klasseloft på 28 elever vurderes at være for højt. 3. Der er skoler, som ikke overholder klasseloftet. Anbefalinger Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker fortsat et klasseloft, da det har betydning for lærernes muligheder for at løfte eleverne fagligt og for at forfølge gymnasiereformens intentioner om at sikre tættere samspil mellem elever og lærere. Klasseloftet skal udvides til at omfatte alle de gymnasiale uddannelser. Denne undersøgelse - og undersøgelser af gymnasiernes klassestørrelser - viser, at der er skoler, som gentagne gange overskrider loftet. Det er uacceptabelt, hvis overskridelserne ikke er omfattet af bestemmelserne om undtagelser fra klasseloftet. Konsekvensen for den enkelte skole er, at eleven ikke udløser taxameter, men det er ikke nok til, at skolerne overholder klasseloftet. For at stoppe overskridelsen foreslår GL, at Undervisningsministeriet skal kræve, at skolen opretter en ny klasse, hvis klasseloftet fx overskrides to år i træk eller overskrides med mange elever. Klasseloftet gælder samlet for den enkelte institution, og ikke afdeling. En stor institution med mange afdelinger kan have afdelinger med større gennemsnit end 28 elever, da det opvejes af andre afdelinger med lavere gennemsnit. Det giver de store institutioner andre betingelser end institutioner med udbud på en matrikel. Det er uhensigtsmæssigt. Derfor bør klasseloftet også gælde afdelingsvis. GL ønsker at gøre op med den store fleksibilitet, klasseloftet indeholder. Det skal ske ved at ændre klasseloftet til et maksimalt loft på 28 elever i hver klasse eller ved at opretholde et gennemsnitligt loft, men samtidig sætte en maksimal klassestørrelse. GL ser frem til en dialog om konkrete klassestørrelser og ressourcer. 8
Elevtrivselsundersøgelse
Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel
Læs mereEffektbaseret styring: Frafald på ungdomsuddannelser Allan Kortnum
Effektbaseret styring: Frafald på ungdomsuddannelser Allan Kortnum alk@herningsholm.dk Disposition Kort intro til taxametersystemet på det gymnasiale område Udfordringer på det enkelte gymnasium Casemodeller
Læs mereImplementering af gymnasiereformen for bestyrelser
DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER Implementering af gymnasiereformen for bestyrelser 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for reformen
Læs mereEnhedslistens udspil til en gymnasiereform
Enhedslistens udspil til en gymnasiereform Enhedslistens udspil til en gymnasiereform De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for et
Læs mereHvad siger eleverne?
Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereUndersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen Hovedkonklusioner Information og indflydelse Lærernes forhold
www.gl.org Undersøgelse af fusioner i gymnasiesektoren 2014 Grundlaget for undersøgelsen GL s fusionsundersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til knap 800 medlemmer
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereKvalitetsløft som led i OK 13
Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs mereUdviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser
Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereTabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser
Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx]
Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden
Læs mereHvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Læs mereBesvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole
I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø
Læs mereGymnasielærernes efteruddannelse 2016
www.gl.org Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten
Læs mereFremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på
Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-
Læs mereResultatlønsaftale 2010-11
Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra
Læs mereOversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13
Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse
Læs mereFakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15)
Fakta om Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) Den 26. august 2014 fremsatte Regeringen Forslag til Finansloven for 2015 (FFL15) og Undervisningsministeriet offentliggjorde takstkatalog for Finanslov
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereGymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org
Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereRybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereHvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?
AnsØgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2017/18 Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen Ønsker afkortning af Klasse: 4A Var den understøttende
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereEux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer
Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDe faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013
De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på
Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse
Læs mereArbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger
Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,
Læs mereFinanslovsforslag for konsekvenser for gymnasieuddannelserne
Finanslovsforslag for 2017 - konsekvenser for gymnasieuddannelserne Samlet skæres de gymnasiale uddannelser med mere end 535 mio. kr. hhx får herefter 70 mio. kr. tilbage De almene gymnasier skæres 400
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereUndersøgelse af grundforløbet på de treårige gymnasieuddannelser
Undersøgelse af grundforløbet på de treårige gymnasieuddannelser Rapporten indeholder svar fra 536 gymnasielærere ud af 1900 adspurgte. Undersøgelsen har hermed en svarprocent på ca. 30. Respondenterne
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereSvar på spørgsmål 101(Alm. del): I brev af 6. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 219 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereStrategi for perioden 2007-2010
Strategi for perioden 2007-2010 HHX Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HHX Organisering af HHX 1 uddannelseschef 2 uddannelsesledere/deltid - en team-matrix-organisation
Læs mereOpfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx
Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og
Læs mereMedlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser
ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser 2015-2017 August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen
Læs mereFordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1
Fordeling af besvarelser 79 respondenter (af 83 inviterede) Afsnit 1 Spørgsmål 1 Spørgsmål 1.2 Er du kvinde eller mand? 1:Kvinde 41 51,9% 2:Mand 38 48,1% Spørgsmål 1.3 Hvor gammel er du? 1 1,3% 2 2,5%
Læs mereAllerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereKonference om rammeforsøg 13. september 2013
Konference om rammeforsøg 13. september 2013 Hvordan kan rammeforsøgene bidrage til øget kvalitet? Annegrete Larsen kontorchef, Kontor for Gymnasiale Uddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx/htx]
Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereResultatlønskontrakt 2016 evaluering
Resultatlønskontrakt 2016 evaluering Basisramme Emne Evaluering Vægtning Målopfyldelse 1. Fokus på uddannelserne og rekruttering Sikre at flere unge vælger uddannelsesområdet sundhed-, omsorg og pædagogik
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereTH. LANGS HF & VUC. Elevtrivselsundersøgelse 2018 Resultater for Elevtrivselsundersøgelse
TH. LANGS HF & VUC Elevtrivselsundersøgelse 218 Resultater for HF2 @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Afsnit A Er du kvinde eller mand? 8 7 6 4 3 2 1 Kvinde Mand 1-8-218 31-1-219 1-8-218 31-1-219; Gennemsnit
Læs mereEvaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby
Evaluering af ETU 2015 og indsatsområder EUD/EUX - Lyngby Underviserne er godt forberedte siger 91,2 % af eleverne LSF/Lyngby 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledende kommentarer (herunder baggrundsoplysninger)...
Læs mereHANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET
HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereResultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen
Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereDEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017
DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Læs mereSpørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter
Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Bonjour, Jeg hedder Ida, og er i gang med at skrive mit speciale ved Københavns Universitet. Det skal omhandle, hvorfor interessen for at lære
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereFØLGEFORSKNINGSPROGRAM - GYMNASIEREFORMEN 3. DELRAPPORT PRÆSENTATION SIP JANUAR 2019
FØLGEFORSKNINGSPROGRAM - GYMNASIEREFORMEN 3. DELRAPPORT PRÆSENTATION SIP JANUAR 2019 DET KOMMER VI IND PÅ Rammer og evalueringsdesign for følgeforskningen til gymnasiereformen Overordnede fund fra delrapport
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2014
Elevtrivselsundersøgelse 204 Svendborg Gymnasium og HF STX Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 204 Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, STX Der har deltaget i
Læs mereGYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING
VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereForslag fra Michele Fejø om at forøge trivslen i de kommunale børneinstitutioner, og at nedbringe sygefraværet og personaleomsætningen
Dagsordenpunkt Forslag fra Michele Fejø om at forøge trivslen i de kommunale børneinstitutioner, og at nedbringe sygefraværet og personaleomsætningen dér Beslutning Forslaget blev oversendt til behandling
Læs mereRybners Gymnasium STX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2016 For de gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 16 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 63% (347 besvarelser ud af 547 mulige) Elevtrivsel Bedste resultat for skole 77 77 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel 77 79 77 [+2]
Læs mereTaxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx
Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx Dette notat gennemgår de fire taxametre, som de fire gymnasiale uddannelser har til fælles samt et femte, som kun er bevilliget til stx.
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2014
Elevtrivselsundersøgelse Svendborg Gymnasium og HF HF Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, HF Der har deltaget i alt 9 hf elever
Læs mereRybners Gymnasium STX
Benchmarkingrapport Rybners Gymnasium STX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rybners Gymnasium, STX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har
Læs mereVUC ROSKILDE, ROSKILDE AFDELINGEN
VUC ROSKILDE, ROSKILDE AFDELINGEN Resultater @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Overskrift... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereRybners Gymnasium HHX
Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs mereDen typiske student på HHX er lige som på HTX en dreng med forældre, der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Dato: 2. maj 2011.
Analyse af mulighederne for udbud af HHX i Haslev Køge Handelsskole har i samarbejde med ZBC i Næstved indsendt en ansøgning for at oprette HHX i Haslev. Målet er at styrke uddannelsesfrekvensen blandt
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereDEFF Projekt evaluering
DEFF Projekt evaluering I projektet stilles kvalitetssikrede, internationale biblioteksressourcer til rådighed for gymnasieelever, så de kan benyttes i den daglige undervisning og især i forbindelse med
Læs mereRapport for ADHD-foreningen
Rapport for ADHD-foreningen Sprog da [LAUNCH] Dit navn: Din kommune: Dit parti: I 2016 forlod 5,5 procent af eleverne folkeskolen uden at gennemføre deres afsluttende eksaminer mens tallet i 2007 lå på
Læs mereVisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne
VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne Tillidsrepræsentanter og virksomheder vurderer, at deres
Læs mereOpsummering af trivselsundersøgelsen
Opsummering af trivselsundersøgelsen Den første tid på KG Kun 6% af eleverne oplevede IKKE, at de blev modtaget godt ved skoleårets begyndelse. I kommentarfeltet er det særlig introturene, som bemærkes
Læs mereHERNING HF & VUC. Resultater af den nationale elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse
HERNING HF & VUC Resultater af den nationale elevtrivselsundersøgelse 18 @Ventures Elevtrivselsundersøgelse Afsnit A Er du kvinde eller mand? 7 6 Kvinde Mand 1-11-18-11-18 1-11-18-11-18; Gennemsnit og
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2016 EUC Nord Hjørring Htx Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2016 EUC Nord Hjørring Htx Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale uddannelser Indhold To læsetips... 3 Fortolkning af målgruppeanalyserne... 4 Skolens overordnede resultat
Læs mereEffekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016
Notat vedr. 10. klasse 10. klasse er et ekstra skoleår, hvis en elev har brug for at blive bedre i nogle fag eller er usikker på sit valg af ungdomsuddannelse. Der findes flere varianter af 10. klasse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E Ø s t e r v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mere