Forum: Akademisk Råd AKADEMISK RÅD. Møde afholdt: 3. maj Sted: Lokale Dorthe Vejen Hansen. Referent:

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET AKADEMISK RÅD KØBENHAVNS UNIVERSITET GODKENDT MØDEREFERAT 3. MAJ 2011 Forum: Akademisk Råd AKADEMISK RÅD Møde afholdt: 3. maj 2011 Sted: Lokale NJALSGADE KØBENHAVN S. Referent: Dorthe Vejen Hansen TLF DIR Tilstede: Dekan Kirsten Refsing (formand), lektor Klemens Kappel (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling), lektor Jann Scheuer (Nordisk Forskningsinstitut), lektor Jens Rahbek Rasmussen (Institut for Engelsk, Germansk og Romansk), lektor Bo Fritzbøger (Saxo-Instituttet) suppleant, professor Stig Hjarvard (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling), suppleant, lektor Hans Bagger (Institut for Tværkulturelle og Regionale studier), suppleant, stud.mag. Patrick Philip Kjølhede, stud.mag. Ellen Catherine Lind og stud.mag. Mads Jon Damgaard Andersen (suppleant) alle med stemmeret. FAX Sag: / Bedes oplyst ved henv. Fraværende med afbud: stud.mag. Jacob Thorek Jensen, lektor Frederik Tygstrup (Institut for Kunst- og Kulturvidenskab), professor Margit Warburg (Institut for Tværkulturelle og Regionale studier) og lektor Carsten Due Nielsen (Saxo-Instituttet). Herudover deltog som TAP-observatører uden stemmeret vedligeholdelseschef Erik Kimose Thomsen (Campusservice), områdeleder Leif Kristensen (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling) og forskningskonsulent Hans-Christian Køie Poulsen (Fakultetsservice). Desuden deltog fakultetsdirektør Michael Cholewa-Madsen og prodekan for uddannelse Hanne Løngreen i hele det åbne møde. Økonomichef Jan Pedersen (Fakultetsservice) deltog under punkt 2. Områdeleder Sissel Rendrup Johansen (Fakultetsservice) deltog under punkt 6.

2 DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Orientering om økonomi, herunder mundtlig briefing om Q1 v/ Michael Cholewa-Madsen og Jan Pedersen 3. Drøftelse af KU-strategi 2016 v/ Kirsten Refsing 4. Drøftelse om revision af forskningspointsystemet v/ Kirsten Refsing 5. Tematisk præsentation: Oplæg om universitetspædagogikken v/ Hanne Løngreen 6. Orientering om volapyk-skabelon i forbindelse med Studieordningsreform 2011 v/ Sissel Rendrup Johansen 7. Indstilling af medlemmer til Folkeuniversitetet 8. Meddelelser 9. Evt. SIDE 2 AF 9 Referat Ad 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer. Ad 2. Orientering om økonomi, herunder mundtlig briefing om Q1 v/ Michael Cholewa-Madsen og Jan Pedersen Jan Pedersen uddelte fire økonomiske oversigter indeholdende følgende bilag: 1. Tabel 2. Hovedområdernes prognose og resultat for Q (mio. kr.) 2. Det Humanistiske Fakultet Total 3. Det Humanistiske Fakultet Administrations- og Driftscenteret samlet 4. Det Humanistiske Fakultet Ph.d.-studienævn og Forskerskolerne samlet På baggrund af en gennemgang af de enkelte bilag fastslog Jan Pedersen overordnet, at prognosen for hovedområderne (fakulteterne) i sammenligning med det endelige resultat for 2010 (Q4) viste, at Det Humanistiske Fakultets regnskabsresultat i procent af den samlede omsætning afveg med 1,0 %; at fakultetets indtægter steg markant i 2010; at den samlede lønudgift til VIP-området i 2010 var 10 mio. kr. højere end forventet; at udgiften til VIPlønninger i 2010 var steget markant mere end udgiften til TAP-lønninger; at den samlede driftsudgift var 4 mio. kr. højere end forventet. Jan Pedersen fastslog desuden, at 2010 havde været et billigt år i forhold til energiudgifter, og at fakultetet som en konsekvens af dette fik refunderet ca. 4 mio. kr. Han konstaterede efterfølgende, at der i 2010 har været en markant indtægtsforøgelse - og en deraf følgende forøgelse af udgifterne til VIP-lønninger - på ph.d.-området, og at denne forøgelse forventeligt vil fortsætte i Han orienterede endelig om, at alle KUs fakulteter på for-

3 skellig måder, formentlig også økonomisk, vil blive påvirket af den igangværende sag om Milena Penkowa. Jens Rahbek Rasmussen spurgte uddybende til bilag 3. Jan Pedersen responderede, at den samlede udgift til den centrale administration og drift i 2010 var ca. 6,5 mio. kr. lavere end forventet. Han præciserede desuden, at økonomistyring på dette område i modsætning til økonomistyring på institutområdet ikke er resultat-, men omkostningsstyret. Hans-Christian Køie Poulsen supplerede, at den lavere udgift end forventet til drift af fakultetets centrale enheder også kunne forklares som en følge af den sparsommelighed, fx på rejseområdet, som den centrale administration har praktiseret i SIDE 3 AF 9 På forespørgsel fra rådets studenter om hvad posten KU øvrige dækker, kunne Jan Pedersen ikke svare på mødet, men han har efterfølgende oplyst, at denne post omfatter: Centrale økonomiske reguleringer for bl.a. finanslovsmidler, forskeruddannelsesprogrammer, feriepenge og andre hensættelser, elev- og praktikantudgifter, strategiske satsninger samt mindre selvstændige enheder udenfor fakulteterne. Jan Pedersen orienterede afsluttende om, at han, dekanen og fakultetsdirektøren skulle til møde med Jørgen Honore den 6. maj På mødet skal der dels drøftes fakultetets Q1 indmelding og dels årsresultatet Rådet vil blive orienteret om resultatet af dette møde på det kommende møde. I forhold til prognosen for 2011, som fakulteterne har indmeldt til KUs ledelse primo april 2010, opererer Det Humanistiske Fakultet ifølge Jan Pedersen med et samlet underskud på 7 mio. kr. Han understregede dog, at der alene er tale om en prognose, og at denne kan ændre sig såfremt det fx viser sig, at den konstaterede stigning i STÅ på 3 %, jf. midtvejsevalueringen, fortsætter. Såfremt prognosen for 2011 holder, betyder det, at overskuddet fra budgetår 2010 på syv mio. kr. udlignes med underskuddet fra budgetår Dette stiller ifølge Jan Pedersen fakultetet i en meget vanskelig økonomisk situation, idet der i 2012 og 2013 forventes at være betydelige udgifter til bl.a. dækning af flytteomkostninger i forbindelse indflytning i de nye bygninger. Der blev afsluttende spurgt til KUs og fakultetets principper for opsparing af egenkapital. Kirsten Refsing svarede, at KUs ledelse sigter mod at øge universitets egenkapital, således at kapitalen der p.t. svarer til 6,5 % af omsætningen øges til 7,5 procent af omsætningen (svarende til ca. 525 mio. kr.). Optimalt bør fakultetets egenkapital være på mio. kr. Jan Pedersen supplerede, at fakultetets egenkapital administreres centralt, og egenkapitalen ind til videre afsættes til at finansiere indflytning i KUA2. I kølvandet på Jan Pedersens udmelding afsluttede Kirsten Refsing med at foreslå, at der på det kommende møde indgår et orienterende dagsordenspunkt om dette emne. Forslaget blev imødekommet af den samlede kreds af rådsmedlemmer. Rådets studenterrepræsentanter bad om at få opgørelser på institutniveau til næste møde, hvilket blev lovet.

4 Kirsten Refsing efterspurgte endelig rådets kommentarer til sagsnotatet Pkt. 3 PwC s revisionsprotokollat om udkast til årsrapport for 2010 (Koncern- Økonomi, Økonomistyringssektionen, KU, 15. april 2011). Protokollatet, der blev tiltrådt på KUs bestyrelsesmøde nr. 53 den 28. april 2011, indeholder krav om implementering af fire nye principper i relation til fakulteternes økonomistyring: SIDE 4 AF 9 1) Alle økonomimedarbejdere skal referere til en administrativ leder med økonomifaglig indsigt og kompetence. Denne proces gennemføres p.t. og skal være afsluttet med udgangen af maj ) Den administrative leder skal vurdere den enkelte medarbejders udviklingsbehov og ikke mindst udviklingspotentiale. 3) Alle økonomimedarbejdere skal beskæftige sig med økonomiforvaltning i hele deres arbejdstid og må ikke have andre arbejdsopgaver (delt arbejdsfunktion), da dette vanskeliggør en rendyrkning af den enkeltes kompetence på økonomiområdet. 4) Der etableres større faglige centre på økonomiområdet, hvor alle økonomimedarbejdere skal indgå i stærkere faglige miljøer, hvor den fysiske samlokalisering er en væsentlig faktor til styrkelse af den kollegiale sparring og læring. Michael Cholewa-Madsen påpegede, at protokollatet er en direkte følge af den verserende Milena Penkowa-sag samt at protokollatet sigter mod at kvalitetsforbedre KUs økonomistyrings- og journaliseringspraksis i forbindelse med fx bevillinger og projekter. Klemens Kappel anførte, at der i nogle forskningsmiljøer er en cross over praksis, der betyder, at midler fra en bevilling overføres og anvendes i anden projektsammenhæng, og at der bør være opmærksomhed på denne problemstilling i forbindelse med implementeringen af protokollatet. Han adresserede desuden den problemstilling, at der i forbindelse med et tidsbegrænset post.doc.- forløb kan forekomme den situation, at midlerne ikke anvendes det formål, de er bevilget til. Kirsten Refsing responderede, at sidstnævnte forhold var et udtryk for misligholdelse af ansættelseskontrakten, og derfor skal håndteres som en sådan sag også selv om der er tale om en tidsbegrænset stilling. Hun anførte desuden, at forskningsmiljøerne/fakultetet som et led i rekrutteringsprocessen bør tilstræbe at rekruttere kandidater, der evner at gennemføre en given opgave inden for en given tidsramme. Michael Cholewa-Madsen supplerede, at der i en situation, hvor en medarbejder ikke overholder en ansættelseskontrakt overordnet er to mulige løsninger, nemlig enten at kræve at medarbejderen retter ind, og/eller at sikre, at bevillingsbrevet klart afspejler den konkrete ansøgning (sidstnævnte med udgangspunkt i en dialog med bevillingshaver). Leif Kristensen fremhævede, at protokollatet strider imod en del medarbejderes ønsker til organisering, der var fremkommet i forbindelse med udredningsarbejdet i fakultetets arbejdsgruppe på økonomiområdet. Han henstil-

5 lede derfor til, at direktionen orienterer KUs ledelse om arbejdsgruppens ønsker til organisering på økonomiområdet. Michael Cholewa-Madsen responderede, at han har stor forståelse for Leif Kristensens argumenter, men at det efter hans vurdering ville blive vanskeligt at komme til orde med et argument af denne type, da beslutningen om den beskrevne model for organisering af økonomiområdet allerede er truffet samt at implementeringsprocessen allerede er i gang og forventes afsluttet primo juni 2011, hvor LT skal præsenteres for en samlet strategi for KUs økonomistyring. SIDE 5 AF 9 Stig Hjarvard anførte, at han som udgangspunkt fandt det glimrende, at KU sætter fokus på at skærpe økonomimedarbejdernes kompetencer og på at kvalitetssikre fakulteternes økonomistyring, men at konsekvensen af protokollatet såfremt det tages for pålydende er, at institutterne tømmes for økonomimedarbejdere, og dermed økonomikompetencer. Dette kan også medvirke til at ændre ved institutternes strategiske autonomi, hvilket han beklagede. Han opfordrede derfor til, at direktionen sikrer, at både institutledere og institutternes økonomimedarbejdere løbende kompetenceudvikles. Michael Cholewa-Madsen applauderede forslaget og tilføjede, at et vigtigt mål med det igangværende arbejde på økonomiområdet netop er at styrke institutternes strategiske beslutningsgrundlag. Stig Hjarvard supplerede, at argumentet om samlokalisering også virker den anden vej: hvis institutleder og økonomiekspertise er tæt på hinanden kan det skabe synergi. Ad 3. Drøftelse af KU-strategi 2016 v/ Kirsten Refsing Kirsten Refsing gennemgik sagsnotatet Hvilke mål skal vi vælge at indsende fra HUM (ledelsessekretariatet, april 2011) og hun efterspurgte på den baggrund rådets kommentarer til de foreslåede, udvalgte målområder, som præsenteres i notatet (Attraktiv arbejdsplads; Forskningsproduktion; Forskerservice; Uddannelseskvalitet den gode undervisning; Studieeffektivitet; Sprogpolitik). Hun tilføjede, at institutleder Jens Erik Mogensen er udpeget til tovholder for en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et oplæg om sprogpolitik (med inddragelse af alle relevante parter). Hun orienterede endelig om, at de kollegiale organer på såvel KU- som fakultetsniveau er inddraget i den igangværende strategiproces. Som eksemplificering af førstnævnte nævnte hun, at Københavns Universitets Forskeruddannelses Råd (KUFUR) netop har indsendt rådets indstilling til rektor. Klemens Kappel anførte, at de udvalgte målområder, som præsenteres i sagsnotatet, i vid udstrækning er iværksat. På den baggrund fremhævede han to forhold/områder, som han fandt strategisk relevant at fremhæve: 1) Det bør være en målsætning, at HUM KU arbejder systematisk for at styrke kontakten til og samarbejdet med det omgivende samfund.

6 2) Det bør være en målsætning, at KU tilstræber at udvikle og implementere en forskningspraksis, der sikrer bedre rammebetingelser for nye typer af forskningssamarbejder, da en sådan praksis vil kunne understøtte og forbedre fakultetets mulighed for at opnå eksterne bevillinger både nationalt og internationalt. SIDE 6 AF 9 Mads Jon Damgaard Andersen tilsluttede sig Klemens Kappels forslag. Han uddybede, at punkt 1 kan virke med til at nuancere den gængse opfattelse af termerne Outreach og Innovation og at målsætningen om Den attraktive arbejdsplads også bør indeholde en målsætning om det attraktive studenter- og universitetsmiljø. Han påpegede endelig, at fakultetets bidrag om sprogpolitik bør indeholde input fra alle relevante fagområder. Kirsten Refsing supportede Mads Jon Damgaard Andersens kommentarer og tilføjede, at det er besluttet, at tre repræsentanter fra institutlederkredsen (Finn Hauberg Mortensen, Ulf Hedetoft og Marianne Ping Huang) forfatter et fælles oplæg om universitetets samarbejde og kontakt til det omgivende samfund. Ad 4. Drøftelse om revision af forskningspointsystemet v/ Kirsten Refsing Kirsten Refsing gennemgik kort historikken bag udformningen af fakultetets pointmodel til fordeling af forskningsmidler, der blev vedtaget i I 2009 offentliggjorde Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) en bibliometrisk forskningsindikator, der tilsiger, at midlerne til universiteterne gradvist i perioden frem til 2012 fordeles i relation til institutionernes videnskabelige publikationsaktiviteter. På baggrund af erfaringerne med de forskellige modeller og efter indstilling fra fakultetets Forskningsudvalg foreslås fakultetets eksisterende pointmodel til fordeling af forskningsmidler tilpasset således, at den dels bliver administrativt mere simpel at håndtere, dels bliver mere i overensstemmelse med styrelsens bibliometriske forskningsindikator. Revisionen vil indebære, at den eksisterende budgetmodel udformes på en sådan måde, at alene fagfællebedømte publikationer tæller, og at ansatte, der ikke har pligt til at forske, godt kan, men ikke skal registrere deres forskning i CURIS. Sidstnævnte gruppe vil i den sammenhæng få valideret deres publikationsliste. Klemens Kappel responderede, at han som udgangspunkt er enig i, at der er behov for at tilrette fakultetets pointmodel med Forsknings- og Innovationsstyrelsens bibliometrisk forskningsindikator, da sidstnævnte jo bliver brugt som indikator for tildeling af midler til universiteterne. Han fandt imidlertid, at publikationer målrettet formidling til offentligheden burde honoreres, hvilket styrelsens model i modsætning til fakultetets model ikke giver mulighed for. Bo Fritzbøger supporterede Klemens Kappel i dette ønske. Kirsten Refsing responderede, at fakultetet i forbindelse med udviklingen af den bibliometrisk forskningsindikator havde kæmpet en sej kamp for at sikre anerkendelse af formidlingsaktiviteter, men at indikatoren dette til

7 trods alene har sin rod i princippet om at publiceringskanalerne er krumtappen i forskernes publiceringsaktiviteter, og derfor bygger på autoritetslister over tidsskrifter og forlag. Da indikatoren indgår i finansieringsmodellen til fordeling af en del af universiteternes basismidler, har modellen også et klart opdragende sigte, der skal være med til at motivere forskere inden for alle områder til at udgive i de mest anerkendte og mest prestigefyldte udgivelseskanaler. SIDE 7 AF 9 Stig Hjarvard påpegede, at han generelt er enig i nødvendigheden af, at humaniora tilpasser sig den bibliometriske forskningsindikator, men at han fandt det bemærkelsesværdigt, at Humaniora praktiserer økonomisk omfordeling efter sit eget bibliometriske system, når KUs økonomimodel ikke honorerer fakulteter og institutter efter publiceringsaktivitet. Michael Cholewa-Madsen bekræftede Stig Hjarvards antagelse, men påpegede, at den bibliometrisk forskningsindikator vil være en vigtig faktor i den nye KU økonomimodel samt at indikatoren spiller en central rolle i den nye fakultetsbaserede økonomimodel, der implementeredes primo Patrick Philip Kjølhede henstillede, at fakultetet fastholder kritikken af den bibliometriske forskningsindikator på de områder, hvor det er relevant, hvilket Jann Scheuer tilsluttede sig. Sidstnævnte henstillede afsluttende til, at fakultetet bevarer en incitamentsstruktur, der også omfatter formidlende aktiviteter, og herunder lærebøger, hvilket Kirsten Refsing tog til efterretning. Ad 5. Tematisk præsentation: Oplæg om universitetspædagogikken v/ Hanne Løngreen Punktet udgik pga. tidsmangel. Præsentationen vil blive fremført på rådsmødet den 7. juni Ad 6. Orientering om volapyk-skabelon i forbindelse med Studieordningsreform 2011 v/ Sissel Rendrup Johansen Med udgangspunkt i sagsnotatet Udmøntning af Studieordningsreformen 2011 (Uddannelsesadministrationen, 26. april 2011) opridsede Hanne Løngreen historikken bag reformen, herunder baggrunden for reformens konkrete udformning. Hun nævnte, at notatet inden endelig færdiggørelse har været i høring i alle kollegiale organer samt at input fra disse er indarbejdet i det endelige notat. Studieordningsreformen implementeredes 1. maj I det til ovenstående sagsnotat tilknyttede notat Konkretisering af de grundlæggende indholdsprincipper (Uddannelsesadministrationen, april 2011) gennemgås de gennemgående principper for studienævnenes arbejde med studieordningsreformen I sammenhæng med dette notat anførte Klemens Kappel, at det trods beskrivelsen af princippet om Outreach arbejdsmarkedsorientering (s. 3) fortsat kan være en udfordring entydigt at beskrive det humanistiske arbejdsmarked, da de humanistiske uddannelser ofte ikke sigter mod specifikke jobs, men mod det brede arbejdsmarked.

8 I relation til Vejledning til arbejdet med de nye bachelorstudieordninger (Uddannelsesadministrationen, april 2011) anførte Bo Fritzbøger relevansen af, at termen Gruppeprøve tilrettes med henblik på den anvendte sprogbrug i bekendtgørelsen. SIDE 8 AF 9 Hanne Løngreen kommenterede overordnet, at målet med udformningen af den nye studieordning fra starten har været, at skabe rammebetingelser for så robuste ordninger, som muligt dvs. ordninger, der indholdsmæssigt rummer mulighed for tilpasning uden ændring af den strukturelle ramme. Konsekvensen af dette er, at fagenes studieordninger ikke vil skulle ændres strukturelt de kommende tre til fem år. Bo Fritzbøger kommenterede, at den nye studieordning efter hans vurdering giver forholdsvis frit spillerum, og at det frie spillerum fordrer, at der er et konstant blik på de studerendes retssikkerhed. Hanne Løngreen replicerede, at den nye ordning tilstræber, at kvalitetssikringen foregår i studienævnene. Hun påpegede afsluttende, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis fakultetets nye budgetmodel understøtter og afspejler den nye studieordning. Kirsten Refsing erklærede sig enig i dette synspunkt og foreslog, at dette emne bliver et dagsordenspunkt på det kommende møde i rådet. Ad 7. Indstilling af medlemmer til Folkeuniversitetet Kirsten Refsing meddelte, at Akademisk Råd er blevet anmodet om at udpege et medlem til Folkeuniversitetets styrelse og at lektor Gerd Christensen, der er den nuværende repræsentant for Det Humanistiske Fakultet, har erklæret sig villig til at blive udpeget igen. Det blev besluttet, at Gerd Christensen indstilles som fakultetets repræsentant, men at indstillingen er betinget af Gerd Christensens fortsatte ansættelse på fakultetet. Ad 8. Meddelelser 1. Kirsten Refsing henledte rådsmedlemmers opmærksomhed på muligheden for at indstille op til to æresdoktorer, gerne kvindelige æresdoktorer, og hun henstillede til at rådsmedlemmerne bringer dette emne til diskussions i de respektive forskningsmiljøer. Institutledernes frist for tilbagemelding er den 19. maj, og sagen vil efterfølgende blive forelagt som regulært dagsordenspunkt på rådsmødet primo juni Kirsten Refsing meddelte, at Det Humanistiske Fakultet af rektor er blevet tilbudt og har accepteret at huse stillingen som universitetshistoriker. Stillingen, som finansieres af rektoratet, er efter opslag blevet tildelt lektor Mia Münster-Swendsen, SAXO-instituttet. 3. Kirsten Refsing oplyste, at hun - med henblik på dels at styrke fokus på analyser og processer i forbindelse med de mange udfordringer fakultet står midt i, dels at styrke ledelsen har anmodet rektor om bistand fra rektors kommitterede, Thorkil Damsgaard Olsen, i tiden frem til den ny prodekan bliver ansat. Ad 9. Evt. Intet.

9 SIDE 9 AF 9