Lån og Læs Et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lån og Læs Et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker"

Transkript

1 Lån og Læs Et indsatsområde under Udviklingspuljen for skole- og folkebiblioteker En evalueringsrapport ved Hans Jørn Nielsen og Claus Secher Danmarks Biblioteksskole Juni 2006 Biblioteksstyrelsen 1

2 Hovedkonklusion Projekterne under Lån og Læs har for projektmidlerne indkøbt og formidlet udvalgte titler og ekstra eksemplarer af såvel skønlitterære som faglitterære bøger. Gennem projektperioden har bibliotekerne dannet forskellige eksempler på fokuslitteratur med afsæt i temaer, litteraturtyper, brugergrupper, efterspørgsel m.m. Som helhed dokumenterer projekterne, at der gennem indkøb og formidling af denne fokuslitteratur kan skabes en positiv udlånseffekt. Udlåns- og cirkulationstal for den særligt indkøbte litteratur er generelt højere, end hvad der er normalt for de pågældende litteraturtyper i bibliotekernes samlinger. Selve indkøbet af ekstra titler og eksemplarer er forudsætningen for eksponeringen og formidlingen. Den kvantitative forøgelse af eksemplartallet er samtidig forudsætningen for de forbedrede cirkulationstal. Brugerne oplevede en stor tilfredshed ved de kortere reservationskøer. Det er et samlet indtryk, at det kan være vanskeligt at skelne generelt mellem effekten af indkøbet og effekten af eksponeringen og formidlingen. Men samlet kan man konkludere, at projekterne demonstrerer, at det i høj grad er muligt at skabe stort udlån og høje cirkulationstal i et udvalgt materiale gennem fokuseret indkøb og formidling. Det er også en pointe, at udlånet på den vis kan øges ikke alene for efterspurgt populærlitteratur men også for mere eksklusiv kvalitetslitteratur. Også de biblioteker, der vælger faglitteratur eller skønlitteratur ud fra kvalitetskriterier, kan skabe øget udlån af fokuslitteraturen. Ved den efterspurgte litteratur med lange reservationskøer skaber de supplerende eksemplarer større cirkulation. Ved den mere specielle og mere ukendte litteratur er det formidlingsprojekterne der skaber - først brugernes opmærksomhed - så udlånet. Udlånseffekten er sandsynligvis ikke slået fuldt igennem, da store dele af projekternes litteratur er indkøbt i slutningen af Man vil derfor formentlig kunne forvente øget udlån i det ekstra indkøbte materiale også i Det er vanskeligere at konkludere noget entydigt om effekten for det samlede bogudlån. Ved enkelte biblioteker er der dog en klart dokumenteret positiv effekt. Det gælder de biblioteker, hvor indkøbet af mange bind med store udlånstal rimeliggør en effekt i forhold til det samlede bogudlån. I andre projekter er indkøbene så små, at det vil være uvederhæftigt at forsøge at danne konklusioner for det samlede udlån, der jo er påvirket af en lang række andre faktorer, der ligger uden for denne undersøgelse. Det siger derfor ikke så meget, at 3 projekt-biblioteker kan fremvise en stigning i det samlede bogudlån, mens 12 projektbiblioteker viser større eller (oftest) mindre fald i bogudlånet. I det sidste tilfælde er det dokumenteret i en række tilfælde, at der i 2005 har været tale om en opbremsning i udlånsfaldet gennem de seneste år. Det er rimeligt at konkludere, at indkøbs- og formidlingsprojekterne har været medvirkende hertil. Noget af det mest frugtbare i Lån og Læs-projekterne har været, at de involverede biblioteker har fået lejlighed til at afprøve en række forskelligartede formidlingsformer. Det er helt klart ikke tilstrækkeligt, at bibliotekerne har bøgerne på lager. Især ved den litteratur, der ikke har den største efterspørgsel, er det den fantasirige eksponering og formidling, der skaber højere udlånstal. Projekterne har været en lejlighed til at kaste et spotlight på den skøn- og faglitterære bog og gøre 2

3 kommunernes borgere opmærksom på oplevelses- og erkendelsespotentialerne i litteraturen i den store kamp om opmærksomhed, som foregår i det helt moderne samfund. Projekterne dokumenterer således også, at der arbejdes meget med formidlingen af bøgerne i biblioteket. Det gælder udarbejdelsen af professionelt pr-materiale som bogmærker, plakater, foldere, go cards o.l. Det gælder eksperimenter med bibliotekets fysiske indretning (dannelsen af mandeværelser, hygge-kroge, særlige udstillingsmøbler), og det gælder de mange typer af forfatter-arrangementer, café-møder o.l. Formidlings-initiativerne demonstrerer også en vilje til at overskride biblioteksrummets grænser gennem samarbejde med lokale institutioner, boghandlere m.m. og gennem deltagelse i arrangementer uden for huset (butikstorve, sportsarrangementer o.l.). Formidlingsinitiativerne dokumenterer, at folkebibliotekerne er alt andet end støvede, lukkede institutioner. 3

4 Indledning Lån og Læs. Et indsatsområde inden for Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Udgangspunktet for Lån og Læs-forsøgene var folkebibliotekernes dalende udgifter til indkøb af bøger , den faldende tilvækst af bøger samt det vigende udlån af bøger. Kulturministeren besluttede at anvende en del af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker til et forsøg, der havde til formål at vise, om der er sammenhæng mellem antallet af indkøbte titler/eksemplarer af bøger og udlånet. En del af bevillingerne til forsøgsprojekterne skulle derfor øremærkes til indkøb af bøger, ligesom forsøgsbibliotekerne selv skulle bidrage med et tilsvarende beløb til ekstra indkøb. Formålet med Lån og Læs-forsøgene var at undersøge tesen, om der er en direkte sammenhæng mellem antallet af indkøbte bøger og udlån af bøger. Men samtidig skulle forsøgene udvikle og teste nye formidlingsmodeller og -indsatser. Projekt Lån og Læs fik som tidsramme kalenderåret Lån og Læs-projekter fik imødekommet ansøgningerne. Denne rapport er en sammenfatning af projekternes indsats og resultater både hvad angår indkøb, udlånseffekt og formidling. Rapporten er resultat af følgeforskning ved lektor Claus Secher og lektor Hans Jørn Nielsen, Danmarks Biblioteksskole. Følgeforskerne har besøgt og interviewet de deltagende biblioteker. Rapporten bygger på disse interviews samt på materiale tilknyttet projekterne, herunder bibliotekernes statistik over indkøb og udlån. Endelig er tallene fra den samlede biblioteksstatistik ved Biblioteksstyrelsen for 2005 inddraget. Oversigt over projekter omfattet af følgeforskning Projekt: Mænds lystlæsning. Hva' med noget skønlitteratur? Tilskudsmodtager: Værløse Bibliotekerne Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Lån to og to Tilskudsmodtager: Nørre Aaby Folkebibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Vi læser! Tilskudsmodtager: Det Nordjyske Landsbibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Særlig formidling af skønlitteratur i Stadsbiblioteket i Lyngby Tilskudsmodtager: Lyngby-Taarbæk Kommunes Biblioteker Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Byen, litteraturen og rummet Tilskudsmodtager: Silkeborg Bibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr

5 Projekt: Lystlæsning af faglitteratur, som giver menneskelig og faglig indsigt samt mulighed for demokratisk indflydelse Tilskudsmodtager: Herning Centralbibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Tegneseriebiblioteket Tilskudsmodtager: Viborg Bibliotekerne Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: LÅN OG LÆS Tilskudsmodtager: Slagelse Centralbibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Lån og Læs i Løgstør Kommune - Så læs dog mand! Tilskudsmodtager: Løgstør Bibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Årets bedste bøger litteraturformidling med gennemslagskraft Tilskudsmodtager: Birkerød Bibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Fremme af voksnes læsning af skønlitteratur Tilskudsmodtager: Vejle Bibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Bøger skal læses, så alle hører dem Tilskudsmodtager: Odense Centralbibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Boggnaskerne et lån og læs projekt Tilskudsmodtager: Odense Centralbibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Lån og Læs Tilskudsmodtager: Galten Bibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Lån og Læs i Vordingborg Tilskudsmodtager: Vordingborg Bibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: Drive-in Tilskudsmodtager: Vamdrup Bibliotek Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr Projekt: 20 fantastiske non-idols Tilskudsmodtager: Viborg Bibliotekerne 5

6 Tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: kr De enkelte projekters materialevalg og formidlingstyper en beskrivelse De delprojekter, som indgår i Lån og Læs- projektet, er alle karakteriseret ved, at de på den ene side tager afsæt i bestemte forfattere, skønlitterære genrer, temaer eller materialetyper, og at de på den anden side er koblet sammen med velkendte eller i høj grad nye former for formidling af denne litteratur. Det er derfor svært at trække en skarp grænse mellem materialetyper og formidling af dem, men for overskuelighedens skyld har vi i fremlæggelsen og evalueringen af projekterne arbejdet ud fra denne distinktion. Forfattere og materialetyper Det er karakteristisk for intentionen bag Lån og Læs-projektet, at det er sat i verden for at stimulere lånernes og dermed borgernes læselyst. Det retter sig mod bogen som medie, fordi der gennem nogle år har været tydeligt, at udlånet af bøger, selv om bogen stadig har været det førende medie i folkebiblioteket, har haft faldende udlånstal, mens andre medier har oplevet stigende. De 17 projekter fordeler sig på skønlitteratur og faglitteratur med en overvægt til skønlitteraturen. 8 projekter har indkøbt og formidlet såvel skønlitteratur som faglitteratur efter prioriteringer som fremgår nedenfor. 7 projekter har koncentreret indsatsen om skønlitteratur (herunder også biografier og tegneserier), mens 2 projekter har fokuseret primært på faglitteraturen. Børns læselyst er blevet stimuleret gennem en anden kampagne. Projekterne under Lån og Læs fokuserer derfor på de voksne lånere. Alligevel indgår der to spændende projekter for børn og unge i vores projekt, ligesom børn og unge indgår som målgrupper i nogle af de delprojekter, vi her evaluerer. Fokus i Lån og Læs-projektet har tydeligvis afspejlet sig på den måde, at hovedparten af vore projekter orienterer sig mod de populære og efterspurgte bøger og genrer og i langt mindre grad mod de oversete bøger og forfatterskaber. Nedbringelse af reserveringer på helt aktuelle bøger og dermed et stærkt ønske om at imødekomme lånernes ønsker hurtigst muligt har været en stærk drivkraft i hele projektet, således at stærk og øget lånertilfredshed med biblioteket som serviceinstitution har været centralt. Når det er sagt, bør det naturligvis også nævnes, at der absolut ikke er nogen modsætning mellem popularitet og kvalitet, og at de ekstra eksemplarer, det via projektet har været muligt at købe, dækker et bredt spektrum af bøger, både meget efterspurgte genrer og materialetyper og meget anmelderroste bøger, og at også litterære klassikere indgår i projektet. Kvalitet og aktualitet har ofte været to parametre, der faldt sammen. Særlig formidling af skønlitteratur i Stadsbiblioteket i Lyngby (Lyngby-Taarbæk Kommunes Biblioteker). Stadsbiblioteket i Lyngby er nok det bibliotek, der mest entydigt 6

7 har satset på kvalitet, idet de gennem arrangementsvirksomhed og indkøb af bøger har koblet sig på Kulturministeriets Kanon-projekt og det dermed forbundne dannelsesbegreb. Projektet har været tænkt ind i en flerårig litteraturformidlingspolitik og en videreudvikling af Stadsbibliotekets Litteraturkræs i 2003/2004 og børnebibliotekets forfatterarrangementer. Projektets idé var at diskutere dannelsesbegrebet i en nutidig kontekst med afsæt i de netop kanoniserede forfattere, (Undervisningsministeriets Dansk litteraturs kanon var blevet offentliggjort i september 2004), og at vække biblioteksbrugernes og potentielle brugeres interesse for litteratur. Projektet ville appellere til en større målgruppe end den sædvanlige, kvinder over 50 år, ved at sætte fokus på 4 temaer: 1) Den aktuelle kanon i et nutidigt perspektiv, 2) litteratur især for generationen der p.t. er i 30 erne, 3) en aktualiseret Lyngbykanon og 4) litteraturarrangementer børn/forældre sammen. Projektet var planlagt til at strække sig over to år, , med et tema pr. halvår. I 2005 og i direkte sammenhæng med Lån og Læs-projektet anvendtes det første halvår til National kanon-temaet, og det andet halvår til litteratur for generationen i 30 erne. I 2006 tages de andre temaer op for egen finansiering. Det var en bærende idé i dette projekt, at det ombyggede og renoverede bibliotek skulle anvendes til en udstrakt grad af foredragsvirksomhed i relation til projektets temaer. Derfor har forfatterarrangementer været centrale i litteraturformidlingen. Omkring den nationale kanon var hovedarrangementet med forfatteren Klaus Rifbjerg, der talte om Dannelse for 120 tilhørere. I kanontemaet indgik desuden foredrag om Blicher, Bang og Blixen, som også var velbesøgte med fra 95 til 98 tilhørere. Alle arrangementer blev evalueret meget positivt via uddelte spørgeskemaer. Efterårets satsning var litteratur for generationen i 30 erne, selv om forfatterarrangementerne selvfølgelig også tiltrak den traditionelle målgruppe. Indkøb af titler og formidling via møder med forfatterne og en folder bygget op omkring de fire forfatterarrangementer var centralt i dette delprojekt. Forfatterarrangementerne bestod af møder med tre yngre forfattere, der alle var blandt de mest omtalte og kritikerroste fra sæsonen 2005: Helle Helle, Christian Jungersen og Jens Blendstrup samt et møde med en række Nye stemmer i dansk litteratur : Lone Hørslev, Lars Frost og Ursula Andkjær Olsen. Det sidstnævnte arrangement var et resultat af et tæt samarbejde med forlaget Gyldendal, der i det hele taget har været en aktiv samarbejdspartner med Lyngby Bibliotek i hele Lån og Læs-projektet. I forbindelse med de tre aftener med Helle, Jungersen og Blendstrup var udarbejdet en annoteret folder, Færger, fædre og folkedrab, der dels inddrog udvalgte værker af de tre forfattere, samt indsatte deres tre aktuelle bøger i temamæssige sammenhænge: det stille liv i provinsen, ondskab, og far/søn-forhold. Under disse tre temaer refereredes til både internationale og danske romaner, til både ny og klassisk litteratur, og med hensyn til ondskaben også til relevant faglitteratur. Den til projektet indkøbte litteratur forholdt sig til formidling af disse temaer, ligesom klassikertemaet også var understøttet af nyindkøb af de belyste danske klassikere. Også forfatterarrangementerne med de yngre forfattere havde et godt, men varierende besøg, fra 120 til Jungersen og til 46 med Blenstrup. Også til disse aftener blev der omdelt evalueringsskemaer blandt de fremmødte. Den for kr. indkøbte litteratur i forbindelse med forfatterarrangementerne og det bredere indkøb i relation til temaerne i Helle, Jungersen og Blendstrups nye romaner viser tydeligt et øget formidlingsmæssigt fokus på bestemte værker inden for klassisk og ny 7

8 kvalitetslitteratur inden for både udenlandsk og dansk fiktion. Fokus har været på både nyoversatte klassikere af Dostojevskij og Flaubert og nyere romaner af Paul Auster, Siri Hustsved og Jonathan Safran Foer, Lars Saabye Christensen og Robert Zola Christensen. Lyngby-Tårbæks delprojekter under Lån og Læs har taget sit udgangspunkt i den mere dannelsesprægede litteratur, både klassikere og den danske kanon samt en række yngre forfatterskaber med spredning blandt kendte og mindre kendte yngre forfattere. Det er blevet gjort ud fra et dannelsestema og med en bevidsthed om, at Lyngby-Tårbæks lånere hører til de bedst uddannede og kulturelt nysgerrige i landet med mange repræsentanter fra den kreative klasse. De fantastiske 20 (Et samarbejdsprojekt mellem bibliotekerne i Bjerringbro, Hvorslev, Møldrup, Tjele og Viborg). Udgangspunktet for projektet var følgende: Biblioteket har værker af en række gode, nye, danske skønlitterære forfattere med et større udlånspotentiale, end udlånstallene viser. Hvad kan biblioteket gøre for at låne dem mere ud? Det drejer sig ikke om såkaldt smalle forfatterskaber, som kun må forventes at have en stærkt begrænset læserkreds, men kvalitetsforfattere, der har fået gode anmeldelser, og som må forventes at have en bred læserappel. De er bare ikke slået igennem, og har ikke den medie- og publikumsbevågenhed som er blevet andre forfattere til del. Der er desuden tale om forfattere med en foreløbig lille produktion bag sig. Projektet De fantastiske 20 satte sig for at gøre det modsatte af, hvad der er normal praksis ved eksemplarfastsættelsen. Hvor øget eksemplartal normalt er resultat af reservationskøer eller forventet stor efterspørgsel, satte projektet sig for at købe 50 eksemplarer ekstra af udvalgte skønlitterære titler, som havde et begrænset udlån. Men i alle tilfælde var der altså tale om godt anmeldte bøger, der måtte skønnes at kunne få en større læserkreds. En gruppe bibliotekarer på Viborg Bibliotekerne udvalgte forfatterne 20 i alt og under denne proces anvendte man kritikeren Erik Skyum-Nielsen som sparringspartner. De 20 forfattere var Christian Ejvin Andersen, Trine Andersen, Nina Belling, Nicola Dixen, Christian Dorph, Karen Fastrup, Trisse Gejl, Rasmus Heiberg, Henriette Houth, Thøger Jensen, Birgitte Jørkov, Janina Katz, Knud Steffen Nielsen, Dorthe Nors, Mads Nygaard, Gorm Henrik Rasmussen, Hanne Richardt Beck, Ditte Steensballe, Anne Narie Têtevide, Robert Zola Christensen. Hver af de 20 forfattere blev i projektet repræsenteret med én titel, valgt af forfatteren selv. Der blev fra starten lagt vægt på et tæt samarbejde mellem bibliotek og forfattere, og undervejs i projektet kunne det give en oplevelse af et møde mellem to kulturer. I forhold til materialevalget gav det sig udslag i at bibliotekskulturen fokuserede på litteraturens mulighed for en relativt bred læserappel, mens forfatterkulturen mere bekymrede sig om litteraturen ud fra en kvalitetsbetragtning. Kulturmødet førte ikke til konflikt, men gav begge grupper nogle nye erfaringer og gensidig respekt for de forskellige faglige udgangspunkter. En erfaring var, at man burde have indledt med et fælles døgnseminar for at oparbejde det fælles forståelsesgrundlag, der i dette projektforløb først kom til stede efter en række misforståelser og mistro fra forfatternes side. Også boghandlere, Hald Hovedgaard samt forfatternes forlag blev inddraget i projektet, der først og fremmest bør betragtes som et formidlings- og promoveringsprojekt af pilotagtig karakter. Projektets forudsætning var et engagement og en vilje til at arbejde mere end de afsatte timer rakte. Bibliotekets deltagere erkendte efterfølgende, at forfatterne ikke kan forventes at involvere sig uden honorarer for de offentlige arrangementer. Forfattere lever af den slags honorarer. Der blev satset 8

9 stort på en synlig promovering gennem udarbejdelse af professionelt udført folder hvor forfatterne præsenterede deres værk, gennem udarbejdelse af logo, bogmærker, bannere, plakater, krus, klikdåser og hjemmeside, ligesom man vægtede en kontakt til den lokale presse og andre medier. Markedsføringen af forfatterne skete desuden gennem en række arrangementer: forfattercaféer og oplæsningsarrangementer på bibliotekerne, bådture på Viborg-søerne, oplæsninger i boghandlerne. Det viste sig at være vanskeligt at trække folk af huse, især fredag eftermiddag, men nogle af arrangementerne var succeser, og der skabtes også spin-off ved enkelte arrangementer på gymnasier og i foreninger. Projektet begyndte gennem forløbet at arbejde med et begreb om litterære rum, der dækker møder mellem læserne og forfatterne på usædvanlige steder, eller i dagligdagens rum (kantinen f.eks.). Tanken er inspireret af Rachel van Riel og det engelske Reader Developmentkoncept. Konkluderende er De fantastiske 20 som formidlingsprojekt karakteristisk ved at bryde bibliotekets fysiske rum og grænser og ved at samarbejde på tværs af de kulturelle rum mellem bibliotek, forfattere, forlag og boghandlere. Byen, litteraturen, rummet (Silkeborg Bibliotek). Udgangspunktet var Silkeborgs branding som kurby, der førte frem til temaet Krop, sjæl og natur. Det lokale har dog ikke haft videre betydning for projektets materialevalg, hvor det generelle tema var afgørende. Hovedparten af titlerne blev valgt inden for faglitteraturen (289 titler), resten (47 titler) inden for skønlitteraturen. For eksemplartallet var det afgørende, at man ville have en (udskiftelig) præsenssamling ud over en samling til udlån. Desuden fastsattes eksemplartallet også efter efterspørgsel. I valget af titler inden for temaet var det bibliotekarerne meget magtpåliggende, at titlerne ikke primært skulle vælges ud fra forventet efterspørgsel eller popularitet men ud fra deres mulighed for at inspirere til fordybelse, nydelse og oplevelse ( kur-tanken ). Krops-temaet skulle således ikke fokusere på sygdom, ekstrem piercing eller lignende, men tværtimod på kropspleje og sundhed, f.eks. vandring, løb, fitness, yoga, sundhed, sund mad, helsekost o.l. Ligesom sjæle-temaet skulle omfatte emner som meditation, kunstnerisk oplevelse, selvudvikling, spiritualitet, pilgrimsvandring o.l., mens natur-temaet skulle omfatte jagt og fiskeri, naturoplevelser, kanoture, have, turisme, sommerhus o.l. Erfaringen var, at temaet ikke var så bredt som forventet. Da projektet samtidig ville vægte den nyeste litteratur, stod man i praksis med det problem, at der undertiden ikke var tilstrækkeligt nyudgivne titler inden for temaerne. Undervejs udvidede man da temarammen, især inden for skønlitteraturen, hvor de sidste valg lidt panikagtigt blev bestemt af, hvilke titler der var meget efterspurgte. Selv om sådanne valg gik imod projektets intention, spiller de ikke nogen afgørende rolle, da der er tale om meget få titler. Problemet med manglende, nye udgivelser inden for temaet peger på nødvendigheden af omhyggelige overvejelser over temaafgrænsningen, når særlige grupper af titler ønskes eksponeret. Et problem i den sammenhæng var også nogle af titlernes stærke sæsonpræg. Bøger om pilgrimsvandring og kanoture er alt andet lige mere populære om sommeren end om vinteren. Som helhed demonstrerer udvalget af titler, at den beskrevne intention er lykkedes. I et folkebiblioteks-miljø, hvor efterspørgselsstyringen er blevet stadigt mere dominerende, udviser projektet desuden mod ved at foretage et bevidst valg ud fra en idé med det formål at udpege og eksponere en række titler til lånernes fordybelse, inspiration og selvudvikling. De deltagende 9

10 bibliotekarer vedkender sig uden blusel en vis opdragende hensigt. Man har ønsket det gode bogvalg, cremen af cremen. Lystlæsning af faglitteratur (Herning Bibliotek). De valgte emneområder var pædagogik, psykologi, sundhed, socialfag, ledelse og beslægtede emner. Formålet blev defineret som lystlæsning af faglitteratur, som giver menneskelig og faglig indsigt samt mulighed for demokratisk indflydelse. Lystlæseren blev defineret både som den læser, der privat søger information om emner fra hverdagen: børns pasning, stresshåndtering, pasning af demente m.v., og som den læser der læser fagbøger i sin fritid, men som gør det med baggrund i et professionelt virke som pædagog, socialarbejder o.l. (formel eller uformel livslang læring ). Biblioteket indkøbte 1974 eksemplarer fordelt på 1100 titler inden for nævnte emneområder, både nye titler og eksemplarer af meget udlånte titler (suppleringsindkøb). Projektet har således ikke mindst opfyldt det formål at anskaffe rigelige eksemplarer af faglitteratur med stor udlånsfrekvens (typisk udgivet ). Der er i de fleste tilfælde tale om standardværker, faglitterære klassikere og anbefalet litteratur af høj kvalitet. Biblioteket deler selv de indkøbte eksemplarer op i 333 eksemplarer af populære/almene titler, 1381 eksemplarer af titler for fagfolk og 260 eksemplarer af titler der henvender sig til både fagfolk og ikke-fagfolk Formidlingen har bl.a. omfattet produktion af talrige litteraturlister, bl.a. til selvhjælps- og netværksgrupper som biblioteket i øvrigt formidler kontakter mellem. Herudover har der i projektperioden været arrangeret udstillinger og foredrag samt omtaler i relevante aviser. At man i Herning indkøbte til bl.a. fagfolk inden for emnegrupperne var medvirkende til at lægge vægten på kvaliteten af litteraturen, men et aspekt var også, at biblioteket ønskede at opbygge en mere varig bestand af kvalitativ faglitteratur med et ekstraordinært eksemplartal ud fra den overbevisning, at det også på sigt vil fastholde lånere. Flere titler blev således indkøbt ud fra den vurdering, at titlerne allerede havde stået deres prøve som meget benyttet litteratur blandt fagfolk. Årets bedste bøger litteraturformidling med genemslagskraft (Birkerød Bibliotek). Projektet lægger sig lige som Lyngbys i forlængelse af en litteraturformidlingsindsats, som allerede med succes havde været afprøvet i et par år, nemlig bibliotekar Karen Larsens præsentationer i januar måned af den foregående sæsons nye bøger. I januar 2005 kobledes de to velbesøgte møder i januar sammen med et smukt katalog over nye bøger fra På katalogets sidste side orienterede bibliotekschef Mona Madsen om bibliotekets deltagelse i Lån og Læs-projektet og fortalte, at den specielle projektbevilling ville bruges til ekstra eksemplarer af de bøger, som omtales altså de bedste romaner, biografier og erindringer fra Kataloget illustreredes med bogforsider og blev et udgangspunkt for årets litteraturformidling. Det indeholdt biografier og erindringer med vægten på historiske og politiske biografier samt erindringer af og biografier om skønlitterære forfattere. Kataloget indeholdt derudover populære skønlitterære genrer som historiske romaner, kriminalromaner, spændingsromaner og klassikere (de i 2004 nyoversatte) samt under overskriften Livet i Danmark og ude i verden et bredt spektrum af udenlandske og danske romaner, som giver en bredere samfundsbaseret analyse af nutiden. Birkerøds katalog afspejler Karen Larsens personlige smag og samtidig en bevidsthed om, hvad den bredere litterære og kulturelle offentlighed diskuterer, og hvad lånerne interesserer 10

11 sig for og bruger biografier og fiktion til. Birkerød bibliotek har også i januar 2006 afholdt tilsvarende arrangementer med Karen Larsen, og i kataloget for de nye bøger i 2005 forklarer bibliotekschefen, hvorfor foredragene og kataloget satser på årets greatest hits på bogfronten, og hvorfor man ikke satser på den smalle bog, som altid kan fremskaffes. Katalog 2005 satser nogenlunde på de samme genrer som det foregående, der indgik i Lån og Læsprojektet, og Mona Madsen afslutter sin efterskrift med at konstatere: Der er jo ikke nødvendigvis mindre kvalitet i den bog, som mange ønsker at læse. Bibliotekets satsning på den efterspurgte kvalitetslitteratur blev fulgt op med indlagte slippers i de 182 bøger, der indgik i projektet. De to formulerede spørgsmål til lånerne: 1) Tror du, at udlånet vil stige hvis biblioteket indkøber flere bøger, og 2) Vil du selv låne mere, hvis der ikke er så lang kø på de nye, efterspurgte titler lægger sig i kølvandet på denne satsning. Der er næsten udelukkende ja til det første spørgsmål, og over ¾ til det andet. Enkelte lånerne kan ikke forestille sig, at de kan få mere tid til læsning. Satsningen på den mediebelyste, men også vitaminrige litteratur bakkes op. Bøger skal læses, så alle kan høre dem (Odense Centralbibliotek). Her er også tale om et bredt formidlingsprojekt omkring skønlitteratur og den mere populære del af faglitteraturen. Projektet har to særlige indfaldsvinkler, den ene er ønsket om at gøre den bredere kvalitetslitteratur mere tilgængelig for lånerne, den anden er præget af lysten til at afprøve nye formidlingsformer. Projektet bygger på 434 indkøbte titler. Det ekstra indkøb af skønlitteratur i Odense spænder vidt. Der er købt en stor del klassikere, (Andersen, Flaubert, Goethe, Lagerlöf, Melville o.a.), og der er et meget varieret udvalg af ny skønlitteratur spændende fra en bred dækning af den danske roman og novellesamlinger til den udenlandske roman fra Auster og McEwan til Murakami og García Márquez. Den engelsksprogede litteratur er også godt repræsenteret sammen med krimien, spændingslitteraturen, tegneserier, og egentlig børnelitteratur, som også læses af voksne: Rowling og Kaabersbøll. Faglitteraturen er repræsenteret af et pænt udvalg af biografier, samfundsdebatterende litteratur og livsstilsbøger. Formidlingen af bøgerne er sket ud fra en markeret opstilling af Lån og Læs-bøgerne i udlånet og en suspension af reservationer af de involverede titler, ligesom indbinding af de indkøbte bøger er blevet sparet væk. To velbesøgte litteraturarrangementer, det ene en vinsmagningsaften, hvor 5 bibliotekarer præsenterede og anbefalede 4-5 bøger hver, det andet en forfatteraften med Christian Jungersen, reklamerede for projektet, lige som biblioteket i samarbejde med Fyens Stiftstidende arrangerede en bustur til Bogmessen i København i november måned for 90 deltagere. Både denne tur og hele projektet udarbejdedes i samarbejde med læsekredse i Odense Biblioteks regi., Der har f.eks. i jubilæumsåret 2005 været en meget aktiv H.C. Andersen læsekreds. Den overordnede ide med formidlingen af Lån og Læs-bøgerne i Odense har været - inspireret af Rachel van Riel - at aktivere lånerne som læsere ved at forsøge at skabe et diskussionsforum om litteraturen mellem dem. Kort med Lån og Læs-titlen blev produceret og lagt ind i bøgerne, således at folk kunne udtrykke deres mening om bøgernes værdi for dem og give dem karakterer (med Smileys). Kortene blev sat op på opslagstavlen ved hylderne for Lån og Læs-bøgerne. Lånerne, specielt dem fra læsekredsene, blev opfordret til at skrive korte boganbefalinger i Fyens Stiftstidende, og enkelte blev bragt i avisens 11

12 kultursektion. Det planlagte samarbejde med Fyens Stiftstidende blev dog hæmmet noget af avisens travlhed med flytning i 2005 til et stort mediehus lige over for biblioteket og banegården. Biblioteket og avisen ønsker begge at fortsætte og intensivere samarbejdet i de kommende år, ligesom Odense Centralbibliotek i de kommende år vil styrke arbejdet med de læseraktiverende formidlingsmetoder. Fremme af voksnes læsning af skønlitteratur (Vejle Bibliotek). Biblioteket har indkøbt 361 titler til projektet. Heraf er 266 titler direkte skønlitteratur og 95 titler faglitteratur, hvoraf de fleste falder inden for gruppe 99.4, biografier og erindringer der ofte i folkebibliotekernes formidling optræder på linje med skønlitteratur. Det samlede indkøbte eksemplartal er 1.044, hvilket har betydet en vækst i samlet antal bind inden for skønlitteraturen. Efter et fald i antal bind i årene øgede Vejle Bibliotek allerede i 2004 indkøbet i et forsøg på at vende udviklingen. Projektets mål var en yderligere tilvækst i 2005 på 20 %. Dette mål blev nået. Tilvæksten blev på 23,2 %, og antallet af bind er herefter større end i Der er i indkøbet lagt vægt på indkøb af ekstra eksemplarer ved førstegangskøb af aktuel litteratur med forventet efterspørgsel. Gennemsnitligt er der i forhold til normalpraksis indkøbt 4-5 ekstra eksemplarer, idet indkøbet af titler svinger mellem 2 eksemplarer og eksemplarer. Et pejlemærke ved indkøbet har været de såkaldte kviktilbud. Desuden har man indkøbt supplerende eksemplarer ved stor faktisk efterspørgsel (reservationer). Biblioteket udtrykker dog også, at der findes romaner som det giver en særlig faglig tilfredsstillelse at købe mange eksemplarer af, f.eks. Ejersbos Nordkraft, der læses meget af unge mænd, en brugergruppe som det normalt er svært at nå. Projektet har vægtet den meget omdiskuterede roman og lånernes forventede og direkte behov. Det er bibliotekets erfaring, at skønlitterære lånere har stort behov for nye titler, der har stor medieopmærksomhed. Responsen på projektet viste da også stor lånertilfredshed med den øgede tilgængelighed på baggrund af det øgede eksemplartal. Det er samtidig ikke bibliotekets vurdering, at det øgede indkøb af skønlitteratur har indebåret ringere kvalitet af litteraturen. Der er ikke indkøbt titler, som man ellers ikke ville købe. Målet har altså været at være mere leveringsdygtig i den skønlitteratur, som i medier og andre steder har været i fokus ud fra en forestilling om, at den skønlitterære låners interesse først og fremmest ligger her. Det er desuden bibliotekets erfaring, at denne meget eksponerede litteratur efter en første aktualitetsperiode fortsat kan udlånes til de læsekredse, som Vejle har en stærk tradition for at forsyne med skønlitteratur. De læsekredse tager gerne mod tilbuddet om lån af titler, hvor biblioteket har mange eksemplarer, også hvis de primært ønskede titler ikke er tilgængelige. Formidlingsmæssigt har biblioteket også inddraget læsekredsene, f.eks. i dannelsen af arbejdsgrupper til forberedelse af to litterære caféer med booktalks ved bibliotekarer og præsentation af læsekredse ved to læsekredsledere. Læsekredsene er også blevet omtalt i Vejle Amts Folkeblad, der desuden publicerer en ugentlig version af Bogkassen med litteraturomtaler, der følges op med udstillinger på biblioteket. Bibliotekarer fra biblioteket præsenterer hver uge nye titler for lytterne i Kanal 94 (DR Vejle). Blandt andre formidlingsinitiativer kan nævnes: Trekantsområdets Litteraturfestival i uge 40, udstillinger på biblioteket samt indkøb af specielt høje borde, velegnede til at præsentere bøgerne. I 12

13 udlånsområdet er opstillet flere af disse borde, der eksponerer nye titler og bøger netop hjemkommet fra udlån. Når der findes mange eksemplarer af en titel, har det også den effekt, at en titel ofte kan være udstillet på bordene og derfor kan tiltrække flere låneres opmærksomhed. Ved denne form for eksponering af materialerne udnytter biblioteket desuden muligheden for at fremlægge de bøger som vurderes som særligt værdifulde. Vi læser! (Nordjysk landsbibliotek). NJL har foretaget indkøb af ekstra materialer inden for to temaer: Sport og Krimi. Valget af disse to temaer er tæt forbundet med overvejelser over brugertyper. Overordnet er målgruppen for projektet familien, hvor sportstemaet primært forsøger at ramme familiens drenge og mænd ud fra en forestilling om, at temaet vil være populært netop for den mandlige del af familien, som ifølge læser- og lånerundersøgelser læser i mindre grad end piger og kvinder. Man har villet finde et emne som mænd vil tænde på, og man har villet motivere drengene og deres fædre til i højere grad at benytte biblioteket. Projektets initiativtagere ser desuden sportstemaet som oplagt i en by (Aalborg) hvor sport spiller en stor rolle, og hvor en biblioteksfilial (Haraldslund) er placeret i samme bygning som en af byens store svømmehaller (med ruder ud til hallen!). De valgte bøger inden for sportstemaet er faglitteratur, dels fordi faglitteraturen må forventes at have større appel til drenge/mænd, dels fordi sportstemaet ikke er specielt markant i skønlitteraturen. Krimitemaet er også valgt ud fra dets popularitet og brede appel. Der udlånes i forvejen mange krimiromaner, og der er lange reservationskøer. Spørgsmålet for projektet har været: hvad sker der, når man køber endnu mere krimilitteratur og flere eksemplarer? En fjerdedel af materialerne har desuden været litteratur, som ikke havde lange reservationskøer, men som måske ville udlånes mere med lidt mere formidling. For dette temas vedkommende har projektet ikke kønsspecifikke overvejelser. Krimitemaet dækkes næsten udelukkende af krimi-romaner. Projektet har endelig en tredje type af materialevalg, som ligger uden for de to temaer. Der er indkøbt bøger specifikt til børn i forbindelse med et bogpose-projekt, hvor børneinstitutioner har kunnet rekvirere bogposer med blandede bøger efter ønsker fra børnene og deres familier. Målet var en pose-ordning til 200 familier, hvilket knap blev nået, men responsen og reaktionerne var alligevel så positive, at ordningen kan betegnes som en succes. Der blev indkøbt 1964 bøger ekstraordinært til projektet (1113 voksenbøger og 851 børnebøger), men det skal tilføjes, at en relativt stor del af bibliotekernes ordinære samling samtidig blev indlemmet i Lån og Læs projektet og blev mærket med projektets særlige mærkat. Det skete for at synliggøre og tilgængeliggøre et stort og differentieret materiale i forbindelse med projektafviklingen. Specielt var det nødvendigt for at afvikle det store bogpose-projekt og have tilstrækkeligt med bøger til det. Her kom 4/5 af bøgerne fra den ordinære samling. Projektet er inspireret af det engelske Opening the Book- koncept, der ligeledes med populære temaer og bøger forsøger at ramme brede målgrupper, herunder læseuvante brugere. I projektets materialevalg ligger altså klart nogle overvejelser om at fremme læselysten. Desuden at overraske lånerne positivt ved faktisk at have de bøger, som de ellers måtte forvente at vente flere måneder på under normale omstændigheder. Projektet Vi læser var et stort anlagt projekt med en vifte af formidlingsinitiativer. Der var tale om en kampagne, hvor alle pr-initiativer udtrykte, at der var tale om en helhed. Kampagnen omfattede plakater, hvor lokale læseambassadører var afbildet i en læsesituation, indslag i radio, 13

14 hjemmeside m.m.. Udadvendte arrangementer omfattede et i City Syds Storcenter, et lokalt overdækket indkøbsareal med et centralt torv, hvor biblioteket opstillede de flytbare reoler på hjul med udvalgte bøger. Arrangementet med en blanding af snak, forfatteroplæsning, saftevand, bolsjer og konkurrencer (et tivoli som en projektdeltager kaldte det) brød afgjort med billedet af biblioteket som et sted fjernt fra dagligdagen og kan på den måde have afstedkommet et mere positivt image for især de borgere, der normalt ikke benytter biblioteket. Projektet lavede også et indslag i legedagene rettet mod børn og deres forældre i løbet af efterårsferien i Aalborgs store sportshal Gigantium. Her var sportstemaet centralt. Arrangementet blandede medier (tidsskrifter, dvd, video, playstation) og bøger. Legedagene var bygget op om fysiske aktiviteter, men mange børn oplevede bibliotekets stand som et hvile- og pusterum. Bogposerne var også et eksperiment, der bragte bøgerne ud til børnene og deres familier. En række børneinstitutioner gik ind i et samarbejde med biblioteket om formidling af bogposer, som børnene og deres forældre kunne rekvirere på biblioteket gennem et udlån, hvorefter de blev bragt ud til institutionerne. Ved afhentning kunne børnene så tage poserne med hjem. Et udslag af projektet var desuden etableringen af lykkeposer på børnebiblioteket, hvor børn kunne låne en pose med uspecificerede titler med hjem. Biblioteket har på baggrund af den brede vifte af initiativer konkluderet, at projektet har givet et kompetenceløft i forhold til fremtidens arbejde med litteraturformidling. Samtidig har man erfaret, at det kan være vanskeligt at satse både på voksen- og børnegruppen i samme projekt. Ideen med at finde samarbejdspartnere uden for biblioteket, vil biblioteket fortsætte. Man har også undervejs etableret en bogcafé fredag eftermiddag med fokus på forskellige temaer. Den vil fortsætte. Lån og læs i Vordingborg (Vordingborg Bibliotek) bestod oprindeligt af 6 delprojekter: 1) arrangementer for nye tilflyttere til kommunen, 2) direkte bibliotekarhenvendelser omkring bibliotekets bedste bøger, 3) et særligt delprojekt for læsesvage og ordblinde, 4) udnævnelse og anbefalinger af månedens bog fra personer tilknyttet lokalområdet, 5) et bazarområde for unge, hvor bogvalget skulle foregå i samarbejde med den lokale ungdomsskole, og 6) happenings i byen, som skulle gøre opmærksom på Lån og Læsprojektet. Markedsføring og pr.-materiale til de forskellige delprojekter blev udarbejdet i forbindelse med Sjællandske Medier og målrettet forskellige segmenter i lokalsamfundet. De ekstra bogindkøb var fordelt på de fem første projekter, men således at hovedparten, 500 af i alt 800 skøn- og faglitterære bøger indkøbtes som bibliotekets bedste bøger. Arrangementerne for tilflytterne bestod af to, det ene om boligindretning og det andet om haveindretning med en lokalt boende ekspert. Der udgik breve til tilflytterne, men der deltog også andre i arrangementerne, og der blev indkøbt litteratur om emner for projektpengene for at markedsføre bibliotekets hjælpemuligheder på disse områder. De indkøbte Lån og Læs-bøger dækker et stort spektrum af både fag- og skønlitteratur, da bibliotekets bedste bøger blev fortolket bredt, og da der indgik flere delprojekter i forsøget. Inden for faglitteraturen finder vi udover livsstilsbøger med vægt på boligindretning og have, også samfundsdebatterende litteratur, rejselitteratur, naturbøger, historie, hobby og i udstrakt grad biografier og erindringer. Inden for skønlitteraturen møder vi også et bredt udvalg: klassikere (f.eks. Austen, Bang, Brontë), krimi- og spændingslitteratur, historiske romaner og de mest mediebelyste inden for den danske og udenlandske roman. Der er skelet til de ældre lånere i kommunen med en række familie- og slægtsromaner, og at der var et separat 14

15 delprojekt for børn og unge afspejler sig i de mange tegneserier, fantasy-romaner og bøger om rollespil. I forhold til de unge købes der en række engelsksprogede bøger, specielt inden for fantasy-genren. Arrangementerne har også været med til at bestemme det ekstra bogvalg. Udover de to tilflytterarrangementer var der tre velbesøgte forfatteraftener med (næsten) lokale forfattere: Helle, Helle, Bent Vinn Nielsen og Torben Weinreich. Biblioteket havde succes med månedens bog. Fra februar til december pegede personer med tilknytning til og status i lokalområdet ( f.eks. to borgmestre og forfatteren Mette Winge) på månedens bog og deres anbefalende anmeldelse blev lagt ud på hjemmesiden. Delprojektet med støtte til de svagere læsere strandede lidt på, at der ikke var blevet oprettet specialklasser i kommunen dette år, men et forfatterarrangement med Thomas Møllehave (ordblind læser og forfatter) trak mange tilhørere. Lån og Læs-projektet (Slagelse Bibliotek). Projektet er allerede i ansøgningen defineret klart som Nul ventetid på nye bøger, og målgruppen lige så præcist defineret som ressourcestærke, travle no nonsense- mennesker som ønsker inspiration til og ideer til læsning, og som vil have nem og let adgang til relevante bøger. Projektet tog udgangspunkt i en spørgeundersøgelse blandt lånerne om, hvad de opfattede som rimelig ventetid på bestilte bøger, set i relation til at Slagelse Bibliotek i 2004 indførte en materialevalgspolitik, der indebar en ventetid på højst to måneder på nye danske bøger. Projektet lå således i logisk forlængelse af en bibliotekspolitik, der primært så biblioteket som en moderne servicevirksomhed, en opfattelse der var blevet forstærket af, at Slagelse har mistet sin egentlige centralbiblioteksfunktion. Det relativt store bogbudget på kr. fordelte sig konkret på tre grupper litteratur: 1) Nul ventetid: , 2) science fiction og fantasy: , og 3) livsstil-bøger: kr. gik til indbinding. Det svarer til et køb på i alt 600 Lån og Læs-bøger. I forbindelse med to sidstnævnte satsningsområder oprettedes separate bannermarkerede genrehylder i udlånet, hvor materialerne udstilledes. Begge fokusområder var i forvejen efterspurgte, og efterspørgselen øgedes med denne satsning. Inden for science fiction/fantasy købtes især fantasy-bøger, som er meget populære blandt unge, og den relativt beskedne udgivelse af danske bøger inden for genrerne suppleredes i høj grad med engelske titler, som de unge læser uden besvær. Bøger der normalt tilhører ungdomshjørnet blev inddraget, og der samme gjorde lydbøger på de to sprog. I livsstilshjørnet udstilledes bøger og livsstilsmagasiner. Ved livsstil forstås mode, bolig, psykologi, inkl. den alternative, gastronomi og havebøger, materialer der alle henvender sig til et moderne, selvbevidst no nonsense menneske. Med hensyn til den største satsning, Nul ventetid købtes et meget bredt udvalg af den mest efterspurgte litteratur inden for biografier og erindringer (fra B.S. Christiansen over Stig Tøfting og Bill Clinton til Jørgen Leth) og skønlitteratur. Her indkøbtes både udenlandsk litteratur (f.eks. Auster, García Márquez, Umberto Eco og Per Olov Enqvist) og de brede danske forfattere (Helle,, Kampmann, Ejersbo og mange andre). Spændingslitteraturen var også sat i højsædet, sammen med den nye chick-litteratur, f.eks. Sophie Kinsella og Michael Laudrups tænder og Nynnes Dagbog. 15

16 Målsætningen at nedbringe ventetiden lykkedes i 2005, idet den blev reduceret med en tredjedel (600 reservationer) i forhold til det foregående år. Også uden ekstrabevillingen fra projektet vil det være Slagelses politik at satse på et bogvalg, der reducerer ventetiden, og man vil derfor afsætte 3-4 % af materialekontoen til at fastholde nedbringelsen. Tegneseriebiblioteket (Viborg Bibliotek). Projektets afsæt har været at indlede et ændret materialevalg inden for tegneserier samt at opbygge et tegneseriebibliotek i biblioteket. Bag projektet ligger en oplevelse af, at tegneserier som materialer har levet en lidt hensygnende tilværelse på biblioteket, hvor det største problem har været, at man ikke har imødekommet tegneserielæsernes behov for bredde i materialerne. Man har hidtil sikret de kvalitetssikre serier samt de danske og oversatte serier. Projektet er derfor blevet anvendt til indkøb i den bredere mainstream-tegneserie samt i engelsk-sprogede ikke-oversatte serier. Tegneseriemediet har gentagne gange siden den kulørte debat i 1950 erne og 60 erne været genstand for voldsom debat, også i relation til bibliotekernes indkøb af tegneserier. Projektet i Viborg kan derfor ses som en afspejling af et efterhånden mere afslappet forhold til populærkulturen og populærlitteraturen. Det har også spillet en rolle, at tegneserier ud over at være billedmedier også er læsemedier, og at de kan appellere til mere læsesvage ungdomsgrupper. Det centrale har dog været at komme nogle lånerbehov i møde ud fra en accept af, at tegneserier dækker et bredt spektrum, hvor også mainstream-serien kan levere gode historier, og det sker ud fra en erkendelse af, at tegneserielæsere læser engelsksprogede serier i lige så høj grad som danske og oversatte. De deltagende bibliotekarer vedkender sig et ønske om at kunne levere hvad folk vil have. Folk er i denne forbindelse gruppen af unge lånere (14-25 år), hvor de årige har vist sig at være de flittigste brugere. Erfaringer og kontakt med tegneserieboglader som Stribeladen og Fantask har bekræftet dette indtryk for projektdeltagerne, og de to boglader har i udstrakt grad været anvendt som indkøbspartnere og som rådgivere. Projektdeltagerne har her særdeles gode erfaringer og er imponerede over bogladernes lagre og leveringshurtighed. En inspiration til projektet har også været eksistensen af animationsskolen ved The Animation Workshop i Viborg. En stabil lånergruppe kommer herfra, ligesom eleverne herfra har været anvendt ved forskellige arrangementer. Da projektets intention har været at ændre materialevalget, er deltagerne bevidste om, at det kan (og bør) være bindende fremover, så man undgår dannelsen af en torso. Også fremover er det intentionen at indkøbe bredere i mainstream-serier og i fremmedsprogede serier under hensyntagen til brugerne. Et særligt problem har været de erotiske tegneserier, som man ikke har villet udelukke i materialevalget. Men da man samtidig har flyttet dele af børnetegneserierne sammen med øvrige tegneserier, har man valgt at skjule de erotiske serier for de mindste lånere ved ikke at eksponere dem i krybber men lade dem stå mere ueksponeret på hylder. En særlig erfaring var ligeledes, at katalogiseringen af de nye materialer var meget tidskrævende, hvilket let kunne føre til forsinkelser, før materialerne var på hylderne. Projekter med afsæt i specifikke brugergrupper 16

17 Det er meget tydeligt, at en stor del af Lån og Læs-projekterne er bygget op omkring ekstra indkøb af de bøger, der i forvejen er populære. Da den overordnede intention med projektet har været at få lånerne til at læse mere, er det kun naturligt. Det betyder også, at en stor del af projekterne henvender sig bredt til lånerne og ikke til specielt udpegede lånergrupper. En nedsættelse eller eliminering af ventetiden på de efterspurgte bøger kommer alle lånere til gode. Flere af delprojekterne, f.eks. i Aalborg og Vordingborg rettedes mod specielle brugergrupper som mænd og børn. En række af projekterne sigter udelukkende på specielle lånere: mænd, par og større børn. Mænds lystlæsning: Hva med noget skønlitteratur (Værløse Bibliotek) tager udgangspunkt i det faktum, at langt de fleste læsere af skønlitteratur, er kvinder. Værløse har valgt at gå op imod denne tendens. Målgruppen blev defineret som mænd på 18 til 45 år. Projektet blev startet med en forundersøgelse via hjemmeside og postkort, hvor de mandlige lånere kunne krydse foretrukne skønlitterære genrer af. Ikke overraskende kom krimi/spænding ind på en førsteplads efterfulgt af historiske romaner, bøger på engelsk, fantasy, nutidsromaner, science fiction, livshistorier og bøger om manderollen, mens kærlighed/erotik kom på en klar sidsteplads. Man kunne komme med forslag til indkøb af specielle forfattere, og kendte navne som Dan Brown, Chris Ryan og Jan Guillou blev foreslået på linie med andre spændingsforfattere. Synliggørelsen af mandeprojektet i Værløse skete på flere forskellige måder. En del af udlånet indrettedes som herreværelse, først et ungt casual mandeværelse, dernæst et mere modent herreværelse. Et katalog blev produceret, hvori fem af byens borgere fra den 48-årige borgmester til den 22-årige murer personligt anbefalede deres yndlingsbøger. Plakater og go cards produceredes i sammenhæng med det lille katalog. Ud fra en tur til England købtes engelsksproget litteratur. Man nøjedes med plastning og mærkede bøgerne Mænd. Formidlingsindsatsen koncentreredes om de tre sommermåneder, hvor mænd pludselig får tid til læsning af bøger, men også fordi biblioteket i de fire foregående måneder havde været lukket på grund af ombygning. Uden for bevillingen afholdtes et forfatterarrangement med Niels Krause-Kjær i anledning af filmatiseringen af hans roman Kongekabale. Spændingslitteraturen blev som nævnt højt prioriteret blandt de 645 indkøbte bøger. Det gjaldt både den deciderede kriminalroman fra Dan Brown til John Grisham og Lisa Marklund (en af de få indkøbte kvindelige forfattere), den mere politisk orienterede spændingslitteratur (Ken Follett, Jan Guillou og Niels Krause-Kjær), og det deciderede gys: Stephen King, Dean Koontz og Sten Langtrup. Der var historiske romaner (f.eks. Umberto Eco og Michael Larsen), og der var et bredt udvalg af danske romaner med mandlige hovedpersoner og problemstillinger (f.eks. hos Ejersbo, Ramsland, Svend Aage Madsen og Ib Michael). En mandlig nyklassiker som Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen blev genindkøbt. Den udenlandske roman var repræsenteret med en række af de større navne som Auster, Eco, Don de Lillo, Michel Houllebecq og flere af de engelske Booker Prize-vinnere. Endelig var der et lille udvalg af faglitteratur med vægt på biografier, rejsebøger og generelt oplevelsesorienteret litteratur, grænsende op til skønlitteraturen. Et af de erklærede mål med litteraturudvalget var udover at satse på det velkendte og det etablerede at overraske de mandlige lånere med bøger, hvis eksistens de ikke kendte, og som de ville synes om. 17

18 Så læs dog mand! (Løgstør Bibliotek). Projektets formål var også her at øge brugen af biblioteket blandt mænd. Målgruppen defineredes specifikt som erhvervsaktive mænd i alderen år. Løgstør ligger i et område, hvor befolkningens uddannelsesgrad er relativt lav, og hvor det at være erhvervsaktiv mand primært betyder at arbejde på en større eller mindre industrivirksomhed. Biblioteket har derfor indkøbt materialer, som kunne forventes at appellere til netop denne gruppe: spændingsromaner, krimi, faglitteratur om sport, edb, jagt, gør det selv-bøger og biografier samt tidsskrifter inden for disse emnegrupper. I alt blev indkøbt 269 materialeenheder i 273 eksemplarer, heraf indkøbtes i alt 21 tidsskrifter og 33 lydbøger. En interessant erfaring under projektet var den mandlige brugergruppes interesse for lydbøger (primært inden for spænding og krimi). Lydbøger viste sig at være et optimalt materiale for flere i brugergruppen til aflytning på vej til og fra arbejdet. Derfor indkøbte biblioteket under projektet flere eksemplarer af lydbøger end oprindeligt planlagt. Formidlingen i Løgstør-projektet var både ekstern og intern. Man kontaktede 18 virksomheder i området for at møde de mandlige lånere, hvor de arbejdede. Kun virksomheden LOGSTOR reagerede positivt. Her etablerede man en lille udstilling med biblioteksmaterialer, som cirkulerede mellem virksomhedens kantiner. Projektet betragtes som et vigtigt pilotprojekt for det, biblioteket opfatter som et langt, sejt træk, for at få de mandlige lånere i tale. Internt etablerede biblioteket et mandehjørne med relevante materialer på hylderne og skråhylder med tidsskrifter. Mandehjørnet indeholdt desuden skiftende effekter fra bibliotekets arrangementer, f.eks. et udstillingsskab med øl (fra et arrangement med ølsmagning og øl-litteratur). Mandehjørnet skulle gøre eksponeringen af materialerne synlig og efterligne et butiksagtigt koncept. Også en række arrangementer appellerede til de mandlige brugere, afspejlet i titler som Bjergbestigning og klatring, Krig Tur/Retur og Ølsmagning på biblioteket. Disse mandeaftener var pænt besøgt. Lån to og to Formidling af en anderledes måde at læse på (Nr. Aaby Bibliotek). Projektet havde som intention at skabe debat om litteraturen. Tilbuddet henvendte sig til (ægte)par, forældre og barn, venner og kolleger. En skjult dagsorden var også at engagere mændene og åbne deres øjne for litteraturens muligheder. Specielt de erhvervsaktive mænd fremhæves i bibliotekets ansøgning. Projektet var også tænkt i forbindelse med de meget aktive læsekredse i kommunen, hvoraf én har eksisteret i over 30 år. Også i Nørre Aabys læsekredse er kvinderne dominerende. Elever fra efterskolen i Nørre Aaby blev også inddraget. Nørre Aaby er en lille kommune med c. fem et halvt tusind indbyggere, den ansøgte og bevilgede projektbevilling var på samlet kr. Typisk købtes et eksemplar af ca. 34 titler, og sammen med det normalt anskaffede eksemplar blev disse titler taget ud af det almindelige udlån, fik særopstilling og kunne kun lånes parvis, hvad enkelte lånere brokkede sig over. Men forsøget med at sætte diskussion i gang om litteraturen blev generelt godt modtaget, hvad en lille spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget via indlagte kort, dokumenterer. Det var specielt mellem ægtefæller og mellem andre familiemedlemmer at diskussionerne sattes i gang, f.eks. mellem mor og datter. Men også venner bekræftede, at de havde haft glæde af projektet, og langt over halvdelen har fået lyst til denne parvise læsning, som biblioteket har fortsat i

19 De bøger, der indgik i Lån to og to, var både romaner og faglitteratur. Faglitteraturen bestod af biografier og erindringer; B.S. Christiansens erindringer om sit liv som jægersoldat, Et liv på kanten, vakte drenges begejstring. Derudover lå den faglitterære vægt inden for den historiske og samfundsdebatterende litteratur fra Hans Mortensens bog om de fire socialdemokratiske topfigurer, De fantastiske fire, til Ayann Hirsi Alis kritiske behandling af islam. Skønlitteraturen bestod udover en række af tidens mest populære kriminalromaner og af Ian McEwans Lørdag af en bredere række af de mest populære og debatskabende danske romaner, inkl. den seneste roman af Kirsten Thorup, der er vokset op på egnen. Et par af projekterne tog hverken afsæt i materialetyper eller brugertyper men tog i stedet for afsæt i bibliotekets konkrete, faktiske lånere. Det gælder f.eks. projektet Drive-in (Vamdrup Bibliotek), som havde brugerne og brugerinteresserne som det direkte udgangspunkt. Projektet tilbød en udvidet service, hvor tilmeldte lånere kunne få leveret materialerne uden for biblioteket hos købmænd i Ødis og Hjarup efter bestilling. Projektet omfattede 16 tilmeldte brugere, d.v.s. familier, hvilket biblioteket anser som tilfredsstillende. En tredjedel af de tilmeldte brugere var nye brugere, hvilket pegede på, at man ad denne vej kunne få fat i borgere, der normalt ville være ikke-brugere på baggrund af vanskeligheder med afstand, åbningstider o.l. Ved tilmeldingen til ordningen blev brugerne bedt om at angive interesser og læseønsker for hele husstanden, ligesom brugerne kunne vedlægge ønskelister ved afleveringen af bøgerne. Som supplement leverede biblioteket litteraturlister fra f.eks. Litteratursidens Noget der ligner som inspiration eller medsendte lister med litteratursøgninger om brugernes interesseområder. I Vamdrup har det således været brugernes ønsker, der har ligget til grund for projektets indkøb. Brugernes ønsker er blevet vurderet ud fra direkte bogønsker (den mindste del), ud fra reservationer, ud fra bestillinger i bibliotek.dk samt ud fra skøn over efterspørgsel. Indkøbet har fordelt sig på eksemplarer til det almindelige udlån og særlige øremærkede eksemplarer til drive-inprojektet. De leverede bogposer har således indeholdt både direkte bestilt litteratur og litteratur indkøbt til projektet efter forventet efterspørgsel generelt eller ud fra bibliotekets kendskab til brugerens interesser. I det sidste tilfælde har bogposen således haft karakter af en slags lykkepose (jvf lignende formidling under NJL-projektet Vi læser! ). I de tilfælde har bibliotekarerne også undertiden haft mulighed for at anbefale læsning af bøger, som måske ikke har haft brugerens opmærksomhed. Lån & Læs i Galten (Galten Bibliotek). Også her indkøbte man bevidst litteratur til emnegrupper, som man af erfaring forventede, ville være stærkt populære: Slægt og skæbne, krimi og spænding samt hus, hjem og have, altså en blanding af de mest populære skøn- og faglitterære typer. Man tog afsæt i emnegrupper og litteraturtyper, men det centrale var, at disse blev indkredset som de mest populære blandt bibliotekets lånere. Med en markant øgning af anskaffelserne på 50 % inden for disse i forvejen succesrige genre-afdelinger kastede Galten Bibliotek bevidst gode penge efter gode penge for at efterprøve om udlånet kunne forøges, især gennem anskaffelse af rigelige eksemplartal. Målet var helt bevidst at formindske antallet af reserveringer. I praksis viste det sig at det at efterkomme lånerefterspørgslen i Galten ikke betød mange eksemplarer af få titler men en stor spredning af titler. I Galten erkender man, at bibliotekets lånere går efter det mest populære. Man forsøger at indkøbe og eksponere litteratur der ligner af en højere kvalitet, men lånerne gør den sjældent til genstand for 19

20 lån. Biblioteket forsøger et objektivt materialevalg, men erkender at man er blevet mere supermarked. Det er dog samtidig et lokalt supermarked. Både Galten og Vamdrup biblioteker er små biblioteker, hvilket er en af grundene til, at bibliotekerne vælger at servicere den faktiske brugergruppe som helhed. Man kender sine brugere og deres specifikke præferencer, smagsmæssigt og i løbet af året. Når solen skinner, kommer lånerne og vil have havebøger. Som lille bibliotek har man ikke forpligtelsen til hele bredden i materialevalget, men kan koncentrere sig om de faktiske lånere. Her træder bibliotek.dk desuden til. I Galten har man f.eks. det største indlån i amtet. Ved den nye kommunesammenlægning vil man desuden kunne drage fordel af en arbejdsdeling. Den lokale profilering og specialisering kan styrkes, fordi interurbane lån og bibliotek.dk som systemer fungerer så godt som supplement. Boggnaskerne (Odense Centralbibliotek) henvendte sig direkte til børnelæsere. Via Pædagogisk Mediecenter i Odense etablerede biblioteket kontakt med 6.-klasser i fem odenseanske folkeskoler. Eleverne indgik en Lån og Læs-kontrakt med biblioteket, og der oprettedes - inspireret af fantasygenren og rollespillets popularitet hos børn - Bogvogterne den hemmelige bogloge, og flere af eleverne meldte sig ind i logen, som fik sin plads på bibliotekets hjemmeside. Tanken bag projektet var at sætte fokus på bogen som et børnemedie, bl.a. på baggrund af en konstatering af, at der blandt forrige års 100 udlånshit blandt børn kun var to bøger. Projektet introduceredes i september med en reception for børnene, hvor de valgte deres første bog, fik frugt og sodavand og introduceredes til biblioteket. Kort efter mødte den involverede bibliotekar op i de fem 6.-klasser og præsenterede projektet og mulige læseoplevelser. Klassernes dansklærere var de primære samarbejdspartnere. I slutningen af september deltog forskellige hold fra klasserne i en den nationale bogquiz Smart-Parat-Svar. I oktober mødtes eleverne i Arnold Busks boghandel, hvor de ud fra de præsenterede bøger fik lov til at vælge bøger til Lån og Læs-samlingen og blive den første læser af den valgte bog. På hjemmesiden kunne dels læses de indkomne anmeldelser samt hitlister over elevernes foretrukne. Ellers gik kontrakten ud på, at børnene over 8 uger skulle læse c. 1 bog om ugen og anmelde dem på Ikke alle børn levede selvfølgelig op til kontraktforpligtelserne, men læselysten blev sat gevaldigt i vejret, samtidig med at der blev skabt en børneoffentlighed omkring børnebogen. De involverede skoler bragte i deres nyhedsbreve små artikler af børnene om deres deltagelse i projektet. Udover reception og introduktionerne i klasserne afholdtes flere arrangementer. For Bogvogterne, som fungerede lidt separat, men med overlapning fra Boggnaskerne, var der et fantasy-foredrag. I oktober kom den blandt børn og unge enormt populære fantasyforfatter Lene Kaabersbøl, og i november chattede forfatteren Sally Altschuler en time med hver klasse om sit forfatterskab og besvarede spørgsmål, som eleverne havde forberedt ud fra læsning af en af hans bøger. Hele projektet afsluttedes med en forfatteraften med Altschuler, hvor både børn og deres forældre deltog. Hver enkelt elev, der deltog i projektet, modtog et farvestrålende diplom for gennemførelse af biblioteket. Det var et meget bredt udvalg af børnelitteratur, der indgik i Boggnasker -projektets 406 titler, som det blev udvalgt med børnene som medbestemmendende faktor. Fantasy-genren var rigt repræsenteret, de to optrædende forfattere ligeså. Men også en række børnelitterære 20

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over Børn vejledning i biblioteksbetjening af børn IFLA Guideline fra Libraries for Children and Young Adults Section Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over IFLA Postboks

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2003. Litteraturrådets og Dansk Litteraturcenters Handlingsplan 2003

HANDLINGSPLAN 2003. Litteraturrådets og Dansk Litteraturcenters Handlingsplan 2003 HANDLINGSPLAN 2003 Litteraturrådets og Dansk Litteraturcenters Handlingsplan 2003 Litteraturrådet og Dansk Litteraturcenter samarbejder fagligt og ad-ministrativt for at opfylde de formål, der er nedskrevet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje

Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Borgernes kendskab og brug - Baseret på analyse for Tænketanken Fremtidens Biblioteker og tilskud fra udviklingspulje Danskernes Digitale Bibliotek den 2. december 2013 i Nyborg 1 Disposition 1. Undersøgelsen

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

VælgSelv abonnement 2006

VælgSelv abonnement 2006 PDF abonnement på alle emnelister i 2006 Abonnementet omfatter PDF udgivelser af alle emnelister for voksne og børn i 2006: Da Vinci mysteriet og andre lærde mysterier Hus, hjem og have Renæssancen En

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6%

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6% Datasæt for Ejby: Bilag 1 (2.del) Frekvenstabeller Tabel E1 Ejby bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Regnskab for Eurocon 2007, afviklet 21-23 September 2007 i Valby kulturhus

Regnskab for Eurocon 2007, afviklet 21-23 September 2007 i Valby kulturhus Regnskab for Eurocon 2007, afviklet 21-23 September 2007 i Valby kulturhus Indtægter Bidrag fra foreningen Fantastik 10.000 Bidrag fra foreningen Science Fiction Cirklen (SFC) 5.000 Yderligere underskudsgaranti

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Statistisk rapport over bogåret 2007

Statistisk rapport over bogåret 2007 September 2008 Statistisk rapport over bogåret af Ib Tune Olsen, konsulent i Forlæggerforeningen Den totale bogomsætning i forbrugerpriser og inkl. moms blev 4,020 mia. kr. i mod 4,135 mia. kr. i 2006.

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter):

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter): Forberedelse: Vi startede med at indkøbe små kufferter og tasker med vidt forskelligt udseende og så vidt muligt med et udseende i tråd med de udvalgte temaer:eks. Mariehønekuffert til naturemne, Kuffert

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V København, 9. april 2015 Ansøgning om underskudsdækning vedrørende Historiske Dage 2015 Den Selvejende Institution

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN FOR HILLERØD BIBLIOTEKERNE

VIRKSOMHEDSPLAN FOR HILLERØD BIBLIOTEKERNE VIRKSOMHEDSPLAN FOR HILLERØD BIBLIOTEKERNE 2015 1 Forord 2014 var præget af arbejdet med Hillerød Læser. Det er længe siden biblioteket har gennemført et så stort projekt, hvor så mange medarbejdere har

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER

PÅ BIBLIOTEKERNES HYLDER Biblioteker og Borgerservice August 2007 Side 2 Indkøb af medier I begyndelsen var ordet, og ordet var valg. Det ord, hvorpå alle spændende oplevelser, alle oplivende momenter, al mening og al ære afhænger.

Læs mere

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004

Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Forlagsstatistikken 2004 Nettoomsætningen steg 4 % i 2004 Foto: Nils Bjervig Stigningen på 4 % er målt i løbende priser. I faste priser er stigningen på 3 %. Dermed ser det ud til, at de forudgående fem

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Markedsføringsplan. Indhold. 1. Introduktion. 2. Markedsbeskrivelse

Markedsføringsplan. Indhold. 1. Introduktion. 2. Markedsbeskrivelse Markedsføringsplan Indhold 1. Introduktion... 1 2. Markedsbeskrivelse... 1 3. Målsætning og budget... 2 4. Målgruppe... 3 5. Afklaring omkring kommunikation, budskab og virkemidler... 4 6. Medievalg og

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Dette idékatalog repræsenterer besvarelser fra 23 folkebiblioteker i forbindelse med projektet Koncept for bibliotekernes betjening af læsesvage. Det illustrerer

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen

Ansøgningsskema Udviklings- og markedsføringspuljen Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til Udviklingsog markedsføringspuljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1

http://udviklingspuljen.bs.dk/skema_adv.asp?id=5575&pid=935992590743&success=1 Side 1 af 5 Tak for din ansøgning. Den er nu registreret i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Denne kvittering udskrives i 2 eksemplarer: Det ene eksemplar underskrives af den økonomisk ansvarlige og sendes

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002 Øvelse 3 Interview Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU Januar 2002 Udarbejdet af Gruppe 18 ved Ida Cecilie Willemoes-Wissing og Jonas Rabbe Indhold 1. Fremgangsmåde 3 1.1. Anvendt metode 3 1.2.

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere