OMLÆGNING AF S- BANEN TIL METRODRIFT RESUMÉ
|
|
- Christine Bundgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Dokument type Executive summary Dato Maj 2017 OMLÆGNING AF S- BANEN TIL METRODRIFT RESUMÉ
2 INDHOLD 1. UDREDNING OM OMLÆGNING AF S-BANEN TIL METRODRIFT3 1.1 Udredningens resultater Investeringsbehov Udrulningsplan Personaleforhold Metrolignende drift og klassisk drift Opsummering - nøgletal 6 2
3 1. UDREDNING OM OMLÆGNING AF S-BANEN TIL METRODRIFT I medfør af aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 har Rambøll Danmark A/S som hovedrådgiver med tilknyttede internationale underrådgivere gennemført en udredning om omlægning af S-banen til metrodrift. Formålet med udredningen har været at undersøge mulighederne for og perspektiverne i at omlægge S-banen til automatisk og førerløs betjening (metrodrift) i forbindelse med indkøbet af næste generation S-tog. De nuværende S-togs levetid udløber i årene Automatisk og førerløs togdrift kan udgøre fundamentet for en vision om bedre togbetjening for færre penge. Automatisering skaber mulighed for at opnå højere frekvens, større punktlighed, færre aflyste togafgange og lavere omkostninger. En omlægning af S-banen til metrodrift er et selvfinansierende projekt, hvor de nødvendige investeringer forbundet med omlægningen kan betales med de driftsøkonomiske gevinster. Projektet vil tilmed muliggøre en udvidelse af betjeningsomfanget på S-banen i kombination med, at statens udgifter til S-togstogtrafikken reduceres. En omlægning af S-banen til metrodrift er teknisk mulig og kan gennemføres uden væsentlige risici, idet automatisk drift indgår som grundfunktionalitet i Signalprogrammet, der udrulles på S- banen i disse år. Omlægningen til førerløs betjening kræver kun mindre tilpasninger til Signalprogrammet. Prognoser for Hovedstadsområdets udvikling i de næste årtier viser, at der vil ske en betydelig befolkningstilvækst og dermed også en væsentlig forøgelse af trafikken. Trafikmønstrene vil tillige ændres og øges yderligere efter ibrugtagning af Cityringen og letbanen på Ring 3, som går på tværs af S-banens fingre. For at mindske trængslen og understøtte grøn transport skal det offentlige transportsystem smidigt kunne udbygges. Der er derfor behov for, at S-banen også fremover kan drives på en måde, der gør det muligt løbende at tilpasse denne udvikling. En omlægning af S-banen til automatisk og førerløs betjening vil gøre fremtidige driftsudvidelser på S-banen markant mere lønsomme, således at de forventede stigninger i efterspørgslen vil kunne imødekommes uden nødvendigvis at skulle øge statens tilskud til togtrafikken. Betjeningsomfanget vil desuden kunne øges i aften-, weekend- og nattetimerne, hvor der ikke er de samme materiel- og kapacitetsmæssige restriktioner som i dagtimerne, således at S-banen får døgnbetjening, som vi kender det fra metroen. I denne udredning er vurderet hvilke muligheder og perspektiver, der er ved indførelse af førerløs drift af S-togene. Udredningen har omfattet driftsmæssige, kapacitetsmæssige, tekniske, økonomiske og personalemæssige forhold. Mulighederne er sammenholdt med den nuværende drift af S-banen, hvor der er en lokomotivfører i alle tog. 1.1 Udredningens resultater Udredningen viser, at de samlede driftsøkonomiske besparelser forbundet med overgangen til førerløs betjening forventes at overstige udgifterne til de nødvendige investeringer, der er forbundet med projektet. Det vil endvidere være muligt at foretage en udvidelse af betjeningsomfanget på S-banen i kombination med, at udgifterne til S-togstogtrafikken reduceres i forhold til i dag. 3
4 Udredningen har identificeret to overordnede scenarier for en omlægning af S-banen til metrodrift: Scenarie 1: S-banen automatiseres uden at ændre betjeningsomfanget på S-banen i forhold til i dag. Scenarie 1 giver en nettoindtægt på mio. kr. og er samfundsøkonomisk rentabelt med en intern rente på 6 pct. Scenarie 2: S-banen automatiseres, og betjeningsomfanget på S-banen øges med 24 pct. i forhold til i dag. I scenarie 2 opnås 11 pct. flere rejsende i S-togstrafikken årligt. Scenarie 2 giver en nettoindtægt på 309 mio. kr. og er samfundsøkonomisk rentabelt med en intern rente på 9 pct. Besparelserne for hvert af scenarierne er baseret på gennemsnitlig levetid for investeringerne på 30 år og beregnet ved tilbagediskontering af alle investeringer, omkostninger og gevinster til 2016 med en diskonteringsrate på 4 %. En omlægning af S-banen til metrodrift er således et selvfinansierende projekt, der tilmed vil kunne øge betjeningen på S-banen til glæde for passagererne Investeringsbehov I tillæg til de mindre tilpasninger af Signalprogrammet kræver en omlægning af S-banen til metrodrift investeringer i infrastrukturanlæg og nyt førerløst materiel. Dertil kommer merudgifter til drift og vedligehold af en førerløs S-bane. Lokomotivføreren håndterer i dag S-togets ankomst og afgang og sikrer, at S-toget kan køre ind på stationen og åbne og lukke døre ved ankomst og afgang. Ved førerløs drift etableres i stedet et overvågningssystem, der detekterer fremmedlegemer i sporene og om nødvendigt foretager en nødstandsning af et tog. Erfaringer fra andre baner med førerløs drift viser, at der ved etablering af et sådant system kan opnås en sikkerhed ved perronerne, der mindst er lige så høj som ved den nuværende drift. På strækningerne mellem stationer etableres hegn også på broer. På alle stationer etableres mulighed for niveaufri adgang (trinløs indstigning) til toget samtidig med, at toget udstyres med en gap-filler. Herved vil gangbesværede være selvhjulpne ved indog udstigning af toget, hvor det i dag forudsætter indgriben fra lokomotivføreren med forlænget standsningstid som konsekvens. Analysen har vist, at en kombination af 3-vogns togsæt, som kan sammenkobles til op til tre togsæt med en maksimal toglængde på 165 m, vil være mest hensigtsmæssig for at kunne imødekomme passagerbehovet. Der vil ikke være behov for yderligere værksteder eller depotområder i nogen af de to scenarier. Førerløst materiel er dyrere at anskaffe end traditionelt bemandet materiel. Dette udlignes dog af, at førerløse S-tog kan vende hurtigere og dermed har en højere udnyttelsesgrad end bemandede tog, hvormed det samlede materielbehov falder, når systemet gøres førerløst Udrulningsplan Undersøgelserne har vist, at en beslutning om indførelse af førerløs drift på S-banen skal tages, inden indkøb af nye S-tog påbegyndes for at sikre, at de nye S-tog kan anvendes til førerløs drift uden at skulle ændres efter levering. Idet der er tale om et omfattende projekt, der kræver ændringer i infrastruktur, indkøb af nye førerløse tog og gennemførelse af en række tests, vil det være rettidig omhu at træffe beslutning om projektet senest i Udrulningen af førerløs drift på S-banen skal gennemføres på en måde, der påvirker den nuværende drift mindst mulig. For at sikre dette foreslås det at gennemføre udrulningen i faser, hvor den første fase er en pilotfase, som omfatter Ringbanen (Hellerup-Ny Ellebjerg). Pilotfasen 4
5 skal anvendes til at teste løsningen og indsamle erfaringer uden at berøre de øvrige linjer på S- banen. Efterfølgende udrulning af projektet på S-banens øvrige linjer skal herefter ske i etaper, hvor erfaringerne fra Ringbanen nyttiggøres. Hvis der træffes beslutning om at gennemføre projektet senest i 2019 kan pilotfasen på Ringbanen finde sted i årene , mens udrulning på de øvrige strækninger kan finde sted i årene Der er tale om en konceptuel tidsplan, idet projektets udrulning evt. kan udskydes ved at levetidsforlænge eksisterende S-tog, hvilket dog kan blive omkostningsfuldt og påvirke driftsstabiliteten på S-banen negativt. De i udredningen identificerede teknologiske løsninger, som projektet er baseret på, er alle i drift på en eller flere eksisterende førerløse baner i byområder. Den forudsatte udrulningsplan, hvor projektet udrulles i løbet af det næste årti, vil formentlig indebære, at nye teknologier i mellemtiden vil være fremkommet og evt. kan anvendes i forbindelse med projektets endelige udrulning. Disse endnu ukendte teknologier vil potentielt kunne bidrage til at forøge sikkerheden yderligere og dermed udgøre endnu mere attraktive løsninger end de beskrevne også i investerings- og driftsmæssig henseende Personaleforhold Aflønning af driftsvendt personale på S-banen er i dag en væsentlig omkostningsdrivende faktor. Med en omlægning af S-banen til førerløs betjening bortfalder behovet for lokomotivførere og andet driftsvendt personale, mens et mindre antal togstewards vil skulle varetage serviceopgaver, der i dag varetages af lokomotivførerne. Det vurderes muligt at gennemføre projektet uden at skulle afskedige medarbejdere, idet der tages højde for naturlig afgang og potentiel overførsel af medarbejdere til fjernbanetrafikken. Specifikke modeller for håndteringen af overskydende medarbejdere bør undersøges nærmere i en evt. senere fase.. Umiddelbart er personaleproblemstillingen primært et spørgsmål om at fastholde det nødvendige antal medarbejdere på S-banen i omlægningsperioden, idet det må forventes, at nogle medarbejdere kunne overveje at skifte job som følge af en politisk beslutning om at gøre S- banen førerløs. Det skal sikres i projektets timing, at det fornødne antal lokomotivførere er til rådighed i overgangsfasen. Som følge af reduktion af behovet for driftsvendt personale med 90 % vil det inden for hvert af de forslåede scenarier være muligt at øge kapaciteten i perioder, hvor den ikke er fuldt udnyttet, uden væsentlige ændringer af driftsomkostningerne til følge. Dette indebærer, at forretningsmodellen for drift af S-banen med førerløs drift vil være væsentlig anderledes end forretningsmodellen for den nuværende driftsform, hvor driftsomkostningerne er meget afhængige af kørselsomfanget. Således vil den førerløse drift medvirke til en betydelig kapacitetsudvidelse og nye mere fleksible muligheder for driftsafvikling Metrolignende drift og klassisk drift Som en del af udredningsarbejdet er der foretaget en sammenligning af fordele og ulemper ved hhv. klassisk og metrolignende drift på S-banen i forbindelse med en omlægning til førerløs betjening. Klassisk drift indebærer, at der køres med en blanding af hurtigtog, som stopper ved udvalgte stationer, og stoptog, som standser ved alle stationer. Metrolignende drift indebærer, at alle tog standser ved alle stationer. Undersøgelserne viser, at valget mellem de to driftsformer ikke påvirker resultatet af projektet i nævneværdigt omfang. En omlægning af S-banen til automatisk og førerløs betjening kan således gennemføres uafhængigt af valget mellem de to driftsformer. Valget mellem metrolignende og klassisk drift eller evt. en kombination af begge kan træffes i forbindelse køreplanlægningen i 5
6 forlængelse af en omlægning af S-banen til automatisk og førerløs betjening. I dagens situation veksler DSB mellem de to driftsformer henover driftsdøgnet Opsummering - nøgletal De passagervendte og økonomiske nøgletal for projektet fremgår af nedenstående tabeller. Effekterne af projektet er beregnet som deltaomkostninger og -indtægter i forhold til et basisscenarie, hvor materielflåden udskiftes med nye bemandede S-tog, og betjeningsomfanget på S-banen bevares på samme niveau som i dag. Økonomiske effekter ift. basis Nutidsværdi*, mil. kr., 2016 priser Infrastruktur - CBTC opgradering - Trinløs indstigning - Perronkantssikkerhed - Indhegning af baner - Opgradering af kørestrømsanlæg Materiel - Materielbehov - Førerløs teknologi Drift og vedligehold - Materielvedligehold og strømforsyning mv. - Vedligehold af infrastruktur Omkostninger Scenarie 1 Scenarie ** Bygherreadministration Samlede omkostninger Indtægter Billetsalg -39*** Personalereduktion Samlede indtægter Nettoindtægt Tilbagebetalingstid (break-even) 18 år 19,5 år I alt Note: Eventuelle Summeringsfejl skyldes afrunding. *Dette er nutidsværdien for den finansielle analyse og skal ikke forveksles med nutidsværdien tilknyttet den samfundsøkonomiske analyse. **Materielbehovet falder i scenarie 1, selvom produktionsomfanget er uændret i forhold til i dag, da førerløse S-tog kan vende hurtigere og dermed har en højere udnyttelsesgrad. ***Billetsalget falder i scenarie 1, hvilket skyldes marginalt forlængede holdetider ved stationer (og dermed rejsetider) som følge af udskydelige dørtrin (trinløs indstigning). Den marginale ændring påvirker trafikmodelberegningerne, men har næppe nogen betydning i praksis. Passagervendte effekter ift. basis Scenarie 1 Scenarie 2 Produktionsomfang 15,9 mio. togkm 19,7 mio. togkm - Vækst ift. basis 0 % 24 % Antal årlige S-togsrejsende 111,9 mio. 124,7 mio. - Vækst ift. basis 0 % 11 % Antal årlige kollektive rejsende i hovedstadsområdet 373,8 mio. 378,1 mio. - Vækst ift. basis 0 % 1 % Samfundsøkonomi (intern rente) 6,1 % 9,6 % 6
Omlægning af S-banen til førerløs drift
Omlægning af S-banen til førerløs drift Banekonferencen den 14. maj 2018 Page 1 Baggrund den første analyse Screening af mulighederne for automatisk S-banedrift (2013) Nyt signalprogram (CBTC) Næste generation
Læs mereFremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om: Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet 13. december 2017 1 Parterne ønsker
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereVurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen, Thomas Odgaard og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014
Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt NJS 28. februar 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereUdfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis
Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014
Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag
Læs mereAnalyse af mulighederne for automatisk S-banedrift
Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Indhold 1. Sammenfatning... 5 2. Indledning... 8 2.1. Baggrund og formål... 8 2.2. Udvikling og tendenser... 10 2.3. Metode og analysens opbygning...
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereDesuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.
NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen
Læs mereIndtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41780399 Fax 72626790 adjn@tbst.dk www.tbst.dk Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat I forbindelse med genberegninger af de
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereResultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014
Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 203 Offentligt HØRINGSNOTAT Dato J. nr. 27. februar 2017 2017-943 Høringsnotat vedr. forslag om halvtimesdrift på Svendborgbanen 1. Baggrund
Læs mereEffekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel
Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)
O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,
Læs mereMETRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Læs mereSvendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at
Læs mereUdviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
Læs mereBeslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen
Beslutningsgrundlag for nye projekter på S-banen Præsentation for IDA-RAIL 14.12.2017 1 Beslutningsgrundlag nye projekter på S-banen Program Introduktion Hastighedsopgradering på S-banen (kort orientering)
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereScreeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereRegeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport
Regeringen vil fremtidssikre hovedstadens offentlige transport Med regionernes udtræden af den kollektive trafik justeres organiseringen af de kollektive trafikselskaber i hele landet, således at trafikselskaberne
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereUgens gladeste transportnyhed: METRO MELLEM KØBENHAVN OG MALMØ Fortsat undersøgelse af en Øresundsmetro mellem København og Malmø
UGE 24 * 2017 * 1. kvartal * 4. Årgang3 ORIENTERING OG DEBAT OM TRANSPORT * LOGISTIK & INFRASTRUKTUR I EU Ugens gladeste transportnyhed: METRO MELLEM KØBENHAVN OG MALMØ Fortsat undersøgelse af en Øresundsmetro
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere1 Baggrund. 2 Forudsætninger
LETBANESEKRETARIATET TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Forudsætninger 2 3 Driftsudgifter for etape 1 som
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt S-tog Køreplan 2019 DSB Flemming Jensen Februar 2019 Velkommen til DSB Dagsorden: Kundevækst på S-banen Kontraktuelle krav
Læs mereNOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mereNotat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mereTrafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling soeren.bom@regionh.dk 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereEvaluering af Tølløsebanen
Evaluering af Tølløsebanen Baggrund I budgetaftalen for 2011 i Region Sjælland fremgik, at Frem mod trafikbestillingen for 2012 og budgetlægningen for 2012 vurderes det, om der kan foretages omlægninger,
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereRegion Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.
Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning
Læs mereKøbenhavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Læs mereStart / Slut Hovedbanegården Nørreport St. Ballerup St. Herlev St.
Notat Til: Frederikssund Kommune Dokumentnummer 375876 Dato 18 12 2018 Sagsbehandler: JLB Direkte: +45 36 13 16 83 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Fremtidig kollektiv trafik i Frederikssund Kommune
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs merePrincipaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen
København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereScreeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI
v/ Preben Vilhof, COWI 1 Baggrund Banebetjening i Esbjerg og Varde Kommuner De fem største byer i korridoren Ribe Bramming Esbjerg Varde Oksbøl > 100.000 indbyggere. Den praktiske tilgang: Jernbanen som
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Nedenstående tabel viser antallet
Læs mereMuligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik
Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Baggrund I budgetaftalen for 2015 indgår, at der i 1. kvartal 2015 træffes beslutning om rammerne for budgettet for
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereSvaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 3. maj 2018 2018-6509 Bilag 1 DSB s køreplanforslag for fjern- og regionaltogtrafikken i 2019 I dette bilag
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede
Læs mereTransport DTU 16. august 2017/nipi
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.
Læs mereKapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Læs mereUdvidelse af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT UDBYGNING AF DEN KOLLEKTIVE TRAFIK I KØBENHAVN 13-04-2012 Sagsnr. 2012-42159 Dokumentnr. 2012-292164 Udvidelse af screeningsfasen Sagsbehandler
Læs mereNordjyske Jernbaner A/S. Velkommen videre
Nordjyske Jernbaner A/S Velkommen videre Fusion af 2 traditionsbundne privatbaner i 2001 Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Etableret 1890 Hirtshalsbanen A/S Etableret 1925 Hovedaktionær NT/Region
Læs mereUdvikling af et BRT buskoncept
Udvikling af et BRT buskoncept Thomas Damkjær Petersen Projektleder Trafik- og rådgivningscenter E-mail: tdp@moviatrafik.dk - og hvordan kan det anvendes? 1 Movia, 12. juni 2014 Agenda Del 1: Baggrunden
Læs mereNotat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018
Notat Til: Albertslund Kommune Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER
Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning
Læs mereJeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.
MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K (ministersvar@ft.dk) Dato J. nr. 2. februar 2018 2016-5694 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71
Læs mereKøbenhavns Ældreråds høringssvar af forslag til nyt lokalt busnet
Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Københavns Ældreråds høringssvar af forslag til nyt lokalt busnet Københavns Ældreråd takker for høring modtaget den 5. januar 2018 af forslag til nyt lokalt
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs merePolitisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013
Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereGenudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereF L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.
JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør
Læs mereTrafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereUNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereBesvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 110 Offentligt TALEMANUSKRIPT Besvarelse af samrådsspm. L og M vedr. Nordvestbanen Side 1 af 8 Samrådsspm. L Et faktuelt spørgsmål
Læs mereTrafikplan for jernbanen Trafikdage den 26. august 2008
Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Trafikdage den 26. august 2008 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra år 2006: Trafikplanen omhandler offentlig servicetrafik Udarbejdes mindst
Læs mereMobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018
Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018 Trafikplan 2016 - highlights Trafikplan 2016 indeholder bl.a.: Aftale om et nyt strategisk busnet - Nyt bynet
Læs mereS-banens konkurrencedygtighed og passagergrundlaget
S-banens konkurrencedygtighed og passagergrundlaget Trafikdage 28. august 2018 Professor Otto Anker Nielsen Transport DTU Mio. rejser S-tog har fået flere kunder 120 115 110 105 100 95 90 Ny køreplan Nattog
Læs mereKøbenhavns kommune har bedt Movia konsekvensvurdere en række forslag til forbedret betjening af Folehaven. Forslagene er:
Notat Til: Københavns kommune Kopi til: Hvidovre kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 14. juni 2013 Busbetjeningen
Læs mereTrafikplan for jernbanen Bilagsrapport, høringsudgave
Trafikplan for jernbanen 2008- Bilagsrapport, høringsudgave Maj 2008 3 Trafikplan for jernbanen 2008- Indhold Indhold Bilag 1: Trafikeringsmodel 5 9 Bilag 3: Banekapacitet og udnyttelse 25 5 Trafikplan
Læs mereIII Værebroparken - Bagsværd st. - Gladsaxe Trafikplads - Søborg Torv - Buddinge st.
Notat Til: Gladsaxe Kommune Kopi til: 676416 Sagsbehandler CNR Direkte 36 13 16 79 Fax 36 13 20 93 CNR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. januar 2010 Trafikbestilling til år 2011
Læs mereBRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore
Læs mere