Inklusion anerkendelse og stigmatisering i forbindelse med ADHD 7. semester, Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet
|
|
- Klaus Mørk
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Inklusion anerkendelse og stigmatisering i forbindelse med ADHD 7. semester, Socialrådgiveruddannelsen Aalborg Universitet Udarbejdet af: Anne-Marie Helenius Christensen Studie nr.: Gruppe nr.: 66 Vejleder: Gitte Vestby Anslag incl. mellemrum:
3 Indholdsfortegnelse Emne... 3 Problemfelt... 3 Problemstilling... 3 Afgrænsning... 4 Problemformulering... 4 Begrebsafklaring... 4 ADHD... 4 Det almene skolemiljø... 5 Inklusionsbegrebet... 5 Relevans for praksis samt udvikling af socialt arbejde... 5 Metodeafsnit... 6 Videnskabsteoretisk tilgang... 6 Valg af empiri... 6 Valg af teori... 7 Erving Goffman... 7 Daniel Stern... 7 Analysestrategi... 7 Projektdesign... 8 Refleksioner over analysestrategi og design... 8 Juridiske overvejelser om fremskaffelse af empiri... 9 Litteraturliste
4 Emne Hverdagslivet i Danmark er et socialt, kulturelt og identitetsmæssigt forehavende, og børn og unge lever i. De bliver påvirket af mange forskellige arenaer i forhold til det familiære og i institutionsmiljøet. Jf. Dagstilbudsloven og Folkeskoleloven skal børn støttes i at opleve en sund udviklingsproces, hvilket understøtter tankegangen om et helhedssyn, da det dermed er vigtigt at være opmærksom på den generelle trivsel hos barnet. Undervisningsministeriet målsætning, at 96 procent af folkeskolens elever er en del af den almene undervisning i 2015, er næsten blevet indfriet, da tallet i skoleåret 2014/2015 vidste 95,2, procent. 1 Inklusion tankegangen handler om et skifte i perspektiv, da fokusset er flyttet fra det enkelte barn til fællesskabet. Ved inklusion skal barnet opleve at være en værdifuld deltager i både det sociale og faglige fællesskab, da dette er vigtigt for at kunne lære noget og samtidig kunne udvikle sig. Problemfelt Vi lever i et diagnosesamfund, hvor antallet af personer, der får stillet en diagnose, er steget voldsomt, og denne diagnosetænkning gør endvidere, at det der kunne være et socialt og strukturelt problem bliver individualiseret og overført til det pågældende barn. Det er et spændende felt, hvor der ikke findes én fast løsning, der tilgodeser alle børn samtidig. Når et socialt problem opstår, bliver det ofte opfattet som en social afvigelse, hvilket medføre en vis form for sanktion fra samfundets side. Samfundet og dennes opfattelse af dette bevirker, at omgivelserne besidder en magt i forhold til, hvem der bliver stemplet. Det hele er en form for social proces, hvorigennem menneskers normale sociale identitet ødelægges som følge af omgivelsernes reaktion, kategorisering og bedømmelse. Problemstilling Aftalen om inklusion blev gennemført samtidig med skolereformen i skoleåret 2014/2015, og indebar, at specialbørn skulle inkluderes i almene folkeskoleklasser 2. Det overordne formål har været, at flere børn skal få en hverdag med fællesskab frem for at blive ekskluderet i specialklasser. Vi prøver at lære vores børn, at vi er forskelige, og at det er i orden ikke at være ens. Mange mennesker er berørte at psykiske sygdomme, men alligevel er det ikke noget, vi går og taler om i dagligdagen. Psykiske sygdomme er svære at se og forholde sig til for udefrakommende mennesker. Samtidig er psykiske sygdomme stadig forbundet med en del uvidenhed, som dermed er medskaber af usikkerhed og fordomme. 1 besøgt d. 9. september besøgt d. 9. september
5 Afgrænsning Eksempelvis SFI, har lavet nogle undersøgelser i forhold til diagnoser og stigmatisering, men dette har aldersmæssigt været med voksne, som bor i egne boliger. Derfor og ud fra egen interesse har jeg valgt at beskæftige mig med målgruppen på mellemtrinnet i folkeskolen, da det er en alder, som er på vej ind i puberteten, hvor socialisering spiller en vigtig rolle for deres identitetsdannelse og danner grundlag for deres voksenliv. Denne socialisering, eller mangel på samme, og dannelse af identitet giver sammen med en diagnose en ekstra sårbarhed, som man som fagperson skal være ekstra opmærksom på. Desuden er jeg af den overbevisning, at denne aldersgruppe er bevidst om deres egen diagnose, og hvilken problematikker det kan skabe i deres dagligdag samt sætte ord på de følelser, som vil være i spil. Da der findes cirka 450 forskellige psykiatriske diagnoser, har jeg valgt at tage udgangspunkt i én konkret diagnose nemlig ADHD, da det er en diagnose, som der har været og stadig er en mærkant stigning i, og den dermed berører mange børn og unge samt deres familie. ADHD regnes for at være den diagnose af psykiske sygdomme, som er hyppigst indenfor børneområdet. Der vurderes at 3-5 % opfylder de diagnostiske kriterier for diagnosen 3 På grund af deres impulsivitet reagerer børn med ADHD ofte mere følelsesbetonet. De kan derfor fremstå som aggressive, uhøflige og humørsvingende overfor personer, som er uvidende omkring de problematikker, som diagnosen indeholder. Da det er en målgruppe af børn, hvor mange, diagnosen til trods, skal inkluderes, finder jeg det naturligt at beskæftige mig med det primære skolemiljø i den almene skole. Da de mangler færdighederne til at vise en mere hensigtsmæssig adfærd, vil det naturligvis spille en rolle i den interaktion, der finder sted med omverdenen, og jeg vil derfor holde mit fokus på det sociale aspekt, og hvilke oplevelser de har i dagligdagen i forhold til stigmatisering eller anerkendelse, og prøve at vurderer, hvordan det kan spille ind på deres fremtidige socialisering. Problemformulering Hvordan har de oplevelser på baggrund af stigmatisering eller anerkendelse, som elever fra mellemtrinet med en ADHD diagnose får i forbindelse med interaktionen i den almene skole, indflydelse på deres fremtidige socialisering? Begrebsafklaring ADHD ADHD er en forkortelse af Attention Deficit/ Hyperactivity Disorder. Altså en forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Undersøgelser viser, at både børn og voksne med ADHD har en lavere mængde dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof, der blandt andet styrer de dele af hjernen, som er med til at kontrollere bevægelser, regulere opmærksomhed og påvirke motivationen. Man kender endnu ikke alle årsagerne til ADHD, men ifølge forskere er diagnosen i procent af tilfældene arveligt betinget eller skyldes ADHD miljøpåvirkninger under graviditeten. Graden af ADHD kan variere, og betyder derfor, at børn med ADHD er ligeså forskellige fra hinanden som andre børn. Fælles for 3 besøgt d. 17. september
6 dem er, at de i dagligdagen oplever nederlag, da de har svært ved at leve op til det, som omverdenen forventer af dem, og når de alligevel forsøger at leve op til kravene, bliver de ofte mødt med kritik, fordi resultatet ikke er tilfredsstillende. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: 1. ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse 2. ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet 3. ADHD kombineret Børn med ADHD har ofte også andre psykiske vanskeligheder: Mange har sproglige eller sprogafhængige indlæringsvanskeligheder, søvnforstyrrelser, angst og autistiske træk. 4 Det almene skolemiljø I formålsparagraffen i Folkeskoleloven står følgende: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Der står ligeledes i lovgivningen, at undervisningen består af en række obligatoriske emner samt understøttende undervisning i den 10 årige periode, der er undervisningspligt i Danmark. Inklusionsbegrebet Undervisningspligten gælder alle børn og unge, også selv om der er nogle behov hos det enkelte barn, som der skal tages specielle hensyn til jf. Folkeskolelovens kap. 2 3 stk. 2. Aftalen om inklusion, hvor flere børn med særlige behov skal inkluderes i folkeskolens almindelige undervisning, blev indgået af et bredt flertal i Folketinget i Inklusion kan være vanskeligt at definere, og man påhæfter det ofte børn med særlige behov, som skal inkluderes i den almene folkeskole. Jeg vil dog påpege, at Aalborg Kommune med deres Inklusionsstrategi tænker det ind over alle børn, da det er vigtigt at alle er deltager i og oplever sig som en del af fælleskabet i skoleregi. Relevans for praksis samt udvikling af socialt arbejde Et emne som ensomhed er meget oppe at vende i disse tider, da der er flere undersøgelser, som påpeger, at flere og flere føler sig ensomme, dette være sig både ældre og yngre. Ensomhed og inklusion vil på alle måder komme til at berører mit fremtidige arbejde som socialrådgiver, da jeg påtænker at arbejde indenfor skoleregi. Det vil ligeledes være to emner, som vil berøre mange andre områder indenfor socialrådgiverfaget, da eksempelvis arbejdsløshed også kan forbindes med ensomhed og henholdsvis 4 besøgt d. 17. september KHfk_AkM&url=http%3A%2F%2Freferater.aalborgkommune.dk%2FPdf.aspx%3Fpdfnavn%3D pdf%26type%3Dbilag%26id%3D38856&usg=AFQjCNFhYTLvip6yhIpxSm4jUOYixc6fLg&bvm=bv ,d.bGQ besøgt d. 15. september
7 inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet og i fællesskabet. Overordnet kan alle grupper af mennesker, der ikke i almindelighed anses for afvigende eller marginaliserede, fra tid til anden opleve at blive stigmatiserede. Stigma forekommer i bund og grund alle steder, hvor der findes identitet, og er et relevant emne da samfundet opstiller måder at inddele mennesker i kategorier på, og det beslutter hvilke egenskaber, der skal opfattes som sædvanlige og naturlige kriterier for hver af disse kategorier. Endvidere finder jeg min problemformulering relevant, da det er vigtigt, at vi får analyseret hvilke problemer, børnene selv oplever i forbindelse med interaktionen i deres skoletid, således vi kan forebygge og gøre brug af dette ved videre inklusion i Folkeskolen. Det er vigtigt, der er fokus på kvaliteten af inklusionen, og det ikke bare bliver et måltal. Ellers vil det samfundsmæssigt koste mange økonomiske ressourcer, grundet det stigende antal med diagnosen ADHD, og vi ikke har været opmærksomme på de udefinerede behov, der måtte være. Metodeafsnit Videnskabsteoretisk tilgang Systemets håndtering af børnenes vanskeligheder i dagligdagen, får betydning for deres egne og omgivelsernes håndtering af de udfordringer, der følger med en diagnose. Desuden kan det havde betydning for deres mestring i forhold til dette. FN s Børnekonvention påpeger forpligtigelser til at inddrage barnets egne synspunkter på forhold, som har betydning for deres liv. Jeg synes personligt, det er vigtigt at høre barnets egne holdninger og synspunkter, og kan godt se vigtigheden af, at de er aktive aktører i deres eget liv og får indflydelse, diagnose til trods. Da jeg vælger at se det ud fra den diagnosticeredes perspektiv og dennes selvopfattelse, vil der være tale om en interaktionistisk tilgang, da jeg vil få min fokus på selve samspillet mellem de mennesker, og den kommunikation der sker i nuet. Dette kan relateres til et humanistisk perspektiv, hvor netop mennesket sættes i fokus, hvilket er en central del af det almene værdigrundlag i socialt arbejde (Harder og Nissen, 2011: ) 6. Valg af empiri På baggrund af min problemformulering og den videnskabsteoretiske tilgang, vil jeg fortage et kvalitativt studie. Observation og interview kunne i sammenhæng give rigtig god mening, men det vil være meget tidskrævende, og jeg har derfor ikke muligheden for dette. Derfor for har jeg valgt at benytte mig af et interview. Helt konkret et semistrukturerede interview, da denne metode vil give mig en mulighed for at styre interviewet, samtidig med at deltageren frit kan besvare spørgsmålene, hvilket vil være nyttigt, da det er komplekse og personlige spørgsmål, der skal svares på (Kruuse, 2007: s ) 7. Jeg vil foretage interviewet af en med diagnosen ADHD. Dette skal gerne være en person, som er blevet inkluderet i en almen klasse, og hvor der på skolen er et sideløbende spor med speciel klasser, således der 6 Harder, Margit, Maria Appel Nissen: Helhedssyn i socialt arbejde, Akademisk Forlag, 1. udgave 1. oplag, Kruuse, Emil: Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, Dansk Psykologisk Forlag, 6. udgave 1. oplag,
8 kan drages nogle paralleller. Er der tid og mulighed for det, kunne det være ønskeligt at foretage et yderligere interview med samme udgangspunkt, for at kunne understøtte reliabiliteten. Når det drejer sig om kvalitative metoder og en tilgang ud fra barnets perspektiv, finder jeg den fænomenologiske tænkning velfungerende som udgangspunkt. Dette på grundlag af, at det er en forståelse, som peger på at kunne forstå fænomener ud fra aktørenes egne perspektiver og beskriver verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er det, som mennesket opfatter det som. Det er en forståelse som skulle åbne min bevidsthed, således at fænomenerne træder frem så klart som muligt uden at blive påvirket af min egne forforståelse og fordomme(harder og Nissen, 2011: ) 8. Valg af teori Erving Goffman Da ADHD hos børn og unge gerne kommer til udtryk gennem problemer med opmærksomhed og en udad regerende adfærd, og de dermed ofte virker forstyrrende på deres omgivelser, kan dette kræve stor forståelse og støtte hos omverdenen. De har stor risiko for at støde ind i mange nederlag i løbet af dagligdagen både socialt og fagligt. Samfundet har nogle normer og regelsæt, man skal følge, og på baggrund af disse værdier og egenskaber har man en forestilling om, at alle børn og unge er på en bestemt måde. Men dette kan unge med ADHD have svært ved at leve op til. På baggrund af denne stereotype klassificering er der risiko for, at man stigmatiserer unge med ADHD, da deres symptomer er direkte modsætninger til denne klassificering. Derfor vil jeg benytte Erving Goffmans teori om stigmatisering, da min problemformulering lægger op til at undersøge den sociale interaktion, som finder sted mellem stigmatiserede og såkaldt normale mennesker. Goffman mente, at man stigmatiserer ved at bruge sygdomsbetegnelser eller gøre brug af diagnoser om personer. Han mente, at det har en lang række negative konsekvenser for personens selvforståelse og den måde, hvorpå andre responderer på vedkommende. Hans teorier er baseret på observationer af mennesker almindelige omgang med hinanden og de sociale regler, som styrer alle vores forskelige handlinger i social interaktion (Goffman, 2009) 9. Daniel Stern I dag udvikles mange børn og unges selvoplevelse i samspil med mange forskellige personer grundet den store tilknytning til pasnings- og institutionsinstitutioner, og det er derfor vigtigt at påpege, at der mangler den stabilitet, tryghed og forudsigelighed, der er vigtig for mange af de unge, der vil danne grundlag for undersøgelsen af min problemformulering. Som sekundær teori kunne det være relevant at inddrage Daniel Stern, da han fandt, at barnets selvudvikling og selvdannelse er vigtig i forbindelse med socialisering, og han var optaget af samspillet med den helt nære person (Hauge og Brørup, 2005: s ) 10. Analysestrategi Min fortolkning af det empiriske materiale er ud fra en hermeneutisk tilgang, da det er én ud af mange fortællinger. Samtidig er den menings og helhedsorienteret i sin tilgang, og forsøger at forstå det unikke ved det specifikke menneske gennem indlevelse og meningsfyldt helhed, som kan beskrives ved den 8 Harder, Margit, Maria Appel Nissen: Helhedssyn i socialt arbejde, Akademisk Forlag, 1. udgave 1. oplag, Goffman, Erving: Stigma, om afvigerens sociale identitet, Samfundslitteratur, 2. udgave, Hauge, Lene, Mogens Brørup: Gyldendals psykologi håndbog, Gyldendal, 3. udgave 2. oplag,
9 hermeneutiske cirkel, som viser samspillet mellem det specifikke og helheden. Det vil sige, man skal forstår delelementer for at forstår helheden, men samtidig skal man kunne forstå helheden for at kunne forstå de enkelte delelementer (Kruuse, 2007: kap. 13 ) 11. Projektdesign Ud fra den valgte problemformulering samt teori- og metodevalg, kommer mit projektdesign til at se ud som følgende: Problemformulering: Hvordan har de oplevelser på baggrund af stigmatisering eller anerkendelse, som elever fra mellemtrinet med en ADHD diagnose får i forbindelse med interaktionen i den almene skole indflydelse på deres fremtidige socialisering? Goffman stigma Teori: Stern selvudvikling Empiri: Interview af en eller flere elever med diagnosen ADHD på en skole, hvor der både er specialklasser for ADHD børn, og der samtidigt bliver satses på inklusion. Eleven selv er inkluderet i en almen klasse på skolen. Analyse Konklusion Refleksioner over analysestrategi og design Jeg skal være opmærksom på at, diagnosen kan give nogle udfordringer eksempelvis i forbindelse med deres kognitive og sociale udvikling. Samtidig kan min tilstedeværelse og vores indbyrdes relation påvirke svarene, da jeg er udefrakommende, og jeg skal dermed være indforstået med at validiteten afhænger af ærligheden hos den interviewede. Endvidere er et interview en genfortælling af, hvordan specifikke individer forstår bestemte situationer, og den sociale eksklusion, som mange med en psykisk sygdom 11 Kruuse, Emil: Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, Dansk Psykologisk Forlag, 6. udgave 1. oplag,
10 oplever, behøver ikke umiddelbart være følge af stempling og kulturel stereotypificering, men af selve deres sygdom og dens symptomer. Derfor gælder det om at lave en god interviewguide, der bygger på viden om den person og det konkrete, jeg er interesseret i at undersøge nærmere. Jeg skal derfor fra starten være opmærksom på, hvilke ting, jeg ønsker at få svar på og holde fokus omkring dette. Juridiske overvejelser om fremskaffelse af empiri I forbindelse med mit interview skal jeg være opmærksom på hvilken form for anonymitet, jeg tilbyder. Hermed tænker jeg på, om jeg kan tilbyde fuld anonymitet, hvor jeg ikke kender personens identitet, eller anonymitet, hvor personens navn ikke nævnes i forbindelse med opgaven og ved fremlæggelser. Samtidig skal jeg være opmærksom på personens alder, og at der desuden vil blive tale om personlige spørgsmål om livsvilkår og livssituation, så der bør af den grund hentes informeret samtykke fra værge. Tavshedspligten er også en vigtig del af opgaven, da jeg ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som jeg vil blive bekendt med. Jeg skal naturligvis behandle de indsamlede data med respekt og tage nødvendige forhåndsregler i forhold til, at de ikke kommer i uvedkommendes kendskab og tage udgangspunkt i god databehandlingsskik. Litteraturliste besøgt d. 9. september besøgt d. 9. september besøgt d. 17. september besøgt d. 17. september NaGoorIAhUCnXIKHfk_AkM&url=http%3A%2F%2Freferater.aalborgkommune.dk%2FPdf.aspx%3Fp dfnavn%3d pdf%26type%3Dbilag%26id%3D38856&usg=AFQjCNFhYTLvip6yhIpxSm4jUOYixc6fLg&bvm=bv ,d.bGQ besøgt d. 15. september 2015 Harder, Margit, Maria Appel Nissen: Helhedssyn i socialt arbejde, Akademisk Forlag, 1. udgave 1. oplag, 2011 Hauge, Lene, Mogens Brørup: Gyldendals psykologi håndbog, Gyldendal, 3. udgave 2. oplag, 2005 Kruuse, Emil: Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, Dansk Psykologisk Forlag,
Kreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereFagplan for valgfag i folkeskolen
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereTitelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner
Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereEfterværn og udslusning. - At være ny i samfundet
Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereVedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereUndervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
Læs mereKAPITEL 1: INTRODUKTION... 19
Forord... 8 Resumé... 10 English summary... 14 Læsevejledning... 18 KAPITEL 1: INTRODUKTION... 19 Indledning... 19 Problemformulering... 24 Et historisk tilbageblik på inklusion... 26 Integration som begreb...
Læs mereNÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018
NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereFamiliebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
Læs mereDiagnose opfattelse og selvopfattelse
Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereIndholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse Emne; Indledning; Problemfelt; Problemformulering Problemstillinger...
Indholdsfortegnelse M12 Projektbeskrivelse... 2 Emne;... 2 Indledning;... 2 Problemfelt;... 3 Problemformulering... 5 Problemstillinger... 5 Afgrænsning;... 5 Socialfaglig relevans;... 5 Videnskabsteoretisk
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 9b Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 26. april 2017 Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereÅbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS
Livskriser og psykisk mistrivsel kan ramme alle også dine medarbejdere Den 25. april 2017 hos Psykiatrifonden Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS EN
Læs mereIdræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD
Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereDYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV
DYSLEKSI I ET LIVSPERSPEKTIV PÅ SPORET AF STIGMA, HANDICAPFORSTÅELSE, IDENTITET OG LIVSKVALIT ET CPH 2019 mandag 5. august 2019 Gitte Skipper giski@aarhus.dk EN INTERESSE OG NYSGERRIGHED OPSTÅR Samtale
Læs mereIndivid Institution og Samfund
Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereBilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme
Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet
ADHD hos voksne Den 5. oktober 2013 V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet Hvorfor interessere sig for lidelsen ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereVelkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme
Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Prøve A - Pædagogik synops D. 21/9-07
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. Den almene dannelses tænkning...2 5. Selvdannelsestænkningen...3 6. Etik og selvdannelse...4 7. Den tavse viden...5
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs meremed særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge
Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereH O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M
H O V E D S T A D E N S P Æ D A G O G S E M I N A R I U M KOL Samtænkning mellem skole og SFO Individuel opgave 2. semester 2007 Afleveret 21. december 2007 kl. 12.00 Navn på vejleder Esben Studerende
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereBØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.
CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereInklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013
Inklusion i skolen ADHD-foreningen afd. Nordsjælland 21. november 2013 Inklusion Dagsorden Hvad er inklusion? ADHD og inklusion Hvad kan der gøres i skolen? Inklusion Kort introduktion til inklusionsbegrebets
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mere