Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser"

Transkript

1 S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

2 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Grønland, Thule, plutonium, ulykke, forurening, stråledoser, risikovurdering Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato:??. oktober 2011 Format: pdf Forsidefoto: Svend K. Olsen Tryk og layout: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S, Herstedvang 10, 2620 Albertslund Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Risø DTU, december 2011.

3 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser Baggrund I januar 1968 forulykkede et amerikansk B52 bombefly på havisen i nærheden af Thulebasen i Grønland. Ved ulykken blev radioaktive stoffer fra de ødelagte kernevåben spredt med røg fra det brændende flybrændstof. Hovedparten af de radioaktive stoffer faldt ned på isen omkring ulykkesstedet og blev efter ulykken ryddet op af USA. Mindre mængder af de radioaktive stoffer blev båret af vinden mod syd ind over land. I årene efter ulykken har Risø foretaget flere undersøgelser af havmiljøet og konstateret betydelig forurening på havbunden under ulykkesstedet med ringe overførsel til dyr og havplanter. I 2003 blev der konstateret forurening på landjorden ved fangstpladsen Narsaarsuk, der ligger ved kysten 8 km syd for ulykkesstedet. Det blev besluttet at gennemføre undersøgelser af forurening på landjorden for at vurdere mulig risiko for mennesker ved at færdes i de undersøgte områder og indånde radioaktive partikler, som kan hvirvles op fra jorden af vind og støvende aktiviteter. Resultaterne af undersøgelserne er samlet i en rapport fra Afdelingen for Strålingsforskning på Risø DTU og de tilhørende vurderinger af stråledoser er givet i en rapport fra Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen. Nedenfor er givet en fælles kort sammenfatning af de to rapporter med tilhørende konklusioner og anbefalinger. Undersøgelser Undersøgelserne foregik ved at indsamle jordprøver og foretage målinger i Thule-området i sommermånederne 2007 og Ud over Narsaarsuk omfattede de undersøgte områder Thulebasen, Saunders Ø, Wolstenholme Ø, Kap Atholl (ved kysten 15 km syd for Narsaarsuk, benyttes i nogen grad til rekreative formål), Grønnedal (fangstområde ved kysten Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 3

4 20 km syd for Narsaarsuk) og Moriusaq (40 km nordvest fra Thulebasen). Kort over området Oversigtskort over Thuleområdet med angivelse af ulykkesstedet (stjerne) samt fangstområdet ved Kap Atholl, Grønnedal, Narsaarsuk, Saunders Ø, Wolstenholme Ø, Thulebasen og bopladsen Moriusaq. Thuleområdet er karakteriseret ved uvejsomt terræn og skiftende vejrforhold. Projekt deltagerne benyttede motorbåd og terrængående køretøjer som transportmidler fra Thulebasen til de undersøgte lokale områder bl.a. med transport af udstyr til Narsaarsuk. I de lokale områder blev undersøgelserne hovedsagelig foretaget til fods. Ved Narsaarsuk, hvor der tidligere var konstateret forurening, blev indsamlet et stort antal jordprøver samt prøver af luft, regn og partikler i luft og på jord. Opsamling af luft-, regn- og partikelprøver fandt sted over perioder på 2-8 ugers varighed i 2007 og Desuden blev der foretaget supplerende målinger med bærbart udstyr af forurening på jorden på steder med forhøjede forureningsniveauer. De indsamlede prøver blev transporteret til Risø DTU og analyseret i laboratoriet for indhold af radioaktive stoffer. Analyserne omfattede isotoper af plutonium samt americium, der stammer fra en urenhed i plutonium. Resultater af radioaktivitetsmålingerne Analyser af jordprøver har vist stor variation af radioaktiv forurening i nærheden af Naarsaarsuk. Resultaterne varierer fra baggrundsniveau for plutonium på Bq m -2 til over 1 MBq m -2. Høje niveauer af forurening forekommer pletvis på steder, der vender mod nord og er fugtige i sommerperioden, og skyldes formentlig aflejring og efterfølgende smeltning 4 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

5 af sne forurenet efter ulykken. Forureningen findes hovedsagelig i de øverste jordlag 0-2 cm. Den samlede mængde plutonium i jorden ved Narsaarsuk er skønnet til 0,1 kg, hvilket kan sammenholdes med en skønnet mængde på havbunden på 1 kg ud af en samlet mængde på 7-8 kg, som bomberne fra det forulykkede B52 fly er vurderet at indeholde. Området ved fangstpladsen Narsaarsuk er blevet opmålt systematisk for radioaktiv forurening, men det var ikke muligt at foretage en systematisk undersøgelse af hele regionen for forhøjede niveauer. Det kan derfor ikke udelukkes, at der findes flere steder end de, der nu er fundet med forhøjede niveauer af forurening. Analyser af jordprøver fra Kap Atholl og Grønnedal viste forureningsniveauer lavere end ved Narsaarsuk, men tydeligt over baggrundsniveau. Analyser af jordprøver fra Thulebasen, Moriusaq, Saunders Ø og Wolstenholme Ø viste indhold af radioaktivitet på baggrundsniveau, dvs. uden tegn på forurening fra flyulykken i Ved Narsaarsuk blev der fundet ganske små mængder plutonium i luftpartikler opsamlet på luftfiltre og klæbefolier. For begge prøvetypers vedkommende svarer mængderne til luftkoncentrationer af samme lave niveauer, som man finder i Europa. Regnprøverne opsamlet ved Narsaarsuk indeholdt ligeledes små mængder af plutonium, som svarede til meget lave luftkoncentrationer. Ingen af luft- og regnprøverne fra Narsaarsuk viste tegn på partikler med forhøjet indhold af plutonium. Rapporterne om landforureningen i Thule Thule-2007 Investigation of radioactive pollution on land, Risø DTU 2011, Risø-R-1781(EN), risoe.dtu.dk/knowledge_base/publications/ Reports/ris-r-1781.aspx Thule-ulykken, Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden, Statens Institut for Strålebeskyttelse 2011, Thule/SIS_Thule_rapport_2011_DA.pdf Vurdering af stråledoser Mulig risiko for mennesker ved at færdes i de undersøgte områder er vurderet ved at se på alle de måder personer vil kunne udsættes for bestråling på fra de radioaktive stoffer, der blev spredt efter Thule-ulykken. For hver bestrålings- Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 5

6 måde er de tilhørende stråledoser beregnet ud fra de målte forureningsniveauer og en række antagelser om ophold i området og lignende. De forurenende radioaktive stoffer i Thule udsender ikke gennemtrængende stråling af betydning, hvorfor ophold i områderne ikke medfører, at man bestråles udefra, som det kendes fx fra en røntgenundersøgelse. Bestråling kan derfor kun ske, hvis man får de radioaktive stoffer ind i kroppen, så denne bliver bestrålet indefra. Dette kan ske, hvis de radioaktive stoffer forekommer på en form, hvor de enten kan indtages i kroppen ved indånding, ved spisning af forurenede fødevarer eller gennem sår og rifter i huden. Som reference for vurdering af beregningerne er det på baggrund af internationale anbefalinger valgt at sammenholde de beregnede årlige stråledoser med en stråledosis på 1 msv pr. år. Dette Thule-referenceniveau danner udgangspunkt for vurderingen af, om der er behov for særlige kontrol- eller beskyttelsesforanstaltninger som følge af landforureningen i Thule-området. Til sammenligning med Thule-referenceniveauet kan det nævnes, at grønlændere og danskere modtager ca. 1 msv pr. år fra naturligt forekommende strålekilder i form af kosmisk stråling fra verdensrummet og naturligt forekommende radioaktive stoffer i jord, byggematerialer og fødevarer (naturlig baggrundsstråling). Endvidere er den danske dosisgrænse for enkeltpersoner i befolkningen for planlagt bestråling fra alle strålekilder også 1 msv pr. år. En stråledosis på 1 msv pr. år er uden helbredsmæssig betydning. Stråledosis fra indånding Stråledosis fra indånding af radioaktive stoffer ved ophold i området er beregnet ud fra de målte koncentrationer af plutonium i luften for en person, der antages at opholde sig 14 dage om året i området. Resultatet er en stråledosis på 0, msv pr. år. Dette er en ekstremt lille stråledosis. Stråledosis fra spisning af moskusoksekød Kød fra moskusokser udgør den væsentligste del af landpattedyr i kosten for den lokale befolkning fra Thule-området. Der er ikke foretaget målinger af plutonium og americium i moskusoksekød fra Thule-området eller andre steder i Grønland. Generelt gælder dog, at plutonium optages meget dårligt fra fordøjelsessystemet hos både mennesker og dyr, herunder drøvtyggere, som moskusokserne tilhører. Muligheden for forurening af moskusoksekød er derfor vurderet ud fra overordnede betragtninger og viden om 6 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

7 forurening af kød fra andre drøvtyggere ved ophold i plutoniumforurenede områder andre steder i verden, hvor græsningsforholdene givetvis har været anderledes end i Grønland. Baseres en sådan foreløbig vurdering på undersøgelser af kvæg i USA og får i England, og antages det, at en person spiser 15 kg moskusoksekød om året, fås en stråledosis fra spisning på 0,000.1 msv pr. år. Selvom denne stråledosis er større end indåndingsdosis må den stadig betegnes som værende ekstremt lille. Anvendte begreber Plutonium og americium: De radioaktive stoffer plutonium-239 og americium-241. Bq (becquerel): Enheden for aktivitet, dvs. mængden af et radioaktivt stof. 1 MBq (megabecquerel) = Bq Bq m -2 (becquerel pr. kvadratmeter) msv (millisievert): Enheden for stråledosis Afrundet størrelsesorden: Stråledoser angives i spring med en faktor 10, fx 1 0,1 0,01 0,001.. En bedre vurdering af stråledosis fra spisning kan kun fås ved indsamling af og måling på prøver af kød fra moskusokser fanget i Thuleområdet. Statens Institut for Strålebeskyttelse forventer ikke, at sådanne målinger skulle vise koncentrationer af plutonium i kødet, der afviger ekstremt, fx en faktor , fra det skønnede indhold af plutonium i kødet, der ligger til grund for den foreløbige dosisberegning. Dosisvurderingen for spisning kan derfor betragtes som værende robust indenfor meget vide rammer ved sammenligning med referenceniveauet på 1 msv pr. år. Stråledosis fra forurening af sår Ved ophold i de forurenede områder kan sår og rifter i huden bliver forurenet med støv, jord eller små partikler. Sår og rifter vil normalt blive vasket og renset grundigt for jord og andre fremmedstoffer. Forbliver der imidlertid jord eller en partikel i huden efter rensning, vil disse kunne optages i kroppen, og er jorden eller partiklen forurenet med radioaktive stoffer vil disse kunne give anledning til bestråling af kroppen indefra. Sandsynligheden for at en sårforurening vil indeholde radioaktive stoffer fra Thuleulykken er meget lille, og sandsynligheden for, at en person skulle udsættes for en sådan sårfor- Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 7

8 urening mere end én gang i livet, er derfor særdeles lille. Skulle der på trods af den lille sandsynlighed forekomme en sådan forurening af et sår med radioaktive stoffer, er stråledosis beregnet ud fra de målte koncentrationer af plutonium i jorden og partikler under antagelse af, at der er afsat i alt 0,1 g jord i et sår eller en partikel med en størrelse, der netop vil give den største stråledosis. Resultatet er en stråledosis på 0,001 msv pr. år for jord i såret og 0,1 msv pr. år for en partikel i såret. Disse stråledoser er meget små. Samlet stråledosis De gennemførte beregninger og vurderinger af stråledosis er foretaget med meget konservative antagelser, der vil overvurdere de faktiske stråledoser, men beregninger og vurderinger er naturligvis forbundet med usikkerheder og begrænsninger. Af samme grund er resultaterne anført som afrundede størrelsesordener af stråledosis, og resultaterne vil være gældende for alle personer (fra grønlandske fangere til turister ), der måtte opholde sig i de undersøgte områder, ligesom de også gælder for alle aldersgrupper (voksne som børn). Sammenholdes resultaterne fra de 3 bestrålingsmåder (indånding, spisning og gennem sår) er det vurderingen, at den samlede stråledosis til personer i Thule-området fra plutoniumforureningen efter Thule-ulykken i 1968 selv under ekstreme betingelser og forudsætninger er mindre end det anvendte referenceniveau for vurderingen på 1 msv pr. år og dermed uden helbredsmæssig betydning. Anbefalinger På baggrund af de gennemførte undersøgelser kan Risø DTU ud fra et radioøkologisk synspunkt give følgende anbefalinger med hensyn til yderligere kortlægning og målinger: Ved Narsaarsuk blev der fundet et antal mindre områder med høje niveauer af plutonium i overfladejord. Der er behov for at klarlægge, om der er flere delområder i regionen med væsentligt forhøjede niveauer af radioaktivitet fra ulykken. Forekomst af flere områder ved Narsaarsuk med forhøjede niveauer af radioaktivitet tyder på, at en betydelig omfordeling af forurening fra ulykken i 1968 har fundet sted. Det er sandsynligt, at radioaktive partikler er 8 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

9 ført med nedbør og smeltevand til det lokale vandløb og transporteret videre og bundfældet i sedimenterne ved Narsaarsuk, hvor vandløbet udmunder i havet. Disse sedimenter bør undersøges for indhold af eventuelle høje niveauer af radioaktivitet fra ulykken. Oplysning om forhøjede niveauer i sedimenterne er relevante i forhold til den samlede mængde plutonium, der blev spredt ved ulykken i Vilde dyr i området kan blive forurenet med radioaktivitet, især fra delområder ved Narsaarsuk med forhøjede niveauer. Der bør gennemføres et screeningsprogram for indhold af radioaktive stoffer i fangstdyr fra området. Relevante fangstdyr kan bl.a. omfatte moskusokser, arktiske harer og fugle. På baggrund af Risø DTU s undersøgelser samt de gennemførte beregninger og vurderinger af stråledoserne kan Statens Institut for Strålebeskyttelse ud fra et strålebeskyttelses- og sundhedsmæssigt synspunkt give følgende anbefalinger med hensyn til behov for opfølgning på de gennemførte målinger og vurderinger, herunder vurdering af behov for yderligere fremtidige målinger: Ud fra en strålebeskyttelsesmæssig vurdering er der med det nuværende brugsmønster af det forurenede område i Thule ikke behov for restriktioner for ophold m.m. i området eller for oprensende foranstaltninger. Som nævnt i forbindelse med vurderingen af stråledosis fra spisning af fødevarer foreligger der i dag ikke egentlige direkte målinger af plutonium i moskusokser fra Thule-området eller andre områder i Grønland, og der er derfor ved vurderingen anvendt modeller baseret på erfaringerne fra andre forurenede områder i verden, der har klimatiske og andre forhold, der afviger fra forholdene i Thule-området. Beregningerne af stråledosis fra spisning bør derfor kvalificeres bedre gennem et mindre måleprogram for prøver fra moskusokser og andre landpattedyr fra Thule-området. De indsamlede prøver bør samtidigt måles for indhold af det naturligt forekommende radioaktive stof polonium-210, der skønnes at give anledning til væsentligt højere stråledoser end plutoniumforureningen. Vurderingen af stråledosis til personer i Thule-området fra plutonium-forureningen er baseret på Risø DTU s undersøgelser frem Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 9

10 til og med 2008 sammenholdt med den nuværende anvendelse af området. For at sikre at forudsætningerne for denne vurdering fortsat vil være gældende, bør der med 5-10 års mellemrum gennemføres et tilpasset mindre måleprogam med henblik herpå. De vurderede stråledoser til personer i Thule-området er væsentlig mindre end det anbefalede Thule-referenceniveau, og der er derfor i et dosisovervågningsperspektiv ikke behov for at gennemføre målinger af plutoniumindholdet i personer bosat i området på linje med de målinger, der blev gennemført i 1989 af udskillelsen af plutonium i urin fra tidligere beboere i Narsaarsuk. Opstår der planer for en ændret anvendelse af området, fx i form af planer om opførelse af bygningsværker eller andre installationer herunder et egentlig ophold eller beboelse i området, bør behovet for restriktioner for ophold m.m. i området eller for oprensende foranstaltninger tages op til fornyet vurdering som en del af detailplanlægningen før sådanne planer realiseres. andre hensyn end strålebeskyttelsesmæssige vil ikke influere på Statens Institut for Strålebeskyttelses vurdering af den samlede stråledosis til personer i Thule-området, herunder vurdering af stråledosis til personer, der måtte opsætte eller vedligeholde en sådan skiltning eller afspærring. Oprensende foranstaltninger vil kunne give anledning til mulighed for ophvirvling af plutonium under gennemførelse af oprensningen og dermed mulighed for en forøget stråleudsættelse af både personer, der udfører oprensningsarbejdet, og den lokale befolkning. Et oprensningsarbejde bør derfor i givet fald ikke besluttes og iværksættes, før der er gennemført og taget hensyn til en fuldt dækkende strålebeskyttelsesmæssig sikkerhedsvurdering af et sådant oprensningsprojekt. Foranstaltninger i form af skiltning eller afspærring af udvalgte områder fastsat af 10 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

11

12 Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm Herlev Tlf

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen SIF s Grønlandsskrifter nr. 23 Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen

Læs mere

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Registerundersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt Thulearbejdere,

Registerundersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt Thulearbejdere, Registerundersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt Thulearbejdere, 2005 Knud Juel 1), Gerda Engholm 2), Hans Storm 2) 1) Statens Institut for Folkesundhed 2) Kræftens Bekæmpelse Afleveret til

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan mod radon i bygninger Beslutningsforslag nr. B 134 Folketinget 2010-11 Fremsat den 3. maj 2011 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Sophie Hæstorp Andersen (S) og Thomas Jensen (S) Forslag til folketingsbeslutning om en national

Læs mere

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU

Nye anvisninger om radon fra SBi. Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Nye anvisninger om radon fra SBi Torben Valdbjørn Rasmussen, SBi, AAU Temadag om indeklima, Vintermøde 7. marts 2011 Introduktion Radon dannes i mange forskellige isotoper i henfaldskæder fra thorium-232,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN

UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 15 Offentligt Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Boligudvalget UDVALGSHØRING OM HUSEFTERSYNSORDNINGEN Ang. inkludering af radon i tilstandsrapporten

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER I HENHOLD TIL ADR Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.

Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. Bekendtgørelse nr. 954 af 23. oktober 2000 Bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. INDHOLD side Kapitel 1: Definitioner... 2 2: Tilladelse til indkøb og brug

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Nord i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Nord Adresse Strandnr. A455, Færgevej (til venstre for færgelejet) 6440 Augustenborg, (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm)

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation

SKRIFTLIGE ANVISNINGER. Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation SKRIFTLIGE ANVISNINGER Foranstaltninger i tilfælde af ulykke eller nødsituation I tilfælde af en ulykke eller en nødsituation, der kan opstå eller forekomme under transport, skal medlemmerne af køretøjets

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

VEJLEDNING OM HÅNDTERING AF NORM FRA OLIE- OG GASINDUSTRIEN

VEJLEDNING OM HÅNDTERING AF NORM FRA OLIE- OG GASINDUSTRIEN VEJLEDNING OM HÅNDTERING AF NORM FRA OLIE- OG GASINDUSTRIEN 2005 Vejledning om håndtering af NORM fra olie- og gasindustrien, 2. udgave Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

Tc-99m GENERATORER OG ELUATER

Tc-99m GENERATORER OG ELUATER Tc-99m GENERATORER OG ELUATER 2014 Titel Tc-99m generatorer og eluater Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Indhold Indholdsfortegnelse

Indhold Indholdsfortegnelse ATOMBEREDSKAB Indhold Indholdsfortegnelse VIGTIGT AT VIDE Beskyttelse mod stråling 3-5 Sirenevarsling 6 HVIS DU VIL VIDE MERE Radioaktivitet og stråling 7-8 Hvad kan der ske 9-11 Hvorfor atomberedskab

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Fluoride Standard 1mg/l_1010382

Sikkerhedsdatablad. i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006. Fluoride Standard 1mg/l_1010382 Side 1 af 5 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014

DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014 DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014 Dansk Dekommissionering, Roskilde marts 2015 Indholdsfortegnelse: Forord 5 Kort om DD 5 Strategiske mål for sikkerheden 6 Arbejdsmiljøorganisationen 6 Rammer for

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Strålebehandling i Flensborg

Strålebehandling i Flensborg Patientinformation Strålebehandling i Flensborg Kvalitet Døgnet Rundt Onkologisk ambulatorium/ Brystcentret Indledning Denne pjece handler om nogle af de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere