Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser"

Transkript

1 S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

2 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser Sundhedsstyrelsen, 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Grønland, Thule, plutonium, ulykke, forurening, stråledoser, risikovurdering Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato:??. oktober 2011 Format: pdf Forsidefoto: Svend K. Olsen Tryk og layout: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S, Herstedvang 10, 2620 Albertslund Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Risø DTU, december 2011.

3 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser Baggrund I januar 1968 forulykkede et amerikansk B52 bombefly på havisen i nærheden af Thulebasen i Grønland. Ved ulykken blev radioaktive stoffer fra de ødelagte kernevåben spredt med røg fra det brændende flybrændstof. Hovedparten af de radioaktive stoffer faldt ned på isen omkring ulykkesstedet og blev efter ulykken ryddet op af USA. Mindre mængder af de radioaktive stoffer blev båret af vinden mod syd ind over land. I årene efter ulykken har Risø foretaget flere undersøgelser af havmiljøet og konstateret betydelig forurening på havbunden under ulykkesstedet med ringe overførsel til dyr og havplanter. I 2003 blev der konstateret forurening på landjorden ved fangstpladsen Narsaarsuk, der ligger ved kysten 8 km syd for ulykkesstedet. Det blev besluttet at gennemføre undersøgelser af forurening på landjorden for at vurdere mulig risiko for mennesker ved at færdes i de undersøgte områder og indånde radioaktive partikler, som kan hvirvles op fra jorden af vind og støvende aktiviteter. Resultaterne af undersøgelserne er samlet i en rapport fra Afdelingen for Strålingsforskning på Risø DTU og de tilhørende vurderinger af stråledoser er givet i en rapport fra Statens Institut for Strålebeskyttelse under Sundhedsstyrelsen. Nedenfor er givet en fælles kort sammenfatning af de to rapporter med tilhørende konklusioner og anbefalinger. Undersøgelser Undersøgelserne foregik ved at indsamle jordprøver og foretage målinger i Thule-området i sommermånederne 2007 og Ud over Narsaarsuk omfattede de undersøgte områder Thulebasen, Saunders Ø, Wolstenholme Ø, Kap Atholl (ved kysten 15 km syd for Narsaarsuk, benyttes i nogen grad til rekreative formål), Grønnedal (fangstområde ved kysten Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 3

4 20 km syd for Narsaarsuk) og Moriusaq (40 km nordvest fra Thulebasen). Kort over området Oversigtskort over Thuleområdet med angivelse af ulykkesstedet (stjerne) samt fangstområdet ved Kap Atholl, Grønnedal, Narsaarsuk, Saunders Ø, Wolstenholme Ø, Thulebasen og bopladsen Moriusaq. Thuleområdet er karakteriseret ved uvejsomt terræn og skiftende vejrforhold. Projekt deltagerne benyttede motorbåd og terrængående køretøjer som transportmidler fra Thulebasen til de undersøgte lokale områder bl.a. med transport af udstyr til Narsaarsuk. I de lokale områder blev undersøgelserne hovedsagelig foretaget til fods. Ved Narsaarsuk, hvor der tidligere var konstateret forurening, blev indsamlet et stort antal jordprøver samt prøver af luft, regn og partikler i luft og på jord. Opsamling af luft-, regn- og partikelprøver fandt sted over perioder på 2-8 ugers varighed i 2007 og Desuden blev der foretaget supplerende målinger med bærbart udstyr af forurening på jorden på steder med forhøjede forureningsniveauer. De indsamlede prøver blev transporteret til Risø DTU og analyseret i laboratoriet for indhold af radioaktive stoffer. Analyserne omfattede isotoper af plutonium samt americium, der stammer fra en urenhed i plutonium. Resultater af radioaktivitetsmålingerne Analyser af jordprøver har vist stor variation af radioaktiv forurening i nærheden af Naarsaarsuk. Resultaterne varierer fra baggrundsniveau for plutonium på Bq m -2 til over 1 MBq m -2. Høje niveauer af forurening forekommer pletvis på steder, der vender mod nord og er fugtige i sommerperioden, og skyldes formentlig aflejring og efterfølgende smeltning 4 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

5 af sne forurenet efter ulykken. Forureningen findes hovedsagelig i de øverste jordlag 0-2 cm. Den samlede mængde plutonium i jorden ved Narsaarsuk er skønnet til 0,1 kg, hvilket kan sammenholdes med en skønnet mængde på havbunden på 1 kg ud af en samlet mængde på 7-8 kg, som bomberne fra det forulykkede B52 fly er vurderet at indeholde. Området ved fangstpladsen Narsaarsuk er blevet opmålt systematisk for radioaktiv forurening, men det var ikke muligt at foretage en systematisk undersøgelse af hele regionen for forhøjede niveauer. Det kan derfor ikke udelukkes, at der findes flere steder end de, der nu er fundet med forhøjede niveauer af forurening. Analyser af jordprøver fra Kap Atholl og Grønnedal viste forureningsniveauer lavere end ved Narsaarsuk, men tydeligt over baggrundsniveau. Analyser af jordprøver fra Thulebasen, Moriusaq, Saunders Ø og Wolstenholme Ø viste indhold af radioaktivitet på baggrundsniveau, dvs. uden tegn på forurening fra flyulykken i Ved Narsaarsuk blev der fundet ganske små mængder plutonium i luftpartikler opsamlet på luftfiltre og klæbefolier. For begge prøvetypers vedkommende svarer mængderne til luftkoncentrationer af samme lave niveauer, som man finder i Europa. Regnprøverne opsamlet ved Narsaarsuk indeholdt ligeledes små mængder af plutonium, som svarede til meget lave luftkoncentrationer. Ingen af luft- og regnprøverne fra Narsaarsuk viste tegn på partikler med forhøjet indhold af plutonium. Rapporterne om landforureningen i Thule Thule-2007 Investigation of radioactive pollution on land, Risø DTU 2011, Risø-R-1781(EN), risoe.dtu.dk/knowledge_base/publications/ Reports/ris-r-1781.aspx Thule-ulykken, Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden, Statens Institut for Strålebeskyttelse 2011, Thule/SIS_Thule_rapport_2011_DA.pdf Vurdering af stråledoser Mulig risiko for mennesker ved at færdes i de undersøgte områder er vurderet ved at se på alle de måder personer vil kunne udsættes for bestråling på fra de radioaktive stoffer, der blev spredt efter Thule-ulykken. For hver bestrålings- Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 5

6 måde er de tilhørende stråledoser beregnet ud fra de målte forureningsniveauer og en række antagelser om ophold i området og lignende. De forurenende radioaktive stoffer i Thule udsender ikke gennemtrængende stråling af betydning, hvorfor ophold i områderne ikke medfører, at man bestråles udefra, som det kendes fx fra en røntgenundersøgelse. Bestråling kan derfor kun ske, hvis man får de radioaktive stoffer ind i kroppen, så denne bliver bestrålet indefra. Dette kan ske, hvis de radioaktive stoffer forekommer på en form, hvor de enten kan indtages i kroppen ved indånding, ved spisning af forurenede fødevarer eller gennem sår og rifter i huden. Som reference for vurdering af beregningerne er det på baggrund af internationale anbefalinger valgt at sammenholde de beregnede årlige stråledoser med en stråledosis på 1 msv pr. år. Dette Thule-referenceniveau danner udgangspunkt for vurderingen af, om der er behov for særlige kontrol- eller beskyttelsesforanstaltninger som følge af landforureningen i Thule-området. Til sammenligning med Thule-referenceniveauet kan det nævnes, at grønlændere og danskere modtager ca. 1 msv pr. år fra naturligt forekommende strålekilder i form af kosmisk stråling fra verdensrummet og naturligt forekommende radioaktive stoffer i jord, byggematerialer og fødevarer (naturlig baggrundsstråling). Endvidere er den danske dosisgrænse for enkeltpersoner i befolkningen for planlagt bestråling fra alle strålekilder også 1 msv pr. år. En stråledosis på 1 msv pr. år er uden helbredsmæssig betydning. Stråledosis fra indånding Stråledosis fra indånding af radioaktive stoffer ved ophold i området er beregnet ud fra de målte koncentrationer af plutonium i luften for en person, der antages at opholde sig 14 dage om året i området. Resultatet er en stråledosis på 0, msv pr. år. Dette er en ekstremt lille stråledosis. Stråledosis fra spisning af moskusoksekød Kød fra moskusokser udgør den væsentligste del af landpattedyr i kosten for den lokale befolkning fra Thule-området. Der er ikke foretaget målinger af plutonium og americium i moskusoksekød fra Thule-området eller andre steder i Grønland. Generelt gælder dog, at plutonium optages meget dårligt fra fordøjelsessystemet hos både mennesker og dyr, herunder drøvtyggere, som moskusokserne tilhører. Muligheden for forurening af moskusoksekød er derfor vurderet ud fra overordnede betragtninger og viden om 6 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

7 forurening af kød fra andre drøvtyggere ved ophold i plutoniumforurenede områder andre steder i verden, hvor græsningsforholdene givetvis har været anderledes end i Grønland. Baseres en sådan foreløbig vurdering på undersøgelser af kvæg i USA og får i England, og antages det, at en person spiser 15 kg moskusoksekød om året, fås en stråledosis fra spisning på 0,000.1 msv pr. år. Selvom denne stråledosis er større end indåndingsdosis må den stadig betegnes som værende ekstremt lille. Anvendte begreber Plutonium og americium: De radioaktive stoffer plutonium-239 og americium-241. Bq (becquerel): Enheden for aktivitet, dvs. mængden af et radioaktivt stof. 1 MBq (megabecquerel) = Bq Bq m -2 (becquerel pr. kvadratmeter) msv (millisievert): Enheden for stråledosis Afrundet størrelsesorden: Stråledoser angives i spring med en faktor 10, fx 1 0,1 0,01 0,001.. En bedre vurdering af stråledosis fra spisning kan kun fås ved indsamling af og måling på prøver af kød fra moskusokser fanget i Thuleområdet. Statens Institut for Strålebeskyttelse forventer ikke, at sådanne målinger skulle vise koncentrationer af plutonium i kødet, der afviger ekstremt, fx en faktor , fra det skønnede indhold af plutonium i kødet, der ligger til grund for den foreløbige dosisberegning. Dosisvurderingen for spisning kan derfor betragtes som værende robust indenfor meget vide rammer ved sammenligning med referenceniveauet på 1 msv pr. år. Stråledosis fra forurening af sår Ved ophold i de forurenede områder kan sår og rifter i huden bliver forurenet med støv, jord eller små partikler. Sår og rifter vil normalt blive vasket og renset grundigt for jord og andre fremmedstoffer. Forbliver der imidlertid jord eller en partikel i huden efter rensning, vil disse kunne optages i kroppen, og er jorden eller partiklen forurenet med radioaktive stoffer vil disse kunne give anledning til bestråling af kroppen indefra. Sandsynligheden for at en sårforurening vil indeholde radioaktive stoffer fra Thuleulykken er meget lille, og sandsynligheden for, at en person skulle udsættes for en sådan sårfor- Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 7

8 urening mere end én gang i livet, er derfor særdeles lille. Skulle der på trods af den lille sandsynlighed forekomme en sådan forurening af et sår med radioaktive stoffer, er stråledosis beregnet ud fra de målte koncentrationer af plutonium i jorden og partikler under antagelse af, at der er afsat i alt 0,1 g jord i et sår eller en partikel med en størrelse, der netop vil give den største stråledosis. Resultatet er en stråledosis på 0,001 msv pr. år for jord i såret og 0,1 msv pr. år for en partikel i såret. Disse stråledoser er meget små. Samlet stråledosis De gennemførte beregninger og vurderinger af stråledosis er foretaget med meget konservative antagelser, der vil overvurdere de faktiske stråledoser, men beregninger og vurderinger er naturligvis forbundet med usikkerheder og begrænsninger. Af samme grund er resultaterne anført som afrundede størrelsesordener af stråledosis, og resultaterne vil være gældende for alle personer (fra grønlandske fangere til turister ), der måtte opholde sig i de undersøgte områder, ligesom de også gælder for alle aldersgrupper (voksne som børn). Sammenholdes resultaterne fra de 3 bestrålingsmåder (indånding, spisning og gennem sår) er det vurderingen, at den samlede stråledosis til personer i Thule-området fra plutoniumforureningen efter Thule-ulykken i 1968 selv under ekstreme betingelser og forudsætninger er mindre end det anvendte referenceniveau for vurderingen på 1 msv pr. år og dermed uden helbredsmæssig betydning. Anbefalinger På baggrund af de gennemførte undersøgelser kan Risø DTU ud fra et radioøkologisk synspunkt give følgende anbefalinger med hensyn til yderligere kortlægning og målinger: Ved Narsaarsuk blev der fundet et antal mindre områder med høje niveauer af plutonium i overfladejord. Der er behov for at klarlægge, om der er flere delområder i regionen med væsentligt forhøjede niveauer af radioaktivitet fra ulykken. Forekomst af flere områder ved Narsaarsuk med forhøjede niveauer af radioaktivitet tyder på, at en betydelig omfordeling af forurening fra ulykken i 1968 har fundet sted. Det er sandsynligt, at radioaktive partikler er 8 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

9 ført med nedbør og smeltevand til det lokale vandløb og transporteret videre og bundfældet i sedimenterne ved Narsaarsuk, hvor vandløbet udmunder i havet. Disse sedimenter bør undersøges for indhold af eventuelle høje niveauer af radioaktivitet fra ulykken. Oplysning om forhøjede niveauer i sedimenterne er relevante i forhold til den samlede mængde plutonium, der blev spredt ved ulykken i Vilde dyr i området kan blive forurenet med radioaktivitet, især fra delområder ved Narsaarsuk med forhøjede niveauer. Der bør gennemføres et screeningsprogram for indhold af radioaktive stoffer i fangstdyr fra området. Relevante fangstdyr kan bl.a. omfatte moskusokser, arktiske harer og fugle. På baggrund af Risø DTU s undersøgelser samt de gennemførte beregninger og vurderinger af stråledoserne kan Statens Institut for Strålebeskyttelse ud fra et strålebeskyttelses- og sundhedsmæssigt synspunkt give følgende anbefalinger med hensyn til behov for opfølgning på de gennemførte målinger og vurderinger, herunder vurdering af behov for yderligere fremtidige målinger: Ud fra en strålebeskyttelsesmæssig vurdering er der med det nuværende brugsmønster af det forurenede område i Thule ikke behov for restriktioner for ophold m.m. i området eller for oprensende foranstaltninger. Som nævnt i forbindelse med vurderingen af stråledosis fra spisning af fødevarer foreligger der i dag ikke egentlige direkte målinger af plutonium i moskusokser fra Thule-området eller andre områder i Grønland, og der er derfor ved vurderingen anvendt modeller baseret på erfaringerne fra andre forurenede områder i verden, der har klimatiske og andre forhold, der afviger fra forholdene i Thule-området. Beregningerne af stråledosis fra spisning bør derfor kvalificeres bedre gennem et mindre måleprogram for prøver fra moskusokser og andre landpattedyr fra Thule-området. De indsamlede prøver bør samtidigt måles for indhold af det naturligt forekommende radioaktive stof polonium-210, der skønnes at give anledning til væsentligt højere stråledoser end plutoniumforureningen. Vurderingen af stråledosis til personer i Thule-området fra plutonium-forureningen er baseret på Risø DTU s undersøgelser frem Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 9

10 til og med 2008 sammenholdt med den nuværende anvendelse af området. For at sikre at forudsætningerne for denne vurdering fortsat vil være gældende, bør der med 5-10 års mellemrum gennemføres et tilpasset mindre måleprogam med henblik herpå. De vurderede stråledoser til personer i Thule-området er væsentlig mindre end det anbefalede Thule-referenceniveau, og der er derfor i et dosisovervågningsperspektiv ikke behov for at gennemføre målinger af plutoniumindholdet i personer bosat i området på linje med de målinger, der blev gennemført i 1989 af udskillelsen af plutonium i urin fra tidligere beboere i Narsaarsuk. Opstår der planer for en ændret anvendelse af området, fx i form af planer om opførelse af bygningsværker eller andre installationer herunder et egentlig ophold eller beboelse i området, bør behovet for restriktioner for ophold m.m. i området eller for oprensende foranstaltninger tages op til fornyet vurdering som en del af detailplanlægningen før sådanne planer realiseres. andre hensyn end strålebeskyttelsesmæssige vil ikke influere på Statens Institut for Strålebeskyttelses vurdering af den samlede stråledosis til personer i Thule-området, herunder vurdering af stråledosis til personer, der måtte opsætte eller vedligeholde en sådan skiltning eller afspærring. Oprensende foranstaltninger vil kunne give anledning til mulighed for ophvirvling af plutonium under gennemførelse af oprensningen og dermed mulighed for en forøget stråleudsættelse af både personer, der udfører oprensningsarbejdet, og den lokale befolkning. Et oprensningsarbejde bør derfor i givet fald ikke besluttes og iværksættes, før der er gennemført og taget hensyn til en fuldt dækkende strålebeskyttelsesmæssig sikkerhedsvurdering af et sådant oprensningsprojekt. Foranstaltninger i form af skiltning eller afspærring af udvalgte områder fastsat af 10 Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

11

12 Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Knapholm Herlev Tlf

Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Strålebeskyttelse. Thule-ulykken. Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden

Sundhedsstyrelsen. Statens Institut for Strålebeskyttelse. Thule-ulykken. Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden Sundhedsstyrelsen Thule-ulykken Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening af landjorden 2 0 11 Statens Institut for Strålebeskyttelse Thule-ulykken Vurdering af stråledoser fra radioaktiv forurening

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009

Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009 Ministeren for sundhed og forebyggelses besvarelse af samrådsspørgsmål i Udvalget vedr. Grønlandske Forhold den 26. februar 2009 Spørgsmål C: Ministeren bedes redegøre for status for de undersøgelser og

Læs mere

den 12. februar 2007 i København

den 12. februar 2007 i København Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. maj 2007 Kontor: Kommunal sundhed J.nr.: 2003-1465-11 Sagsbeh.: SHH Fil-navn: thule/ref. 2. mø 18. april Referat af 2. møde i samarbejdsudvalget mellem Sundhedsdirektoratet

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Referat af møde i samarbejdsudvalget mellem Sundhedsdirektoratet. den 18. - 19. september 2006 i Nuuk

Referat af møde i samarbejdsudvalget mellem Sundhedsdirektoratet. den 18. - 19. september 2006 i Nuuk Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. oktober 2006 Kontor: Kommunal sundhed J.nr.: 2003-1465-11 Sagsbeh.: SHH Fil-navn: thule/ref. 1. mø godkendt ref Referat af møde i samarbejdsudvalget mellem Sundhedsdirektoratet

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

Den individuelle helbredsundersøgelse. af beboere i Avanersuaq i april-maj 2011

Den individuelle helbredsundersøgelse. af beboere i Avanersuaq i april-maj 2011 Den individuelle helbredsundersøgelse af beboere i Avanersuaq i april-maj 2011 Departementet for Sundhed Grønlands Selvstyre 2011 Udgiver Departementet for Sundhed Fotos Departementet for Sundhed Grafik

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930

Læs mere

Information om røntgenstråler

Information om røntgenstråler Information om røntgenstråler Regionshospitalet Randers og Grenaa Billeddiagnostisk afdeling Regionshospitalet Silkeborg Radiologisk afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive Billeddiagnostisk afdeling

Læs mere

AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER

AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER Fokus: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AFVIGELSER OG SYGDOMME I GRØNLANDS FANGSTDYR OG MULIGE ÅRSAGER Fokus: Avanersuaq

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010

Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen SIF s Grønlandsskrifter nr. 23 Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq 2010 Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen

Læs mere

Befolkningsundersøgelsen i Qaanaaq,

Befolkningsundersøgelsen i Qaanaaq, Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 94 Offentligt Befolkningsundersøgelsen i Qaanaaq, 2010-2011 Grønlandsudvalget, august 2010 Baggrund Den 21. januar 1968 styrtede et B52 bombefly med 4 kernevåben

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Læs mere

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Referat af møde i Samarbejdsudvalget den november 2009 i Nuuk

Referat af møde i Samarbejdsudvalget den november 2009 i Nuuk Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: INTRET Sagsbeh.: SSH Sags nr.: 0903364 Dok. Nr.: 265700 Dato: 8. juli 2010 Referat af møde

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-

Læs mere

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER

VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER VEJLEDNING OM TRANSPORT AF RØGDETEKTORER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE STOFFER 2005 Indhold 1 Indledning 1 2 Vejtransport 2 2.1 Erhvervsmæssig vejtransport af røgdetektorer af kategori 1 og 2 2 2.2 Privat vejtransport

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

RAPPORT. Folketinget 2008 2009

RAPPORT. Folketinget 2008 2009 RAPPORT Folketinget 2008 2009 Denne rapport er en kritisk gennemgang af de svar der er modtaget på de mange spørgsmål, som der er stillet til ministrene vedrørende THULESAGEN. Udvalget for Grønlandske

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

CARDIOTOCOGRAFI. En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger

CARDIOTOCOGRAFI. En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger CARDIOTOCOGRAFI En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger 2008 Cardiotocografi en spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM BRUG AF MOBILE APPARATER INDEHOLDENDE RADIOAKTIVE KILDER 2007 Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU Historisk perspektiv I 1800-tallet var det kendt, at minearbejdere oftere udviklede lungekræft.

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling Indhold Kapitel side 1: Definitioner...2 2: Principper for begrænsning af doser...3

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniserende stråling BEK nr 1213 af 26/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 1-5010-167/1 Senere ændringer

Læs mere

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER

VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER VEJLEDNING OM STRÅLEBESKYTTELSE VED ARBEJDE MED ÅBNE RADIOAKTIVE KILDER 2005 Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294

ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 12.3.2013 2011/0254(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 151-294 Udkast til betænkning Thomas Ulmer (PE501.908v01-00) Fastlæggelse af grundlæggende

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2001 Strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder, 2001 1

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen

Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen Undersøgelse af kommunikationsindsats ifm. Fukushima-hændelsen Tabelrapport EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK SØNDERGADE

Læs mere

Brand på Industrivej 22, Hårlev

Brand på Industrivej 22, Hårlev Stevns Kommune Brand på Industrivej 22, Hårlev RISIKOVURDERING - ASBESTHOLDIGT MATERIALE SPREDT VED BRAND Rekvirent Stevns Kommune Teknik & Miljø Rådhuspladsen 4 4600 St. Heddinge Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 2002 Strålehygiejne ved røntgenundersøgelse af dyr Indholdsfortegnelse Side Røntgenstråling...1

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Dato: 12.12.2014 Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Fakta arkets indhold: Side 1: - Sådan arbejdes der med at stoppe forureningen Side 2: - Risikovurdering

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse

Læs mere

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm

Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm Grundlæggende om radioaktivitet, dosis og lovgivning. Thomas Levin Klausen Rigshospitalet 27 oktober 2005 og Oprindeligt: Søren Holm To slags stråling: Partikler Fotoner (hvor kommer fotonerne fra?) Hvor

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Til dig der vil rense op eller bygge på en forurenet boliggrund

Til dig der vil rense op eller bygge på en forurenet boliggrund Information Til dig der vil rense op eller bygge på en forurenet boliggrund www.regionsyddanmark.dk/miljoe-raastoffer 1 Jeg vil undersøge og oprense forurening på min boliggrund hvad gør jeg? Først skal

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

RADON: FORURENING OG LØSNINGER RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker

Læs mere

--------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------- Kampen mod autoriteterne (arbejdstitel) Hugo Elmer - Juli 2009 ----------------------------------------------------- Indlæg på NGO-Konferencen (Tittel ANWFZ konference) i København d. 10 & 11. august 2009.

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand

Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv fjernelse af forurening og sediment i regnvand Uponor Smart Trap Effektiv rensning af regnvand 01 1 Forurenet regnvand et voksende problem I takt med at antallet af områder med

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider

Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Spørgsmål og svar-guide om pcb, CO2 og efterklangstider Hvad er pcb? Pcb er en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer. I alt findes pcb i 209 forskellige varianter. Pcb kan i et vist omfang afdampe

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Notat Grontmij A/S Dusager 8 Aarhus N Danmark T +5 8 5 F +5 8 555 www.grontmij.dk CVR-nr. 85 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å 7. september 5 Vores reference:..5

Læs mere

Gode råd om børns udendørsleg

Gode råd om børns udendørsleg Gode råd om børns udendørsleg Leg på på lettere forurenet jord Hjørring Kommune Miljø- & Naturkontoret Gode råd om børns udendørsleg på lettere forurenet jord Hvorfor denne pjece? Den 1. januar 2008 er

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene,

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen

Læs mere

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne Uddrag fra De samlede vejledninger kan ses på www.drs.dk Forord VEJLEDNINGER VEDR. RADIOLOGISKE PROCEDURER 2. udgave Marts 2003 Disse vejledninger vedr. radiologiske procedurer er udarbejdet i regi af

Læs mere

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran

Aap kisianni uraniunngitsoq Ja, men ej uran Aap kisianni uraniunngitsoq Ilisaritinneq / Præsentation Kinaavunga / Hvem er jeg Ilaquttat / Familie Ilinniagaq / Uddannelse Suliffik / Beskæftigelse Soqutigisat / Interesser Sooq maaniippunga / Hvorfor

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Årsrapport. Fugle og pattedyr på flyvepladsen. Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn

Årsrapport. Fugle og pattedyr på flyvepladsen. Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn Årsrapport Fugle og pattedyr på flyvepladsen Mittarfik Sisimiut Sisimiut Lufthavn 2008 Afrapportering til Statens Luftfartsvæsen i henhold til BL 3-16. pkt. 7.4 Navn på flyveplads: Mittarfik Sisimiut Dato:

Læs mere

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup

afindeluftindeluften Måling af PCB Måling af PCB i indeluft på Tommerup skole Supplerende målinger Stadionvænget 7, 5690 Tommerup Måling af PCB afindeluftindeluften Udarbejdet af: OBH Rådg. Ingeniører A/S Agerhatten 25 5220 Odense SØ Sagsbehandler Jytte V. Jensen Mobil: 2726 4584 Mail: jvj@obh-gruppen.dk Godkendt af Mads Peacock

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere