Trinberetninger for skoleåret Holbæk lille Skole

Transkript

1 Trinberetninger for skoleåret Holbæk lille Skole Her beskrives de enkelte trins fokusområder for det forgangne skoleår. Derudover laves der en beskrivelse af trinnet, lejrskoler/studieture en konklusion og så kigges der fremad mod næste skoleår.

2 Indholdsfortegnelse Trinberetning for Indskolingen... 2 Fokusområder... 2 Trinnet... 2 Lejrskoler... 2 Konklusion... 2 Fokusområder for det kommende skoleår... 3 Vi vil gerne fortsætte med at udvikle vores udeundervisning på trinnet Trinberetning for 1. Mellemtrin... 3 Fokusområder... 3 Trinnet... 4 Lejrskole... 4 Konklusion... 5 Trinberetning for 2. mt... 5 Fokusområder... 5 Trinnet... 6 Konklusion... 8 Kommende skoleår Trinberetning Overbygningen Fokusområderne Trinnet Studieture klasse klasse klasse Konklusion Fokusområder for kommende skoleår Beretning fra specialundervisningsområdet Dysleksi Test Indskolingen Mellemtrin Mellemtrin Overbygningen Fokusområder for kommende skoleår Konklusion... 16

3 Trinberetning for Indskolingen Fokusområder Vi har igen i år brugt udeundervisning på trinnet, da eleverne ikke er store nok til at sidde ned hele tiden. De fleste af vores temaer er fyldt med udeaktiviteter, men vi har synes ikke, vi har været gode nok til at finde på nye metoder og materialer, da vi har været underlagt sygdom, graviditet og flere personaleskift. Vi har holdt fokus på at disse personaleudfordringer ikke har påvirket elevernes dagligdag på skolen og dermed heller ikke forældrenes oplevelse af kontinuitet og overblik. Natur/teknik er nu en del af 1. og 2. klasses skema, og det går rigtig godt. For første gang er årsplanen for faget blevet gennemført, da vi ikke har måttet tage hensyn til praktikanter i faget. Trinnet Som nævnt i afsnittet om fokusområder har vi haft en del personaleudfordringer. Der blev fundet holdbare løsninger indenfor trinnet, og vores fornemmelse er, at forældrene har været tilfredse og opbakkende om løsningerne. Da dobbeltlærerfunktionen de senere år har båret præg af specialundervisning, har vi vedtaget at give alle dobbeltlærertimerne til specialundervisningen på trinnet. Det betyder derfor, at der gives 4 moduler til dansk på trinnet og 2 moduler til matematik. Vi har også vores nye værdiggrundlag, som vi skal forsøge at implementere i undervisningen. I foråret flyttede 2. klasse fra barakken, som skal rives ned i sommerferien. Den skulle have været revet ned ½ år efter opførsel Det var i klasse er glad for de nye lokaler, der giver mulighed for gruppeundervisning og en stillekrog at læse i. Lejrskoler Mønturen i år blev nøje overvåget af vores leder Calle. Som alle de andre unge mænd, der har deltaget på turen, måtte Calle rense koloniens wc er. Turen blev ændret lidt på grund af vejret, da klintens trapper blev lukkede. Vi besøgte derfor Geocenteret og fik hjælp af centerets naturvejledere. Det var en stor succes, som vi gerne vil gentage. Som noget nyt har vi indført en ekstra overnatning: telttur på Holbæk lille Skole. I modsætning til 0. klasses overnatning i starten af skoleåret, der skal give eleverne et kendskab og ejerskab til deres nye skole, vil vi gerne have flere fælles oplevelser blandt eleverne på trinnet og forberede dem på de kommende trins udeliv. Vi henviser i øvrigt til sidste års trinberetning. Konklusion Vi har formået at gennemføre undervisningen på en pædagogisk og faglig forsvarlig måde med så få gener som muligt. Det er dejligt at arbejde i en lærergruppe, der både kan tage fat og løbe

4 stærkt, når det er nødvendigt, men også passer godt på hinanden, så ingen af os går ned og hjem på grund af travlhed. Fokusområder for det kommende skoleår Vi vil gerne fortsætte med at udvikle vores udeundervisning på trinnet. Både i dansk og matematik vil vi fokusere mere på den tidlige indsats overfor fagligt svage elever. I matematik får vi Jane, der er ved at uddanne sig indenfor specialundervisning i faget. Hun skal primært tage sig af eleverne i 2. klasse, hvor hun både vil deltage i undervisningen i klassen og tage elever ud, der måtte have behov for lidt ekstra hjælp. Ligeledes vil vi i dansk arbejde med tidlig indsats. Susanne L. vil primært deltage i 0. klasse med den tidlige indsats i faget både i klassens undervisning og ved at tage fagligt svage elever ud til fokus på lydret læsning og mange strategier for at knække koden. Trinberetning for 1. Mellemtrin Fokusområder Dette skoleårs fokusområder har været elevens alsidige udvikling, skolens udviklingsplan og tværfaglighed. I løbet af skoleåret før, havde vi på skolen taget fat på at udvikle skolens nye værdigrundlag, et arbejde der viste sig mere omfattende end vi først havde troet. Derfor valgte vi på et tidspunkt at gøre arbejdet med skolens værdigrundlag færdigt, før vi dykkede ned i de andre områder. Netop fordi værdigrundlaget må komme før alt andet, så vi bliver skarpe på, og bevidste om hvad det er for en skole vi arbejder på, og hvilken retning skolen er på vej hen. Dette værdigrundlag begynder efter en hel vinters arbejde, at tage form, og bliver diskuteret i mange forskellige sammenhænge. For 1. mellemtrins vedkommende var årets fokusområder faglighed og tværfaglighed. Vi har i år gjort endnu mere for at være tværfaglige end tidligere. Bl.a. havde vi et tema om Afrika, hvor vi arbejdede både fagligt og praktisk-musisk med emnet. Hvert år nyder vi især godt at blande eleverne på tværs af fag og trin med eleverne fra 2. mellemtrin. Således også i år, hvor temaet om vand og affald og var en succes med mange ture ud i Holbæk for at se på disse miljøemner i den virkelige verden. Turene gik f.eks. til genbrugsstationen og til rensningsanlægget og var store oplevelser og øjenåbnere for eleverne. Også arbejdet med at sortere affald, som hver dag blev samlet på skolen, var med til at åbne elevernes øjne for den måde vi omgås miljøet på. Vi har efterhånden fået strukturen med vores basisuger og temauger godt indarbejdet, men mener stadig vi kan blive bedre til at levere tværfaglig undervisning. Vi er opmærksomme på at basisugerne ikke kun skal være fag-faglige og temaugerne kun praktisk-musiske. Vi vil fortsat arbejde på at arbejde mere tværfagligt hele året, i basisuger såvel som temauger.

5 Trinnet Vi har i år ikke haft skemalagte trindage som sidste år. Vi har alligevel haft små projekter på tværs af klasserne. F.eks.var 4. og 5. klasse meldt til Smagens Dag, hvor de lavede mad sammen og senere på året var der en biograftur. Derudover har vi i mange af temaerne arbejdet på tværs af klassetrin. Tre uger efter skolestart havde vi et tværfagligt emne om Holbæk. Eleverne var på byvandring for at lære om byens historie, de arbejde med at finde ud af noget om Holbæks forskellige tilbud til børn og med seværdigheder og museer. Vi fremstillede turist plakater med kendte motiver fra byen og sluttede af med en fælles overnatning på skolen. Og god start til at ryste eleverne på trinnet sammen. Sidste år afholdt vi et samlet forældremøde med fælles spisning og elevfremlæggelser. Dette blev gentaget i år, idet vi efter et tema om Afrika afholdt et aftenarrangement med afrikansk dans, fremlæggelser, spisning og indsamling til støtte for Børn i Afrika. Både børn og forældre var glade for denne aften. Vi har i år fortsat med at have natur og teknik inde som et fag frem for at lægge det i tema. Det har givet mere ro på faget og bedre muligheder for at tage udgangspunkt i de enkelte klassetrin og dermed sikre progressionen i undervisningen. Vi har desuden stadig holddelt eleverne i håndarbejde og musik så de kun bliver undervist på halve hold, også her oplever vi gode erfaringer. Vi er stadig glade for temastrukturen, hvor vi nu er landet på 9 temauger og 30 basisuger samt 1 lejrskoleuge. Vi arbejder stadig på at finde den helt optimale placering af ugerne i løbet af året. Vi har erfaret, at det kan være svært for eleverne at have tema på tværs af klasserne både på den ene og den anden side af en ferie. De har brug for at komme hjem til egen klasse. Lejrskole Vi har igen i år haft to lejrskoleforløb, hvor trinnet er sammen på en minilejrskole hjemme på skolen i starten af året og en lejrekskursion i slutningen af året. Som i det forgangne skoleår valgte vi at dele vores lejrskoler op så 3. klasse er alene af sted og 4. og 5. sammen. 3. klasse tog i år toget til Odense på lejrskole. Vi havde base på lilleskolen i Odense. De besøgte HLS og Holbæk med deres 3. klasse i foråret, og her blev der lagt grobund for pennevenner. Vi var af sted fra tirsdag morgen og hjemme igen fredag formiddag, Vi var 21 børn, 4 personaler og en forælder af sted. Vi havde planlagt et godt program alle dage, og besøgte Remidacenteret, den første dag, et pædagogisk center, der arbejder med genbrug og har udgangspunkt i Reggio Emilia pædagogik, Her arbejdede børnene med kuglebaner og venskabshistorier, med en dygtig kunstpædagog som formidler og igangsætter.

6 Onsdag tog vi til Kerteminde og besøgte Johannes Larsen museet, og forsøgte os ud i skitser og akvarelkunst med inspiration fra natur og J.L malerier. Torsdagen bød på byvandring i Odense, besøg i HC. Andersen hus og et fantastisk vellykket besøg på Fyrtøjet, hvor børnene nød eftermiddagen med udklædning, historiefortælling og drama. Og som afslutning, hyggelig spisning og socialt samvær med børnene fra Odense lille skole torsdag aften. 4. og 5. klasse var på lejrskole på Samsø, hvor vi boede på Bolls lejrskole i Østerby. Vi havde tre overnatninger på stedet. Faciliteterne indendørs var noget nedslidte. Det var dog et stort plus, at eleverne sov på mindre værelser. Det gav mere ro om natten, end hvis det havde været sovesale. Udendørsfaciliteterne var rigtig gode med flere aktivitetsmuligheder. Vi havde to forældre med, som købte ind og lavede mad til os. På turen var indlagt følgende aktiviteter: Samsø-labyrinten, Nordby, Samsø Naturskole, bålhygge og Ballen strand/havn. En stor del af aktivitetsprogrammet var cykelturene til og fra destinationerne. Vi havde lejet cykler hjemmefra, og vores cykelture gik forbavsende godt. Vi kom på den måde tæt på naturen på Samsø, og der blev knyttet sociale bånd også på cykelturene. Det var en meget velfungerende børnegruppe, vi havde med til Samsø. Der blev udviklet relationer på tværs af de to klasser. Vi havde planlagt et program, der også gav rig mulighed for fri leg på lejrskolen, og det viste sig klart at være en succes. Turen var kendetegnet af glade børn og voksne, pragtfuldt vejr og smuk natur. Konklusion Vi har igen haft et godt år på 1. mt. Trods omrokering i forbindelse med bl.a. sygdom og barsel har personalegruppen fungeret godt. Vi har opnået et fælles fundament, som vi kan arbejde ud fra i hverdagen, og får mere og mere overskud til at hæve diskussionen op over det dagligdags og til at lade inspiration fra hinanden og udefra komme til os. Vi vil i kommende år fortsat have fokus på at udvikle tværfagligheden i vores undervisning, og ser frem til at gøre dette arbejde sammen. Derudover vil arbejdet med skolens værdigrundlag præge arbejdet i trinnet, hvor vi arbejder på at synliggøre hvor og hvordan værdierne afspejles i den daglige undervisning. Trinberetning for 2. mt Dette skoleår har på 2.mt. har dels været kendetegnet af at alle skulle finde sig til rette og have undervisning i nye lokaler, der ikke stod helt klar ved skolestart, dels at skulle byde velkommen til tre nye kolleger som en del af teamet på 2.mt, nemlig Claus Sclutter (musik og støtte i 6. klasse), Susanne Lysemose (specialundervisnings- og støttelærer i 6. klasse) samt Berit Windfeld (specialundervisningslærer i 7. klasse). Fokusområder Sidste del af konklusion fra :

7 Kommende års fokusområder vil naturligvis indeholde udviklingsplanen, elevens personlige alsidige udvikling samt tværfaglig undervisning. Hertil vil vi videreudvikle vores viden om arbejdet med inklusionen af børn med særlige behov, som fylder en del på trinnet. Vi skal vænne os til vores nye fysiske rammer samt finde de muligheder, disse bidrager med til vores undervisning. og lejrskolerne skal have fokus på friluftsliv, fællesskab og ansvar, som vil være i fokus i forhold til elevernes personlige og sociale udvikling. Udviklingsplan Da en stor af skoleåret er gået på at lave et nyt værdigrundlag, er arbejdet med udviklingsplanen blevet rykket frem til det kommende skoleår. Elevens alsidige personlige og sociale udvikling Fokus på elevens personlige, sociale og faglige udvikling ligger naturligvis indlejret i alt hvad vi tilrettelægger og foretager os i skoleregi. Men den måde hvorpå vi systematisk og bevidst arbejder med netop dette område, og hvor det ikke blot er synligt for læreren, men i den grad også for eleven, ses i forbindelse med den evalueringskultur, som vi har på trinet. Efter hvert tema, hver en tur eller lejrskole, hvert et længerevarende undervisningsforløb i basisfagene eller som afslutning på en værkstedsuge evalueres der mundtligt og/eller skriftligt. Her skal eleven både evaluere det faglige udbytte, sin egen arbejdsindsats samt samarbejdet med andre. Ofte tages målskiven i brug som evalueringsredskab. Eleverne får dermed sat ord på både egne og andres indsats, udviklingsmuligheder samt udfordringer. Desuden benyttes en hel del af AO-timerne i klasserne enten til trin-, klasse- eller drenge/pigesnakke, hvor aktuelle fælles og personlige problemstillinger, emner, konflikter behandles i form af samtaler, diskussioner, dilemmaspil o.a. Tværfaglighed Til trods for at vi lærere, der er tilknyttet 2.mt., er vilde med tværfaglige forløb, har vi, selv om vi planlagde 3 tværgående forløb mellem to eller flere fag i basisperioderne forud for skoleårets start, ikke formået at gennemføre et eneste af dem. Både intentioner og ideer var gode, men dels har det store trivsels-arbejde, som beskrevet ovenfor, fyldt en del, dels har vi haft brug for at have et par helt almindelige basisuger, hvor hvert enkelt af fagene har kunnet komme til. Trinnet Vi startede året ud med at tage vores nye lokaler i brug. Lokalerne er lyse og mere rummelige og eleverne er glade for at være der. Vi har to store lokaler, hvor alle kan sidde uden ergonomiske problemer. Begge klasser er udstyret med kæmpe ventilationssystemer, som skal kunne sikre en effektiv luftudskiftning og dermed et godt indeklima, selvom solen står lige på de store vinduespartier om sommeren. Fællesrummet er indrettet med borde og stole, hvor det er tanken at eleverne skal arbejde i grupper. Der er køkken med vask, køleskab, elkoger og mikroovn.

8 Endvidere er der separate toiletter til piger og drenge, samt et lille depot/møderum. Udenfor er der terrasse med borde og bænke. Boldbanen ligger få skridt væk fra bygningen og benyttes ofte. Specialundervisning Grundet mængden af elever med særlige behov, fik vi i år Claus og Susanne som en del af teamet. Claus har fungeret som støtte på en elev i 6. klasse, og Susanne ligeledes som støtte på elev i 6. klasse samt specialundervisningslærer på trinnet. Desuden har Berit været koblet på tre elever i specialundervisning i dansk i 7. klasse. Flytning af værkstedsuger og temaer Som noget nyt prøvede vi i år at starte året ud med de tre værkstedsuger, hvilket viste sig at være et utroligt godt tiltag. Derudover valgte vi at flytte de to store temaer, fysiologi og miljø, til foråret, da vi gennem de sidste år har oplevet, at eleverne generelt er mere umodne både personligt og fagligt, og dermed har haft svært ved både det faglige niveau, men også fordybelsen og koncentrationen der kræves her. Lejrskole Dette års lejrskole gik til Rönne Å i Sydsverige. Det var ellers planen at benytte Skjern Å til kanosejlads efter gode erfaringer i 2010, men i planlægningen af årets forløb, havde vi overset at kanosæsonen i Danmark først startede 1. juni, og turen var planlagt i maj. Derfor blev det Rönne Å, som vi vurderede til at have samme længde og sværhedsgrad som Skjern Å. På grund af ulykken i Præstø i 2011, har Søfartsstyrelsen skærpet kravene til sikkerheden i forbindelse med sejlads med elever. Dette fik også konsekvenser for planlægningen af vores tur i Sverige. Torben Heegaard udfærdigede en sikkerhedsinstruks gældende for al kanosejlads i HLS-regi og Mogens fik kursus som kanoinstruktør samt udvidet 12-timers førstehjælpskursus. Der blev endvidere udfærdiget selvstændig sikkerhedsinstruks for turen samt gennemført svømmeprøve og længere kanotræning for eleverne. Ellers blev turen gennemført som vi har gjort tidligere, med fokus på ansvar, selvstændighed, samarbejde, sociale sammenhænge og respekt for andre og for naturen. Disse egenskaber blev trænet i ugen op til turen, hvor der blev trænet teltopslagning, kanosejlads og hvor madgrupperne planlagde deres indkøb. På grund af 7. klasses umodenhed, blev turen lagt sent på året, for at det skulle ligge mere naturligt for dem at påtage sig rollen som den vejledende, opmuntrende og bærende part i samarbejdet med 6. klasses elever. Og turen bød også på udfordringer af både fysisk og psykisk karakter. Det var dog stadig meget svært fastholde fokus på de opgaver, som skulle løses i fællesskab, og der måtte ofte meget store ord til, før arbejdet blev udført. Tidligere havde vi turen i starten af året for at udvikle venskaber og sammenhold, men denne funktion er nu overtaget af de tidlige værkstedsuger, hvor eleverne rystes sammen i et 3 ugers forløb. Nu ligger fokus på ansvar og samarbejde, hvor de også bliver udfordret kraftigere pga. den teknisk mere udfordrende tur.

9 Konklusion Året har været præget af at falde til i nye fysiske rammer og at arbejde med nyt værdigrundlag. Eleverne har måttet erkende at man ikke bare flytter en sjæl og hygge med i et nyt hus, det kræver arbejde, og det er et arbejde der slet ikke er færdigt endnu. Det tog lidt tid at finde ud af, hvordan vi bedst muligt udnyttede pladsen, som desværre var blevet en del mindre end ønsket. Garderobepladsen var halveret, og børnene skulle lære at samle- og holde styr på deres ting. Mødelokalet blev hurtigt omdøbt til depot/specialundervisningslokale, da vi efter at have fået reoler op, ikke kunne være i lokalet alle sammen, og dermed heller ikke kunne afholde møder dér. Fællesrummet viste sig ligeledes at være langt mindre end ønsket, så tanken om flere gruppeborde, hvor eleverne kunne arbejde, måtte sløjfes, og vi har nu kun ét bord, som eleverne kan trække ud og arbejde ved i timerne. Tanken om skydedøre og fuld åbning mellem rummene kunne af byggetekniske årsager ikke lade sig gøre, så denne funktion måtte vi også tage ud af vores pædagogiske tanker. Idéen om en hvid væg i fællesrummet, hvorpå vi kunne vise film mv. har vi stadig, men dette kræver at vi får installeret mørklægningsgardiner, hvilket vi har ønsket penge til i Klasseværelserne fungerer fint, og mange nyder godt af de to vinduespartier, der sender en masse lys ind i lokalet. Dog er 6. klasse ramt af solen fra middagstid, og der bliver enormt varmt i tredje og fjerde modul. Vi har derfor også ønsket gardiner til de to klasser. Ventilationssystemerne i de to klasselokaler fungerer ikke optimalt endnu, hvilket giver et dårligt og til tider meget lummert indeklima. Så vi håber på hjælp til at få dem indstillet korrekt til kommende skoleår. Til alle disse minusser kommer flere fejl og mangler, som løbende er forsøgt repareret. Alt i alt er vi dog glade for et nyt og lyst hus med mere plads end på det gamle 2. mt, og eleverne er glade for at have deres egne toiletter, hvor spejlene flittigt bruges. Det har været sundt for trinnet at få tre nye kollegaer, som har skullet lære 2. mt.s lærere, elever og undervisning at kende, men som også samtidig har bidraget med gode erfaringer, nye synsvinkler og ikke mindst et supergodt stykke arbejde med -og omkring elever med særlige behov. Dette samarbejde har fungeret godt. I indeværende skoleår har vi med præcis den elevgruppe, som vi har haft, kunnet konstatere en yderligere grad af umodenhed, uansvarlighed, uselvstændighed og manglende forståelse for at være en vigtig brik i en social sammenhæng, hvor man er gensidigt afhængig af hinanden. Vi er bevidste om, at der er tendenser i tiden, der ikke peger i fællesskabets og solidaritetens retning, samt at børn i dag generelt er mere servicerede og for de flestes vedkommende lever et komfortabelt liv. Til gengæld må vi gå ud fra, at de forældre, der vælger netop Holbæk lille Skole til deres børn, ønsker at deres børn rummer ovenstående egenskaber, samt at disse videreudvikles i et samarbejde mellem skole og hjem. Helt konkret har vi fra begyndelsen af skoleåret oplevet det ved, at en madpakke var smurt op af en væg i det nye fællesrum, at vægge og møbler hurtigt blev ridsede, at rådne madpakker lå og flød bl.a. mellem tøj i garderoben, at trinets og hinandens PC'er blev hårdhændet behandlet, at de lækreste ting i elevernes madpakker og tyggegummi i skoletasken forsvandt og meget mere. Til trods for at vi altid har haft en ordning med faste arbejdsopgaver i elevgrupper, lignede

10 undervisningslokalerne ofte Jerusalems ødelæggelse efter det store frikvarter, så de ikke var mulige at undervise i fra timens begyndelse. Særligt 7. klasse har som de store på trinnet haft svært ved at tage ansvaret på sig og være gode rollemodeller for den nye 6. klasse. Selv om vi lærere brugte meget tid på både klassevis og samlet at redegøre for ovennævnte problemstillinger, tale værdier og være i tæt dialog med elevgruppen, virkede det ikke. Derfor valgte vi til sidst handling frem for ord, altså konsekvenspædagogik. I første omgang røg alle trinets elever på en udeordning både i spisefrikvarteret og i begge pauser. Ingen elever kunne på dette tidspunkt undsige sig at have svigtet arbejdsopgaver, rodet mv. Trinet blev låst af, skraldespande blev sat udenfor ved bænkene, hvor de spiste og hvor hal-toiletterne kunne benyttes. Efter en periode evaluerede vi med eleverne, der følte sig klar til at tage mere ansvar for sig selv, sine ting og det fælles. Derfor blev ordningen i foråret ændret til, at eleverne nu kunne spise inde, samt at udeordningen gjaldt den enkelte. En forsømt arbejdsopgave gav en uges udeordning i det store frikvarter. Denne ordning har fungeret upåklageligt. Eleverne giver selv udtryk for, at hele forløbet har været retfærdigt og frugtbart. Vi må tolke det som, at et stigende antal børn i denne aldersgruppe i højere grad har brug for struktur, da de er vant til at tage vare på få ting selv. Dette må vi tage til efterretning fremadrettet. Flytning af værkstedsugerne havde den positive effekt, at de to klasser hurtigere blev rystet sammen end tidligere år, hvilket netop var vores mål, da elevgrupperne var meget forskellige. August måned viste sig også at være perfekt til de aktiviteter, der foregår i de tre værksteder, som for en stor del bygger på udeundervisning. Vi vil fremover lægge disse uger tidligst muligt. Flytning af temaerne viste sig også at være en god ide, da eleverne var mere parate til dette i foråret. Til gengæld har det været meget uhensigtsmæssigt for 7. klasse at have skoleårets tre store rapporter (praktik, miljø og livsstil) liggende i foråret, hvor konfirmationerne for de flestes vedkommende fylder en hel del mentalt og praktisk i familierne. Omrokeringerne influerede også på resten af årsplanen, hvor andre temaer blev flyttet rundt, og vi fik lavet nogle længere sammenhængende forløb af basisuger. Det har været godt for alle, og vi vil så vidt muligt bruge samme plan for kommende skoleår. Omkring lejrskolen var det en god disposition at lægge turen sent på året, så eleverne havde et bredere grundlag at udvikle sammenholdet og samarbejdet på i kraft af deres større modenhed og tryghed ved hinanden. Der var dog stadig store problemer med ansvarsfølelsen hos rigtig mange elever, som vi tilskriver en meget umoden og ansvarsløs 7. klasse, som i den grad svigtede sine opgaver. 6 klasse havde ikke megen støtte i de ældre elever og måtte derfor selv træde i karakter, hvilket var befordrende for deres udvikling. Dog var der enkelte for hvem kanoturen stadig var en stor mundfuld, der indbefattede hjemve, manglende overblik over egen bagage, egen rolle i arbejdsfællesskabet, madlavning mv. samt en lav tærskel for, hvornår energien var brugt op. Med hensyn til sikkerheden forløb turen fint. Der var god kommunikation mellem voksenkanoerne, som hver var udstyret med VHF-radio. Udfordrende områder blev forceret i ro og orden, og der opstod ikke farlige situationer under vejs.

11 Kommende skoleår I det kommende skoleår vil fokusområderne i højgrad være udarbejdelse og indarbejdning af visionsplanen for Holbæk lille Skole. Der er vedtaget at vi arbejder videre med et værdigrundlag der hedder: Demokratisk dannelse, Bæredygtig læring, Forpligtende fællesskaber og personlig drivkraft. Disse 4 værdier skal ind hvor eleverne kan mærke dem, eleverne skal være med til at definere deres tolkninger af værdierne, og der skal beskrives hvordan HlS ånden trives ibedste velgående. Vi skal markere retten til at være en fri skole, og eleverne skal vide hvorfor Holbæk lille Skole er det bedste sted at gå i skole. Tværfaglig undervisning Som konsekvens af dette års ringe udnyttelse af de tværfaglige muligheder, har vi valgt at dæmpe ambitionsniveauet og vælge færre forløb, der til gengæld bliver til noget, samt lægge en stor del af den tværfaglige energi i det kommende skoleårs teaterprojekt med 1.mt. Introtur Introturen vil forme sig anderledes end tidligere, idet vi skal samarbejde med Albertslund lille Skole efter en udvekslingsmodel, hvor vi besøger dem i uge 34 og de besøger os i uge 36. Der vil i mindre grad være fokus på friluftsliv og i højere grad på samarbejde, fællesskab samt fysisk udfoldelse. Lokalerne Vi lægger kræfter i for at få bevilling til justering af klimaanlægget, så arbejdsmiljøet kan blive forbedret. Desuden vil vi gå efter en løsning, hvor hver klasse kan få et ældre outdated og dermed billigere fladskærmstv, som kan bruges i stedet for en projektor, hvilket ikke i samme grad kræver mørklægning og tidskrævende opstilling af udstyr. Specialundervisning Næste år byder på flere udfordringer, hvilket betyder at vi alle får flere støttetimer, samt at Rasmus og Stine bliver tilknyttet som henholdsvis pædagogisk støtte og specialunderviser. Trinberetning Overbygningen Fokusområderne Vi har i overbygningen i år diskuteret begreber som respekt. Respekt for hinanden, for undervisningen, respekt for vores omgivelser, og dette arbejde fortsætter næste år. Vi har vedtaget et nyt værdigrundlag for skolen med 4 grundlæggende værdier, som vi skal arbejde med næste år og finde historier fra vores hverdag, der viser, hvorledes at vi efterlever værdierne i hverdagen. I år har vores fokusområder bl.a. været bliver inklusion, specialundervisning og IT Omkring inklusion i overbygningen bruger vi linjeholdene som en vigtig del af den sociale inklusion. Her møder eleverne hinanden og sammen definerer de rammerne for deres sociale

12 samvær. For lærerne i overbygningen består en stor del af det daglige arbejde i at snakke med eleverne. Det er noget, som vi vægter meget højt, og det er med til at sikre elevernes trivsel. Med hensyn til den mere faglige inklusion arbejder vi, med udgangspunkt i de enkelte elever, på at ramme hver elev bedst muligt. Her er der en vekselvirkning mellem individuel undervisning til elever med særlige udfordringer, undervisning i mindre grupper og kursusvirksomhed rettet mod en større gruppe af elever, hvor de kan hente faglig støtte og inspiration. Med denne brede vifte af muligheder søger vi at ramme så mange elever som muligt på den bedst mulige måde. Vi har i år fået IT til at fungere mere stabilt, og vi arbejder kontinuerligt med at forbedre informationsniveauet og herunder at benytte intra som kommunikationskanal og gøre informationerne tilgængelige her i videst muligt omfang. Det er her at den løbende information vil være og alle forældre og elever får fra skoleårets start et personligt log-in til skolens intranet. Trinnet Vi har i det forløbne år haft fuldt hus i alle klasserne, samt 42 elever i de to 10. klasser. Det er vi meget glade for og det er igen i år et resultat af det serviceeftersyn, som vi gav os selv for et par år siden. Forældrene spillede også en rolle i at sikre det fine elevtal. På dialogmøder arrangeret af forældrene mellem forældre og elever fortalte 10. klasses elever om indholdet på 10. årgang og de erfaringer, som de har gjort sig på denne årgang. Der kunne spørges om alt mellem himmel og jord, og spørgelysten var stor. Det er et initiativ, som vi fortsætter med fremover. På personalesiden har Selma Jakobsen været på barsel i dette skoleår og i stedet har Niels Anker varetaget hendes tyskundervisning. Derudover har vi haft ansat Berit Windfeld som specialunderviser. Begge har været ansat for dette skoleår og vi siger tak for en god indsats. Selma Jakobsen har forlænget sin orlov frem til 1. januar, og i dette tidsrum har vi ansat Lotte Larsen som vikar for hende. Studieture Undervisningen i overbygningen bygger hvert år op til en studietur i slutningen af skoleåret, hvor eleverne kan få lov til at bruge det, de har lært i navnlig projektundervisningen. 8. klasse Projektet i 8. klasse handler i høj grad om Danmark og Danmarks historie med særlig fokus på landbruget fra 1700-tallet og frem til i dag. Eleverne er således i landbrugspraktik og i forbindelse med studieturen sætter hver studiegruppe sig ind i historien omkring en lille by. Denne gang var byerne beliggende i Jylland ved Horsens. Udover et fantastisk vejr blev det en rigtig god og lærerig tur, som studiegrupperne fortalte om til deres forældre, da der var forældreaften.

13 9. klasse Projektet i 9. klasse har bl.a. fokus på industrialisering, og eleverne er derfor tidligt på året i industripraktik. Vi arbejder i løbet af året med de teknologiske landvindinger og miljømæssige konsekvenser af den industrielle revolution. Eleverne har også fået indblik i arbejdsmarkedets mekanismer. I år har vi haft et nyt projekt, som har innovation som tema. Det var en succes og det fortsætter vi med næste skoleår. 9. klasse slutter året af med en fremlæggelse af, hvad de har undersøgt sig frem til i forbindelse med studieturen til Essen i Tyskland. Essen ligger i et af verdens engang største industriområder. Fremlæggelsen tager udgangspunkt i en række emner, som er fordelt på studiegrupperne. I år boede alle eleverne privat for første gang og det er vi meget tilfredse med. Det giver gode muligheder for at tale tysk i familierne og giver eleverne et mere nuanceret indblik i Tysklands kultur. 10. klasse Igennem mange år har skolen besøgt Soligorsk i Hviderusland. Byen blev for et par år siden venskabsby med Holbæk. Igen i år gik turen også først til Krakow i Polen, hvor 10.kl blandt andet besøgte KZ-lejren Auschwitz. Det blev en fantastisk tur, hvor eleverne fik et indblik i en for dem fremmed verden og måske et lille kulturchok. Alle elever var privat indkvarteret og fik et indblik i, hvordan det er at leve i Hviderusland, som er et meget lukket samfund. Studiegrupperne havde før turen defineret en række emner, som de skulle arbejde med og fremlægge om, når de kom hjem. Dette skete til en forældreaften, hvor der også var muligheder for at smage på hviderussisk mad, som eleverne havde tilberedt. Konklusion Endnu et travlt og begivenhedsrigt år er ved at være færdigt. Elever og lærere har igen navigeret sig vej igennem en lang række projekter, basis- og udtryksfag, for ikke at tale om linjeholdstimerne, som binder vores overbygning sammen på tværs af klasser og årgange. Vi har fået taget afsked med endnu en årgang og sendt dem videre ud i verden. Her i foråret havde vi fælles overbygningsarrangement med en velgørenhedsindsamling som tema. På bare 4 dage lykkedes det at indsamle et større beløb til støtte for fattige afrikanere, så de f.eks. kan starte egen virksomhed. Ugen kulminerede med en indsamlingsaften, hvor man kunne købe mad, tøj, og byde på forskellige former for oplevelser, der blev bortauktioneret. Igen har vi i maj og juni haft de årlige skriftlige og mundtlige prøver på 10. årgang. Her har vores elever leveret et fint resultat, som vi kan være stolte over. Mod slutningen af året var det igen blevet tid til Musik- og Teaterfestival. Denne gang gik turen til Ålborg. Vores latinband og dramahold havde stor succes på festivalen, og mange måtte gå forgæves, da vores dramahold optrådte med deres stykke om Trafficking.

14 Igen i år har vi haft lagt dukse-ordningen ud til linjeholdene, hvilket har givet eleverne indsigt i det daglige arbejde med at rydde op. Det har givet dele af eleverne en større ansvarsfølelse med hensyn til at passe på vores skole og dens inventar og dette arbejde fortsætter. I kommende skoleår vil vi derfor fortsat have fokus på oprydning, så overbygningen bliver rar at være i. Dette hænger også sammen med vores diskussion om respekt i overbygningen. På plandagene brugte vi en del tid på at diskutere dette begreb og hvordan vi kan holde fokus på det fremover. Det bliver en opgave for linjeholdene fremover løbende at diskutere, hvordan vi holder fast i respekten. Vi arbejder konstant på at forbedre vores undervisning gennem løbende evaluering med eleverne. I Styringsgruppen har vi året igennem talt meget om elevdemokrati, ansvarlighed og medindflydelse. Der har været et stort engagement i styringsgruppen, og mange gode diskussioner, herunder om, hvorfor vi overhovedet har linjehold, og det blev også diskuteret, hvem vi skulle støtte i forbindelse med vores velgørenhedsindsamling. 3 muligheder blev præsenteret for eleverne og på vores mandagsmøde blev der stemt om, hvem vi skulle støtte. Fokusområder for kommende skoleår Næste år har vi fortsat linjetime 4 gange ugentligt af en times varighed, hvoraf den ene bruges til idræt. Der vil stadig være udtryksfag i idræt og man kan også få sved på panden om fredagen til frivillig idræt. Ligeledes har vi igen næste år indlagt længere dage med hhv. basis- og projektundervisning. Dertil kommer at nogle uger på hver årgang vil være afsat til projekter udelukkende. Dette giver mulighed for at fordybe sig yderligere og arbejde med større skriftlige opgaver i projektsammenhæng. Mødetiden bliver næste år kl. 8.45, hvor den almindelige undervisning starter. Dertil kommer, at der et par dage om ugen vil være morgenkurser for eleverne i basisfagene fra kl. 8. Der kan være tale om grammatik i sprogfagene, læsning og skrivning o.m.a. Samtidig prioriterer vi, at der i nogle basistimer vil være en 3. lærer tilstede i klasserne, således at flere elever kan få glæde af en ekstra hånd i undervisningen. Lærerne planlægger i fællesskab de enkelte forløb, så undervisningen bliver så kvalificeret som muligt. Beretning fra specialundervisningsområdet Antallet af elever med behov for specialundervisning, faglig og pædagogisk støtte er stort, men hjælpen til disse elever har i år forløbet på vanlig vis. Ved ansøgningen om timer til området til det kommende skoleår, har vi mærket, at der fortsat bliver skåret i ressourcerne fra SPS-Styrelse (= SU-Styrelsen) og kommune. Vi føler os dog meget heldige over, at regeringens nye definition af specialundervisningselever (man kan kun få tilskud til at yde specialundervisning, når en elev har behov for 9 timer eller derover) først træder i kræft på de Frie skoler i skoleåret 2013/14. Vi får

15 dermed et år mere til at blive endnu dygtigere i, så hele skolens personale er klar til opgaven med undervisningsdifferentiering i august Dysleksi Vi screener fortsat 3.klasse to gange i løbet af året med en test fra DVO, hvor man kan finde de børn, der har ordblindetræk, så man har mulighed for at sætte ind med den rette undervisning. Vi benytter materialet VAKS, der er udviklet specielt til undervisning af elever med dysleksi. Det har i de sidste par år givet gode resultater. Vi ansøger stadig om IT-rygsække til flere elever, da både dyslektikkere og elever med finmotoriske problemer, har stor nytte af dét IT-rygsækken kan tilbyde. Mogens har hjulpet elever og lærere med opsætning af rygsækken, og Jesper har stået i kulissen som teknisk sparring. Desuden har vi fået stor hjælp af Berit, der foruden at arbejde på lilleskolen også arbejder på Læsetek med at forbedre ordbogsfunktionen i IT-rygsækken. Test Dansklærerne er ansvarlige for at tage gruppeprøverne i klasserne og ud fra disse, samt observationer fra almenundervisningen testes elever individuelt. Stine og Susanne er ansvarlige for de individuelle tests. Efterfølgende sendes resultaterne til SPS-Styrelsen, hvor vi søger om timer til det kommende skoleår. Eleverne bliver desuden grundigt beskrevet fagligt, indlæringsmæssigt, socialt og emotionelt af de respektive klasselærere. Indskolingen Indskolingen forsøgte som altid at arbejde forebyggende, således at der har været materialer og opgavetyper til alle niveauer i klassen. Desuden har der været givet særlig hjælp i klassen/uden for klassen i de dobbeltmoduler, der har været til rådighed. I 0.kl. har Susanne L. arbejdet med en 4-mandsgruppe med danskfaglige udfordringer i Læsehuset mellem påske og sommerferien, en elev har fået danskfaglig og dansksproglig hjælp før skoletid. Gruppeprøverne i klassen har vist et super flot resultat, som både elever, dansklærer og forældre kan være stolte af. I 1.kl. har Kista givet pædagogisk støtte til en elev i forbindelse med spisning og lav energi i 3. modulblodprøvetagning. Susanne L. har givet et lydstavekursus til en lille gruppe før jul, der nu er selvkørende i klassen, og fra jul til sommerferien har to elever fra klassen fået et intensivt kursus. Til 2.klasse har skolen selv givet timer til 4 elever, der har modtaget kursus i lydstrategier i blokke henover skoleåret. Timerne har været læst af Susanne L. Desuden har Kista ydet pædagogisk støtte til en elev med behov for blodprøvetagning og medicinering primært i forbindelse med spisning.

16 1. Mellemtrin På 1. mellemtrin giver Stine, Maj og Mette individuelt tilrettelagt specialundervisning og Maj, Nina og Rasmus giver pædagogisk og faglig støtte i klassen. Trinnet er specielt, da man netop her kan screene for ordblindhed og evt. udelukke at elevens vanskeligheder skyldes umodenhed. I 3.klasse får en elev fortsat pædagogisk og faglig støtte i klassen og individuelt tilrettelagt specialundervisning udenfor klassen. Klassens lærere varetager timerne i dobbeltlærerskema. Desuden har en lille gruppe fået stavekursus og en enkelt elev har modtaget specialundervisning i dansk varetaget af Stine. I 4. klasse har en elev fået faglig og pædagogisk støtte både i og udenfor klassen og en elev har modtaget specialundervisning i dansk og pædagogisk støtte. I 5. klasse har to elever modtaget specialundervisning i dansk på hold og to elever har fået stavekursus. Desuden har en elev modtaget pædagogisk og faglig støtte i klassen. 2. Mellemtrin Det primære ønske for specialundervisningselever er, at de kan være inkluderet i normalundervisningen. Derfor foregår en del af den faglige støtte i klassen f.eks. ved fælles intro, analyserende og reflekterende klassesnakke og afslutning af projekter og gruppearbejder. Den individuelle specialundervisning udenfor klassen tager fat på de grundlæggende kundskaber, der er vanskelige for disse elever. Trinnet er fortsat glad for brugen af IT-rygsækken. I 6. klasse har to elever fået faglig og pædagogisk støtte både i klassen, individuelt til personlige udviklingssnakke og i lille gruppe med to elever mere til specialundervisning i dansk udenfor klassen. Claus og Susanne L. har varetaget disse timer. I 7. klasse har en elev modtaget faglig støtte og specialundervisning fordelt på engelsk, dansk og desuden fået tid til personlige udviklingssnakke. Undervisningen har foregået både i og udenfor klassen, og har været varetaget af Rikke. Desuden har 4 elever modtaget specialundervisning på hold varetaget af Berit, Lykke har hjulpet en elev med personlige udviklingssnakke. Både på 1. og 2. mellemtrin har vi måtte tage nogle alvorlige snakke og beslutninger for elever, der ikke har trivedes eller ikke har kunnet få nok ud af skolens undervisning, og har i et tilfælde kunne henvise til et bedre tilbud til eleven på en anden institution. Overbygningen I 8. klasse har Berit varetaget den faglige støtte i tæt tilknytning til fagene dansk, engelsk og matematik for 4 elever. Desuden har hun tilrettelagt enkelte kursusforløb som for eksempel genreskrivning og stavning. Elever der ikke har været søgt timer til, men som har haft vanskeligheder ved ovennævnte har kunnet deltage og få faglig hjælp kortvarigt. Trinnets lærere har været glade for denne fleksibilitet. I 9. klasse har tre elever fået individuel specialundervisning i dansk og matematik, og specialengelsk har været givet på hold. I projekt har det været problematisk at hjælpe eleverne med faglige vanskeligheder på grund af gruppearbejdsformen. Den faglige støtte har her virket

17 bedst, når eleverne har haft konkrete individuelle opgaver, støtten kunne hjælpe med. Elsebeth har varetaget timerne i 9. klasse. I 10. klasse har fire elever fået faglig støtte i dansk på hold og en elev har fået individuel faglig støtte i matematik. Desuden har der været givet kursusforløb i læsning, stavning, analyse og memoteknik samt lektiehjælp. Timerne har været varetaget af Elsebeth. Trinnet har desuden fået hjælp af Mogens, Martin og Steffen, der har givet pædagogisk støtte og individuelle udviklingssnakke med tre elever. Fokusområder for kommende skoleår Specialundervisningslærerne vil i det kommende skoleår blive fordelt ud fra de spidskompetencer, de besidder. Personalet på området vil på den måde blive brugt på flere trin end hidtil. Der vil blive skelnet mere mellem pædagogisk og faglig støtte, så det er den helt rigtige underviser og dermed støtte, der er på opgaven. I indskolingen vil den forebyggende specialundervisning og den tidlige indsats på området være i fokus i dansk og matematik, så antallet af elever med behov for individuelt tilrettelagt specialundervisning bliver mindre og forhåbentlig spreder positive ringe videre til de efterfølgende trin. På mellemtrinnet vil der være fokus på screeningsresultaterne og dermed undervisningen af bland andre ordblinde. Ønsket er at give dem, med faglige vanskeligheder, arbejdsredskaber og automatiserede arbejdsrutiner, så de er klar til gruppearbejdsformen og det høje faglige niveau i Overbygningen. Desuden vil individuelle udviklingssnakke blive vægtet højt. I Overbygningen arbejdes der på at tilbyde individuelt tilrettelagt specialundervisning og kurser om morgenen fra klokken , så eleverne ikke går glip af normalundervisningen ved at blive undervist udenfor klassen. Desuden er en trelærerordning i en del af basisfagene på bedding. Det vil sige, der vil være tre lærere til at undervise to klasser på samme tid, så der kan tilbydes materialer og hjælp på tre niveauer, når der er behov. Konklusion Skolens specialundervisning har en god tradition og rød råd op gennem trinene, som vi er glade ved og stolte over. I Overbygningen er det dog fortsat en udfordring at få linjeholdstimer, basis. - og projekttimer til at spille sammen med specialundervisningen i skemalægningen, men vi håber, de nye tiltag vil mindske udfordringen. Alle trin arbejder med at kunne inkludere så mange elever med faglige, sociale og personlige udfordringer i normalundervisningen som muligt. Udvalget Elevernes alsidige, personlige udvikling har dog måttet vige på grund af arbejdet med skolens værdiggrundlag. Men emnet debatteres og er i fokus på trinmøderne, og når fag og temaer planlægges og forberedes. Beskrivelsen af specialundervisningens røde tråd fra klasse, som fagudvalget for specialundervisning arbejdede med og udgav i starten af skoleåret, har været brugt som huskeliste for deadlines, opgavefordeling etc. og har været god at kunne tage frem ind i mellem.

18 Skolens personale er blevet mere professionelle til at vurdere om dets faglige kompetencer slår til og når samtlige elever, eller om vi må stoppe op, når elever har brug for specialkompetencer, som vi ikke ligger inde med på en normal skole. På uddannelsessiden har Stine fortsat været i gang med sin PD i specialundervisning og Jane har læst PD i dyskalkuli. Det betyder blandt andet, at vi nu også kan screene for faglige problemer i matematik allerede i indskolingen, og hjælpe de elever, der må have behov for særlige tiltag. Jane er sammen med Lars ved at planlægge hvordan, det skal løbe af stablen.