Referat DSP styregruppemøde 23. maj 2017

Transkript

1 NOTAT EMN Nanna Isbak Thomsen Referat DSP styregruppemøde 23. maj 2017 Deltagere Christian Bruhn Rieper - Region Hovedstaden (Formand) Jan Huus Vestergaard- Region Sjælland Jytte Gad Lauridsen - Region Midtjylland Kenn Bloch Mortensen - Region Nordjylland Gitte Larsen - Region Hovedstaden Mette Christensen - Region Syddanmark Christian Andersen - VMR (Sekretær) Nanna Isbak Thomsen - VMR (Referent) Udkast- Referat DSP styregruppemøde 23. maj 1. Kommentarer til dagsordenen Ingen kommentarer. 2. Kommentarer til referat fra sidst (bilag 1) Ingen bemærkninger. 3. Effektkæder (bilag 2 - genudsendt) Konsulenterne fra COWI A/S ankom og blev præsenteret. DSP har hyret Christina van Breugel og Niels Eilschow Olesen fra COWI A/S til at sparre omkring notatet: Aktiviteter, budget og effekter af Danish Soil Partnership (Bilag 2 - genudsendt). Notatet skal bl.a. belyse, hvilke outputs, resultater og effekter DSP kan opnå. Formålet med det notatet er, at vi kan redegøre over for bestyrelsen, at vi har sat en række initiativer i gang, som har til hensigt at skabe job. 1

2 Det er vanskeligt at måle, hvor meget DSPs initiativer betyder for de enkelte effekter - alle andre aktører taget i betragtning. Men det er vigtigt, at vi troværdigt kan sandsynliggøre, hvorfor vi mener, vi har bidraget positivt til hver enkelt effekt. I notatet benyttes metoden i figur 1 til at anskueliggøre, hvordan DSP bidrager til at indfri målene i strategien. I notatet skal vi beskrive arbejdet med jordforurening i hver region og de relaterede budgetter, fordi de resultater, man opnår i DSP regi, i høj grad udspringer af resultater opnået i regionerne. Det blev bemærket, at systematikken i notatet kan være vanskeligt at følge. Dette opstår fordi, man designer effektkæden bagfra, men forstår den forfra. Man kunne tage udgangspunkt i innovation som middel til bedre og billigere løsninger på jordforureningsområdet. Man kan drøfte formen på notatet, det behøver ikke være en egentlig rapport. Det er vigtigt, at formålet og dokumentets funktion er klart. Dokumentet skal kunne synliggøre vores aktiviteter over for Danske Regioners bestyrelse, men de kan også bruges som dialogredskab i forhold til følgegruppen. Det blev drøftet, om bedre uddannelse er en effekt - eller et middel. Det blev foreslået, at man skelner mellem selve aktiviteten uddannelse, som ikke er en effekt, og et løft i kvaliteten på uddannelsesområdet som godt kan ses som en effekt. Konsulenterne fra COWI nævnte, at det er blevet udfordret tidligere i processen, og at der ikke ligger ikke et effektmål for uddannelse og forskning. Det blev tilføjet, at et antal er et udtryk for et resultat, mens at et løft i kvaliteten er en effekt. Det blev besluttet, at de fire foreslåede effekter godt kan danne udgangspunkt for notatet, men at de ikke skal prioriteres. Nummereringen fjernes. Det blev drøftet, om effekten bedre og billigere løsninger er for kort i en DSP sammenhæng, og det blev foreslået at inkludere miljøaspekter mere, fordi der er en miljø- eller energieffekt, ved at få løst forureningsproblemer både nationalt og internationalt. Det blev konkluderet, at det er vigtigt at holde fokus på, at det unikke ved DSP er samarbejdet med branchen. Det blev diskuteret, hvor vidt effektnotatet kunne afløse handleplanen. Det blev besluttet, at der skrives en separat handleplan med et budget, der basere sig på effektnotatet. Der skal laves et nyt udkast inkl. skriftlig kommentering inden næste møde. Afslutningsrapporten for DSP skal samtidig danne baggrund for, hvilke initiativer der skal fortsætte.

3 Tekstnære rettelser Kapitel 1 Det beskrives, hvad der sker i regionerne, og hvorledes regionernes budget og aktiviteter indgår i effektkæden. Kapitel 4. Tallene fjernes. Kap 5. Den første pind om indkøb er ikke et must resultat. Punktet om øget regionalt indkøbssamarbejde får for stor betydning i forhold til de forventelige resultater. 4. Aktivitetsområder og deres status 1. Indkøbspraksis Et af de områder, hvor det er oplagt, at der laves DSP relaterede initiativer, er regionernes indkøbspraksis. Det overordnede fokus er bedste produkt til prisen, men man kan også arbejde med at fremme f.eks. innovation. Der er gode case stories i resultaterne af tidligere. fællesudbud på f.eks. laboratorieanalyser og ressourcepersoner. Men der kan også kan være udfordringer i forbindelse med området, som bl.a. består i, at man griber opgaven forskelligt an i de fem regioner. Et område, som VMR forslår, der kunne kandidere til et koordineret rullende fællesudbud, er borentreprise. Der blev orienteret om, at der på sidste jordchefmøde blev godkendt en intern temadag om udbudspraksis i regionerne. Den planlægges til sidst i august. Temadagen skal målrettes. Emnet bør uddybes fagligt og praktisk, man skal være opmærksom på, at der kan være problemstillinger, som de faglige medarbejdere kan se tydeligere end deres chefer. For at dette kan lykkedes, skal der være deltagere fra både chefgruppen og medarbejdere i regionerne. Det blev besluttet, at der laves et udkast til en temadag, som sendes til kommentering. Der skal gerne involveres to fra chefgruppen. Der udsendes en doodle for at få fastlagt dagen. 2. Netværk af testgrunde Nanna Isbak Thomsen overtager rollen som sekretær for netværket, på grund af Christians Andersens nye forpligtigelser som konstitueret ledet af VMR. Der er 37 igangværende eller afsluttede projekter på de 9 testgrunde. Netværket udgør en meget synlig platform til test og demonstration af nye teknologiske løsninger. Det blev besluttet, at man arbejder videre med en partnerskabsaftale med NVTC (Nationale vandtestcenter). Aftalen skal åbne op for adgang til NVTCs procedurer til et koncept for dokumentation af tests.

4 Det blev bemærket, at det er interessant at danne partnerskaber. Man kunne for eksempel undersøge muligherderne i Videncenter for arbejdsmiljø og indeklima. 3. International synlighed Der blev præsenteret en status for ICCL/NICOLE konferencen til oktober Man ønsker, at der kommer fokus på NICOLE, og at det bliver klart, hvorfor netværket er særlig interessant for danske firmaer. Generelt ønsker man i DSP regi, at fungere som et displayvindue for danske virksomheder ved internationale konferencer. Erfaring viser, at det fungerer specielt godt med kombinationen af netværk af testgrunde og DSP. Innovationsnetværk for miljøteknologi har tilkendegivet interesse for at være vært ved konferencen Sustainable remediation Det blev besluttet at afsætte kr. til at støtte dette. Budgettet kan evt. øges, hvis der opstår rum eller årsag til dette. Efterfølgende har Innovationsnetværk for miljøteknologi fået afslag på at holde konferencen til fordel for Brazilien, der vandt. 4. Markedsanalyse Der blev orienteret om processen for mini udbuddet på markedsanalysen. Der er nedsat en projektgruppe, med Jørgen Mølgaard fra Biorem, Erik Kirsbo fra Geokon, Mads Lebech fra Dansk miljøteknologi, Simon Baagøe fra Clean og Maiken Fauerby fra Kürger. Man opfordrede COWI og Rambøll til at afgive bud på opgaven. Rambøll trak sig, men COWI har den 5. maj givet et bud på inkl. moms. Man vil fokusere på tre europæiske markeder, muligvis: Stockholm - Sverige, Hamborg - Tyskland og Wroclaw, Polen. 5. Udvikling og produktmodning Der blev orienteret om DSPs arbejde med udvikling og produktmodning, herunder processen med 1st MILE. Det blev præciseret, at man fra Region Syddanmarks side stadig er meget interesseret i emnet, men efterfølgende vil arbejde videre på anden vis. 6. Kinasamarbejde Kinasamarbejdet behandles i en særlig styregruppe. 5. Kommissorium for netværk af testgrunde og teknologiudvikling Netværk af testgrunde er vigtig brik i DSPs arbejde, og dets relation til DSPs styregruppe bør derfor afklares, samtidig ønsker man at give gruppen et mandat. Der bør derfor udarbejdes et kommissorium for netværket, som godkendes af DSPs styregruppe. Der var et ønske fra styregruppen, om at kommissoriet skrives

5 i netværket af testgrunde, da de vigtige kompetencer, og overblikket over opgaven ligger her. Det var forskellige holdninger til, hvorvidt netværket skal begrænses til testgrundende eller også omfatte teknologiudvikling i almindelighed. Men hvis netværket skal rådgive styregruppen, så skal der skabes enighed i et kommissorium om, hvilke emner der er omfattet. 6. Program for næste følgegruppemøde Det blev konstateret, at følgegruppen er for passiv men essentiel for at aktivere branchen. Der blev efterlyst mere kreativ mødeafvikling. Rådgiver, entreprenør, brancheorganisationer og universiteter har ikke de samme interesser. Møderne kan derfor med fordel emneopdeles og målrettes specifikke interesser, således at de bliver interessante for en måske mindre, men mere engageret og specifik gruppe. Der skal fokus på at understøtte branchen som helhed. På næste styregruppemøde (30. august 2017) skal der præsenteres et udspil til, hvordan vi kan bruge følgegruppen bedre, man kan bl.a. inkludere tankerne fra effektnotatet og forslag en ny mødeform. Der er et ønske om et aktivt samspil mellem følgegruppen og styregruppen. Næste følgegruppe møde afholdes efter styregruppemødet den 30. august Fælles regionale udviklingsprojekter (bilag 3) Det blev drøftet, om man burde arbejde videre med emnet med den overfladenære geofysik. Konklusionen er, at tiden ikke er rigtig. Processen omkring FRU afsluttes derfor. Det er muligt, at det vil være relevant at tage emnet op igen i fremtinden. 8. Eventuelt 9. Næste møde Emner til næste møde i DSPs styregruppe: 1. Orientering om og drøftelse af de udfordringer der ledte, til at FRU blev afsluttet. 2. Igangsættelse af konkrete tiltag på baggrund af effektkædenotatet. 3. Der træffes beslutning om proces for et følgegruppemøde. Det blev besluttet, at næste styregruppemøde finder sted i forlængelse af China Desk styregruppemødet, d. 30. august i tidsrummet mellem kl , hos Copenhagen Capacity, Nørregade 7b, Købehavn K. Dem der ikke har mulighed for at deltage fysisk, kan deltage via web.