Kandidatspecialet: Øvelse i videnskabelighed eller videnskabelig udøvelse?

Transkript

1 Kandidatspecialet: Øvelse i videnskabelighed eller videnskabelig udøvelse? En bacheloropgave om kandidatspecialets videnskabelige værdi Af: Kristian Emil Madsen, k10krma Vejleder: Jeppe Nicolaisen IVA ved Københavns Universitet D. 27/05/2013 Antal ord:

2 Abstract This bachelor thesis has the aim of examining the situation of the master thesis in Danish universities. It will conclude whether actual research is taking place in the master theses, and if the knowledge they might contain are of scientific value. It will also conduct a qualitative research on how researchers and lecturers at Danish universities, perceive the master theses they assist students with, but also how the researchers and lecturers use the students master theses in their own research. There will also be made a pragmatic analysis of the researchers and lecturers answers from the qualitative research, in order to see how the educationally observant pragmatism will rate the state of the situation. 2

3 Indhold 1. INDLEDNING Emne Motivation for valg af faglige område Målet med opgaven Problemformulering TEORI Pragmatismen som opgavens teoretiske tilgangsvinkel Begrundelse for valg af pragmatismen Valg af litteratur METODE Fravalg af dele af den pragmatiske metodik Spørgeskema som metode til indsamling af empiri Begrebsafklaring Afgrænsning af emne OM KANDIDATSPECIALET Kandidatspecialet som dokumenttype Kandidatspecialets videnspotentiale Kandidatspecialet som kvalitetsforskning Kandidatspecialet som publicérbar forskning ANALYSE AF INDSAMLET EMPIRI Gennemlæsning af besvarelser på spørgeskemaet Pragmatisk analyse af spørgeskemaets besvarelser DISKUSSION Pragmatismens relevans i forskning Hvem har ansvaret for udnyttelse af kandidatspecialerne? Et bud på bedre udnyttelse af kandidatspecialerne KONKLUSION...32 Litteraturliste...34 Bilag Bilag

4 1. INDLEDNING I dette kapitel vil jeg redegøre for de forudgående tanker til denne opgave, og hvordan disse tanker er blevet koncentreret ned til opgavens problemformulering. 1.1 Emne Emnet for denne opgave er kandidatspecialer, der skrives som den afsluttende opgave på kandidatuddannelserne på de danske universiteter. Der afsluttes og indleveres hvert år tusinder af kandidatspecialer på de danske universiteter specialer der dækker alle fagområder, og som kan omhandle alt mellem himmel og jord. For de fleste studerende er kandidatspecialet det mest omfattende videnskabelige arbejde de nogensinde har udført, og for de flestes vedkommende nogensinde kommer til at udføre. Mange af de studerende bruger et helt semester ofte omkring 6 måneder på udelukkende at fokusere på denne opgave. For at opnå et godt resultat kræver det en meget planlagt, koncentreret og disciplineret indsats at skrive kandidatspecialet samtidig med, at der stilles krav for korrekt videnskabelig udførelse. Jeg vurderer derfor, at der må ligge et helt enormt videnspotentiale i mange af disse kandidatspecialer, og hos de studerende som har brugt tid på at udarbejde dem. Et videnspotentiale som mange potentielt kan være interesserede i. Endvidere er forskning på mange måder blevet big business, og siden omkring årtusindeskiftet er viden blevet italesat, som værende det, der burde satses på. Nok en gang har man hørt frasen, at Danmark er gået fra at være et industrisamfund til et videnssamfund, og det er netop på denne baggrund, jeg finder det interessant at undersøge, hvordan det står til med udnyttelsen af kandidatspecialerne og deres videnspotentiale. Det er også dette videnspotentiale som ligger til grund for overskriften. Når de studerende skriver kandaidatspecialer, er de så i gang med en øvelse i videnskabelighed eller er der tale om reel videnskabelig udøvelse? 1.2 Motivation for valg af faglige område Min inspiration og min motivation til at skrive bacheloropgave om dette emne har samme udgangspunkt. Venner og bekendte har skrevet deres kandidatspeciale, og havde dette som deres absolutte førsteprioritet i en periode på cirka et halvt år. De var stolte af deres arbejde, og ofte med god grund, da kandidatspecialerne fik en topkarakter af enten 10 eller 12. Herefter gik de direkte over til at søge arbejde, og kandidatspecialerne fik derefter mere funktion af en sidste test, der skal 4

5 overstås inden det virkelige liv på arbejdsmarkedet starter. Af otte adspurgte nyligt uddannede kandidater forestiller kun én sig at gå videre med kandidatspecialet. Den studerende går altså ikke selv videre med sit kandidatspeciale, og min mistanke er, at det er der heller ikke andre der gør. Det er denne mistanke og ovenstående erfaringer, der har motiveret mig til at skrive netop denne opgave. Jeg forstår de studerendes ønske om at søge arbejde, og komme i gang med en professionel karriere. Men når ingen går videre med at formidle eller forfine det, måske endda glimrende, kandidatspeciale, som er lavet, kan det være fristende at opfatte processen som spild af tid. Jeg ser frem til at undersøge dette nærmere, og min målsætning med denne bacheloropgave kan læses i det følgende afsnit. 1.3 Målet med opgaven Et mål med denne bacheloropgave er at undersøge om kandidatspecialerne lever op til de krav, som andet publicérbar forskning gør, og derved undersøge om kandidatspecialerne kan betegnes som reel forskning. Et andet mål er at indsamle viden fra kilder inden for forskning, til at kunne vurdere, hvor stort kandidatspecialernes videnspotentiale er. I dette ligger også et ønske om at undersøge, hvordan tilstanden er med hensyn til udnyttelse af det videnspotentiale, der eventuelt ligger i de mange kandidatspecialer. Jeg vil også søge et svar på om det er sædvanligt, at undervisere går videre med kandidatspecialerne til 10 og 12, og ud fra dette svar undersøge om det videnspotentiale, der muligvis ligger i kandidatspecialerne, tabes hvis der ikke gås videre med de færdigskrevne kandidatspecialer. Er det tidligere lykkes at påvise, at et kandidatspeciale er reel forskning, kan det også svare på, om der foregår tab af forskning i samme ombæring. Jeg vil også med målsætningen, om at få mest muligt ud af de kandidatstuderendes arbejde, undersøge om der kan være forslag, som kan øge anvendelsen af kandidatspecialerne og det eventuelle videnspotentiale de besidder. 1.4 Problemformulering Som opsummering af målsætningen for opgaven følger her den problemformulering, jeg med nærværende bacheloropgave vil sigte mod at besvare. 1. Lever kandidatspecialerne op til de gængse formalia for forskning og for videnskabelig publicering? 2. Hvorledes er kandidatspecialernes videnspotentiale? 5

6 3. Hvorledes videre-udnyttes det eventuelle videnspotentiale i kandidatspecialerne efter endt aflevering og bedømmelse? 4. Hvordan opfatter de professionelle forskere/undervisere kandidatspecialets form og anvendelsespotentiale, og mener de, at noget bør ændres ved det nuværende koncept? 5. Er kandidatspecialerne reelt videnskab, eller er processen en øvelse? 2. TEORI Jeg har i denne opgave valgt pragmatismen, som teoretisk vinkel på min empiri. Baggrunden for valg af teoretisk vinkel er baseret på refleksioner over, hvilken teoretisk tilgang, der passer opgavens formål bedst jeg vil kort beskrive processen i afsnit 2.2. Jeg vil imidlertid indledningsvis starte med at redegøre for pragmatismens indhold Pragmatismen som opgavens teoretiske tilgangsvinkel Amerikaneren C.S Peirce tilskrives som værende den oprindelige pragmatiske tænker, og det var ham der introducerede udtrykket pragmatisme første gang i 1878 (Politikens, s.575, 2010). Der havde tidligere været tanker i den pragmatiske retning, men i 1878 blev udtrykket introduceret for, at Peirce kunne adskille sig fra sin elev W. James tanker. Pragmatismen har sine rødder i antikkens skepticisme, der som filosofi modsagde al viden som værende sikker. Det skepticistiske grundlag mødes i pragmatismen som falibilisme et begreb indført af Peirce (Politikens, s.575, 2010). Falibilismen modsiger også noget som være grundlæggende sandt, og i stedet gives sandheden en mere midlertidig karakter. Således kan vi i følge falibilismen have sikker viden, der så med tiden kan forbedres eller forkastes (Dewey, s.205, 2005). Pragmatismen er endvidere påvirket af instrumentalisme og logisk positivisme (denstoredanske, 2009), hvis mere nøgterne anskuelser af virkeligheden og dens bevisførelse pragmatismen deler. Dermed står pragmatismen i modsætning til realismens metafysiske tilgang (Politikens s.597, 2010). Instrumentalismen er imidlertid vigtig for pragmatismen, og det er langt hen ad vejen ikke mulige at adskille to skarpt fra hinanden. Dette ses tydeligt i pragmatismens meget nytteorienterede syn, også når det kommer til videnskaben. I opgaven vil de blive brugt samlet under termen pragmatisme, da instrumentalismen er en aflægger heraf. Forståelsen af at videnskaben skal have en nytteorienteret tilgang eller en brugsværdi - er grundlæggende og meget karakteristisk for pragmatismen. Findes der ikke en brugsværdi i dét der 6

7 udføres, har det ingen legitimitet. Det er nemlig et fænomens relevans i forhold til den påtænkte handling, der bestemmer brugsværdien (Sørensen, s , 2010). Dog skal det siges at eksempelvis grundforskning, som ikke har ét specifikt mål, stadigvæk kan betegnes som nyttig. Her ligger der nemlig en brugsværdi i de følgevirkninger, hvis opdagelse sidenhen kan udnyttes i andre sammenhænge. Såsom en ekspedition med det formål at kortlægge nye mos-arter i regnskoven, sidenhen kan vise sig at have opnået viden, som er brugbar i udvikling af medicin. Dette nytteorienterede syn kan betragtes som udviklingsønskende, og kan relateres til den vægt på handling, som også er afgørende for pragmatismen. Handlingens vigtighed for pragmatismen beskrives i næste afsnit, men går i korte træk ud på at eksperimentere med og teste viden, med det formål at udbygge den. Målet med pragmatismen er, som med så mange andre filosofier, at opnå viden (omend den ikke kan være 100 % sand på grund af den falibilistiske tilgang) gennem erkendelse og erfaringer. Det kendetegnende ved pragmatismen i forbindelse med opnåelse af viden, er den proces der skal gennemgås. Hér er særligt Dewey og hans pædagogiske værk Demokrati og uddannelse (2005) fremtrædende. Processen der skal gennemgås skal indeholde forskellige elementer for, at et ordenligt grundlag for ny viden eksisterer. Dewey (2005) udtrykker dette i nedenstående citat: Erfaringens natur kan kun forstås ved at erkende, at erfaringen har et aktivt og et passivt element, der er kombineret på en særlig måde. Det aktive element er, at erfaringen (eng. experience) er forsøgende en betydning, der er gjort eksplicit i begrebet eksperiment (eng. experiment). Det passive element er, at erfaringen er noget, vi gennemgår og underkaster os. Når vi erfarer noget, reagerer vi på det, vi gør noget aktivt ved det, og dernæst tåler eller underkaster vi os konsekvenserne. Vi gør noget ved forholdene, og dernæst gør de noget ved os. (Dewey, s.157, 2005) Der skal altså ikke bare ud og handles og opleves, men også reflekteres over, hvad man gennemgår, og hvad man har oplevet. Ellers er erfaringens fundament ikke grundfast nok. Sørensen (2010) påpeger endvidere, hvorledes pragmatismens forskning bør udføres. Det er en handlingsrække, der skal indeholde; det videnskabelige eksperiment, den systematiske undersøgelse og en resultatorienteret problemløsning (Sørensen, s , 2010). Det bør nævnes, at for Peirce er det stadig sandhed, der udgører gyldigheden, og ikke så meget problemløsning, som Dewey hælder til (Sørensen, s.109, 2005). Det problemløsende aspekt i denne handlingsrække, er også et godt eksempel på den tidligere beskrevet nytteværdi pragmatismen søger i sin videnskab. 7

8 Videnskaben skal indtænkes i forhold til handlinger og konsekvenser, og resultatet skal gerne vise sig at styrke vores gøren og laden, i den sammenhæng det foregår i. I handlingsrækken ses det yderligere, at det forsøgende og det eksperimentelle er essentielt for pragmatismen som forskning, hvilket også nævnes ofte i litteraturen. Et eksempel på dette er Deweys pædagogiske tanker om learning by doing, som beskrives på side 160 i Demokrati og uddannelse (2005). Dewey (2005) påpeger endvidere, at erfaringen reelt er af en praktisk og eksperimentel karakter, og ikke af en kognitiv (Dewey, s , 2005). Når der i det ovenstående skrives om det eksperimentelle ved pragmatismen, bør det også nævnes, at der findes en særlig metodik tilknyttet den pragmatiske tilgang. Pragmatismens metodik er kendetegnet ved eksperimentet og i følegende citat af Sørensen (2010) tilbydes en forståelse af eksperimentets funktion i pragmatismen; Selvom almindelig metodisk forsigtighed betyder, at ingen kan forvente at få en direkte intuitiv erkendelse af tingene ud fra blot et enkelt forsøg, så er det for pragmatister muligt at få en indirekte og formidlet erkendelse, nemlig i det man slutter fra de eksperimentelle resultater til virkelighedens beskaffenhed. Når man eksperimenter, så interagerer man systematisk med virkeligheden, men denne aktivitet fører først til videnskabelig viden, hvis resultaterne fortolkes på den rigtige måde, og man derudover kan slutte sig til resultater, der kan testes. (Sørensen, s. 104, 2010) I følge Sørensen (2010) falder eksperimentet endvidere sammen med det nytte- og handlingsorienterede perspektiv, der findes i pragmatismen. For eksperimentets resultat er først erkendt endegyldigt, når dets konsekvenser er klarlagt. Således kan man argumentere pragmatisk for, at selvom opfinderens forskning og senere viden fører til opfindelsen, så har han/hun ikke forstået sin opfindelse før alle konsekvenserne forekommer (Sørensen s.105, 2010). Hér kan man rejse spørgsmål om, hvor nyttigt det er, at tænke i sådanne potentielt uendelige handlingskæder, men der kan selvfølgelig stadig trækkes erfaringer ud løbende i processen. Dette er også et tydeligt eksempel på Peirces falibilistiske tilgang til søgen efter sandhed, som noget, der altid er fremtidigt (Sørensen s.106, 2010) Begrundelse for valg af pragmatismen Det har været en udfordring at vælge et teoretisk ståsted i forbindelse med denne opgave. Dette skyldes først og fremmest, at motivationen bag opgavens emne, ikke var udtænkt med en bestemt teori for øje, men derimod opstod ud fra dagligdags tanker og en faglig interesse for emnet. Derfor 8

9 foregik valget af teori i bagvendt rækkefølge. Efter en omstændig gennemlæsning af flere forskelligartede filosofier i diverse videnskabsteoriske bøger, fandt jeg imidlertid pragmatismen anvendelig, og ved nærmere gennemlæsning viste den sig at indeholde inspirerende muligheder i forhold til mit valgte emne. Det jeg fandt interessant og anvendeligt ved pragmatismen, var særligt dens fokus på udvikling og uddannelse især repræsenteret ved Dewey. Yderligere var tre overordnede kvaliteter med til at afgøre valget; dens fokus på sagen, dens orientering mod handling, og dens syn på sandhed. Pragmatismen fokus på den enkelte sags vigtighed var det første, der for alvor øgede min opmærksomhed omkring teorien. Stammen i ordet pragmatisme har ikke betydningen at handle, som man ellers kunne tro, men har i sin græske oprindelse betydningen sag (Sørensen, s.115, 2010). Dette stemmer overens med min indgangsvinkel til opgaven, der i højeste grad har sagen som det bærende. Et bevidst fokus på det saglige kan igen ses, som det nytteorienterede i pragmatismen en sag har altid et formål, og det formål har en nytteværdi i den ene eller anden sammenhæng. Pragmatismen lægger dog også sin vægt på handlingen, da det er den, der skal føre til den øgede viden i en sag. Handlingen skal sørge for, at videnspotentialer kan udnyttes, eller at allerede eksisterende viden kan udbygges og udvikles, hvilket gøres ved handlingerne at teste og eksperimentere (Sørensen, s.115, 2010). Der kan således ikke tilegnes ny viden uden, at man har været igennem disse handlende elementer. Adskilles de fra den mere teoretiske del af processen, ødelægges erfaringens grundlag, som det eksplicit udtrykkes af Dewey i følgende citat: En adskillelse af den aktive handlefase fra den passive hændelsesfase ødelægger en erfarings vitale betydning. (Dewey, s.168, 2005) Pragmatismens sandhedsbegreb var den sidste af de ting, der fik mig til at vælge den som teoretisk tilgang til min opgave. Pragmatismen indeholder ikke en forståelse af, at der eksisterer en definitiv sandhed. Derimod indeholder pragmatismen den tidligere nævnte erkendelsesteoretiske opfattelse fallibilisme, ifølge hvilken muligheden altid er tilstede for, at teorier og påstande kan vise sig at være falske, hvorfor viden og sandhed altid kan og bør testes og udvikles (Sørensen, s og 117, 2010). Pragmatismen stiler derfor heller ikke mod en højere utopisk sandhed, men har en langt mere midlertidig tilgang til sandhed. Denne tilgang finder jeg mere realistisk, og ikke mindst mere tidssvarende, da viden i mine øjne er dynamisk og akkumulativ, hvilket jeg erfarer selv inden for de traditionelt set positivistiske fag. Et eksempel på dette kan ses i sundhedsvidenskabernes meget omskiftlige anbefalinger inden for medicin eller kostområdet. 9

10 Ovenstående afsnit belyser de dele af pragmatismen jeg har valgt at anvende i denne opgave. Jeg er dog bevidst om at pragmatismen er enormt omfattende i sit indhold og sine berøringsflader med forskellige fagområder, som for eksempel lingvistik eller Peirces semiotik. Jeg har af afgrænsningsmæssige årsager valgt at udelade de dele af pragmatismen jeg ikke finder relevant for opgaveformuleringen. Pragmatismen har som så mange andre teorier forskellige retninger alt efter, hvilken teoretiker man læner sig op ad. I denne opgave anvendes primært de tidlige pragmatister Peirce og Dewey, som er de nok mest markante skikkelser inden for denne teori. De anvendes, fordi de er meget tydelige omkring de tidligere nævnte punkter i afsnittet. I særlig grad bruges Deweys værk Demokrati og uddannelse (2005), da jeg mener, det har mange interessante perspektiver at anvende i denne opgave særligt dets fokus på uddannelse, som kandidatspecialerne ikke kan adskilles fra. Dewey og Peirce er ikke altid enige i deres synspunkter, men kun de steder, hvor der er grundlæggende forskelle imellem deres tolkninger, vil jeg angive hvilken pragmatisk retning, der er anvendt. 2.3 Valg af litteratur Valget af litteratur til denne opgave har været en stor udfordring, idet der stort set intet litteratur eksisterer om kandidatspecialer som afgrænset emne. Det er imidlertid lykkedes at fremskaffe noget, dog i små mængder, og hvor emnet er blevet berørt som en sidebemærkning til andre emner ofte omhandlende Ph.d-afhandlinger. At der ikke findes ret meget specifik litteratur om kandidatspecialet var dog allerede tydeligt ved første vejledning, hvor emnet blev skitseret op. Manglen på litteratur vil jeg dog se optimistisk på, og anse det som værende et relevant emne jeg nu tager op. Litteratur om andre berørte emner såsom forskning og dokumenter har jeg ikke haft besvær med at skaffe. Eneste anmærkning hér er dog, at flere af materialerne er af ældre dato. Med hensyn til litteratur om den valgte teori til min analyse, har det været mindre problematisk. Pragmatismen er bredt anderkendt, og en del sekundærlitteratur har været tilgængeligt. Meget har dog en overvægt af pragmatismens pædagogiske aspekt, da det er her pragmatismen har haft sin nok største påvirkning. Af primærlitteratur var en mindre mængde tilgængeligt, men særligt Deweys Demokrati og uddannelse (2005) er gennemgående i opgaven. Primærlitteratur af Peirce har været en udfordring at skaffe hjem, og de opnåede udgaver, er forholdsvis gamle udgaver af originale tekster, som ikke har været givtige at læse. 10

11 Jeg har overvejende anvendt bøger som grundlag for denne opgave. Den fundne litteratur i bøger har dækket mine informationsbehov rimeligt, især omkring pragmatismen. Området omhandlende kandidatspecialer har jeg måtte anvende det, der nu en gang var tilstede. Her har der ikke været nogen artikler til rådighed. Litteraturen er først og fremmest søgt på folkebiblioteker, IVAs bibliotek, via Netpunkt og via Google Scholar. 3. METODE I det følgende kapitel vil der blive redegjort for, hvordan opgaven er blevet grebet an på det metodiske plan. Der vil også blive kommenteret på valg og fravalg, og der vil blive redegjort for, i hvilket omfang jeg har afgrænset min undersøgelse. 3.1 Fravalg af dele af den pragmatiske metodik Jeg har bevidst valgt ikke at anvende specifikke dele af den metodik, som eksisterer inden for pragmatismen. Det jeg har valgt ikke at fokusere på, er brugen af induktion og abduktion. Disse bruges først og fremmest i processen, hvor der undersøges og forskes pragmatisk. Det er ifølge Peirce desuden ikke et krav, men en mulighed, at anvende -især induktion (Sørensen, s , 2010). I denne opgave anvendes pragmatismen derfor som et analyserende værktøj, og ikke som et opdagende værktøj. Min fremgangsmåde i forhold til empirien er ikke eksempelvis at testen den, som ellers er en del af den pragmatiske handlingsrække og således den pragmatiske måde at tilgå empiri på. Men det er derimod de pragmatiske holdninger og udgangspunkter jeg vil analysere og diskutere min empiri ud fra. Selvfølgelig er det metodiske en central del af enhver teoretisk tilgang, også indenfor pragmatismen, hvorfor dele af den også vil blive anvendt. Jeg mener endvidere at kunne finde grundlag i selve pragmatismen for, at jeg kan tillade mig at afsige mig dele af dens metodik til denne opgave. Dette er grundet i, at pragmatismen forholder sig rationelt til handlinger, og definerer det således; En handling er rationel, hvis den er passende som middel til opnåelse af det givne mål (Sørensen, s.109, 2005). 11

12 Jeg mener at jeg kan besvare min problemformulering ud fra pragmatismens holdninger, hvorfor dette således kan betragtes som værende et rationel middel i forhold til mit formål at svare på problemformuleringen. 3.2 Spørgeskema som metode til indsamling af empiri Som afsnittets overskrift afslører, har jeg valgt at indsamle den empiri, som skal analyseres, via et spørgeskema. Jeg har valgt at anvende spørgeskema af den grund, at jeg gerne ville have forholdsvis mange besvarelser at plukke indhold fra, og fordi, jeg på den måde kan foretage et standardiseret interview med mange respondenter på kortere tid. Grunden til, at jeg betegner det interview er, at spørgeskemaet består af åbne, kvalitative og eksplorative spørgsmål, og dermed mere får form af et art skriftligt interview, end af en klassisk kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Denne form er valgt på baggrund af et ønske om, at jeg kunne få udsagn at analysere på og forholde mig til, hvilket jeg mener vil være mere fyldestgørende, end ved udelukkende kvantitative besvarelser. Spørgeskemaet (Bilag 1), er læst igennem af en sprogpsykolog, således, at eventuelle tvetydige formuleringer, ledende spørgsmål og andre sproglige urenheder er fjernet. Få steder, som for eksempel i spørgsmål 8, er der bevidst spurgt en smule ledende, da jeg ønskede at respondenterne havde et bestemt emne in mente, når de svarede. Netop respondenterne har jeg udvalgt så tilfældigt, som det lod sig gøre. Jeg adspurgte danske universiteter om lister på undervisere, der som minimum var lektorer, hvilket dog ikke var muligt at få udleveret. Jeg måtte derfor selv finde dem, og dermed blev udvælgelsen ikke fuldstændig tilfældig. Jeg har desuden valgt forskellige fagområder på forskellige universiteter, og dette måtte jeg nødvendigvis også gøre manuelt. Når først de enkelte fakulteters lister over undervisere var fundet, skete udvælgelsen dog helt tilfældigt. Cirka tres undervisere er blevet kontaktet, og der er modtaget ti fyldestgørende besvarelser. Resten har enten ikke svaret, eller har svaret de ikke kunne bidrage 1. Spørgeskemaet er udarbejdet efter Marete Watt Boolsens bog Spørgeskemaundersøgelser (2008). Jeg har blandt andet anvendt denne som tjekliste under formuleringen af mine spørgsmål. Det jeg grundlæggende har anvendt fra bogen er afsnittet om spørgsmålstyper, to-do-listen samt de uddybende kommentarer (Boolsens, 2008), og så har jeg brugt tjeklisten, som er blevet gennemgået med en sprogpsykologi. 1 Jeg komme yderligere ind på afgrænsning senere i kapitlet. 12

13 3.3 Begrebsafklaring Jeg har før nævnt, at jeg har haft udfordringer med at finde litteratur om kandidatspecialer. Dette skyldes bland andet, at der ikke er en fuldstændig kongruens mellem de begreber, som anvendes, om det så er på dansk eller engelsk. Jeg er i mine danske søgninger stødt på betegnelserne speciale, kandidatspeciale, kandidatafhandling, kandidatopgave og specialeafhandling, og denne uoverensstemmelse har ikke gjort det nemmere at søge litteratur. På engelsk har man ligeledes forskellige betegnelser - henholdsvis master dissertation eller master thesis. Thesis ændrer sig desuden i flertal til theses, som man også skal være opmærksom på. I opgaven vil betegnelsen kandidatspeciale blive anvendt, da det er officielt og anvendes i Universitetsloven fra 2010 (Universitetsloven, kap.5, 2010). Det vil desuden være både kandidatspecialer og Masteropgaver, som spørgeskemaet berører. De er meget ens, og er derfor begge relevante for opgaven. 3.4 Afgrænsning af emne For at problemstillingen skal kunne besvares bedst muligt, er der visse steder i opgaven, hvor jeg har måtte afgrænse mig. Det er blevet gjort for at opnå en mere strømlinet opgave, der er så konkret og med så få afstikkere som muligt. Et sted der er blevet skåret fra er, at jeg i spørgeskemaerne kun har spurgt ind til speciale med bedømmelseskarakteren 10 eller 12. Det har jeg gjort for, at det kun er de bedst vurderede specialer, der spørges ind til, og at de som argument derfor er mere ensartede. Desuden må man også antage, at det er de bedst egnede kandidatspecialer til videre arbejde. Jeg har desuden valgt at fokusere på kandidatspecialer og ikke afhandlingslitteratur generelt, som også kunne indeholde bacheloropgaver og Ph.d er. Bacheloropgaver er fravalgt igen for at indsnævre emnefeltet, og fordi de har et betydelig mindre omfang end kandidatspecialer. Ph.d er er valgt fra, idet de har en indbygget formodning om anvendelse, som ses i artikelskrivning og undervisning. Ph.d en har derved også en helt anden indbygget forskningsmæssig legitimitet end et kandidatspeciale, og adskiller sig derfor meget i forbindelse med denne opgave. 13

14 4. OM KANDIDATSPECIALET I dette kapitel vil jeg redegøre for og analysere de faktorer, som kandidatspecialerne indeholder og omgives af, og som er centrale at have en forståelse for. Det er en nødvendig forudsætning, for at have et korrekt udgangspunkt for den senere analyse af den indsamlede empiri. Jeg vil i dette kapitel komme ind på rent formelle aspekter, som er med til at definere selve kandidatspecialet, men jeg vil også beskrive den forskningsmæssige virkelighed, som kandidatspecialerne skal virke i. Der vil endvidere søges at besvare problemformuleringens to første punkter i dette kapitel. 4.1 Kandidatspecialet som dokumenttype For at kunne arbejde med kandidatspecialet som emne, er det essentielt at klarlægge hvad begrebet reelt dækker over. For at gøre dette vil jeg indledningsvis se på kandidatspecialet som dokument. Ved at se på hvilken type dokument det er, kan det klarlægges hvilke karakteristika kandidatspecialet besidder, og hvilke aspekter, der er nødvendige at være opmærksom på videre i opgaven. Professor Birger Hjørland nævner i Faglitteraturens dokumenttyper i kommunikations- og videnskabsteoretisk belysning (1997) blandt andet kandidatspecialet, som hørende under typen afhandlingslitteratur, der blandt andet også indeholder videnskabelige tidsskriftsartikler og monografier (Hjørland, s.90, 1997). Afhandlingslitteraturen hører ligeledes sammen med primærlitteratur, og er derved forskningens grundlæggende litteratur. Et krav til afhandlingslitteraturen er, at den skal kunne dokumentere sine videnskabelige påstande, og bakke samme op med fyldestgørende metodebeskrivelser og kildehenvisninger (Hjørland 2, s153, 1997). Afhandlingslitteraturen er med til at betegne et fag som værende videnskabeligt, i og med, at det er dér forskningsresultater fremlægges. Denne videnskabelighed skal være selvstændigt udarbejdet førstehåndsviden, og det er herfra at termen primærlitteratur stammer (Hjørland, s.83, 1997). Ifølge denne redegørelse opfylder kandidatspecialer til 10 eller 12 kravene, der stilles til det at være afhandlingslitteratur. De indeholder detaljerede metodebeskrivelser, har egne undersøgelser, som danner basis for opgavens viden og kandidatspecialerne bidrager ofte med førstehåndsviden. Formen, og selvfølgelig også det indholdsmæssige i afhandlingslitteraturen og kandidatspecialet - varierer alt efter hvilket fag, der skrives i. Det siger næsten sig selv, at for eksempel noget deskriptivt, som en beskrivelse af en patients symptomer, ikke bør håndteres på samme måde som for eksempel fysikkens matematiske tilgang eller kommunikationens modeller. Det viser sig ved forskellige videnskabsteoretiske fremgangsmåder, fagsprog, indhold og måder at publicere 14

15 resultater på. Der er dog en tendens til gengang på formalia, sådan at kandidatspecialerne helt grundlæggende følger samme retningslinjer. Det drejer sig om problemstilling, empiri, teori, metodebeskrivelse, litteraturgennemgang, kildehenvisninger, konklusion og referencelister. Standardiseringen skyldes i høj grad et ønske om gennemsigtighed og at resultater skal være til at efterprøve, for at fastslå deres gyldighed (Hjørland, s.84-86, 1997). Kandidatspecialet er i sin form meget lig dens overordnede kategori afhandlingslitteraturen. Faget som kandidatspecialet skrives i har en afgørende indflydelse på måden det skrives, og de formalia afhandlingslitteraturen skal overholde, bør også følges i et kandidatspeciale. Det betyder, at selv om kandidatspecialerne kan være meget forskellige, er de samtidig også meget ens via formalia, og derved håndteres de også som en samlet enhed i denne opgave. 4.2 Kandidatspecialets videnspotentiale Vendes blikket mod kandidatspecialernes videnspotentiale finder jeg igen Birger Hjørlands Faglitteraturens dokumenttyper i kommunikations- og videnskabsteoretisk belysning (Hjørland, s.91, 1997) relevant. Heri har han beskrivelse af både det potentiale, men også den skæbne, som kandidatspecialerne har. Hjørland beretter at; Mange meriteringsarbejder indeholder overordentlig vigtig viden, der ikke kan findes andre steder. (Hjørland, s. 91, 1997) Men i samme ombæring nævnes også; disputatser er en dokumenttype, man nok vil undgå i første omgang, hvor der i øvrigt er overvældende litteraturmængder. (Hjørland, s. 91, 1997) Meriteringsarbejder og disputatser er vel at mærke forskellige betegnelser, men hos Hjørland (1997) indgår de i en fælles beskrivelse under afhandlingslitteratur, hvormed jeg vil forsvare at bringe dem samlet hér. Det fremgår altså her, at der tillægges kandidatspecialerne et videnspotentiale og en forskningsmæssig værdi, også selvom det i øvrigt bemærkes ikke at være så stort som højere afhandlinger, oftest en Ph.d-afhandling. En anden kilde der i øvrigt kan bekræfte kandidatspecialernes videnspotentiale, er lingvist John M. Swales. Han skriver i sin bog Research Genres (2004), at kandidatspecialer (omtales master theses i bogen) har den kvalitet, at de orienterer sig mere jordnært i deres problemstillinger, end højere afhandlingstekster har tendens til. Der er 15

16 dermed også mulighed for at opnå viden om meget konkrete problemstillinger, ved at orientere sig mod kandidatspecialer (Swales, s , 2004). Læser man studieordningerne til forskellige kandidatuddannelser vil man se, at universiteterne selv har en forventning om, at deres studerende med beståede specialer kan arbejde på et højt videnskabeligt niveau. Det kan blandt andet ses i studieordningen for biologi ved Københavns Universitet s.3 (KU, 2012) og informationsvidenskab ved Aarhus Universitet stykke 1 (AU, 2011) 2. Der ligger altså en blåstempling også fra universiteterne af det videnskabelige niveau, når et kandidatspeciale er bestået til en topkarakter. Noget der gør denne realitet endnu mere interessant, er når vi ser på det niveau kandidatspecialerne bedømmes til. I nedenstående statisktik over KUstuderendes specialekarakterer fra , fremgår det, at der bliver produceret mange kandidatspecialer på et betydelig højt niveau. Gennemsnittene ligger næsten alle steder over 9, hvilket må betyde at mange kandidatspecialer bedømmes til topkarakter. Der ligger dermed et enormt videnspotentiale og venter i mange af disse kandidatspecialer. Bemærk venligst at til og med 2007 er karakterne givet ud fra 13-skalaen (Studiestatistik, år ukendt). 2 Tilfældigt udvalgte kandidatstudieordninger. 16

17 For at opsummere dette afsnit, der også vedrører spørgsmål 1 i problemformuleringen, så ligger der helt bestemt et videnspotentiale i de afsluttede kandidatspecialer. For at de skal bestå som kandidatspeciale skal de leve op til krav om videnskabelighed, og når mange af dem endda får høje karakterbedømmelser, må de i særlig grad opfylde kravene. De er ofte også meget specifikke i deres problemstillinger, og kan derfor være blandt meget få kilder, der berører præcist deres emne. Hvorfor de så ikke anvendes mere end de gør, vil jeg søge at give et svar på i det kommende afsnit. 4.3 Kandidatspecialet som kvalitetsforskning I dette afsnit vil jeg give et svar på problemformuleringens spørgsmål 2, om hvorvidt kandidatspecialet lever op til betingelserne for korrekt udført forskning. Der vil ikke blive gået ind i en længere udredning om, hvad forskning i grunden er, men antage at læseren har en viden derom. Kravene til kandidatspecialer for, at de kan godkendes som korrekt udført forskning, følger tæt de krav, der grundlæggende stilles til forskning, og som beskrives i afsnit 4.1. Disse krav nævnes også i professor Bo Jacobsens bog Hvad er god forskning (s.55, 2005), beskrevet som en proces bestående af; emnevalg, litteratursøgning, problemformulering, hypoteseopstilling, dataindsamling, analyse, konklusionsdragning, diskussion. I følge Bo Jacobsen (2001) går forskning grundlæggende ud på at have en videnskabelig tese, som skal undersøges. Den skal undersøges ud fra nogle teoretiske og metodiske tilgange, som sikrer, at der arbejdes systematisk, og at andre kan gennemgå samme proces og undersøge de opnåede resultaters gyldighed. Det undersøgte skal indeholde et stykke virkelighed uafhængigt af projektet - noget empiri. Det endelige resultat af den undersøgte empiri, den fremforskede viden, skal der konkluderes på, og det skal præsenteres (Jacobsen, s.18-20, 2001). Denne opstilling af forsknings bestanddele er overordnet beskrevet, og der er naturligvis forskelle fagene imellem. Dog er det strukturen, der er grundlæggende for forskning, og min pointe med den er at illustrere, at det også er den kandidatspecialerne følger (se afsnit 4.1). Vendes blikket mod kvalitet i forskning, finder jeg det relevant at se på, hvorvidt det er noget der kan leves op til i et kandidatspeciale. Kvalitet er et meget omfattende område at bevæge sig ind på, og jeg vil derfor tillade mig at berøre det forholdsvis overordnet. I bogen Faglitteratur, kvalitet, vurdering og selektion (Hjørland 2, kap.8, 1997) beskriver Birger Hjørland omfattende kvalitetskriterierne for faglitteratur, herunder afhandlingslitteratur. Dermed finder jeg, at kandidatspecialerne skal leve op til samme krav som andre typer af faglitteratur, og derfor kan deres videnskabelighed sidestilles med for eksempel tidsskrifter og monografier. Jeg er dog bevist om, at dette er en mere en teoretisk blåstempling af kvalitet, og at det i praksis kan se anderledes ud. 17

18 I praksis er det de forskellige kvalitetsvurderende institutioner og processer i det faglitterære miljø, der afgør værkernes kvalitet. Der findes en lang række af disse institutioner og processer, og disse varierer så igen i betydning efter fagligt tilhørsforhold. Birger Hjørland 2 (1997) nævner fem overordnede kategorier af kvalitetsvurderende institutioner og processer inden for faglitteraturen; de videnssociologiske og forskningspolitiske, massemedierne, forskersamfundet, bibliotekerne og til sidst forlagsbranchen (Hjørland 2, s194, 1997). Jeg tager udgangspunkt i forskersamfundets kvalitetsvurdering, da jeg mener den er tættest knyttet til kandidatspecialerne. I forskersamfundet arbejdes der med fem overordnede kvalitetsvurderinger, og det er disse jeg vil kommentere kandidatspecialets kvalitet via. Den første omhandler forfatterens ethos, og går på CV, uddannelse og lignende, og jeg vælger at se bort fra denne, da den er et for højt krav til netop uddannede personer. Den anden går på priser og udmærkelser, og er mere relevant for studerende. Det er nemlig ikke unormalt med priser for gode specialer, jævnfører for eksempel universiteternes guldmedaljer. Et problem ved disse priser kan dog være deres fokus på den enkelte opgave, der derved ikke sætter fokus på det samlede potentiale ved kandidatspecialerne. Den tredje kvalitetsvurdering er peer-review, som er en meget anvendt kvalitetsvurdering i specielt naturvidenskaben, men som er stadig mere normal at finde andre steder. Her modtager en tidsskriftsredaktør det, som skal bedømmes, og sørger for at en mindre gruppe fagfæller læser det igennem og kommer med deres kritik. En kritik der ender i en egentlig bedømmelse, og eventuelt optag i tidsskriftet. Det interessante i forhold til kandidatspecialerne er, at de ligeledes gennemgår en lignende, omend mindre omfattende, bedømmelse omkring karaktergivningen, da censor og vejleder er fagfæller, og begge skal give deres kvalitetsbedømmelse. Kandidatspecialet er dog ikke en artikel, og langt fra alle artikler optages i tidsskrifter, men selve kvalitetsbedømmelsen har de tilfælles, og det er den, der er interessant i denne sammenhæng (Wanger et al. s.3-11, 2002). Den fjerde kvalitetsvurdering omhandler den videnskabelig debat og kritik, der bør foregå. Særlig vigtigt er dette punkt, hvis man betragter videnskaben fra pragmatismens synspunkt. Det skyldes pragmatismen falibilistiske tilgang, hvor viden ikke opnår en sandhedsværdi, men i stedet skal indgå i kontinuerlig proces med kritik, debat og forbedringsforslag. Dette er ikke forventeligt i forhold til kandidatspecialerne, da en debat og kritik om et givent værk kræver, at det er læst af flere, og man kan forvente, at kandidatspecialerne sjældent kommer til et sådan punkt i hvert fald var det uset i mine litteratursøgninger. Den femte og sidste kvalitetsvurdering omhandler anmeldelser i fagtidsskrifter (Hjørland 2, s , 1997). Her har min litteratursøgninger og mit daglige virke på et forskningsbibliotek, dog heller ingen rolle at tildele kandidatspecialerne. Det er ikke umuligt, at kandidatspecialer anmeldes, men jeg er ikke selv stødt på tilfælde. 18

19 For at opsummere, og svare på delen om videnskabelighed i problemformuleringens andet spørgsmål, kan jeg således fastslå, at kandidatspecialerne lever op til de videnskabelige krav, som stilles til faglitteraturen. Derimod leves der ikke i særlig høj grad op til kravene om videnskabelig kvalitetsvurdering. Dette er dog i høj grad på grund af formalia i forskersamfundet, og siger ikke direkte noget om selve kvaliteten i arbejdet. 4.4 Kandidatspecialet som publicérbar forskning Det er afgørende for forskning at blive publiceret, fordi det giver værket synlighed. Synlighed har i følge Hjørland (1997) en dobbelt-funktion; det medfører på den ene side en langt større offentlig interesse for ens arbejde, end for ikke-publicerede værker, og på den anden side bliver de nemmere at fremsøge grundet deres indeksering. Hjørland nævner endda også udtrykket; at findes i litteraturen, hvilket ret godt illustrerer vigtigheden af, at værker publiceres (Hjørland, , 1997). Man kan altså groft sagt sige, at kandidatspecialer, der ikke udgives på den ene eller anden måde, ikke findes i litteraturen. Men, det kræver selvfølgelig noget for, at et værk kan publiceres. Jeg vil i dette afsnit se på nogle af de udfordringer, kandidatspecialer kan møde ved udgivelse i de internationale tidsskrifter, som ofte er målet for forskere på grund af tidsskrifternes forskningsmæssige status (Nedergaard & Foss, s.13-16, 2008). Af afgrænsningsmæssige årsager vælger jeg at fokusere på artikler, da de er den mest dominerende form for udgivelse. Det skyldes ofte artiklens kortere form, der har nemmere anvendelsesmuligheder (Nedergaard & Foss, s.19, 2008). Det følgende afsnit beskriver nogle af de forhindringer og muligheder, som skal overkommes eller udnyttes i skiftet fra kandidatspeciale til artikel, som er den nok mest oplagte vej til udgivelse. En helt grundlæggende udfordring for kandidatspecialets udgivelse som artikel er, at det er meget længere end tidsskriftartiklerne der ofte er på omkring sider (Nedergaard & Foss, s.31-32, 2008). Der skal altså sorteres fra uden at fjerne relevante dele af kandidatspecialet. En løsning på dette kan være at se den kortere længde som en mulighed, og i stedet for en artikel at skrive en research note, der ofte er under de 15 sider. Det kan muligvis være nemmere at skrive mere kortfattet, end at skulle plukke indhold fra, og desuden udgives de nemmere (Nedergaard & Foss, s.31-32, 2008). Jeg har tidligere citeret Swales (2004) for at betegne kandidatspecialer (master theses) som ofte værende mere jordnære og specifikke (kapitel 4.2), og det kan være en fordel i forhold til tidsskrifter. De giver nemlig mulighed for målrettethed, hvilket kan matche de specifikke problemstillinger i kandidatspecialerne (Nedergaard & Foss, s.21, 2008). Tidsskrifterne forventer 19

20 dog, at den nye viden de skal præsentere også bringer ny teoretisk viden i spil, så en meget konkret problemstilling er ikke nok alene (Nedergaard & Foss, s.63-65, 2008). Dette ligger i fin tråd med, at tidsskrifter stiller højere krav end mange andre typer forskningspublicering, hvilket kan hænge sammen med, at udgivelse af dårlige artikler skader deres ry (Nedergaard & Foss, s.23-24, 2008). Det kan derfor tænkes, at et omskrevet kandidatspeciale ikke har mange chancer for udgivelse, men er kvaliteten i orden, er det ikke dets tidligere form, der står i vejen. Hvorfor der ikke er flere specialestuderende, som opnår udgivelser i tidsskrifter kan jeg ikke svare på ud fra dette. Et bud kunne imidlertid være, at de ikke forsøger det. Ønskes man et kandidatspeciale udgivet, er der rig med litteratur om emnet, og at læse denne, samt undersøge de enkelte tidsskrifters krav om formalia, er central inden indsendelse af en artikel. Vores samfund har brug for og lever af, at der produceres og tilføres ny viden. Det er virkeligheden i den globale og liberale samfundsorden. Vores nok vigtigste forudsætning for at holde vores position i denne konkurrenceprægede samfundsorden er, at være på forkant med udviklingen (Burchardt, s.5, 2007). Den viden som er opnået i de bedste kandidatspecialer lever op til kravene om videnskabelighed, der stilles til faglitteraturen generelt, og kan derfor betegnes som legitim forskning. Der leves ikke umiddelbart op til de krav, som stilles til udgivelse i et tidsskrift, men dette er i høj grad et spørgsmål om form ikke indhold. Det er derfor ikke en underkendelse af det videnspotentiale, der kan ligge i mange kandidatspecialer rundt i landet. Jeg kan med mine hidtidige undersøgelser fastslå, at de bedste kandidatspecialer er god forskning, og indeholder de også betydelig ny viden, bør de udnyttes i langt højere grad end nu. Jeg vil i det følgende kapitel besvare problemformuleringens sidste punkter via den indsamlede empiri. De sidste punkter omhandler den videre brug af kandidatspecialerne samt den form de skrives i. Empirien vil videre svare på, om jeg har ret i min antagelse om den mangelfulde udnyttelse af de gode kandidatspecialer. 20

21 5. ANALYSE AF INDSAMLET EMPIRI I dette kapitel vil der blive analyseret på den empiri, som via et spørgeskema besvaret af lektorer og professorer på forskellige universiteter i Danmark, er blevet indsamlet i forbindelse med denne opgave. De indsamlede svar vil blive anvendt med det formål at besvare problemformuleringens spørgsmål. Der vil i den grad empirien tillader det blive svaret nøgternt på problemformuleringens spørgsmål. Det billede en sammenlæsning af empirien skitserer, vil afslutningsvis blive belyst i en pragmatisk optik, der med sin opmærksomhed på udvikling og uddannelse, kan besvare problemformuleringen. 5.1 Gennemlæsning af besvarelser på spørgeskemaet I dette afsnit vil jeg præsentere spørgeskemaets besvarelser, fra de ti tilfældigt udvalgte lektorer og professorer. Jeg vil ikke minutiøst gennemgå samtlige besvarelser, men trække det frem, som jeg finder påfaldende og interessant at kommentere på samt anvendelige i den videre analyse. Vender vi blikket mod spørgeskemaets indledende spørgsmål, om hvor vidt kandidatspecialer bedømt til 10 eller 12 kan betegnes som god og legitim forskning, er det interessant, at ingen af respondenterne svarer decideret nej. Der er dog hele fem, som svarer i retning af, at det ikke nødvendigvis er god og legitim forskning, og, at karakteren ikke kan afgøre det. Tre svarer direkte positivt på spørgsmålet. Der er altså delte meninger her, men hældende mere til den positive end negative side. Spørgsmål 2 går på hvor mange, der foreslår den studerende at gå videre med sit speciale. Her er der en overvejende enighed mellem respondenterne, og syv svarer positivt. Ingen er direkte afvisende, men næsten alle svarer positivt med forbehold. For eksempel kommer det an på forfatterens personlighed og emne. Det tredje spørgsmål omhandler, hvilke kvaliteter et kandidatspeciale skal indeholde, før videre arbejde foreslås. Ingen svar er direkte modstridende, og overordnet set kræver en anbefaling om videre arbejde, at der ligger et yderligere potentiale i opgaven, end det den allerede har opnået. Det er altså ikke nok, at det er velskrevet. Ellers kan kvaliteter som; gode datasæt, ny viden eller nye vinkler og publicérbarhed nævnes som de aspekter respondenterne fremhæver. Spørgsmål 4 går på, hvor mange af de kandidatspecialer underviserne har været vejledere på, som de selv er gået videre med. Her er den overvejende tendens, at underviserne bruger kandidatspecialerne de studerende skriver. Ingen svarer, at de ikke bruger dem, men to har dog 21

22 undladt at svare på netop dette spørgsmål 3. Der er særligt to nævneværdige kommentarer. Den ene går på, at der sagtens kan anvendes dele af et speciale. Dette kan betyde, at det er svært at udtale sig om hvad og hvor meget af det enkelte speciale vejlederne reelt anvender. Den anden er en bekræftelse på, hvad jeg selv betragtede som en udfordring at den studerende hellere vil ud at arbejde efter endt specialeskrivning, end at forske videre med emnet. Et problem ved spørgsmålet hér er, at der ikke i spørgeskemaet er blevet spurgt ind til ud af hvor mange kandidatspecialer, der bliver anvendt. Derved kan antallet af anvendelser ikke vurderes som værende højt eller lavt. Spørgsmål 5 er relateret til det foregående, og omhandler, hvordan kandidatspecialerne anvendes i forskernes egen forskning. Her er tilgangene meget forskellige. De varierer fra aldrig at blive anvendt til, at kandidatspecialerne planlægges decideret med anvendelse for øjet. Én svarer at det gøres ved at udbyde kandidatspecialer i interessante forsøg, som underviseren selv er i gang med. Andre svarer noget lignende ved, at kandidatspecialer er planlagt i tråd med eller integreret i underviserens forskning, og derved kan supplere til denne. Andre besvarelser nævner kandidatspecialerne som noget, der kan anvendes bidder af, for eksempel som forstudier eller idéer til litteraturlister. Det sjette spørgsmål spørger ind til hvad der skal til for, at flere kandidatspecialer bliver arbejdet videre på. Hér er der mange forskellige bud. To forskere mener, at der bør tænkes i større projektsammenhænge, som også deres svar til foregående spørgsmål indikerer. Tre svarer, at økonomisk hjælp kan være afgørende, for eksempel som en projektansætteles, så den studerende kunne få tid til at skrive noget publicérbart. Én giver decideret specialets format skylden for, at der ikke anvendes flere. Resten peger på motivationen, i forskellige afskygninger, som det afgørende. Spørgsmål 7 forhører sig om, hvorvidt formen på kandidatspecialet, kan hæmme videre anvendelse. Her er der klar enighed om, at formen ikke hæmmer. Ud af otte svar er der kun et ja, hvilken også ærgrede sig over kandidatspecialets format i forgående spørgsmål. Det ottende spørgsmål spørger ind til, om det kunne være fornuftigt at ændre kandidatspecialets form til at være mere artikel-rettet. Foregående svarfordeling gør sig igen nogenlunde gældende med kun ét ja. Resten roser kandidatspecialets form, som en der giver mulighed for fordybelse og tilegnelse af videnskabelige kompetencer. Én mener endda, at en artikelfokusering ville resultere i mere form end indhold, med en nedprioritering af metodebrug og kritisk sans til følge. 3 De svarer dog begge forholdsvis negativt i det efterfølgende spørgsmål. Dette kan tyde på, at det ikke at svare, bør tolkes som at svare negativt. 22

23 Spørgsmål 9 omhandler hvor vidt kandidatspecialet er spild af tid, hvis det ikke anvendes efter aflevering. Her går spørgsmål 8 igen, ved, at der er masser af kompetencer at tilegne sig i skriveprocessen. Det afspejler sig i, at ingen svarer ja. Én skriver videre, at det primære mål ikke er publicering, men at uddanne forskere. Det tiende spørgsmål forhører sig om, hvem forskerne synes har ansvaret for, at kandidatspecialerne ikke går i glemmebogen. Hér er der forskellige holdninger, men der er dog særligt to retninger, der markerer sig. Den ene er, at det er på institutniveau, der skal sørges for udnyttelse af kandidatspecialerne. Den anden hælder til, at det er den studerende og vejlederen, der skal sørge for det. Spørgsmål 11 spørger ind til om respondenterne selv har nogle forslag til en større udnyttelse af kandidatspecialerne. Her er svarene ofte gentagelser af svar på tidligere spørgsmål, og løsningsforslagene går på; økonomisk støtte, bedre synliggørelse af kandidatspecialerne, mere tid til vejlederne, at kandidatspecialerne indgår i eksisterende forskningssammenhænge og at der ikke behøves en indsats. Jeg vil i det kommende afsnit analysere nogle af ovenstående besvarelser i en pragmatisk optik, for at se hvilke tiltag, idéer, kommentarer etc., der kan anbefales og hvilke, der ikke kan. Af hensyn til opgavens begrænsede omfang, vil ikke alle besvarelser anvendes. De udvalgte besvarelser er dem jeg betragter som værende mest interessante i forhold til problemformulering. 5.2 Pragmatisk analyse af spørgeskemaets besvarelser Følgende afsnit er en pragmatisk analyse af fremtrædende besvarelser fra spørgeskemaet. Der vil blive gået forholdsvis kronologisk til værks ud fra spørgeskemaet, hvor jeg vil se på udvalgte besvarelser, præsentere bemærkelsesværdige besvarelser og analysere disse ud fra pragmatismen. Det første punkt jeg vil belyse, knytter sig til spørgsmål 1, men inddrager også spørgsmål 3. Jeg vil her analysere, hvorvidt respondenternes holdninger til den forskningsmæssige kvalitet i kandidatspecialerne, kan opnå enighed med pragmatismens syn på forskningsmæssig kvalitet (se kapitel 2.1). Respondenternes syn på denne form for kvalitet er dog ikke umiddelbart til at samle under en forståelse. Nogle er deciderede positive, andre er positive med et forbehold. Men, i og med, at der ingen deciderede negative besvarelser er, vil jeg dog bringe dem som et samlet forsvar for kandidatspecialernes forskningsmæssige kvalitet. Det mener jeg også at kunne forsvare ud fra, 23