Invitation til STOKs årsmøde danskstok.dk. interventioner i familier. Hvor er vi på vej hen? Mellemregninger ved evidensbaserede metoder

Transkript

1 Medlemsblad for Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation SYSTEMISK NARRATIVT FORUM 3 JULI Mentaliseringsbaserede terapeutiske interventioner i familier Del 1 40 Invitation til STOKs årsmøde 2014 Barnet i familien i familieterapien i samfundet Hvor er vi på vej hen? Familieterapien udvikler sig i såkaldte bølger, og måske er vi på nippet til at dykke ned i den 4. bølge? 28 Mellemregninger ved evidensbaserede metoder forskning i øjenhøjde danskstok.dk

2 Dansk Forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation BESTYRELSEN LOKALE KONTAKT- PERSONER MEDLEMSKAB OG PRISER SYSTEMISK NARRATIVT FORUM Susan Harnow (formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg Dorte Nikolajsen (kasserer indmeldelse og kontingent) Eva Glück Cadan John Gurnæs Signe Bergman Johansen Nordjylland Kirsten Bakholm Vestjylland Mette Westergaard Østjylland Pia Harboe Andersen Sydjylland Dorthe Beck Frederiksen Fyn Cathrine Dejgaard svendborg.dk Personligt medlemskab 650,- Institutionsmedlemskab 1.500,- Studerende 350,- Sambo 300,- (oplys sambos navn) Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til indmeldelse@ danskstok.dk, med datoen for din indbetaling. Ansvarshavende redaktør: Susan Harnow Bladudvalg: John Gurnæs, Susan Harnow, Susanne Kitaj Materiale sendes til: susan.harnow@gmail.com Materiale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som PDF-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Lisa Romlund lisa@danskstok.dk Jørgen Malmkjær- Mørch jorgen@danskstok.dk Claus Lindekvist (1. suppleant) København Helge Thomsen ht@helgethomsen.dk Sydsjælland Judith Klitgaard judithklitgaard@yahoo. dk Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen rosenkil@tiscali.dk Webmaster: Jørgen Malmkjær-Mørch webmaster@danskstok.dk Deadline for næste nummer: 1. september 2014 Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline. Oplag: 500 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Grafisk design og layout: Appetizer.dk Simon Johnsen Tryk: CS Grafisk ISBN

3 INDHOLD 8 Mentaliserings-baserede terapeutiske interventioner i familier 24 Interview: Et møde med Nora Bateson MENTALISERING MENTALISERING MENTALISERING MENTALISERING MENTALISERING I HVERT NUMMER BØGER ARTIKLER 4 Formandens klumme Den nye skolereform 5 Nyt fra bestyrelsen 32 Lokalt Bornholm københavn Vestjylland Sydjylland Sydsjælland 39 Kursuskalender Bøger til inspiration FORENINGEN 17 STOKS workshop med Eia Asen 20 Nyt fra STOK s forskningsgruppe 22 Årsmøde 2014: Præsentation fra hovedoplægsholderne 40 Invitation til STOKs årsmøde 2014 Barnet i familien i familieterapien i samfundet Mentaliserings-baserede terapeutiske interventioner i familier Del 1 18 Hvor er vi på vej hen? Familieterapien udvikler sig i såkaldte bølger, og måske er vi på nippet til at dykke ned i den 4. bølge? 24 Et møde med Nora Bateson Interview 28 Mellemregninger ved evidensbaserede metoder forskning i øjenhøjde 3

4 FORMANDENS KLUMME Susan Harnow Formand for STOK DEN NYE SKOLEREFORM SOMMEREN står for døren, og det gør også nye læringsmæssige verdener, idet en masse pædagoger og lærere står over for en stor forandring i deres arbejdsliv på den anden side af sommerferien. Den nye skolereform byder på mange muligheder og mange udfordringer. Muligheder for inklusion og muligheder for en bredere forståelse af læringsbegrebet. Det er en kæmpe forandringsproces skolen står overfor, der giver nye muligheder for undervisnings differentiering og dermed nye muligheder for i højere grad at nå den enkelte elevs læringspotentiale. Aldrig har der været så megen brug for at se på relationer, sammenhænge og kompleksitet. Sjældent har der været mere brug for alle STOKs medlemmers kompetencer inden for kommunikation og refleksion. Der vil komme masser af usikkerhed hos de professionelle, der vil være bekymrede forældre og nogle børn vil måske også for en stund have sværere ved at finde deres ben i den nye skole. STOKs medlemmen ved om nogen, at forandring kræver tid og opmærksomhed, og at det bliver afgørende at have de nye mål for øje mere end at stirre sig blind på alle besværlighederne i opstartsfasen. Skolerne får brug for bred opbakning fra alle systemer udenom til at fastholde de gode intentioner. Det bliver vigtigt at tænke læring og dannelse bredere end de tal PISA-undersøgelser kan fremvise. Det kunne være interessant også at måle på evnen til samarbejde, kommunikation og engagement. Som en skoleleder sagde i et interview for nylig: Jeg vil hellere måles på, hvordan det går mine elever 10 år efter de er gået ud af folkeskolen end på deres karakterer ved deres 9. klasses afgangsprøve. Masser et forskning understøtter, at både de almindelige børn og de udfordrede børn har gevinst ved at være i den samme hverdag i forhold til både læring og udvikling. Der ligger et sympatisk menneskesyn bag ved ideen om, at vi alle er både almindelige og særlige på hver vores sæt. Jeg håber inderligt, at reformen får den tid, der skal til for at få øje på de nye muligheder. Alle vil gerne deltage i udvikling, men de færreste bryder sig om forandringer. Hvis udviklingen kan forstås som en videre udvikling af det eksisterende mere end en kritisk afstandstagen, kan det nye budskab måske bedre tages imod. God vind til alle lærere og pædagoger, som sejler ud på det nye åbne hav. Husk på, at når man vil se nyt land, må man forlade kysten for en stund og turde at miste overblik. Hermed en opfordring til alle STOKs medlemmer om at bistå til denne øvelse fra alle jeres positioner til at understøtte folkeskolens forandringsproces. God sommer Susan Harnow 4

5 NYT FRA BESTYRELSEN EN NY TRADITION ER INDLEDT: Heldags seminar for bestyrelse og de lokale kontaktpersoner BESTYRELSEN mødtes som start på en ny tradition med de lokale kontaktpersoner d. 22 marts i år. Formålet er at udbygge samarbejdet mellem bestyrelsen og de lokale kontaktpersoner yderligere, og på den måde forstærke den røde tråd i foreningen arbejde. STOK er beriget med 8 kontaktpersoner og dermed 8 lokale muligheder for fyraftensmøder. Vi har haft udskiftning i 2 grupper i år, så nu er Helge Thomsen kontaktperson i København, Dorte Beck Frederiksen i syd Jylland. Derudover blev som vanligt Fyn repræsenteret ved Cathrine Dejgaard, Nord Jylland ved Kirsten Bakdal, Øst Jylland ved Bodil Burian, Sydsjælland ved Judith Klitholm. Mette Westergård fra Vest Jylland og Solvejg Rosenkilde Nielsen fra Bornholm kunne desværre ikke deltage. Og efter mødet er Pia Harboe Andersen blevet kontaktperson i Øst Jylland. Tak til Bodil Burian med flere for en fin indsats gennem mange år. Først drøftede vi årsmødets tema om fokus på barnets stemme i familieterapien, og hvordan de lokale kontakt personer kunne understøtte dette tema. Der var mange gode ideer og mange måde at belyse emnet på: F.eks: Hvordan kan vi sørge for at høre børnene uden at de bliver for ansvarlige for familien? Hvordan tager vi vare på børnenes svar? Hvordan forholder vi os til evidensbegrebet i forhold til børnearbejdet? Hvordan forholder vi os til udefra kommende rammer som f.eks forældreansvarsloven? Hvordan anvender vi bedst muligt viden om tilknytsningsteori? Der er mange gode overskrifter til kommende fyraftensmøder. Vi talte videre om det kommende år og hvad kontaktpersonerne er optaget af: Nogle af overvejelserne gik på, hvordan man kunne sørge for, at der kom flere deltagere til de lokale arrangementer? Hvordan man får fat i oplægsholdere? Hvordan man balancere mellem professionelle oplægsholdere og praktikere, der øver sig i at fremlægge deres arbejde? Hvordan arrangementerne kan blive et vindue til STOK og tydeliggøre foreningens arbejde? Vi har fremadrettet aftalt, at bestyrelsen hjælper med medlemslister til hjælp for indkaldelse til arrangementer, at der er tilgængeligt brevpapir og logo og at vi skriver til nye medlemmer og gør opmærksom på de lokale grupper. De lokale kontaktpersoner vil hjælp bladets redaktion med at få adgang til flere praksis artikler. Vi har en fælles ide om at video optage lokale oplæg til fælles benyttelse på hjemmesiden. Der var stor enighed om at mødet havde været berigende for alle parter, og gav en god følelse af at tilhøre en samlet forening. 5

6 BØGER TIL INSPIRATION Mentalisering i pædagogik og terapi Befri samtalen BEFRI SAMTALEN tager den professionelle samtale alvorligt. Vi har brug for at se samtalen med nye øjne og befri den fra metoder og vaner, så den får slagkraft og gør os synlige og tydelige som professionelle. Befri samtalen handler om at kunne tage ansvar for konstruktion og liv i samtaler og holde blikket fast rettet mod det væsentlige: Samtalen som et meningsfuldt professionelt møde, der skal have effekt. Det er en grundbog, der både kan læses som et samlet bud på en helt ny måde at tænke samtalepraksis på og som et opslagsværk med masser af muligheder for punktvise opslag til inspiration og passende forstyrrelser. Denne grundbog er til dig, der vil skabe virksomme og smidige professionelle samtaler som leder, konsulent, fag-professionel, underviser, studerende, medarbejder uanset branche og sektor. DENNE BOG er en indføring i begrebet mentalisering med fokus rettet mod udsatte børn og unge. Bogen viser, hvordan mentalisering kan anvendes i både pædagogik og terapi, og den præsenterer fire temaer, hvor nogle af de klassiske problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet. Temaerne er: Transgenerationelle traumer Vold Løgn Overgangen til voksenlivet I forhold til hvert tema beskriver forfatterne, hvordan man kan arbejde pædagogisk og terapeutisk ud fra en mentaliseringsbaseret tankegang i forhold til disse problemstillinger. Teorien bliver illustreret med en række casehistorier. Bogens målgruppe Bogen henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger og familiebehandlere. Mentalisering i tilknytningsrelationer DENNE BOG handler om et stort sundhedsproblem: traumer i tilknytningsrelationer i yderste in-stans overgreb på og vanrøgt af børn. ( ) Den voksende forståelse af den afgørende betydning af mentalisering det at være opmærksom på mentale tilstande som tanker og følelser hos en selv og andre sætter os mere specifikt i stand til at finde frem til det, som efter min opfattelse er nøglen til traumet og vejen til at komme sig: mentalisering i forbindelse med tilknytningsrelationer. Med ind-dragelsen af mentalisering vil tilknytningsteori og forskning give os et solidt grundlag for traumebe-handling, som tilbyder terapeuter og patienter en klarere forestilling om, hvad vi foretager os. Jon G. Allen i bogens prolog Allen styrer os behændigt gennem minefeltet af evidensbaserede terapier og når frem til traditionel terapi, en ny kombination af mindfulness, mentalisering og tilknytningsbaseret terapi, der leverer den diagnostiske forståelse, som både terapeut og patient implicit eller eksplicit søger. Peter Fonagy, leder af Anna Freud Centre, i bogens forord Cecilie Cornett & Klaus Bakdal Dansk Psykologisk Forlag 6 Janne Østergaard Hagelquist, Marianne Køhler Skov Hans Reitzels Forlag Jon G. Allen Hans Reitzels Forlag

7 MEDDELELSER TILBUD FRA PSYKOLOGISK FORLAG SPAR 20% på spændende bøger fra Dansk Psykologisk Forlag Klik på nedenstående link og se de omfattede titler dpf.dk/emne/stok13 Indtast kampagnekoden STOK13 for at blive tildelt rabatten. Du er også velkommen til at bestille bøger på eller på tlf Husk at oplyse medlemskab af STOK. Besøg danskstok.dk Hjemmesiden har fået et løft, og giver bedre overblik over STOKs aktiviteter. Det er nu også mere enkelt at melde sig ind i foreningen og at tilmelde sig kurser og årsmøde. Hjemmesiden skal også være arkiv for artikler, der har været bragt i bladet, således at det bliver nemt for jer at dele dem med andre eller bruge dem til oplæg eller undervisning. Se det nye 7

8 EIA ASEN OG PETER FONAGY Mentaliseringsbaserede terapeutiske interventioner i familier DEL 1 Denne artikel forsøger at bygge bro mellem to umiddelbart forskellige men alligevel relaterede ord, intra-psykisk og interpersonel, ved at se på systemiske praksisser gennem en mentaliserings baseret linse. Der argumenteres for at der i terapi skal være et helt bevidst og konsistent fokus på mentalisering. Mentaliserings- baseret familieterapi er en nyskabende tilgang og en selvstændig model, der er systemisk i sin essens og som trækker på ideer og praksisser fra forskellige systemiske tilgange, samtidig med at den beriger familiearbejdet med mentaliserende ingredienser. 8

9 MENTALISERING Introduktion Begreberne mentalization og mentalizing bliver ofte brugt synonymt. Det sidste, der er udledt af verbet at mentalisere, fanger imidlertid bedre den ide, som vi er optaget af i forhold til mentalisering, nemlig at forstå mentalisering som en fortløbende proces og ikke som en bestemt fikseret mental tilstand eller individuel karakteristik. Mentalisering er en proces der generelt opstår uden besvær eller bevidsthed. Mentalisering kan opsamlende beskrives som det at se os selv udefra og andre indefra. Mentalisering (Fonagy et. al., 1991)refererer til den attitude eller evne der er involveret i at forstå mentale tilstande(ens egen såvel som andres) og deres forbindelse med følelser og adfærd. Det rekursive ved denne proces, samt forbindelsen og den kontinuerlige gensidige påvirkning mellem mentale tilstande, inviterer nærmest til en systemisk tilgang. I denne artikel argumenterer vi for at brugen af en mentaliserende linse som del af en systemisk praksis har potentiale til at berige denne praksis. Den mentaliserings baserede tilgang til arbejdet med familier(mbt-f)(f.eks. Asen and Fonagy,2011;Fearon et al., 2006) er placeret indenfor en systemisk kontekst. Læseren opfordres til at vurdere hvorvidt der er tale om en helt ny arbejdsform eller blot om en tilføjelse til en systemisk tilgang. I vores samarbejde er vi blevet opmærksomme på forhold der kunne tale for begge disse fortolkninger. Her ses MBT-F imidlertid fra et systemisk perspektiv. Systemisk praksis har gennemløbet mange forandringer i løbet af de sidste 60 år. Terapeutens selv er kommet i fokus(rober, 1999) og, i familie med dette, er systemiske praktikere begyndt at forbinde den intra-og interpersonelle verden(flaskas, 2002; Fraenkel and Pinsof, 2001). Mentaliserings-baseret arbejde med personer diagnostiseret med Borderline(Bateman and Fonagy, 2006) vakte interessen for mentaliseringsbegrebet hos systemiske praktikere. Omvendt kunne de klinikere der var optaget af at udvikle en mentaliserings-baseret tilgang se at de havde meget til fælles med deres systemiske kollegaer. Dette var starten på udviklingen af MBT-F for nogle få år siden. Mentalisering refererer til den attitude eller evne der er involveret i at forstå mentale tilstande og deres forbindelse med følelser og adfærd Baggrunden for mentalisering Intet dyr, selv ikke det mest intelligente af de ikke-menneskelige primater, kan skelne mellem hvorvidt andres handlinger sker tilfældigt eller om, de er funderet i intentioner, ønsker, overbevisninger eller behov. Modsat søger mennesket automatisk, og helt uden forudgående refleksivitet, at tillægge agerende individer mentale tilstande, der kan have motiveret deres handlinger. Der er blevet argumenteret for at denne evne til at mentalisere, der har udviklet sig gradvist gennem interaktionen med primære omsorgspersoner fra den tidligste barndom, er kilden til de øvrige afgørende forskelle mellem mennesker og andre aber(f.eks. det forhold at det kun er mennesket der har selv-bevidsthed og en evne til at rette opmærksomhed mod sig selv). Man kunne sige at vi bliver nødt til at kunne være opmærksomme på os selv, for at kunne forstå andre via simulering(gordon,1986,1987;harris,2009). På tilsvarende måde må vi, for at kunne forudse og foregribe en andens handling, kunne forestille os selv i den andens 9

10 position. At kunne dette fordrer evnen til at kunne have opmærksomhed rettet mod os selv(dette er essentielt mentalisering rettet mod os selv). Opmærksomheden på mentale tilstande bringer værdifulde sociale emotioner, som flovhed, skam og skyld, med sig. Helt på linje med systemisk tænkning bringer fokus på mentale tilstande som generator for vores handlinger, desuden den sociale oprindelse til vores selv i relief: genkendelsen af sig selv i andres mentale tilstande er helt grundlæggende for vores følelse af at være os selv(se Allen et.al., 2008 for en mere sammenhængende redegørelse for dette begreb). En adekvat perception af ens indre tilstand er helt essentielt for et velafbalanceret indre liv. Man kan erfare et pludseligt tab af evnen til at kalibrere ens indre erfaringer(dvs. at man ikke ved hvor alvorligt man skal tage sin egen subjektivitet), som en mental forstyrrelse. Det skal imidlertid understreges her, at effektiv mentalisering ikke kun er evnen til at aflæse ens egne og andres mentale tilstande, tanker og følelser. Mentalisering refererer også til en måde at gå ind i relationer på, der reflekterer en forventning om at ens egen tænkning og følelser beriges og forandres i og med at lære noget om andres mentale tilstande, samt gennem en parathed til at tage andres perspektiver, behov og følelser til sig. Denne indstilling er karakteriseret ved en undersøgende og respektfuld forholden sig til andres Opmærksomheden på mentale tilstande bringer værdifulde sociale emotioner, som flovhed, skam og skyld, med sig Mentalisering udvikles gradvist og har udviklingsmæssig karakter og bliver mere og mere kompleks mentale tilstande. Dette er lig systemisk nysgerrighed (Cecchin, 1987). Begge disse indstillinger involverer en opmærksomhed på grænserne for ens viden om andre. Mentalisering er pr. Definition ikke -eksakt. At udvikle et præcist billede af andres mentale tilstande kræver konstant social bekræftelse. Mentalisering udvikles gradvist og har udviklingsmæssig karakter og bliver mere og mere kompleks. Orienteringen mod andres bevidsthed er en del af alle børns adfærdsrepertoire og de udviklingsveje mentaliseringen følger er relativt godt kortlagt(sharp et.al.,2008). Den øgede sofistikering af mentalisering med alderen taler for processens kompleksitet. Det er vigtigt at holde sig netop mentaliseringens multi -facetterede natur for øje, når man benytter mentalisering i terapeutisk arbejde. Udviklingen af evnen til at mentalisere opstår indenfor en tilknytnings relationel kontekst. Alvorlige forstyrrelser i tilknytningen kan skabe en udviklingsmæssig sårbarhed der kan føre til utilstrækkelig udvikling af komplekse meta-kognitive evner(fonagy and Target, 1997). Imidlertid udgør forholdet mellem tilknytning og metalisering en to-vejs relation: opmærksomhedsproblemer, manglen på evnen til at repræsentere sine egne mentale tilstand og vanskelighederne ved at reflektere over andres mentale tilstande kan forstyrre tilknytningsrelationen; og en dårlig tilknytningsrelation underminerer den naturlige opståen af mentaliserings evner(fonagy and Luyten,2009). Barnet der bliver forstået er bedre til at forstå dets forældre. Den interaktion der kommer ud af dette er lettere at forstrå for forældrene, hvilket igen vil øge barnets mentaliseringsevner. Dette er en cirkulær proces der er fint på linje med systemisk tænkning. Hvis vi sætter reduktive kausale modeller ud på sidelinjen, så ser familier der sørger for de komponenter(f. eks. forståelsen af specifikke følelser og tanker) der kræves for en sund udvikling af mentalisering. Børns evne til at udvikle sig kan blive understøttet eller hindret af 10

11 MENTALISERING deres relation til tilknytningspersoner og via de relationer som de observerer mellem familiemedlemmer. Effektiv mentalisering MBF-T er funderet i den ide at effektiv metalisering må forstærkes i kraft af at blive identificeret, valideret og udviklet.(allen et.al.,2008). I det følgende vil vi gerne beskrive forskellige styrker ved mentalisering, som MBT-F har som sigte at fremme, og som vi forbinder med systemiske mere eller mindre implicitte målsætninger og teknikker.. Åbenhed i forhold til at gøre nye opdagelser er hvad systemiske terapeuter taler om som nysgerrighed (Cecchin,1987). I MBT-F refererer dette til et individs genuine interesse i andre menneskers tanker og følelser samt respekt for andres perspektiv. Dette omfatter også en modstand mod at fastholde fordomme om hvad andre tænker eller føler. Mentale processers uigennemsigtighed (Leslie, 1987) er et lignende begreb som sikker usikkerhed (Mason, 1993) og implicerer den eksplicitte erkendelse hos den mentaliserende af, at man aldrig kan vide, men kun gætte, hvad andre mennesker tænker. Dette skaber sikkerhed, i og med at denne indstilling sikrer at individet ikke bliver totalt overvældet og perplekst over hvad der sker i andres bevidsthed. Denne tillid er der ud over baseret på en grundlæggende fornemmelse af, at andres reaktion i en hvis udstrækning er forudsigelig ud fra den fornemmelse man har af andres måde at tænke og føle på. Reflekteret besindighed(reflective contemplation) er en mentaliserende Reflekteret besindighed (reflective contemplation) er en mentaliserende indstilling der formidler en reflekteret, afslappet og åben indstilling, i stedet for en kontrolleret og vedholdende forfølgelse af hvad andre tænker og føler MBF-T er funderet i den ide at effektiv metalisering må forstærkes i kraft af at blive identificeret, valideret og udviklet indstilling der formidler en reflekteret, afslappet og åben indstilling, i stedet for en kontrolleret og vedholdende forfølgelse af hvad andre tænker og føler. Teknikkerne i det reflekterende team(andersen, 1987) opfanger og forbedrer denne styrke ved mentalisering. Perspektivering er karakteriseret ved accepten af at det samme fænomen, eller den samme proces, kan se meget forskellig ud fra forskellige perspektiver, og at disse forskellige perspektiver reflekterer en persons forskellige erfaringer og historie. Cirkulær og refleksiv interviewmetodik(selvini Palazzoli et.al., 1980) har en tilsvarende effekt i og med at generere multiple perspektiver. Der er ikke noget åbenbart ækvivalent systemisk begreb til begrebet tilgivelse, en styrke ved mentalisering, der baserer forståelsen af andres handlinger på en forståelse og accept af andre mentale tilstand. Et eksempel på dette er håndteringen af ens vrede på en person, der har handlet på en krænkende måde overfor en, gennem en forståelse af at den anden handlede som han eller hun gjorde på grund af, lad os sige, et personligt tab. Opmærksomhed på at vi påvirker, og har indvirkning på, hinanden er et andet vigtigt aspekt ved succesfuld mentalisering, der implicerer en anerkendelse af hvordan ens tanker, følelser og handlinger kan påvirke andre. Systemiske praktikere plejer at bruge undersøgende spørgsmål(tracking Questions) til at 11

12 skabe denne opmærksomhed. At have en tillidsfuld indstilling er en vigtig mentaliserende styrke og er en klar kontrast til en paranoid, frygtsom holdning, der er helt i uoverensstemmelse med en præcis mentalisering. Systemiske praktikere bestræber sig på at være transparante og autentiske,og benytter sig af en lang række joining teknikker(minuchin, 1974) for at skabe en gensidig tillidsfuld kontekst for terapien. Ydmyghed(mådehold) i forhold til ens evne til at kende og forstå andre og derfor en åbenhed overfor, og vilje til, at bliver overrasket og til at lære fra andre, er en indstilling der følger af mange af de styrker, der er beskrevet ovenfor. Systemiske praktikere har adopteret en form for one down positionering, der, hvis den bliver brugt på en autentisk og ikke strategisk måde, rummer denne ydmyge Systemiske praktikere bestræber sig på at være transparante og autentiske,og benytter sig af en lang række joining teknikker for at skabe en gensidig tillidsfuld kontekst for terapien Styrken ved at tage ansvarlighed for givet og at vedkende sig sit ansvar er også del af det systemiske felt indstilling. At være legende og lidt selv-ironisk humoristisk inviterer på en elegant legende måde til andre perspektiver og kan også føre til gensidige giv-og tag relationer med familiemedlemmer og signifikante andre. Systemiske praktikere bruger humor og leg for at få familiemedlemmer til at se og opleve sig selv i nye kontekster. Troen på evnen til at kunne forandre sig implicerer en vis grad af optimisme og rummer håbet om at bevidstheder, ligesom fysiske situationer, kan forandre sig. Dette er analogt til at man indenfor en systemisk referenceramme synes at det ikke er passende at tale om behandlings-resistente familier. Styrken ved at tage ansvarlighed for givet og at vedkende sig sit ansvar er også del af det systemiske felt. I MBT-F har dette sin oprindelse i den antagelse at ens handlinger er generet af ens egne tanker, følelser, ønsker, tro og ønsker, hvad enten man er sig dette bevidst i handlingsøjeblikket eller ikke. MBT-F terapeuter undlader ikke at udfordre den enkelte i forhold til den enkeltes eget bidrag til hans eller hendes nuværende liv(f.eks. relations problemer) mens systemiske praktikere primært vil søge efter forklaringer i individets kontekst, hvad enten det er i familien eller i den bredere sociale - og kulturelle kontekst. En MBT-F terapeut vil under bestemte omstændigheder, se dette som udtryk for en ikke mentaliserende holdning. Systemiske vanskeligheder i mentaliserings termer På samme måde som at sigtet med MBT-F er at øge effektiv mentalisering, er det også sigtet at forholde sig til mentaliseringsvanskeligheder, der bidrager til problemer i relationer. Det er den overordnede antagelse i MBT-F at mentaliseringsvanskeligheder har en meget stor betydning for familiers evne til at fungere effektivt, i og med at følelsen af at føle sig misforstået har tendens til at skabe akut lidelse og kroniske forstyrrelser af relationer. Selv i den samme familie kan problemer med at mentalisere dukke op i forskellige former og med forskellig grad af alvor, såvel som på forskellige tidspunkter og i forskellige situationer. Vanskeligheder kan være relativt milde og 12

13 MENTALISERING I den mere ekstreme ende af spektrummet, kan en eller flere familiemedlemmer, mere eller mindre frivilligt, misbruge mentalisering i deres måde at omgås andre på specifikke, men kan også rumme ikke-mentaliserende indstillinger, der har langtigs indvirkning på individers og deres familiers velbefindende. Mentaliseringsstrategier kan også bruges for lidt, eller for uregelmæssigt, på grund af ydre krav eller for højt stress niveau. Dette kan også forekomme hvis et familiemedlem eller en relation har en bestemt blind plet. I den mere ekstreme ende af spektrummet, kan en eller flere familiemedlemmer, mere eller mindre frivilligt, misbruge mentalisering i deres måde at omgås andre på. Mens svækkelse af mentalisering naturligvis noteres, er det imidlertid MBT-F s primære fokus at øge mentaliseringsevnen. Den interesserer sig ikke for at dissekere patologiske mentaliserings mønstre. MBT-F ser det heller ikke som sit mål at finde frem til specifikke eksempler på dysfunktionel mentalisering, for så at modificere forskellige kognitive mønstre(som dette er tilfældet i en kognitiv- adfærdsterapeutiske tilgang). I et MBT-F forløb intervenerer vi, hvis vi fornemmer at et eller flere af familiens medlemmer har vanskeligheder med at mentalisere. Vi forudser at øget mentalisering vil fremme ændringer i de interpersonelle perceptioner og interaktioner. F.eks. kan vi arbejde med en familie, hvor forældrene er midt i en voldsom og bitter separationsproces og pludselig opdage, at en af forældrene, der almindeligvis er sensitiv overfor børnenes følelser, har store vanskeligheder med at tune sig ind på et af børnenes tanker og følelser omkring tabet af den ene af forældrene(måske på grund af en fortløbende konflikt med partneren). I en sådan situation vil vi opfordre hvert familiemedlem til at gøre sig overvejelser over barnets følelser og tanker. Det kan ske at en af forældrene er ude af stand til at mentalisere dette aspekt af barnets indre verden. Andre familiemedlemmer vil blive inviteret til at gøre sig overvejelser over, hvorfor forældrene virker så blokerede, og særligt opfordre dem til at tænke over de følelser som den udfordrende familiesituation har Målet for interventionerne er at fremme kvaliteten af mentalisering i hele familien vækket i personen. Igennem hele denne proces kræves det også implicit af hvert familiemedlem, at de skal reflektere over de erfaringer de gør sig ved at engagere sig i en opgave, hvor de skal simulere et andet familiemedlems emotionelle oplevelser. Vi betragter denne udvikling af en mere akkurat perception af ens egne, og andres, mentale tilstande, som selve essensen af MBT-F processen. Målet for interventionerne er at fremme kvaliteten af mentalisering(med hvilket vi mener akkuratheden, dybden og robustheden, såvel som rigdommen og kreativiteten) i hele familien. Vanskeligheder med at mentalisere er almindeligvis indikatorer på en eller anden form for stress. Hvad end et pres på en familie og dets medlemmer er eller skyldes, vil de fleste mennesker miste deres kapacitet til at forholde sig til andres tanker og følelser, når de befinder sig i en angrebs-flugt tilstand (Luyten et.al.,2009). F.eks. kan dramatisk midlertidige mentaliseringsfejl opstå hos individer og i familier under intense emotionelle udvekslinger. Dette kan også forekomme blot i responser på tanker og følelser, som udløser høj arousal og ikke-mentaliserende konkrete reaktioner. Under omstændigheder med høj arousal slår den præfrontale cortex, der normalt medierer sådanne psykologiske processer, fra. Dette begrænser i betydelig grad evnen til at undersøge og evaluere ens egen mentale tilstand, og kan forårsage at 13

14 man tillægger andre forkerte og måske endda ondsindede følelser. Som en følge af dette kan følelser af modvilje og mistænksomhed opstå i den relationelle kontekst. Dette betyder yderligere øget arousal, der kan starte en negativ cirkulær proces. I sidste ende kan dette betyde at repræsentationen af andres bevidsthed forsvinder fuldstændigt og erstattes af tomme og fjendtlige skematiske billeder. Som eksempel på dette kan den ene af forældrene, i en diskussion mellem et forældrepar der er blevet fremmedgjorte fra hinanden, blive overbevist om at hans/ hendes barn tager den anden forældres parti og derfor helt bevidst er ondskabsfuld og provokerende. Det er katastrofalt hvis forældre for ofte, som illustreret her, bliver ude af stand til at se deres barn på andre måder. Dette kan tvinge barnet til at handle i overensstemmelse med et sådant script, blot for at han eller hun kan føle sig set. Endnu et eksempel.: En voksen der som barn blev udsat for voldsomt fysisk og seksuelt misbrug, kan opleve en følelse af hjælpeløshed, vrede eller skam, der gør det vanskeligt at mentalisere, når disse traumatiske oplevelser pludselig dukker op. Eller en mors mentale tilstand kan pludselige blive ændret af noget barnet siger(f.eks. Mor, hvorfor ser du på mig på den måde?. Hendes disssociation erfares måske af hendes barn som emotionel afskæring, der generer en stærk følelse af ubehag i barnet (Lyons- Ruth and Jacobovitz, 2008). Dette intensiverer så morens traumatiserede disssociative reaktion og hendes ikke-mentaliserende indstilling. Et barn der almindeligvis har erfaring med at føle sig tænkt på og forstået må blive forvirret ved forældrenes pludselige mangel på evne til at kunne anerkende hans/hendes skuffelse og forvirring. Andre specifikke familieproblemer i relation til mentalisering kan opstå, hvis individer gør deres egne mentale tilstande uklare og uigennemsigtige, så det bliver vanskeligt for andre at undersøge og forstå deres mentale tilstand. Et eksempel på dette var en 9 årig pige, hvis far var død, og hvis mor kæmpede med sit eget tab. Moren der havde fundet en ny partner undgik bevidst at tænke på faren. Pigen kan have følt en stor tilskyndelse til at holde sine positive følelser for hendes far hemmelige og bestræbt sig på selv at håndtere sin sorg over tabet af sin far. Barnet fornemmede morens behov for at blive beskyttet imod intensiteten fra hendes egen følelse af tab. Ved at gøre det gemte barnet hendes egne følelser og påtog sig en maske af at det hele var o.k. Dette gjorde det umuligt for moren at tune ind på barnets ked-af det-hed og efterlod datteren med en følelse af overhovedet ikke at blive forstået. Denne cirkulære proces illustrerer hvorledes systemiske problemstillinger kan blive belyst og uddybet fra et mentaliserings perspektiv. Længerevarende og Dette kan tvinge barnet til at handle i overensstemmelse med et sådant script, blot for at han eller hun kan føle sig set alvorlige mentale problemer kan på mange måder have indflydelse på mentaliseringsgraden i familier. En forældre med skizofreni kan i perioder hvor han eller hun er syg, have meget stærke ubevægelige overbevisninger, der hindrer hans eller hende nysgerrighed og refleksive tænkemåde(cooklin,2010). Han eller hun kan også finde det vanskeligt at være tillidsfuld og se ting fra andre perspektiver. Et barn kan respondere på dette ved at blive usædvanlig god til at mentalisere, forudse vanskelige situationer for forældrene, samt styre dem. At udvikle sig til en god mentalisator kan gøre barnet til en meget ung omsorgsperson. Andre børn respondere ved tilsyneladende at holde op med at interessere sig for forældrenes mentale tilstande, hvilket kan udvikle sig til en generel mangel på interesse for voksne generelt. I begge situationer begynder forældrenes interesse for barnets mentale tilstand at mindskes. Endnu et eksempel: Hvis en forældre har en alvorlig depression, kan barnet blive overaktivt i bestræbelsen på at stimulere forældrene. Disse bestræbelser er imidlertid begrænsede, i og med at barnet ikke er i stand til at simulere forældrenes mentale tilstand, der ligger langt fra barnets egne subjektive erfaringer. Barnet kan ikke sætte sig i forældrenes sted, og i og med at barnets evne til at simulere forældrenes mentale tilstande er begrænset, vil barnet blive engageret i imaginære og urealistiske og ikke-hjælpsomme fantasier 14

15 MENTALISERING I mange tilfælde af længerevarende mental sygdom, må man tænke at de børns tænkning og følelser, der oplever dette, ikke bliver adækvat mødt af deres forældre og derfor kompenserer for forældrenes manglende evne til at mentalisere om forældrenes subjektive erfaringer(dette kalder Fonagy hyper-mentalisering i Fonagy og Target(2000))Den modsatte respons er at barnet, som den mindst smertefulde måde at håndtere oplevelsen af emotionel afvisning på, adopterer en indstilling der er analog til forældrenes: barnet lukker ned og vælger ikke at tænke over forældrenes mulige intentioner. I mange tilfælde af længerevarende mental sygdom, må man tænke at de børns tænkning og følelser, der oplever dette, ikke bliver adækvat mødt af deres forældre og derfor kompenserer for forældrenes manglende evne til at mentalisere. Som et resultat kan barnet blive overdrevent optaget af mentale tilstande generelt og indlede en pseudo-karriere som lille psykolog(pseudo-mentalisering), men uden de livserfaringer der ville kunne give forsøget på at mentalisere substans. I deres optagethed af andres mentale tilstande, opnår disse børn, som ofte beskrives som unge omsorgspersoner, hyper-refleksivitet i forhold til andre. Men dette sker på bekostning af deres egen selv-refleksion. Dette får sådanne børn til at benægte deres egne intense følelser. F.eks. svarede en 12 årig dreng meget vredt, da nogen sagde til ham at han måtte være vred over at blive svigtet så mange af sin mor, at han aldrig i hele sit liv havde følt vrede. Børn der overdrevet er optaget af at mentalisere andre er ofte selv konfronteret med alvorlige sociale og udviklingsmæssige vanskeligheder. Forældre der har tendens til at få højt arousal niveau, f.eks. de personer der oplever et højt angstniveau eller stærke emotionelle storme, kan være næsten helt besat Når disse uerkendte interaktioner foregår i en familiekotekst, har de en stor indflydelse på alle af børns mentale verden, og på denne måde fylde børnene med deres bekymringer. Barnet der ikke forstår anledningen til forældrenes ængstelse, bliver forstyrret af det. Barnet vil forsøge at finde en forklaring på forældrenes handlinger og tanker ved at engagere sig i overdreven mentalisering. På en måde kan man taler om at der foregår parallel processer mellem forældre og barn, om end at disse processer ikke informerer hinanden. Når disse uerkendte interaktioner foregår i en familiekotekst, har de en stor indflydelse på alle, og genererer hos alle intense men uforbundne bestræbelser på at finde ud af, eller mentalisere, hvad der foregår. I en familieterapi hvor to personer i en dyadisk interaktion er involveret i et forsøget på at gennemtvinge deres egne synspunkter, uden den nysgerrighed der kunne have gjort interaktionen produktiv, kan børn blive paralyseret og holde op med at tænke. Ofte vil der fra hver af de to personers side, være et forsøg på at få et af børnene eller terapeuten til at bekræfte hans/hendes perception af den andens mentale tilstand. Fordi barnet og terapeuten kun kan have delvis forståelse af den anden mentale tilstand, er begge udsat for at blive rekrutteret ind i potentielt ikke-mentaliserende interaktioner. På denne måde bliver en ikke-mentaliserende dyade til en triade. Terapeuten er kun i stand til at forstå nogle aspekter af interaktionen, agonisten har kun selek- 15

16 tiv forståelse af terapeutens indstilling(almindeligvis de der passer agonisten bedst). På samme tid vil hver af personerne i dyaden føle sig underkendt af terapeutens beskrivelse af den andens mentale tilstand, og føle at terapeuten er på den andens side. Dette fører til at begge parter desperat forsøger på at få sit synspunkt bekræftet, ved at gentage det højere og højere. Den støj som dette giver anledning til, gør det mere og mere usandsynligt at nogen i systemet kan forholde sig nysgerrigt interesseret til andres perspektiver. Gradvis kan dette system rekruttere flere og flere familiemedlemmer, såvel som professionelle, med helt uforbundne bevidstheder. Dette er mentaliserings udgaven af symmetrisk eskalering (Watzlawick et. al., 1974), der så ofte underminerer mentaliserings evnerne i det hjælpe system, der genererer sig omkring familier. På samme måde som at mentalisering fører mere mentalisering med sig, er ikke-mentalisering smitsomdet avler ikke-mentaliserende systemer. Opmærksomheden på denne risiko er en stærk kilde til terapeutisk selv-beskyttelse. Hvis et af familiemedlemmerne forlader feltet og bliver utilgængelig for mentalisering, sker det undertiden at andre familiemedlemmer viser endnu mere ekstreme måder ikke at mentalisere på, ved f.eks. at indtage en position der direkte angriber mentalisering. Typiske udsagn vil her være: du forsøger at gøre mig skør ; din bedstemor er i ledtog med din far imod os ; På samme tid vil hver af personerne i dyaden føle sig underkendt af terapeutens beskrivelse af den andens mentale tilstand, og føle at terapeuten er på den andens side At indgå i diskussioner om meningen af sådanne påstande er næsten med garanti dømt til at mislykkes du provokerede mig ; du er ligeglad med om din far er her eller ej ; du kan ikke li mig ; du ville blive glad hvis jeg døde. Sådanne udsagn genererer yderligere arousal, hvilket er noget helt andet end mentalisering der ikke fører til andet end flere ikke-mentaliserende cirkler. At indgå i diskussioner om meningen af sådanne påstande er næsten med garanti dømt til at mislykkes, fordi disse kun kan give mening i en ikke-mentaliserende verden. Dette betyder at en terapeut der forsøger at undersøge meningen af sådanne påstande kommer til at bidrage til ikke-mentaliserende cirkler der i bedste fald skaber pseudo-mentalisering. Ikke- mentalisering kan pr. definition ikke undersøges på en mentaliserende måde- man kan helt enkelt ikke reflektere over indholdet af ens manglende bevidsthed (mindlessness). Diskursen må skifte fra en ikke-mentaliserende til en mentaliserende. Dette er måske lettest gjort ved at finde tilbage til det tidspunkt hvor mentalisering sidst var tilstede. Familiens narrativ kan så begynde igen fra dette punkt. Journal of Family Therapy (2011) 2011 The Author(s) Oversat med tilladelse fra Eia Asen af John Victor Gurnæs. 16

17 KURSER STOKS WORKSHOP MED EIA ASEN SEPTEMBER I ÅRHUS Metaliserings-inspireret praksis med familier Mentalisering refererer til den tilgang, og de evner, der er involveret i forståelsen og læsningen af mentale tilstande hos en selv og andre, såvel som til det at skabe forbindelser mellem følelser, intentioner, og adfærd. Mentalisering er en grundlæggende menneskelig evne, der gør social kollaboration og livet i grupper, mulig. Mentaliserings-baseret terapi (MBT) er blevet udviklet på baggrund af tilknytningsteori og psykodynamiske begreber og ideer. Blandet med systemisk praksis er det en effektiv nyskabelse både i arbejdet med familier og med enkeltpersoner. Eia vil præsentere nyskabende arbejde, der involverer par, familier såvel som multi-familie grupper og som illustrerer, hvorledes denne praksis når dele af systemet som andre tilgange ikke når. Han vil redegøre for de teoretiske antagelser, der understøtter denne tilgang, og vil illustrere tilgangen med case-eksempler og en mængde videoeksempler. Workshoppens fokus vil være på den pragmatiske anvendelse af denne tilgang. Eia Asen er børne -og voksen psykiater, der nu arbejder ved Anna Freud Instituttet, og er pt. ved, sammen med sine kollegaer, at genskabe Marlborough Family Service i London, som han har været leder for i mange år. Han er også visiting professor ved et University College i London. Han er systemisk psykoterapeut der er trænet hos S Minuchin og som har arbejdet sammen med mange pionerer i familieterapifeltet, hvilket inkluderer G. Cecchin og L. Boscolo. STED Tornhøjvej 51, 8260 Viby J PRIS Medlemmer: 2900 kr. Ikke medlemmer: 3450 kr. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation 17

18 May Scharling Hvor er vi på vej hen? Familieterapien udvikler sig i såkaldte bølger, og måske er vi på nippet til at dykke ned i den 4. bølge? Jeg får mere og mere den fornemmelse, når jeg hører, hvad der optager kollegaer i ind og udland for tiden. DEN FINSKE psykiater og professor Jaakko Seikkula redegjorde i forbindelse med 20 års jubilæet på Familieterapi-uddannelsen Metropol for nylig for familieterapiens seneste udvikling. Familieterapien var i 60 erne optaget af kommunikation i familier repræsenteret bl.a. ved Virginia Satir. Senere i 80`erne tog familieterapien en drejning influeret af den systemiske (kybernetiske) indflydelse. 3. bølge medførte en orientering mod sproget og dets skabende virkning. Fra 2010, forklarer Seikkula, er der tale om endnu en drejning i familieterapifeltet i retning mod det affektive område. Han sagde blandt andet, at vi bevæger os fra Familieterapien var i 60 erne optaget af kommunikation i familier at have haft et stort fokus på personers narrativer til nu at rette opmærksomheden mod fortællingens udtryk. Hvordan føles det, eller hvordan mærkes det, mens personen fortæller? Seikkula fortalte om sin igangværende forskning, hvor terapeut og familiemedlemmer under samtalen er udstyret med elektroder, som måler hjerterytme og svedafsondring. På kurver måler man i hvilket omfang familiemedlemmer og terapeut følges ad på et kropsligt / biologisk niveau. På kurverne, som vi så, over den affektive respons som samtalen skabte, svingede familiemedlemmernes forskellige grafer sig for det meste koordineret og samstemt. Dette gjorde sig også gældende m.h.t. den ene terapeuts kurve, mens den anden terapeut hele vejen igennem samtalen viste et meget lavt niveau af bio-respons. Udover kurverne over det biologiske / affektive niveau, var der tillige fotos af terapeuternes og familiemedlemmernes ansigtsudtryk, taget i øjeblikke, der kunne opfattes som følelsesmæssigt delt. Er dette den Fagre nye verden? I så fald er den her allerede. Den narrative australske terapeut Maggie Carey nævnte neurobiologien som et meget interessant felt, som svar på spørgsmålet om, hvor det narrative er for tiden. Dette var i forbindelse med Genopfrisknings-dage i København 18

19 FAMILIETERAPI for den internationale narrative uddannelse. Jeg er ikke i stand til at redegøre præcist for, hvordan denne opmærksomhed influerer på narrativ praksis endnu. Måske ses det særligt på forståelsen af arbejdet med traumer, hvor det kropslige /affektive niveau inddrages. Et fortalt eksempel fra Maggies Careys arbejde med et barn kunne også tyde på en øget opmærksomhed på betydningen af kroppen, følesansen og legen i tillæg til sprogliggørelsen af foretrukne handlinger og identitetsforståelser. I en indledende runde om, hvad der optog os narrative terapeuter p.t. var tre af et hold på omkring 15 personer optaget af amerikanske Laurence Heller og hans model NARM, som integrerer det affektive, det emotionelle, det kognitive og narrative herunder identitet med det relationelle fokus. Disse områder forstås som forskellige niveauer i samtalen, hvor man kan bevæge sig frem og tilbage igennem disse niveauer enten først top-down eller bottom-up i løbet af samtalen. Laurence Heller og kollegaen Aline Lapierre s bog er netop blevet oversat til dansk med titlen Udviklingstraumer-hvordan udviklingstraumer påvirker selvregulering, selvbillede og evnen til kontakt udgivet på Reitzel. NARM er en ressourceorienteret metode, der på ikke-regressiv måde integrerer en kropslig opmærksomhed i arbejdet bl.a. i forbindelse med lavt selvværd og konstant selvkritik, skriver de. Deres tilgang virker umiddelbart meget forenelig med narrative ideer. Hvorfor tiltrækkes vi som familieterapeuter pludselig af disse i begyndelsen tilsyneladende usynlige men dog kollektive strømme? Psykiater Paulo Bertrando, som oprindeligt arbejdede sammen med Milanogruppen, og var en af hovedoplægsholderne på sidste årsmøde i STOK, udgiver til vinter en ny bog med titlen Emotions and the Therapist a systemic-dialogic perspective ( Karnac, London). Den oprindelige milanosystemiske tilgang var ikke så optaget af følelser. Den lagde snarere afstand til, hvad der kunne opfattes som et intrapsykisk eller individualiseret perspektiv. Med sit kybernetiske perspektiv var terapeuten dengang mere optaget af, hvordan familien og det omkringværende system reagerede på hinanden, så fokus var på forskelle i kommunikation, relationer og antagelser. I de senere år har systemisk teori mistet sin mekaniske vægtlægning på kybernetikken og erstattet det med en dialogisk orientering med fokus på såvel klientens som terapeutens person. Dette har ført til en større opmærksomhed om følelser, siger Bertrando. Han taler i sin ny bog om begrebet emotionelle systemer, som er summen af følelser, der ligger i relationen hos terapeut ( team) og familiens medlemmer. Bogen beskæftiger sig med, hvordan terapeuten kan forstå de emotionelle systemer, som hun/han møder. Herunder diskuterer den om en større bevidsthed om det emotionelle kan medvirke til mere effektive og omfattende interventioner. Bertrando taler om, at emotioner i systemer kan læses som nogle, der henholdsvis tiltrækker sig opmærksomheden eller det modsatte nemlig emotioner som er tavse eller ikke-synlige i systemet. Dette emne er tema for en uges masterclass i Malpensa nær Milano, som Bertrando afholder fra d. 28 september -2.Oktober 2o15 med titlen Emotions in the Practice of Systemic-Dialogical Therapy. Yderligere information kan findes på eller ved at skrive til info@scuoladialogica.it For snart mange år tilbage smuglæste jeg Susan Harts og Fonagys første bøger. I visse kollegiale kredse fik jeg nemlig indtryk af, at det var en kritisabel individualiseret og positivistisk tankegang, som ikke hørte hjemme hos terapeuter inspireret af det postmoderne. Men nu er det tilsyneladende en del af en mere omfattende tendens. Hvorfor tiltrækkes vi som familieterapeuter pludselig af disse i begyndelsen tilsyneladende usynlige men dog kollektive strømme? Kan den 4.bølge skyldes, at flere komplekse opgaver s k a l klares i den primære sektor, og at det betyder, at der er behov for en meget stor bredde i vores repetoire? På samme tid er vores arbejde i stigende grad influeret af øgede politiske og økonomiske krav om terapi skal målrettes, være effektivt og effekten skal kunne dokumenteres. En tid, hvor vi måske er nødsaget til at identificerer os med mere end én retning og i endnu højere grad tænke kreativt på tværs. Det er spændende at følge, hvor vi nu er på vej hen? Måske til Italien næste sommer? 19

20 FORSKNINGSGRUPPEN Nyt fra STOK s forskningsgruppe I SYSTEMISK-Narrativt Forum Nr. 1 skrev vi en artikel med titlen Stok s Forskningsgruppe i Kafkas Hus. Den sendte vi naturligvis til hvad der nu hedder Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, dels som tak for oplysninger om prisen på rapporten, 1 million kroner, plus naturligvis på grund af den pligt vi som borgere har til at give feed-back til vores offentlige myndigheder. Vi sendte artiklen d. 3.april. Så dukkede der pludselig et svar op den 26. maj, som vi naturligvis viderebringer her. Men inden skal i selvfølgelig også høre bvad vi har svaret: Kære Sara Rasmussen Tusind tak for svar, der er i fin overensstemmelse med titlen på vores lille artikel Stok s Forskningsgruppe i Kafkas Hus På Stok s forskningsgruppes vegne. 20

21 KURSER SIDSTE NYT FRA KURSUS UDVALGET Gør jer klar til 2015!!!!!!!!!!!!!!!! Vi har inviteret William Madsen, Paulo Bertrando samt David Epston i De har alle svaret bekræftende tilbage. Datoerne er ikke helt på plads, men kommer på hjemmesiden så snart de er klar. Kursusudvalget Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation 21

22 Præsentation og abstracs fra hovedoplægsholderne på STOKs årsmøde 2014 William Madsen Collaborative Helping:A Strengths Framework for Working with Children and Families AROUND the world, community and government agencies are searching for effective models that support strength-based, culturally responsive, empowering partnerships with families. This workshop offers an integrated practice framework that is applicable across many different contexts and geared for helpers holding both professional and non-professional degrees. It offers a flexible map to put family-centered principles into practice in the everyday messiness of this work. Drawing on Narrative, Solution-Focused, Motivational Interviewing, and Appreciative Inquiry, the workshop highlights a practice framework to help families envision desired lives, address long-standing problems, and develop proactive coping strategies in the context of their local communities. Particular attention will be paid to engaging reluctant families and helping participants sustain collaborative approaches in their own work. William Madsen, Ph.D. is the founder and director of the Family-Centered Services Project. He provides international training and consultation regarding collaborative approaches to working with families and assists community and government programs develop institutional practices and organizational cultures that support family-centered work. 22

23 ÅRSMØDE 2014 Eia Asen Mentalization-Inspired Systemic Work with Families MENTALIZATION refers to the attitude and skills involved in understanding and reading mental states of others and oneself and thus to connect feelings, beliefs, intentions and behaviour. Mentalization-Based Therapy (MBT) employs psychodynamic ideas and attachment concepts and, blended with systemic practices, reaches parts of the system(s) other approaches don t In this presentation clinical examples illustrate how this approach can enrich work with couples and families. Eia Asen is a systemic psychotherapist, as well as a child and adult psychiatrist, who now works at the Anna Freud Centre in London, recreating with old and new colleagues the Marlborough Family Service of which he was clinical director for many years. He is also Visiting Professor at University College London. Katrin Bernstad Sårbare mødre og tilknytning DET TIDIGA, förspråkliga, samspelet mellan förälder och barn har stor betydelse för barnets fortsatta utveckling och psykiska hälsa. Fokus för behandling av späda och små barn är därför just samspelet och både föräldrar och barn inkluderas i arbetet. Föreläsningen kommer att ta sin utgångspunkt i Viktoriagårdens behandlingsmodell. Modellen har utformats för att nå förändring i de komplexa ärenden som man möter inom späd- och småbarnpsykatrin, där ofta både förälder och barn har symptom. Den innefattar interventioner på olika nivåer som alla syftar till att stärka samspelet och öka förälderns lyhördhet gentemot barnet. Levande beskrivningar från den kliniska vardagen kommer att varvas med teori. Ambitionen är att åhörarna både ska få med sig resonemanget bakom interventionerna och en konkret bild av hur behandlingsarbete med små barn i den förspråkliga perioden kan gå till. Katrin Bernstad, legitimerad psykolog, legitimerad psykoterapeut, specialist i klinisk psykologi och handledare. Har en mångårig erfarenhet av att arbeta på Viktoriagården, som redan på 70-talet blev Skandinaviens första BUP-mottagning för späda barn. Idag utgörs patientgruppen på Viktoriagården av gravida och små barn mellan 0-4 år och deras föräldrar. 23

24 I dette nummer bringer vi interviewet med Nora Bateson. De øvrige interviews bliver bragt i senere numre. 24

25 INTERVIEW Af John Gurnæs og Susan Harnow NORA BATESON Vær varsom med at vide hvad der er rigtigt for andre I MØDET med Nora Bateson betoner hun indledningsvis, at hun ikke er sin far, og altså kun kan tale fra sit eget perspektiv. Så selv om filmen handler om Gregory Bateson er det Noras Batesons stemme, der gennemsyrer filmen. Nora Bateson er datter af Gregory Bateson og hans tredje kone Lois Cammack, Nora mistede sin far som 12 årig. Nora Bateson er filmskaber og i forbindelse med at ville fejre dagen hvor Gregory Bateson ville være blevet 100 år, blev det klart, at der ikke eksisterede særlig meget samlet filmisk materiale om sin egen og systemteoriens stamfader, Gregory Bateson. Derfor gik Nora Bateson i gang med, hvad hun i første omgang tænkte som et mindre projekt, nemlig at samle alt hvad der fandtes af forskellige filmklip og optagelser af Batesons mange oplæg. Projektet kom til at tage flere år og indebar blandt Hver eneste gang vi forfalder til et fragmenteret perspektiv, mister vi blikket for den større sammenhæng andet, at Nora måtte genlæse sin fars tekster og på den baggrund for alvor blev klar over, hvor fundamentale og vidtrækkende Batesons ideer er, og i hvor høj grad hans tanker om helhedsforståelse er aktuelle og nødvendige i vor tids samfund. Vi må se efter helheder På spørgsmålet om, hvordan familieterapien i dag kan blive påvirket af Batesons tanker, svarer Nora Bateson, at vi til stadighed må øve os i at se Nora Bateson var inviteret til jubilæet for at vise filmen om sin far og sit arbejde med filmen. Professionshøjskolen Metropol fejrede 20 års jubilæum i begyndelsen af juni i år for deres diplomuddannelse i familieterapi. I den forbindelse inviterede studievejleder Inger Nordeide Systemisk og Narrativt Forums redaktion og gav mulighed for at interviewe de 4 hovedopægsholdere: Nora Bateson, Jim Wilson, Jakko Seikulla og Rolf Sundet. 25

26 på helheder. At det i familieterapien er vigtigt at støtte familier, skoler og medier til at se på sammenhænge mere end på enkeltdele. Hvis et barn har problemer i skolen, er det så barnet vi skal undersøge, er det skolen, er det familien. Er det tiden mellem kl 8 og 14, er det tiden i familien?, siger Nora Bateson, der mener, at hver eneste gang vi forfalder til et fragmenteret perspektiv, mister vi blikket for den større sammenhæng og går dermed glip af mere komplekse forståelser. Nora Bateson taler om en naturforståelse af menneskelige relationer og kontekster og bruger metaforen en dam. I forhold til at forstå eller måle ph værdien i en dam må man interesse sig for blandt andet sollys, fisk, vand og jord, men at intet af det kan undersøges isoleret. I ethvert system eksisterer der ressourcer og helende kræfter. Det vi kan være opmærksomme op, er på hvilken måde vi bringer etik og varme og interesse til et system. Og være transparente, og lade dem vi taler med, dele mulighederne ved at blive opmærksom på de mange perspektiver og konteksters betydning, så det også kan blive deres samtaleredskaber, siger Nora Bateson. Jeg ved reelt ikke, tilføjer hun, hvordan man kan træne folk til at forandre andre, men jeg tror på, at man kan sætte fokus på at møde folk med Som professionel er udfordringen til stadighed at insistere på at skifte perspektiv og i højere grad gå efter at forstå sammenhænge end at løse problemer nysgerrighed og affektion. Hun mener at, faren ved at ville løse problemer, er at det kalder på at ville fixe problemer, at have bevidste mål om den rigtige løsning. Hver gang vi tror, vi ved, hvad der er rigtigt for andre, mister vi blikket for større sammenhænge. Som professionel er udfordringen derfor til stadighed at insistere på at skifte perspektiv og i højere grad gå efter at forstå sammenhænge end at løse problemer. Bateson-opvæksten berigede og belastede På spørgsmålet om hvilken betydning, det har haft for Nora Bateson, at have Gregory Bateson som far, svarer Nora, at det både har været et meget rigt liv, hvor hun blev mødt i øjenhøjde og til stadighed udfordret til at lære og forstå. Til gengæld blev hun også et ensomt barn, I forhold til at forstå eller måle ph værdien i en dam må man interesse sig for blandt andet sollys, fisk, vand og jord, men at intet af det kan undersøges isoleret fordi andre børn i højere grad var opdraget med færdige forståelser, og Nora var vant til at søge ved siden af de færdige svar. I skolen fik hun problemer, fordi lærerne misforstod hendes mange spørgsmål som et udtryk for at ville udfordre deres autoritet. I dag er Nora Bateson derfor meget bevidst om at give sine egne børn kompetencer til refleksion og metaperspektiv. Til gengæld har hun også lært dem noget om at begå i verdener med rigtige svar, så hun på den måde sikrer, at de ikke får nogle af de samme afvisninger, som hun selv har mødt. Hun insisterer fortsat på at dele livets overvejelser med dem til fælles udvikling og læring. Nora Bateson indgår på nuværende tispunkt i arbejdet med at etablere et Bateson Institut i Stockholm. 26

27 FILMTILBUD An Ecology of Mind An datters portræt af Gregory Bateson An Ecology of Mind er en portrætfilm om Gregory Bateson, den berømte antropolog, filosof, forfatter, naturforsker og systemteoretiker, produceret og instrueret af hans datter, Nora Bateson. FILMEN indeholder klip fra Batesons egne filmoptagelser i 1930 erne på Bali med Margaret Mead og fra Ny Guinea, sammen med fotografier, filmede foredrag og interviews. Hans yngste barn, Nora, skildrer ham som en mand, der studerede det indbyrdes forhold af de komplekse systemer, hvor vi lever med en dybde motiveret af videnskabelig stringens og omsorgsfuld integritet. Nora Bateson genopdagelse af hans arbejde dokumenterer den enorme - og fortsatte - indflydelse Batesons tænkning har haft på arbejdet i en utrolig bred vifte af discipliner. Gennem nutidige interviews, viser Batesons tankegang praktiske tilgange til de enorme udfordringer mennesket står over for i den virkelige verden. Gregory Bateson teorier, såsom the double bind og det mønster, der forbinder, fortsætter med at påvirke områderne antropologi, psykiatri, informationsvidenskab, kybernetik, byplanlægning, biologi og økologi, og udfordrer folk til at tænke på nye måder. Indtil nu har hans arbejde været stort set utilgængeligt for de fleste af os. Gennem denne film sætter Nora Bateson sig for at vise, at hans ideer er ikke bare er akademisk teori, men kan hjælpe til at introducere en livsstil. Hun præsenterer sin tænkning ved hjælp af et rigt personligt perspektiv, der fokuserer på de historier, Bateson bruger til at præsentere sine ideer, og hvordan selve livets skønhed var rammen for hans livs stræben. Nora Batesons intension med filmen er at inspirere sit publikum til at se vores liv i et større system - glinsende med symmetri, leg og metaforer. En invitation til at stille den slags spørgsmål, der kan hjælpe til at binde verden sammen igen - indefra. Inspiration til de lokale kontaktgrupper: STOK har indkøbt Nora Batesons film, som kan rekvireres af de lokale kontaktpersoner og bruges til inspiration og drøftelser på fyraftensmøder. 27

28 MELLEM REGNINGER ved evidensbaserede metoder forskning i øjenhøjde STOK S FORSKNINGSGRUPPE AF KASPER HANGHØJ Kasper Hanghøj er psykolog og ansat i Københavns kommune som familiebehandler. Kasper har en stærk interesse i socialt arbejde, herunder også terapi. LAURA TANG JENSBY Laura Tang Jensby psykolog og har været ansat ved Familie- og Ungecentret i Gladsaxe Kommune siden Laura arbejder primært ud fra systemiske og narrative principper. MAGNUS BRAMMER Magnus Brammer er psykolog med egen praksis, tidligere ansat hos Dispuk. Magnus arbejder både terapi, undervisning og supervision udfra en narrativ reference ramme. 28

29 EVIDENS Indledning Arbejder man med børn, vil man for tiden støde på mange forkortelser. Det kan være DUÅ, MTFC, MST, FFT, PMTO osv. Fælles for disse er, at der bag ved bogstaverne gemmer sig såkaldte evidensbaserede metoder. Og fælles for dem er også, at Socialstyrelsen anbefaler brugen og tilbyder uddannelse i metoderne fordi de virker. Socialstyrelsen kan med stor vished og skråsikkerhed hævde, at metoderne er virksomme ved at referere til undersøgelser, hvori metoderne har vist sig overlegne i sammenligning med andre metoder. Men så enkelt er det ikke. Vi ønsker i denne artikel at give jer mellemregningerne ved at vise, hvad forskningsresultaterne egentlig siger og tillader andre at sige, når vi går dem efter i sømmene. Til formålet har vi valgt metoden PMTO og specifikt et norsk studie af metoden. PMT-O kort fortalt Forkortelsen PMTO dækker over titlen Parent Management Training Oregon, som afslører, at der er tale om et forældretræningsprogram udviklet i den amerikanske stat Oregon. Programmet retter sig mod familier med udadreagerende børn mellem 4 og 12 år og har helt overordnet til hensigt at bryde familiemæssige negative interaktioner og fremme mere positive interaktioner. Uhensigtsmæssige interaktioner opstår eksempelvis, når barnet gentagne gange belønnes for forstyrrende adfærd f.eks. ved at forældrene slækker på deres krav. Midlet til at bryde de negative og fremme de positive interaktioner er bl.a. træning af forældre i positiv kommunikation, involvering af barnet i aktiviteter og grænsesætning. Som det tydeligt fremgår, henvender programmet sig primært til forældrene. Den teoretiske begrundelse for denne prioritering findes bl.a. i Patterson og kollegaers sociale læringsmodel. Her antages det nemlig (som mange systemikere bakker op om), at adfærd tillæres i sociale kontekster og dermed også kan ændres gennem ændringen af sociale kontekster. Fra teori og Oregon, tager vi nu til Norge. Fra komplekse data til simple konklusioner og omvendt Starter vi med konklusionen, så peger forfatterne på, at PMTO er et effektivt be- Uhensigtsmæssige interaktioner opstår eksempelvis, når barnet gentagne gange belønnes for forstyrrende adfærd Det norske studie af PMTO Det nationale forskningscenter for velfærd er i skrivende stund i gang med at lave et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT), hvori effekten af PMTO i sammenligning med traditionelle behandlingsformer undersøges. Men forsøget er langtfra færdigt. Og derfor henvises ofte fra Socialstyrelsens side til et norsk studie af programmet, når man f.eks. konstaterer, at PMTO medfører en væsentlig reduktion af problemadfærd. Studiet er udført af Ogden og Hagen, publiceret i 2008 og netop et RCT. At studiet er randomiseret betyder, at forsøgspersonerne fordeles tilfældigt til to (eller flere) grupper. I dette tilfælde modtog den ene gruppe PMTO, mens den anden gruppe modtog den vanlige behandling uden at den vanlige behandlingsmetode specificeres. 29

30 handlingsprogram for norske familier, som har børn med udadrettet problemadfærd. PMTO mindsker problemerne samt øger barnets sociale kompetencer. PMTO har ligeledes en god effekt, da det øger forældres disciplinære færdigheder. Men forfatterne er faktisk påpasselige med at pege på PMTO som et generelt overlegent program i sammenligning med den vanlige behandling. Og går vi på opdagelse i undersøgelsens resultater, forstår vi hvorfor. På den ene side viser PMTO sig at være en mere effektiv indsats, når det gælder om at reducere den udadrettede problemadfærd, ligesom forældrene, der deltager i PMTO-programmet, opnår bedre disciplinære færdigheder. Men på den anden side peger studiet også på, at børn under 8 år opnår størst effekt af PMTO sammenlignet med kontrolgruppen, men denne positive effekt forsvinder for børn over 8 år. For de ældre børn virker behandlingen i kontrolgruppen ligeså godt som PMTO. Et andet af de parametre, som forsøget undersøger, er forældrenes evne til at løse problemer. Her ses igen en sammenhæng mellem alder x behandling. Jo yngre barnet er, jo større er sandsynligheden for, at PMTO har en positiv effekt. Når det kommer til interaktion, som en variabel, der hører under forældrenes evne til at løse problemer, er billedet et andet. Her ser det ud som om, at jo ældre barnet En anden vigtig forskel mellem de to grupper er terapeuterne. Ud fra studiet fremgår det, at PMTO terapeuterne er certificeret i brugen af metoden, hvilket bygger på to års undervisning samt mange timers supervision i metoden. er, jo bedre effekt har kontrolgruppen modsat PMTO Forskel mellem grupperne Oven for har vi redegjort for, hvordan PMTO-programmet på visse parametre trumfer den vanlige behandling. Ligeledes har vi vist, at det ikke er et entydigt mønster. Fidusen ved at udføre et randomiseret kontrolleret forsøg er, at man skal kunne tilskrive evt. forskelle i effekt til metoden. Så simpelt er det dog heller ikke. Når vi dykker nærmere ned i det norske studie af PMTO, er der flere ting, der springer os i øjnene. Som vi nævnte oven for, viser studiet, at jo yngre børnene er, jo større effekt har PMTO. Det interessante er dog, at den gennemsnitlige alder for de 59 børn, der modtog PMTO, var 9 år. Det fremgår ikke af studiet, hvor mange af de 59 børn, der var 8 år eller yngre, Det interessante er dog, at den gennemsnitlige alder for de 59 børn, der modtog PMTO, var 9 år og det bliver derfor svært at gennemskue, hvor mange børn den positive effekt af PMTO reelt kan tilskrives. Hvis der i realiteten er tale om en meget lille gruppe af børn (lille sample size), er det ikke rimeligt at drage store konklusioner. En anden vigtig forskel mellem de to grupper er terapeuterne. Ud fra studiet fremgår det, at PMTO terapeuterne er certificeret i brugen af metoden, hvilket bygger på to års undervisning samt mange timers supervision i metoden. I modsætning hertil fremgår det ikke, hvilket uddannelsesgrundlag terapeuterne i kontrolgruppen har. Vi ved blot, at de arbejder med familiebehandling. Det bliver heller ikke beskrevet, hvor meget supervision denne gruppe har fået. Har de to grupper haft lige betingelser? Et spørgsmål der bliver svært at svare på ud fra studiet, og 30

31 EVIDENS det bliver herigennem vanskeligt at gennemskue, om der er therapist allegiance dvs. terapeuters troskab i forhold til metode etc. - som kan påvirke resultaterne. De nævnte forskelle kan kædes sammen med researcher allegiance, som betyder, at forfatterne Ogden og Hagen har et stort ønske om at finde positive forskelle til fordel for PMTO. Et forhold der allerede er synligt fra starten af studiet, hvor forfatterne fremsætter en positiv nul hypotese. En positiv nul hypotese betyder, at forfatterne fra begyndelsen antager, at f.eks. PMTO virker bedre end den vanlige behandling/kontrolgruppen. Det skal dog nævnes, at researcher allegiance er et forhold, der gør sig gældende i de fleste studier, der bliver 1 Gurnæs & Ubbesen (2014) REFERENCELISTE Baldwin, S.A., Wampold, B.E., & Imel, Z.E.(2007) Untangling the allianceoutcome correlation: Exploring the relative importance of therapist and patient variability in the alliance. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75, Dishion T.J., & Patterson, G.R.(2006) The development and ecology of antisocial behavior in children and adolescents. In Cicchetti, D., & Cohens, D.J (Eds.) Developmental lavet indenfor vores felt og er dermed ikke noget, man kun kan kritisere Ogden og Hagen for. Når resultatet fra studiet omsættes til dansk praksis Som vi har fremhævet, udlægger det norske studie, at PMTO har en god effekt for børn under 8 år, og at børn over 8 år har ligeså godt udbytte af vanlig behandling som PMTO. Der er altså tale om et studie, der på ærlig vis fremlægger resultaterne. Problemet opstår, når resultaterne blæses op eller mistolkes, hvilket f.eks. er tilfældet når Socialstyrelsen fremlægger PMTO som en særlig virksom metode til behandling af børn fra 4 til 12 år med udadreagerende adfærd og derfor anbefaler danske psychopathology: Vol 3. Risk disorder and adaptation (pp ). New York: Wiley. Gurnæs, J.V., & Ubbesen, M.B.(2014) STOKs forskningsgruppe i Kafkas Hus. Systemisk Narrativt Forum nr.1. Ogden, T., & Hagen, K. A.(2008) Treatment Effectiveness of Parent Management Training in Norway: A Randomized Controlled Trail of Children With Conduct Problems. Problemet opstår, når resultaterne blæses op eller mistolkes Journal of Consulting and Clinical Psychology. Vol.76, no.4, Reid, J.B., Patterson, G.R., Snyder, J.J.(2002) Antisocial behavior in children and adolescents: A developmental analysis and a model for intervention. Washington, DC: American Psychological Association. Wampold, B.E.(2001) The Great Psychotherapy Debate. New York: Lawrence Erlbaum. Kommuner at implementere metoden. Anbefalingen bakkes endvidere op af Rambølls undersøgelse, som vi har omtalt i et tidligere nummer 1, og kædes sammen med, at der kan opnås store besparelser i de danske Kommuner, hvis evidensbaserede metoder som f.eks. PMTO implementeres. Men er det muligt at konkludere, at PMTO virker bedre en vanlig behandling, når studiets resultater ikke er kontrolleret for allegiance og sample size, som kan påvirke resultatet? Hvis disse forhold blev kontrolleret, ville der så stadigvæk være en signifikant forskel til fordel for PMTO? Spørgsmålene har en stor relevans for alle os, der arbejder med børn og unge, da Socialstyrelsens anbefalinger griber ind i vores måde at arbejde på. I vores øjne er det ikke et problem, at mange Kommuner vælger at indføre en eller flere af de evidensbaserede metoder for at udvide det metodiske udvalg. Det giver i sig selv ganske god mening at have en bred variation af tilbud. Problemet opstår, hvis de evidensbaserede metoder indføres, fordi det antages, at de virker bedre eller mere effektivt end den behandling, som ellers foretages. En antagelse som denne er i bred forstand med til at skævvride forståelsen af behandling og presse det arbejde, som allerede foretages, ud i kulden. 31

32 BORNHOLM STOK Bornholm inviterer til workshop Dato: Mandag den 8. september 2014 Tid: Kl Sted: Storegade 38, Rønne (SL s lokaler) Pris: Gratis for medlemmer og andre som er interesseret i systemisk kommunikation og STOK. Program: Velkomst og orientering om STOK Velkomst til oplægsholdere fra Familiecentret Spiren, Holstebro Poul Tambjerg, Mette Westergaard og Ane Landgren Dagens tema: Implementering af FIT i familiebehandlingsarbejdet Spiren i Holstebro har været optaget af, hvordan de kunne implementere Feedback Informed Treatment i arbejdet på et kommunalt familiebehandlingscenter. De sidste par år har de arbejdet målrettet hen imod at anvende FIT sammen med alle deres familier. De vil fortælle om, hvordan det har udfordret og påvirket deres praksis i mødet med familier og deres private og professionelle netværk. De vil fortælle og vise eksempler fra den daglige praksis om: Familiernes scoring af ORS og SRS Registrering og brug af familiens scoringer Hvordan de inddrager netværket og deres scoringer Hvordan de har arbejdet med at tilpasse behandlingskonferencen, så de kan få maksimalt udbytte af familiernes feedback Udvikling af feedback kulturer generelt Forplejning: Kaffe/the Tilmelding: Senest 1. september 2014 Lokal kontaktperson: Solvejg Rosenkilde Nielsen Tlf eller Mail: rosenkil@tiscali.dk 32

33 LOKALT KØBENHAVN Workshop: Samtaler om samtaler MED PSYKOLOG LAURA TANG JENSBY Tirsdag den 7. oktober 2014 kl I Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads, København V Indhold I workshoppen fortæller jeg om Feedback Informed Treatment (FIT). Jeg vil introducere jer for FIT og give jer et indblik i, hvordan jeg arbejder med denne dialogbaserede metametode. Man kan sige, at man fører samtale om samtalen. Altså bliver min metode i samtalen sat til debat i dialogen mellem familien og mig. Jeg vil give nogle eksempler på, hvordan FIT på den måde supplerer min generelle tilgang og metode, og jeg vil fortælle om, hvordan disse samtaler om samtaler er med til at justere mit arbejde i de komplekse familiesager, som jeg arbejder med. Præsentation Laura Tang Jensby er uddannet psykolog fra Københavns Universitet. Hun har siden arbejdet i privatpraksis og arbejder nu på et Familiecenter i Gladsaxe Kommune. Laura har gennem mange år været interesseret i Feedback Informed Treatment (FIT), og er blevet godkendt som certificeret træner af ICCE. Hun anvender selv metoden i sit daglige arbejde og leder og koordinerer implementeringsprocesser. Laura skulle oprindeligt have holdt en workshop på STOK s seneste årsmøde, men blev på grund af sygdom forhindret i dette. I Københavner-gruppen besluttede vi derfor at invitere Laura til at holde workshoppen på et aftensmøde. Tilmelding: facebook STOK Lokal København eller 33

34 VESTJYLLAND Kære STOK medlemmer og til dig der er interesseret i STOK s virke, faglige netværk og fællesskab EN SKØN solskinsaften sidst i maj var vi i STOK Vestjylland 20 personer sammen til en herlig glad og inspirerende aften med besøg af Bodil Burian. Bodil har blandt så meget andet været kontakt person for STOK Østjylland. Bodil tog os med på en historisk rejse, hvor vi fik et meget inspirerende kig ind i, hvad der har inspireret Bodil og hendes værktøjskasse Bodil fortalte os om, hvad hun er optaget af, hvordan og hvorfra, hun henter inspiration til udvikling af hendes terapeutiske og pædagogiske arbejde. Vi hørte om, hvordan Bodil gennem de seneste 7-8 år har forsøgt at indflette mentalisering i det systemiske. Hvordan hendes inspiration er opstået i mødet med konkret praksis, enestående fagpersoner og udfordrende tekster. Bodil delte på livfuld vis sine kilder med os i STOK Vestjylland. Vi tog hul på en faglig dialog om hvilken betydning, mentaliseringsbølgen kan få for familiebehandling. Stor TAK til Bodil for hendes bidrag til en god aften. Og tak til Familiecenter Spiren, Holstebro for lån af lokaler. Vi blev også mindet om, hvor betydningsfuldt det er, at have et forum hvor vi kan være sammen på en fri og afslappet måde om faglige inspirationer, et legerum, uden produktionens domæne kalder på os. Vi må fortsætte med at have et sådant forum, var stemningen. Så efter denne aften vil vi gerne invitere et par stykker til at melde sig til at være med til at bygge videre på et fællesskab i STOK Vestjylland. Styrke et lokalt og fagligt netværk. Vi satser på at fortsætte STOK aktiviteterne i Vestjylland i en NY ORGANISERINGSFORM. Vi har ikke pt. en fast kontaktperson, men vil gerne etablere en gruppe der står for arrangementer og formidler aktiviteter. Vi er pt to i gruppen: Tovholder Lilli Kristensen, Holstebro og Mette Westergaard, Holstebro ( tidligere kontaktperson). Vi har brug for at være flere i gruppen - fordi vi gerne vil have et inspirerende og livfuldt Systemisk og narrativt forum, hvorfra vi kan lave lokale arrangementer. Omfanget af tid til planlægning og møder vil være begrænset. Kontakt Tovholder Lilli Kristensen. Telf Du er meget velkommen til at sende dette Nyheds brev til en du kender, du tænker vil være interesseret i at komme til arrangementer i STOK regi. Bedste hilsner Mette Westergaard Afgået kontaktperson STOK Vestjylland 34

35 LOKALT SYDJYLLAND STOK Sydjylland inviterer til workshop Arbejdet som ressourcedetektiv Vi skal tale med børn om det, der lykkes, så vi sammen med barnet kan skabe ressourcefyldte fortællinger. Positive emotioner fungerer som lim, når vi forbinder viden og færdigheder med mening. Styrkebaseret arbejde med børn bygger på positiv psykologi og Martin Seligmann liste over 24 karakterstyrker, der bidrager til udvikling af trivsel, robusthed og livsduelighed. Styrkekort kan være en meget konkret måde at arbejde med at opdage og udvikle barnets ressourcer i familien, institutionen eller skole. STED: Rådgivningsteam Nord, Moltrupvej 1, 6100 i Haderslev Medlemmerne får direkte besked, når vi har fået mere styr på oplægsholder, indhold, tid og sted. Barnets stemme i familieterapien Vi havde en spændende workshop med psykoterapeut Rikke Ruby den 22. maj om Barnets stemme i familieterapien. Vi tog udgangspunkt i det spørgsmål, som bestyrelsen vil sætte fokus på til årsmødet: Hvordan kan vi sikre gode nok dialoger med barnet i et familiefokuseret arbejde? Rikke fortalte om sit arbejde med Familieopstillinger. Ved hjælp af små figurer kan barnet synliggøre overfor forældre, sig selv og terapeuten hvordan barnet oplever, at familiemedlemmerne er positioneret i forhold til hinanden. Det fælles tredje giver afsæt for fælles udforskning af relationer, perspektiver, muligheder og ønsker. Rikke fortalte også om sit arbejde med Sinnet Bundes følelsesbolde, hvor barnet får mulighed for at tale om følelser i et eksternaliserende og relationelt sprog. Vi fik mulighed for at lege med figurer og bolde, og vi delte nye perspektiver. Rikke har lovet at skrive en artikel til bladet. Hvis du er blevet nysgerrig, så skriv til mig, så formidler jeg en kontakt Hjælp mig med ideer til kommende arrangementer Jeg hører gerne fra dig, hvis du vil dele tanker og praksisser med andre systemisk- og narrativt interesserede. Skriv hvis du har forslag til emner, eller hvis du har kolleger, som har noget spændende at fortælle. Nærmere information hos kontaktpersonen for STOK Sydjylland: Dorthe Beck Frederiksen, dbf@ aabenraa.dk eller

36 LOKALT SYDSJÆLLAND STOK-SYDSJÆLLANDS FORÅRSARRANGEMENT 29. APRIL 2014: Opmærksomhedspunkter i forhold til arbejde med flygtningefamilier DET VAR EN inspirerende aften, som gav mig som tilhører et indblik i nogle af de udfordringer og dilemmaer, som arbejde med integration indebærer. Jeg tog derfra med en fornemmelse af, kan man måske sige, en kakofoni af de mange stemmer børnenes, forældrenes, hjemlandenes, pædagogernes, psykologernes, tolkenes, lovgivernes, normernes etc. som råber op og hver især kræver sin ret til at være med til at sætte dagsordenen, når det pædagogiske og terapeutiske arbejde skal lægges tilrette og føres ud i det levede liv på dette særlige arbejdsfelt. Her følger nogle highlights fra aftenen: Konteksten blev indledningsvis sat igennem en præsentation af en kompleks case med børn/stedbørn, skilsmisser, vold, nye familier, udstødelse, sprogforhold, magtstrukturer etc. Den systemisk narrative tilgang er i fokus, og udfordringer og dilemmaer i arbejdet med at nedtone dominerende historier og fremme undtagelserne blev beskrevet. Der blev talt om, at det som udgangspunkt ofte er tabubelagt for flygtningefamilier at modtage terapi. Erfaringen er, at en praktisk pædagogiske støtte ofte medvirker til at bane vejen. Det indebærer særlige kompetancer hos personalet, som BÅDE skal tale om/spørge til normerne i den aktuelle familie OG være tydelig ift dansk lovgivning og danske normer. Det er nødvendigt at indtage en tydelig position eksempelvis er det ikke til diskussion, om man må slå sine børn i Dk, heller ikke selv om man kommer fra en kultur, hvor dette er integreret i forståelsen af opdragelse. Der blev også sat fokus på de særlige opmærksomhedspunkter omkring et flygtningebarn i mistrivsel. Hos flygtningebørn, der mistrives, genkendes almene risikofaktorer som isolation, loyalitetskonflikter, psykisk såbarhed etc. Oveni dette kan disse børn belastes af en afbrudt barndom og faktorer som traumatiserede forældre - og dermed risiko for sekundær traumatisering. Som behandler i dette regi er det erfaringen, at det ofte er nødvendigt at være særligt opmærksom på egne forforståelser hvad angår kulturbaggrund, normer, almen mistrivsel og specifik traumatisering. Temaet tolkebistand blev indledt med et spørgsmål: Hvad sprog taler en mand, som kommer fra Libanon? Svaret er, at der er er mange muligheder: libanesisk, arabiske varianter, fransk, kurdisk og mange flere, - og svaret antyder vanskeligheder alene ved at finde den rette tolk. Dertil kommer udfordringer ift. uddannelse af tolkene, ikke mindst ift. opgaven omkring terapeutiske forløb, hvor eksempelvis brugen af metaforer forudsætter både indsigt i terapeutisk praksis og en tillidsfuld relation mellem terapeut og tolk. Erfaringen på dette område er, at det kan tage ligeså lang tid for terapeuten at opbygge et tillidsfuldt forhold til tolken som til klienten. Tak til pædagogisk konsulent og terapeut Lisa O Reilly og psykologerne Yasmina Baroud og Espe Maria Kahler for ny indsigt og stor inspiration. Susanne Johansen samsigt.dk 36

37 ANNONCER NARRATIVEPERSPEKTIVER Østerbrogade 29 3sal 2100 København Ø tlf NARRATIV TVÆRFAGLIG 1. ÅR (BASISÅRET) 2014 RABAT 15 % - START NU - SKYND DIG Narrativ Udd. 1 året 16 hele dage Start sommer 2014 København Pris ,- + moms(15 % rabat v.fl fra sam arb.plads) Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Maria Appeldorn Sjö NARRATIV TVÆRFAGLIG 4.-5 ÅR 2015 RABAT 10 % - NR. 2, 3 ELLER FLERE FRA SAMME ARB. PLADS. Narrativ Udd. overbygningen i psykoterapi 24 hele dage Start sommer 2015 København Pris moms Teori, praksis, supervision og egenterapi inkluderet. Undervisere: Anne Saxtorph & Magnus Brammer NARRATIV PARTERAPI NÅR PARLIV ER SVÆRT OG SEXLIVET IKKE DET DE HAVDE FORVENTET SIG Workshop 1 dag 11 juni 2015 København Pris: 3.700,- Underviser: Cand. psych. Anne Saxtorph BEVIDNING NÅR TEAMET SKAL STYRES SÅ FORTÆLLINGERNE FLETTES RELEVANT Workshop Okt København Pris: 3.700,- Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph HVAD ER NARRATIV SUPERVISION? DE VIGTIGE FORÆLLINGER OG BEVIDNINGS KRAFT Workshop 1 dag 15 februar 2015 København Pris: 1.400,- Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph NARRATIV FAMILIETERAPI NÅR FAMILIEN BESKRIVER HINANDEN IND I POSITIONER Workshop Okt København Pris: 3.700,- Underviser: Cand.psych Anne Saxtorph NARRATIV TVÆRFAGLIG 2. ÅR ÅRIG KVALITETS UDDANNELSE I KØBENHAVN (2-3 ÅRET) Narrativ Udd. 2 året 18 hele dage Start Feb 2015 København Pris ,- + moms (15 % rabat v.fl fra sam arb.plads) Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph NARRATIV TRAUMEBEHANDLING NÅR FLASHBACK & AKUTTE KRISER KRÆVER SPECIFIKKE TILTAG Workshop 2 dage 25 & 26 Sept 2014 København Pris: 4.200,- Undervisere: Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand. psych. Maria Appeldorn Sjö NARRATIVE BØRNEGRUPPER BØRN VED NOGET OM SIG SELV OG HINANDENS FÆRDIGHEDER Workshop 3 dage 19, 20 & 21 Nov København Pris: 5.300,- Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph SARAH WALTHER WORKING WITH TEENAGERS IN FAMILIES AND GROUPS Workshop 2 dage 4 & 5 Sept 2014 København Pris: 3400,- Underviser: Cand.psych. Sarah Walther, UK. NARRATIV SUPERVISIONSGRUPPE AUTORISATION FOR PSYKOLOGER/ PSYKIATER Forløb 9 dage Start 30 Sept Kbh Pris: ,- rabat 2 fra samme arb Max 5 deltagerer Supervisor: Cand. psych. Anne Saxtorph NARRATIV KONFLIKTMÆGLING HVORDAN FREMBRINGE NY POSITONER I RELATIONER TIL LIVE Workshop 2 dage 14 & 15 April 2015 Pris 3700 kr. narrativeperspektiver.dk 37

38 ANNONCER ANNONCEPRISER FOR MEDLEMMER: 1/1 side: kr. (B: 175 x H: 252 mm) 1/2 side: kr. (B: 175 x H: 123 mm) 1/4 side: kr. (B: 85 x H: 123 mm) 1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm) Annoncepriser for ikke-medlemmer forhandles. 38

39 KURSER Kursuskalender 2014 Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation JUNI Kenneth Gergen II Jacob Mosgaard, Bruno Vinther og TAOS Sommerskole med Todd May DISPUK AUGUST 18. Workshop med William C. Madsen DISPUK SEPTEMBER 1. sep. - Michael White eftermiddage LIVE 8. dec. DISPUK, Snekkersten Sorg-, krise- og belastningsreaktioner i Helene Grau Mobning i skolen og på jobbet DISPUK Eia Asen: Mentalisering i teori/praksis STOK OKTOBER Videregående gruppelederkursus Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide Narrative Børnegrupper Narrative Perspektiver Narrativ Familieterapi Narrative Perspektiver NOVEMBER Supervision i et narrativt perspektiv Helene Grau 24. Pitstop på inpraxis inpraxis DECEMBER Gruppelederkursus børn og unge modul II Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide 9. sep. - Narrative samtaler - LIVE 1. dec. DISPUK Århus Gruppelederkursus børn og unge - modul I Ingelise Nordenhof & Gunnar Eide Alle kan tale om traumer DISPUK, Snekkersten Narrativ Traumebehandling Narrative Perspektiver 29. Pit-stop på Inpraxis Inpraxis 39

40 STOKS ÅRSMØDE Barnet i familien i familieterapien i samfundet NOVEMBER 2014 Eia Asen Børne psykiater og psykoterapeut/ England Tidligere direktør i Marlborough Family Service Om mentalisering William Madsen Ph,d, direktør i Family-centered Sevices projet/ USA Om Collaborative therapy with multi-stressed families Katrin Bernstad Psykolog fra Victoriagården/ Sverige Om sårbare mødre og tilknytning PRAKTISKE OPLYSNINGER Hvor foregår årsmødet? Hotel Svendborg Centrumpladsen Svendborg Deltagerpris: Medlem / (ikke medlem) Enkeltværelse kr ,- / (kr ,-) Dobbeltværelse kr ,- / (kr ,-) Uden overnatning kr ,- / (kr ,-) WORK SHOPS Har du en ide til en workshop hører vi gerne fra dig! Nærmere oplysninger: Dorte Nicolaisen dortenik@gmail.com Signe B Johansen sibejo@gladsaxe.dk Lisa Romlund lisa@romlund.net Jørgen Malmkjær-Mørch Jorgen@danskstok.dk