fra præsidiemødet den 27. april 2005 i Pärnu, Estland IS-Norden: Oðinn Albertsson Ål-Norden: Hasse Svensson Johanna Lindblom

Transkript

1 P-MØDE 02/05 P-SAG 15/05 BILAG 3 Protokoludkast fra præsidiemødet den 27. april 2005 i Pärnu, Estland Den 2. maj 2005 Deltagere: DK-Norden: Frode Sørensen Peter Jon Larsen FIN-Norden: Riitta Prusti Larserik Häggman N-Norden: Grete Øverlier Berit Griebenow S-Norden: Bengt Göransson Anders Ljunggren IS-Norden: Oðinn Albertsson Ål-Norden: Hasse Svensson Johanna Lindblom FR-Norden: Carita Björklund FNUF: Frederik Harstad Høgni Djurhuus Lotte Granberg FNF: Karen Bue Da FNF s formand Sigurlin Sveinbjarnadottir ikke kunne være til stede, ledede FNF s næstformand Grete Overlier mødet. P-SAG 01/05 Godkendelse af dagsorden og valg af protokoljusterer Med denne tilføjelse blev dagsordenen godkendt. Hasse Svensson blev valgt til Protokoljusterer. P-SAG 02/05 Godkendelse af protokol fra P-MØDE 02/04 den 31. oktober i Stockholm Protokollen havde været sendt til protokoljusterer Hasse Svensson til godkendelse.

2 Protokollen blev efter et par redaktionelle rettelser godkendt. P-SAG 03/05 Årsregnskab for FNF for 2004 Karen Bue oplyste, at årsregnskabet udviser et overskud på SEK ,- Der er tale om et større overskud end ventet. Det skyldes blandt andet, at FNF s bidrag til dækning af præsidiets rejseudgifter samt for nogle af foreningerne er blevet mindre end estimeret. Præsidiet udtrykte tilfredshed med årets resultat. Med hensyn til budgettet for 2006 har direktørene anmodet om, at dette ligger klar i udkast i juli Regnskabet blev gennemgået og godkendt. P-SAG 04/05 FNF s årsberetningen for 2004 Grete Overlier gennemgik årsberetningen med henblik på kommentarer. Hasse Svensson forspurgte til tidspunktet for opgørelsen af medlemstallene på side 3. Karen Bue oplyste at disse er tallene ved årsskiftet. Larserik Häggmann forespurgte til relevansen af at have et afsnit om det nordiske samarbejdes udvikling i 2004, da det vil være et prioritetsspørgsmål, hvad der skal medtages, og hvad der skal udelades. Bengt Göransson bemærkede, at han fandt, at det kan være nyttigt at have et overblik ikke mindst for de medlemmer, der ikke har samme tilgang til oplysninger om resultaterne af og planerne for det officielle nordiske samarbejde. Under afsnit 7.4 om de nordiske informationskontorer drøftedes kontorenes status. Sagen ønskedes drøftet på et kommende møde. Årsberetningen blev godkendt og underskrevet. P-SAG 05/05 Status for FNF s handlingsplan Grete Overlier gennemgik statusrapporten for i hvilken grad handlingsplanens mål for er nået. Ad pkt. 1, hvervningskampagner: Larserik Häggman gjorde opmærksom på, at en lignende hvervningskampagne var gennemført i Ad pkt. 2, medlemskort, Hasse Svensson bemærkede, at medlemsfordele viser sig at give ringe gevinst, og han undrede sig derfor over, om det er et tilstrækkeligt argument for at få et fælles medlemskort. 2

3 Høgni Djurhus oplyste, at Færøerne er meget interesseret i at få et fælles medlemskort for herved at få del i de rabatter som de øvrige foreninger har forhandlet frem. PeterJon Larsen henviste til en tidligere beslutning, hvorefter de rabatter, som landene forhandler sig frem til, skal gælde for alle foreningerne. Larerik Häggman oplyste, at samlige rabatter forhandlet frem af Norden-Finland kan benyttes af alle Norden medlemmer. Grete Overlier bemærkede, at initiativet om et fælles medlemskort oprindeligt kom fra Norge. Man fandt det vigtigt, at Norden gennem fælles logo m.v. er genkendelig i hele Norden. Grete Overlier fandt det i øvrigt betænkeligt, at direktørkollegiet kan beslutte at omgøre en beslutning truffet af Præsidiet. Anders Ljunggren bemærkede hertil, at direktørkollegiet havde fået i opdrag at diskutere et fælles medlemskort, og at det ikke var lykkedes at komme til enighed om en fælles holdning. Norden Danmark er meget positive overfor en fælles markedsføring og et fælles logo, oplyste Peter Jon Larsen, men udgiften til et fælles medlemskort vil koste foreningen mellem og DKK. Spørgsmålet om en fælles markedsføring tages op på styresmeinaret i Danmark i september. Berit Gribenow bemærkede at det ikke er en forudsætning for at opnå rabatterne, at der er tale om et fælles kort. Ad pkt. 19, aktivt samarbejde for, at de nordiske public-service-kanaler skal kunne ses i alle de nordiske lande. Frode Sørensen supplerede oplysningerne i stautusoversigten og oplyste, at Nordisk Råds præsidium den 4. april 2005 har skrevet til kulturministrene og til TV direktørene og konkluderet, at Rådets diskussioner om en fælles nordisk TV kanal er afsluttet. Præsidiet opfordrer TV direktørene til at se på en fælles nordisk børnekanal og på et nordisk tekst TV. Ad pkt. 25, Grænsehindringer/ gennemførelsen af kurser for ansvarlige myndigheder. Larserik Häggman opfordrede til, at det til oversigten anføres hvor mange, der har deltaget i kurserne. Statusoversigten blev med ovenstående tilføjelser kompletteret og taget til orientering. P-SAG 06/05 FNF s handlingsplan , indledende drøftelser Grete Overlier fandt at handlingsplanen måske skulle være lidt mere oversigtspræget og lidt mindre detaljeret. Karen Bue fremhævede handlingsplanen for som meget ambitiøs, og foreslog, at der for perioden laves en lidt mindre detaljeret handlingsplan, således at det på den ene side bliver muligt at opfylde planen, og at der på den anden side også gives rum til de sager, som bliver aktuelle som følge af 3

4 samfundsudviklingen. Hun foreslog,at planen udarbejdes med nogle overordnede punkter som FNF og foreningerne i perioden vil arbejde særligt ihærdigt med og at der så under hver overskrift kan fyldes i hvad FNF og foreningerne ønsker at gøre for at opfylde målet. Karen Bue oplyste også, at FNF s formand Sigurlin Sveinbjarnadottir havde fremsat ønske om, at et mål i handlingsplanen bør være at få Foreningen Norden i Grønland med som aktiv del af FNF. Formanden vil besøge Grønland i sommeren 2005 med henblik på at være behjælpelig med at få foreningen aktiveret igen. Desuden mener formanden, at nabosprogsforståelse bør være en af de sager, som FNF og foreningerne arbejder for i de kommende år. Peter Jon Larsen fandt, at handlingsplanen børe være en slags inspirationskilde i forhold til de nationale handlingsplaner samt indeholde den en del som FNF selv skal stå for. Hasse Svensson bakkede denne tanke op. Anders Ljunggren fandt, at man i handlingsplanen bør koncenterere sig om et vist antal punkter, som FNF bør have en ærlig vilje til at gennemføre. Dertil skal føjes kernevirksomheden såsom udvekslinger m.v. Bengt Göransson bemærkede, at en handlingsplan dels bør være instruktioner til generalsekretæren, men at der også skal være et vist spillerum for generalsekretæren. Peter Jon Larsen erklærede sig enig med Bengt Göransson. Herunder at man gennem planen kan aflæse en fælles holdning til politiske temaer som grænsehindringer, Norden i Europa, Nordisk Råd o.s.v. Frode Sørensen fandt, at vi skal tænke i målsætninger og sætte rammer for vort virke. FNF og foreningerne skal være opinionsdannende. Han fandt også, at foreningerne bør have en fælles hjemmeside med fælles internetavis, som skal kobles til foreningernes. Han henviste i den forbindelse til Europabevægelsen, der ugentlig sender et nyhedsbrev til medlemmerne. Karen Bue oplyste i den forbindelse, at redaktørene under ledelse af Larserik Häggmann havde drøftet oprettelsen af en fælles internetavis under venskabsbykonferencen i Kalmar, og at Kajsa Robertsson havde oplyst, at teknikken ville koste omkring SEK , hertil skal så lægges udgifter til en webredaktør. Grete Overlier foreslog på denne baggrund at FNF på næste præsidiemøde drøfter struktur og indhold for en sådan avis. Generalsekretæren forbereder sammen med direktørkollegiet et udkast til handlingsplan for til behandling på næste præsidiemøde. P-SAG 07/05 Slutrapport Nordjobb-projektet og status Karen Bue oplyste, at det ikke kvantitativt havde været muligt at opfylde et måltallet på 1000 tilsatte nordjobber, alene 510 nordjobbere blev tilsat. Kvalitativt har 2004 imidlertid været et fint år,i det både nordjobbere og arbejdsgivere har været meget tilfredse for gennemførelsen af projektet i

5 Særligt arbejdsgivertilfredsheden er af stor vigtighed at kunne dokumentere overfor nye arbejdsgivere. Bengt Göransson bemærkede, at der var tale om en meget veldokumenteret rapport, men at resultatet var i underkanten. Hvis vi vil fortsætte med projektet, skal vi meget hurtigt have en idéskitse projektet bedre. Larserik Häggman sagde, at nordjobbs fremtid er politisk bestemt af Nordisk Råd og at vi har 1-2 år for at bevise at vi kan forbedre resultatet. Odinn Albertsson henviste til, at resultaterne for 2004 også skal ses i lyset af, at projektledelsen flyttede m.v. Måltaellet er for 2005 reguleret og er nu på 750 og der foreligger planer for udvidelse af projektet. Frode Sørensen forespurgte til, hvor problemet ligger. Han mente at man i Dnanmark eventuelt dele projektet mere op og bruge lokalafdelingerne i højere grad blandt andet til udføreslen af fritidsprogrammerne. Frode Sørensen oplyste også, Norden Danmark har fået DKK til støtte til projektet i år. Karen Bue henviste til, at støtten til projektet gradvist er skåret ned til ca en trediedel, og at dette også går ud over resultatet. Nordjobbsekretariatets beregninger har vist, at een person kan tilsætte og håndtere ca 70 nordjobbere, arbejdsgivere og boligudlejere, hvis kvaliteten skal være i orden. Projektets billighed finder ikke sin lige og Nordisk Ministerråd får fortsat ualmindelig meget valuta for pengene. Hun oplyste også, at flere initiativer er iværksat både med brugen af venskabsbykæder til udvekling, udveksling inden for nordiske koncerner Nordjobb Netværk, hun omdelte i den forbindelse et faktablad udarbejdet om dette projekt. Derudover har Nordjobb sekretariatet også indgået en aftale med Norrtälje Kommune om fremfinding af arbejdspladser. Denne aftale påtænkes at skulle være spydspids for lignende kommunale aftale. Hun oplyste også, at måltallet forventes at kunne blive nået i Anders Ljunggren fandt, at meget er ændret siden projektets start i 1985, hverken de unge eller arbejdsgiverne agerer i dag som de gjorde den gang. Et mål må være at etablere et større samarbejde med kommunerne. Han fandt også, at man bør se muligheden for at hjælpe unge til uddannelsespraktik i et andet nordisk land. Johanna Lindblom oplyste, at Nordjobbprojektet er inde i en meget positiv udvikling på Åland. Præsidiet tog slutrapporten for Nordjobb 2004 til orientering P-SAG 08/05 Status for projektet Med Norden i Biografen Karen Bue orienterede om status for projeketet "Med Norden i Biografen. Projektet Med Norden i Biografen sætter fokus på nordiske film og på de nordiske sprog gennem levende billeder. På Foreningerne Nordens Forbunds Præsidiums møde i Stockholm den 31. oktober opfordrede formanden for Foreningen NORDEN i Danmark, Frode Sørensen FNF til at arbejde for, at projektet bliver udvidet til alle de 5

6 nordiske lande og FNF arbejder nu sammen med de nordiske informationskontorer og Foreningerne NORDENS skoleansvarlige på at realisere projektet i De nordiske sprog bliver det centrale i projektet. Til projektet produceres en DVD med de pågældende film til opfølgningen i klasselokalet. Der holdes møde i maj 2005, og der søges støtte til projektet gennem Nordplus Sprog og gennem Nordisk Kulturfond. Sagen blev taget til orientering. P-SAG 09/05 Nordisk Biblioteksuge 2004 Karen Bue henviste til den tilsendte slut rapport for Nordiske Biblioteksuge Temaet var H.C. Andersen og den nordiske eventyrtradition. Under overskriften Der var en gang i Norden fejrede ca 2000 biblioteker, skoler og Norden-foreninger biblioteksugen med varierende programmer. Teksterne var hentet fra H.C. Andersens eventyrproduktion; Til Morgengry arrangementet læstes Den Grimme Ælling, på aftenens Skumringstime arrangement læstes det moralske eventyr Det Utroligste. De baltiske lande deltog også denne gang i biblioteksugen. Dette var muliggjort af en aftale mellem FNF og de nordiske informationskontorer om finansiel støtte. I Litauen synes interessen at øge årligt i år var der sammenlagt 283 institutioner som deltog. I Letland var ugen også populær, her var 45 biblioteker tilmeldt og de repræsenterede i alt 340 institutioner. For Estlands del øgede antallet af elektroniske tilmeldinger til 25 biblioteker tilmeldt via hjemmesiden. Præsidiet tog orienteringen om biblioteksprojketet 2004 til orientering. P-SAG 10/05 Styreseminar i Danmark Foreningen Norden Danmark har besluttet, at styreseminaret finder sted den september 2005 i Sønderborg. Temaet vil blive: Mission, Vision og Værdier i Foreningen Norden. Et indadrettet studie i foreningens fremtidige udfordringer. Peter Jon Larsen orienterede om planerne for seminaret. Informationen blev taget til orientering P-SAG 11/05 Rapporter fra foreningerne om arbejdet Danmark Peter Jon Larsen oplyste, at Norden Danmark kører en hvervningskampagne med pengepræmier til den forening der har skaffet flste medlemmer. Første præmien er på DKK ,-. Foreningen oplevede sidste år en lille medlemsfremgang. En dansk videnskabeligundersøgelse har vist at 27 % af alle borgere i 1970 var engageret i en eller anden forening, og at det tilsvarende tal i dag kun er 7%. Undersøgelsen viste dog også, at der i dag er en større entusiasme for at engagere sig i ideelt arbejde. Norden Danmark er begyndt at tænke i nye baner for at præsentere sig. Man er således blandt andet i gang med at lave en interaktiv levende præsentation af foreningen. Der 6

7 er tale om en ny form for power point præsentation med et interaktivt logotype, der også kan anvendes af de andre foreninger. Finland Larserik Häggman oplyste, at der i forbindelse med markereingen af 50 året i Nordisk Råd havde været flere arrangementer blandt andet i samarbejde med Finlands delegation til Nordisk Råd. Foreningen havde herunder haft et meditorv med præsentation af de forskellige foreninger og deres aktiviteter. Pohjola Norden havde også i samarbjde med den fnske delegation fået udgivet bogen Finland i Norden et eksemplar blev givet til hver forening og til FNF. Der er ikke tale om et festskrift, men 10 foreskere, en embedsmand og en ambassadør har hvert kommet med et bidrag om Finland i Norden før og nu. Larserik Häggman oplyste videre, at Pohjola Norden til fullmäktig mødet i oktober skal vælge en ny formand. Og så arbejder foreningen på at få lavet et nyt intranet samt en ny hjemmeside der henvender sig til almenheden. Island Odinn Albertsson oplyste at Sigurlin Svenibjarnatottir sidder i sin sidste formandsperiode, der slutter i oktober. Formandskabbet har været præget af et forsøg på at øge folkelighedeb og på at få en bredere deltagelse. Foreningen har netop deltaget i en kommerciel udstilling Sommeren 2005 for rejser sommerhusudlejning m.v. 32 frivillige styremedlemmer håndterede udstillingen også med promovering af nordiske turiststeder, dette i samarbejde med de nordiske ambassader. I alt havde gæstet udstillingen. Foreningen afholder også en række minissprogkurser i norsk, færøsk, grønlandsk, estisk, lettisk, litauisk og russisk. Kurserne er gratis for medlemmer af Foreningen Norden og er velsøgte. I forbindelse med sessionen i oktober i Reykjavik afholder Norden Island sammen med den islandske delegation til Nordsik Råd, de nordiske ambassader, Nordens Hus Nordisk Dage. Færøerne Høgni Djurhuus oplyste, at Norden Færøerne har arrangeret en sommerrejse for medlemmer til mäleren i Sverige. Man arrangerer også en foredragsturné med glemte nordiske politikere herunder med gro Harlem Brundtland. Norden Hus på Færøerne har fået en ny chef, Niels Holm, der har vist sig positiv i samarbejdet med Foreningen Norden, foreningen har således fået et tilbud om en plads i husets rådgivende udvalg. 7

8 12 færøske børn forbereder sig på at rejse til nordisk sommerlejr i Hillerød. Norge Grete Overlier oplyste, at foreningen arbejder ihærdigt med markering af 2005 i samarbejde med svenskerne. Arbejdet resulterer i mange små arrangementer. Der arbejdes også på at få udarbejdet et startegisk dokument til landsmødet i Kongsvinger, hvor der også skal tages stilling til en ny årsplan. Endelig har foeningen fået et ny medlemsregister. Berit Griebenow oplyste, at Norden Norge har holdt en række sprogkurser, herunder finskkurser på tre niveauer og islandsk på to niveauer. Hun oplyste videre, at næste Nordkalottkonference holdes i august 2006 i Bodø. Sverige Bengt Göransson oplyste at foreningen oplever en vigende medlemsudvikling, men at man forsøger sig med en hvervningskampagne. Som følge af tab af projekter har foreningen måtte skære i personalestyrken. Han oplyste også at det nye skoleudvekslingsprojekt fingere vældig godt. Man forsøger i dag at nyttigøre virksomheden for lokalafdelingerne. Norden Sverige har et stort overskudsgivende salg af bøger herunder af Åke Landqvists nye bog. Anders Ljunggren oplyste videre, at foreningen i perioden mellem nytår og marts har lykkedes med at få hvervet ca 400 nye medlemmer. Af nye bogudgivelser fortalte Ljunggren om en udgivelse som foreningen støtter fra Syddansk Universitet Den bedste af Alle verdener samt en bog om Nordkalottkonferencerne skrevet af Terje Tveito, der bliver udgivet på norsk og på finsk. Foreningens økonomi tegner sig bedre end forventet. Norden Sverige har også skrevet kontarkt om udførelsen af et projekt rettet mod Ukraine. Foreningen har også arrangeret og gennemført en række seminarer og er begynder at bliver anerkendte seminarieholdere både af næringsliv og af regeringskanseliet. Nordisk Ministerråd har givet penge til afholdelse af tre informationsseminarer for embedsmænd og for forsikringskasser. Og sammen med Norge holdes venskabsbykonference på Voksenåsen deb november. Norge og Sverige anvender konferencen som en markering, men hele Norden er inviteret. Hovedmålgruppen er kommunale embedsmænd og politikere i kommunerne. Med hensyn til Telia-Sonera skoleudveklingsprojektet så er det håbet at virksomheden ønsker at fortsætte med projektet. 8

9 Bengt Göransson bemærkede, at Telia-Sonera bør bringes til at forstå, at de har en større rolle end blot det at sælge telefoner, men virksomheden også fungerer som en kraftkilde i den poltiske struktur. Der er tale om en folkelig politisk legitimitet set i modsætning til den rene kommercielle kommunikationsvirksomhed. Åland Hasse Svensson oplyste, at foreningen holder årsmøde den 8. maj hvor en ny formand skal vælges. Nordjobb kører for fuld kraft på Åland og Landskabsstyrelsen har givet et bidrag til fritisprogrammet. FNUF Frederik Harstad oplyste, at det nu er mærkbart at Ungdommens Nordiske Råd har fået et sekretariat. De unge bliver bedre og bedre forberedt hvert år og sekretariatet sikrer kontinuiteteten. Café Norden i Island havde haft deltagelse af over 100 nordiske unge. På et møøde i København har FNUF diskuteret en stærkerer fælles profilering, herunder en fælles hjemmeside samt en videreudvikling af bladet Gorm. Endelig oplyste Frederik Harstad at FNUF vil knytte sig tættere til Nordjobb projektet og være med til at sørge for fritidsaktiviteter for de unge. Berit Griebenow oplyste at Norden Norge samarbejde med FNUF om gennemførelsen af Cafe norden i Tønsberg i 2005, men at foreningen for første gang havde modtaget afslag på en ansøgning om støtte til projektet fra ungdomskomiteen. Argumentet fra ungdomskomiteens side havde været, oplyste Frederik Harstad, at de projekter, som skal støttes skal være nye og ikke tilbagevendende. FNUF har forsøgt at indsende en ny ansøgning P-SAG 12/05 Mødeplan for FNF og andre nordiske møder af interesse Tilføjes: Den oktober: Forbudsmøde i Vasa Den december: Fulmäktigmøde på Biskops Arnö P-SAG 13/05 Eventuelt Mødeplanen blev godkendt med ovenstående tilføjelser. Bent Göransson, Protokoljusterer Sigurlin Sveinbjárnardottir Formand Karen Bue, generalsekretær 9

10 Den 15. maj 2005 Resumé af møde med Nordisk Råd præsidierådgiver Kenneth Bromann Kenneth Bromann orienterede dels om en undersøgelse, der planlægges om de nordiske befolkningers indstilling til det nordisk samarbejde. Han orienterede også om Nordisk Råds Præsidiums møder med parlamentsformændene om eventuelle ændringer i Nordisk Råds strukturene i parlamenterne. Med hensyn til undersøgelsen, så oplyste Bromann, at der har været tradition for med ca 10 års mellemrum at gennemføre denne slags undersøgelser. Der vil blive afsat omkring DKK ,- til undersøgelsen som forventes gennemført af Gallup. Kenneth Bromann bemærkede, at Nordisk Råd gerne ville have input fra Foreningerne Norden på hvad denne undersøgelse skal indeholde af spørgsmål. Han oplyste videre at en undersøgelsen sandsynligvis vil bekræfte det nordiske samarbejdes legitimitet. Bengt Göransson fandt at man bør undlade at bede om en idetifikation af Nordisk Råd, da man i givet fald vil blive deprimeret over resultatet. Hasse Svensson sagde, at det kunne være interessant at høre mere om, hvilke forventninger borgerne har til den nordiske samarbejde, forventningerne må anses som selve politikkens grund anførte han. Larserik Häggman henledte opmærksomheden på et interessant resultat af en lignende undersøgelse i 93/94. Ca 50% af det nordiske budget anvendes til kultur, men undersøgelsen viste at befolkningerne helst vil satse på et økonomisk samarbejde. Med hensyn til den seneste nordiske debat, fandt han at det kunne være interessant spørgsmål at stille om den pågældende føler sig som nordboer eller som østersøboer. Frode Sørensen opfordrede til at spørgsmålene gøres åbne og går på nordiske spørgsmål generelt og ikke institutioner. Anders Ljunggren bemærkede, at man skal passe på ikke at have for store forventninger til en opinionsundersøgelse og at man også bør gentage en stor del af de spørgsmål der er blevet stillet ved foregående undersøgelser, fopr at kunne sammanligne resultaterne. Han syntes at det kunne være interessandt at se på hvordan befolkningen prioriterer sager som fx udvekslinger, grænsehindringer og i hvilken udstrækning finder de, at Norden skal samarbejde i forhold til omverdenen. Peter Jon Larsen fandt at det ville være interessant at se på hvorledes befolkningerne på en skala på 1-5 rangerer sager som kultur, miljø, erhverv m.v. han fandt også at det ville være interessant at 10

11 høre hvorledes de forholder sig til EU og østersølandene og at undersøgelsen skal være komparativ i forhold til tidligere undersøgelser. Kenneth Bromann oplyste, at det er meningen, at opinionsundersøgelse skal afspejle nordboernes indstilling til det nordiske samarbejde. Med hensyn til præsidiets møder med de nordisk parlamentssormænd oplyste Kenneth Bromann at Nordisk Råds præsident Rannveig Gudmundsdottir den 13. april har haft et møde med den norske stortingspræsident Kosmo. Norge lægger i diskussionerne meget vægt på økonomien og dette er også primært udgangspunktet for den danske holdning. Sverige læggerlidt mere vægt på tyngden i nordisk Råds arbejde og Finland er mere orienteret mod at drive samarbejdet mod østersøen. Bengt Göransson bemærkede at han fandt det urovækkende at rigdagenes medlemmer nærmest af embedsværket anses som ansatte således, at administrationen har et oversyn med medlmmerne/ledamöterne Man skal sikre sig rigsdagsmedlemmernes uafhængige stilling sådan at de ikke betragtes som tjenestemænd. Helsingforsaftalen er indgået i mellem de nordiske stater, og Anders Ljunggren havde på denne baggrund svært ved at se hvad parlamentsformændene kunne gøre ved det nordiske samarbejde. Det blev i denne forbindelse bragt på banen, at det primært er rigsdagdirektørene der ønsker at få frigjort kapital. Kenneth Bromann bemærkede, at det er parlamentsformændene der har budgetmagten og at der således ike er nogen der vinder på at undgå diskussionerne med dem selv om de ikke har magten i forhold til Nordisk Råd. 11