Tilsynsrapport. Omsorgscenter Nordhøj. Uanmeldt tilsyn d. 3. december 2014

Transkript

1 Tilsynsrapport Omsorgscenter Nordhøj Uanmeldt tilsyn d. 3. december 2014

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af omsorgscentret samt udviklingspunkter samt bemærkninger, anbefalinger og evt. påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget samt om det konkret tilbud. Anden del af rapporten indeholder temavist de data, som tilsynet har indsamlet ved henholdsvis interviews, observationer, dokumentgennemgang og evt. spørgeskemaer. For hvert tema foretages en vurdering ud fra de indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2/19

3 Tilsynets vurdering Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil, og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Det vurderes desuden, at der er tilgængelige hjælpemidler. Det vurderes, at medarbejderne udsættes for uhensigtsmæssig fysisk belastning ved selv at udføre opgaver, hvor det er aftalt at skulle være to om det. Tilsynet noterer sig, at medarbejdere især fra den ene afdeling oplever et stort tidspres i hverdagen. Det vurderes, at en løbende dialog og forventningsafstemning med de pårørende er væsentlig med henblik på at sikre et konstruktivt pårørendesamarbejde. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Omsorgsmæssig praksis Det vurderes, at der i udgangspunktet er en positiv indstilling til i højere grad at inddrage beboernes egne ressourcer i hverdagen. Det vurderes dog også, at der er tidsmæssige udfordringer og kulturelle barrierer for i højere grad at kunne arbejde hverdagsrehabiliterende. Hverdagsliv På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Desuden vurderes, at omgangsformen mellem personale og beboere er respektfuld og omsorgsfuld, og at beboerne føler sig godt behandlet af personalet. Det vurderes, at der via beboermøderne er sikret mulighed for formel indflydelse. Det vurderes, at medarbejderne forsøger at give beboerne indflydelse på deres hverdag, men at dette især i den ene afdeling kan begrænses i oplevelsen af manglende tid og ressourcer. Mad og måltider (udvalgt tema) Det vurderes, at måltiderne finder sted i et roligt miljø med en positiv atmosfære. Værtsrollen er dog ikke klar for personalet og personalet spiser ikke med. De medarbejdere der sidder med ved bordet er hovedsagligt beskæftigede med at hjælpe individuelle beboere, der har særligt behov for hjælp. Det vurderes, at der tages hensyn til beboernes ønsker og behov, når det gælder bordplanen og indflydelse på menuen. Der er dog også beboere, der oplever ikke at have indflydelse på menuen. Det vurderes, at beboerne i hverdagen ikke i udstrakt grad er deltagende i tilberedning og borddækning. Det vurderes, at omsorgscentret, tillige med de øvrige centre, kunne have gavn af, at der på medarbejderniveau udveksles idéer og erfaringer med inddragelse af beboernes ressourcer i hverdagen. Der er ansat to kostfaglige medarbejdere på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt i Aktiviteter for beboerne (udvalgt tema) Tilsynet vurderer, at omsorgscentret tilbyder beboerne forskellige aktiviteter. På baggrund af beboeres og medarbejderes udtalelser vurderes desuden, at beboernes hverdag er gået i retningen af at være mere aktiv. Det er tilsynets vurdering, at aktivitetsområdet kunne styrkes yderligere ved at udpege en aktivitetsmedarbejder med denne funktion som hovedbeskæftigelse. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på, hvilke aktiviteter, der finder sted på centret. Der er tilknyttet et stort antal frivillige til centret, hvilket vurderes at være værdifuldt for centret, når det gælder ressourcer til at gennemføre de forskellige aktiviteter. Nordhøj har valgt at sammenlægge projekt Det gode måltid med FART-projektet, og tilsynet tilslutter sig ledelsens vurdering af, at der fremadrettet i projektet er særligt behov for fokus på kulturforandring. 3/19

4 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, f ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Anbefalinger er udtalelser, der opfordrer til at ændre på områder. Anbefalinger skal ses i et lærings- og udviklingsperspektiv. Påbud: Påbud gives, når tilsynet konstaterer forhold af så alvorlig karakter, at der skal ske forandringer inden for en nærmere fastsat periode. Et påbud vil ofte fordre hurtig handling. Det kan f dreje sig om den pleje- og omsorgsmæssige praksis, magtanvendelser, personalemæssige forhold, organisatoriske forhold. Opfølgning på påbud vil, afhængigt af karakteren, kunne udøves på flg. måder: Anmodning om handleplan Skærpet tilsyn, hvilket kan indebære anmeldte og uanmeldte tilsyn Opfølgning på skærpet tilsyn i forhold til udviklingen Bemærkninger Tilsynet bemærker, at omgangsformen mellem personale og beboere er respektfuld og omsorgsfuld, og at beboerne føler sig godt behandlet af personalet. Tilsynet noterer sig, at medarbejdere især fra den ene afdeling oplever et stort tidspres i hverdagen. I udgangspunktet er der en positiv indstilling til i højere grad at inddrage beboernes egne ressourcer i hverdagen. Det bemærkes dog også, at der er tidsmæssige udfordringer og kulturelle barrierer for i højere grad at kunne realisere dette. I forbindelse med indflytningssamtalen opfordres til, at leder sikrer, at medarbejderne har kendskab til det hjælperedskab, i form af et tjek-skema, der foreligger. Pårørende giver udtryk for usikkerhed omkring, hvad der kan forventes af dem. Tilsynet opfordrer derfor til, at der sættes fokus på vigtigheden af en løbende dialog og gensidig forventningsafstemning. Reglerne om magtanvendelse kan med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. Tilsynet bemærker, at aktivitetsområdet kunne styrkes yderligere ved at udpege en aktivitetsmedarbejder med denne funktion som hovedbeskæftigelse. Tilsynet bemærker, at omsorgscentret, tillige med de øvrige om- 4/19

5 sorgscentre, kunne have gavn af, at der på medarbejder-niveau udveksles idéer til og erfaringer med inddragelse af beboernes ressourcer i hverdagen på tværs af omsorgscentrene. Der opfordres til, at centret overvejer, om den nuværende praksis for markering af dødsfald blandt beboerne, skal suppleres med yderligere tiltag. Anbefalinger Påbud Det anbefales, at ledelsen nærmere undersøger, hvorvidt, der kan iværksættes tiltag, der understøtter, at beboernes ret til/mulighed for indflydelse på deres hverdag er tilstrækkeligt sikret i alle bo-enheder. Der er ikke udstedt påbud. 5/19

6 Oplysninger om omsorgscentret Områdecenterets navn og adresse Områdeleder Tilbudstype og lovgrundlag Antal boliger Belægningsgrad Målgruppebeskrivelse Omsorgscentret Nordhøj Nordhøj Skibby Bente Frøberg Aastrup Plejeboliger tilknyttet omsorgscenter, oprettet i henhold til Almenboligloven 5, stk. 2 og Servicelovens 83 og 86. Omsorgscentret rummer 50 boliger fordelt på afdelingerne Nordvænget og Nordhøj (demens-afsnit) med hhv. 32 og 18 boliger. De to afdelinger er hver især opdelt i tre mindre bo-enheder. De 32 boliger på Nordvænget er boliger med plads til ægtefælle. Der er ingen ledige boliger på tidspunktet for tilsynet. Borgere, der visiteres til plejebolig på Nordhøj eller kommunens øvrige omsorgscentre er kendetegnet ved: Betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk/mental funktionsevne Varigt behov for omfattende pleje og omsorg hele døgnet Behov for samvær og tæt kontakt til personalet Det er en forudsætning for visitation, at borgeren ikke kan få dækket disse behov på anden måde end ved ophold i en plejebolig. Den nuværende beboergruppe har en aldersspredning på år. Antal ansatte og personalesammensætning Områdeleder 3 gruppeledere Tværfaglig gruppe bestående af: 1 centersygeplejerske 2 kostfaglige medarbejdere Ergoterapeut 37 SOSU-hjælpere, (i alt 1035 timer/uge) 16 SOSU-assistenter (i alt 498 timer/uge) 1 husassistent 1 medarbejder i flejob Sidste tilsyn Dato og tidspunkt for tilsyn December 2013 (kommunalt tilsyn) D. 3. december kl samt et opsamlingsmøde med le- 6/19

7 der d. 9. december. Deltagere i tilsynet Områdeleder 1 gruppeleder 4 medarbejdere (3 SSH og en kostfaglig medarbejder) 8 beboere 2 pårørende Derudover hilste tilsynet på og/eller talte med tilstedeværende beboere og personale under rundvisningen. Metodevalg og tilrettelæggelse af tilsynet Det uanmeldte tilsyn har særligt haft fokus på følgende emner: Hverdagsliv, herunder mad og måltider samt aktiviteter for beboerne Pleje- og omsorgsmæssig praksis Arbejdsmiljø I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet orienteret sig i tilgængelig information (tilsendt materiale fra leder samt diverse beskrivelser og retningslinjer fra fagområdet, tilbudsportal, hjemmeside samt rapporter fra tidligere tilsyn). Ved begyndelsen af tilsynet blev program og gennemførelse af tilsynet tilrettelagt i samarbejde med leder. Under tilsynet gennemførtes gruppeinterviews med hhv. områdeleder og en gruppeleder, tre medarbejdere fra bo-enhederne samt en kostfaglig medarbejder. I forbindelse med tilsynsbesøget har tilsynet talt med to pårørende, som var til stede på omsorgscentret på dagen for tilsynet. Desuden har tilsynet tilfældigt udvalgt 8 beboere med henblik på deltagelse enten via interview eller observation samt besøg i lejlighed. Beboerne er udvalgt ud fra et kriterium om, at alle omsorgscentrets afdelinger skulle være repræsenterede. En enkelt af de 8 udvalgte beboere var ikke i stand til at deltage i tilsynet. Efter aftale med personale og leder på den pågældende afdeling fandtes en anden deltager. Tilsynskonsulenter Lykke Bomholt Solvej Mose Mailund 7/19

8 Datagrundlag Tilsynet kombinerer det helhedsorienterede tilsyn, som afdækker i bredden og den kontrolorienterede stikprøve, som afdækker i dybden. Helhedstilsynet Opfølgning på foregående tilsyn Opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn I 2013 er der udarbejdet en samlet tilsynsrapport for de fem omsorgscentre i Frederikssund Kommune. Af rapporten fremgår følgende generelle opmærksomhedspunkter: Alt i alt viser borgernes besvarelser en generelt høj tilfredshed og trivsel på omsorgscentrene. Men resultaterne af tilsynet viste også to punkter, der kan rettes opmærksomhed imod fremadrettet. Med hensyn til inddragelse af borgerne oplever 21 % af beboerne på kommunens omsorgscentre i mindre grad eller slet ikke at personalet inddrager dem i beslutninger omkring deres eget liv. Samtidig har 18 % af borgerne svaret, at de er utilfredse eller meget utilfredse med den mad, der serveres på omsorgscentret. [ ] Et væsentligt opmærksomhedspunkt for det fremadrettede arbejde i omsorgscentrene er, at 56 % af de adspurgte medarbejdere svarede, at de kun i mindre grad følte sig tilstrækkeligt klædt på i forhold til reglerne om magtanvendelse. Opfølgning OBS: Resultater og opmærksomhedspunkter fra seneste tilsyn er ikke opgjort specifikt for Nordhøj men gælder for kommunens omsorgscentre under ét. Det kan derfor ikke udelukkes, at svarene, der i tilsynet 2013 blev afgivet af beboere og medarbejdere på Nordhøj, afviger fra det samlede resultat. Magtanvendelser Både ledere og medarbejdere giver udtryk for, at man har kendskab til reglerne om magtanvendelser. Under interviewene gives eksempler på, hvordan medarbejderne handler forebyggende i situationer, der vil kunne udvikle sig til konflikter og evt. magtanvendelse. Medarbejdere fra demensafsnittet har deltaget i kurset Nænsom nødværge, hvor magtanvendelsesregler, etik, afværgeteknikker m.m. har været i fokus. Leder oplyser, at i tilfælde, hvor der opstår tvivl om brug af magtanvendelse, italesættes dilemmaet og drøftes i personalegruppen. Medarbejdere og ledelse giver eksempler på, at afledning og personaleskift i situationen benyttes forebyggende i forhold til magtanvendelse. Mad og måltider Nordhøj har i 2014, i lighed med de øvrige omsorgscentre, haft et særligt fokus på mad og måltider med henblik på at øge appetitten samt give beboerne en god oplevelse i forbindelse med måltidet (se også rapportens afsnit vedr. mad og måltider). De tilfældigt udvalgte beboere, der har deltaget i tilsynet, og som har kunnet deltage i et interview, har givet udtryk for forskellig grad af tilfredshed 8/19

9 med maden. En beboer fortæller f.eks., at han aldrig har spist så godt som nu. En beboer er meget tilfreds med kvaliteten af kød men er ikke tilfreds med grønsagernes kvalitet og er træt af opvarmede kartofler. En beboer synes maden var bedre, da den blev lavet på centret. Der gives dog generelt udtryk for, at maden er appetitlig, og at smørrebrødet er pænt og flot. En beboer oplever, at der ikke er nok pålæg. Inddragelse og selvbestemmelse På baggrund af interviews med medarbejdere og beboere er det indtrykket, at mulighederne for selvbestemmelse i nogen grad afhænger af, hvilken afdeling beboerne hører til. På en afdeling oplever personalet f.eks., at der ikke er tid til at hjælpe beboerne op om morgenen på det tidspunkt beboerne ønsker. Beboerne må derfor vente til personalet har tid. På en anden afdeling tilstræbes det, at beboerne får hjælp til at stå op, når de ønsker det. En beboer fortæller, at hun helst vil spise morgenmad i fællesstuen, men er nødt til at spise i sengen, fordi personalet ikke kan nå at hjælpe hende op. Der afholdes beboermøder i hver boenhed fire gange årligt. Her har beboerne mere mulighed for indflydelse på forskellige emner som f.eks. indretning af fællesarealer, rammen omkring måltider m.m. Tilsynets bemærkninger og vurdering Det vurderes, at medarbejderne har kendskab til reglerne om magtanvendelse. Reglerne kan dog med fordel tages op, f.eks. 1 gang årligt med henblik på at skabe rum for refleksion over udvalgte cases fra hverdagen. På baggrund af interviews og observationer vurderes, at de interviewede beboere generelt er tilfredse med maden. Der er dog også kritikpunkter i forhold til maden. Det vurderes, at både projekt Mad og måltider og FART -projektet bidrager til at skærpe medarbejdernes fokus på beboernes individuelle interesser og præferencer. Tilsynet vurderer herudover, at ledelsen bør undersøge nærmere, hvorvidt, der kan iværksættes tiltag, der understøtter, at beboernes ret til/mulighed for indflydelse på deres hverdag er tilstrækkeligt sikret i alle boenheder. Organisation, ledelse og personale Organisation Ledelse Personalesituation Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Leder beskriver personalegruppen som stabil. Mange af de ansatte har været på stedet i en længere årrække. I 2014 har omsorgscentret ansat en ergoterapeut. Kompetenceudvikling og faglig udvikling Der har fundet følgende kompetenceudvikling sted på centeret i løbet af 2013 og 2014: 3 gruppeledere har gennemført akademiuddannelse i ledelse, som er blevet afsluttet juni Områdeleder har gennemført 2-årig organisationspsykologisk vide- 9/19

10 reuddannelse, afsluttet december Ergoterapeut har gennemført diplomuddannelse i dysfagi Centersygeplejerske har gennemført diplomuddannelse i rehabilitering til borgere med demens Kostfaglige medarbejdere har modtaget undervisning i dysfagi Alle medarbejdere i demensafdelingen samt minimum én fra de øvrige afdelinger, er videreuddannet inden for demens (Demenskyndig 2) Der er uddannet 3 forflytningsvejledere. Vejlederne har fået undervisning af kommunens arbejdsmiljøkonsulent i juni medarbejdere har gennemført kurset gerontologi 4 medarbejdere har gennemført kurset gerontopsykiatri 12 medarbejdere har gennemført kurset håndtering af vanskelig adfærd Medarbejderne fra demensafdelingen har deltaget i kurset Nænsom nødværge. Kurser og temadage for hele personalegruppen: Uddannelse i rehabilitering Oplæg vedr. det gode måltid v. ekstern diætist Forebyggelsespakke, med tema Arbejdsmiljøsundhedskredse Brandøvelse tilrettelægges for alle nyansatte og samtlige elever både centralt og lokalt. Derudover har været gennemført: Temadag om stress for samtlige medarbejdere Temadag om konflikthåndtering for medarbejdere Nordhøj 4 Supervision for medarbejdere på Nordhøj 4 Arbejdsmiljø og sikkerhed Der er udarbejdet en APV for både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i november Lokalt MED har udarbejdet tilhørende handleplaner. Leder oplyser, at der har været et relativt højt sygefravær, som nu er reduceret. Der er dog fortsat et højt langtidssygefravær. Leder oplyser desuden, at omsorgscentret aktuelt har særligt fokus på arbejdsmiljøet og på omsorg for personalet. Med hensyn til det fysiske arbejdsmiljø vurderer medarbejderne, at de har de nødvendige hjælpemidler til rådighed. Ifølge medarbejderne går der dog for lang tid fra bestilling til levering af hjælpemidler. Medarbejderne giver udtryk for, at arbejdet trods hjælpemidler er fysisk belastende. Der er f.eks. ikke altid tid til at være to i de situationer, hvor dette ellers er aftalt, og det ender med, at en medarbejder derfor selv klarer opgaven. Under interviewet med medarbejderne gives udtryk for, at der er behov for flere forflytningsvejledere end de to, som aktuelt er på omsorgscentret. Leder oplyser, at centret i udgangspunktet prioriterer at have tre vejledere. Grundet særlige omstændigheder er der for en kortere periode kun to vejledere, men der er taget initiativer til uddannelse af en tredje forflytningsvejleder. Under interviewet med medarbejderne gives der udtryk for, at hverdagen især i den ene afdeling dagligt er presset tidsmæssigt, og at der ikke altid er den tid til nærvær og samtale med beboerne, som de kunne ønske, at der var. Bl.a. oplever personalet, at der ikke er tid til at sidde og spise sammen med beboerne. Man oplever heller ikke, at der er tilstrækkelig tid til at inddrage beboerne med henblik på at støtte dem i større selvhjulpen- 10/19

11 hed i hverdagen (rehabilitering). Medarbejderne beskriver, at de ser det som deres vigtigste opgave, at beboerne får den fornødne pleje samtidig med, at der ser pænt og ordentligt ud. Medarbejderne har i løbet af 2014 fået overdraget rengøringsopgaven i beboernes lejligheder og oplever, at dette er en af årsagerne til, at de oplever et øget tidspres, og at der er andre opgaver de ikke når. Medarbejderne fortæller, at de ofte tager hjem fra job med dårlig samvittighed. De understreger dog, at de er meget glade for deres jobs. Leder tilkendegiver, at omsorgscentret aktuelt har en stram økonomi, hvilket betyder, at der kun er begrænsede ressourcer til f.eks. brug af vikarer. Leder oplyser, at medarbejdernes tidspres til dels er afhjulpet ved at de kostfaglige medarbejdere har overtaget forberedelsen af den kolde mad, dvs. smøring/klargøring af smørrebrød til frokost/aften. Leder vurderer dog, at udfordringerne i de forhold medarbejderne beskriver i høj grad vedrører kulturen på omsorgscentret og dermed medarbejdernes tilgang til og forståelse af deres opgaver. Leder beskriver, at man er i gang med en udvikling fra at gøre for beboerne til at gøre med. Leder vurderer således, at der er behov for en kulturændring, og at denne ændring bl.a. vil resultere i frigørelse af ressourcer, idet beboerne via højere grad af hverdagsrehabilitering vil blive mere selvhjulpne. En medarbejder fra demens-afdelingen fortæller, at et kursus i Nænsom nødværge har været meget givtigt, idet medarbejderne har fået en række redskaber, de umiddelbart kan bruge i hverdagen, bl.a. til forebyggelse af vold. Internt samarbejde og kommunikation Eksternt samarbejde, samarbejde med Pårørende Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Medarbejderne oplever, at de generelt har et positivt samarbejde med de pårørende. Leder oplyser, at gruppeleder, centersygeplejerske og evt. kontaktperson af og til tager på besøg hos en kommende beboer inden indflytning i omsorgscentret. Besøget, giver ifølge leder et godt indtryk af og mange vigtige informationer om den kommende beboer, hvilket medvirker til at give en god start på den nye tilværelse på omsorgscentret. Med hensyn til indflytningssamtalen oplever medarbejderne, at den ikke altid bliver afholdt, eller at den af og til først bliver afholdt et stykke tid efter beboer er flyttet ind. Leder oplyser dog, at der de seneste mange måneder kun er to samtaler, der ikke er blevet afholdt. Under interviewet gives der udtryk for et ønske om et tjek-skema til brug under samtalen. Der er dog usikkerhed omkring, hvorvidt et skema allerede findes. Leder oplyser, at der er udarbejdet et skema til fælles brug i plejeboligområdet. Under interviewet med medarbejderne beskrives desuden, at den nye beboers kontaktperson ikke altid deltager i samtalen. De pårørende, der deltager i tilsynet giver udtryk for, at de fra omsorgscentrets side oplever en (både udtalt og uudtalt) forventning om, at de varetager en del opgaver i forbindelse med deres pårørendes ophold på 11/19

12 omsorgscentret. Det kan f.eks. være kørsel til læge, afhentning af medicin og anden praktisk hjælp. En pårørende giver udtryk for, at nogle af forventningerne ikke er rimelige. Samtidig er de pårørende usikre på, hvad der kan forventes af dem. En pårørende kunne ønske sig, at dødsfald på omsorgscentret i højere grad bliver markeret i bo-enheden, f.eks. i et lille, fast ritual. Leder oplyser, at der ved dødsfald altid bliver talt med beboerne fra afdødes bo-enhed. Desuden nævnes navne på afdøde i Nordhøjs månedlige husavis. Leder oplyser, at man ellers ikke har faste aftaler om, hvordan dødsfald markeres. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil, og at personalet tilbydes kurser og efteruddannelse, som er relevante. Det vurderes desuden, at der er tilgængelige hjælpemidler. Det vurderes, at medarbejderne udsættes for uhensigtsmæssig fysisk belastning ved selv at udføre opgaver, hvor det er aftalt at skulle være to om det. Tilsynet noterer sig, at medarbejdere især fra den ene afdeling oplever et stort tidspres i hverdagen. Tilsynet vurderer, at en løbende dialog og forventningsafstemning med de pårørende er væsentlig med henblik på at sikre et konstruktivt pårørendesamarbejde. Fysiske rammer og velfærdsteknologi Fysiske rammer Velfærdsteknologi Emnet har ikke været drøftet under tilsynet Omsorgscentret benytter sig i hverdagen af nedenstående velfærdsteknologiske hjælpemidler: Loftlifte Elektriske vendelagner Sengesensor GPS til demente borgere Demensbrikker Ringemåtter Sælen PARO til demente beboere Ipad og ÆldrePC til beboerne Massagsstol/yogastol Duocykel Medarbejderne oplyser, at man har haft en enkelt beboer, der var glad for Paro-sælen. Duocyklen bruges særligt i demensafdelingen. En beboer skal i 2015 skal afprøve et japansk tørretoilet, ligesom der også er indkøbt to spiserobotter/armstøtter, som skal indføres i hverdagen. Tilsynets vurdering Omsorgscentret benytter sig af en række velfærdsteknologiske hjælpemidler. På baggrund af leders og medarbejderes udtalelser vurderes, at der tages positivt imod hjælpemidlerne. Omsorgsmæssig praksis 12/19

13 Værdigrundlag Inddragelse af beboernes fysiske og psykiske ressourcer Af omsorgcentrets velkomstfolder fremgår, at man ønsker at efterleve Frederikssund Kommunes plejefilosofi: dit liv skal fortsat styres af dine personlige livsværdier, at du har indflydelse på dit eget liv, og at du har mulighed for at vælge. Medarbejderne giver udtryk for, at de har en god forståelse for, at beboernes egne ressourcer skal inddrages i hverdagen. De vurderer også, at mange beboere selv ville kunne klare en del mere end de aktuelt gør. Det gælder f.eks. af- og påklædning. Medarbejderne oplever dog, at det er for tidskrævende at komme i gang med hverdagsrehabiliteringen, idet det er svært at finde tid til den ekstra indsats, som de vurderer det vil kræve i starten af processen, hvor den enkelte beboer vil have behov ekstra støtte og guidning. Leder vurderer desuden, at en del gamle beboere kan have svært ved at vænne sig til, at medarbejderne - frem for at servicere - skal inddrage beboerne i de daglige gøremål som f.eks. borddækning, rengøring m.m. Tilsynets vurdering Det vurderes, at der i udgangspunktet er en positiv indstilling til i højere grad at inddrage beboernes egne ressourcer i hverdagen. Det vurderes dog også, at der er tidsmæssige udfordringer og kulturelle barrierer for i højere grad at kunne arbejde hverdagsrehabiliterende. Hverdagsliv Samvær, trivsel og aktiviteter i hverdagen Samvær og aktiviteter i hverdagen Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Mad og måltider Kommunikation og omgangsform Se afsnittet om fagområdets særlige indsatsområder Tilsynet observerer under tilsynsbesøget, at personalet taler respektfuldt, venligt og omsorgsfuldt til beboerne. Tilsynet overværer frokosten i to boenheder. Det observeres, at medarbejderne er nærværende, opmærksomme og tager individuelle hensyn i forhold til ønsker til maden, plads ved bordet m.v. Beboerne, der deltager i interview, giver udtryk for, at personalet er flinke og respektfulde. Deres indsats er uforlignelig. De er meget dygtige. Der er altid en god stemning. Alle bliver behandlet godt. Der gives også udtryk for, at man kan gå til personalet, hvis man er utilfreds med noget. Tryghed og trivsel Beboerne, der deltager i interview fortæller, at de er godt tilfredse med deres lejligheder og med at bo på omsorgscentret. Både beboere og pårørende tilsynet taler med giver udtryk for, at det opleves trygt at være på omsorgscentret. 13/19

14 En medarbejder beskriver, at man er meget opmærksom på at skærme og beskytte de øvrige beboere, i tilfælde af aggressiv adfærd hos en beboer. Beboerne giver udtryk for, at de har det rart med hinanden, men de oplever ikke, at de taler så meget med hinanden. Indflydelse og medbestemmelse I de enkelte bo-enheder afholdes beboermøde hver 3. måned. Gruppeleder er mødeleder, og beboerne kan sætte punkter på dagsordenen. Der er en fælles kommunal retningslinje for organisering og indhold/rammer for beboer-møderne. De kostfaglige medarbejdere kommer jævnligt rundt på afdelingerne og taler med beboerne om, hvad de kunne tænke sig skulle på menuen. Nogle beboere oplever, at de har mulighed for indflydelse på menuen, andre mener ikke de har haft mulighed for at komme med ønsker til menuen. De fortæller dog, at de i de enkelte boenheder har stemt om, hvorvidt de skal have kold eller varm mad til frokost/aften. En beboer oplever, at medarbejderne er lydhøre, hvis man f.eks. gerne vil have dem til at håndtere en plejesituation anderledes. Nogle af de beboere tilsynet taler med giver udtryk for, at personalet pga. tidspres ikke kan hjælpe dem op om morgenen, når de gerne vil op, og at de derfor må vente til sidst på formiddagen med at stå op. Medarbejderne fortæller, at dette skyldes et stort tidspres, især i den ene afdeling. Tilsynets vurdering På baggrund af medarbejderes, beboeres og pårørendes udtalelser samt tilsynets observationer vurderes, at det opleves trygt at opholde sig i omsorgscentret. Desuden vurderes, at omgangsformen mellem personale og beboere er respektfuld og omsorgsfuld, og at beboerne føler sig godt behandlet af personalet. Det vurderes, at der via beboermøderne er sikret mulighed for formel indflydelse. Det vurderes, at medarbejderne forsøger at give beboerne indflydelse på deres hverdag, men at dette især i den ene afdeling kan begrænses i oplevelsen af manglende tid og ressourcer. 14/19

15 Fagområdets særlige indsatsområder (som nævnt er tilsynsrapporten udtryk for et øjebliksbillede, hvilket også gør sig gældende for nedenstående data, der baserer sig på tilsynets observation på dagen for tilsynsbesøget samt udsagn fra deltagerne i tilsynet) Mad og måltider Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 1: Rammerne omkring måltidet understøtter appetit, nydelse og socialt samvær Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Rammen omkring måltidet er hjemlig og bordet er dækket pænt og hyggeligt Bordplanen justeres efter beboernes behov og ønsker Maden tilberedes helt eller delvis tæt på beboerne Maden opleves appetitvækkende og velsmagende af beboerne Måltidet indtages i en rolig atmosfære Øvrige bemærkninger Tilsynet overværer middagsmåltidet i to boenheder under tilsynsbesøget. Der er julepyntet i lokalerne og juleløber på bordet. Det ene fællesrum, hvor der spises, er indrettet med amagerhylde, platter og fotos fra lokalområdet, og de fleste spiser ved et større bord. I det andet spises ved 3 mindre borde. I weekenden dækkes bord med servietter. Medarbejderne giver udtryk for, at der er stor opmærksomhed omkring bordplanen. Bordplanen skal tage højde for, at beboerne er trygge, der hvor de sidder, og at de samtidig sidder sammen med andre beboere, som de trives godt med socialt. Den varme mad, som leveres fra ekstern leverandør varmes op i køkkenet, hvor beboerne skal spise. Smørrebrødet er enten smurt på forhånd af de kostfaglige medarbejdere eller forberedt til smør-selv. Det oplyses, at man i den ene afdeling har fokus på at opvarme maden, så den dufter og vækker appetitten, mens der i den anden afdeling opleves ikke at være tid til dette. Beboerne, som deltager i interview, giver udtryk for at smørrebrødet er pænt og flot. En beboer fortæller, at han aldrig har spist så godt som nu. En beboer er meget tilfreds med kvaliteten af kød men er ikke tilfreds med grønsagernes og kartoflernes kvalitet. Medarbejderne fortæller, at de er blevet mere opmærksomme på ikke at skabe unødig støj under måltidet. F.eks. venter man med at skylle af i køkkenet til efter måltidet. En beboer er glad for, at der kommet en måneds-menuplan. Det er rart at vide, hvad man skal have at spise, og det giver noget at snakke om. Medarbejderne, der deltager interview oplever ikke, at der indtil nu er sket væsentlige forandringer i forbindelse med Det gode måltid. Leder oplyser, at Det gode måltid først rigtigt er blevet igangsat efter sommerferien Projektet er blevet sammenlagt med FART-projektet, og omdrejningspunktet for det samlede projekt bliver, ifølge leder, at skabe en kulturændring. Indsatserne for 2015 skal defineres i projektgruppen i forbindelse med et arbejdsmøde i januar Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 2: En af medarbejderne indtager en værtsrolle under måltidet Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der er udpeget Medarbejderne giver udtryk for, at der ikke er udpeget en vært. en vært ved måltidet Værten har planlagt måltidet (herunder servering og opvarmning) 15/19

16 Værten spiser med Værten tager ansvar for samværet og den gode stemning Medarbejderne oplyser, at de spiser egen mad på et andet tidspunkt, men at de spiser med i weekenden. I den ene boenhed er der placeret to medarbejdere ved det ene af tre borde. Medarbejderne er begge optaget af at hjælpe to beboere, der har behov for dette. Senere under spisningen kommer der en medarbejder til, som sætter sig og taler med beboerne ved et af de borde, hvor der ikke er placeret en medarbejder. I den anden boenhed er to medarbejdere ligeledes optaget af at hjælpe to beboere med behov for hjælp. Medarbejderne beskriver, at de sidder med ved spisebordet, hvis/når de har tid. Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 3: Beboerne tilbydes sund og ernæringsrigtig kost Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Der foreligger viden om sund og ernæringsrigtig kost Beboernes ernæringstilstand er vurderet inden for det seneste halve år (screening og vejledning) Der tages hensyn til beboernes individuelle kostbehov På omsorgscentret er ansat to kostfaglige medarbejdere, der vejleder beboere og personale vedr. kost til beboere, der f.eks. er småtspisende eller har andre særlige kostbehov. De kostfaglige medarbejdere bidrager også til at sikre, at der serveres en varieret kost. Det øvrige personale har været på uddannelse i ernæringsscreening samt deltaget i temadag om Det gode måltid. Der er planlagt ernæringsscreening af beboerne i løbet af Indsatsområde: Mad og måltider Kriterium 4: Beboerne har indflydelse på mad og måltider Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne inddrages i menuplanlægning Beboerne inddrages/deltager i madlavning og borddækning Mellemmåltider og Beboerne har i hver boenhed stemt om, om de vil have den varme mad til middag eller til aften. Den kostfaglige medarbejder mødes jævnligt med beboerne på hver afdeling for at høre om deres ønsker til maden. Medarbejderen fortæller, at frikadeller f.eks. er meget populært, og at denne ret derfor ofte er på menuen. Medarbejderen forsøger dog også at påvirke beboerne i deres ønsker med henblik på at sikre en varieret kost. Nogle beboere giver udtryk for, at de ikke oplever at blive inddraget i menuplanlægningen. Tilsynet observerer ikke, at beboerne deltager i at forberede frokosten, og medarbejderne fortæller, at beboerne kun sjældent inddrages i madlavning/borddækning. Der er dog to beboere i en boenhed, der af og til dækker bord eller rydder af bordet. Den kostfaglige medarbejder beskriver, at nogle beboere selv smører deres mad, mens andres færdigsmøres. Medarbejderne giver udtryk for, at der er en hygiejneudfordring i forhold til at lade beboerne hjælpe til. Tilsynet har ikke spurgt ind til/gjort observationer vedrørende 16/19

17 drikkevarer er tilgængelige hele døgnet Beboerne vælger selv, hvor de vil spise Der tages hensyn til individuelle ønsker til mad og drikke dette. Beboerne giver udtryk for, at de selv bestemmer, om de spiser i fællesstuen eller i deres lejlighed. Det observeres, at beboerne spørges om, hvad de gerne vil have at spise (ud fra det udvalg der er af smørrebrød). Mad og måltider Tilsynets vurdering Det vurderes, at måltiderne finder sted i et roligt miljø med en positiv atmosfære. Værtsrollen er dog ikke klar for personalet og personalet spiser ikke med. De medarbejdere der sidder med ved bordet er hovedsagligt beskæftigede med at hjælpe individuelle beboere, der har særligt behov for hjælp. Det vurderes, at der tages hensyn til beboernes ønsker og behov, når det gælder bordplanen og indflydelse på menuen. Der er dog også beboere, der oplever ikke at have indflydelse på menuen. Det vurderes, at beboerne i hverdagen ikke i udstrakt grad er deltagende i tilberedning og borddækning. Det vurderes, at omsorgscentret, tillige med de øvrige centre, kunne have gavn af, at der på medarbejder-niveau udveksles idéer og erfaringer med inddragelse af beboernes ressourcer i hverdagen. Der er ansat to kostfaglige medarbejdere på omsorgscentret, og alle beboere skal screenes ernæringsmæssigt i Aktiviteter for beboerne Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 1: Omsorgscentret tilbyder aktiviteter og træning som er meningsfuld for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Beboerne har mulighed for at vælge mellem forskellige aktiviteter Beboerne kan deltage i aktiviteter som har deres interesse Omsorgscentret tilbyder forskellige aktiviteter for beboerne: Gymnastik (to stole-hold og et rollator-hold), banko, cykelture (duocykel), busture i egen bus, gåture, indendørs boccia, torsdagshygge, hvor beboerne i øjeblikket gerne vil synge frem for andre aktiviteter. Der kommer ugentligt en besøgshund på demens-afdelingen, og der er hønsehold i én af gårdhaverne. Som noget nyt er der ugentlig erindringsdans med afsluttende afdansningsbal i februar. Af og til arrangeres søndagscafé ved Ældresagen. Om sommeren er der havehold. Medarbejderne oplever, at der lidt efter lidt er kommet flere aktiviteter på stedet. De fortæller, at de skal vænne sig til at huske aktiviteterne og minde beboerne om dem. Medarbejdere og beboere fortæller, at aktiviteter af og til aflyses, nogle gange pga. manglende ressourcer. Flere af beboerne fortæller, at de er meget glade for hhv. gymnastik og erindringsdans. En beboer fortæller, at han synes, der er mange gode aktivitets-tiltag. En beboer ser frem til en kommende tur i Tivoli og er særlig glad for at følge med i hønsenes færden i gården. En beboer fremhæver hygge i opholdsstuen i boenheden, hvor hun nyder at strikke og spilles kort med andre beboere. En beboer fortæller, at han ikke har lyst til at deltage i aktiviteter og heller ikke savner nogle. Medarbejderne fortæller, at fokusugerne er ophørt. De oplever 17/19

18 Beboerne opnår øget velvære, energi og livskvalitet Beboerne styrker eller opretholder i højere grad deres funktioner De fysiske rammer muliggør træning og forskellige aktiviteter ikke, at de har haft succes med at tale med beboerne om deres ønsker ved målsætningssamtalen. Det har været mærkeligt for beboerne at blive spurgt om, hvad de kunne tænke sig at udvikle. Medarbejderne fortæller dog, at de alligevel er blevet mere opmærksomme på de enkelte beboeres ønsker. Beboerne giver udtryk for, at de aktiviteter, de deltager i giver dem velvære og glæde. Tilsynet har ikke spurgt ind til/gjort observationer vedrørende dette. Tilsynet har ikke spurgt ind til/gjort observationer vedrørende dette. Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 2: Omsorgscentret samarbejder med frivillige omkring aktiviteter for beboerne Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentret har frivillige i alle afdelinger Der er i øjeblikket tilknyttet 10 frivillige. Frivillige indgår i aktiviteter, der udspringer af beboernes behov og ønsker Der er udarbejdet informationsmateriale til frivillige Man ønsker sig flere mandlige frivillige, idet medarbejderne vurderer, at mandlige frivillige vil kunne igangsætte aktiviteter som især de mandlige beboere vil sætte pris på. Indsatsområde: Aktiviteter for beboerne Kriterium 3: Beboerne tilbydes kvalificeret vejledning, støtte og træning Indikator Ja Delvis Nej Bemærkninger Omsorgscentrets personale har kompetencer inden for hverdagsrehabilitering Omsorgscentret har ansat terapeuter /aktivitets- og træningsfaglige medarbejdere Alle medarbejdere har været på kursus vedrørende hverdagsrehabilitering. Medarbejderne giver udtryk for, at hverdagsrehabiliteringen er vanskelig at gennemføre/praktisere i hverdagen pga. manglende tid. Centeret har ansat en ergoterapeut, der bl.a. varetager gymnastik-aktiviteterne. En af gruppelederne har funktion som aktivitetskoordinator. Koordinatoren står i spidsen for et aktivitetsudvalg bestående af aktivitetsmedarbejdere fra tre bo-enheder samt de frivillige. De tre medarbejdere fra bo-enhederne har alle særlig interesse for aktivitetsområdet. Gruppelederen har løbende fokus på samarbejde, planlægning og koordinering mellem frivillige, aktiviteter og aktivitetsmedarbejdere. Udvalget mødes således en gang månedligt, hvor aktiviteter planlægges og koordineres. Udvalget er ansvarligt for at udarbejde aktivitetskalender og være vært ved de planlagte aktiviteter sammen med de frivillige. 18/19

19 Aktiviteter for beboerne Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at omsorgscentret tilbyder beboerne forskellige aktiviteter. På baggrund af beboeres og medarbejderes udtalelser vurderes desuden, at beboernes hverdag er gået i retningen af at være mere aktiv. Det er tilsynets vurdering, at aktivitetsområdet kunne styrkes yderligere ved at udpege en aktivitetsmedarbejder med denne funktion som hovedbeskæftigelse. Det vurderes, at beboerne har indflydelse på, hvilke aktiviteter, der finder sted på centret. Der er tilknyttet et stort antal frivillige til centret, hvilket vurderes at være værdifuldt for centret, når det gælder ressourcer til at gennemføre de forskellige aktiviteter. Nordhøj har valgt at sammenlægge projekt Det gode måltid med FART-projektet, og tilsynet tilslutter sig ledelsens vurdering af, at der fremadrettet i projektet er særligt behov for fokus på kulturforandring. Skriftlige procedurer og retningslinjer mv. Skriftlige instrukser, procedurer eller retningslinjer forefindes Ja Nej Bemærkninger Funktionsbeskrivelser for medarbejdergrupperne Samarbejdet med frivillige Det gode måltid Indflytningspjece Instruks vedrørende magtanvendelse Stikprøve Dataindsamling i beboernes journal Tilsynet har foretaget stikprøve i journalen hos de 8 beboere, der er blevet udvalgt til deltagelse i tilsynet. Ja Ja, men ikke i alle stikprøver Nej Bemærkninger Der foreligger en funktions-vurdering Der foreligger en døgnplejeplan Der foreligger en livshistorie Der foreligger en livshistorie hos 3 ud af 8 beboere. 2 af disse er kun sparsomt udfyldt. Der foreligger en Der foreligger en plan for 3 ud af 8 beboere. plan for træning og aktiviteter (i forbindelse med fokus-uger) Beboers ønsker og behov vedr. mad og drikke fremgår af journalen Beboers ønsker/særlige behov fremgår af 7 ud af 8 journaler. 19/19