Børne- og ungdomstandplejen i Norden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og ungdomstandplejen i Norden"

Transkript

1 ORGANISATION AF PÆDODONTISK SERVICE VETENSKAP Organisation af pædodontisk service i de nordiske lande Sven Poulsen, Anna-Karin Holm, Nina J Wang og Harri Torppa Denne artikel beskriver tandplejesystemerne for børn og unge i de nordiske lande, og det konstateres at der er meget stor lighed i sygdomsudviklingen og de principper, der ligger til grund for tandplejetilbuddet. Derimod kan der observeres betydelige forskelle i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af tilbuddet. Et eksempel på sådanne forskelle er den meget udbredte brug af tandplejere til undersøgelse af børn og unge i Norge og Sverige i modsætning til i Danmark og Finland. Et andet eksempel er organiseringen af den klinisk mere kompetencekrævende del af børneog ungdomstandplejen (de såkaldte specialistopgaver), hvor man i Norge og Sverige har etableret formelle specialer i pædodonti og har opbygget kompetencecentre. Den geografiske spredning af specialistkompetencen er dog større i Sverige end i Norge. I Danmark og Finland varetages disse opgaver af de odontologiske læresteder. Børne- og ungdomstandplejen i Norden har i mange år haft en forholdsvis stor politisk bevågenhed, sammenlignet med børne- og ungdomstandplejen i resten af verden og har på den baggrund udviklet en organisation med et stærkt offentligt engagement. I forbindelse med interessen for det offentliges ressourceforbrug og det store fald i caries, er børne- og ungdomstandplejens ressourceforbrug og effektivitet også kommet i søgelyset. I den sammenhæng kan en sammenligning af hvorledes børne- og ungdomstandplejen i de nordiske lande er organiseret, være nyttig. Det er formålet med denne artikel kort at beskrive udviklingen i sygdomsbillede og behandlingsbehov hos børn og unge i Norden, samt hvorledes man i de enkelte lande har valgt at tilrettelægge børne- og ungdomstandplejen, herunder tilpasse den til de ændrede opgaver. Sygdomsforekomst og behandlingsbehov De nordiske lande viser et meget ensartet mønster mht. til ændringer i caries hos børn og unge i de sidste årtier [1 3]. I alle landene er der således vist en stigning i antallet af cariesfrie 5-årige og et betydeligt fald i cariesprævalensen både i det primære (Fig. 1) [4] og det permanente tandsæt, målt som henholdsvis dmfs og DMFS, frem til slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne. I Danmark har en analyse af data i Sundhedsstyrelsens nationale dataregister vist at cariesincidensen i de seneste år har været konstant fra kohorte til kohorte [1], hvilket efterhånden resulterer i en konstant cariesprævalens for de enkelte aldersgrupper fra år til år (Fig. 2). Et yderligere fald i caries er næppe sandsynligt. Mere sandsynligt er det at der sker en udfladning ledende til en konstant cariesforekomst blandt børn og unge, givetvis med mindre variationer fra år til år og fra område til område [5]. I samtlige de nordiske lande kunne der tidligere iagttages betydelige regi- Forfattere Sven Poulsen, professor, lic. et dr. odont., Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Danmark. Anna-Karin Holm, professor, odont. dr., Avdelningen för pedodonti, Odontologiska fakulteten, Umeå universitet, Umeå, Sverige. Nina Wang, dr. odont., Klinikk for barnetannpleie og kariesprofylakse, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Oslo, Norge. Harri Torppa, övertandläkare, lic. odont., Lappeenranta hälsocentral, Raastuvankatu, Lappeenranta, Finland.

2 POULSEN ET AL Figur. 1. Gennemsnitligt dmfs hos fireårige i Umeå fra 1967 til 1992 (efter [4]. Gengivet med tilladelse fra Int J Paediatr Dent). onale forskelle i cariesprævalens. Sådanne forskelle findes stadig, men i betydeligt mindre omfang nu end tidligere. Fig. 3 illustrerer denne regionale udjævning på et finsk materiale [6]. Med til diskussionen af faldet i caries hører det forhold at caries i epidemiologiske undersøgelser næsten altid diagnosticeres på kavitetsniveau. I de offentlige registre er det diagnostiske niveau endog oftest behovet for fyldningsterapi. Hvis initiale læsioner også blev diagnosticeret, ville cariesforekomsten blive højere, og faldet i caries måske mindre. En del af faldet i caries må derfor tolkes som en effekt af den progressionshæmmende virkning fluorider har på cariesprocessen, hvilket resulterer i at færre initiale læsioner progredierer til kavitering. En anden forklaring er at kriterierne for fyldningsterapi har ændret sig betydeligt de seneste år. Det rapporteres ofte fra klinikkerne at cariesprævalensen særligt hos førskolebørn er steget. Der findes dog ingen eller kun begrænset støtte for denne opfattelse i de tilgængelige epidemiologiske datasæt. Denne opfattelse kan imidlertid være opstået fordi indførelsen af individualiserede indkaldelsesintervaller medfører at de behandlende tandlæger møder børn med megen caries hyppigere end tidligere, hvor alle børn også børn, der var cariesfrie eller havde meget lidt caries blev undersøgt lige hyppigt. Samtidig med at de fleste børn er cariesfrie eller har meget lidt caries, har en mindre gruppe imidlertid stadig en høj cariesforekomst. Fig. 2 viser således at andelen af 15-årige med et DMFS på 8 eller derover har holdt sig konstant på ca. 15 % siden slutningen af 1980 erne. I befolkningsgrupper med indvandrerbaggrund og lav social status og hos patienter med visse generelle medicinske lidelser ses stadig høj cariesprævalens [7 9]. Finland oplever således i disse år at børn fra det tidligere Sovjetunionen har en meget høj cariesprævalens. Når det drejer sig om at identificere individer som er i risiko for at udvikle høj cariesforekomst (såkaldte risikoindivider) er vore muligheder derimod begrænsede [10], et forhold der ikke altid tages fuld højde for ved planlægning af forebyggende programmer [11]. Den parodontale tilstand hos børn og unge er sædvanligvis god. Således viste en svensk undersøgelse at kun nogle få procent af 16- og 18-årige havde både approksimalt og bukkolingualt fæstetab [12]. Unge med fæstetab begrænset til bukkalog lingualflader havde mindre plak, gingivitis og tandsten end unge med approksimalt fæstetab. Undersøgelsen viste at unge med god mundhygiejne og i regelmæssig tandpleje har en god parodontal tilstand. Traumatiske beskadigelser af tænderne og deres omgivelser ses hyppigt. En nøje gennemgang af et svensk journalmateriale viste således en årlig traumeincidens på 28 per 1000 børn [13]. I alt havde 35 % af en kohorte været udsat for et eller flere traumer, inden de fyldte 16 år. På et norsk materiale vistes det at 3 % af alle 18-årige havde fået udført endodontisk behandling pga. traumer [14], og det skønnedes at 2,4 % af ressourcerne i den offentlige tandpleje gik til behandling af tandskader [15]. Forekomsten af tandstillingsfejl er ensartet og høj i alle de nordiske lande, mens behovet for behandling er betydeligt vanskeligere at fastlægge. I Danmark har Sundhedsstyrelsen opstillet retningslinier for ortodontisk visitation der skønnes at medføre at % af en årgang vil have behov for ortodontisk behandling [16]. Der foreligger ikke oplysninger om hvor stor en del af børne- og ungdomstandplejens ressourcer der medgår til ortodontisk behandling. Andre tilstande der kræver behandling, så som tanddannelses- og mineralisationsforstyrrelser har en konstant forekomst hos børn og unge, oftest med en prævalens på 5 % eller derunder. Hypodonti viser meget ensartet prævalens i de nordiske lande på 6 8 %. Tandplejetilbudet I alle de nordiske lande har børn og unge en lovfæstet ret til tandpleje, og de principper børne- og ungdomstandplejen er bygget på, er meget ens. I Danmark er børne- og ungdomstandplejen baseret på lov om tandpleje m.v., og retningslinierne for tandplejen er angivet af Sundhedsstyrel-

3 ORGANISATION AF PÆDODONTISK SERVICE sen [16, 17]. Loven indeholder en formålsformulering der understreger det forebyggende princip og definerer målet med tandplejen som at befolkningen... udvikle(r) hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare(r) disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet. Tandplejen skal være vederlagsfri og dække alle børn og unge indtil de fylder 18 år. Tandplejen organiseres af kommunerne der i langt de fleste tilfælde har valgt at indrette offentlige klinikker og ansætte personale. I 16-årsalderen har de unge mulighed for at vælge mellem fortsat at modtage tandplejen på de kommunale klinikker, eller overgå til privat tandpleje. Også i sidstnævnte tilfælde er behandlingen gratis for den unge indtil det fyldte 18 år. I Finland varetages børnetandplejen næsten udelukkende i kommunalt regie på hälsovårdscentraler. Før Folkhälsolagen [18] trådte i kraft i 1972 fik kun skolebørnene tilbudt vederlagsfri tandpleje. Fra 1972 blev også førskolebørn omfattet af tilbuddet. Den øvre aldersgrænse for vederlagsfri tandpleje var oprindeligt 17 år, men er senere hævet til 19 år. I Norge fastsætter Lov om Tannhelsetjenesten [19] at alle børn og unge har ret til regelmæssig og opsøgende tandpleje i den offentlige tandpleje fra fødslen til udgangen af det kalenderår, hvor de fylder 18 år. Lovens hovedintention er, at der skal opnås resultatlighed (dvs. lighed med hensyn til tandsundhed), at ressoucerne skal styres mod de svage grupper, at tandplejen skal være forebyggende og tidligt behandlende, og at den skal dække behov frem for efterspørgsel. Tandplejen er organiseret på fylkes-niveau og de nationale myndigheder har tilsyns- og rådgivningsfunktioner. I Sverige er målet for tandplejen if. Tandvårdslagen [20] en god tandsundhed og en tandpleje på lige vilkår for hele befolkningen. Folktandvården er organiseret på landstingsniveau og skal yde regelmæssig, fuldstændig og gratis tandpleje til børn og unge indtil de fylder 19 år. I alle de nordiske lande har børne- og ungdomstandplejen en meget høj accept hos befolkningen, og der kan ved brugerundersøgelser konstateres en stor tilfredshed med tilbuddet (se fx [21]). Det markante fald i caries i de seneste tiår har givet anledning til omlægning af børne- og ungdomstandplejens indkaldelsesrutiner og forebyggende aktiviteter, således at begge disse aktiviteter tilpasses det enkelte individs (formodede) behov. I Danmark skal undersøgelsesintervallerne fastsættes på grundlag af odontologiske kriterier. I Norge fastsættes intervallerne efter en helhedsvurdering foretaget af behandleren på grundlag af anamnestiske, kliniske og røntgenologiske Figur. 2. Fordelingen af 15-årige danske børn efter DMFS (baseret på Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register). fund. Denne ændring fra en populationsstrategi til en højrisikostrategi [22] har medført at indkaldelsesintervallerne nu i mange områder er øget op til 18 mdr., en strategi som tilsyneladende er fuldt fagligt forsvarlig [23]. På det forebyggende område er der også sket ændringer i strategierne, fx i brug af fluorider i cariesprofylaksen. I Danmark har Sundhedsstyrelsen helt ophævet det tidligere cirkulære om anvendelse af fluorider i cariesprofylaksen, således at valg af metoder nu er helt overladt til den enkelte tandlæges faglige vurdering. De regelmæssige fluorskylninger som tidligere var en standardrutine, er ophørt i de fleste kommuner [24]. I Norge er de nationale anbefalinger for brug af fluor ændret fra en generel anbefaling af fluortabletter til alle børn til anbefaling af en individuel bedømmelse af det enkelte individs cariesrisiko som grundlag for valg af forebyggende metode. I Finland og Sverige er fluorskylningerne også i stort omfang ophørt, og der anbefales i dag fluorholdig tandpasta til alle børn fra 1½-års-alderen. Hvis der skønnes at være behov for yderligere fluoridbehandling anbefales fluorsugetabletter eller lokal behandling med fluorholdig lak. I Sverige er den rådgivning som tidligere blev givet til nybagte forældre på barnvårdscentralerne også reduceret. En ændring fra en populationsstrategi til en højrisikostrategi er dog ikke uden problemer. For det første er de metoder vi i dag har til vor rådighed til at identificere risiko, ikke perfekte, og for det andet er den samlede sygdomsmængde der findes hos de få såkaldte risikobørn, lille i forhold til den sygdomsmængde der findes hos de mange børn og unge med en lav sygdomsforekomst [11].

4 POULSEN ET AL Figur. 3. Regionale variationer i gennemsnitligt DMFT hos 12- årige i Finland i 1988, 1991 og 1994 (efter [6]). Dette medfører at en højrisikostrategi ofte får begrænset effekt målt på populationsniveau. Det er en overvejelse værd om dette er baggrunden for at faldet i caries er ophørt. Tandplejepersonalet Det ændrede sygdomsbillede stiller ændrede krav til organisationen og det personale der er ansat i den, idet en større og større del af arbejdet vil bestå i undersøgelse af børn og unge med ingen eller lav sygdomsforekomst og i forebyggende arbejde. Dette har på forskellig vis givet sig udtryk i en ændret personalesammensætning og især i anvendelsen af hjælpekræfter. I Danmark er den altovervejende hjælpekraft klinikassistenten, og antallet af tandplejere der er ansat i den kommunale tandpleje er relativt beskedent [25]. For nuværende udfører tandplejere kun i begrænset omfang undersøgelser, mens de ofte anvendes i det sundhedsoplysende arbejde, til de forebyggende opgaver i klinikken og som medhjælp ved ortodontisk behandling. Den netop vedtagne lov om tandplejere [26] medfører imidlertid at klinikassistenter kan udføre en række af disse opgaver. I Finland anvendes tandplejere til de samme funktioner som i Danmark, og undersøgelser er på samme måde som i Danmark kun i mindre omfang uddelegeret til denne personalekategori. I Norge er omkring 30 % af alle tandlæger og 80 % af alle tandplejere ansat i den offentlige tandpleje. Antallet af tandlæger har været faldende, og antallet af tandplejere har været stigende i de sidste år. Tandplejere anvendes i udstrakt grad som frontliniepersonale, således at børn og unge indkaldes til undersøgelse hos en tandplejer og kun henvises til tandlæge hvis der findes behov for tandlægelig behandling. Det er vist at med dagens tandsundhedssituation i Norge kan tandplejere yde al nødvendig behandling til ca. halvdelen af alle børn og unge fra 0 til 18 år, hvilket kan reducere ressourceforbruget med ca. 25 % [27]. Undersøgelser har også vist tilfredshed hos klientellet med denne organisationsform [28]. I Sverige uddannes såvel tandhygienister, der har en toårig postgymnasial uddannelse i landstingsregie, som tandsköterskor, der har en kortere uddannelse fra et såkaldt vårdgymnasium. På samme måde som i Norge anvendes begge disse to personalegrupper ofte til de regelmæssige tandeftersyn indtil 6 7-års-alderen, og der henvises kun til tandlæge ved behov for cariesterapi eller anden tandlægelig behandling. Dette sker til trods for at undersøgelse ikke indgår i tandsköterskornas kompetenceområde. Den udtalte delegering af forebyggelse og regelmæssige undersøgelser til tandplejere i Norge og Sverige har naturligt nok haft både fortalere og modstandere. Fortalerne har fremhævet de muligheder for reallokering af de begrænsede ressourcer til grupper med større behov, hvorved det samlede tandplejepersonales kvalifikationer udnyttes optimalt. Modstanderne har fremhævet de faglige ulemper ved at delegere det diagnostiske ansvar til en anden kategori end den behandlende - oven i købet en kategori med en kortere uddannelse. I Sverige accentueres debatten af det forhold at der findes en del arbejdsløse tandlæger. Den eksisterende forskning synes at vise at en forholdsvis omfattende delegering af en del af de mindre kompetencekrævende opgaver i børne- og ungdomstandplejen er fagligt forsvarlig og økonomisk hensigtsmæssig. I betragtning af hvor komplekst området er, er der imidlertid et betydeligt behov for fortsat forskning på feltet, herunder opstilling og evaluering af forskellige modeller for teamsammensætning. Varetagelsen af de behandlingsopgaver der kræver høj klinisk kompetence, er også organiseret forskelligt i de nordiske lande, idet der både i Norge og Sverige er etableret specialer i pædodonti, hvilket ikke er tilfældet i Danmark. I Finland

5 ORGANISATION AF PÆDODONTISK SERVICE findes der ikke noget formelt speciale i pædodonti, men den kliniske specialistuddannelse kan organiseres således at den overvejende omfatter pædodonti. De opgaver som både i Norge og Sverige i dag anses for at være specialistopgaver, er eksempelvis diagnostik, behandlingsplanlægning og behandling af komplicerede traumer, mineralisationsforstyrrelser, orale manifestationer af generelle medicinske lidelser, handicap og psykologiske problemer i forbindelse med tandbehandling. I Norge er der ca. 30 specialister, hvoraf de fleste er tilknyttet de odontologiske fakulteter. I Sverige, hvor der findes ca. 65 specialister, har næsten hvert landsting ansat en specialist i pædodonti. Ud over de ovennævnte opgaver er specialisten i landstinget også konsulent og ansvarlig for uddannelsen af tandplejepersonalet i landstinget inden for fagområdet. Derudover er der både i Norge og Sverige under forskellige organisationsformer opbygget såkaldte kompetencecentre (TAKO-Senteret i Oslo [29] og Mun-H-Centrum i Göteborg), der ved siden af fakulteterne fungerer som behandlingscentre og samtidig har konsultative funktioner. I Danmark og Finland varetages disse funktioner overvejende af de odontologiske læresteder. English summary Organisation of pedodontic services in the Nordic countries The Nordic countries are usually considered to be a relatively homogenous group of countries in many areas of social development. The present paper describes selected aspects of pedodontic services in Denmark, Finland, Norway and Sweden. All the countries have experienced a marked decrease in caries prevalence in children and adolescents. In all Nordic countries, preventive activities have been adjusted to this change in disease level according to the same principles, i.e. from a massoriented population strategy to a more individualised high-risk strategy. In Norway and Sweden regular examinations (screening) of younger children and most of the preventive services have been delegated to dental hygienists or other trained auxillary personnel. No

6 POULSEN ET AL similar development has taken place in Denmark and Finland. Norway, Sweden and to some extent Finland have formalised postgraduate training in pediatric dentistry. Specialised care for patients with more complicated treatment needs is available from centres of high competence in Norway and Sweden. Litteratur 1. Poulsen S, Eggert K, Funch P, Petersen G. Cariesforekomsten hos børn og unge 1980 til Tandlægernes Tidsskr 1996; 11: Fehr F von der. Evidence of decreasing caries prevalence in Norway. J Dent Res 1982; 61: Hugoson A, Koch G, Bergendal T, Hallonsten A-L, Slotte C, Thorstensson B, et al. Oral health of individuals aged 3 80 years in Jönköping, Sweden in 1973, 1983 and II. Review of clinical and radiographic findings. Swed Dent J 1995; 19: Stecksén-Blicks C, Holm A-K. Dental caries, tooth trauma, malocclusion, fluoride usage, toothbrushing and dietary habits in 4-year-old Swedish children: changes between 1967 and Int J Paediatr Dent 1995; 5: Haugejorden O. Foruroligende trekk ved kariesutviklingen hos 5-, 12- og 18-åringer i Norge mellom 1985 og Nor Tannlegeforen Tid 1993; 103: Nordblad A. The Finnish model of dental care. Helsinki, Finland: Stakes, Dialog 1966; [Eng. suppl 1b] Wang NJ. Dental caries and resources spent for dental care among immigrant children and adolescents in Norway. Int Dent J 1996; 46: Stecksén-Blicks C, Ekman A, Rosenquist C-J. Hälsoproblem hos bosniska flyktingbarn. Tandläkartidningen 1997; 89: Storhaug K. Disability and oral health. A Frambu survey [thesis]. Oslo: University of Oslo, Hausen H, Seppä L, Fejerskov O. Can caries be predicted? In: Thylstrup A, Fejerskov O, editors. Textbook of clinical cariology. Copenhagen: Munksgaard, p Poulsen S, Scheutz F. Caries og forebyggende strategier i børne- og ungdomstandplejen. Tandlægebladet 1997; 101: Källestål C, Matsson L, Holm A-K. Periodontal conditions in a group of Swedish adolescents. I. A descriptive epidemiologic study. J Clin Periodontol 1990; 17: Borssén E, Holm A-K. Incidence of dental injuries in a cohort of 16-year-olds in northern Sweden. Endod Dent Traumatol 1997; 12: Wang NJ, Myrvang B. Forekomst av og årsaker til endodontisk behandling hos 18-åringer. Nor Tannlegeforen Tid 1996; 106: Solli E, Nossum G, Molven O. Ressursbruk ved behandling av tannskader hos norske 6 19-åringer. Nor Tannlegeforen Tid 1996; 106: Sundhedsstyrelsen. Retningslinier for tilrettelæggelse af den kommunale tandpleje. København: Sundhedsministeriet, Vigild M, Skak-Iversen L, Friis-Hasché E. Danish child oral health care service: Legislation, registration system, and organization. In: Friis-Hasché E, editor. Child oral health care in Denmark. Copenhagen: Copenhagen University Press, p Folkhälsolag. Lov 66/72, Helsinki Lov om tannhelsetjenesten. Lov nr. 54, 3. juni 1983 om tannhelsetjenesten. Oslo: Helse- og sosialdepartementet; Tandvårdslag. Stockholm: Justitiedepartementet, SFS 1985: Wang NJ. Tannhelse, tannhelseatferd og bruk av tannhelsetjenester blandt 24 og 40 åringer i Nord-Troms Oslo: Institutt for samfunnsodontologi, Rose G. The strategy of preventive medicine. Oxford: Oxford University Press, Wang NJ. Efficiency in the public dental service for childen in Norway. Changes in use of dental hygienists and recall intervals [thesis]. Oslo: Institutt for samfunnsodontologi; Arnbjerg D. Use of professionally administered fluoride among Danish children. Acta Odontol Scand 1992; 50: Sundhedsstyrelsen. Børne- og ungdomstandplejen i Danmark Primær sundhedstjenestestatistik III: 11; Lov om tandplejere. Lov nr København: Sundhedsministeriet 12. juni Wang NJ. Variation in clinical time spent by dentist and dental hygienist in child dental care. Acta Odontol Scand 1994; 52: Eldevik M. Evaluering av prosjektet: Effektivisering i tannhelsetjenesten. Forsøk med alternativ bruk av personell. Oslo: IMTEC Senter for evaluering; TAKO-senteret. Tannhelse-kompetansesentre for sjeldne medisinske tilstander. Oslo: Det odontologiske fakultet, Adresse Sven Poulsen, Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 9, DK-8000 Århus C.

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Forslag til specialtandlægeuddannelse i pædodonti baggrund, indhold, organisation og dimensionering

Forslag til specialtandlægeuddannelse i pædodonti baggrund, indhold, organisation og dimensionering Forslag til specialtandlægeuddannelse i pædodonti baggrund, indhold, organisation og dimensionering Indholdsfortegnelse: Sammenfatning Baggrunden for forslaget om oprettelse af en specialistuddannelse

Læs mere

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge

9. semester Sektion for Pædodonti PÆD-FAGDAG I. Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge PÆD-FAGDAG I Introduktion til pædodonti, børns reaktioner på tandbehandling, og caries hos børn og unge Fredag d. 6. september 2013 kl. 8.30 14.00 i Aud. 2 08.30-09.15 Introduktion til Pædodonti 09.15-10.15

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing Afdelingstandlæge Birgitte Uldum Min baggrund Afdelingstandlæge Københavns Kommune og klinisk lærer TS (Kbh) Behandler børn og unge i narkose og børn

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten.

Tandsundhed. n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. Tandsundhed 14 n Tand- og mundsundheden er en integreret del af det generelle helbred og vigtig for livskvaliteten. n Forekomsten af tand- og mundsygdomme hos voksne er fortsat høj, men der er positive

Læs mere

Tandlægen som sundhedsplanlægger

Tandlægen som sundhedsplanlægger uddannelse - Tandlægen som Tandlægen som sundhedsplanlægger Hanne Mohr 2011 Dagsorden: Ønskeminutter Behandlingsstrategier Målstyring Tilrettelæggelse af indsatsen et eksempel fra Horsens Profylakseplaner

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening Gode tænder hele livet Sundhedspolitik 2 Tandlægernes Nye Landsforenings sundhedspolitik fokuserer på udvikling af tandplejetilbuddet til gavn for medlemmer

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge

Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Handleplan for Norddjurs Kommunes tandplejetilbud til børn og unge Individuel strategi er udgangspunktet for tandlægebesøgene i forløbet 0-18 år. Det anslås behov for et gennemsnitligt antal tandlægebesøg

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv

Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv T EMA: ORAL HELSE Nor Tannlegeforen Tid 8; 8: 9 9 Kim Rud Ekstrand og Mauri Erik Christian Christiansen Nexø-metoden set i et sundhedsfremmende perspektiv Nexø-metoden er et non-operativt cariesbehandlingsprogram,

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot

Under overfladen. Efterårskursus 2015. 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Under overfladen Efterårskursus 2015 24. og 25. september 2015 på Hindsgavl Slot Faget pædodonti omfatter alle aspekter af oral sundhed og tandpleje for børn og unge. Det betyder, at vi i vores dagligdag

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune

Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune Tandsundhed hos børn og unge med forskellig etnisk baggrund i Københavns Kommune 2008 Indhold Resume og konklusioner 3 Baggrund for undersøgelsen 4 Undersøgelsens formål 6 Undersøgelsesgrupper og metode

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 12 18

N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 12 18 N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 2013; 123: 12 18 Christian Holt Brugen af og betaling for tandpleje i Danmark, Sverige og Norge I Danmark så det første landsdækkende tilskudssystem

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt

Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Amtsspecialtandplejen I Frederiksborg Amt Indholdsfortegnelse: Amtsspecialtandplejen 1 Personkreds. 3 Identifikation af personkredsen. 3 Identifikation af personer omfattet af overgangsordningen. 3 Konsultativ

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje

Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje Uddannelse til professionsbachelor i tandpleje Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: 2010-0115 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune.

Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Samarbejdsaftale med praktiserende tandlæger i den del af Silkeborg Kommune, der udgjorde Kjellerup kommune. Denne aftale indgås alene med tandlæger, der opfylder nærhedsprincippet, som besluttet af sammenlægningsudvalget

Læs mere

Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover.

Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover. 1 Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover. Med henblik på at analysere tandreguleringsområdet i Danmark, herunder organisering, rekruttering og fastholdelse af specialtandlæger, behovet

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune

Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Tandsundhedsplan i Halsnæs kommune Julie Bülow Ava Kronborg 1 Indledning I 2006 udgav Kim Ekstrand artiklen 'Faglig viden om caries: Kan den kommunale tandpleje gøre det bedre?' Denne artikel inspirerede

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser

Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Tandplejens servicedeklaration. Ydelsesbeskrivelser Denne servicedeklaration er udarbejdet af de tandlæger, der indgår i Svendborg kommunes tandplejeordning. Servicedeklarationen gennemgås årligt af det

Læs mere

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE

VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE VI INTRODUCERER DEN NYE STANDARD INDEN FOR CARIESBESKYTTELSE Fluor Pro-Argin TM teknologi Fluor Op til 20 % større reduktion i antal nye huller i tænderne efter 2 år 1,2 COLGATE, DEDIKERET TIL EN CARIESFRI

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenaa, den 28. marts 2009.

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

På vegne af bestyrelsen Caspar Boelsmand Formand for Tandsundhed Uden Grænser

På vegne af bestyrelsen Caspar Boelsmand Formand for Tandsundhed Uden Grænser Årsberetning 2007 Tandsundhed Uden Grænser Årsberetning 2007 Tekst Ann-Mari Koch Mette Moeslund John Christensen Jacob Eriksen Jennifer Christensen Caspar Boelsmand Redaktion Gunilla Kromann Haarsted Tandsundhed

Læs mere

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere:

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: - Projektprotokol for projekt om opsøgende tandpleje for en gruppe særlig socialt udsatte borgere i Helsingør kommune. - Litteraturgennemgang i forbindelse

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014

RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 RAPPORT OM SERVICEEFTERSYN AF SUNDHEDSLOVENS KRAV TIL INDHOLDET AF OMSORGSTANDPLEJEN MARTS 2014 3 Indhold 1. Indledning... 1 2. Resume... 2 3. Baggrund og rammer for om-sorgstandplejen... 3 4. Generel

Læs mere

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU

Emner i foredraget. Videncenter opgaver. Videncentrenes organisation 13-07-2012. Odontologisk Videncenter = Kæbekirurgisk afd AUH + Tandlægeskolen AU Dansk Sklerodermi og Rauyaud Forening International Skelrodermidag 29. juni 2012 Sklerodermi konsekvenser for tænder og mund? Tandplejetilbud til patienter med sjældne sygdomme Hans Gjørup, overtandlæge,

Læs mere

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose. Sundhedsudvalget (2. samling) B 19 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Vedr. anmodning om bidrag til ministerens besvarelse af SUU B 19 spm. 2 om aggressiv parodontose.

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

(Børne- og ungdomstandpleje, amtsspecialtandpleje, landsdelsog videnscentrene samt overgangsbestemmelsen)

(Børne- og ungdomstandpleje, amtsspecialtandpleje, landsdelsog videnscentrene samt overgangsbestemmelsen) TANDPLEJE I HENHOLD TIL LOV OM TANDPLEJE (Børne- og ungdomstandpleje, amtsspecialtandpleje, landsdelsog videnscentrene samt overgangsbestemmelsen) 2005 Faglige og administrative fortolkningsbidrag og anbefalinger

Læs mere

FASTLÆGGELSE AF INTERVALLER MELLEM DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER I TANDPLEJEN

FASTLÆGGELSE AF INTERVALLER MELLEM DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER I TANDPLEJEN 2013 FASTLÆGGELSE AF INTERVALLER MELLEM DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER I TANDPLEJEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER Høringsudkast 18. september 2013 Kolofonen laves af Sundhedsstyrelsen xxxx Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Målsætning. Ortodontisk visitation

Målsætning. Ortodontisk visitation Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens 2 stk. 1, nr. 4) Målsætning Målet for børne- og ungdomstandplejens ortodontiske

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN.

KURSET AFHOLDES PÅ RIGSHOSPITALET, AUDITORIUM 1. BLEGDAMSVEJ 9, 2100 KØBENHAVN. NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF SYV SPECIALISTER Rigshospitalet har et meget stort klinisk traumemateriale

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011

RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYT OM DENTAL TRAUMATOLOGI RIGSHOSPITALS SYMPOSIUM 28.-29. OKTOBER 2011 NYESTE BEHANDLINGSPRINCIPPER FOR DENTALE TRAUMER BLIV OPDATERET AF 7 SPECIALISTER Rigshospitalet er i besiddelse af et meget stort

Læs mere

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(4) Tidlig diagnostik og behandling af approksimal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky.

Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Kursus 1 Helkeramik og cementering med Jacob Slavensky. Vi har alle hørt om, hvor pæne restaureringer vi kan lave med helkeramik. Vi har også alle hørt om, hvor besværligt det er med præparation, aftrykstagning,

Læs mere

Risikofaktorer for tandtab

Risikofaktorer for tandtab Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere