2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

Transkript

1 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er det blivende tænder (ud af 148 mulige tandflader (incl. visdomstænderne). 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 Skive Ikast-Brande Ringsted 0,5 0 3 årige 5 årige 7 årige 12 årige 15 årige 18 årige Årgang / Skive Ikast- Ringsted Region Kommune, region Brande Midt 3 årige 0,11 0,07 0,11 0,12 0,11 0,16 5 årige 0,68 0,97 0,69 0,87 0,61 0,71 7 årige 2,42 1,87 2,29 2,27 1,71 1,82 12 årige 0,84 0,74 0,7 0,86 0,72 0,74 15 årige 1,37 1,96 2,05 2,07 1,66 1,76 18 årige 3,24 3,92 3,48 3,87 3,51 3,45 def-s betyder: d (decayed) antal flader med caries e (missing/ex) - antal flader mistet på grund af caries f (filled) - antal flader med fyldninger/kroner DMF-S D (Decayed) antal carierede flader M (Missing) antal flader mistet på grund af caries F (Filled) antal flader med fyldninger/kroner s surface (flade) ligger generelt godt og på niveau med sammenligningskommunerne, og landsgennemsnittet.

2 Figur B 2013 Procentuelle fordeling af cariesfrie børn incl. sammenligningskommuner. Fra tabel 3 og Skive Ikast- Brande Ringsted årige (dd) 5 årige (dd) 7 årige (dd) 12 årige (DP) 15 årige (DP) 18 årige (DP) Skive Ikast- Ringsted Region Brande Midt 3 årige (dd) 95,36 97,5 95,39 97,86 96,86 96,37 5 årige (dd) 86,48 82,28 85,43 84,09 87,83 86,63 7 årige (dd) 67,75 68,83 69,45 67,06 73,6 72,33 12 årige (DP) 70,11 75,28 74,81 71,14 74,18 73,57 15 årige (DP) 62,97 54,09 50,4 52,09 57,38 55,72 18 årige (DP) 42,27 34,51 27,27 32,69 39,09 38,95 Ordforklaring: dd er mælketænder (dentes decidui), DP er blivende tænder (Dentes Permanentes). For især de 15 og 18 årige har har højere andel af cariesfrie unge end og - for slet ikke at tale om sammenligningskommunerne og det er disse unge årgange, der udskrives til privat praksis.

3 Figur C 2013 Procentuel fordeling af børn efter DMF-s index caries = sum af alle flader 4 (sv.t. færre eller højest 4 flader caries eller fyldninger i blivende tænder)., Smnl-gr., og. Tabel 5 Diagrammerne viser, hvordan gruppen af også de ikke cariesfrie børn fordeler sig alt efter hvor mange flader, der er caries i. De viser, at den langt overvejende del af disse børn har haft under eller lig med 4 flader caries/fyldninger, og at det er fåtal børn, der har de mange huller/fyldninger. 12-årige Ringsted Ikast Brande Skive 0% 20% 40% 60% 80% 100% Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader 70,11 25,13 4,76 Skive 75,28 19,65 5,07 Ikast-Brande 74,81 20,99 4,2 Ringsted 71,14 25,68 3,18 74,18 21,77 4,05 73,57 22,22 4,21 Selvom har procentuelt færrest cariesfrie 12-årige, er mellemgruppen 4 forholdsvis stor, således at gruppen med de mange huller/fyldninger ligger gennemsnitlig. Et eksempel: Af 378 indberettede 12-årige i Kommune har de 265 børn ingen caries/fyldninger (70,11 %), det betyder igen, at 113 børn (29,89 %) har caries/fyldninger og ud af denne gruppe har de 95 børn (25,13 %) 1,2,3 eller fire tandflader med caries/fyldninger. Den sidste gruppe børn med meget caries/fyldninger udgøres af 18 børn (4,76 %).

4 15-årige ligger pænt med flest cariesfri Ringsted Ikast Brande Skive 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18-årige Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader 62,97 29,22 7,81 Skive 54,09 32,3 13,61 Ikast-Brande 50,4 33,73 15,87 Ringsted 52,09 32,99 14,92 57,38 31,25 11,37 55,72 31,86 12,42 ligger også for de 18-årige med en god placering Ringsted Ikast-Brande Skive 0% 50% 100% Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader Cariesfrie 4 flader > 5+6 flader 42,27 36,59 21,14 Skive 34,51 39,29 26,2 Ikast-Brande 27,27 43,18 29,55 Ringsted 32,69 41,66 25,65 39,09 36,68 24,23 38,95 37,28 23,77

5 Figur D Procentuel sammenligning af cariesfrie 12- årige i i perioden Tabel 3 og 6 Diagramtitel 74,99 73,57 68,28 69,44 64,97 67,61 76,08 78,24 71,67 72,8 73,57 70,11 12 årige årige årige årige årige årige årige ,28 64,97 12 årige ,44 74,99 12 årige ,61 73,57 12 årige ,67 76,08 12 årige ,80 78,24 12 årige ,57 70,11

6 Procentuel sammenligning af cariesfrie 15- årige i i perioden Tabel 3 og 6 Diagramtitel 64,62 62,97 47,08 48,64 46,77 53,39 53,21 49,83 51,65 53,32 53,59 55,72 15 årige årige årige årige årige årige årige ,08 48,64 15 årige ,77 53,39 15 årige ,83 53,21 15 årige ,65 53,32 15 årige ,59 64,62 15 årige ,72 62,97

7 Procentuel sammenligning af cariesfrie 18- årige i i perioden Tabel 3 og 6 Diagramtitel 30,82 31,79 32,68 29,92 30,74 28,24 37,89 35,6 36,12 42,48 42,27 38,95 18 årige årige årige årige årige årige årige ,82 29,92 18 årige ,79 30,74 18 årige ,68 28,24 18 årige ,6 37,89 18 årige ,12 42,48 18 årige ,95 42,27 I perioden ses en stigende tandsundhed og lidt mere udtalt for vedkommende, når der sammenlignes med, der med sit langt større talmateriale giver troværdige tal netop for en sammenligning. Særligt bemærkelsesværdigt er for de 18 årige - som er den gruppe unge, der udskrives til voksentandplejen hvor tandsundheden er bedre end landstotalen.

8 Figur E 2013 Procentvise fordeling af børn/unge uden caries/fyldninger. sammenlignet med og Landsgennemsnit. Fra tabel 3 og Vest årige (dd) 5 årige (dd) 7 årige (dd) 12 årige (DP)15 årige (DP)18 årige (DP) Årgang\afgrænsning Vest Region Midt 3 årige (dd) 95,36 95,96 96,86 96,37 5 årige (dd) 86,48 88,68 87,83 86,63 7 årige (dd) 67,75 68,87 73,6 72,33 12 årige(dp) 70,11 71,77 74,18 73,57 15 årige(dp) 62,97 63,91 57,38 55,72 18 årige(dp) 42,27 43,05 39,09 38,95 Ordforklaring: dd er mælketænder (dentes decidui), tænder DP er blivende (Dentes Permanentes) ligger på samme niveau som og Landsgennemsnittet særligt og for de 15 og 18-årige i den pæne ende Det er tilfredsstillende.

9 Konklusioner på udtræk af det statistiske SCOR materiale fra indberetninger i 2013 til Sundhedsstyrelsen vedrørende indberetningspligtige årgange 5, 7, 12 og 15 årige. Sammenligningskommunerne er udvalgt indenfor den gruppe på 14 kommuner, som Kommune er grupperet i, og der er under udvælgelse af de tre 3 repræsentative lagt vægt på at udvælge kommuner med patientunderlag sv.t. Kommunes størrelse samtidig med ønsket om en geografisk spredning, derfor: Skive, Ikast-Brande og Ringsted. Indberetningsprocenten for 2013 er på 84,77 % mod 84,38 % i 2012 og ligger i den højere ende af talværdierne herfor i forhold til de øvrige kommuner i. Den relativt høje indberetningsprocent i Kommune betyder, at validiteten af kommunens SCOR-tal må antages at være forholdsvis høj. Vest har desuden forbedret sin indberetningsprocent betydeligt i forhold til de tidligere år. Generelt er den reelle forbedring for alle årgangene formentligt lidt større, da indberetningsprocenten er faldet let, fordi en del af de mest sunde børn har så lange undersøgelsesintervaller, at de ikke er med i den årlige statistik. Sagt på en anden måde: tallene underestimerer SCOR-tallene, da de sundeste børn ikke er med. Hovedkonklusion: Der er fortsat en meget positiv udvikling. kommune er et udkantsområde med deraf følgende mangfoldige udfordringer. Ud fra en socioøkonomisk betragtning er der tale om variable, som al tidligere forskning har påvist, kan have betydning for tandsundheden. Det er sådan, at kommune i forhold til de øvrige kommuner i har 1) Flest ledige 2) Generelle uddannelsesniveau er lavere 3) Flest kvinder med lav uddannelse 4) Flest enlige forsørgere 5) Laveste gennemsnitlige indkomst For ovenstående faktorer gælder, at der er belæg for, at de kan påvirke tandsundheden negativt bortset fra kvinders uddannelsesniveau, hvor tendensen er omvendt. 6) Etnicitet har ikke stor signifikans, idet effekten heraf forsvinder under indflydelse af forhold som højere ledighed, lav indkomst og lavere uddannelsesniveau. 7) Fluor i drikkevandet i ligger middel på et gennemsnit på 0,25 - dog med betydelig variation fra kommunens mange private og offentlige drikkevandsboringer. Fluorkoncentrationen i drikkevand har stor betydning for cariesforekomsten (DMF-S) med en klar sammenhæng mellem Fluorkonc. og størst negativ korrelation ved ppm F - på 0,35.

10 Ovenstående faktores indflydelse ses på materialet for tandsundheden, og det ses tydeligst på de yngre årgange, hvor tandsundheden er dårligere end sammenligningsgrundlaget. Men for Kommune er tandsundheden blandt de 15-årige børn i Kommune generelt bedre, end man skulle forvente på baggrund af Kommunes socioøkonomiske profil samt mængde af fluorid i drikkevand. De 15-årige børn i Kommune har således i gennemsnit 0,79 færre carierede tandflader end forventet. og Andelen af 15 årige børn, der ingen huller har (en DMF-S værdi =0) er i Kommune 13,7 procentpoint højere end forventet. Andelen af 15-årige børn med mange huller = flere end 6 (DMF-S>6) er 5,04 procentpoint lavere end forventet. Dette er et særdeles tilfredsstillende resultat og viser, at Tandplejens forebyggende og behandlende indsats har effekt, idet der sker en markant forbedring over årene, og således at når vi når til de 18 årige, der afslutter børne- og ungdomstandplejen, kan de udskrives til privat praksis med en bedre tandsundhed end sammenligningsgrundlaget. Materiale: Figur A Gennemsnitlig def-s og DMF-s Tabel 1 og 4, Smnl-gr., og Figur B Procentuel fordeling af cariesfrie, Smnl-gruppen, og Figur C - Procentuel fordeling efter DMF-s index, caries sum af alle flader mindre end eller lig 4 - Tabel 5. 12, 15 og 18 årige Figur D - Procentuel sammenligning af cariesfrie 12, 15 og 18 årige i Kommune Figur E - Cariesfrie i procent Tabel 3 og 6 Maj 2014 Susanne Byg, Overtandlæge