ENERGI OG KLIMA - OG LIDT KEMI HER OG DER. Mads P. Sulbaek Andersen Kemisk Institut, Københavns Universitet, mpsa@chem.ku.dk
|
|
- Rune Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 ENERGI OG KLIMA - OG LIDT KEMI HER OG DER Mads P. Sulbaek Andersen Kemisk Institut, Københavns Universitet, mpsa@chem.ku.dk
2 Inden vi går igang Hvem er jeg? Hvad laver vi hos os på KU? Hvordan gør vi det? Hvad bliver man når man har studeret der? 2 2
3 3 Hvem er jeg? (background and training) 1976, Født, gift og har 2 børn på hhv. 3 år og 11 måneder. 1994, Begyndte at læse kemi (og H. Design Studies) på SDU. 2001, Tager til Ford Motor Company via KU. 2002, Færdig som kandidat og læste videre (PhD) på KU , på Ford Motor Company, Michigan , på NASA Ames, California , på University of California , på Jet Propulsion Laboratory. 2013, Lektor på Kemisk Institut på KU. Ford Research & Advanced Engineering Dept. NASA of Jet Chemistry Propulsion Laboratory NASA Ames, Atmospheric Science Branch Dearborn Moffett University California Airfield -Institute of -Michigan California of Technology - Irvine
4 4 Hvad laver vi? Atmosfærekemisk forskning Undersøgelser af kemiske processer i laboratoriet, i felten og ved hjælp af modeller for at opnå en bedre forståelse af processer i atmosfæren og af atmosfærens sammensætning. Kan føre til en bedre kvantificering af miljøpåvirkninger
5 5 Hvordan? Atmospheric degradation of HFC-134a CF3CFH2 OH. H2O CF3CFH. CF3CFHOOH HO2 OH O2 NO2 CF3CFHO2 Decomp/h CF3CFHOONO2 h NO NO2 h FCO x h NO FO h x h aq FNO O 3 O2 CF3CFHO CF3COF aq HO2 HCOF h CF3COOH CF3C(O) CF3 O2 O2 CF3C(O)O2 CF3O2 NO NO2 CF3C(O)O NO NO2 NO CF3O CF3C(O)O2NO2 RH R FNO 2 CF3OH HF+C(O)F2
6 6 Hvad bliver man når man har studeret der? Ansættelse 2% 12% 6% 40% den private sektor offentlige institutioner 20% gymnasiet universiteter og andre læreanstalter 10% 10% udlandet andet/ukendt ledige
7 Disposition 1. Energi 1.Hvad bliver energien brugt til? 2.Hvor meget energi skal der bruges i fremtiden? 3.Hvor kommer energien fra? 4.Hvad koster energi (olie)? 2. Klimaændringer 1.Solen og jorden 2.Ændrer det globale klima sig? 3.Øges koncentrationen af drivhusgasser? 4.Fremtidigt klima? 3. Er det noget vi skal gøre noget ved? Plan A og B? 4. Konklusioner og diskussioner. 7
8 8 1. Hvad bliver energien brugt til? Energy lost in generation and transmission 27% 37% Industry: Agriculture, mining, manufacture, construction Commercial buildings: HVAC, lighting, water 5% 11% Residential buildings: HVAC, lighting and appliances 20% Transportation
9 1. Hvor meget energi skal vi bruge i fremtiden? IPCC : 12 TW 2030: 25 TW = 790 EJ 9
10 10 1.Energiforbrug per sektor 1 bnboe = 6.12 EJ 765 EJ 10
11 11 1. Hvor kommer energien fra nu og i fremtiden? Hvad er fossilt brændsel egentlig? 1 toe = 42 GJ Omdannet og lagret CO EJ Danmarks Nordsø olie og gas?
12 2. Hvilke miljøeffekter (5) har afbrænding af fossilt brændsel? 1. Dannelse af CO 2 (GHG) problem? 2. Dannelse af NO x problem? 3. Dannelse af små partikler problem? 4. Støj 5. Lugt 12
13 2. Drivhus-effekten Solens totale udstråling=e s =σt s4 4πR s 2 Jordens totale indstråling =F s =E s /4πd 2 = σt s4 R s2 /d 2 (W m -2 ) Jorden absorberer = F s πr E 2 (1-A) / 4πR E2 = F s (1-A)/4 Jorden udstråler = σt E4 = F s (1-A)/4 => T E = 254K = -19C!?!? 13
14 14 2. Drivhus effekten naturlig og menneskabt Natural greenhouse effect, recognized by Fourier in 1824, raises the average surface temperature by approx. 34 o C (from 19 o C to 15 o C). Powerful effect! Drivhuseffekten er et etableret faktum.
15 2. Drivhus effekten naturlig og menneskabt Hvordan kan balancen ændres? Sol/Jord Albedoen (partikler og skyer, vulkaner) Tilbagestrålingen: Drivhusgasser (GHG) Feedbacks? Is der smelter Vand Planter Opvarmning af oceanerne Hurtige og langsomme feedbacks Positive (forstærker) Negative (dæmper) 15
16 16 2. Ændrer klimaet sig? Hvad er Klima? 0.7 o C
17 1998 det varmeste år i sidste årtusind 1990s den varmeste dekade i sidste årtusind Red = termometre, blå = proxy data (træringe, koraller, iskerner, historiske data), grå = usikkerheder Sort = 40 år glidende gennemsnit 17
18 18 Klima og atmosfærekemi - Hvad skal vi tro på? a) Ændrer det globale klima sig? b) JA Og det har det altid gjort men. c) Øges koncentrationen af drivhusgasser? a) Er det kun CO 2 der betyder noget? d) Er der en menneskelig indflydelse på klimaet? e) Hvordan vil det fremtidige klima blive? f) Er det noget vi skal bekymre os om? a) Hvad skal/kan vi gøre? Plan A og plan B.
19 19 CO2 kurven (Keeling curve) Før 1957? Note: (i) seasonal variation, (ii) six month phase difference between hemispheres, (iii) amplitude largest in NH (more plants), (iv) consistent long term trend (increasing by 1-2 ppm yr-1), (v) SH values slightly (2-3 ppm) lower (most emissions in NH, approx 18 month interhemispheric mixing time).
20 20 20
21 21 Is tværsnit af den Grønlandske iskappe Accumulation zone 2,000 a 10,000 a Ablation zone 100,000 a
22 Temperatur, CO 2, CH 4, N 2 O tilbage i tiden D [ ] CH 4 [ppbv] I II III IV V VI VII VIII IX AGE [1000 years before 1950] CO 2 [ppmv] N 2 O [ppbv] From Thomas Blunier at Centre for Ice and Climate, University of Copenhagen 22
23 23 3. Øges drivhusgassernes koncentration? 23
24 Hvad er en drivhus-gas? 1. En gas der absorberer infrarød stråling 2. En gas der lever længe nok i atmosfæren 3. Der skal være en vis mængde for at der er en effect 4. CO 2, CH 4, halogenerede gasser (freoner), N 2 O, O 3 H 2 O? 24
25 25 CO 2 CH 4 N 2 O
26 26 Fossilt brændsel og klimaændringer 1. Ændrer det globale klima sig? JA Og det har det altid gjort men. 2. Øges koncentrationen af drivhusgasser? JA Er det kun CO 2 der betyder noget? NEJ 3. Er der en menneskelig indflydelse på klimaet? 4. Hvordan vil det fremtidige klima blive? 5. Er det noget vi skal bekymre os om? Hvad skal/kan vi gøre? Plan A og plan B.
27 Man kan regne ud hvad ændringen i strålingbalancen har været siden 1750 IPCC AR
28 Fossilt brændsel og klimaændringer Hvad ved vi helt sikkert? 1. Der er en naturlig drivhuseffekt som varmer jorden 33 o C. 2. Vi forstår klimavariationerne år tilbage i tiden. 3. Vi kender den menneskeskabte koncentrationsstigning af drivhus-gasser i atmosfæren. 4. Vi ved at virkningen af denne stigning er en ændring i strålingsbalancen W/m 2 (2013). Hvad ved vi ikke så sikkert? 1. Hvordan man kommer fra ændring i strålingsbalancen til ændring i klima (temperatur/nedbør mm )? ΔT = λ. ΔF 2. Aerosolers (partiklernes) virkning? 3. Den samlede effekt vi må bruge modeller 28
29 Globale Klima Modeller 29
30 Hvor gode er disse modeller? Kun naturlige variationer = Intern dynamik Alle modeller når samme konklusion: Det er kun muligt at modellere de observerede ændringer hvis menneskeskabte effekter inkluderes (drivhusgasser, partikler, ændringer i brug af landjorden). Alt inkluderet IPCC AR
31 31 Hvordan vil det fremtidige klima blive? Future Temperature Virkningerne vil kunne mærkes indenfor de næste ~10 år. Der vil kunne tjenes (og tabes) mange penge. 2013
32 Hvordan vil det fremtidige klima blive? DK Ikke jævnt fordelt Sandsynligvis meget forskelligt fra det vi kender idag 32
33 Hvordan vil det fremtidige klima blive? 33
34 34 Hvordan vil det fremtidige klima blive? Hvad skal vi gøre ved det? 34
35 Tipping Point Definitions 1. Tipping Level - Climate forcing (greenhouse gas amount) reaches a point such that no additional forcing is required for large climate change and impacts 2. Point of No Return - Climate system reaches a point with unstoppable irreversible climate impacts (irreversible on a practical time scale) Example: disintegration of large ice sheet 35 35
36 C 5 Recent emissions Hvordan 0 går det i forhold til IPCC scenarier? CO 2 Emissions (GtC y -1 ) Actual emissions: CDIAC Actual emissions: EIA 450ppm stabilisation 650ppm stabilisation A1FI A1B A1T A2 B1 B year constant growth rates to 2050 B1 1.1%, A1B 1.7%, A2 1.8% A1FI 2.4% Observed % Raupach et al. 2007, PNAS 36
37 Hvordan går det i forhold til IPCC scenarier? IPCC AR
38 38 Vi ved hvad vi skal gøre plan A? Kun bruge kul når vi kan opbevare CO 2 Gemme olie og gas til transport Tage CO 2 ud af atmosfæren ved landbrug mm Bruge så meget vedvarende energi som muligt Vind, sol, bølger, biomasse, (kernekraft) CCS = Carbon Capture and Storage Bruge energien så effektivt som muligt Vi skal lære at bruge den indkommende energi bedre Jorden bliver ramt af gange mere energi end vi bruger HVAD ER MÅLET?
39 Public confusion about the urgency of reductions in greenhouse gas emissions results from a basic misconception. 39
40 J. D. Sterman, Science 322, 532 (2008) 40
41 3.Hvad kræver plan A? Kræver stabile regeringer som er korrekt og fuldt teknisk informerede Uddannelse Gøre det mest kost-effektive først????? Erhvervslivet skal kende prisen på carbon Gennemsigtig simpel mekanisme også med hensyn til hvordan overskuddet skal bruges Der skal tages hensyn til udviklingslandene Universiteter og andre forskningsinstitutioner må forholde sig til vigtigheden af energiforskning 41
42 3.Gøre det mest udgifts-effektive først? McKinsey Curves Hvorfor gør vi det ikke? 42
43 43 Hvorfor reducerer vi ikke bare emissionerne? United Nations Framework Convention on Climate Change Aim is to stabilize greenhouse gas emissions ( ) at a level that would prevent dangerous anthropogenic interference with the climate system.
44 Hvorfor reducerer vi ikke bare emissionerne? Klima-truslen er diffus, kompleks, ubehagelig... F.eks. i forhold til konventionel luftforurening, O 3 Et par kolde år Økonomiske kriser Uforudsete udgifter (f.eks.: Irak, tsunamier.) Energi er nøglen til økonomisk aktivitet CO 2 tidsskalaen passer ikke med politiske tidsskaler Energiinfrastrukturer tager dekader at opbygge CO 2 s levetid i atmosfæren er år De kraftværker som planlægges nu - emitterer i 2050 Biler lever op til 20 år og bygninger over 100 år Politisk tidsskala: 4-6 år, nyheds-tidsskala: 1 dag Emissioner, økonomi og risikoopfattelser varierer meget globalt 44
45 45 3.Hvad er plan B for klimaændringer? Verden må gøre sit bedste for at stabilisere [GHG] Men sikre niveauer vil måske overskrides CO 2 kan skabe problemer i århundreder Plan B vil afhænge af virkningerne Adaption = tilpasning sker under alle omstændigheder Geo-engineering som en sidste udvej Albedo modifikation (på overfladen, i atmosfæren, i rummet) Fjernelse af CO 2 (biologisk )
46 46 3.Kunstige træer 46
47 47 3. Plan C Geo-engineering
48 48 4. Konklusioner Hvad bliver energien brugt til? 37% industri, 20% transport, 16% bygninger, 27% tab Hvor meget energi skal der bruges i fremtiden? Fordobling i 2050 Hvor kommer energien fra? Fossilt brændsel i lang tid endnu Hvad skal vi gøre ved CO 2 problemet? Man kan gøre mange ting plan A, B, og C Hvad koster energi (olie)? Det ved man aldrig men den bliver nok dyrere
49 Skulle det her være let? Hvorfor er miljø-kemi er vigtigt? Jorden blev dannet for ca. 4.5 milliarder år siden. Homo sapiens dukker op for ca. 200,000 år siden. Vi er den 8,000. generation af vores race. De første 7,600 generationer boede i huler. 8. generation siden mekanisk motorkraft afløste heste kræfter. 4. generation siden starten af masse-produktion af biler. 1. generation der kæmper med globale bæredygtigheds-problemer: Ozonlagets nedbrydning, global luft forurening, klima-forandringer
50 50 The stone age did not end for the lack of stone And the oil age will end long before we run out of oil Der vil være brug for masser af folk som ved noget om al den slags SLUT SPØRGSMÅL
51 51 kemiskinstitut
Fossilt brændsel og klimaændringer
Fossilt brændsel og klimaændringer Ole John Nielsen Kemisk Institut, Københavns Universitet ojn@kiku.dk www.cogci.dk 1 Fossilt brændsel og klimaændringer 1. Indledning 2. Ændrer det globale klima sig?
Læs mereDrivhusgasser Drivhuseffekt : Sandt eller falsk? Ole John Nielsen. Kemisk Institut, Københavns Universitet
Drivhusgasser Drivhuseffekt : Sandt eller falsk? Ole John Nielsen Kemisk Institut, Københavns Universitet ojn@kiku.dk www.cogci.dk 1 Drivhusgasser Drivhuseffekt: Sandt eller falsk? Ændrer det globale klima
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereHvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson
Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson Climate Change 2018 Global Average Temperature Anomaly, 1880-2017 Baseline is 1951-1980 NASA 2018 An Earth System Perspective Temperature
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereHYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen
HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereKlimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereGlobale Klimaændringer: Er det sandt eller falsk?
Globale Klimaændringer: Er det sandt eller falsk? God timing: Intergovernmental Panel on Climate Change ny IPCC rapport Ole John Nielsen Kemisk Institut, Københavns Universitet ojn@kiku.dk Christianshavns
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereEnergibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Læs mereForskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik
Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs merevores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereFremtidsbilleder i energisektoren
Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereProcuring sustainable refurbishment
SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereIDA National energiplan Elsystemer
IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereEnergi i fremtiden i et dansk perspektiv
Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereOZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereKLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!
KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereElbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi
Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereCop 21 - mere end varm luft?
Cop 21 - mere end varm luft? Jens Hesselbjerg Christensen DMI og NBI Yann Arthus-Bertrand / Altitude Jens Hesselbjerg Christensen Forskningsleder for regionalt klima på DMI Forskning og projekter: Forskningsleder,
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereNational supercomputing dag Muligheder og Udfordringer
National supercomputing dag Muligheder og Udfordringer Jeppe Olsen Institut for kemi Aarhus Universitet May 30, 2016 Jeppe Olsen (Kemi, AU) National supercomputing dag May 30, 2016 1 / 7 Supercomputer
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereEnergibesparelser i et økonomisk perspektiv
Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereBioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi
Læs mereIntelligent energi intelligente markedsmuligheder
1 Kasper Lindgaard Intelligent Energi energi 19. jun. 09 Intelligent energi intelligente markedsmuligheder DI Energibranchen Kasper Lindgaard kali@di.dk Strategy 2 Udfordring: Reducere emmissioner for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin April-Maj 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold NF Geografi C-niveau Michael
Læs mereBehovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København
Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.
Læs mereFlowmåling inden for energi og miljø
Flowmåling inden for energi og miljø - Udfordringer, muligheder og visioner Energiproduktion fra råvare til anvendelig energi Energieffektivisering i energidistribution og anvendelse Miljø/klima emissioner
Læs mereFuture Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem
Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereHar du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014
Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 OMSTILLING AF ENERGIFORSYNINGEN Danmark vil have energi uden kul olie gas og atomkraft 2 OMSTILLINGEN BEGYNDTE 1973 Omstilling ses
Læs mereHvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?
Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe
Læs mereKernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011
Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs merePladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Læs mereHaveaffaldsprojektet
Haveaffaldsprojektet Haveaffaldsaftalen (materialer + analyser + ÅKV indsats): Alessio Boldrin betalt af 3R forskerskolen: give status + fortælle hvad der skal ske Jacob Kragh Andersen har afsluttet sit
Læs mereNovo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD
Presentation title Novo Nordisk erfaringer med ErhvervsPhD Jørgen Dirach, MD, MBA, FFPM Director Corporate Research Affairs Novo Nordisk A/S jdi@novonordisk.com Novo Nordisk Your Protein Partner 6 May
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens danske energimarked
Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.
Læs merePadborg 13. December 2011
Hvad er Peak Oil? Og hvordan påvirker det os? Padborg 13. December 2011 Instituttet tt t for Fremtidsforsknin i Carsten Bec Baggrund Hvilke hovedtendenser og scenarier er mulige? Samfundsmæssige prioriteringer
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereEUDP Udviklingsplan for kraftvarme på fast biomasse
EUDP Udviklingsplan for kraftvarme på fast biomasse Seminar DI Bioenergi - København 15. juni 2010 Birgitte Holm Christensen Afdelingschef FORCE Technology - Biomasse & Affald 8. april 2010 Biomassekraftvarme
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereKlimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet
Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereExperiences of Region Zealand
Bioenergy promotion Experiences of Region Zealand Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde University Denmark Introduction Solrod / Solrød Experience of Solrod Municipality Topic: General background - Opportunities
Læs mereBrint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer
SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereCurrent Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, 13-15 may 2015
Current Trends and Approaches in Urban Hydrogeology, Bucharest, 13-15 may 2015 Gert Laursen, Hydrogeneralist The Municipality of Odense, Denmark Urbanisation, water abstraction and climate adaptation City
Læs mere