Energibalance og klimafølsomhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibalance og klimafølsomhed"

Transkript

1 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores planet er i høj grad bestemt af balancer mellem den energi, der tilføres fra sollyset, og den energi, som Jorden taber i form af infrarød stråling til verdensrummet, dvs. varmestråling. Satellitmålinger viser, at den solenergi, der stråler nedad mod Jorden, er ca. 342 Watt per kvadratmeter (=W/m 2 ). Dette tal er et gennemsnit for hele planeten, dag og nat samt hen over året. Det dækker derfor over store forskelle fra nul W/m 2 om natten, hvor satellitten er i Jordens skygge, til ca W/m 2 på de steder, hvor solen står i zenit. Ca. 31 % af den nedadgående solstråling reflekteres af atmosfærens skyer og partikler samt af selve jord/hav-overfladen. Man taler om en planetær albedo på 0,31. Den reflekterede stråling kan ses fra satellitter som opadgående synligt lys. Den har i sig selv ingen betydning for klimasystemet, men det har de 69 % Snedækkede overfl ader tilbagekaster store mængder sollys og virker derfor afkølende på klimaet. Foto: Peter Langen af solstrålingen, der er tilbage: Det er disse ca. 236 W/m 2, der opvarmer vores planet og dens atmosfære. Drivhuseffekten Jorden slipper af med den absorberede solenergi ved at udstråle infrarød stråling, såkaldt Planck-stråling. Det vides fra fysikken (Stefan- Boltzmanns lov), at den samlede energi, som udstråles af et såkaldt perfekt sort legeme (en udmærket approksimation i mange anvendelser), er proportional med legemets temperatur i fjerde potens. Jorden udstråler i gennemsnit over lang tid lige så meget energi, som den modtager i form af solstråling, altså ca. 236 W/m 2. Ved hjælp af Stefan-Boltzmanns lov kan man således lave en simpel energibalanceberegning af, hvad Jordens temperatur skal være for at der er balance mellem indkommende og udgående stråling (se boks). En sådan beregning giver en temperatur på 254 K (ca. -19 C),

2 16 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b K L I M A M A Energibalance og klimafølsomhed Stefan-Boltzmanns lov siger, at den samlede energi, som udstråles af et såkaldt perfekt sort legeme er proportional med legemets temperatur i fjerde potens: E = σt 4 Kilde: NASA Hvor E er energifl uxtætheden målt i W/m 2, σ er Stefan-Boltzmanns konstant (5, W/m 2 /K 4 ) og T er legemets absolutte temperatur målt i Kelvin. Ved at indsætte tallet 236 W/m 2 på venstre side i ligningen (dvs. den mængde energi, Jorden i gennemsnit udstråler over lang tid) får man, at Jorden burde have en temperatur på 254 K (ca. -19 C). Dette kaldes jordens effektive udstrålingstemperatur,. At den reelle temperatur er højere skyldes drivhuseffekten. Simpel beregning af klimaets følsomhed Som nævnt i teksten har man indført begrebet klimafølsomhed (λ) til at estimere, hvor stor ændringen i global middeltemperatur (ΔT S ) nær ved jordoverfl aden bliver som følge af en given energitilførsel, dvs. forcering (ΔF) f.eks. som følge af øget atmosfærisk CO 2 -indhold eller ændret solindstråling. Man har altså følgende relation: ΔT S λδf Satellitmålinger af den langbølgede udstråling fra Earth Radiation Budget Experiment. De subtropiske områder med meget tør luft og få skyer er karakteriseret ved meget høj udstråling, da udstrålingen kommer fra varme lag langt nede i atmosfæren. Langs ækvator, hvor der er mere fugtigt, opstigende luft og mange høje skyer, ses områder med meget lav udstråling, fordi en del af udstrålingen kommer fra høje kolde skytoppe. F. eks. er årsmiddeludstrålingen ved Indonesien omtrent den samme som over nord-norge. Skyer og vanddamp fl ytter altså udstrålingsniveauet op i koldere atmosfæriske lag, således at strålingen ikke direkte afspejler overfl adetemperaturen. Følsomheden, λ,siger altså hvor mange grader den globale temperatur nær ved jordoverfl aden vil stige, hvis der indtræffer en ændring i forceringen på 1 W/m 2. Den simpleste måde at estimere λ er at beregne den ΔT s -værdi, der skal til for, at den infrarøde udstråling til verdensrummet modsvarer en givet ΔF-værdi, altså: σ( + ΔT S ) 4 σ 4 = ΔF eller ΔT S = Hvis man fx indsætter en forcering ΔF på 1 W/m 2 fås ΔT s = 0,269 K og således en følsomhed på λ = ΔT S /ΔF = 0,269 K/(W/m 2 ). En λ-værdi på 0,269 er meget (for) lille, fordi vi ikke har medtaget betydningen af feedback-mekanismer. Højde IR-stråling Nyt udstrålingsniveau Udstrålingsniveau T S T S NY Temperatur Skematisk illustration af forøget drivhuseffekt. Udstrålingsniveauet har, når indkommende og udgående stråling er i balance, netop udstrålingstemperaturen,. Når man følger temperaturprofilet nedad, fås overfladetemperaturen, T S. Forøges mængden af drivhusgasser, således at atmosfæren bliver tykkere (set fra et infrarødt synspunkt fra en satellit), hæves udstrålingsniveauet, hvorved atmosfæren udstråler fra en koldere temperatur og dermed med en lavere intensitet. Systemet er nu ikke længere i balance, og det vil varme op, til det nye udstrålingsniveau når, og overfladeniveauet stiger derved til T S,NY. en størrelse, vi kalder jordens effektive udstrålingstemperatur,. Denne temperatur er ca. 34 C lavere end den målte gennemsnitstemperatur ved jordoverfladen, T S, der er ca C. Da den simple energibalanceberegning giver et så forkert bud på, hvad Jordens overfladetemperatur er, må der være en meget effektiv mekanisme, der ikke er medtaget, og som kan holde på varmen. Denne mekanisme er drivhuseffekten. Drivhuseffekten er således helt afgørende for, at den form for liv, vi kender i dag, kan eksistere på Jorden. Drivhuseffektens mekanisme Vores beregning af den effektive udstrålingstemperatur er et glimrende udgangspunkt for at forstå drivhuseffekten. En række af de gasser, der udgør vores atmosfære, f.eks. vanddamp, kuldioxid og metan, har sammen med skyerne den egenskab, at de er i stand til at absorbere noget af den opadgående infrarøde stråling, der udsendes fra den solopvarmede jord- og havoverflade. Når disse molekyler og skyerne skal af med den absorberede energi, udstråles den igen som Planckstråling i alle retninger, dvs. at halvdelen udsendes i retning mod jordoverfladen og den anden halvdel opad. Resultatet er, at set fra rummet, udsendes Jordens udstrålede energi generelt ikke fra overfladen men fra drivhusgasser og skyer oppe i atmosfæren. Da atmosfærens temperatur falder med højden, vil drivhusgasserne og skydråberne, der jo har samme temperatur som den omgivende luft, udstråle med en lavere temperatur end overfladens. Drivhuseffekten betyder således, at den stråling, Jord-atmosfære-systemet skal udsende for at balancere den indkommende solstråling, udsendes fra højere og koldere lag i atmosfæren, hvilket tillader jordoverfladen at være varmere, end den ellers ville have været. Gennemsnitligt er dette niveau netop det, hvor temperaturen er den effektive udstrålingstemperatur på 254 K (godt 5 km s højde). Derefter kan man regne nedad fra dette niveau med en temperaturstigning på ca. 6,5 gra-

3 17 der per km man bevæger sig nedad og bestemme, hvad temperaturen vil være ved overfladen. Hvis man forøger mængden af drivhusgasser i atmosfæren, vil niveauet, hvorfra udstrålingen effektivt finder sted, ligge højere, og udstrålingen vil således i en periode ske fra en lavere temperatur (se figur). Dette medfører, at mængden af udgående infrarød udstråling til verdensrummet mindskes, og systemet vil have et energioverskud, da den indkommende mængde ikke ændres. Dette giver en opvarmning, og på et tidspunkt vil opvarmningen være netop så stor, at temperaturen i udstrålingsniveauet igen har nået den effektive udstrålingstemperatur,. Hvis atmosfærens temperaturfald med højden er uændret, vil man ved overfladen, som nu ligger i en større afstand fra udstrålingsniveauet, komme frem til en forhøjet temperatur. Dette er den opvarmning, man efterhånden vil se ved overfladen som følge af en forøgelse af mængden af atmosfæriske drivhusgasser. 31 Reflekteret 100 solstråling Reflekteret ved jordoverfladen Reflekteret af skyer mv Absorberet ved jordoverfladen Kortbølget solstråling Absorberet af atmosfæren Et af de nyeste estimater af energistrømme i procent for hele planeten. 100% svarer til den gennemsnitlige indkomne solstråling på 342 W/m 2 hen over døgnet og hen over året ved toppen af Jordens atmosfære. 23 Termisk varmetransport Fordampning Udsendt af atmosfæren Infrarød udstråling Atmosfærisk tilbagestråling Infrarød udstråling Atmosfærisk vindue Grafi k: Geologisk Nyt Kuldioxids relativt store rolle De vigtigste drivhusgasser er vanddamp (H 2 O), kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), CFC-gasser (freongasser) og ozon (O 3 ). Det er ikke muligt på en entydig måde at rangordne bidraget til den totale drivhuseffekt fra de forskellige drivhusgasser og fra skyerne. I meget grove træk kan man dog sige, at forholdet mellem de tre vigtigste bidragydere til den naturlige drivhuseffekt, nemlig vanddamp, skyer og kuldioxid, er ca Det kan umiddelbart undre, at kuldioxid spiller så stor en relativ rolle, når man tager i betragtning, at denne gas forekommer i meget små mængder i forhold til vanddamp. Dette skyldes, at det enkelte vanddampmolekyle ikke er nær så effektivt som et kuldioxid-molekyle til at absorbere og udsende infrarød stråling. Foto: Lars Andersen Cirrusskyer (til venstre) virker ofte opvarmende på klimaet, fordi de giver et stort bidrag til drivhuseffekten og har lille albedo. Stratocumulus (til højre her set oppe fra) virker kraftigt afkølende på klimaet, fordi de kun giver et lille bidrag til drivhus effekten, men normalt har meget stor albedo (de er meget hvide set ovenfra). Kuldioxid absorberer primært infrarød stråling ved bølgelængder fra µm. Vanddamp absorberer mere jævnt men mindre effektivt over mange forskellige bølgelængder. I bølgelængdeområdet fra 8-12 µm absorberer og udsender drivhusgasserne generelt meget lidt stråling. Disse bølgelængder kaldes også det atmosfæriske vindue, fordi strålingen kan passere relativt uhindret igennem atmosfæren, dog ikke så frit som synligt lys kan. Skyerne absorberer og udsender infrarød stråling ved alle bølgelængder, altså også i det atmosfæriske vindue. En forøgelse af atmosfærens indhold af kuldioxid giver en lidt større forøgelse af drivhuseffekten i troperne end på høje breddegrader. Klimafølsomhed En opvarmning som følge af en stigning af drivhusgaskoncentrationen (eller en anden ændring af klimaets parametre) beskrives ved hjælp af et tal, man kalder klimafølsomheden. Følsomheden fortæller hvor mange grader den globale temperatur nær ved jordoverfladen vil stige, hvis der indtræffer en ændring i energitilførslen på Foto: NASA

4 18 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b K L I M A M A CO 2 (ppmv) D is ( o /oo) CH 4 (ppbv) Varmt Koldt Data fra to antarktiske iskerneboringer. Den øverste og nederste kurve viser henholdsvis kuldioxid- og metankoncentrationen tilbage i tiden (til år før nu). Den mellemste kurve viser δ-deuterium, der er et indirekte mål for temperaturen. De tre størrelser svinger stort set i takt temperaturen har det med at stige (eller falde) først, hvorefter drivhusgasserne følger med og derved forstærker temperaturændringen. Feedbackmekanismer i klimasystemet Vostok (sort) og Dome C (blå) data Dome C data Vostok (sort) og Dome C (blå) data Alder i tusinde år f.kr. Klimaet er et tæt koblet system med en lang række af komponenter, som temperaturer, vinde, vanddamp, skyer, is, sne, oceaner, vegetation og meget andet. Hvis temperaturen ændres, vil det medføre ændringer i de andre komponenter, som igen kan afstedkomme yderligere temperaturændringer. På denne måde er banen kridtet op for et væld af indbyrdes vekselvirkende feedbacks. Nogle eksempler er: Is-sne Opvarmning vil med føre en reduktion (ved smeltning) af snedækket over kontinenterne og havisdækket over oceanerne. Dette medfører mindre tilbagekastning af sollys til verdens rummet og dermed yderligere opvarmning og forøget afsmeltning af sne og is. Is-sne feedbacken er altså positiv. Skyer Den samlede effekt fra alle skyer på Jorden er i gennemsnit afkølende ( 20 W/m 2 ), fordi de på trods af deres opvarmende bidrag til drivhuseffekten har en endnu større afkølende albedo-effekt. Skyer er meget forskellige og forekommer i forskellige højder i atmosfæren. Derfor kan der være tale om både ne gative og positive feedbacks fra skyer afhængig af højde og type. Den sam lede feedback fra skyer er usikker og kræver fort sat udforskning. Vanddamp Når temperaturen stiger, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, næsten 7 % for hver grads temperaturstigning. Dette forstærker drivhuseffekten, og giver yderligere opvarmning, altså en positiv feedback. Temperatur-profil Typisk ændrer temperaturen i udstrålingsniveauet sig mere end ved overfladen, og udstrålingen vil således hurtigere blive tilpasset forceringen. På denne måde vil man ved overfl aden opleve en mindre forandring. Dette er en negativ feedback Varmetransporter Transporter af energi i atmosfæren og oceanet kan ændre sig i et ændret klima, og dette kan virke som en feedback. Vegetation Fordelingen af plantetyper og -mængde kan ændre sig, og dette vil have indfl ydelse på al bedoen. Udvekslingen af vanddamp mellem overfl aden og atmosfæren vil typisk også påvirkes af vegetationen. Begge effekter giver ophav til feedbacks. CO2-feedback Vi har hidtil omtalt CO 2 som en forcerende faktor i systemet, men på længere tidsskala indgår CO 2 faktisk også i feedbacksystemet. F.eks. mindskes opløseligheden af CO 2 i havvand i et varmere klima, og havet vil således medvirke til at forstærke CO 2 -forceringen. Yderligere er en række biologiske processer i såvel havet som på land temperaturafhængige. Disse feedbacks kan starte på to forskellige måder: 1) Istidssvingninger menes f.eks. at starte med en astronomisk forcering, der ændrer temperaturen, som så igen ændrer CO 2 -koncentrationen. Denne forstærker så yderligere temperatursignalet. 2) En menneskeskabt CO 2 -udledning kan få temperaturen til at stige, og dette virker så tilbage på CO 2 -koncentrationen. Kilde: Geologisk Nyt og 1 W/m 2. En sådan ændring i energitilførsel kan skyldes en pludselig forøgelse af CO 2 - koncentrationen eller andre drivhusgasser i atmosfæren eller en ændret udstråling fra Solen. Begrebet klimafølsomhed er indført for at kunne sammenholde de temperaturstigninger, der indtræffer for forskellige typer af klimapåvirkninger. Det viser sig nemlig, at når bare man kender talværdien for ændringen i energitilførsel (hvilket kaldes forceringen), vil temperaturændringen i første approksimation være uafhængig af årsagen til ændringen i energitilførsel. Klimafølsomheden er måske den vigtigste af alle klimaparametre, men den er desværre kun dårligt kendt. En grov måde at estimere klimafølsomheden på er at beregne den temperaturstigning, der skal til for, at den infrarøde udstråling til verdensrummet modsvarer en bestemt ændring i energitilførslen. Her viser simple beregninger, at en ændring i energitilførslen på 1 W/m 2 giver en følsomhed på 0,269 K/(W/m 2 )(se boks). Dette simple estimat giver en alt for lille klimafølsomhed. I virkelighedens verden er der nemlig en række såkaldte feedbacks eller tilbagekoblingsmekanismer, hvorved en temperaturændring giver anledning til en ændring i en anden parameter, som f.eks. atmosfærens vanddampindhold, som ændrer energibalancen og derved giver en ekstra temperaturændring. Feedbacks, der forstærker en opvarmning eller afkøling kaldes positive, og de, der dæmper opvarmningen eller afkølingen, kaldes negative. Feedbackmekanismer Vanddamp er en drivhusgas og et forøget vanddampindhold i atmosfæren styrker drivhuseffekten. Vanddamp højt oppe i troposfæren giver en særlig stærk drivhuseffekt, da det her er meget koldere end ved overfladen. Da en varm atmosfære kan indeholde mere vanddamp end en kold atmosfære, kan en opvarmning forøge vanddampindholdet, forstærke drivhusef-

5 19 fekten, og derved atter forøge opvarmningen. Vanddampfeedbacken er således positiv. I alle beregninger over fremtidens klima (i såkaldte klimamodeller) medtages denne effekt af tiltagende vanddamp gennem de fysiske processer, der netop sammenkæder temperaturen med luftens evne til at indeholde vanddamp. Klimafølsomheden påvirkes således af den samlede effekt af feedbackmekanismerne. Til at bestemme den mere præcist end ved en simpel udregning uden feedbacks benytter man detaljerede klimamodeller, der fysisk repræsenterer strømninger, stråling og termodynamik i atmosfæren, oceanet og på landjorden. Observationer af klimaudviklingen gennem de seneste ca. 150 år og rekonstruktioner af klimaændringer på længere tidsskalaer (f.eks. istider) benyttes også til at bestemme følsomheden. Ved disse metoder kommer man frem til en værdi på omtrent 0,75 K/(W/m 2 ), og feedbacks giver altså mere end en fordobling af følsomheden i forhold til den uden feedbacks. Det er vigtigt at bemærke, at der er væsentlige forskellige imellem beregninger af følsomheden. Yderpunkterne i estimaterne går fra omkring 0,5 til mere end 2. Når man beregner temperaturændringen som følge af f.eks. en ændring i atmosfærens CO 2 - indhold, er det naturligvis forbundet med en vis usikkerhed. Hovedbidraget til denne usikkerhed hidrører dog fra følsomheden frem for forceringen. Det skyldes, at forceringen er rimelig velbestemt (f.eks. betyder en fordobling af CO 2 i atmosfæren en øget energitilførsel på 3,7 W/m 2 ), mens de forskellige modeller og de forskellige datametoder giver større spredning i buddet på følsomheden. Årsagen til denne spredning er, at klimasystemets feedbacks, som nævnt, giver en kraftig forøgelse af følsomheden, og styrken af disse feedbacks varierer fra model til model. Dette betyder, at uanset hvad der driver og har drevet klimaændringer det være sig drivhusgasser, vulkanisme eller astronomiske effekter så ligger beregningerne under for nøjagtig de samme usikkerheder på grund af følsomheden. Denne usikkerhed vil forstærkes på grund af usikkerheden i forceringen, og her er drivhuseffekten den bedst forståede og kortlagte mekanisme. Det skal bemærkes at det geografiske mønster i klimaændringerne ikke følger det geografiske mønster i klimapåvirkning, dvs. forcering. Klimaets interne dynamik og lokale feedbackmekanismer medfører, at temperaturstigningerne som følge af f.eks. tiltagende atmosfærisk kuldioxidkoncentration bliver størst i de polare egne, selvom forceringen i dette tilfælde faktisk er lidt større i troperne. Om forfatterne: Eigil Kaas er professor i meteorologi ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Peter Lang Langen er Carlsberg-forskningsstipendiat ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. CAND. SCIENT ER FÅ FLERE FORDELE? JA! Se hvordan på IDA er med mere end medlemmer landets største interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Flere og fl ere cand.scient.er har allerede opdaget, at de er bedst stillet i IDA. Udover økonomiske fordele som landets formentlig billigste og bedst dækkende forsikringer, får du som medlem adgang til mere end 700 arrangementer årligt, deltagelse i fagtekniske selskaber og meget mere. Brug 5 minutter på og læs om alle fordelene. Velkommen som cand.scient. i IDA.

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning

Global opvarmning. - feedbacks og polar forstærkning Global opvarmning - feedbacks og polar forstærkning Morgenstemning i Laptev-havet, september 2005. Bemærk den skarpe farvekontrast mellem is og hav. Sprækkerne i isen, smeltevandet oven på isen og det

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen

DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen 156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Om klimamodeller og satellitma linger

Om klimamodeller og satellitma linger Om klimamodeller og satellitma linger Af Jens Ulrik Andersen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I diskussionen om den menneskeskabte globale opvarmning spiller klimamodeller en central

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Drilske kulderekorder

Drilske kulderekorder 8 KLIMATLGI Drilske kulderekorder Den offi cielle kulderekord på Jorden er -89,2 grader målt i det antarktiske højland i 1983. Men er det i virkeligheden kulderekorden? g hvorfor er det svært at måle den

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Global opvarmning et hedt emne

Global opvarmning et hedt emne Global opvarmning et hedt emne Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Line Skar 230924 Joachim Kreutzfeldt 220212 Dato: 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium 2006 SKRIFTLIG

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer

Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Øvelse 3: Stråling og solskinstimer Mere end 99,9% af den energi, der bruges på jorden, stammer fra Solen. Den samlede energimængde, som udsendes (emitteres) fra Solen er på 3.865x10 26 W. På vejen gennem

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi

Christian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

KLIMATOLOGI NATURGEOGRAFI INDHOLDSFORTEGNELSE: af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDLEDNING :... 2

KLIMATOLOGI NATURGEOGRAFI INDHOLDSFORTEGNELSE: af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDLEDNING :... 2 Side 1 af 29 NATURGEOGRAFI af Otto Leholt ver.3.1 marts 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING :... 2 ATMOSFÆREN... 2 JORDEN I SOLSYSTEMET... 2 INDSTRÅLINGEN... 3 TRUSLEN FRA RUMMET... 5 ATMOSFÆRENS HISTORIE...

Læs mere

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Solen på slingrekurs

Solen på slingrekurs 8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det

Læs mere

Bæredygtig udvikling. Sussanne Blegaa Niels Hartling Henry Nørgaard

Bæredygtig udvikling. Sussanne Blegaa Niels Hartling Henry Nørgaard Bæredygtig udvikling af Sussanne Blegaa Niels Hartling Henry Nørgaard 1 Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Forord BÆREDYGTIG UDVIKLING Agenda 21 Indikatorer FODSPOR Det økologiske fodspor Dit eget

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Formel oversigt, samt notater til Klimafysik. Andreas Nikolaj Pedersen 16. juni 2013

Formel oversigt, samt notater til Klimafysik. Andreas Nikolaj Pedersen 16. juni 2013 Formel oversigt, samt notater til Klimafysik Andreas Nikolaj Pedersen 16. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1 Solar radiation, The energy budget and Blackbody radiation. 3 1.1 The Radiation laws........................

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg

Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Konsensuskonference om trafik og kørselsafgifter Den 30., 31. marts og 2. april 2001 Landstingssalen på Christiansborg Eksperternes skriftlige indlæg Indhold Borgerpanelets spørgsmål... 3 1. Baggrund hvorfor

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Ordliste til Undervisningsforløb CO2:

Ordliste til Undervisningsforløb CO2: Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Drivhuseffekt. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/3 2006. /Valle

Drivhuseffekt. Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/3 2006. /Valle Kompendie om forskellige forhold vedrørende drivhuseffekt. Senest redigeret 21/3 2006 /Valle Skal laves som flere grupper eller overskrifter CO2 indholdet i atmosfæren Jordens gennemsnitstemperatur Vandstands-stigning

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-007: Drivhusgasser og husdyrproduktion Fag: Naturgeografi B/C, kemi A/B Udarbejdet af: Anders Teglgaard Kjær, Morsø Gymnasium og Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, dec. 007 Spørgsmål

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere