Plejecenter Knud Lavard Centret

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Social- og sundhed Plejecenter Knud Lavard Centret Uanmeldt helhedstilsyn August

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagerst i rapporten findes en kort beskrivelse af tilsynets indhold, formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets anbefalinger OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Organisatoriske rammer og opfølgning fra sidst De fysiske rammer og teknologiske forhold på plejecentret Personlig pleje og praktisk hjælp Mad og måltider Retssikkerhed og medindflydelse på plejecentret Miljø i hverdagen Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde Rehabilitering FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO BILAG HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER. 22 2

4 1 VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering Det overordnede indtryk af Knud Lavard Centret er, at der er tale om et plejecenter med gode og tilfredsstillende forhold. Tilsynet vurderer, at Knud Lavard Centret arbejder med afsæt i den rehabiliterende tilgang. Ledelsen har igangsat en proces, som løbende følges op både på ugentlige afdelingsmøder og på fælles personalemøder. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fint fokus på at inddrage beboernes ressourcer for herigennem at højne beboernes livskvalitet. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne i endnu højere grad kan lære og drage nytte af hinandens erfaringer og viden, både på tværs af afdelinger, men også faggrupperne indbyrdes. Det er tilsynets vurdering, at beboerne tilbydes relevante aktivitetstilbud i hverdagen. Medarbejderne har fokus på at skabe socialt samvær og hyggelig stemning for beboerne i afdelingerne og sikre fællesskab og socialt samvær på fællesarealer. Tilsynet vurderer samtidig, at aktiviteter og aktivitetsniveauet varierer fra afdeling til afdeling. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne har svært ved at prioritere i deres opgaver og finde den fornødne tid. En erfaringsudveksling på tværs kunne bidrage til at inspirere medarbejderne og åbne op for nye udviklingstiltag, eksempelvis større fællesskab blandt beboeren på tværs af afdelinger. Beboerne modtager den pleje og omsorg de har behov for. Medarbejderne tager udgangspunkt i beboernes vaner, ønsker og behov og har fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Medarbejderne er fagligt kompetente og kan redegøre for, hvorledes den personlige pleje og hjælpen til praktisk støtte tilrettelægges og udføres hos den enkelte beboer. Det er tilsynets vurdering, at beboerne hygger sig i forbindelse med maden og måltidet. Der hersker en god stemning og et afslappet miljø, og medarbejderne har fokus på at skabe trivsel og dialog omkring måltidet. Det er tilsynets vurdering, at dokumentationen indeholder dækkende beskrivelser og handlevejledende indsatser i forhold til plejen og omsorgen for den enkelte beboer. Tilsynet bemærker positivt, at dokumentationen tager afsæt i beboerens ressourcer. Det er samtidig tilsynets vurdering, at dokumentationen mangler beskrivelser af beboernes psykiske og mentale tilstands, hjælp i forbindelse med badet samt hvilke aktiviteter beboeren deltager i. Tilsynet vurderer ligeledes, at der for en række fokusområder mangler en opfølgning og evaluering. Det er tilsynets vurdering, at beboeren har medindflydelse på tilrettelæggelse af den personlige pleje og omsorg. Tilsynet vurderer, at Knud Lavard Centret med fordel kunne følge op på kontaktpersonsordningen, således at beboeren var bekendt med deres kontaktperson. Tilsynet vurderer, at beboerne føler sig trygge og trives på Knud Lavard Centeret og kommunikationen mellem beboere og medarbejdere er generelt respektfuld. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der er forskellige kommunikationsformer (kulturer), som bidrager til at præge stemningen på afdelingen. Tilsynets er derfor af den opfattelse, at medarbejderne i endnu højere grad bør overveje, hvordan deres måde at kommunikere på også medarbejderne indbyrdes, påvirker beboerne. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne er fagligt kompetente og har fokus på læring og udvikling af kompetencer, herunder det tværfaglige samarbejde med fysio- og ergoterapeut. 3

5 Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer på plejecentret er tilfredsstillende og svarer til målgruppen. Plejecentret fremtræder med en hyggelig indretning, der indbyder til socialt samvær. Rengøringsstandarden på plejecentret er tilfredsstillende. Tilsynet giver anledning til en række anbefalinger. Disse fremgår af afsnit 1.2. BDO s vurdering er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. Data vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 Tilsynets anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at plejecentret fortsat underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af daglige rytmer og vaner, således at den også indeholder beskrivelser af beboernes ressourcer i forhold til den psykiske tilstand, brusebad og aktiviteter. Tilsynet anbefaler, at Knud Lavard Centret drøfter, hvordan de i endnu højere grad kan skabe læring, vidensdeling og faglig udvikling på tværs af afdelinger og faggrupper gennem inspiration og erfaringsudveksling. Tilsynet anbefaler, at de enkelte afdelinger drøfter, hvordan der kan bringes nye aktiviteter ind som stimulerer alle sanser, eksempelvis baggrundmusik, fysiske træningsaktiviteter ect. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne i de enkelte afdelinger drøfter kontaktpersonens rolle og funktion og sikrer, at alle beboere tildeles en kontaktperson. 4

6 2 OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted Leder Henrik Mortensen Antal boliger 94 plejeboliger, 10 akut- og midlertidige stuer og 40 ældreboliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 11. august 2014 kl Tilsynsforløb og deltagerkreds Tilsynet blev indledt med deltagelse af Bo Petersen, souschef og sygeplejerske. Tilsynet talte afslutningsvis med Leder Henrik Mortensen, idet han ikke var til stede ved tilsynets ankomst. Tilsynsførende orienterede kort om tilsynsforløbet. Der blev udvalgt 3 beboere, som gav deres accept til, at tilsynsførende måtte gennemgå deres personlige data. Tilsynet gennemførte et interview med 3 medarbejdere og et interview med 3 beboere. Desuden foretog tilsynet rundgang på plejecentret, hvor de tilsynsførende kontaktede medarbejdere og beboere, som de mødte på fællesarealer og i beboernes boliger. Indholdet af interviewene fremgår af nedenstående. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til Souschef og Plejecenterlederen. Tilsynsførende Manager Margit Kure, Sygeplejerske, MHM Chefkonsulent Heidi Pors, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut. 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Organisatoriske rammer og opfølgning fra sidst Data Anbefalinger ved det kommunale tilsyn 2013: 1. Tilsynet anbefaler, at plejecentret underviser, vejleder og oplærer medarbejderne i udarbejdelse af daglige rytmer og vaner, således at det sikres, at beboernes behov for pleje og omsorg fremstår handlevejledende beskrevet og inddragelsen af deres ressourcer dokumenteres i alle journaler. Som forberedelse til ovenstående indsats anbefales det, at den sundhedsfaglige vejledning opkvalificeres, således at denne indeholder en vejledning til udarbejdelse af Daglige rytmer og vaner. 2. Tilsynet anbefaler, at dokumentationen i omsorgssystemet ajourføres i forhold til at sikre overensstemmelse mellem helhedsvurderinger, fokusområder og daglige rytmer og vaner. 3. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Knud Lavard Centret i højere grad fokuserer på anvendelse og medinddragelse af beboernes ressourcer i den daglige pleje og omsorg samt i forhold til praktiske gøremål. Tilsynet vurderer, at beboerne med fordel blandt andet kunne medinddrages og delagtiggøres i de opgaver, som servicemedarbejderne varetager. 4. Tilsynet anbefaler, at plejecentret Knud Lavard Centret igangsætter initiativer, der i højere grad skal sikre trivsel og fællesskab omkring måltidet. I forbindelse med evt. drøftelse af initiativer i forhold til måltidet kan indgå overvejelser om beboernes mulighed for at indgå i fællesskabet omkring måltidet med andre beboere, servicemedarbejdere eller frivillige. Yderligere kan medarbejdernes rolle som aktivt deltagende, enten i rollen som værter eller som støtte i beboernes eget værtskab, med fordel drøftes 5. Tilsynet anbefaler, at der igangsættes en drøftelse af medarbejdernes rolle i forhold til at sikre inddragelse af beboerne i fællesskabet på fællesarealerne. Opfølgning på tilsyn Leder oplyser, at der har været arbejdet med målrettet på at sætte fokus og inddrage beboerens ressourcer i hverdagen. Leder oplyser, at der i den forbindelse er tildelt og opnormeret med 60 aktivitetstimer målrettet den enkelte beboer. Der har samtidig været fokus på at højne kvaliteten af i dokumentationen. Målet er, at kontaktperson får bekrevet beboerens pleje- og omsorgsbehov for hele døgnet med afsæt i beboernes ressourcer. Der er i dag ansat 8 sygeplejersker og ca. 40 social- og sundhedsassistenter i en erkendelse af, at beboernes kompleksitet er stigende og behovet for sundhedsfaglige kompetencer øget. Leder oplyser, at der har været drøftelser i medarbejdergruppen omkring måltidet, herunder hvordan det skal forløbe, medarbejdernes tilstedeværelse samt deres rolle. For at skabe en mere aktiv hverdag er kostbudgettet lagt ud i de enkelte afdelingerne, og der er indkøbt røremaskiner til alle afdelinger. Dette giver afdelingerne mulighed for mere fleksibilitet i forhold til at tilberede flere menuer 6

8 på egen hånd samt bage. Glad mad kan ligeledes tilbyde at tilberede maden ude i de enkelte afdelinger, således at beboerne har mulighed for at være mere deltagende, men også opleve duften af maden. Tilsynets vurdering Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 De fysiske rammer og teknologiske forhold på plejecentret Data Tilsynet observerer, at de fysiske rammer og indretningen er afstemt efter målgruppen. Tilsynet får oplyst, at den varme sommer har betydet, at plejecentret i stor udstrækning har benyttet deres lukkede gårdhave, have og i det hele taget udearealer. I den lukkede have står en udendørsgrill og medarbejder fortæller, at de i deres afdeling meget ofte har siddet ude og grille og spist aftensmad. Der er tilknyttet en havemand, som vedligeholder udearealer og adspurgt fortæller beboer, at de har mulighed for at deltage i havearbejdet, hvis de ønsker det. Beboeren har dog aldrig selv været interesseret i havearbejde og har ikke lyst til at hjælpe til. Tilsynet oplever, at der generelt er meget stille rundt i afdelingerne. Tilsynet observerer i flere afdelinger, at der er ophængt oversigt over afdelingens og plejecentrets aktiviteter. Eksempelvis afvikles der i 2 afdelinger i fællesskab gymnastik hver 14 dag og bankospil en gang om uge. I en afdeling observerer tilsynet en frivillig og en medarbejder, som sidder sammen med 3 beboere og spiller kort og tilsynet får oplyst, at der bliver spillet kort flere gange om ugen. Tilsynet får ligeledes oplyst, at der dagen efter er arrangeret tøjsalg i kantinen, hvor den frivillige også kommer og hjælper beboerne med at købe tøj. På en anden afdeling kommer der ugentlig 2 repræsentanter fra ældresagen, som laver gymnastik med beboerne hver 14 dag i vinterhalvåret. Knud Lavard Centret tilbyder ligeledes en række fælles aktiviteter, som beskrives og uddeles i folder til beboerne for en måned af gangen. Plejecentret har en sofacykel, således at beboerne kan få tilbud om en cykeltur. I en afdeling observerer tilsynet, at der står en træningscykel. Tilsynet får oplyst, at Centrets beboere ikke har yderligere adgang til træningsredskaber. Knud Lavard Centeret har en bus til rådighed, som også kan udlånes til de pårørende. Bussen anvendes til at køre en tur ud i det blå og medarbejder oplyser, at det giver mulighed for at tage nogle beboere med ud at handle. Medarbejderne ville gerne have mere tid til aktiviteter, men de oplever, at beboerne er komplekse med et stort behov for omfattende hjælp, hvorfor der går meget tid med personlig pleje. 7

9 Medarbejder kunne ønske, at der var flere frivillige, som kunne sidde sammen med beboerne i hverdagen og eksempelvis synge, quizze eller højtlæse fra avis eller bøger. I en afdeling fortæller medarbejder, at beboerne til deres fødselsdag får en lille gave fra beboere og personale. Der synges, hejses flag og serveres lagkage. I de enkelte afdelinger bliver der indimellem bagt, hvilket beboerne er rigtig glade for. En beboer fortæller, at hun enkelte gange er på besøg i en anden afdeling og fortæller, at enkelte beboere besøger hinanden. Medarbejdere og beboere holder sig overvejende i egen afdeling, men afdelingerne har parvis lidt samarbejde omkring aktiviteter. De fortæller, at der har været afholdt en sommerfest, som skal gentages med sensommerfest. Når der er fest i cafeen, er medarbejderne opmærksomme på at blande beboerne fra de enkelte afdelinger for at give dem mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende. Tilsynet taler med flere beboere, som alle giver udtryk for, at de er glade for at bo på Knud Lavard Centret. En beboer som bor på 1 sal fortæller, at det har været ekstremt varmt i deres afdeling og i selve boligen. Medarbejder understøtter, at det har været varmere i deres afdeling sammenlignet med de øvrige overvejende på grund af de store vinduer. Beboerne deltager i fællesaktiviteter efter ønske. En beboer går på eget initiativ nogle ture rundt i området, men oplever at der i hverdagen kan være meget stille i afdelingen. Der forefindes sangbøger i afdelingen, men beboeren oplever at de bruges sjældent. Alle adspurgte beboere tilkendegiver, at de er tilfredse med rengøringsstandarden både i egen bolig, men også ude i fællesrummet. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at beboerne tilbydes relevante aktivitetstilbud i hverdagen. Medarbejderne har fokus på og vil gerne skabe socialt samvær og hyggelig stemning for beboerne i deres respektive afdelinger. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne kan have svært ved at prioritere og finde den fornødne tid. Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer på plejecentret er tilfredsstillende og svarer til målgruppen. Plejecentret fremtræder med en hyggelig indretning, der indbyder til socialt samvær. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der er tidsrum på dagen, hvor der er meget stille. Rengøringsstandarden på plejecentret er tilfredsstillende. 3.3 Personlig pleje og praktisk hjælp Data På Knud Lavard Centret arbejdes der målrettet ud fra kommunens værdier og tilsynet får oplyst, at der ofte tages afsæt i disse, når de drøfter beboernes problemstillinger. Derudover arbejder plejecentret ikke målrettet ud fra et nærmere defineret teoretisk fundament. 8

10 Beboerne får den pleje og omsorg, som de har behov for og tilsynet observere, at beboerne er velplejede og velsoignerede. Tilsynet bemærker, at medarbejderne generelt tager udgangspunkt i beboernes særlige behov, vaner og ønsker og arbejder ud fra en anerkendende tilgang. Eksempelvis observerer tilsynet en beboer, som får hjælp fra sin kørestol over i lænestol. Medarbejderen understøtter, motiverer og guider beboeren, således at beboeren gør mest muligt selv. Medarbejderen giver beboeren fjernebetjeningen til lænestolen, således at beboeren selv kan betjene denne og bestemme sin position. Beboeren fortæller, at han dagligt går fra seng til badeværelset med det formål at holde sig i gang. Alle adspurgte beboere fortæller, at de modtager den hjælp, som de har behov for, og at personalet er venlige og imødekommende. En beboer fortæller, at han ind imellem må vente længe på at få hjælp i forbindelse med toiletbesøg. Beboer beskriver tidsrummet mellem 15 min. og op til en time. Samme beboer bliver kun tilbudt barbering hver anden dag, hvilket han er ked af. Ligeledes ønsker beboeren at blive vejet hver 3 uge, imod hver 3 mdr. Beboer ville gerne snakke med sin kontaktperson, men oplever at denne sjældent er til stede, hvorfor han gerne ville have en ny, som han kunne drøfte ovenstående med. Medarbejderne er fagligt kompetente i forhold til udførelsen af den personlige pleje og omsorg og kan fagligt redegøre for, hvorledes beboernes egne ressourcer inddrages i den personlige pleje og praktiske støtte. Eksempelvis medinddrages beboerne i forhold til den praktiske støtte i opgaver såsom borddækning og afrydning i forbindelse med måltiderne. Medarbejderne kan fagligt redegøre for beboernes særlige behov, ønsker og vaner og inddrager disse i den daglige pleje og omsorg. Eksempelvis fortæller en medarbejder, at når der er en ledig time arrangeres der en tur til Rema, og man ser stort på vasketøj og andre opgaver. Medarbejderne oplever, at en del af deres beboere er meget direkte i deres sprog. Det betyder, at de indimellem er nødt til at indgå i konflikter mellem beboerne og forsøge at aflede, når der opstår diskussioner og ubalancer mellem beboerne. Medarbejderne betragter det som en naturlig opgave at være hjælpsomme for herigennem at styrke beboernes samvær og fællesskab. Medarbejderne oplever, at komplekse beboere ofte har behov for at lukke af for hinandens samvær og ikke magter det sociale, hvilket medarbejderne respektere. Det kan eksempelvis vise sig ved, at beboerne foretrækker at opholde sig og spise i egen bolig. I forhold til den sundhedsfremmende og forebyggende indsats kan medarbejderne redegøre for den faglige indsats relateret hertil. Eksempelvis oplyser medarbejdere, hvorledes der arbejdes målrettet i forhold til forebyggelse af væskemangel, hudproblemer, og vægttab. En medarbejder fortæller, at det er vigtigt, at de giver sig tid til at løse opgaverne. Medarbejderen oplever, at der er blevet mindre tid til at rulle hår op på damerne og barbere mændene. Eksempel ved medarbejderen, at der er en beboer, som ikke bliver barberet i weekend, hvilket han meget ked af. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at beboerne får den pleje og omsorg, som de har behov for. Tilsynet vurderer, at der generelt arbejdes ud fra kommunens overordnede værdier. Tilsynet bemærker, at der kan være forskellige holdninger til, hvilken pleje og omsorg, der skal prioriteres til den enkelte beboer. 9

11 Medarbejderne tager i den daglige pleje og omsorg udgangspunkt i beboernes vaner, ønsker og behov og har fokus på den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Medarbejderne er fagligt kompetente og kan redegøre for, hvorledes den personlige pleje og hjælpen til praktisk støtte tilrettelægges og udføres hos den enkelte beboer. 3.4 Mad og måltider Data På Knud Lavard Centret er det beboernes eget valg, hvorvidt de ønsker at indtage måltidet i egen bolig eller i et fællesskab med de øvrige beboere. Tilsynet bemærker, at de fleste beboere vælger at indtage deres måltider i fællesskab med de øvrige beboere. Morgenmaden serveres fleksibelt over et par timer. Tilsynet observerer, at beboerne er fordelt ved to til flere borde i afdelingerne. Til morgenmåltidet og frokosten er der medarbejdere omkring beboerne. Tilsynet observerer i en afdeling, at der sidder beboere og spiser morgenmad alene. Beboerne er tavse, men begynder at snakke når medarbejderen kommer forbi og starter en dialog. En beboer rejser sig og bærer selv sin bakke over i køkkenet efter hun har spist sin morgenmad. Der er generelt en hyggelig stemning omkring måltiderne og tilsynet bemærker positivt, at medarbejderne har fokus på netop at skabe denne hyggelige stemning og dialog med beboerne. Medarbejderne spiser deres medbragte madpakker i selskab med beboerne. I serveringen af måltiderne tages hensyn til den enkelte beboers særlige behov. Alle de adspurgte beboere tilkendegiver tilfredshed med maden. Den er generelt velsmagende og indbydende. Beboeren oplever det positivt, at medarbejderne sidder med ved bordet, når der bliver spist. Beboeren fortæller, at de oftest sidder inden døre og spiser, men sidder ofte ude og drikker eftermiddagskaffe. En beboer fortæller, at der ofte er meget stille ved måltiderne, hvilket kan være fint, da der er beboere som gerne vil have lidt ro til at spise. Beboer oplever, at der nogle gange er medarbejdere som snakker meget og højt med hinanden. Denne høje snak kan virke generende for beboerne. En beboer fortæller, at han har taget 7 kg på i den tid han har boet på stedet, som tegn på at han er glad for den gode mad. Medarbejder fortæller, at de er meget opmærksomme på at sidde med, når der bliver spist samt deres rolle heri. De er meget opmærksomme på at sammensætte beboeren, så de kan hjælpe hinanden. Eksempelvis at sætte en beboer som selv kan løfte skåle sammen med en beboer, der skal have hjælp. Medarbejderne sørger for at sætte maden frem. De beboere som selv kan tage maden gør det, hvorimod andre beboere skal have hjælp. Medarbejderne fortæller, at deres rolle blandt andet er at være bindeled i kommunikationen mellem beboerne og evt. korrigere beboerne i deres adfærd og sprog. 10

12 Medarbejder fortæller, at de i nogle afdelinger er rigtige gode til at komme ud og spise, mens andre spiser inde og drikker eftermiddagskaffen ude. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering at der er en god stemning og et afslappet miljø omkring afvikling af måltiderne. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har fokus på at skabe trivsel og dialog omkring måltidet og løbende drøfter deres rolle i forbindelse med servering af maden. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne i endnu højere grad bør overveje, hvordan deres kommunikation medarbejderne imellem kan påvirke beboerne. Det er tilsynets vurdering, at beboerne hygger sig og der er trivsel omkring måltiderne. 3.5 Retssikkerhed og medindflydelse på plejecentret Data Tilsynet gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation i forhold til 3 beboere. Knud Lavard Centret er selvvisiterende. Det er tilsynets overordnede vurdering, at Centeret lever op til kravet om, at tilrettelæggelsen af hjælpen til beboerne skal være konkret og individuelt beskrevet. Hos alle beboere er der udarbejdet en handleplan, daglig rytme og vaner samt udarbejdet relevante fokusområder. Der foreligger generelt beskrivelser af beboernes behov for pleje og omsorg igennem hele døgnet. Beskrivelsen for hjælpen om dagen er generelt handlevejledende og individuelt beskrevet og tager afsæt i beboerens ressourcer, samt hvorledes disse medinddrages i plejen. Der mangler generelt beskrivelse af beboernes psykiske og mentale tilstand. Eksempelvis kan beboeren optræde meget utilfredshed og kritiserende også i fællesrummet, og hvor der mangler en beskrivelse af, hvordan medarbejderne kan forebygge og imødegå dette. Hos alle beboere er den personlige pleje beskrevet, men der mangler beskrivelse af, hvilken hjælp beboerne har behov for i forbindelse med brusebad. Alle beboere deltager i en række aktiviteter i hverdagen som eksempelvis borddækning og gåture, hvilket ikke fremgår i daglig rytme og vaner. Hos alle beboere er der udarbejdet fokusområder, som i nogen udstrækning mangler opfølgning og evaluering. Hos en beboer er der udarbejdet et fokusområde på ernæring da beboeren har tabt sig, men hvor der mangler konkrete beskrivelser af indsatser i den forbindelse. Hos to beboere er der udarbejdet pædagogisk handleplan. Den ene handleplan er 3 år gammel og det fremgår ikke umiddelbart, hvornår handleplanen skal evalueres. Beboerne oplever, at personalet lytter til deres ønsker. Fx hvornår de ønsker at stå op og gå i seng, og hvis de ikke selv er i stand til det medinddrages de i forhold til, hvilket tøj de ønsker at have på. 11

13 Adspurgt ved beboerne, at de har fået tildelt en kontaktperson, men ingen af beboeren husker hvem det er. Medarbejderne beskriver, at respekten sikres ved ligeværdig kommunikation. De er meget opmærksom på at møde beboeren på en åben og anerkendende måde med de individuelle behov, ønsker og vaner beboeren har. Dette gælder især nye beboere, hvor det er vigtigt at lære dem godt at kende. Medarbejder afholder indflytningssamtaler med beboer og de pårørende og oplever, at der altid kommer meget viden om beboeren, som er meget værdifuld i pleje og omsorgen i hverdagen samt en forventningsafstemning. Medarbejderne oplever, at de generelt har et godt samarbejde med de pårørende. En medarbejder beskriver betydningen af at respektere beboerne som individuelle personer med forskellige behov og ønsker. Efter medarbejderens opfattelse handler respektfuld kommunikation blandt andet om, at spørge ind til beboernes ønsker i dagligdagen. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at Knud Lavard Centret lever op til kravet om, at tilrettelæggelsen af hjælpen til beboerne skal være konkret og individuelt beskrevet. Dokumentationen indeholder dækkende beskrivelser og handlevejledende indsatser i forhold til plejen og omsorgen, men der mangler beskrivelser af beboernes psykiske og mentale tilstand, hjælp i forbindelse med badet samt hvilke aktiviteter beboeren deltager i. Tilsynet vurderer, at der for en række fokusområder mangler en opfølgning og evaluering. Det er tilsynets vurdering, at beboeren respekteres og har medindflydelse på tilrettelæggelse af den personlige pleje og omsorg samt at der tages hensyn til vaner og ønsker. Tilsynet vurdere, at medarbejderne med fordel kunne følge op på kontaktpersonsordningen, således at beboeren var bekendt med deres kontaktperson. 3.6 Miljø i hverdagen Data Tilsynet observerer generelt en respektfuld og imødekommende kommunikation mellem beboere og medarbejdere. Tilsynet overhører høj snak i en af afdelingerne mellem medarbejderne, og snakken var tydeligt at høre i fællesrummet. Medarbejderne er meget synlige, og der hersker en god stemning på fællesarealer. Tilsynet bemærker, at det varierer fra afdeling til afdeling, hvor mange beboere som opholder sig i fællesarealet om formiddagen. De beboere som ikke opholder sig i den fælles opholdsstue, er i egen bolig eller deltagende i en aktivitet. Beboerne trives og er glade for at bo på Knud Lavard Centret. De oplever personalet som flinke og venlige. Beboerne mener det har været en meget varm sommer, og de har opholdt sig meget under markise og parasoller, så det har været til at holde ud. De har drukket kaffe ude mange gange i sommer, og enkelte gange spist ude, men de har primært spist inden døre. 12

14 Beboer fortæller, at der ikke er så mange aktiviteter i afdelingen, men der er forskellige fælles aktiviteter med musik osv. Én anden beboer fortæller, at han ville ønske at han kunne gøre noget mere selv, han ville fx gerne have en el-scooter for at komme mere ud i naturen. Beboer har fået tilbud om ture på en sofacykel, men kan desværre ikke holde balancen. Beboer deltager i busture, som arrangeres om torsdagen samt bankospil, hvis han har overskud til det. Beboerne fortæller, at de primært opholder sig i egen afdeling, og tilkendegiver, at de er tilfredse med deres hverdag og føler sig trygge. Medarbejderne fortæller, at de er opmærksomme på at skabe hygge og god stemning om aftenen, og enkelte aftner kan der være mulighed for at sætte sig og læse højt og evt. spille et spil. Det er lidt forskelligt afhængigt af beboernes kompleksitet. Medarbejderne oplyser, at de oplever at det godt kan være svært for nogle beboere at være i sociale sammenhænge og blive konfronteret med deres tab af funktioner. Her forsøger medarbejderne at motiverer og anerkende beboerne for det de kan, for fortsat at bevare de sociale relationer. Mange beboere foretrækker at gå tidligt i seng om aftenen, men medarbejderne er opmærksomme på at prøve at få dem til at blive lidt længere oppe og skabe en hyggelig stemning ved fx se en film sammen. Medarbejderne er opmærksomme på den forskellighed der er i de enkelte afdelinger og er bevidste om deres egen adfærd. Medarbejderne er bevidste om, at der på enkelte afdelinger er meget stille, mens der på andre afdelinger er meget liv. Dette skyldes både beboersammensætningen, men hænger også sammen med, hvilke medarbejdere der er i afdelingen og den kultur, som er opbygget. Tilsynet bemærker, at tonen i en af afdelingerne er meget frisk og løssluppen, hvilket medarbejderne mener, er en del af deres kultur i afdelingen. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at beboerne føler sig trygge og trives. Tilsynet vurderer, at kommunikationen mellem beboere og medarbejdere er respektfuld. Det er samtidig tilsynets vurdering, at der er forskellige kommunikationsformer på de enkelte afdelinger, som bidrager til at præge stemningen på afdelingen. Medarbejderne kan fagligt redegøre for handlinger i forhold til at sikre tryghed og trivsel for beboerne. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har fokus på at sikre fællesskab og socialt samvær på fællesarealer. Tilsynet vurderer samtidig, at aktiviteter og aktivitetsniveauet varierer fra afdeling til afdeling. En erfaringsudveksling på tværs kunne bidrage til at inspirere medarbejderne og åbne op for nye udviklingstiltag, eksempelvis større fællesskab blandt beboeren på tværs af afdelinger. 13

15 3.7 Medarbejderkompetencer og tværfagligt samarbejde Data De medarbejdere som indgår i planlægning af tilsynet og/eller deltager i interview, fremstår fagligt kompetente og ansvarsbevidste. Det er medarbejdernes oplevelse, at der er de rette kompetencer til stede på plejecentret. Det psykiske arbejdsmiljø beskrives som værende godt. Tilsynet taler med en social- og sundhedshjælperelev som er i praktik for anden gang i den pågældende afdeling. Eleven er glad for at være på afdelingen og oplever, at der bliver givet gode muligheder for kompetenceudvikling og afprøve færdigheder. En anden medarbejder tilkendegiver, at det er et rigtig godt sted at være. Medarbejderen kommer rundt i alle afdelinger og oplever, at der er en meget positiv stemning og en sund kultur. Dette viser sig blandt andet ved, at medarbejderne er gode til at støtte op og hjælpe hinanden. Medarbejderne arbejder i hold som jævnligt ændres i deres sammensætning, således at de ikke går sammen med den samme kollega altid. Dette giver blandt andet bedre muligheder for at være nysgerrig på hinanden og stille spørgsmål til praksis. Der er tilknyttet et fast afløserkorps, som kommer rundt i alle afdelinger, hvilket medarbejderne tilkendegiver at være rigtig glade for. Den elektroniske dokumentation anvendes forud for hjælpen, hvor afløseren orienterer sig i den skriftlige dokumentation, som ligger printet ud på kontoret. Medarbejderne afholder ugentlig møder i deres afdeling, hvor beboerne bliver drøftet. Der afholdes store personalemøder for alle medarbejdere hver 3 mdr. blandt andet med det formål at drøfte værdier, stemninger på afdelinger samt mere generelle problemstillinger. Eksempelvis kan et emne være, at beboerne er blevet mere komplekse og dermed at medarbejdernes skal have skærpet opmærksomhed på også at henvende sig til de mere svage beboere. Medarbejderne oplever, at de besidder de nødvendige og relevante kompetencer, og der gives gode muligheder for kompetenceudvikling. Medarbejderne oplever, at det går fremad, men at de kan blive endnu bedre i forhold til at dele viden både faggrupper imellem, men også på tværs. Eksempelvis underviser sygeplejersken nattevagterne i forhold til at skabe en faglig udvikling. Der er mulighed for at anvende andre faggrupper og medarbejderne oplever, at der generelt er et godt samarbejde. Fysio- og ergoterapeut deltager ad hoc på det store personalemøde, når der er rehabilitering på dagsorden. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne er fagligt kompetente og har fokus på værdien af det anerkendende og støttende samarbejde. Tilsynet vurderer, at der er fokus på læring og udvikling af kompetencer herunder det tværfaglige samarbejde med fysio- og ergoterapeut. 14

16 3.8 Rehabilitering Data Tilsynet kan observere, at der er fokus på at inddrage beboerens ressourcer i hverdagen. I forbindelse med rundgang på Knud Lavard Centret observerer tilsynet en beboer, som selv sætter sit porcelæn ud efter morgenmaden. Afdelingerne har anskaffet små saftevandskander med det formål, at flere beboere selv kan løfte kanden og skænke op i glasset. Tilsynet ser at kanderne anvendes og står flere steder foran beboererne. I forbindelse med en forflytning motivere medarbejder beboeren til selv at udfører så meget som overhovedet muligt og støtter og opmuntre beboeren undervejs. Ligeledes får beboeren rakt fjernbetjeningen til stolen for selv at indstille sin lænestol. Tilsynet observerer en gruppe beboere, som sidder sammen med en frivillig og en medarbejder og spiller kort. Tilsynet observerer ikke øvrige aktiviteter ude i de respektive afdelinger på tilsynsdagen En medarbejder fortæller, at de har meget fokus på, hvor meget beboerne selv kan gøre. Det kan fortsat være svært for de ældre medarbejder, som har kendt og arbejdet i en anden kultur, at holde fast i at beboerne skal gøre mest muligt selv. Det kan opleves som svært, at man som medarbejder skal trække sig. Medarbejder er ligeledes opmærksom på, at det i visse situationer godt kan være nemmere at gøre for beboerne, men de er gode til at hjælpe hinanden og holde fast igennem deres daglige snak og sparring. Medarbejderne har fokus på, at beboerne selv skal gøre mest muligt i forhold til den personlige hygiejne, og opfordrer beboerne til selv at rydde af efter maden og sætte snavset porcelæn i køkkenet. For at opnå dette giver medarbejderne udtryk for, at det er vigtigt at anerkende, rose og motiverer beboerne til selv at gøre så meget som muligt selv. Medarbejder fortæller om en beboer som syntes at det er dejligt at få et kys på kinden, når han selv har barberet sig, og det får han. Medarbejderne fortæller ligeledes, at det er vigtigt, at de som medarbejder viser og udtrykker anerkendelse, fx når en beboer hjælper en anden beboer. De adspurgte beboere fortæller, at de selv rydder af bordet efter morgenmaden, hvis de kan. En beboer klarer sig selv, men fik mere hjælp da han kom på stedet. Nu klarer han rigtig meget selv og oplever, at det er personalet, som har opmuntret ham til det, der hvor han er i dag. Beboeren fortæller ligeledes, at hvis nogen har lyst til at ordne noget i haven eller i bassinet med fisk, så er det også en mulighed. Medarbejderne oplever, at de ofte støder ind i det dilemma, at beboerne ikke ønsker at gøre tingene selv, fx forflytning, tørre støv af, oprydning og hælde saft op. Ofte syntes de pårørende også, at deres mor eller far skal have mest mulig hjælp. Derfor ser medarbejderne da også rehabilitering som en proces for alle parter. Når nye beboer flytter ind, så sikrer personalet at den igangværende indsats i hjemmeplejen, som beboeren har haft kontakt med, genoptages og følges op. Medarbejderne har løbende opfølgning igennem den daglige dokumentation og på deres ugemøder. Ugemøderne anvendes til at drøfte, hvordan beboernes motiveres til at udføre mest muligt selv sammenholdt med kendskabet til beboeren og dennes ønsker og vaner. Ugemøderne anvendes ligeledes til at drøfte generelle problemstillinger og udfordringer i det daglige arbejde i forhold til rehabiliteringstankegangen. 15

17 Dokumentationen hos 3 beboere er generelt beskrevet handlevejledende og individuelt og tager afsæt i beboerens ressourcer, samt hvorledes disse medinddrages i plejen. Det betyder, at afløsere og medarbejdere som ikke har kendskab til beboeren, med afsæt i beskrivelsen kan udfører en pleje og omsorg, som tager afsæt i beboerens ressourcer og understøtter den vedligeholdende træning. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at Knud Lavard Centret arbejder med afsæt i den rehabiliterende tilgang. Ledelsen har igangsat en proces som løbende følges op både på ugentlige afdelingsmøder og på fælles personalemøder. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har fokus på at inddrage beboernes ressourcer for herigennem at højne beboernes livskvalitet. Det er samtidig tilsynets vurdering, at medarbejderne i endnu højere grad kan lære og drage nytte af hinandens erfaringer og viden både på tværs af afdelinger, men også faggrupperne indbyrdes. Tilsynet bemærker positivt, at dokumentationen tager afsæt i beboerens ressourcer, som kan blive mere fyldestgørende og udbygges med beskrivelser af beboernes psykiske og mentale tilstands og de aktivitete, som beboeren deltager i. 16

18 4 FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 17

19 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. Tilsynet indeholder tre overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Tilsynets grundlæggende elementer Element Observationer på fællesarealer Dialog med beboere, medarbejdere og leder Gennemgang af dokumentation Beskrivelse Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Struktureret observation med faste fokusområder Struktureret dialog med beboere, medarbejdere og leder/stedfortræder i form af kvalitative interviews, gerne gruppevist Situationelt betinget dialog med medarbejdere og beboere, som opholder sig på fællesarealer Dialogen afhænger af de omstændigheder, som de pågældende indgår i på tidspunktet og af observerede situationer, som giver anledning til spørgsmål Der foretages en struktureret gennemgang af 1-2 tilfældigt udvalgte beboeres dokumentation. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala. Samlet vurdering Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. 18

20 Gode og tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende forhold, som kendetegner det gode og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret få mangler, som relativ nemt vil kun afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Mindre tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende forhold, som kendetegner det jævne, men tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig baggrund. 4.5 Indhold BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre indeholder en helhedsorienteret og dialogbaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. 19

21 Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag Individuel pleje og omsorg Inddragelse af ressourcer Medbestemmelse og indflydelse Værdier i praksis Rehabilitering Livskvalitet og mulighed for at fortsætte det tidligere liv Trivsel Øvrige Indretning og fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter Kost og måltidet Hverdag på plejehjemmet Kommunikation og adfærd Organisatoriske og personalemæssige forhold Opfølgning på forgående tilsyn Medarbejderkompetencer Tværfagligt samarbejde Organisering af arbejdet 20

22 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 21

23 6 BILAG HØRINGSSVAR FOR OPKLARENDE FEJL OG INFORMATIONER BDO har ikke modtaget noget formelt svar fra Knud Lavard Centret inden for tidsfristen. 22