Speciale Fjernundervisning i forsvaret

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Pædagogik STK - VUT II/L 2009/2010 kaptajn P.S. Pedersen Syndikat Corbett Speciale Fjernundervisning i forsvaret Hvordan anvendes fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere i hæren, søværnet og flyvevåbnet? Vejleder: Peter Sjøstedt

2 Indholdsfortegnelse Resumé Forkortelsesliste... 8 KAPITEL 1: Indledning Problemformulering Motivation Afgrænsninger Analysemodel og metode Kvalitative interviews Valg af interviewpersoner Forskningsspørgsmål Empiri Kilder KAPITEL 2 - Grundlæggende Formål Definitioner Første hovedområde: Delrapport vedr. det pædagogiske område Konklusioner fra rapporten Diskussion i forhold til konklusioner fra rapporten Delkonklusioner i forhold til konklusioner fra rapporten Andet hovedområde: Undersøgelse fra Anbefalinger fra undersøgelsen Diskussion i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Delkonklusioner i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Tredje hovedområde: Teorier og undersøgelser vedrørende fjernundervisning... 21

3 Civile erfaringer med fjernundervisning EVA-rapport, Teknologisk udvikling og generationstyper Forskel på viden og information Fjernundervisningsuddannelser i forsvaret Karakteristika ved fjernundervisning Fjerde hovedområde: Direktiver og bestemmelser vedr. fjernundervisning Uddrag fra Forsvarsministeriets it-strategi FPTDIR direktiv for fjernundervisning Uddrag fra FKODIR for fjernundervisning i forsvaret FKOBST for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret FPT udkast til direktiv for linjeofficersuddannelserne Delkonklusioner i forhold til direktiver KAPITEL 3 Case-studie Formål Grundlag for analysen Analyse af direktiver og planer ved Hærens Officersskole Pædagogisk grundlag Fjernundervisning Plan for uddannelsen Diskussion vedrørende uddannelsesplan for HO Analyse af direktiver og planer ved Søværnets Officersskole Pædagogisk grundlag Fjernundervisning Plan for uddannelsen Diskussion vedrørende uddannelsesplan for SOS... 31

4 3.5. Analyse af direktiver og planer ved Flyvevåbnets Officersskole Pædagogisk grundlag Fjernundervisning Plan for uddannelsen Diskussion vedrørende uddannelsesplan for FLOS Interview ved Hærens Officersskole Samarbejde Fjernundervisning Ressourcer Fjernundervisning i taktik AGPU rapporten Afslutning på interview Diskussion af interview Interview ved Søværnets Officersskole Samarbejde Fjernundervisning Uddannelsen Ressourcer Interview ved Flyvevåbnets Officersskole Samarbejde Fjernundervisning Direktiver og grundlag Forskellig uddannelseslængde Pædagogisk linje Ressourcer Interview ved Institut for Pædagogik... 41

5 Samarbejde Fjernundervisning Direktiver Ressourcer og uddannelse AGPU rapporten Delkonklusioner som følge af interview med IFP KAPITEL 4 Analyse af resultater Formål Overordnede konklusioner fra kapitel Analyse af Hærens Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for HO Delkonklusioner som følge af interview med HO Opsummering HO Anbefalinger HO Analyse af Søværnets Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for SOS Delkonklusioner som følge af interview med SOS Opsummering SOS Anbefalinger SOS Analyse af Flyvevåbnets Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for FLOS Delkonklusioner som følge af interview med FLOS Opsummering FLOS Anbefalinger FLOS Anbefalinger fælles for alle skoler KAPITEL 5 Komparativ analyse... 51

6 5.1. Formål Sammenligning og vurdering Uddannelsesplaner Fjernundervisning Krav fra foresat Ressourcer Deltidsstudie Afsluttende konklusioner Ideer og udviklingsmuligheder KAPITEL 6 Perspektivering Formål Campus den fællesstatslige læringsløsning Campus typer af e-læring Diskussion af Campus Anbefaling Tillæg A Tillæg B Tillæg C Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bibliografi Uddannelsesplaner i PDF-format (kun i elektronisk form) Diverse kilder i PDF-format (kun i elektronisk form) Analysemodel for speciale Interviewguide Referat af interview med Hærens Officersskole. Referat af interview med Søværnets Officersskole. Referat af interview med Flyvevåbnets Officersskole. Referat af interview med Institut for Pædagogik.

7 Resumé. Hvordan anvendes fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) i hæren (HRN), søværnet (SVN) og flyvevåbnet (FLV)? Jeg ønsker med en komparativ analyse, at undersøge hvorvidt der er forskelle i anvendelsen af fjernundervisning, og hvilke årsager som ligger til grund for disse evt. forskelle. Gennem analyser af respektive skolers uddannelsesplaner og kvalitative interviews med uddannelsesansvarlige, har specialet konstateret i hvilket omfang fjernundervisning anvendes på videreuddannelsestrin I for ledere ved de tre officersskoler. Analyseresultaterne er kvalificeret ved at sammenholde dem med andre undersøgelser og rapporter. Fjernundervisning anvendes ikke bevidst ved Søværnets Officersskole (SOS), i begrænset omfang (7 %) på Hærens Officersskole (HO) og i udstrakt grad (35 %) ved Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). Fælles for SOS og HO er, at de ser gode muligheder i at øge omfanget og anvendelsen af fjernundervisning. Generelt kan man sige, at mængden af fjernundervisning, hænger sammen med den viden den enkelte skole har omkring fjernundervisning. De overvejelser som er gjort, er gjort ud fra denne viden, og har ført til tre forskellige niveauer af fjernundervisning. SOS vurderer at de mangler tid, kræfter og især viden til at igangsætte en større udvikling og omlægning. HO vurderer, at de mangler den nødvendige viden på området. Der har ved disse to skoler ikke været et pres fra chef-niveauet, om at indføre og øge omfanget af fjernundervisning på uddannelsen. Dette har været tilfældet på FLOS. Her har skolens chef og ydre omstændigheder i form af manglende rekruttering, tvunget en udvikling i gang. FPT direktiv vedrørende fjernundervisning opstiller ikke målbare krav til skolerne, hvilket betyder at de har bevæget sig i meget forskellige retninger. Anbefalinger og udviklingsmuligheder Uddannelsesforum og underliggende netværksgrupper bør i større udstrækning prioriteres af myndigheder og skoler med henblik på en langt større udveksling af erfaringer. Der bør oprettes en netværksgruppe for officersskolerne med henblik på øget vidensdeling og udveksling af erfaringer. Jo højere niveau og bredere deltagergruppe, des mindre konkret bliver udbyttet. Øget kompetenceudvikling af lærerkræfter er afgørende for en kvalificeret stillingtagen til fjernundervisning i fremtiden. Chefens rolle er afgørende. Man kan øge omfanget af kollaborativ læring og ikketilstedeværelses-undervisning på kurserne helhedsledelse og strategisk ledelse, for derigennem at vise de øverste chefer, hvilke muligheder der findes. Dette vil være med til at skabe interesse, og i en vis grad, give cheferne mulighed for at tage kvalificeret stilling til fjernundervisning. En justering af direktiv for fjernundervisning til at indeholde målbare kriterier for skolerne. F.eks. at inden udgangen af 2012, skal de strukturbestemte uddannelser indeholde min. 10 % fjernundervisning. 7

8 Forkortelsesliste Anvendte forkortelser: AGPU CFU DFU FAK FELS FKODIR FLOS FLV FMN FPT FU HO HRN IFP KFF PU SOK SOKDIR SOS SVN VUT-I/L Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur. Center for fjernundervisning (nedlagt, ansvar henhører under IFP) Dataformidlet undervisning Forsvarsakademiet Forsvarets Elektroniske Skole Forsvarskommandodirektiv Flyvevåbnets Officersskole Flyvevåbnet Forsvarsministeriet Forsvarets Personeltjeneste Fjernundervisning Hærens Officersskole Hæren Institut for Pædagogik Kundgørelse for forsvaret Programmeret undervisning Søværnets Operative Kommando Søværnets Operative Kommando direktiv Søværnets Officersskole Søværnet Videreuddannelsestrin I for ledere 8

9 1.1. Problemformulering KAPITEL 1: Indledning Hvordan anvendes fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) i hæren (HRN), søværnet (SVN) og flyvevåbnet (FLV)? Jeg ønsker med en komparativ analyse, at undersøge hvorvidt der er forskelle i anvendelsen af fjernundervisning, og hvilke årsager, som ligger til grund for disse evt. forskelle Motivation Under et foredrag i forbindelse med specialepræsentation, fremhævede chefen for Institut for Pædagogik, at de bl.a. var ansvarlige for driften af Forsvarets Elektroniske Skole (FELS) og udtalte at fjernundervisning bør anvendes i større udstrækning. Efterfølgende besøgte jeg hjemmesiden for FELS, og kunne konstatere, at der var tale om et meget snævert udbud af kurser. Endvidere har jeg selv konstateret, under gennemgang af både VUT-I/L HRN og VUT-II/L, at man på trods af at de tekniske hjælpemidler og ressourcer i et vist omfang er til rådighed, kun i begrænset omfang anvender fjernundervisning. I foråret 2009 deltog jeg i et fokusgruppe-interview arrangeret af Forsvarets Personeltjeneste (FPT) med henblik på fastholdelse af yngre kaptajner. Under disse diskussioner, blev det af flere fremhævet, at den lange periode med hård belastning og fravær fra familien under VUT-I/L og VUT-II/L var en negativ faktor for især familien. Såfremt det er muligt at nedbringe tilstedeværelsen, er det min overbevisning, at det vil virke fastholdende og motiverende for de berørte og deres familier. Forsvaret nedsatte på baggrund af Forsvarsaftalen en styre-, arbejds- og følgegruppe vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU). AGPU har udarbejdet en rapport i to dele og 32 delrapporter vedrørende forskellige emner. Rapporten peger på et antal problemområder, og giver også indenfor visse områder anbefalinger til tiltag, som kan og bør iværksættes. Her skal nævnes nogle få i relation til fjernundervisning: Kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område. Behov for større fleksibilitet i forhold til uddannelseslængden på officersuddannelserne. Større krav til fleksibilitet og individuel hensyntagen overfor de unge. En mere nytænkende brug af læringsformer i form af større grad af kombination af tilstedeværelses- og fjernundervisning. Jeg vil i det følgende undersøge omfanget og brugen af fjernundervisning ved officersskolerne. Jeg vil på baggrund af interviews og undersøgelser konstatere hvilke årsager der er til det nuværende omfang. Jeg vil undersøge hvilke argumenter, der findes for og imod brugen af fjernundervisning. Det er mit håb, at specialet kan være med til at bringe øget fokus på muligheder og begrænsninger i fjernundervisning, og dermed være med til at øge kvaliteten af de valg som træffes Afgrænsninger Fremgangsmåden spil og simulation, som af forsvaret defineres som én ud af fem fremgangsmåder, vil ikke blive behandlet. Både fordi IFP i en undersøgelse Pædagogik og simulatorstøttet undervisning fra 2005 grundigt har undersøgt området, og fordi det er et om- 9

10 råde, som er meget teknisk præget. Tiden til rådighed har ikke åbnet mulighed for at undersøge området tilpas grundigt. Indledningsvis gik mine overvejelser vedrørende valg af teori i retning af læringsstile, læringsforståelse, læringssyn og læreprocesser. Alle sammen relevante pædagogiske teorier, som kunne påvirke skolernes valg eller fravalg af fjernundervisning. Efter at have afsluttet mine interviews og analyse af uddannelsesplaner, vurderede jeg at grundlaget for en sammenligning af disse faktorer ikke var til stede. Hertil var den indsamlede empiri for forskellig og jeg blev for sent opmærksom på dette. Disse faktorer vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Det er undervejs i processen konstateret, at der generelt er et manglende kendskab til grundlaget i form af direktiver, bestemmelser og vejledninger for fjernundervisning. Det vurderes at være for omfattende at undersøge, hvorvidt en anderledes og mere grundig implementering af grundlaget ville ændre dette forhold. Endvidere vurderes implementering at være et generelt problem i forsvaret, en udfordring i et stort og komplekst system, med mange direktiver, bestemmelser og vejledninger. Jeg vil derfor ikke beskæftige mig yderligere med denne problemstilling, selvom dele af udfordringen med at udbrede kendskabet til mulighederne med fjernundervisning, måske kan løses ved en anderledes tilgang til at udbrede kendskabet til grundlaget? 1.4. Analysemodel og metode Analysemodel fremgår grafisk af bilag 1. Kapitel 2: Der indledes med et grundlæggende kapitel med henblik på, at udlede situationsdannende faktorer, konklusioner og anbefalinger fra kildematerialet. Det grundlæggende kapitel skal afdække området for fjernundervisning og ved hjælp af undersøgelser, rapporter, artikler og bøger, være med til at definere fjernundervisning og sætte rammerne for de efterfølgende undersøgelser. Der er identificeret fire hovedområder: Med udgangspunkt i anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. justering af Forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU), analyseres hvorvidt anbefalinger er behandlet og evt. implementeret. Rapporten fremhæver og konkluderer, at forsvaret har et uudnyttet potentiale indenfor fjernundervisning, og den anviser konkrete anbefalinger. Derfor er det naturligt at bruge dette omfattende værk, i mit arbejde med at konstatere omfanget af fjernundervisning. Det er interessant at undersøge, hvor langt man er nået? Læring i netbaseret uddannelse i det danske Forsvar. En undersøgelse fra 2005 iværksat af Institut for Pædagogik, med formål at belyse omstændigheder og muligheder i de nye netlæringskoncepter, således som de indtil videre har fundet anvendelse i Forsvaret. 1 En ekstern undersøgelse, som bl.a. konkluderer at forsvaret har nogle fordele qua vores kultur i forhold til netbaserede uddannelser og de krav som stilles. Forskellige teorier vedrørende pædagogik og fjernundervisning inddrages. Civile erfaringer og anbefalinger fra undersøgelser analyseres, med henblik på at vurdere og diskutere relevans for netop officersskolerne. Med andre ord: Er der nogle af anbefalingerne og erfaringerne som kan overføres, og sammenlignes med den situation som officersskolerne og forsvaret generelt befinder sig i? Her har specialet forsøgt at afsøge og afdække de tendenser, som rører sig i det omkringliggende samfund, i et forsøg på at nyttiggøre andres erfaringer og undersøgelser. I FPT s udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne fremgår, at man vil opstille et kontrolorgan som bl.a. har til opgave at sikre at uddannelsesstederne råder over de nyeste pædagogiske metoder, anvender effek- 1 P. 5 Læring i netbaseret uddannelse i Forsvaret, juni

11 tive læringsmetoder samt fortsat lever op til det civile samfunds anerkendelse af uddannelsesniveauer. 2 Direktiver og bestemmelser vedr. fjernundervisning i Forsvaret. Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april 2010 skal definere fjernundervisning som begreb, fastlægge de overordnede retningslinjer for forsvarets anvendelse af fjernundervisning samt ansvaret for udvikling, drift og koordination af fjernundervisning i forsvaret. Direktivet bliver grundlaget for skolernes anvendelse af fjernundervisning i fremtiden, og vil blive anvendt til at konstatere, om skolerne lever op til intentionerne i dette og tidligere direktiver. Direktiver og bestemmelser er det formelle grundlag, som udstikker retningslinjerne for officersskolerne. Det er interessant at konstatere skolernes kendskab til førnævnte, og i hvilken grad de er integreret, som en del af skolernes egne planer og direktiver. Det er kun indenfor teorier om pædagogik og fjernundervisning, at der vil være tale om redegørelse. Øvrige tre hovedområder vil der blive henvist til, idet væsentligste konklusioner og anbefalinger vil blive udledt og listet. I kapitel 3 laves et case-studie af VUT-I/L uddannelserne ved hæren, søværnet og flyvevåbnet på baggrund af en analyse af uddannelsesplaner for de respektive skoler. Dette gøres med henblik på at konstatere, hvordan fjernundervisning anvendes. Yderligere gennemføres kvalitative interviews med uddannelsesansvarlige ved de respektive skoler. Grundlaget for undersøgelserne og interviewguiden hentes fra kapitel 2. I kapitel 4 analyseres resultaterne fra undersøgelserne med henblik på at konkludere hvilke forhold, som har haft indflydelse og hvordan de tre uddannelser anvender fjernundervisning. I kapitel 5 gennemføres en komparativ analyse af de tre uddannelser med henblik på at identificere årsagerne til forskellene på de tre uddannelser. Efterfølgende gives forfatterens bud på mulige handlingsmuligheder, med henblik på at skabe bedre forudsætninger for en kvalificeret stillingtagen til fjernundervisning. Afslutningsvis vil kapitel 6 blive anvendt til at vurdere og perspektivere, hvorvidt forsvarets anvendelse af fjernundervisning kan integreres med Campus Kvalitative interviews Specialet vil ikke anvende kvantitative interviews, idet de informationer og oplysninger, som søges ikke er tællelige, og ej heller forefindes hos en stor mængde forskellige personer. Steinar Kvale skriver Kvalitet betyder hvilken slags, den væsentligste karakter af noget. Hvorimod Kvantitet betyder hvor meget, hvor stor, mængden af noget. 4 Valg af interviewform sker på baggrund af, at specialet har brug for svar på nogle konkrete spørgsmål. Specialet har ikke brug for at konstatere en masse forskellige menneskers holdning og opfattelse, men derimod har det brug for svar på og overvejelser for, hvorfor beslutningstagere har valgt, som de har. Strukturerede og narrative interviews egner sig ikke. Strukturerede, fordi de næsten minder om et spørgeskema, og giver begrænsede svarmuligheder. Narrative interviews er gode til at afdække f.eks. handlingsforløb, men det vurderes ikke at være vel- 2 P. 14, FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne, CAMPUS: Under overskriften "Effektiv læring i staten" har Finansministeriet søsat et projekt, der skal gøre kompetenceudvikling i den offentlige sektor mere effektiv, målrettet og strategisk. 4 P. 76, Interview, Steiner Kvale (1994, 1. udgave). 11

12 egnet i dette tilfælde. Ustrukturerede interviews kan til en vis grad anvendes, idet de kan anvendes til at belyse emner, som jeg ikke selv har fuldt kendskab til. Dette gør sig gældende f.eks. i forhold til skolernes uddannelsesforløb. Det vurderes, at semi-strukturerede interviews, vil være bedst i stand til at give specialet de rette svar. Specialet vil i casestudiet anvende semi-strukturerede kvalitative interviews af de uddannelsesansvarlige ved de respektive skoler. De er valgt for at opnå en større dybde, og give bedre mulighed for at argumentere for de trufne valg, og hermed komme frem til årsagerne for valg eller fravalg af brug af fjernundervisning. Efter undersøgelse af antallet af personer, som er involveret ved den enkelte skole, planlagdes interviews gennemført som enkeltinterviews. Udarbejdelse af interviewguide er sket medio februar og de kvalitative interviews er gennemført ultimo februar og primo marts. Efter at have gennemført interviews med de respektive skoler, blev der identificeret et behov for at gennemføre yderligere et kvalitativt interview. Institut for Pædagogik ved Forsvarsakademiet har udarbejdet det teoretiske grundlag for fjernundervisning i Forsvaret, og det generelle indtryk ved skolerne var manglende kendskab til dette grundlag. Det ønskes derfor undersøgt og kvalificeret ved et interview med chefen for Institut for Pædagogik. Dette interview er gennemført ultimo april Valg af interviewpersoner Jeg har valgt at gennemføre interviews med de uddannelsesansvarlige for de respektive skoler. Begrundelsen er, at disse personer er overordnet ansvarlige for hele uddannelsen, og dermed også dem, som kan til- og fravælge brugen af fjernundervisning. Endvidere vurderes det, at være disse uddannelsesansvarlige, som kan levere overvejelserne og argumenterne for, hvorfor skolerne har valgt at gøre, som de gør. Derudover havde jeg et ønske om at gennemføre interviews med uddannelsesplanlæggerne. Det har vist sig, enten at være en og samme person, som også har været ansvarlig for uddannelsen, eller også har det fra skolernes side været vurderet, at planlæggerne ikke i substantiel grad ville kunne bidrage yderligere. Derfor er interviews kun gennemført med de uddannelsesansvarlige for de respektive skoler. Specialet har valgt ikke at interviewe elever på uddannelserne. Det eleverne ville kunne bidrage med, ville være egne subjektive vurderinger af, hvordan det opleves for den enkelte, hvilket ikke vurderes relevant for specialet, idet fokus er på at konstatere graden af anvendelsen af fjernundervisning på de respektive skoler. Endvidere har specialet forsøgt at afdække årsager og argumenter for graden af fjernundervisning på den enkelte skole, hvilket eleverne i begrænset omfang har indflydelse på Forskningsspørgsmål Indledningsvis er fremkommet en række nysgerrighedsspørgsmål, som naturligt er fremkommet ved læsning af kilder. Nysgerrighedsspørgsmålene fremgår af interviewguiden bilag 2. Nedenstående forskningsspørgsmål vurderes at være de overordnede og vigtigste som undersøgelsen retter sig imod og som er med til at fokusere specialet. Hvordan anvendes fjernundervisning ved VUT-I/L? Hvilke overvejelser ligger til grund for mængden af fjernundervisning i uddannelsen på VUT-I/L? Hvordan er Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret implementeret i uddannelsesdirektiver og planer? Er ressourcerne som er nødvendige for fjernundervisning til stede? (Dette vurderes primært på baggrund af interviewpersonernes egen vurdering af, om de føler, at de har de nødvendige ressourcer. 12

13 Har der i forbindelse med implementering af fjernundervisning været modstand mod forandringerne? 1.6. Empiri Anvendelsen af fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) i hæren (HRN), søværnet (SVN) og i flyvevåbnet (FLV) afdækkes ved hjælp af: Analyse af uddannelsesdirektiver og planer for VUT-I/L.. Kvalitative interviews af de uddannelsesansvarlige ved Hærens Officersskole (HO), Søværnets Officersskole (SOS) og Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). FKODIR PS.180-3, Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret er grundlaget for skolernes anvendelse af fjernundervisning, og vil blive anvendt til at konstatere om skolerne lever op til intentionerne i dette direktiv. Endvidere vil jeg udlede forsvarets holdning til fjernundervisning på baggrund af dette og andre direktiver. Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april Direktivet erstatter FKODIR PS Direktivet er nyt, og er udkommet efter at interviews er tilendebragt. Jeg vil derfor anvende direktivet til at konstatere om der er sket nogle væsentlige ændringer i forhold til tidligere gældende direktiver Kilder Det fremgår i detaljer af bibliografien i tillæg A, hvilke kilder, som er anvendt. Kilderne har givet mig en kvalificeret tilgang til udarbejdelsen af interviewguiden, samt givet mig mulighed for at beslutte, hvordan jeg ville anvende teorier og undersøgelser i øvrigt i forhold til specialet. Kilderne har afdækket området fjernundervisning og ved hjælp af undersøgelser, rapporter, artikler og bøger, været med til at definere fjernundervisning og sætte rammerne for de efterfølgende undersøgelser. 13

14 KAPITEL 2 - Grundlæggende 2.1. Formål Der indledes med et grundlæggende kapitel med henblik på, at udlede situationsdannende faktorer, konklusioner og anbefalinger fra kildematerialet. Det grundlæggende kapitel skal afdække området fjernundervisning og ved hjælp af undersøgelser, rapporter, artikler og bøger, være med til at definere fjernundervisning og sætte rammerne for de efterfølgende undersøgelser. Generelt er kapitlet bygget op af en kort gennemgang af, eller uddrag af forskellige områder, derefter en diskussion og til sidst nogle delkonklusioner. Der er identificeret fire hovedområder: Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. justering af Forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU) Læring i netbaseret uddannelse i det danske Forsvar. En undersøgelse fra 2005 iværksat af Institut for Pædagogik. Teorier, rapporter og undersøgelser vedrørende pædagogik og fjernundervisning. Direktiver og bestemmelser vedr. fjernundervisning i Forsvaret Definitioner Fjernundervisning er en af forsvarets undervisningsmetoder, og defineres som begreb således: Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene. 5 Forsvaret opdeler fjernundervisning i fremgangsmåderne: 6 Programmeret undervisning Dataformidlet undervisning Kollaborativ læring Korrespondanceundervisning Spil og simulation Derudover findes der mange andre nært beslægtede begreber, som også refererer til forskellige former og varianter af fjernundervisning. Heraf skal nævnes flg. eksempler: Advanced distributed learning ADL (avanceret distribueret læring) Information Communication Technology ICT (Information- og kommunikationsteknologi IKT) E-learning (e-læring) Distributed learning (distribueret læring) Computer based training CBT (computerbaseret træning) Blended learning (blandet læring) 7 Specialet vil primært beskæftige sig med de fem fremgangsmåder som forsvaret definerer på flg. vis: 8 Programmeret undervisning (PU): En selvinstruerende undervisningsmetode, som karakteriseres ved: at lærestoffet er systematisk organiseret, at der er indbygget feed- 5 P. 1, pkt. 2.1., kapitel 2, Vejledning i fjernundervisning, april Pp. 1-2, pkt. 2.1., kapitel 2, Vejledning i fjernundervisning, april Blended learning er en kombination af forskellige undervisningsformer bl.a. tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, p. 481, Militært Tidsskrift, 137. årgang - nr. 4 - december P. 1, pkt. 2.1., kapitel 2, Vejledning i fjernundervisning, april

15 back, at undervisningsmaterialet er elevafprøvet og underviser med en i forvejen kendt effekt. Dataformidlet undervisning (DFU): Dataformidlet undervisning er en selvinstruerende undervisningsmetode, hvor man benytter programmer i en personlig computer (pc) til at formidle viden. Dataformidlet undervisning minder i sin opbygning om programmeret undervisning. Kollaborativ læring: Kollaborativ afledt af latin collaborare, at arbejde sammen. Den bygger på at udnytte den enkeltes viden i en fælles læringsproces, hvor samarbejdet typisk sker i en gruppe. 9 Ideen er, at de studerende løser problemerne sammen og konstruerer ny viden, i modsætning til transfer -forståelsen, hvor underviseren overfører viden til de studerende. 10 Korrespondanceundervisning: Ved korrespondanceundervisning får eleven tilsendt en række undervisningsbreve, der indeholder informationer om et givent emne og en eller flere opgaver. Opgaverne løses af den enkelte elev og indsendes til rettelse. De rettede opgaver tilbagesendes med lærerens skriftlige kommentarer. Spil og simulation: Simulation kan anvendes til at lære færdigheder dvs. faktual-, procedure- og i et vist omfang kombinationsviden, der er problem- eller opgaveorienteret. Det kan for eksempel være våbensystemer og situationsspil, der foregår på en virtuel kampplads. Herudover medinddrages Blended learning, idet det er et begreb og en fremgangsmåde som aktivt anvendes ved FLOS. E-læring bruges i en rapport fra Videnskabsministeriet og defineres i forbindelse hermed. Der anvendes en videntaksonomi med 3 niveauer: faktual-, procedure- og kombinationsviden. Fjernundervisning anvendes primært til at formidle viden, men kan også i begrænset omfang anvendes til undervisning i færdigheder og holdninger. 11 I AGPU fokuseres på at fjernundervisning er bedst til formidling af viden. Dette er én holdning. I forbindelse med kollaborativ læring vurderes det i høj grad også, at kunne anvendes til at formidle færdigheder og holdninger. Det kollaborative miljø øver de studerende i at arbejde sammen i grupper, at identificere egne styrker og begrænsninger, samt identificere de øvrige medlemmers samme. Se bl.a. FLOS erfaringer under interview med FLOS Første hovedområde: Delrapport vedr. det pædagogiske område Med udgangspunkt i anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. justering af Forsvarets personelog uddannelsesstruktur (AGPU), analyseres hvorvidt anbefalinger er behandlet og evt. implementeret Konklusioner fra rapporten Overordnede konklusioner: Behov for kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, 12 behov for større fleksibilitet i forhold til uddannelseslængden på officersuddannelserne, 13 behov for mere fleksibilitet og individuel hensyntagen overfor de unge 14 9 P. 2, FPTDIR , Direktiv for fjernundervisning, april P. 19, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 11 P. 17, pkt , bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 12 P. 11, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 13 P. 30, Arbejdsgrupperapport AGPU, del I. 14 P. 39, Arbejdsgrupperapport AGPU, del I. 15

16 behov for nytænkende brug af læringsformer, i form af større grad af kombination af tilstedeværelses- og fjernundervisning. 15 Ny uddannelsesteknologi bør anvendes i større omfang. 16 Specifikke konklusioner i forhold til fjernundervisning: 17 Forsvaret udnytter ikke potentialet i fjernundervisning. I fremtiden bør forsvaret drage yderligere nytte af metoden på lige fod med øvrige større virksomheder, organisationer og undervisningsinstitutioner. Fjernundervisning er en metode, som især på vidensområdet rummer muligheder, der tilgodeser moderne læringsprincipper, herunder den elevcentrerede uddannelse. Endvidere udnyttes de muligheder, som den moderne teknologi har tilført læringsprocessen. For at udnytte potentialet ved anvendelse af fjernundervisning bør forsvarets ledelse udmønte FKO direktiv ved tildeling af uddannelse, tid og faciliteter. Forsvarets personel især ved skolerne - bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af fjernundervisning. Fjernundervisning bør søges implementeret i fagene på forsvarets grund- og videreuddannelser for mellemleder- og lederniveau. Der åbnes store muligheder for forudsætningsuddannelse, fleksibilitet, samarbejde og genanvendelse på tværs af værn og skoler. Forsvaret bør studere og nyttiggøre Hjemmeværnsskolens uddannelsesmetoder, hvor muligt. Der kræves mere fjernundervisningskompetence på skolerne, hvis fjernundervisning skal kunne vinde indpas Diskussion i forhold til konklusioner fra rapporten I det følgende diskuteres ovenstående konklusioner og anbefalinger, således det i næste afsnit kan konkluderes, hvorvidt det er noget, som skal undersøges videre under interviews eller blot skal behandles videre i specialet Kompetenceudvikling af lærerkræfter Overordnet er der identificeret et behov for at kompetenceudvikle medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område. Dette vurderes, at være særdeles relevant og meget afgørende for skolernes muligheder for at udvikle sig pædagogisk, og yderligere udvide antallet af fag, som kan tilbydes som fjernundervisning. Det viser sig under interviews med skolerne, at dette er et grundlæggende problem, som virker begrænsende for udviklingen. Vedrørende at skolerne bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af fjernundervisning, vurderes det, at forudsætningerne for dette er skabt ved Forsvarsakademiet (FAK), i form af oprettelse af kurser som: Pædagogisk Efteruddannelse (PEU), Pædagogisk og Human Ressource efteruddannelse for mellemledere (PHR) 15 P. 41, Arbejdsgrupperapport AGPU, del I. 16 P. 12, delkonklusion 6, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 17 P. 23, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 18 P. 12, delkonklusion 5, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 16

17 grundlæggende lærerkursus i fjernundervisning, udvidet lærerkursus i fjernundervisning, fjernundervisning for uddannelsesplanlæggere samt uddannelseskonferencer for skoler og enheder. Endvidere har man udviklet Fjernundervisning i Praksis i 2004 og Vejledning i fjernundervisning i 2008, som begge giver praktiske råd og anvisninger om, hvordan fjernundervisning planlægges og gennemføres i praksis. Jeg vil i interviews med skolerne undersøge kendskabet til disse kurser og til grundlaget for fjernundervisning Uddannelseslængde Uddannelseslængden af officersuddannelserne er fastsat jf. Kundgørelse for forsvaret (KFF) B.4-41 af 1. juni 1994, idet 3, stk. 3 giver mulighed for at FKO kan indstille til Forsvarsministeriet (FMN) om at justere varigheden. Ved væsentlige ændringer af uddannelserne, eller ændringer der betinger en rettelse til nærværende bestemmelse, fremsender uddannelsesinstitutionerne motiverede forslag til nye uddannelser og bestemmelser til Forsvarets Personeltjeneste. Hvis ændringer i uddannelserne ikke ligger inden for rammen af, hvad Forsvarets Personeltjeneste selv kan sanktionere, herunder de i KFF B beskrevne forhold, fremsender Forsvarets Personeltjeneste motiveret forslag til Forsvarsministeriet med henblik på ministeriel afgørelse. 26 Der burde derfor ikke umiddelbart være noget i vejen for en større fleksibilitet, i forhold til længden af officersuddannelserne som rapporten foreslår Tildeling af ressourcer fra foresat Der peges på at forsvarets ledelse bør udmønte gældende direktiv ved at tildele de fornødne ressourcer i form af uddannelse af instruktører, tid til udvikling af fjernundervisning og ressourcer i form af den fornødne teknologi. Første trin i at udnytte et potentiale bedre, er at konstatere den manglende udnyttelse. Næste trin er at tildele ressourcerne og det vurderes at være afgørende for den videre udvikling. Overordnet set kan man sige, at ved at FAK har oprettet kurser, er de ressourcer tildelt. Hvorvidt skolerne har tid til udvikling og råder over den fornødne teknologi, vil blive undersøgt under interviews med skolerne Manglende udnyttelse af potentialet i fjernundervisning Det nævnes, at forsvaret ikke i tilstrækkelig grad udnytter metoden, og at det i højere grad bør indgå på forsvarets grund- og videreuddannelser for både mellem- og lederniveau. Der peges på store muligheder for genanvendelse på tværs af værn og skoler. Dette bør i særlig grad koordineres og udveksles imellem skolerne. Det vurderes, at det er selve implementeringen og udførslen, som mangler, idet at den nødvendige viden og erfaringer er til stede i forsvaret og især ved FAK, men måske i nogen grad mangler hos skolerne, som er dem, som skal føre det ud i livet. Af foresattes direktiver fremgår endvidere forum til udveksling af erfaringer på tværs af skolerne. Det virker dog, som om det ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Jeg vil i interviews med skolerne undersøge, om de har samme opfattelse Større anvendelse af ny uddannelsesteknologi Udviklingen af ny uddannelsesteknologi åbner muligheder for en øget anvendelse og kombination af traditionel undervisning, ny teknologi og fjernundervisning. Det kræver imidlertid 26 P. 16, FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne,

18 et øget fokus, tildeling af ressourcer, samt at man på et tidligt tidspunkt tilsikrer en pædagogisk funderet kontrol med hele processen fra planlægning, anskaffelse og udvikling over implementering, således at risikoen for fejlinvesteringer minimeres. 28 Indenfor kollaborativ læring råder forsvaret over den nødvendige teknologi, hvorimod især et område som spil og simulation, og herunder føringsstøtte-systemer, er et langt mere teknisk præget område, som kan kræve store investeringer. Her peger AGPU på en væsentlig pointe nemlig, at man skal have en pædagogisk funderet kontrol med i disse processer. Det vil under analysen af direktiver blive behandlet yderligere Nyttiggørelse af Hjemmeværnsskolens uddannelsesmetoder Det bør undersøges, hvilke kurser de udbyder, samt om der er erfaringer, man kan drage nytte af. Efter en gennemgang af Hjemmeværnsskolens kursusudbud på deres hjemmeside, vurderes det ikke relevant at arbejde videre ad denne vej. De få kurser som kunne være interessante i forhold til niveau og indhold, gennemføres alle som tilstedeværelseskurser. Hjemmeværnsskolen gennemfører ikke ikke-tilstedeværelseskurser, som indeholder kollaborativ læring, som er den type, som vurderes at være interessant for officersskolerne. Jeg vil i interviews med skolerne undersøge, om de har kendskab til kursusudbuddet,samt om der eksisterer nogen form for udveksling af erfaringer. Det vurderes, at være mere relevant for skolerne at fokusere på udveksling af erfaringer imellem officersskolerne, og også her i relation til f.eks. Hærens Sergentskole i Sønderborg, som har erfaringer med ikketilstedeværelsesmoduler for mellemledere Delkonklusioner i forhold til konklusioner fra rapporten Grundlaget for kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område er skabt ved kurser og vejledninger fra Forsvarsakademiet. Dermed er der også sket en ressourcetildeling fra foresat til kurserne. Det vurderes ikke, at skolerne i tilstrækkelig grad benytter sig af tilbuddene om udvikling af lærernes kompetencer, gennem anvendelse af de ovennævnte kursustilbud. Med udgangspunkt i KFF B.4-41 gives der mulighed for at FKO kan indstille til FMN om at justere varigheden af officersuddannelserne. Dette forhold ændres ikke i FPT s nye udkast. Det vil derfor være op til de enkelte skoler, at argumentere for den længde som de vurderer, er nødvendig og passende. Manglende anvendelse af fjernundervisning på strukturbestemte uddannelser. Det undersøges nærmere ved interviews med skolerne. Den teknologiske udvikling kræver, at der afsættes ressourcer til at følge denne udvikling, herunder at pædagogikken tænkes ind fra start. Undersøges nærmere under analyse af direktiver. Under analysen af direktiver undersøges, om der er fastsat ansvar for koordination og udveksling af erfaringer i eksisterende direktiver. Under interviews med skolerne, vil jeg søge at undersøge følgende: i hvilken grad de kender til kurser og grundlag for fjernundervisning, om der mangler viden og ressourcer til udvikling af fjernundervisning og om der sker fornøden tildeling af ressourcer fra foresat. 28 P. 24, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 18

19 2.4. Andet hovedområde: Undersøgelse fra 2005 Læring i netbaseret uddannelse i det danske Forsvar. En undersøgelse fra 2005 iværksat af Institut for Pædagogik, med formål at belyse omstændigheder og muligheder i de nye netlæringskoncepter, således som de indtil videre har fundet anvendelse i Forsvaret Anbefalinger fra undersøgelsen Center for videregående uddannelse (CVU) i Storkøbenhavn har i 2005 i en undersøgelse af Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, baseret på Pædagogisk Efteruddannelser for hhv. ledere og mellemledere samt Fjernundervisningslærerkursus, konkluderet, at forsvaret bør satse på netbaseret kollaborativ uddannelse, fordi denne form for uddannelse dels giver den ønskede effekt i forhold til læringsmålet, dels giver eleverne en personlig overskridende læring og udvikling, hvor de bl.a. lærer at tænke og handle anderledes i dagligdags situationer. En ikke uvæsentlig, men sjældent målt effekt ved netbaserede uddannelser, er det personlige og sociale aspekt ved, at fraværet fra arbejdspladsen, familien og de hjemlige omgivelser ved længerevarende uddannelsesforløb mindskes Karakteristika ved undersøgelsen Undersøgelsen var centreret om følgende fire forhold i uddannelserne: 34 uddannelsesforløbet er struktureret i en blanding af tilstedeværelse og netbaseret egenaktivitet, uddannelsesforløbet er struktureret efter et kollaborativt princip deltagernes netbaserede samarbejde foregår asynkront den netbaserede dialog er skriftlig Resultater fra undersøgelsen Samlet peger undersøgelsen på opmærksomhed på nogle specifikke didaktiske felter: 36 Det kollaborative princip som et nyttigt grundlag Organisering vekslende mellem tilstedeværelse og netarbejde tilstedeværelsesseminarer som frugtbare og væsentlige Etablering af tydelige mål og rammer for opdragene i netarbejdsperioderne Fokus på og refleksion over kommunikationen Deltagerne pegede selv på, hvordan deres opdragelse i det militære system har udrustet dem med en disciplin og ikke mindst med en fællesskabs- og ansvarsfølelse, som er befordrende i forhold til det kollaborative uddannelseskoncept. 37 For ikke-tilstedeværelsesdelen gælder: tilstedeværelsesseminarerne er nødvendige for udbyttet af netarbejdet, det er vigtigt at begynde med tilstedeværelse, disciplin er afgørende for kommunikationen på nettet, kendskabet til de andre muliggør nuancer i tolkningen af kommunikationen på nettet P. 5, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 19, bilag 20, delrapport vedr. det pædagogiske område. 34 P. 7, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 85, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 76, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 73, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK

20 Det udtrykkes af alle interviewede at skriftligheden, trods utryghed og uvanthed i begyndelsen, er en stor styrke ved de netbaserede dele af forløbene, og det forbindes med læreprocesser. 39 Endvidere er det centralt, at opgaven giver mening. Mening vil i denne sammenhæng sige, at der skal kunne kobles til deltagernes praksis, jf. ideen om praktikerens mulighed for at udvikle personlig teori, som tager afsæt i praksis og medvirker til en videreudvikling af samme. En sidste anbefaling, som undersøgelsen leverer, vedrører i højere grad at arbejde metakommunikativt. At der iscenesættes refleksioner over, hvorledes kommunikationen forløb, hvad den drejer sig om, og ikke mindst, hvordan den kan kvalificeres yderligere. Det var overraskende for forfatterne, at deltagerne i det store og hele ikke havde fornemmelse af, hvordan kommunikationen havde udfoldet sig. Forfatterne forestiller sig, at en fokusering på dette felt, hvor deltagerne refleksivt betragter deres egen dialog, kan medvirke til at skærpe den kvalificerede dialog, og dermed det samlede udkomme Diskussion i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Det konkluderes at opdragelsen i det militære system har en positiv indvirkning på det kollaborative koncept. Dette betyder generelt, at forsvaret har bedre betingelser for at indføre og anvende dette i fremtidige uddannelser. I forhold til civile erfaringer fra efter- og videreuddannelse, hvor ca. halvdelen af meddelelserne besvares, har undersøgelsen vist, at mere end 83 % besvares i denne kontekst. Undersøgelsen peger på, at der forud for et længere uddannelsesforløb med ikketilstedeværelse gennemføres tilstedeværelsesseminarer for at etablere et vist kendskab til de øvrige elever. Der bør således ikke planlægges på rene ikke-tilstedeværelses forløb, når man ønsker at anvende kollaborativ læring. Endvidere fremhæves skriftligheden, som et middel til at skabe bedre læring og fastholdelse af viden i forhold til traditionel mundtlig baseret undervisning. Dette øger mulighederne for genanvendelse og repetition for eleverne, til forskel fra en mundtlig diskussion i et traditionelt klasseværelse. Det øger også muligheden for genanvendelse for læreren. Der er øgede krav til opgavestilleren, da man ikke, som i traditionel undervisning, kan supplere med diverse supplerende instrukser, samt at man, på trods af begrænset viden om elevernes færdigheder, skal være i stand til at tage højde for dette i opgaveanvisningen. Dette taler igen for en øget kompetenceudvikling af lærerkræfterne, således man bliver opmærksom på disse særlige forhold. Det er nødvendigt med et øget fokus på metakommunikation, altså hvordan der kommunikeres, og især hvornår der kommunikeres kvalitativt. Dette må iværksættes som lærerstyret refleksion, med henblik på at øge udbyttet af kommunikationen i blandt eleverne. Ovenstående er drøftet under interview med IFP, og disse konklusioner og erfaringer anvendes fortsat ved IFP Delkonklusioner i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Positiv indvirkning på det kollaborative koncept, som følge af opdragelsen i et militært system. 39 P. 75, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 83, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK

21 Ved længerevarende ikke-tilstedeværelsesforløb, er det gavnligt at starte forløbet op med en tilstedeværelsesdel. Skriftligheden i den netbaserede undervisning er med til at skabe en bedre læring og fastholdelse af viden for eleverne. Øgede krav til opgavestilleren og dermed behov for kompetenceudvikling. Lærer-styret refleksion i forhold til hvornår og hvordan der kommunikeres kvalitativt Tredje hovedområde: Teorier og undersøgelser vedrørende fjernundervisning Forskellige teorier vedrørende pædagogik og fjernundervisning inddrages. Civile erfaringer og anbefalinger fra undersøgelser analyseres, med henblik på at vurdere og diskutere relevans for netop officersskolerne. Med andre ord: Er der nogle af anbefalingerne og erfaringerne, som kan overføres og sammenlignes med den situation som officersskolerne og forsvaret generelt er i? Civile erfaringer med fjernundervisning Hovedpointen i denne rapport er, at e-læring 46 ikke er et vidundermiddel, der kan anvendes til løsning af enhver kompetenceudviklings-opgave. E-læring skal, som alle andre værktøjer, anvendes med omtanke. E-læring skal anvendes, hvor det giver faglig, pædagogisk og økonomisk mening i forhold til formålet. 47 Denne pointe bekræftes under interview med IFP. Tilhængerne har fremhævet egenskaber, som fleksibilitet i forhold til tid og sted, samt muligheden for at lære i et personligt tilpasset tempo og gennem forskellige medier. Modsat har kritikere argumenteret for, at e-læring blandt andet mangler eller i bedste fald forfladiger den sociale dimension, og således kan virke fremmedgørende og indebære en risiko for at passivisere den lærende. 48 Under interviewet med FLOS, er de netop inde på denne svaghed vedrørende den sociale dimension, men det er vigtigt at understrege, at de vurderer den faglige sociale dimension, som styrket i forhold til traditionel undervisning, og det er vel trods alt den væsentligste. Endvidere vurderes dette også at være en bekymring, som hører til de uddannelser, som har en klar overvægt i ikke-tilstedeværelse, og ikke som i FLOS tilfælde, hvor det maksimalt er 35 %. Rapporten opstiller et antal modeller og scenarier for mulige forretningsområder, men Bang (2004) kritiserer rapporten for ikke at belyse hvilken type læring, og hvordan og hvorfor. Endvidere savner han diskussionen om videnskonstruktion eller vidensoverførsel, som han anser for afgørende i forhold til hvilke modeller, som er gode til hvad. Den pædagogiske og læringsteoretiske dimension kommer ikke til sin ret, og det til trods for at undersøgelser viser, at den pædagogiske tilrettelæggelse spiller den afgørende rolle. 49 Bang påpeger en vigtig pointe, nemlig at det er afgørende, at man tager stilling til, om der er tale om konstruktion eller overførsel. Det er nemlig vidt forskellige fremgangsmåder indenfor fjernundervisning, man skal vælge, afhængigt af om man vil det ene eller andet. Kollaborativ læring er velegnet til videnskonstruktion, hvorimod vidensoverførsel løses bedst igennem f.eks. programmeret undervisning eller dataformidlet undervisning. Det vurderes endvidere at være 46 E-læring defineres som anvendelsen af nye multimedieteknologier og internet til at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester, og til udveksling af oplysninger og samarbejde. 47 P. 3, Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, P. 5, Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, P. 28, Fleksibel læring og undervisning, Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.),

22 en generel fejltagelse, som mange med begrænset kendskab til fjernundervisning laver, at konkludere at fjernundervisning kun kan anvendes til vidensoverførsel, idet det er de mest kendte fremgangsmåder, som er velegnede til dette. De fleste danske universiteter anvender e-læring, som del af deres masteruddannelse. Et eksempel på dette er Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor masteruddannelserne er tilrettelagt med henblik på, at voksne med lange eller mellemlange videregående uddannelser og erhvervserfaring skal have mulighed for at videreuddanne sig og udvikle nye kompetencer. Det er uddannelser på kandidatniveau, som forestås af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet eller fra andre nationale eller internationale forskningsinstitutioner. Masteruddannelserne er deltidsuddannelser tilrettelagt over to år, og en stor del af studiearbejdet er selvstændigt arbejde, hvilket betyder, at det er meget fleksibelt i forhold til arbejde, familieliv mv. Tilstedeværelse på universitetet vil typisk være to weekender og én uge pr. modul/semester. Den øvrige del af studiearbejdet baseres på e-learning og studiegruppearbejde. 50 Dette vurderes at være et eksempel på den ene yderlighed, som forsvaret kan arbejde hen imod. Her vurderes det dog at være hensynet til den enkelte og hans familie, som vejer tungest, i forholdet til en ambition om at skabe den mest optimale læring. Dette skal være et valg som forsvarets øverste ledelse træffer, og kan ikke umiddelbart tolkes i de nuværende direktiver. Mere herom senere. Det er primært større institutioner, eksempelvis store styrelser, men også et område som Forsvarsministeriet er forholdsvist langt fremme med at anvende e-læring. 51 Her henvises formentlig til vores traditionelle tradition for fjernundervisning i form af korrespondanceundervisning, programmeret undervisning og dataformidlet undervisning. Succesfaktorer som fremmer optimalt udbytte af e-læring 52 Ledelsen skal tage initiativ og dermed bane vejen for anvendelse af elæring E-læring er en pædagogisk metode blandt mange Indholdet skal have direkte relevans for medarbejdernes arbejde Der skal være respekt og ro omkring medarbejderens uddannelse, især når den foregår ved skrivebordet Medarbejderne skal have generelle it-kompetencer Der skal være adgang til velfungerende it-udstyr. Ovenstående fremgår af rapporten. Første pind vedrørende ledelsen bliver bekræftet i forbindelse med interviews med skolerne, hvor FLOS adskiller sig fra HO og SOS, ved at chefen har været optaget af processen og været med til at drive de ansvarlige fremad. HO og SOS har ikke givet udtryk for, at der har været et ønske fra ledelsens side. En metode blandt mange, og igen vigtigt at fremhæve, at man skal overveje, om der er tale om vidensoverdragelse eller videnskonstruktion. Jo mere relevans for ens arbejde, desto større motivation. Såfremt fjernundervisning anvendes ved siden af havende tjeneste, og mens man stadig passer sin normale funktion, er det vigtigt med klare aftaler imellem arbejdsgiver og myndigheder. FLOS erfaringer med de to-årige forløb, viser at det kan lade sig gøre. 50 Pp , Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, P. 24, Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, Pp , Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet,

23 Vedrørende generelle it-kompetencer, vurderes dette ikke at have relevans i relation til officersskolerne, idet det generelle niveau for it-kompetencer for officerer i denne aldersgruppe ikke udgør et problem. Velfungerende udstyr er et krav, men igen vurderes dette ikke at være et problemområde i relation til officersskolerne, som alle angiver at studerende kan låne en pc, såfremt det er nødvendigt. Udgangspunkt er at elever er forskellige, hvilket betyder at de har forskellige forudsætninger mål måder at lære på at de derfor skal kunne bevæge sig ad forskellige veje gennem uddannelserne. 60 Ovenstående værdisæt stammer fra erhvervsuddannelsesreformen fra Gunnar Eggert Jørgensen skriver It skal fundamentalt set bruges i erhvervsuddannelserne med henblik på at understøtte individualitet og fleksibilitet i uddannelserne. Og dermed til at skabe bedre erhvervsuddannelser. Gennemførelse af virtuel undervisning med brug af it, og uden brug af tilstedeværelse har, gennem evalueringer af disse forløb vist, at eleverne klarer eksaminer over gennemsnittet, og at formen især er anvendelig til stærke og velmotiverede elever EVA-rapport, 2003 Danmarks Evalueringsinstitut udgav i 2003 en rapport rekvireret af forsvarsministeriet. Af denne rapport fremgår en masse interessante betragtninger, hvoraf jeg kun har valgt at fremdrage to. Man anbefaler et øget uddannelsessamarbejde imellem officersskolerne, især indenfor de mindre fagmiljøer. 63 Jeg har under interviews med skolerne konstateret, at der foregår meget lidt samarbejde på tværs. Endvidere anbefales en øget anvendelse af fjernundervisning, dog under hensyntagen til holdningsdimensionen. 64 Hvad der konkret er årsagen til, at disse to anbefalinger ikke er blevet udmøntet i større udstrækning, har jeg ikke undersøgt, men henvisningen til holdningsdimensionen har jeg hørt under interviews med skolerne. Det er en hyppigt anvendt forklaring på, hvorfor fjernundervisning ikke kan anvendes. FLOS har på grund af egne erfaringer, et mere nuanceret billede af dette Teknologisk udvikling og generationstyper 67 Her vurderes det relevant at diskutere forskellen mellem elever og lærere som generationstyper. Eleverne stiller større krav om udnyttelse af de teknologiske muligheder, som de er vokset op med. Lærerne, som kan være af en anden generationstype, har brug for kompetenceudvikling for at være i stand til at udvikle og ændre undervisningen. Det er dog stadig 60 P. 21, Det bli r sjovere og sjovere!, Gunnar Eggert Jørgensen, P. 44, Det bli r sjovere og sjovere!, Gunnar Eggert Jørgensen, Pp , EVA-rapport, P. 111, EVA-rapport, Pp , Digitale medier og didaktisk design,

24 så relativt nyt med fjernundervisning, i forbindelse med kollaborativ læring, at de færreste elever har oplevet denne form. Dette vurderes at være et argument for, netop at bringe dette element ind på de strukturbestemte uddannelser. Blot det at indføre det i begrænset omfang, vil være med til at øge kendskabet, og dermed være med til at sætte gang i en øget udvikling. Det vurderes vigtigt at starte oppefra, således at man også rammer chefniveauet, som er en vigtig del af al udvikling. FAK gennemfører to ledelseskurser for chefgruppen, strategisk ledelse og helhedsledelse, som begge er modulopbygget og kendetegnet ved relativt korte tilstedeværelsesseancer. Af kursusbeskrivelsen fremgår bl.a. for strategisk ledelse, at al kommunikation imellem modulerne foregår på ICEcore. Det fremgår ikke, hvorvidt der vil være opgaver som lægger op til kollaborativ læring, men det er særdeles positivt, at se at man anvender dette redskab. Så er det næste og fulde skridt ikke langt væk Forskel på viden og information Viden er ikke lig med information. Viden dækker over en defineret læring og er i nogle tilfælde af en karakte,r der kan betegnes som intellektuelle færdigheder. 68 Viden er noget vi alle besidder, uanset om den er ufuldstændig eller forkert. Den eksisterer og i forbindelse med læringsprocesser erstattes den med ny viden, som hjernen selv producerer. Denne opfattelse kræver, at der skabes et rum for refleksion i læringssituationen, hvori deltagerne kan tage stilling til om den nye information skal supplere eller erstatte allerede eksisterende viden. Deltagerne i en læringsproces skal sættes i situationer, hvor de gennem refleksion og dialog med både lærer og andre elever, producerer eller konstruerer ny viden. Viden kan grupperes og lagres i langtidshukommelsen indenfor følgende fire kategorier: 69 Faktualviden, (læringens hvad) procedureviden, (læringens hvordan) kombinationsviden (læringens hvorfor og hvornår) kreativitet og konstruktion. (nye løsninger på nye problemer) Generelt kan man sige at faktualviden og procedureviden er velegnede til elektronisk fjernundervisning (PU og DFU), medens en anvendelse af kombinationsviden kræver dybere overvejelser, idet den kan gøres til genstand for diskussion, og derfor kræver, at der anvendes debatter og gruppearbejde. 70 Dette kan opnås igennem kollaborativ læring Fjernundervisningsuddannelser i forsvaret 74 Fjernundervisning har i en årrække været anvendt i forsvaret, herunder Hjemmeværnet, og ofte uden at blive opfattet som egentlig fjernundervisning, idet der har været tale om støtte for den traditionelle undervisning. Korrespondanceundervisning har i mere end 50 år været anvendt til såvel forudsætningsuddannelse, basisuddannelse som til videre- og efteruddannelse. Der har været tale om traditionelle breve, men elektronisk korrespondanceundervisning vinder indpas. Hjemmeværnsskolen anvender en mangfoldighed af fjernundervisning, herunder konferencebaseret fjernundervisning. Programmeret undervisning anvendes primært som støtte for grundlæggende militær uddannelse og grundlæggende sergentuddannelse (GSU), både som individuelt og holdorganiseret tilbud. Der tilbydes ca. 100 forskellige programmer, hvoraf en stor del findes såvel elektronisk som i papirform. Center for fjernundervisning (CFU) udgiver ca programmeret undervisningsprogrammer årligt. Hertil 68 Pkt. 4.1., kapitel 4, Vejledning i Fjernundervisning, IFP Pp , Fjernundervisning i praksis. 70 P. 105, Fjernundervisning i Praksis. 74 Pp , bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 24

25 kommer et ukendt antal, som trykkes lokalt. Dataformidlet undervisning anvendes til at støtte uddannelsen på alle niveauer. Metoden indgår gerne som supplement og støtte til den traditionelle undervisning. Korrespondanceundervisning, programmeret undervisning og dataformidlet undervisning anvendes primært til formidling af faktual- og procedureviden og er bl.a. egnede til prækvalificerende uddannelser med henblik på at bringe eleverne på samme vidensniveau inden indtræden på en uddannelse. Metoderne egner sig herudover til emner, der har et bredt sigte og dermed en stor målgruppe Karakteristika ved fjernundervisning Fordele ved fjernundervisning Mindre glemsel, skriftligheden i den netbaserede undervisning er med til at skabe en bedre læring og fastholdelse for eleverne. Fleksibilitet i forhold til egne behov og dermed større motivation. Økonomisk gevinst gennem reduktion af udgifter til rejser og ophold væk fra hjemmet. (Man skal dog være opmærksom på forskellige omkostningsparametre ved udvikling af fjernundervisning, som bør medregnes. 76 ) En ikke uvæsentlig, men sjældent målt effekt ved netbaserede uddannelser, er det personlige og sociale aspekt ved, at fraværet fra arbejdspladsen, familien og de hjemlige omgivelser ved længerevarende uddannelsesforløb mindskes Ulemper ved fjernundervisning Læreren forudsættes at beherske fjernundervisningsmediets specielle pædagogik og teknologi. Større krav til planlægning og tilrettelæggelse og især justering af eksisterende undervisningsmaterialer Forudsætninger for fjernundervisning Følgende forudsætninger vurderes at være nødvendige og afgørende for fjernundervisning: Lærerkræfterne besidder den nødvendige viden og ressourcer, som kan sætte dem i stand til at udvikle og implementere fjernundervisning. Implementering og udvikling støttes af centrale ressourcepersoner, samt af chefniveauet. Et generelt øget kendskab til fjernundervisnings muligheder gennem anvendelse på strukturbestemte uddannelser Fjerde hovedområde: Direktiver og bestemmelser vedr. fjernundervisning Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april 2010 skal definere fjernundervisning som begreb, fastlægge de overordnede retningslinjer for forsvarets anvendelse af fjernundervisning samt ansvaret for udvikling, drift og koordination af fjernundervisning i forsvaret. Direktivet erstatter Forsvarskommandodirektiv (FKODIR) PS , Direktiv for fjernundervisning i forsvaret og FKOBST 180-9, Bestemmelser for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret. I mine kvalitative interviews har jeg un- 76 P. 66, Fjernundervisning i Praksis. 77 P. 19, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. Og p. 25, Fjernundervisning i Praksis. 78 P. 50, Fjernundervisning i Praksis. 25

26 dersøgt kendskabet til de nu erstattede direktiver og bestemmelser, og disse behandles derfor stadig. Forsvarsministeriet har udgivet Forsvarsministeriets it-strategi i Den er medtaget for at medtage næste højere niveaus direktiv. Endvidere uddrages også fra udkast til FPT direktiv vedrørende linjeofficersuddannelserne Uddrag fra Forsvarsministeriets it-strategi 80 Forsvarsministeriet vil sætte særlig fokus på følgende områder udpeget af regeringen: Den offentlige sektor skal levere sammenhængende ydelser med borgere og virksomheder i centrum. Digital forvaltning skal skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer. Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt. Digital forvaltning skal baseres på en sammenhængende og fleksibel it-infrastruktur. Offentlige ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visionen Diskussion i forhold til Forsvarsministeriets it-strategi Ordet fjernundervisning eller lignende fremgår ikke af forsvarsministeriets it-strategi. Ud fra ovenstående uddrag kan man dog tillade sig at argumentere for, at ord som digital forvaltning og skal arbejde og kommunikere digitalt kan give fingerpeg om, at dette er et område, som forventes at udvikle sig, og at også forsvaret i øget udstrækning skal anvende digital kommunikation, og dermed også indenfor uddannelsesområdet bør tillægge det vægt. Omvendt er det ikke udtrykt direkte, og kan derfor også opfattes, som et signal om at det ikke tillægges vægt fra foresat side. Den sidste pind vedrørende, at ledere skal gå forrest, er interessant i forbindelse med diskussionen vedrørende sammenhængen mellem udvikling af fjernundervisning og chefens engagement i denne FPTDIR direktiv for fjernundervisning Direktivet beskriver karakteristika, fremgangsmåder, fordele ved fjernundervisning, ansvarsfordeling og ressourcer. Herudover beskrives, at man ved revision af eksisterende uddannelser, samt ved udvikling af nye uddannelsesforløb skal undersøge, hvorvidt fjernundervisning kan bringes helt eller delvist i anvendelse. Dette fremgik også af tidligere FKODIR. Det fremgår endvidere, at fjernundervisning skal vælges, såfremt det samlet set vurderes fordelagtigt i forhold til traditionel undervisning. For at tilgodese behovet for at udvikle sociale relationer i uddannelsesforløb, kan der gennemføres kombinerede forløb med fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning, der er en meget anvendelig metode til at skabe deltagerorienteret læring. Et kombineret forløb kan bestå af moduler, hvor hvert modul indeholder en tilstedeværelsesperiode efterfulgt af en periode med fjernundervisning f.eks. kollaborativ læring Diskussion i forhold til direktiv for fjernundervisning Direktivet afspejler en positiv holdning til fjernundervisning. Det udstikker en klar ansvarsfordeling, og hvilke ressourcer der er til rådighed. Der er ikke udover driften af forsvarets elektroniske skole (FELS) og gennemførslen af kurser ved IFP, afsat direkte midler og ressourcer til udvikling på området. Vedrørende pligten til ved revision eller udarbejdelse af nye uddannelser, at man skal undersøge og analysere hvorvidt fjernundervisning kan anvendes, er det vigtigt, at dette fremhæves og understreges overfor de ansvarlige myndigheder. Som det fremgår af mine interviews med skolerne, har kendskabet hertil nemlig været begræn- 80 P. 13, Forsvarsministeriets it-strategi,

27 set. Formuleringen..såfremt det samlet set vurderes fordelagtigt er tilpas gummiagtig til, at man kan argumenter både for og imod. Det fremgår ikke klart og tydeligt af FPT direktiv for fjernundervisning, om man vil sætte tempoet op i forhold til implementering af yderligere fjernundervisning i forsvaret. Det er i stor udstrækning op til FAK og respektive skoler, selv at tage initiativ til at udvikle og øge anvendelsen af fjernundervisning. Man har i afsnittet om overvejelser, fremhævet muligheden for at gennemføre blandede forløb, hvilket er i god overensstemmelse med de gode erfaringer som bl.a. FLOS har gjort hermed. Isoleret set er det en sammenskrivning af de to tidligere direktiv og bestemmelse på området, med et lille gran af øget fokus på anvendelsen af blandede forløb. Der nævnes i en enkelt sætning: Fjernundervisning er velegnet til at fremme den enkeltes motivation og mulighed for at kunne uddanne sig på en målrettet og fleksibel måde i forhold til de individuelle forhold., men bortset fra dette er det mere argumenter om genanvendelse, mange deltagere osv., som anvendes til at argumentere for brug af fjernundervisning. Der er dermed ingen tegn på, at forsvaret har ambitioner om at tilbyde rene fjernundervisningsuddannelser på højt niveau, men mere har fokus på at øge anvendelsen af blandede forløb Uddrag fra FKODIR for fjernundervisning i forsvaret 81 Forsvaret vil gennem varierede uddannelsestilbud fremme den enkeltes motivation og mulighed for at uddanne sig på en målrettet og fleksibel måde. Fjernundervisning er et af midlerne til at opnå dette. Forsvaret vil fremme anvendelsen af fjernundervisning ved uddannelse af personel på alle niveauer og søge at udnytte det potentiale som såvel kendt som ny teknologi giver mulighed for. Ved revision af eksisterende eller udvikling af nye uddannelsesforløb, skal det altid undersøges, hvorvidt fjernundervisning kan anvendes helt eller delvist. Forsvarets skoler og øvrige myndigheder er ansvarlige for at udvikle, implementere, ajourføre og evaluere det faglige indhold af fjernundervisning indenfor eget område. Forsvarsakademiet er ansvarlig for den pædagogiske og teknologiske del. Personelstabens personeludviklingssektion er ansvarlig for direktivet Diskussion i forhold til direktiv Der nævnes ingen steder noget om ressourcetildeling, og man kan derfor frygte at der kun er tale om gode intentioner, men at der ikke er sket nogen nævneværdig form for tildeling og afsættelse af ressourcer på området. Direktivet nævner ikke hvordan man konkret vil fremme anvendelsen af fjernundervisning udover, at man vil uddanne personel på alle niveauer? Det kan tolkes som et signal til alle skoler, at man vil have fjernundervisning ind som en del af alle strukturbestemte uddannelser. Det vil være den hurtigste og mest markante måde, at uddanne på alle niveauer. Omvendt udtrykkes dette ikke direkte, og skolerne kan med rette påstå at dette ikke er nævnt i direktivet FKOBST for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret 82 Formålet med bestemmelsen er at klarlægge ansvar og principielle procedurer ved udvikling, implementering og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret. Som sådan tjener bestemmelserne til at udmønte direktiv for fjernundervisning i forsvaret i praksis. Center for fjernundervisning (nedlagt, ansvar henhører under IFP) ved forsvarsakademiet (FAK-CFU) har ansvar for at sikre koordination af såvel centrale som lokale initiativer vedrørende fjernundervisningens metoder og generelt, gennem oprettelse af nødvendige koordinationsfora. 81 FKODIR PS 180-3, Direktiv for fjernundervisning i forsvaret, 82 FKOBST 180-9, Bestemmelser for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret af

28 Bestemmelsen nævner computerkonference, dataformidlet undervisning, programmeret undervisning og korrespondanceundervisning som metoder til fjernundervisning Diskussion i forhold til direktiv I forhold til direktiv for fjernundervisning, som ikke nævner noget om koordination, pålægges FAK i denne bestemmelse ansvaret for at oprette de nødvendige koordinationsfora. Dette videreføres i FPT nye direktiv, hvor FAK pålægges ansvaret for at gennemføre koordination i rammen af fjernundervisningsudvalget FPT udkast til direktiv for linjeofficersuddannelserne Direktivet erstatter snarest KFF B. 4-41, Cirkulære om Forsvarets linieofficersuddannelser. I FPT s udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne fremgår, at man vil opstille et kontrolorgan, som bl.a. har til opgave at sikre, at uddannelsesstederne råder over de nyeste pædagogiske metoder, anvender effektive læringsmetoder samt fortsat lever op til det civile samfunds anerkendelse af uddannelsesniveauer. 83 Af det nye FPT direktiv fremgår en detaljeret beskrivelse af uddannelsesforum, bestående af styregruppe, koordinationsgrupper og herunder netværksgrupper. Målet for arbejdet i Uddannelsesforum er, at det skal udgøre en væsentlig platform for uddannelsesmæssige samarbejde og videndeling, og skal sikre en kvalitativ udvikling af samt tilvejebringe den optimale progression for de strukturbestemte uddannelser i Forsvaret Diskussion i forhold til udkast Direktivet nævner kontrol af, at undervisningsstedet råder over de nyeste pædagogiske metoder og anvender effektive læringsmetoder. Beskrivelsen af uddannelsesforum signalerer ligeledes en øget fokus på udvikling, af både metoder og uddannelser, og et øget samarbejde og videndeling på tværs i forsvaret. Som det senere fremgår af interviews med skoler og IFP, er netop dette et område som i særlig grad kan udvikles. Man vil sikre aftagerindflydelse ved hjælp af opstilling af kompetencemål, og disse kontrolleres at stemme overens med det i uddannelsesforum besluttede. Endvidere opstilles profilmål som viden, færdigheder og kompetencer, som er i overensstemmelse med de krav, som stilles af undervisningsministeriet i relation til ønsket om at opnå akkreditering Delkonklusioner i forhold til direktiver Der er ikke fra Forsvarsministeriet udgivet specifikke direktiver som pålægger forsvaret nogen form for øget fokus på anvendelsen af fjernundervisning. Der bør skabes ekstra opmærksomhed omkring, at forsvaret ønsker at ansvarlige myndigheder undersøger og analyserer, hvorvidt en øget anvendelse af fjernundervisning er mulig. IFP ved FAK er ansvarlig for at iværksætte tiltag til erfaringsudveksling og koordination imellem skoler og myndigheder igennem forsvarets fjernundervisningsudvalg. Det nye FPT direktiv vedrørende linjeofficersuddannelserne fremhæver og tydeliggør formålet med at koordinere og vidensdele på tværs i organisationen i rammen af uddannelsesforum. 83 P. 14, FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne, P. 9, pkt. 8. FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne. 28

29 KAPITEL 3 Case-studie 3.1. Formål I kapitel 3 laves et case-studie af VUT-I/L uddannelserne ved hæren, søværnet og flyvevåbnet på baggrund af en analyse af uddannelsesdirektiverne for de respektive skoler samt ved hjælp af kvalitative interviews med uddannelsesansvarlige ved respektive skoler med henblik på at konstatere, hvordan fjernundervisning anvendes. Grundlaget for undersøgelserne og interviewguiden hentes fra kapitel 2. Det er et bevidst valg, at analysen af hvordan og hvorledes selve fjernundervisningen foregår, ikke er ret detaljeret. Dette er valgt ud fra en betragtning om, at det er de enkelte faglærere, som bedst selv kan vurdere, hvad der er hensigtsmæssigt eller ej. Jeg vil ikke være i stand til at vurdere og bedømme kvaliteten af den fjernundervisning, som foregår. Der er derfor fokuseret på, hvor meget fjernundervisning, som gennemføres Grundlag for analysen I forhold til analysen af interviews, direktiver og planer, vurderes det, at følgende forhold er interessante at undersøge: formål, tidsforbrug, pædagogisk grundlag, brug af fjernundervisning, argumenter for brug af fjernundervisning og argumenter for fravalg af fjernundervisning Analyse af direktiver og planer ved Hærens Officersskole Jeg tager udgangspunkt i uddannelsesplan for hold Schleppegrell som er grundlag for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsen af marts 2009, autoriseret af Skolechef F.H. Bertelsen. Formålet med uddannelsen tager udgangspunkt i formålet som beskrevet i 5, KFF B. 4-41, idet ordlyden dog er justeret Pædagogisk grundlag Skolens pædagogiske grundsyn bygger på et positivt menneskesyn, der tager udgangspunkt i, at studerende og lærere af egen vilje søger udfordringer og udvikling. Læring opfattes som en social samspilsproces mellem lærer og studerende, studerende imellem samt den studerendes individuelle udviklingsproces. Læring sker inden for områderne: Viden, færdigheder og holdninger Fjernundervisning Der gennemføres tre ugers fjernundervisning, svarende til 15 undervisningsdage, i fagene Taktik, Ledelse og Psykologi samt Statskundskab. Dette udgør ca. 15 % af uddannelsen Plan for uddannelsen Uddannelsen har en samlet uddannelseslængde på ca. 11 måneder. Taktik er hovedfaget på hærens VUT I med næsten 500 timer, lederskab og psykologi har 240 timer, sprog har 124 timer, statskundskab 91 timer og 83 timer til forvaltning. Herudover er der værnsfælles modul II med 73 timer og administration med 108 timer. Alt i alt ca timer. Der plan- 87 P. 5, pkt. 4.1., Uddannelsesplan for hold 09/10, hold Schleppegrell, HO. 29

30 lægges principielt på en ugentlig totaltidsbelastning 88 på 50 timer og 28 timers tilstedeværelse i gennemsnit. Uddannelsen er modulopbygget. Der udarbejdes ikke en hovedopgave eller speciale på hærens VUT-I/L Diskussion vedrørende uddannelsesplan for HO Skolens pædagogiske grundlag åbner i stor udstrækning mulighed for en øget anvendelse af fjernundervisning, idet man bl.a. fokuserer på samspillet, som netop kan understøttes af kollaborativ læring. Omvendt nævnes også social samspilsproces og holdninger, hvilket mange argumenterer for, er vanskelige at opnå igennem fjernundervisning. Heri er jeg ikke nødvendigvis enig og erfaringer fra bl.a. FLOS, viser, at især det faglige samspil styrkes ved f.eks. kollaborativ læring. Forsvarets direktiver vedrørende fjernundervisning er ikke integreret i uddannelsesplanen, hvilket signalerer en mindre fokus på dette. Endvidere vurderes det også, at såfremt chefen for skolen havde et ønske om øget fokus på dette, kunne det passende fremgå af direktivet, som et signal til lærerne. Uddannelsen er opbygget i moduler, hvilket til en vis grad åbner mulighed for at lave en 2-årig udgave af uddannelsen. Det ville ikke nødvendigvis betyde, at skolen skulle øge omfanget af fjernundervisning, men kunne i første omgang blot være et alternativ til den 1-årige udgave. Herigennem kunne man opnå at fraværet fra familien, blev spredt ud over en 2-årig periode i stedet. Det er dog vanskeligt ud fra uddannelsesplanen, at bedømme hvorvidt sammenhængen mellem de mange taktiske moduler, umuliggør en sådan løsning. Link til delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for HO Analyse af direktiver og planer ved Søværnets Officersskole Jeg tager udgangspunkt i Søværnets Operative Kommando direktiv (SOKDIR) af Dette direktiv udgør planlægningsgrundlaget for videregående officersuddannelsen trin I (VUT I/L) i søværnet og fastlægger retningslinjer og tidsmæssige rammer for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsen i henhold til Kundgørelse for forsvaret (KFF) B.4-41, Cirkulære om forsvarets linieofficersuddannelser. Direktivet er autoriseret af kommandør Carsten Munk, Chef for Uddannelses- og Inspektionsdivisionen ved SOK Pædagogisk grundlag Der fremgår ikke noget om det pædagogiske grundlag i direktivet, men officeren skal tilegne sig viden, færdigheder og holdninger, som sætter ham i stand til at bestride tjeneste på højere funktionsniveau i forsvaret Fjernundervisning Der fremgår ikke noget om fjernundervisning i direktivet Plan for uddannelsen Uddannelsen gennemføres i moduler. Der er følgende moduler: Værnsfælles modul I og II, statskundskab, ledelse og organisation, chef SOK projekt, stabsmetodik, teknologi og maritim doktrin. Derudover er der tre ugers studiefri i forbindelse med specialet. Uddannelsens varighed er 47 uger og ca timer. Der gennemføres 16 lektioner á 45 min. i faget modellering og simulation. Dette hører til en af fem fremgangsmåder indenfor fjernundervis- 88 Totaltid dækker over den reelle belastning og består af forberedelse til lektioner, skemalagte lektioner, udarbejdelse af skriftlige opgaver og præsentationer, tid til refleksionsopgaver og tid til evaluering. 30

31 ning: spil og simulation, men da undervisningen ikke indeholder praktisk simulation, medregner jeg det ikke som fjernundervisning Diskussion vedrørende uddannelsesplan for SOS Uddannelsesplanen er udleveret af interviewpersonen. Den består af et direktiv fra foresat og en grov plan for afvikling af fag og moduler. Derudover har jeg modtaget fagplaner for de respektive fag. Det pædagogiske grundlag er ikke velbeskrevet, så det er svært at udlede noget herom. Endvidere fremgår fjernundervisning ikke af uddannelsesplanen, hvilket signalerer, at det ikke er noget man tillægger betydning. Uddannelsen er opbygget i moduler, hvilket åbner mulighed for at lave en 2-årig udgave af uddannelsen. Det ville ikke nødvendigvis betyde, at skolen skulle øge omfanget af fjernundervisning, men kunne i første omgang blot være et alternativ til den 1-årige udgave. Herigennem kunne man opnå at fraværet fra familien, blev spredt ud over en 2-årig periode i stedet. Link til delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for SOS Analyse af direktiver og planer ved Flyvevåbnets Officersskole Uddannelsesplan for VUT I/L 2009 hold SKYDSBJERG beskriver formål, mål, indhold og vilkår mv. for uddannelsen af juli 2009, autoriseret af Skolechef P. Wass. Formålet med uddannelsen tager udgangspunkt i formålet som beskrevet i 5, KFF B. 4-41, idet ordlyden dog er justeret Pædagogisk grundlag FLOS har udgivet en ca. 10 siders beskrivelse af det pædagogiske grundlag. De beskriver at formålet med dette er, at man har et fælles mål, redskab og referenceramme for udvikling, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af uddannelserne og læringsforløbene Fjernundervisning Uddannelsen gennemføres som en blanding mellem tilstedeværelse og internetbaserede læringsforløb, hvor de studerende ikke er til stede på skolen. De internetbaserede læringsforløb medfører, at de studerende, inden for bestemte rammer, i høj grad selv bestemmer, hvor og hvornår læringen skal finde sted. Under hele uddannelsesforløbet anvendes ICEcore som en fælles læringsplatform og diverse øvrige IKT-værktøjer som naturlige læringsredskaber. Læringsplatformen understøtter studieforløbet generelt og anvendes, som et centralt redskab til at fremme de studerendes læreproces, især under de internetbaserede læringsforløb Plan for uddannelsen FLOS underviser i tre hovedkompetenceområder: ledelse, operationer og internationale studier. Internationale studier består af konflikthåndtering og statskundskab. Uddannelsen kan tages som et fuldtidsstudie over ca. et år eller som deltidsstudie over ca. to år. Det er samme indhold og moduler man skal gennemføre, men den 2-årige uddannelse gennemføres som et deltidsstudie, hvor man også skal bestride en halvtids-stilling i strukturen samtidig med studiet. Der gives ca. 5 uger studiefri til specialeskrivning. 89 P. 6, Uddannelsesplan for VUT I/L 2009 hold SKYDSBJERG, FLOS. 31

32 Diskussion vedrørende uddannelsesplan for FLOS Uddannelsen gennemføres som en blanding mellem tilstedeværelse og internetbaserede læringsforløb, hvor eleverne kan studere hjemmefra. FLOS har en velbeskrevet og omfattende pædagogisk linje. Den danner endvidere grundlaget for en velstruktureret evaluering og giver dermed gode muligheder for en løbende tilpasning af uddannelsen. Den måde som FLOS tilbyder både fuldtidsstudie og deltidsstudie, vurderes i høj grad at kunne anvendes af andre. Her tænkes ikke nødvendigvis på at graden af ikketilstedeværelsesundervisning skal være på ca. 1/3 af undervisningen, men mere princippet om at tilbyde samme uddannelse som både en et- og to-årig uddannelse. Dette kan lade sig gøre, såfremt uddannelsen i forvejen er modulopbygget og uanset hvor meget eller hvor lidt man i øvrigt ønsker at anvende fjernundervisning. Link til delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for FLOS Interview ved Hærens Officersskole Referat af interview fremgår af bilag 3. I det følgende fremdrages nogle hovedpunkter fra interviewet Samarbejde Der eksisterer et uformelt samarbejde mellem HO og FLOS i arbejdet med især ICEcore 90. Interviewpersonen oplever stor støtte fra Institut for Pædagogik (IFP), men det foregår uformelt og mest på initiativ fra HO. Når der gennemføres fjernundervisning via emeeting støttes HO af FELS ved FAK. HO samarbejder ikke med Hjemmeværnsskolen, og vurderer generelt ikke at det er relevant pga. forskellige niveauer i undervisning Fjernundervisning Interviewpersonen er bekendt med Vejledning i fjernundervisning, men kender ikke Fjernundervisning i praksis og FKODIR for fjernundervisning. Hærens Officersskole (HO) anvender pt. 15 dage til fjernundervisning. Disse dage er fordelt på tre fag: statskundskab, lederskab og psykologi samt taktik. Primært gennemføres det som enkeltdage, idet dog statskundskab har en tre-dages periode med fjernundervisning. Interviewpersonen har generelt en positiv holdning til fjernundervisning. Den teknologiske udvikling er også årsag til at f.eks. videotelekonference (VTC) bliver mere og mere udbredt i stabe og ikke mindst i missioner, og man ønsker derfor at vænne eleverne til at anvende disse nye muligheder. Interviewpersonen ser følgende fordele ved fjernundervisning: Man kan mindske belastningen af eleverne, ved at give dem flere dage i hjemmet. Økonomisk gevinst med færre udgifter til rejser og ophold væk fra hjemmet. 91 Man kan eksperimentere med nye metoder som udnytter den teknologiske udvikling. Interviewpersonen ser følgende ulemper ved fjernundervisning: Dårlige vilkår for stabsarbejde, som er en meget stor del af kurset Et program som understøtter mulighederne for fjernundervisning. 91 Dette vurderes ikke relevant i nuværende form, hvor det mest er enkeltdage, men vurderes på sigt at være en sidegevinst, såfremt man gennemfører længere perioder med fjernundervisning. 32

33 Risikoen ved tekniske nedbrud, manglende båndbredde, opkoblingsproblemer osv. Eleverne ved HO er meget positive overfor fjernundervisning, og det øger motivationen. Hvorvidt det øger læringen er svært at vurdere, men den overordnede fornemmelse er, at indlæringsdybden øges for de fleste elever. Der er ikke undersøgelser eller statistik, der kan understøtte denne fornemmelse. Lærerne er ligeledes positive overfor fjernundervisning, men mangler forudsætninger for videre udvikling. Interviewpersonen havde ikke kendskab til den planlagte Uddannelseskonference for skoler i maj Skolen råder ikke over lærere med Lærerkursus i fjernundervisning og ej heller over personer, som har deltaget i kurset Fjernundervisning for uddannelsesansvarlige Ressourcer Eleverne har udleveret en pc fra skolen og har fri adgang til internet på skolen. I den nuværende form har det ikke kostet ekstra ressourcer at omlægge undervisningen til fjernundervisning. Det vurderes endvidere, at skolen råder over de nødvendige tekniske ressourcer, og at der ikke her vil være tale om øgede udgifter til hardware og software. Lærerne ved HO er typisk 2-3 år ved skolen. Interviewpersonen når at være der i fire år, men det er mere undtagelsen end reglen. De fire år har været medvirkende til at give en bedre mulighed for udviklingen af fjernundervisning. Endvidere peges på interviewpersonens egen holdning og ønske om at udvikle området, som en afgørende faktor for, at det er sket. Der er ikke sket nogen form for øget ressourcetildeling specifikt i forhold til udvikling af fjernundervisning. Videreuddannelsesafdelingen råder over 13 militære lærere og 5 civile samt 3 lærere ved ledelse og psykologi. Det vurderes at skolen råder over de nødvendige ressourcer i form af lærerkræfter til at øge omfanget og udviklingen af fjernundervisning, men mangler forudsætninger i form af øget kendskab til mulighederne indenfor området. Derfor sker det kun i begrænset omfang. HO anvender ICEcore dagligt, som fælles udgangspunkt for vidensdeling imellem elever og lærere og råder dermed over en form for uddannelsesportal, som også kan understøtte en øget brug af fjernundervisning Fjernundervisning i taktik Det er oplevelsen at eleverne møder meget velforberedte op efter ikketilstedeværelsesdagen. Generelt bedre forberedt end normalt, hvilket medfører, at de når en større indlæringsdybde. Taktik er hovedfaget på hærens VUT I AGPU rapporten Interviewpersonen er enig i rapportens vurdering af, at en øget kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, vil medføre en øget udvikling på området. Med hensyn til uddannelseslængden vurderes den ikke at kunne kortes yderligere uden at ændre ambitioner og formål med uddannelsen. HO ser gerne på sigt, at dele af undervisningen kan tages hjemmefra, men vurderer, at det skal ske i form af at visse moduler og fag kan gennemføres forud for indtræden. For så vidt angår en mere nytænkende brug af læringsformer i form af større grad af kombination af tilstedeværelses- og fjernundervisning, advarer HO om at sammenligne uddannelserne direkte. Graden af f.eks. stabsarbejde i taktik er så udpræget og den kan man ikke gennemføre som fjernundervis- 92 Såfremt føringsstøttesystemer i fremtiden kan understøtte dette i højere grad, kan det i nogen udstrækning blive muligt, men her kan klassifikation også blive et problem og det vurderes at vare flere år. 33

34 ning. Endvidere peges også på, at Hærens Operative Kommando også skal inddrages, når man f.eks. overvejer at ændre indholdet af taktikundervisningen Afslutning på interview Interviewpersonen anfører, at grundige analyser må vise, om det er muligt at udvide omfanget af fjernundervisning på HO. Der er behov for aktiv støtte fra FAK til udvikling af dette. Interviewpersonen advarer mod, at man direkte går ind og konkluderer at fjernundervisning ved HJV og blended learning 93 ved FLOS, nødvendigvis kan overføres til HO, idet det er forskellige uddannelser, som har forskellige fokusområder. Det fremhæves, at stabsarbejde er en meget afgørende del af uddannelsen på HO, og at der derfor også ses en vis forskel i rutinen under værnsfælles modul II, hvor det er tydeligt at SOS og FLOS ikke har brugt samme tid på stabsarbejde Diskussion af interview Fjernundervisning anvendes i begrænset omfang svarende til ca. 7 % af den samlede uddannelsestid. Interviewpersonen anfører, at det er egne positive oplevelser med fjernundervisning under VUT II/L, som har været inspirationen til at indføre fjernundervisning i det nuværende omfang. HO har generelt udelukkende positive oplevelser med indførelsen af fjernundervisning. Interviewpersonen vurderer, at skolen råder over de nødvendige personelressourcer til at videreudvikle fjernundervisningen, men ikke den nødvendige viden. Der har ikke været et pres eller ønske om øget anvendelse af fjernundervisning fra foresat eller chefen. Der foregår ikke noget formelt samarbejde imellem officersskolerne, udover i forbindelse med planlægning og afvikling af værnsfælles moduler. Interviewpersonen er enig i AGPU-rapportens vurdering af, at en øget kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, vil medføre en øget udvikling på området. Lærernes korte tid ved HO, vurderes at give dem ringere vilkår for udvikling. Såfremt man fra forvaltningens side holder fast ved relativt korte tjenesteforløb ved skolerne, taler dette for en øget anvendelse af fjernundervisning på strukturbestemte uddannelser, således at man har bedre forudsætninger for at anvende det i egen undervisning. Link til delkonklusioner vedr. interview med HO Interview ved Søværnets Officersskole Samarbejde Under værnsfælles modul gennemføres et formelt samarbejde imellem officersskolerne, hvor de mødes jævnligt, og herigennem udveksles også uofficielt erfaringer vedrørende fjernundervisning. Derudover mødes skolecheferne og cheferne for uddannelsen regelmæssigt. SOS samarbejder ikke med Hjemmeværnsskolen, og vurderer generelt ikke, at det er relevant pga. forskellige niveauer i undervisning Fjernundervisning SOS anvender jf. interviewpersonen ikke fjernundervisning. De arbejder med projekter, som man kan lave væk fra skolen, men ikke egentlig fjernundervisning. Som eksempel gives, at de har haft et længere projektarbejde over godt og vel en uge, hvor en af grupperne sad og arbejdede i Karup. Det er jo ikke fjernundervisning, det er bare gruppearbejde. (OK Lars Hemme Nielsen, SOS) 93 Blended learning er en kombination af forskellige undervisningsformer bl.a. tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, p. 481, Militært Tidsskrift, 137. årgang - nr. 4 - december

35 Interviewpersonen angiver, at det kræver et kæmpe forarbejde, såfremt man ønsker at anvende fjernundervisning rigtigt, og det har SOS ikke ressourcer til. Man har intentioner om at skære konfrontationstimer med 10 % i forhold til grundlæggende officersuddannelse (GRO). Interviewpersonen var ikke bekendt med vejledning i fjernundervisning, fjernundervisning i praksis og FKODIR for fjernundervisning. Interviewpersonen kender ikke umiddelbart til elevernes holdning til fjernundervisning. Det har ikke været diskuteret. Læreren kommer med et oplæg, og så går man i grupper og arbejder med det, og så afslutter man med at præsentere resultatet. Med udgangspunkt i den pædagogik som SOS anvender, vurderer interviewpersonen, at det bliver vanskeligt at omlægge til fjernundervisning Fordele ved fjernundervisning: Interviewpersonen mener, at konceptet fjernundervisning er spændende. Man kan bl.a. mindske fraværet fra familien, men det kræver noget teknologi, som man er stensikker på virker Ulemper ved fjernundervisning: Interviewpersonen ser følgende ulemper ved fjernundervisning: Det sociale aspekt går tabt. Kræver stor selvdisciplin. Kræver forståelse fra familiens side, at man er i skole selvom man fysisk er hjemme. Manglende vidensdeling i klasseværelset. Manglende social interaktion i klasseværelset. Det vurderes, at kræve en omlægning af nuværende uddannelse, og det har SOS ikke ressourcer til for nærværende. Afhængighed af teknologi Uddannelsen Uddannelsen varer 11 mdr. og ca timer. Der planlægges på 32 timer om ugen. Ca. pris pr. elev skønnes at være kr. Interviewpersonen fremhæver forskellen i forhold til f.eks. HO, hvor det bærende element er taktik uddannelsen. På SOS gennemføres kun 3 ugers taktik og først efter de 11 mdr. gennemføres et separat kursus med taktik (Taktisk Officerskursus 8 mdr). SOS kører en modulopbygget uddannelse med bl.a. 3 uger specialefri. SOS benytter sig primært af civile undervisere på VUT I. En blanding af fastansatte og et antal timelærere. Generelt er de spændt hårdt for, og det levner ikke kræfter til udvikling. Interviewpersonen vurderer, at de civile lærerkræfter er konservative og begrænset åbne overfor fjernundervisning. I forbindelse med implementeringen af LECTIO 94, har der været en del forbeholdenhed overfor programmet. SOS vurderer løbende indholdet af uddannelsen, og tilpasser hvis nødvendigt Ressourcer Hvis ikke eleverne har egen computer, kan de låne en pc fra skolen. SOS anvender LEC- TIO som portal til udveksling af viden og opgaver. LECTIO er oprindeligt et planlægningsprogram til skemalægning. Interviewpersonen vurderer at det kræver anskaffelse af udstyr, såfremt man ønsker at anvende fjernundervisning. Han peger bl.a. på web-cam mv. Derudover vurderes det, at skolen ville kunne drive det teknisk. 94 LECTIO er et planlægningsprogram som også anvendes til videndeling. 35

36 AGPU rapporten På baggrund af rapporten indførte man værnsfælles modul. SOS råder over en enkelt officer i staben med pædagogisk efteruddannelse, men han arbejder p.t. med andre ansvarsområder. De har ikke haft deltagere på lærerkursus i fjernundervisning. Interviewpersonen var ikke bekendt med uddannelseskonferencen for skoler dette år Diskussion af interview Manglende kendskab til mulighederne og grundlaget for fjernundervisning, vurderes at være hovedårsagen til, at SOS ikke anvender fjernundervisning. Endvidere er der en opfattelse af, at en implementering af fjernundervisning, vil være en større proces. Dagligdagen levner ikke tid til udvikling. Det er primært civile lærerkræfter, som underviser på uddannelsen. De har hidtil været konservative og tilbageholdende overfor nye tiltag. Der er intentioner om at reducere antallet af konfrontationstimer på GRO, men om det bliver erstattet af fjernundervisning er uklart. Der gennemføres projektarbejde, som allerede i nuværende form, kunne betragtes som fjernundervisning. Det vurderes ikke, at der er tale om et bevidst og kvalificeret fravalg af fjernundervisning, men mere om et fravalg pga. manglende kendskab til mulighederne. Endvidere vurderes det, at interviewpersonen overvurderer hvor mange ressourcer det vil kræve at indføre fjernundervisning i uddannelsen. Der listes et stort antal ulemper, og kun en enkelt fordel. Dette beskriver meget godt, hvordan interviewpersonen opfatter fjernundervisning. Link til delkonklusioner vedr. interview med SOS Interview ved Flyvevåbnets Officersskole FLOS anvender fjernundervisning primært som en del af blended learning 95 på VUT I/L uddannelsen. Fordelingen af tilstedeværelseslektioner er ca. 55 %, ikketilstedeværelseslektioner ca. 35 % og prøver, administration og ekskursioner er ca. 10 % Samarbejde. Interviewpersonerne vurderer, at skolen selv bør råde over den pædagogiske kompetence indenfor fjernundervisning. Institut for Pædagogik (IFP) er for langt væk i den sammenhæng. Man skal have nogen, som kan gennemføre mindre seancer flere gange, og som er fleksible og nemt tilgængelige. Der skal være tillid imellem lærerkræfterne og denne ressourceperson, for at opnå det optimale udbytte. Endvidere arbejder skolen generelt med en høj grad af udskiftning af lærere, hvilket betyder, at man ikke blot kan gennemføre tiltag et år. Det er en kontinuerlig proces, som igen betyder, at man selv bør råde over ressourcepersonen. IFP opfattes som opdelt i en pædagogisk del og en teknisk del repræsenteret af FELS. FELS vurderes at være gode teknikere, men mangler den læringsmæssige forståelse for, hvordan eleverne får mest udbytte af IKT-værktøjerne. Interviewpersonerne angiver, at det er den pædagogiske del, som er den vigtigste, og den som skaber rammerne for anvendelsen af IKT-værktøjer (den tekniske del). FLOS specialiststilling på e-læringsområdet 95 Blended learning er en kombination af forskellige undervisningsformer bl.a. tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, p. 481, Militært Tidsskrift, 137. årgang - nr. 4 - december

37 er i forbindelse med nedskæringer blevet skåret ned til 20 timer om ugen, hvorfor interviewpersonerne anbefaler, at de tre officersskoler kunne gå sammen om måske to fuldtidsnormer i et kapacitetscenter for pædagogik og fjernundervisning. Det vil dog være essentielt, at de pågældende ressourcepersoner præsterer en høj grad af tilstedeværelse på alle tre skoler, da tilgængelighed i forhold til både undervisere og studerende er afgørende. FLOS samarbejder med de øvrige officersskoler i forbindelse med værnsfælles modul og i relation til IceCore som undervisningsplatform, hvor FLOS har en del erfaringer. FLOS har støttet Hjemmeværnsskolen med konsulentstøtte vedrørende fjernundervisning, men inspirationsudbyttet den anden vej har været relativt begrænset. FLOS vurderer generelt ikke, at det er relevant pga. forskellige niveauer i undervisningen. FLOS vil meget gerne dele ud af de erfaringer, som de har gjort sig samt lade sig inspirere af andres. Interviewpersonerne vurderer generelt, at IFP er for dårlige til at sælge/reklamere for sine produkter (vejledninger, lærebøger, kurser m.v.). Det er svært at finde udgivelserne, og kursusbeskrivelserne er ofte meget korte, og af og til misvisende. Endvidere vurderes IFP stadig at fokusere på fjernundervisning til enkeltmand og i et vist omfang til sergentskolerne og det funktionelle niveau, men ikke i særlig udstrækning til officersskolerne og det akademiske niveau. FLOS deltager i den årlige uddannelseskonference for skoler. Interviewpersonerne er glade for konferencen, om end det ikke altid er lige relevante emner, som diskuteres. Det burde være et forum hvor forsvaret kunne udstikke den pædagogiske profil, men det opleves, at det er for let for skolerne at fastholde hidtidige praksis, og dermed bremse udviklingen. I netværksgruppe pædagogik sker der erfaringsudveksling imellem skolerne. Interviewpersonerne havde blandet kendskab til kursus i fjernundervisning for uddannelsesansvarlige, og vurderede generelt ikke at udbyttet ville være særligt stort, da kurset ikke henvender sig til undervisere på et akademisk niveau. I samme ombæring blev det nævnt, at man generelt savnede, at IFP var mere kundeorienterede i forhold til placering og udbud af kurser. Det blev oplevet, at kurser kun blev udbudt 1-2 gange årligt, og at tidspunkterne ofte faldt sammen med udnævnelser, eksaminer og andet, som gjorde det begrænset attraktivt at deltage for FLOS. Juni og august blev anført som værende meget dårlige perioder for kurser, idet FLOS var hængt op med kursus-start og -afslutning. Der bør også være kurser, som henvender sig til beslutningstagere, såsom uddannelses- og udviklingschefer, faggruppeledere og ikke kun til lærere, da pædagogisk indsigt hos beslutningstagerne vil kvalificere ledelsen på forsvarets skoler. Ofte sker der også i ledelsesstillingerne en hyppigere udskiftning Fjernundervisning. FLOS arbejder i deres studieordning med begreberne netbaseret læringsforløb og konfrontationsundervisning i en vekselvirkning. Fjernundervisningen er som udgangspunkt asynkron. De fleste opgaver bliver stillet til grupper, og grupperne kan så selv vælge, om de vil gennemføre synkront eller asynkront gruppearbejde, eller en kombination. Læreren eller den ansvarlige står til rådighed i perioden som vejleder og facilitator og har ligeledes stået for at forberede de studerende på forløbet i form af, såvel at skabe rammerne, som udvikle eventuel forudsætningsskabende viden og færdigheder. Lærerens rådgivning og facilitering kan foregå både via telefon eller via internettet. Opgaverne er stillet således, at grupperne skal aflevere et skriftligt resultat, som bliver vurderet og efterfølgende anvendt i det videre 37

38 læringsforløb. FLOS har primært anvendt civile erfaringer 96 og kombineret dem med det bedste fra det militære i forbindelse med udviklingen af den nye uddannelse. Oprindeligt var det planlagt, at FLOS havde op til et år, til at planlægge og gennemføre omlægningen af VUT I/L uddannelsen. Dette blev ændret med kort varsel af Flyvertaktisk Kommando, og FLOS blev kastet hovedkulds ud i forandringen. Interviewpersonerne vurderer at læringen når en større dybde og et højere akademisk niveau end tidligere. Lærerne er blevet meget begejstrede for de nye tiltag, og primært pga. det højere niveau, som opnås. Der var en del skeptiske lærere til at starte med, men selv disse har overgivet sig. Hvilke argumenter ligger i øvrigt til grund for mængden af fjernundervisning?: Dengang vi lavede uddannelsen, hed det sig, at så meget som muligt, skulle være fjernundervisning. Primært pga. manglende interesse for at tage en videreuddannelse, da størstedelen af eleverne er bosat i Jylland. Ændringen til en 2-årig uddannelse, samt blended learning konceptet, afstedkom 12 ekstra ansøgninger. Fordele ved fjernundervisning: Eleverne er generelt meget positive overfor fjernundervisning, og det øger motivationen. Lærerne er ligeledes positive og har hurtigt tilpasset sig. Også de, der oprindeligt var meget skeptiske, er nu positive. Det professionelle sociale aspekt styrkes p.b.a. gruppeopgaverne, hvor de studerende er ansvarlige overfor hinanden. Læringsdybden øges, da de studerende har bedre mulighed for at gå i dybden og generelt set selv tage ansvar for at studere. Oplæg til opgaver i fjernundervisningsforløbene gives under tilstedeværelsesdelen. Klare rammer og forventningsafstemning er afgørende for et godt forløb. Endvidere er det gunstigt for de grupper, som opgaverne løses i, at have mulighed for at aftale nærmere og sætte scenen for det videre arbejde. Det professionelle sociale aspekt bliver styrket og er enormt stærkt, fordi de arbejder sammen hele tiden, og lærer hinandens styrker og svagheder at kende. Afhængigheden blandt eleverne øges. Der er risiko for marginalisering, hvis ikke man leverer et kvalitativt arbejde i gruppen. Ulemper ved fjernundervisning: Det sociale område. Teknisk sårbarhed. Det sociale område: Der er sket en ændring i forhold til tidligere. Man vil fremover være mere opmærksom på at understøtte netværksdannelsen i forbindelse med detailplanlægningen af undervisningen. Der skal ikke nødvendigvis være tale om strukturerede aktiviteter, men flere korte perioder med lavere belastning, som åbner mulighed for sociale aktiviteter. De sociale bindinger opstår nu primært i forbindelse med studiearbejdet, og de studerende 96 Fordi Forsvaret havde meget begrænsede erfaringer med e-læring inden for det akademiske område. 38

39 savner rum til det knap så målrettede og forpligtende sociale samvær, så de kan se hinanden som hele mennesker. Teknisk support og sårbarhed: Både ved FLOS og FELS foranstaltning. FLOS har haft enkelte dårlige oplevelser med tekniske udfald. Hovedvægten af fjernundervisningen gennemføres som opgaver og asynkront, hvilket gør det meget mindre sårbart overfor udfald. Begrænsning i licenser til f.eks. emeeting og manglende mulighed for bookning, som man kunne stole på, har medført, at FLOS ikke anvender dette mere. Interviewpersonerne peger på vigtigheden af, at chefgruppen bakker op om udviklingen. Der sker ingen udvikling, såfremt chefgruppen er fremmed overfor det og modstander af nye tiltag, som jo medfører en vis risiko for fiasko Direktiver og grundlag. FLOS var bekendt med vejledning i fjernundervisning, fjernundervisning i praksis og FKO- DIR for fjernundervisning. Den udførende kraft på omlægningen var nyansat civil og denne tog primært udgangspunkt i egen viden og erfaringer kombineret med forskningsresultater på området. Vejledningerne er således ikke fravalgt bevidst, men pga. manglende kendskab på daværende tidspunkt. FLOS uddannelsesråd (FUR) mødes 2-3 gange årligt, hvor skolechefen sidder for bordenden og niveau 3 myndighederne og FTK er repræsenteret, og her drøftes om man leverer de rigtige produkter i form af officerer med de efterspurgte kompetencer. Ændringer i befalingsmandsuddannelsen skal godkendes af FKO og for officersuddannelserne af forsvarsministeriet. FLOS råder over nogle lærere med pædagogisk efteruddannelse (PEU). De civile har som udgangspunkt minimum pædagogikum. Alle militære i uddannelsesafdelingen tilstræbes at gennemføre videregående læreruddannelse ved FAK, såfremt overhovedet muligt. FLOS har bevidst fravalgt deltagelse i lærerkursus i fjernundervisning, idet de vurderer, at kurset primært henvender sig til instruktører i fjernkending, våbenuddannelse og andre mere funktionelt rettede emner. FLOS har derfor primært sin egen kompetence på området til at uddanne lærerkræfterne i fjernundervisning, men samarbejder tæt med FAK omkring anvendelsen af uddannelsesplatformen IceCore Forskellig uddannelseslængde. FLOS gennemfører både en et-årig og en to-årig VUT I/L uddannelse. Systemets behov har drevet omlægningen grundet manglende rekruttering pga. hensyn til geografi og familie. Forskellen mellem de to uddannelser er, at eleverne på den to-årige uddannelse fortsætter med at forrette tjeneste ved siden af at være studerende, og at modulerne er fordelt over to år i stedet for et. Det er de samme moduler, som de et-årige går på, hvorfor der er fuld fleksibilitet mellem de to uddannelser. En mindre ulempe er, at såfremt uddannelsen justeres, kan det få konsekvenser for primært de studerende på den to-årige uddannelse. Det vurderes af minimal betydning. P.t. er antallet af elever på henholdsvis et- og to-årig uddannelse ligeligt fordelt. Man har ikke indført forskellig uddannelseslængde af ressourcemæssige årsager, men udelukkende af hensyn til de læringsmæssige og rekrutteringsmæssige hensyn. Interviewpersonerne vurderer ikke, at man sparer nævneværdige ressourcer på at indføre fjernundervisning. Belastningen af lærerkræfterne forskydes i tid, men vurderes at være no- 39

40 genlunde den samme. En fordel for de studerende på den to-årige uddannelse, ses i form af muligheden for øget vekselvirkning mellem teori og praksis, som medvirker til en øget indlæringsdybde. Det to-årige forløb giver øget mulighed for refleksion og restitution studiemæssigt, hvilket igen er med til at øge udbyttet især for svagere eller studietrætte studerende. FLOS har på under tre år fået vendt et generelt negativt indtryk blandt de studerende til et langt mere positivt billede blandt kunderne. Man opnår fleksibilitet for den enkelte, som ud fra sin egen situation tjenstligt og privat, kan foretage et kvalificeret valg. Alle adspurgte elever sidste år svarede. at det var en god ide, at man kunne vælge. Endvidere giver det en generel mulighed for at kunne tage individuelle hensyn i særlige situationer, hvor man tidligere blot kunne tilbyde elever at starte forfra. Nu kan studerende i særlige situationer f.eks. tage uddannelsen over mere end to år, da uddannelsen er modulopbygget. Der undervises ca. 30 timer om ugen under tilstedeværelses-moduler. Dertil kommer så hjemmeopgaver, læsning m.v Pædagogisk linje. FLOS har et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor man tror på, at man interagerer med hinanden, og den enkelte konstruerer sin egen viden. Processen med at omlægge uddannelsen har haft stor betydning for pædagogikken på FLOS, idet man har set sig nødsaget til at gøre noget andet, for at få succes med sin egen undervisning. Især fordi lærerne ikke selv har gået på kurser eller skoler, hvor man har anvendt fjernundervisning. Derfor har man været nødt til at være lyttende og søgende i forhold til, hvordan man kunne gribe det an. Vi tror på folk, og ved at de arbejder derhjemme. Man kan i langt højere grad se folks professionalisme og deres profiler, og om de evner at holde styr på sig selv. Der er også en del projektarbejde, hvor eleverne nogle gange oplever at være eksperter, og andre gange at de er afhængige af andre. Ligesom det foregår udenfor skolen Ressourcer. Eleverne har udleveret en bærbar pc fra skolen samt et mobilt modem. Militære lærere er typisk 3-4 år ved skolen. FLOS Uddannelsesafdeling råder p.t. over 6 civile lærere og 7 militære lærere på fuld tid. Dertil kommer en del eksterne timelærere. I forhold til tidligere uddannelser med ren tilstedeværelsesundervisning kan man groft antage, at man sparer ca. 1/3 af udgifterne til indkvartering, ydelser, rejser og transport. Der er dog i den nuværende form ingen økonomisk forskel mellem den et- og to-årige uddannelse, da det samme forløb blot er spredt ud over to år. P.t. mangler FLOS den pædagogiske ekspertise, som ses at være en nødvendighed for en videreudvikling af fjernundervisningen, da den pågældende stilling p.t. er ubesat AGPU rapporten. AGPU medførte, at man indførte værnsfælles moduler. FLOS er enig i rapportens vurdering af, at en øget kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, vil medføre en positiv og nødvendig udvikling på området. Der er taget hensyn til alle anbefalinger fra AGPU i forbindelse med den nye uddannelse. AGPU har et stykke ad vejen været anvendt som legitimering for udviklingsprocessen. Endvidere har den været anvendt, som inspiration og referencegrundlag, når der blev stillet spørgsmålstegn ved de lidt mere utraditionelle tiltag. 40

41 Diskussion af interview FLOS anvender fjernundervisning i form af internetbaserede læringsforløb, som udgør ca. 35 % af det samlede uddannelsesforløb. De internetbaserede læringsforløb gennemføres primært som kollaborativ læring. FLOS bekræfter at Klare rammer og forventningsafstemning er afgørende for et godt forløb. i forbindelse med at man stiller opgaver til internetbaserede læringsforløb. Dette passer godt overens med undersøgelsesresultaterne fra FLOS har selv rådet over pædagogisk kompetence og viden, som har sat dem i stand til at styre og drive en større omstillingsproces. Foresat myndighed og chefen for skolen har iværksat og drevet forandringen. FLOS har stor fokus på betydningen af kompetenceudvikling af lærerkræfterne indenfor pædagogik og fjernundervisning, og har dermed skabt grobund for udviklingen. Link til delkonklusioner vedr. interview med FLOS Interview ved Institut for Pædagogik Samarbejde I forhold til udveksling af erfaringer anvendes bl.a. netværksgrupper i rammen af uddannelsesforum, som kom lidt mere i fokus efter AGPU. Der er en netværksgruppe pædagogik, hvor sergentskolerne, officersskolerne og Hærens Kampskole er repræsenteret. Her diskuteres bl.a. fjernundervisning, hvor IFP bl.a. opfordrer til og lancerer fjernundervisning i de drøftelser. Derudover er der forsvarets fjernundervisningsudvalg, som er et stående udvalg, bestående af niveau II myndighederne og dermed også de operative kommandoer, hvor chefen for IFP er formand. De mødes to gange årligt. Interviewpersonen må erkende, at det har kostet mange ressourcer, at få de rigtige deltagere til bordet. Det er desværre ikke et udvalg, som altid prioriteres allerhøjest ved de operative kommandoer. Som eksempel har FLOS i en længere periode repræsenteret FTK i dette udvalg. Dette og andre forhold er medvirkende til at udvalget ikke har den gennemslagskraft, som man set fra IFP side kunne ønske sig, men det er ved at ændre sig. Herudover gennemfører IFP årligt en uddannelseskonference, hvor de også har sat fokus på fjernundervisning. Konferencen ses også som forum for udveksling af erfaringer, men kan også være med til at implementere og synliggøre nye tiltag. Herunder har man bl.a. gennemgået FLOS erfaringer med Blended learning, for at skabe inspiration for andre. Dette års uddannelseskonference er allerede fuldt booket op, hvilket ses meget positivt fra IFP side. Dette års indhold vil også indeholde fjernundervisning som en naturlig del af pædagogikken. IFP udøver ligeledes opsøgende virksomhed ved de forskellige skoler, i et forsøg på at skabe opmærksomhed om egne og andres erfaringer Fjernundervisning Der er mange muligheder for at benytte fjernundervisning, og det udnyttes slet ikke i det omfang, som det kunne tænkes fornuftigt ind i uddannelserne. Fjernundervisning ses som en naturlig metode til at skabe læring. Det understreges, at set fra interviewpersonens side er der ikke tale om enten eller, men mere en kombination af mange måder at tænke læring 97 Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK

42 på, hvoraf fjernundervisning blot er én af metoderne. Det kan være alt lige fra små sekvenser til hele uddannelsesforløb. De forskellige varianter af fjernundervisning er gode til forskellige ting. Dataformidlet undervisning er velegnet til formidling af faktuel viden, hvor der ikke er grund til at man sidder i et klasseværelse og spilder hinandens tid, og hvor der i princippet ikke er behov for en lærer. Kollaborative værktøjer, hvor man egentlig bare bruger en platform og derved skaber et virtuelt klasseværelse er blot en anden metode, som henhører til fjernundervisning. Synkron mødeaktivitet med og uden billede er endnu en mulighed. Fjernundervisning som samlet begreb, er en bred vifte af utrolig mange metoder, og fælles for dem er, at de kan gennemføres tidsuafhængigt. Det må afhænge af en vurdering, hvad det er, man skal igennem. Vurderingen bør foretages, af dem som står for undervisningen. Dem, som kender pensum i detaljer, og kender målgruppen og øvrige vilkår, det er dem, som sidder med nøglen til hvorvidt fjernundervisning giver mening eller ej i lige nøjagtig denne situation. Så kan centrale eksperter støtte, vejlede og inspirere med forskellige muligheder, men de kan aldrig udarbejde det selvstændigt, blot på baggrund af pensumplaner. Interviewpersonen nævner flg. fordele: Fleksibilitet Tidsuafhængighed Styrkende for læring Repetition ved hånden Mulighed for genanvendelse I visse tilfælde er fjernundervisning styrkende for læringen i sig selv, i form af at man får længere tid til at reflektere over visse ting, i forhold til f.eks. traditionel klasseundervisning. Her kommer nogle elevtyper måske ikke så meget på banen, fordi de skal bruge lidt længere tid til at tænke over tingene. Til gengæld kan de så ofte under fjernundervisning bidrage med guldkorn til den fælles opgave, man er i gang med at løse. En tidligere kursusleder ved VUT II/L har tilkendegivet, at pga. anvendelsen af fjernundervisning i visse situationer, kom der nye sider af eleverne frem, som ikke tidligere havde været tydelige i den traditionelle undervisning. Visse elevtyper trives bedre skriftligt og ved at have længere tid til at tænke over tingene i. Vedrørende fjernundervisning og økonomi kan anføres, at visse typer af fjernundervisning rummer gode muligheder for besparelse. Her tænkes bl.a. på dataformidlet undervisning, som ikke kræver megen vedligeholdelse, og som henvender sig til en stor kundegruppe. F.eks. Fælles bestemmelser for anvendelse af administrative køretøjer blev udarbejdet på få dage, under inddragelse af få eksperter på området. Kurset er siden blevet gennemført foreløbig 6000 gange, hvilket må siges at være en kæmpe besparelse i forhold til tidligere, hvor man brugte en instruktør, til at gennemføre undervisning for større eller mindre grupper, men ofte af op til fire timers varighed. I andre situationer skal man være påpasselig med at vælge fjernundervisning, især hvor det koster utrolig meget at udvikle og vedligeholde det samt hvis målgruppen er utrolig snæver. Der er derfor altid behov for en vurdering i hver enkelt situation af, hvad er indholdet og hvilken målgruppe er der? Der findes ingen patentløsning og målestok, man kan putte ned over, og så få et klart svar på om det kan betale sig eller ej. Det koster nogle medarbejdere ved IFP en lille smule på driftskontoen, men ellers er platformen relativ omkostningsneutral. Den kan anvendes frit af skolerne, så det eneste, som koster noget, er at skolerne skal tænke det ind i deres undervisning, hvis de vurderer at det er en styrke for læringen, og det giver mening i forhold til pensum. Som udgangspunkt vil det ofte være skolerne og enhederne, som kommer med forslag eller input til, hvilke fag man skal udvikle indenfor. Hidtil har parametre som bredde og overkommelig 42

43 omkostning i forbindelse med udvikling været afgørende, samt om IFP har haft mulighed for at etablere et samspil med de faglige eksperter. Demars-kurser kan udvikles på denne vis, og der er en stigende tendens til at det spreder sig, efterhånden som mulighederne bliver tydelige for et bredere udsnit. Det er imidlertid lidt ærgerligt hvis diskussionen, om hvorvidt man skal indføre fjernundervisning eller ej, udelukkende bunder i økonomiske overvejelser. Det primære argument må være, at det giver mening i forhold til læringen, og så er økonomien blot en af mange faktorer, som påvirker beslutningen. Interviewpersonen har svært ved at få øje på nogle ulemper, hvis man bruger det rigtigt. Det vil selvfølgeligt være en ulempe, hvis man tror, at man bare kan taste alt ind i en maskine, og så behøver man i øvrigt ikke at tale sammen. Fjernundervisning, som er gennemtænkt i forhold til læring, og den kontekst den skal fungere i, har ingen ulemper. Hvis interviewpersonen skal pege på en ting, som kan betegnes som en ulempe, så er det, at man er afhængig af teknologien. Teknologien skal være til rådighed og elever og lærere skal være i stand til at benytte den korrekt. I forbindelse med driften af FELS, er det utrolig få gange, der har været problemer. Det er ikke engang nødvendigt at have et beredskab i forhold til nedbrud ved FELS. Der har været driftsforstyrrelser 1-2 gange indenfor det seneste år. Hvorvidt der er modstand mod øget fjernundervisning, kan ikke entydigt besvares. Der er ikke gennemført kvalitative undersøgelser af evt. årsager til manglende anvendelse af fjernundervisning eller lignende. Interviewpersonens vurdering er dog, at fjernundervisning er noget, som skal opdyrkes. Man kan heller ikke umiddelbart spore en yes, lad os komme i gang i morgen -stemning. En af årsagerne vurderes at være manglende kendskab til mulighederne. En anden vurderes at være erfarne lærere, som har en sikker platform, og som derfor ikke er så begejstrede for at skulle tænke helt ny teknologi ind i deres undervisning. Sidst men ikke mindst, er det generelle arbejdspres i systemet og på skolerne meget højt, og det levner ikke meget rum til udvikling og nytænkning. En omlægning og udvikling af uddannelser vil ofte være forbundet med en investering af ekstra tid, og hvis ikke man føler at der er tid og kræfter, så sker der ingen udvikling. Der er en naturlig udvikling i gang, og modstand og usikkerhed vil udvandes efterhånden som det bliver mere og mere udbredt. Det er de faglige eksperter, som skal være med til at udvikle området og vælge de fag og områder, som giver mening. Fjernundervisning skal bare være en naturlig metode, som enhver lærer tænker ind i sin undervisning. Elevernes holdning til fjernundervisning er generelt overvejende positiv. Det er selvfølgelig også oftest dem, som opnår de fleste fordele, i form af øget fleksibilitet og mindre tilstedeværelse Direktiver Hvordan har IFP implementeret vejledninger og publikationer vedr. fjernundervisning? De kommer ind i de forskellige netværksgrupper, og hvor vi ellers føler vi kan være bekendt at promovere dem. F.eks. også på uddannelseskonferencen og respektive værns uddannelseskonferencer. De ligger på hjemmesiden, men de er ikke sendt ud og stoppet ned i halsen på alle forsvarets myndigheder som sådan. Vejledning i fjernundervisning er den nyeste og mest opdaterede udgave, og ses som en erstatning af fjernundervisning i praksis Ressourcer og uddannelse Der gennemføres en række uddannelser, som er med til at løfte det alment pædagogiske niveau og herunder også fjernundervisningen. En uddannelse er Pædagogisk efteruddannelse (PEU) for officerer, som varer lidt længere end et år. Endvidere gennemføres Pædagogisk og Human Ressource efteruddannelse for mellemledere (PHR) af 9 mdr. varighed. Begge uddannelser er gode uddannelser, som virkelig giver et kompetenceløft for den en- 43

44 kelte, men også for den skole eller myndighed, som får ressourcen efterfølgende. P.t. ser det desværre ud til at disse uddannelser er faldet for sparekniven i forbindelse med implementering af det nye forlig. Strategisk anvendelse af dem, som har gennemgået uddannelsen, har måske i nogen udstrækning manglet, og kan indirekte være en medvirkende årsag til, at det ikke er tydeligt for systemet, hvad man får ud af at uddanne disse mennesker. PEU startede i 1999 og PHR startede i Der er uddannet ca. 160 personer siden det startede, på både PEU og PHR tilsammen. FPT har koordineret udvælgelsen med IFP, således at uddannelsen er blevet udbredt så bredt som muligt. Lærerkursus i fjernundervisning findes i flere varianter med forskellige målgrupper. Fælles for dem alle er, at de henvender sig til skolerne og uddannelsesansvarlige med henblik på at klæde den enkelte bedre på, til at vurdere hvorvidt fjernundervisning kan anvendes og fjerne frygten for at kaste sig ud i fjernundervisning. Interviewpersonen var ikke bekendt med at der var problemer med formålet og målgruppen på disse kurser. Der har bevidst været forskellige målgrupper på kurserne. Et har henvendt sig til uddannelsesansvarlige og beslutningstagere, og et andet direkte mod lærergerningen. Set i lyset af, at der er tale om en forholdsvis begrænset søgning til disse kurser, vil interviewpersonen ikke afvise, at man kunne overveje at udvikle kurserne imod at kunne rumme flere behov på et og samme kursus. Der har generelt været for få igennem lærerkursus. IFP gennemfører opsøgende virksomhed og støtte til udvikling. IFP har forsøgt at sælge, at man gerne yder konsulentbistand i forbindelse med omlægning og udvikling af fjernundervisning. Det vurderes dog stadig, at det er nødvendigt med en ressourceperson eller ildsjæl ved skolen, som er den daglige drivkraft i en sådan proces. Det vurderes at IFP hurtigt ville komme til kort, og mangle ressourcer, såfremt man skulle være i stand til at drive sådanne processer decentralt ved skolerne. IFP gennemfører også kurser, som tilbyder deciderede værktøjer til udvikling af tekniske hjælpemidler og læringsobjekter til fjernundervisning. Man har lige netop tilstrækkeligt med ressourcer ved IFP, til at påvirke udviklingen almen pædagogisk og i relation til fjernundervisning. I forbindelse med implementering af nyt forlig er det bekymrende, hvis evnen til at løfte almen pædagogik bortfalder, og man alene skal koncentrere sig om opgaverne, der knytter sig til fjernundervisning. Nuværende opgaver vurderes at kunne videreføres i relation til fjernundervisning. IFP s fornemste opgave er, at klæde alle, der har med uddannelse at gøre, på til selv at kunne udvikle og selv at kunne gøre nogle ting med fjernundervisning. Det må være vores fokus AGPU rapporten Pejlemærker for interviewpersonen i forbindelse med AGPU rapporten: Kompetenceudvikling af lærere Større anvendelse af fjernundervisning Større fokus på fleksible og deltagerorienterede læringsmetoder Just-in-time øget anvendelse af moduler er oplagt til brug i forbindelse med fjernundervisning Delkonklusioner som følge af interview med IFP Koordinationsfora vedrørende pædagogik og fjernundervisning eksisterer, men har i nogen grad manglet opbakning fra visse deltagere. Dette ses at være i bedring. Markedsføring af kurser i fjernundervisning bør optimeres. Eventuelt kan man også øge produktionen og antallet af kurser, i et forsøg på at trække flere kunder til. Interviewpersonen vurderer at pædagogisk efteruddannelse af officerer og mellemledere giver den enkelte og skolen et væsentligt kompetenceløft. 44

45 Vurderingen af hvorvidt det giver mening at bruge fjernundervisning, skal foretages af fagpersonen eller læreren som er ansvarlig for undervisningen. Det betyder at disse personer skal på kursus, for at få den nødvendige ballast og viden, til at træffe et kvalificeret valg. For at støtte denne udvikling, tilbydes også kurser til uddannelsesansvarlige, for ligeledes at klæde dem bedre på. Fjernundervisning kan give fleksibilitet i valg af tidspunkt for gennemførsel. Man kan henvende sig til en stor målgruppe, som kan gennemføre i individuelt tempo. I forbindelse med uddannelse i fælles bestemmelser for motorkøretøjer viser fjernundervisningen flere gode sider, idet mange er i stand til at gennemføre det på 1 ½ - 2 timer. Dvs. tempoet er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger, og man kan selv vælge tidspunktet for at gennemføre kurset. Økonomiske gevinster ved indførelse af fjernundervisning, afhænger især af målgruppens størrelse og hvor meget vedligeholdelse som kræves. Især indenfor dataformidlet undervisning indenfor Demars, har man haft gode erfaringer. Dette udbygges for nærværende. Det pædagogiske grundlag for yderligere anvendelse af fjernundervisning, i form af vejledning i fjernundervisning, vurderes at være tilstede. IFP er ikke i stand til at drive og implementere større omlægninger af uddannelser decentralt, men kan støtte og vejlede som konsulenter. Visse elevtyper, som trives bedre ved skriftlig kommunikation og mere tid til at tænke over tingene i, opnår anderledes og bedre resultater ved kollaborativ læring, frem for traditionel klasseundervisning. 45

46 KAPITEL 4 Analyse af resultater 4.1. Formål I kapitel 4 analyseres resultaterne fra undersøgelserne med henblik på at konkludere hvilke forhold, som har haft indflydelse og hvordan de tre uddannelser anvender fjernundervisning. Jeg starter med at fremdrage de overordnede konklusioner fra kapitel 2, som jeg finder relevante i denne sammenhæng. Derefter er delkonklusioner fra uddannelsesplaner og interviews listet. Herefter vil jeg for hver skole samle delkonklusionerne til nogle overordnede betragtninger, som afslutningsvis listes i nogle anbefalinger til den enkelte skole Overordnede konklusioner fra kapitel 2 På baggrund af AGPU rapporten og de gennemførte interviews og undersøgelser kan jeg konkludere, at grundlaget for kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område er skabt ved kurser og vejledninger fra IFP ved Forsvarsakademiet. Dermed er der også sket en ressourcetildeling fra foresat til kurserne. Hvorvidt antallet og den tidsmæssige placering er optimal, bør undersøges yderligere. Det vurderes ikke, på baggrund af gennemførte interviews, at skolerne i tilstrækkelig grad benytter sig af tilbuddene om udvikling af lærernes kompetencer. Der er fastsat ansvar for koordination og udveksling af erfaringer i eksisterende direktiver, men det udnyttes ikke optimalt. Undersøgelsen fra 2005 viser, at vores opdragelse i et militært system, har en positiv indvirkning på det kollaborative koncept. Skriftligheden i den netbaserede undervisning er med til at skabe en bedre læring og fastholdelse af viden for eleverne. Ved længerevarende ikketilstedeværelsesforløb, er det gavnligt at starte forløbet op med en tilstedeværelsesdel. Dette understøttes af interviewet med FLOS, som har gjort samme erfaringer. Af de civile erfaringer, vil jeg især fremhæve en fra Videnskabsministeriets rapport. Pointen vedrørende at ledelsen skal tage initiativ og dermed bane vejen for anvendelse af fjernundervisning. Såfremt vores chefer og ledelsen ikke har forståelsen for mulighederne på dette område, vil der ikke ske en nævneværdig udvikling, og dermed vil vi fortsat ikke udnytte potentialet i fjernundervisning, som AGPU rapporten også anfører. Gennemførelse af virtuel undervisning med brug af it, og uden brug af tilstedeværelse har, gennem evalueringer af disse forløb vist, at eleverne klarer eksaminer over gennemsnittet, og at formen især er anvendelig til stærke og velmotiverede elever. 99 Selvom FLOS ikke har gennemført undersøgelser, er det den samme opfattelse, som lærerne og de ansvarlige på FLOS har. Stærke og velmotiverede elever vurderes at være en definition, som passer godt på de studerende på VUT I/L. Det er dermed ikke blot et middel som skaber øget fleksibilitet for den enkelte studerende, men også kan bidrage til en øget læring på højere niveau. Af EVA-rapporten fra 2003 fremgår bl.a. at man anbefaler et øget uddannelsessamarbejde imellem officersskolerne, især indenfor de mindre fagmiljøer. 100 Jeg har under interviews med skolerne konstateret, at der foregår meget lidt samarbejde på tværs. Endvidere anbefales en øget anvendelse af fjernundervisning, dog under hensyntagen til holdningsdimen- 99 P. 44, Det bli r sjovere og sjovere!, Gunnar Eggert Jørgensen, Pp , EVA-rapport,

47 sionen. 101 Hvad der konkret er årsagen til, at disse to anbefalinger ikke er blevet udmøntet i større udstrækning, har jeg ikke undersøgt, men henvisningen til holdningsdimensionen har jeg hørt under interviews med skolerne. FLOS har på grund af egne erfaringer, et mere nuanceret billede af dette Analyse af Hærens Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for HO Skolens pædagogiske grundlag åbner i stor udstrækning mulighed for en øget anvendelse af fjernundervisning. Forsvarets direktiver vedrørende fjernundervisning er ikke integreret i uddannelsesplanen. Såfremt man skal konkludere på chefens holdning ud fra direktivet, vil det være, at der ikke er noget ønske om at øge omfanget. Da uddannelsen er modulopbygget, åbner det evt. mulighed for at etablere en 2-årig deltids-udgave af uddannelsen. Sammenhængen imellem de taktiske moduler bør dog afklares yderligere. Omfanget af fjernundervisning ved HO er på ca. 7 % af den samlede uddannelsestid og fordelt ligeligt indenfor tre fagområder. Retur til uddannelsesplan for HO Delkonklusioner som følge af interview med HO Fjernundervisning anvendes i begrænset omfang ved HO. Man er generelt positive overfor en øget anvendelse, men mangler primært kompetencer og viden om mulighederne. Interviewpersonen vurderer at personelressourcerne til en øget udvikling er til stede. Generelt er der en manglende udnyttelse af mulige kursus- og konferenceudbud. Der foregår ikke noget formelt samarbejde imellem officersskolerne med henblik på erfaringsudveksling. Interviewpersonen vurderer at en øget kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, vil medføre en øget udvikling på området. Lærernes korte tid ved HO, vurderes at give dem ringere vilkår for udvikling. Dette taler for en øget anvendelse af fjernundervisning på strukturbestemte uddannelser, således at man har bedre forudsætninger for at anvende det i egen undervisning. Det er interviewpersonens egne positive oplevelser med fjernundervisning, som har været drivende for den udvikling, som hidtil har fundet sted. Dette taler for, at jo mere fjernundervisning bliver en del af de strukturbestemte uddannelser, desto mere vil kendskabet til mulighederne øges. Der har ikke været et pres eller ønske fra foresatte eller chefens side, om at øge anvendelsen af fjernundervisning. Retur til interview med HO Opsummering HO Den uddannelsesansvarlige og øvrige lærere er generelt positive overfor fjernundervisning. HO anvender fjernundervisning i et omfang på ca. 7 % af den samlede uddannelsestid, og har gode erfaringer, som med fordel kunne deles med de andre officersskoler. Især indenfor et fag som statskundskab, vurderes det umiddelbart muligt at overføre erfaringer. HO råder 101 P. 111, EVA-rapport,

48 over de nødvendige lærerkræfter til at udvide omfanget af fjernundervisningen. På grund af manglende kurser og nuværende vidensniveau, vurderes det ikke muligt at øge omfanget af fjernundervisning væsentligt indenfor de forskellige fag Anbefalinger HO Snarest iværksætte, at flest mulige lærerkræfter deltager på lærerkursus i fjernundervisning, mhp. at opnå den nødvendige viden, som muliggør en videreudvikling af brugen af fjernundervisning på HO. Ved at HO fastholder, og over tid, udvikler fjernundervisningen på uddannelsen, er de med til at indføre fjernundervisning på de strukturbestemte uddannelser, som ses afgørende for en yderligere udbredelse af fjernundervisning i forsvaret. Undersøge muligheden for at indføre en to-årig deltidsstudie-udgave af nuværende uddannelse. Sammenhængen imellem de taktiske moduler bør dog afklares yderligere. At chefen tager oplyst stilling til fjernundervisning, og dette integreres i uddannelsesplanen Analyse af Søværnets Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for SOS Det pædagogiske grundlag og fjernundervisning er ikke beskrevet i direktivet. Hvorvidt det er et bevidst valg, har det ikke været muligt at afdække ud fra direktiverne. Uddannelsen gennemføres i moduler. Det vurderes at være muligt at gennemføre en 2- årig deltids-udgave af uddannelsen, også uden nødvendigvis at indføre mere fjernundervisning. Forsvarets direktiver vedrørende fjernundervisning er ikke integreret i uddannelsesplanen. Retur til uddannelsesplan for SOS Delkonklusioner som følge af interview med SOS Interviewpersonen vurderer ikke at SOS råder over de nødvendige personelressourcer, som vil sætte dem i stand til at drive en større omlægning af uddannelsen. Der mangler kendskab til kurser og grundlag for fjernundervisning. Lærerkræfterne skal tilføres viden og kompetencer vedr. fjernundervisning. SOS gennemfører projekt- og gruppeopgaver, som kan løses ved tilstedeværelse andre steder end på skolen. Dette kunne henhøre under definitionen af fjernundervisning, men fordi man ikke er bevidste om mulighederne og ej heller har fokus på dette i direktiver og planer, arbejder man ud fra en opfattelse af, at man slet ikke anvender fjernundervisning. Det vurderes ikke, ud fra interviewet, at der er tale om et bevidst og kvalificeret fravalg af fjernundervisning. Interviewpersonen overvurderer ressourceforbruget i forbindelse med implementering af fjernundervisning i enkelte fag. Retur til interview med SOS Opsummering SOS Der er ikke det nødvendige kendskab til kurser og grundlag for fjernundervisning. SOS gennemfører, jævnfør dem selv, ikke fjernundervisning i forbindelse med uddannelsen. Der 48

49 gennemføres projekt- og gruppeopgaver væk fra skolen, hvilket så vidt jeg har forstået det, kunne defineres som fjernundervisning. SOS manglende kendskab til mulighederne, begrænser deres valgmuligheder. Det opfattes af interviewpersonen, at indføring af fjernundervisning er en større og uoverskuelig proces. Der fremgår ikke noget pædagogisk grundlag af uddannelsesplanen, som udgøres af et overordnet direktiv fra SOK Anbefalinger SOS Uddannelsesansvarlige og lærerkræfterne skal tilføres viden og kompetencer vedr. fjernundervisning. Videreudvikling af nuværende projekt- og gruppeopgaver væk fra skolen. Små og få tiltag i enkelte fag, men ingen større omlægninger. SOS bør udveksle erfaringer med HO, som også bruger fjernundervisning i få fag og i begrænset omfang. Undersøge muligheden for at indføre en to-årig deltidsstudie-udgave af nuværende uddannelse. SOS udarbejder en uddannelsesplan som beskriver det pædagogiske grundlag og integrerer direktiv for fjernundervisning. At chefen tager oplyst stilling til fjernundervisning, og dette integreres i uddannelsesplanen Analyse af Flyvevåbnets Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for FLOS FLOS har en velbeskrevet og omfattende pædagogisk linje. Den måde som FLOS tilbyder både fuldtidsstudie og deltidsstudie, vurderes i høj grad at kunne anvendes af andre. FLOS anvender Blended learning, som en kombination af internetbaserede læringsforløb og tilstedeværelsesundervisning. Retur til uddannelsesplan for FLOS Delkonklusioner som følge af interview med FLOS FLOS anvender fjernundervisning primært som en del af blended learning. Fjernundervisning i form af internetbaserede læringsforløb udgør ca. 35 % af det samlede uddannelsesforløb. De internetbaserede læringsforløb gennemføres primært som kollaborativ læring. Civil pædagogisk kompetence har været afgørende for udviklingen og resultaterne på FLOS. Det er afgørende for større omlægninger af uddannelser, at skolen selv er i stand til at drive udviklingen evt. støttet af konsulenter fra IFP. Omlægningen har været støttet af chefen for skolen. FLOS anvender i udpræget grad kompetenceudvikling af alle militære i uddannelsesafdelingen, som tilstræbes at gennemføre videregående læreruddannelse, såfremt overhovedet muligt. Retur til interview med FLOS. 49

50 Opsummering FLOS FLOS anvender fjernundervisning i udpræget grad. Fjernundervisning udgør ca. 35 % af hele uddannelsestiden. Uddannelsesplanen indeholder et velbeskrevet pædagogisk grundlag og beskriver hvordan fjernundervisning anvendes. FLOS anvender bevidst kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige og lærerkræfter. På FLOS har chefen taget stilling til fjernundervisning Anbefalinger FLOS Fortsætte med at udvikle og anvende fjernundervisning i uddannelsen. Gå aktivt med i oprettelsen af en netværksgruppe for officersskolerne, med henblik på at udveksle erfaringer indenfor uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at fokusere på enkelte fag i starten, idet FLOS erfaringer fra den store omlægning, vil virke demotiverende og uoverskuelige for de andre skoler Anbefalinger fælles for alle skoler I rammen af samarbejdet omkring værnsfælles moduler, at være medvirkende til at nedsætte en netværksgruppe for officersskolerne, som skal være forum for udveksling af erfaringer og vidensdeling indenfor det pædagogiske område. Det er vigtigt, at det bliver et forum for uddannelsesansvarlige og lærere, og ikke højere niveau. Jo højere niveau og bredere deltagergruppe, des mindre konkret bliver udbyttet. 50

51 KAPITEL 5 Komparativ analyse 5.1. Formål I kapitel 5 gennemføres en komparativ analyse af de tre uddannelser med henblik på at identificere årsagerne til forskellene på de tre uddannelser. Efterfølgende gives forfatterens bud på mulige handlingsmuligheder, med henblik på at skabe bedre forudsætninger for en kvalificeret stillingtagen til fjernundervisning. Det er vigtigt at understrege, at fjernundervisning ikke er løsningen på en masse problemer. Det er blot en af mange metoder til at skabe øget læring og fleksibilitet, men beslutningsgrundlaget bør være mere oplyst, end det er tilfældet i dag Sammenligning og vurdering Uddannelsesplaner Vedrørende uddannelsesplaner generelt, så udstikker de overordnet rammer og retningslinjer for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførsel og kontrol med uddannelserne. SOS uddannelsesplan består af direktiv fra foresat, hvilket adskiller sig fra de to andre skoler, som begge har udarbejdet egne planer. SOS plan indeholder ikke noget om det pædagogiske grundlag, og ej heller vedrørende fjernundervisning Fjernundervisning Mængden af fjernundervisning på de tre uddannelser varierer. SOS gennemfører ikke decideret fjernundervisning. HO gennemfører fjernundervisning i et vist omfang (ca. 7 %), og FLOS gennemfører fjernundervisning i udpræget grad (ca. 35 %). Det vurderes, ud fra de gennemførte interviews, at den primære årsag til forskellen skal findes i de enkelte skolers viden og kendskab til mulighederne indenfor fjernundervisning. SOS har begrænset kendskab og ingen lærere eller uddannelsesansvarlige, som har været på kursus i fjernundervisning. HO har egne erfaringer og har suppleret med kontakt til IFP, men har ligeledes ingen lærere som har kursus i fjernundervisning. Slutteligt råder FLOS over civile med viden og kompetencer på området, suppleret med en udpræget brug af kompetenceudvikling for lærerkræfterne. Det er derfor ikke velbegrundede argumenter og et bevidst valg fra HO og SOS side, som har været afgørende for omfanget af fjernundervisning, men i større grad, manglende viden på området. Implementering af fjernundervisning kan virke uoverskuelig. SOS taler om en større omlægning. Det behøver ikke at være tilfældet. Nøglen ligger i at starte i det små, og have fokus på mulighederne for at indføre mindre seancer/moduler i et enkelt fag. Indledningsvis kunne læreren i statskundskab ved HO, introducere for de andre skoler, hvordan han gennemfører de 5 dage på HO. Netop indenfor statskundskab burde der være gode muligheder for vidensdeling og erfaringsudveksling, hvilket også nævnes i EVA-rapporten Krav fra foresat Det fremgår ikke af FPT direktiv for fjernundervisning, i hvilken grad man ønsker fjernundervisning indført. Som udgangspunkt er det fornuftigt, ud fra den betragtning, at det er de enkelte undervisere og skoler, som er bedst til at vurdere hvordan og hvor meget det skal anvendes. Dette bekræftes også af interview med IFP. Problemet er blot, at det betyder en særdeles stor forskel på, hvor meget det anvendes på de respektive skoler. Såfremt man ønsker en øget anvendelse af fjernundervisning i forsvaret, bør man overveje at opstille målbare krav i fremtiden. 51

52 Ressourcer Umiddelbart vurderes det, ud fra interviews, at skolerne råder over de nødvendige lærerressourcer. FLOS beskriver at de har oplevet skepsis og til dels modstand, men at dette nu er vendt, især på baggrund af et erkendt højere fagligt niveau i indlæringen. Interviewpersonen ved SOS vurderer, at lærerkræfterne ikke vil være positive overfor ændringer. Interviewpersonen ved HO vurderer, at lærerkræfterne er positive overfor yderligere tiltag, også forstærket af de gode oplevelser de hidtil har haft. Hvorvidt det har betydning om lærerne er civile eller militære, har ikke været muligt at konkludere, men en forklaring kunne være, at der er tale om forskellige generationstyper. Alle tre skoler har mulighed for at udlevere det nødvendige tekniske udstyr. Det vurderes ikke at være forbundet med større økonomiske anskaffelser ud over det, som man i forvejen tilbyder. Dette burde derfor ikke forhindre yderligere tiltag Deltidsstudie Kendskabet til hvordan FLOS gennemfører sin 1- og 2-årige uddannelser er begrænset hos de andre to skoler. Det er vigtigt at understrege, netop i forhold til deltidsstudiet og den måde som FLOS gennemfører det på, at det ikke nødvendigvis betyder, at man skal have 35 % fjernundervisning. Dette vurderes, at være en almen misforståelse, som er udbredt i forsvaret, og som i høj grad er med til at andre skoler vurderer, at denne løsning ikke er noget for dem Afsluttende konklusioner Generelt kan man sige, at mængden af fjernundervisning, hænger sammen med den viden den enkelte skole har omkring fjernundervisning. De overvejelser som er gjort, er gjort ud fra denne viden, og har ført til tre forskellige niveauer af fjernundervisning. FPT direktiv vedrørende fjernundervisning opstiller ikke målbare krav til skolerne, hvilket betyder at de har bevæget sig i meget forskellige retninger. Uddannelsesforum og underliggende netværksgrupper bør i større udstrækning prioriteres af myndigheder og skoler med henblik på en langt større udveksling af erfaringer. Øget kompetenceudvikling af lærerkræfter er afgørende for en kvalificeret stillingtagen til fjernundervisning i fremtiden Ideer og udviklingsmuligheder HO og SOS: IFP: HO og SOS anbefales at kigge nærmere på mulighederne for også at tilbyde et 2-årigt deltidsstudie. Dette er ikke ensbetydende med, at man behøver at ændre på graden af fjernundervisning. På uddannelseskonference og i netværksgrupper introduceres, at alle deltagere kommer på ICEcore, og dermed skabes et netbaseret forum for udveksling af erfaringer, drøftelser og viden. Oprette en netværksgruppe for officersskolerne med henblik på øget vidensdeling og udveksling af erfaringer. Jo højere niveau og bredere deltagergruppe, des mindre konkret bliver udbyttet. 52

53 FAK: FPT: Hvorvidt antallet og den tidsmæssige placering af kurser i fjernundervisning er optimal, bør undersøges yderligere. Implementere kollaborativ læring og ikke-tilstedeværelsesundervisning på kurserne helhedsledelse og strategisk ledelse, for derigennem at vise de øverste chefer, hvilke muligheder der findes. Dette vil være med til at skabe interesse, og i en vis grad, give cheferne mulighed for at tage kvalificeret stilling til fjernundervisning. Justering af direktiv for fjernundervisning til at indeholde målbare kriterier for skolerne. F.eks. at inden udgangen af 2012, skal de strukturbestemte uddannelser indeholde min. 10 % fjernundervisning. 53

54 6.1. Formål KAPITEL 6 Perspektivering Afslutningsvis vil kapitel 6 blive anvendt til at vurdere og perspektivere hvorvidt forsvarets anvendelse af fjernundervisning kan integreres med Campus Campus den fællesstatslige læringsløsning 102 Under overskriften "Effektiv læring i staten" har Finansministeriet søsat et projekt, der skal gøre kompetenceudvikling i den offentlige sektor mere effektiv, målrettet og strategisk. Det gøres ved at etablere et Learning Management System (LMS) og ved at omlægge dele af kompetenceudviklingen til e-læring. Navnet er Campus. Campus betyder et område på latin, og det er netop, hvad der tilbydes igennem Campus - et område for læring og kompetenceudvikling i staten. Projektet finansieres via finansloven (fra FL08) og den samlede koordinering er forankret i en styregruppe og en brugerbestyrelse, hvor Finansministeriet har formandskabet. Økonomistyrelsens andel af projektet er at etablere en statslig LMS-løsning (dvs. udbud, systemvalg, konfiguration, pilotdrift og implementering), herunder at etablere den driftsorganisation (support, rådgivning, uddannelse etc.), som fra 2010 og frem kan drive systemet. Personalestyrelsens læringsenhed har ansvaret for etablering af indhold til Campus, herunder at forestå udviklingen af en række kurser baseret på e-læring og blended learning Campus typer af e-læring Selvstyret undervisning eller selvstudie Underviser-kursist relation, som foregår som klasseværelsesundervisning, blot online. Læringsfællesskaber, som benytter teknologier, der er almindeligt kendt fra internettet, til specifikke læringsformål, herunder dialogforum, chat, video- eller lydsamtaler. Læringsfællesskaber kan fx benyttes til virtuelle klasseværelser mm. Blended Learning. E-læring er blot én af flere forskellige former for læring i campus, og kan både fungere som en selvstændig aktivitet eller i kombination med andre. Strategien for e-læring i staten er ikke at erstatte eksisterende tilbud, men at skabe et værdifuldt supplement, når det kan give bedre læring og bedre muligheder for kompetenceudvikling - for medarbejderen og for arbejdspladsen Diskussion af Campus Campus er et fællesministerielt projekt, som har til formål at gøre kompetenceudvikling i staten mere målrettet, effektiv og strategisk. Udover at tilbyde forskellige typer af e-læring, sker der en automatisk registrering af hvilke kurser og kompetencer man som enkeltperson gennemfører. Hvordan og hvorvidt det arbejder sammen med registrering af kvalifikationer i Demars, fremgår ikke. Ud fra en gennemgang af det nuværende kursustilbud, vurderes Campus ikke umiddelbart at tilbyde relevante tilbud til officersskolerne. Der er indledningsvis fokus på selvstyret undervisning eller dataformidlet undervisning. Emnerne henvender sig primært til ministerierne i form af kurser til ministerbetjening osv. Derudover er der et antal kurser som typisk henvender sig til HR-personale. Campus tilbyder dog muligheden for at etablere læringsfællesskaber, hvilket kunne være et alternativ til ICEcore

55 Campus henvender sig til 19 ministerområder, så det er klart at det er et omfattende og langsommeligt projekt at implementere. Det har ikke været muligt at identificere, hvor langt forsvaret er i uddannelse og implementering af Campus, men det vurderes pga. omfanget, at ville tage tid et stykke tid, inden vi er klar til at tage det i brug. Officersskolerne skal ikke forvente at Campus, indenfor en overskuelig fremtid, kan tilbyde andet end at være en platform for læringsfællesskaber Anbefaling IFP bør undersøge og analysere, hvorvidt Campus i fremtiden, rummer muligheden for at erstatte nuværende systemer som f.eks. ICEcore. 55

56 Tillæg A Bibliografi

57 P.S.PEDERSEN Corbett Tillæg A - Bibliografi FKODIR PS af , Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret. Primære kilder Kilde Beskrivelse Bem. Det formelle grundlag for fjernundervisning i forsvaret indtil Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april 2010 erstattede det. Dette direktiv har været anvendt til bl.a. at uddrage forsvarets holdning til fjernundervisning, og jeg har ved interviews undersøgt kendskabet til dette. Elektronisk del af tillæg C. FKOBST 180-9, Bestemmelser for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret. Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april FKOPUB PS Fjernundervisning i praksis. IFP FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne, uden dato. Det formelle grundlag for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret indtil Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april 2010 erstattede det. Dette direktiv har været anvendt til bl.a. at uddrage forsvarets holdning til fjernundervisning, og jeg har ved interviews undersøgt kendskabet til dette. Direktivet skal definere fjernundervisning som begreb, fastlægge de overordnede retningslinjer for forsvarets anvendelse af fjernundervisning samt ansvaret for udvikling, drift og koordination af fjernundervisning i forsvaret. Direktivet erstatter de to ovenstående direktiver og bestemmelse. Dette har været anvendt til at vurdere hvorvidt forsvaret er ved at ændre holdning til fjernundervisning. Et hjælperedskab m.h.p. at støtte og udbrede fjernundervisning i Forsvaret. Fremsendt til godkendelse ved FKO. Kopi tilsendt fra ansvarlig sagsbehandler ved FPT. Elektronisk del af tillæg C. Elektronisk del af tillæg C. Elektronisk del af tillæg C. Elektronisk del af tillæg C. 1

58 P.S.PEDERSEN Corbett Tillæg A - Bibliografi Vejledning I Fjernundervisning, IFP Forsvarsakademiet 2005, Læring i netbaseret uddannelse i Forsvaret v/carla Tønder Jessing & Henrik Rander Hjælpeværktøj for alle der beskæftiger sig med uddannelse og undervisning ved forsvarets skoler og myndigheder. Der er behov for at få sat fokus på mulighederne for anvendelse af fjernundervisning som metode i undervisningen. Vejledningen skal derfor tjene som inspiration for uddannelsesplanlæggere og undervisere, og den giver praktiske råd og anvisninger om, hvordan fjernundervisning planlægges og gennemføres i praksis. Erstattede i princippet Fjernundervisning i praksis fra Har været medvirkende til at definere fjernundervisning som begreb i forsvaret, og jeg har undersøgt skolernes kendskab og anvendelse af denne vejledning. Er det teoretiske grundlag for hvordan forsvaret opfatter fjernundervisning. ssing_rander_8.pdf (hentet senest 17. februar 2010) 12 siders artikel vedr. undersøgelsens resultater på ovenstående link. Elektronisk del af tillæg C. Fleksibel læring og undervisning, Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.) Udvikling af fleksibel, netstøttet læring og uddannelse finder sted i et spændingsfelt mellem valg af pædagogik, teknologi og læringsmaterialer. Derfor har man som underviser brug for at spørge sig selv: Hvordan ønsker jeg at undervise og tilrettelægge læreprocesserne? Hvorvidt og hvordan kan teknologi understøtte læring, kommunikation og samarbejde? Hvordan kan læringsmaterialerne udvikles, gøres tilgængelige og udveksles? Disse og mange andre spørgsmål behandles i denne bog ud fra konkrete erfaringer med at udvikle og afholde fleksible, undervisningsforløb. Bogens bidrag formidler erfaringer fra Flexnet-projektet, som i to år har fokuseret på at udvikle fleksible, netstøttede undervisnings- og læringsformer ved fire danske universiteter. Anvendt til at bidrage med civile erfaringer med fjernundervisning. 2

59 P.S.PEDERSEN Corbett Tillæg A - Bibliografi Interview, En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Steinar Kvale, Udgave. Læseren guides gennem interviewprocessens syv trin. Har været anvendt som hjælpemiddel til at udarbejde interviewguiden forud for mine interviews. Forsvarsministeriets IT-strategi, Rapport fra arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur. DEL I, II og bilag 20. (AGPU) FLOS pædagogiske linje, marts Forsvarsministeriet bestilte i 2000 en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ets-linieofficersuddannelser (senest hentet 14. Maj 2010) ategi_ pdf Anvendes til at udlede foresattes holdning til fjernundervisning. else/pages/personel%20og%20uddannelse.aspx (hentet senest 17. Februar 2010) Et af hovedområderne som bruges til at analysere hvorvidt anbefalingerne stadig er aktuelle og om de evt. er implementeret. En vigtig del af den samlede udvikling og omstrukturering ved FLOS. Her adskiller FLOS sig markant fra de andre officersskoler. Evalueringen omfatter forsvarets linieofficersuddannelser ved: Flyvevåbnets Officersskole, Hærens Officersskole, Søværnets Officersskole og Forsvarsakademiet Evalueringens formål 1. at vurdere ækvivalens mellem forsvarets linjeofficersuddannelser og de videregående uddannelsestyper og -niveauer i det civile uddannelsessystem. 2. at give uddannelsesinstitutionerne og Forsvarsministeriet en tilbagemelding på evalueringsgruppens oplevelse af særlige Elektronisk del af tillæg C. Elektronisk del af tillæg C. Elektronisk del af tillæg C. 3

60 P.S.PEDERSEN Corbett Tillæg A - Bibliografi styrker og svagheder ved linjeofficersuddannelserne. Har været anvendt til at bekræfte nogle observationer, som er gjort i f.m. interviews med skolerne. Jørgensen, Gunnar Eggert, f "Det bli'r sjovere og sjovere!" : 1. udgave BOG Bedre erhvervsuddannelser med it - differentieret undervisning, realkompetence, it-strategi. Bidrager med civile erfaringer med it og fjernundervisning. Fjernundervisning på tæt hold Aagaard, Kirsten, Staugaard, Hans Jørgen TIDSSKRIFTARTIKEL I: Dansk pædagogisk tidsskrift , nr S At undervise med IKT, Simon Heilesen. Forny undervisningen på universiteterne med IKT! Kravet er blevet et vigtigt politisk mål. Sjette bind i serien Universiteter i udvikling lægger op til en diskussion af brugen af IKT i undervisningen, og med en lang række eksempler på leverer den inspiration til de, som gerne vil i gang med at bruge den nye teknologi. Bogens 18 forfattere fortæller om deres erfaringer med IKT i undervisningen inden for humaniora, jura, natur-, samfunds og sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber. De giver et øjebliksbillede af, hvordan ny teknologi lige nu anvendes på universiteterne i København, Aarhus og Aalborg, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen i København og Roskilde Universitetscenter. IKT-anvendelsen spænder lige fra undervisningsprogrammer til computer- og netstøttet undervisning og til fjernundervisning. Artiklerne videregiver såvel teoretiske og pædagogiske overvejelser som praktiske forslag, tips og tricks. 4

61 P.S.PEDERSEN Corbett Tillæg A - Bibliografi Kursusbeskrivelser for helhedsledelse og strategisk ledelse ved FAK. P , Militært Tidsskrift, 137. årgang - nr. 4 - december Artikel af kaptajn Claus Christiansen, IFP. Den gode opgave, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, 3. Udgave, Anvendes til at understøtte forslag og ide om at anvende fjernundervisning på kurser for forsvarets øverste chefer. Blended learning som uddannelseskoncept - case: VUT-I/L i flyvevåbnet Bliv kaptajn hjemme i dagligstuen Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Elektronisk del af tillæg C. Elektronisk del af tillæg C. Sekundære kilder Følgende kilder er anvendt som baggrundsviden, og i de fleste tilfælde blot skimmet overordnet. At lave pædagogik i det virtuelle : om virtuelle læringspotentialer og en ditto didaktik TIDSSKRIFTARTIKEL I: Dansk pædagogisk tidsskrift , nr S Rander, Henrik Titel Forfatter Nettbasert utdanning : erfaringer og visjoner Paulsen, Morten Flate By og år [Kbh.] : Merko, 2001 Sidetal 232 s. Digitale medier og didaktisk design : brug, erfaringer og forskning Bogen handler om netbaseret uddannelse. Bogen er skrevet for alle som er interesseret i uddannelse og internet, og bør være af speciel interesse for personer som udbyder eller overvejer at studere eller undervise via nettet. Bogen giver en god oversigt over virtuelle uddannelsesmuligheder. Forfatteren formidler refleksioner om, erfaringer fra og praktiske råd om udvikling og gennemførelse af netkurser. Den danske redaktion giver en oversigt over typer af netbaserede uddannelser i DK. Endvidere har de suppleret med danske cases. P , Studerendes brug af videostreamet universitetsundervisning af Pernille Rattleff. Undersøgelse af studerende på DPU efterår 06 og 5

62 P.S.PEDERSEN Corbett 1. udgave BOG Undervisningsplanlægning for faglærere. Hilde Hiim og Else Hippe. Tillæg A - Bibliografi forår 07. Grov konklusion p. 232: Undervisere ser det som et pædagogisk tilbageskridt (set i forhold til face-to-face undervisning, men set som erstatning!) og elever ser det som et stort fremskridt (idet de ser det mere som et supplement end som erstatning). Undervisningsplanlægning for faglærere er skrevet for kommende lærere inden for de faglige ungdomsuddannelser og inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, men kan med fordel benyttes af studerende ved lærerseminarierne. Undervisningsplanlægning for faglærere hjælper dig med at udvikle en helhedsorienteret forståelse af hvad god undervisning og læring indebærer. Grundbog i Pædagogik, Poul Brejnrod. Pædagogik i det 21. Århundrede, Henry Egidius. Fjernundervisning i relation til VUT II/L STK. Speciale april Oplysning, dannelse og fusionspædagogik i senmoderniteten. Grundbog i pædagogik er en indføring i og diskussion af den kompetencefilosofi, som gennem flere år har vundet stærkt frem i den danske skole. Grundbog i pædagogik er også en gennemgang af klassiske og væsentlige dannelsestanker og deres praktisk-pædagogiske udmøntning i hverdagen. Poul Brejnrod er lektor ved Nørre Nissum Seminarium. Pædagogik i det 21. århundrede er i tre dele. Første del samler klassiske teorier og tænkere efter deres syn på opdragelse, læring og undervisning. Andel del tager sig af praktisk pædagogik, f.eks. PBL og projektarbejde. Sidste del er skrevet specielt til den danske udgave og indeholder forfatterens mere personlige betragtninger over pædagogikkens fremtid. Blev anvendt til inspiration i opstartsfasen. Har fokus på fjernundervisning i relation til VUT II/L. 6

63 Tillæg B Uddannelsesplaner (Udgives kun i elektronisk form) Se vedhæftet PDF-fil.

64 Tillæg C Diverse kilder (Udgives kun i elektronisk form) Se vedhæftet PDF-fil. 1. FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne 2. FPTDIR Direktiv for fjernundervisning. 3. Vejledning i fjernundervisning, april AGPU, arbejdsgrupperapport del I. 5. AGPU, arbejdsgrupperapport del II. 6. AGPU, bilag 20, delrapport vedr. det pædagogiske område. 7. KFF B FKOBST 180-9, bestemmelser for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret. 9. Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, FMN it-strategi, december FLOS pædagogiske linje, marts Kursusbeskrivelse for helhedsledelse og strategisk ledelse ved FAK. 13. Artikel fra Militært Tidsskrift, Blended learning som koncept.

65 Kapitel 2 Grundlæggende Bilag 1: Analysemodel P.S. Pedersen, Corbett Redegøre for teorier, rapporter og undersøgelser vedr. fjernundervisning, herunder definere FU og sætte rammerne. Henvise til AGPU: Konklusioner Anbefalinger Implementeret? Henvise til undersøgelse vedr. læring i netbaseret uddannelse i forsvaret. Henvise til FKODIR PS.180-3, Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret som er grundlaget for skolernes anvendelse af fjernundervisning. Teoretisk ramme kombination af generelle teorier, konklusioner, anbefalinger og eksisterende direktiver. Kapitel 3 Case studie HRN VUT-I/L FLV VUT-I/L SVN VUT-I/L UDD-ansvarlige Kvalitativt interview Præsentation af UDD-DIR Diskussion UDD-ansvarlige Kvalitativt interview Præsentation af UDD-DIR Diskussion UDD-ansvarlige Kvalitativt interview Præsentation af UDD-DIR Diskussion Kapitel 4 Resultater af undersøgelser HRN VUT-I/L Delkonklusioner FLV VUT-I/L Delkonklusioner SVN VUT-I/L Delkonklusioner Kapitel 5 Komparativ analyse HRN FLV SVN Kapitel 6 Perspektivering CAMPUS

66 Bilag 2. Interviewguide 1. Formål. At undersøge og afdække respektive officersskoles anvendelse af fjernundervisning, herunder især argumenter for og imod anvendelse af fjernundervisning Formål med interviewguide. Det overordnede formål med interviewguiden, er at beskrive processen fra problemformulering til forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål. Endvidere beskrives dette så udførligt som muligt, således at andre har mulighed for at gentage undersøgelsen Teoretisk og operationel guide. Indledningsvis startes med selve problemformuleringen, som er relativ kort og enkel. På baggrund af en løbende proces under læsning af kilderne, noteredes mulige forskningsspørgsmål ned i skemaet i bilag 2. De er søgt kategoriseret i en række interviewemner mhp. at skabe bedre overblik samt undgå at der opstilles for enslydende interviewspørgsmål. Der arbejdes kun med fem overordnede forskningsspørgsmål. Disse er fremhævet med fed skrift. I skemaet i bilag 2 ses mange flere spørgsmål listet under forskningsspørgsmål, som er fremkommet under læsningen af kilderne, og mere er nysgerrighedsspørgsmål anvendt til at producere yderligere interviewspørgsmål. I overgangen fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål fokuseres på at de er korte og letforståelige og ikke indeholder teori-ord. Undervejs i processen er rækkefølgen endvidere overvejet og justeret, for at give den bedst mulige sammenhæng. Der spørges til konkrete handlinger, erfaringer og holdninger. I videst mulig udstrækning er det ikke ønskeligt at interviewpersonen skal tolke spørgsmålene. Det er muligt at rækkefølgen bliver justeret undervejs, idet det prioriteres at forfølge interviewpersonens svar, således at interviewet glider mest muligt frit. Afslutningsvis stilles problemformuleringen igen, således at interviewpersonen har chance for at ændre eller tilføje ting til sit indledningsvise svar, idet det forventes at der på baggrund af interviewet kan være sket en udvikling Typer af spørgsmål. 1 Indledende (ofte meget åbne) Opfølgende (måske bare opmuntrende lyde) Sondrende (spørg efter eksempel) Specificerende/uddybende (hvad tænkte du så?) Direkte (introducerer emner og dimensioner) Indirekte (f.eks. om andres holdninger) Strukturerende (nu synes jeg vi skal gå over til) Tavshed (vær ikke bange for pauser) Fortolkende (er det rigtigt forstået at ) De indledende, direkte, indirekte og strukturerende er forberedt på forhånd. De øvrige vil blive anvendt hvor det vurderes passende og givtigt for interviewet. 1 P , Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview., Steiner Kvale (1994). 1

67 Bilag Krav til spørgsmål. Indledningsvis har jeg valgt at foretage interviews hos interviewpersonerne. Dette ud fra en betragtning om, at personen skal bruge mindst mulig tid og at personen føler sig mest mulig tryg på hjemmebane. Det betyder at jeg til en vis grænse afskærer mig fra at have kontrol over lokalevalget, men jeg vil dog som minimum forlange at interviewet skal foregå i enerum og et sted hvor der er roligt og ingen unødig støj. Jeg har tilsendt spørgsmålene til interviewpersonerne minimum to hverdage før interviewet, således de har en chance for at forberede sig, og dermed også giver mig de bedst mulige og mest korrekte svar. Henset til tiden til rådighed, ønsker jeg ikke at alt for mange spørgsmål står ubesvarede hen efter endt interview. Såfremt dette alligevel skulle ske, får interviewpersonerne mulighed for at tilsende mig supplerende oplysninger. Endvidere vil jeg tilstræbe at meningen med det sagte er fortolket, verificeret og kommunikeret på det tidspunkt, hvor der slukkes for båndoptageren Analyse af spørgsmål. Transkribering er meget tidsomfattende og er især velegnet til stor detaljeringsgrad og brug af citater. Det vurderes ikke at være afgørende for mit speciale at kunne anvende citater, og da der er tale om mindre komplekse informationer vurderes referat af interviews at være bedst egnet. Efter interviewet er afsluttet udarbejdes referat, som fremsendes til interviewpersonen til godkendelse. 2. Præsentation. Formål og forventet procedure præsenteres kort for interviewpersonen. Vi har afsat maksimalt 90 minutter til interviewet. Jeg vil optage interviewet på både båndoptager og mobiltelefon. Såfremt der er spørgsmål som du ikke føler dig i stand til at svare på umiddelbart, kan du afhængigt af spørgsmålets vigtighed, efterfølgende fremsende supplerende svar skriftligt. Efter afsluttet interview udarbejdes et referat, som tilsendes dig til godkendelse. Såfremt du er interesseret, fremsender jeg gerne en kopi af det endelige speciale ultimo maj Har du spørgsmål inden vi går i gang? Teoretisk guide: Forskningsspørgsmål Operationel guide: Interviewspørgsmål Emne: Fjernundervisning generelt. Hvordan anvendes fjernundervisning ved VUT-I/L? Hvad er jeres generelle indstilling til fjernundervisning? Hvilke overvejelser ligger til grund for mængden af fjernundervisning i uddan- Hvordan anvender I fjernundervisning her på skolen? Hvad syntes I om fjernundervisning? Har I samarbejde med de øvrige officersskoler mhp. at udnytte og udveksle erfarin- 2 Tre ud af seks kvalitetskriterier jf. p. 148, Interview. En introduktion til det..., Steiner Kvale (1994) 2

68 Bilag 2. nelsen på VUT-I/L? ger? HO gennemfører hhv. en uges modul i statskundskab samt i ledelse og psykologi pr. fjernundervisning. Kunne det ikke også bruges af jer? Foregår der fjernundervisning under de værnsfælles moduler? Kunne der være fag under værnsfælles modul, som var egnet til fjernundervisning? Hvilke argumenter ligger i øvrigt til grund for mængden af fjernundervisning her på skolen? Har der i forbindelse med implementering af fjernundervisning været modstand mod forandringerne? Fordele ved fjernundervisning: 3 Mindre glemsel Fleksibilitet i forhold til egne behov og dermed større motivation. Fravær fra familie mindskes Økonomisk gevinst gennem reduktion af udgifter til rejser og ophold væk fra hjemmet. (omkostningsparametre p. 66, FUP.) Ulemper ved fjernundervisning: 4 Læreren forudsættes at beherske fjernundervisningsmediets specielle pædagogik og teknologi. Større krav til planlægning og tilrettelæggelse og især justering af denne. Har I oplevet modstand mod nye metoder? Hvor meget ekstra tid har det kostet for de ansvarlige at omlægge deres fag? Har I anvendt Fjernundervisning i Praksis el. vejledning i fjernundervisning i f.m. omlægning til fjernundervisning? Hvor længe er jeres lærere ca. her på skolen? Hvor mange civile og militære lærere er tilknyttet uddannelsen? Hvilke fordele ser I ved fjernundervisning? Hvilke ulemper ser I ved fjernundervisning? Hvor meget har I sparet ved omlæggelsen af VUT-I/L til en to-årig UDD baseret på ikke-tilstedeværelse? (kun FLV) Hvad koster det ca. pr. elev at gennemgå uddannelsen? Hvor lang er uddannelsen? (i antal timer og uger/mdr.) Hvilke årsager er der til at I forsøger at indføre/øge andelen af fjernundervisning? 3 P. 25, Fjernundervisning i Praksis. 4 P. 50, Fjernundervisning i Praksis. 3

69 Bilag 2. Justering af eksisterende undervisningsmaterialer. Er der bestemte personer som har en særlig holdning til fjernundervisning? Hvordan kunne kendskabet til mulighederne i fjernundervisning forbedres? Med udgangspunkt i anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. justering af Forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU), analyseres hvorvidt anbefalinger er behandlet og evt. implementeret. kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, behov for større fleksibilitet i forhold til uddannelseslængden på officersuddannelserne, større krav til fleksibilitet og individuel hensyntagen overfor de unge og en mere nytænkende brug af læringsformer i form af større grad af kombination af tilstedeværelses- og fjernundervisning. Hvordan oplever I elevernes holdning til fjernundervisning? Hvordan oplever i lærerkræfternes holdning til fjernundervisning? Råder skolen over lærere med pædagogisk efteruddannelse? Råder skolen over lærere med lærerkursus i fjernundervisning? Deltager skolen i UDD-konference for skoler maj"? (skolen modtager indbydelse) Deltager skolen i Fjernundervisning for uddannelsesansvarlige d Juni 2010? (skolen skal selv tilmelde via ARRstyring) Kender du AGPU-rapporten? Kan du nævne de væsentlige anbefalinger fra rapporten set fra din vinkel? Hvordan ser du uddannelseslængden p.t.? (kort/lang) Tager i individuelle hensyn til elever? Kender du Hjemmeværnsskolens kursusudbud? Sker der nogen form for erfaringsudveksling imellem Hjemmeværnsskolen og jer? 4

70 Bilag 2. Nøgleområder i f.m. fjernundervisning: 5 Det pædagogiske område Det sociale område Det ledelsesmæssige område Det tekniske område Det pædagogiske område I f.m. fjernundervisning ændres lærerens rolle, mod mere konsulent og rådgiver. Hvordan har I oplevet det? Det sociale område Socialt samvær er vanskeligt under fjernundervisning. Hvilke erfaringer har I med det? Det ledelsesmæssige område Udarbejdelse af planer kræver andre hensyn end traditionel undervisning. Hvordan vurderer i tidsforbruget i forhold til normal undervisning? Emne: Direktiver. Det tekniske område Elever og lærere skal have nogle forudsætninger. Derudover kræves en vis form for teknisk support. Råder I over en sådan? Kender I Vejledning i fjernundervisning? Hvordan er Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret implementeret i UDD- DIR/-planen? I direktiv for fjernundervisning i Forsvaret fremgår det, at der ved revision og nyudarbejdelse af uddannelser skal tages stilling til, om fjernundervisning ud fra en samlet vurdering med fordel kan anvendes. 6 Hvordan opfatter du ordet UDD-DIR eller plan? Hvad er jeres grundlag/udgangspunkt for uddannelsen? Har I været opmærksomme på DIR for fjernundervisning, da I udarbejdede UDD-DIR? Hvornår har I senest revideret uddannelsen? Tog I stilling til om fjernundervisning kunne anvendes indenfor visse områder? Emne: Ressourcer. 5 P. 26, Fjernundervisning i Praksis. 6 pkt. 4.1., kapitel 4, Vejledning i Fjernundervisning, IFP

71 Bilag 2. Er ressourcerne som er nødvendige for fjernundervisning til stede? Har skolen en portal? (en hjemmeside med begrænset adgang, men med mulighed for udveksling af informationer og vidensdeling) Der peges på at forsvarets ledelse bør udmønte gældende direktiv ved at tildele de fornødne ressourcer i form af uddannelse af instruktører, tid til udvikling af fjernundervisning og ressourcer i form af den fornødne teknologi. Emne: Pædagogik. Har eleverne rådighed over deres egen computer? Føler I at I råder over de nødvendige evner og ressourcer til at gennemføre en analyse og vurdering af om I har fag som kunne omlægges til fjernundervisning? Har skolen en hjemmeside, som anvendes til udveksling af viden? Råder I over de nødvendige tekniske hjælpemidler? Har I den nødvendige instruktør kapacitet til at udvikle yderligere tiltag? Er der bestemte fag, hvor fjernundervisning ikke ses anvendt? Hvordan vælger I fagene til Jeres uddannelse? (foresat, egne forslag og ideer?) Hvilke fag underviser I i? Har I planer om at udvide antallet af fag som tilbydes som fjernundervisning? Hvilke erfaringer har I med de nuværende fag, som tilbydes som fjernundervisning? Hvornår og hvordan gennemføres fjernundervisning i taktik? Hvornår og hvordan gennemføres fjernundervisning i statskundskab? Hvornår og hvordan gennemføres fjernundervisning i ledelse og psykologi? Med hensyn til rækkefølgen af spørgsmål, vil jeg forsøge at gå fra de generelle til de mere specifikke, og fra de spørgsmål, der er mest centrale for undersøgelsens problemstilling til de mindre centrale. 7 De fem centrale forskningsspørgsmål er fremhævet med fed skrift. Endvidere er de interviewspørgsmål som er helt afgørende for besvarelsen af forskningsspørgsmålene fremhævet med fed skrift. Problemformuleringen gentages til slut, for at høre om interviewet har ændret/rykket ved svaret? 3. Afslutning. Kort afrunding, hvor jeg vil fortælle hvad jeg har lært og forstået, og om det giver anledning til yderligere bemærkninger eller tilføjelser. 7 P. 12, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK

72 Bilag 3. Interview med Hærens Officersskole 1. Formål. At undersøge og afdække respektive officersskoles anvendelse af fjernundervisning, herunder især argumenter for og imod anvendelse af fjernundervisning. 2. Præsentation af interview. Interviewet fandt sted d. 22. februar 2010 i tidsrummet på major Torben Egidiussens kontor på Hærens Officersskole. Major Torben Egidiussen er holdfører for hold Schleppegrell, som er det igangværende hold af elever på hærens videregående uddannelsestrin I for ledere. Som holdfører er han både uddannelsesplanlægger og uddannelsesansvarlig. Han er overfor chefen for videreuddannelsesafdelingen (CHVUT) ansvarlig for at forankre, udvikle, opdatere og justere den samlede uddannelse på baggrund af koncept, indhentede erfaringer samt CHVUT særlige direktiv Referat af interview. Hærens Officersskole (HO) anvender pt. 15 dage til fjernundervisning. Disse dage er fordelt på tre fag: statskundskab, lederskab og psykologi samt taktik. Primært gennemføres det som enkeltdage, idet dog statskundskab har en tre-dages periode med fjernundervisning. HO har generelt en positiv holdning til fjernundervisning. De ser to formål med fjernundervisning: Man kan mindske belastningen af eleverne, ved at give dem flere dage i hjemmet. Man ønsker at eksperimentere med nye metoder som udnytter den teknologiske udvikling. Den teknologiske udvikling er også årsag til at f.eks. videotelekonference (VTC) bliver mere og mere udbredt i stabe og ikke mindst i missioner, og man ønsker derfor at vænne eleverne til at anvende disse nye muligheder Samarbejde. Der eksisterer et uformelt samarbejde mellem HO og FLOS i arbejdet med især ICEcore 2. HO oplever stor støtte fra Institut for Pædagogik (IFP), men det foregår uformelt og mest på initiativ fra HO. Når der gennemføres fjernundervisning via emeeting støttes HO af FELS ved FAK. HO samarbejder ikke med Hjemmeværnsskolen, og vurderer generelt ikke at det er relevant pga. forskellige niveauer i undervisning Fjernundervisning. HO er bekendt med Vejledning i fjernundervisning, men kender ikke Fjernundervisning i praksis og FKODIR for fjernundervisning. Fordele ved fjernundervisning: Mindre belastning af elever Økonomisk gevinst med færre udgifter til rejser og ophold væk fra hjemmet. 3 1 P. 9, Uddannelsesplan for Hærens Officersskole for VUT I/L, hold Schleppegrell af marts Et program som understøtter mulighederne for fjernundervisning. 3 Dette vurderes ikke relevant i nuværende form, hvor det mest er enkeltdage, men vurderes på sigt at være en sidegevinst, såfremt man gennemfører længere perioder med fjernundervisning. 1

73 Bilag 3. HO ser følgende ulemper ved fjernundervisning: Dårlige vilkår for stabsarbejde, som er en meget stor del af kurset. 4 Risikoen ved tekniske nedbrud, manglende båndbredde, opkoblingsproblemer osv. Evt. diskussion vedrørende om skolen skal betale for internetopkoblingen, når eleverne pålægges at skulle anvende en sådan. Man har oplevet enkelte, men det vurderes at der bliver færre og færre, som med god samvittighed kan sige at de ikke råder over en internetforbindelse. Det vurderes ikke som et stort problem. Eleverne ved HO er meget positive overfor fjernundervisning og det øger motivationen. Hvorvidt det øger læringen er svært at vurdere, men den overordnede fornemmelse er at indlæringsdybden øges for de fleste elever. Der er ikke undersøgelser eller statistik der kan understøtte denne fornemmelse. Lærerne er ligeledes positive overfor fjernundervisning, men mangler forudsætninger for videre udvikling. HO havde ikke kendskab til den planlagte Uddannelseskonference for skoler i maj Skolen råder ikke over lærere med Lærerkursus i fjernundervisning og ej heller over personer som har deltaget i kurset Fjernundervisning for uddannelsesansvarlige. Indenfor det pædagogiske område ses ikke nogen særlig forskel, idet den pædagogiske tilgang har ændret sig, og man har forladt tankpasser-undervisningen. Det vil sige at man uanset om man underviser i klasseværelse eller ved ikke-tilstedeværelsesundervisning, indtager mere eller mindre den samme rolle. I nuværende omfang giver det ikke mening at diskutere at socialt samvær vanskeliggøres under fjernundervisning Ressourcer. Eleverne har udleveret en pc fra skolen og har fri adgang til internet på skolen. I den nuværende form har det ikke kostet ekstra ressourcer at omlægge undervisningen til fjernundervisning. Det vurderes endvidere at skolen råder over de nødvendige tekniske ressourcer, og at der ikke her vil være tale om øgede udgifter til hardware og software. Lærerne ved HO er typisk 2-3 år ved skolen. Holdføreren når at være der i fire år, men det er mere undtagelsen end reglen. De fire år har været medvirkende til at give en bedre mulighed for udviklingen af fjernundervisning. Endvidere peges på holdførerens egen holdning og ønske om at udvikle området, som en afgørende faktor for at det er sket. Der er ikke sket nogen form for øget ressourcetildeling specifikt i forhold til udvikling af fjernundervisning. Videreuddannelsesafdelingen råder over 12+1 militære lærere og 5 civile samt 3 lærere ved ledelse og psykologi. Det vurderes at skolen råder over de nødvendige ressourcer i form af lærerkræfter til at øge omfanget og udviklingen af fjernundervisning, men mangler forudsætninger i form af øget kendskab til mulighederne indenfor området. Derfor sker det kun i begrænset omfang. HO anvender ICEcore dagligt som fælles udgangspunkt for vidensdeling imellem elever og lærere og råder dermed over en form for uddannelsesportal som også kan understøtte en øget brug af fjernundervisning Fjernundervisning i taktik. Den gennemføres eksempelvis som en ikke-tilstedeværelsesdag hvor eleverne på baggrund af udleverede spørgsmål, pensum og en stregopgave kan forberede sig. Eleverne anvender ICEcore som platform, hvor det er muligt løbende at udveksle spørgsmål, filer, 4 Såfremt føringsstøttesystemer i fremtiden kan understøtte dette i højere grad, kan det i nogen udstrækning blive muligt, men her kan klassifikation også blive et problem og det vurderes at vare flere år. 2

74

75 Bilag 4. Interview med Søværnets Officersskole 1. Formål. At undersøge og afdække respektive officersskoles anvendelse af fjernundervisning, herunder især argumenter for og imod anvendelse af fjernundervisning. 2. Præsentation af interview. Interviewet fandt sted d. 22. februar i tidsrummet på orlogskaptajn Lars Hemme Nielsens kontor på Søværnets Officersskole (SOS). Orlogskaptajn Lars Hemme Nielsen er uddannelsesofficer for videreuddannelsestrin I for ledere ved SOS. Som uddannelsesofficer er han både uddannelsesplanlægger og uddannelsesansvarlig. Han er overfor sin chef ansvarlig for at udvikle, opdatere og justere den samlede uddannelse på baggrund af indhentede erfaringer. 3. Referat af interview. SOS anvender jf. interviewpersonen ikke fjernundervisning. De arbejder med projekter, som man kan lave væk fra skolen, men ikke egentlig fjernundervisning. Som eksempel gives at de har haft et længere projektarbejde over godt og vel en uge, hvor en af grupperne sad og arbejdede i Karup. Det er jo ikke fjernundervisning, det er bare gruppearbejde Samarbejde. Under værnsfælles modul gennemføres et formelt samarbejde imellem officersskolerne, hvor de mødes jævnligt, og herigennem udveksles også uofficielt erfaringer vedrørende fjernundervisning. Derudover mødes skolecheferne og cheferne for uddannelsen regelmæssigt. SOS samarbejder ikke med Hjemmeværnsskolen, og vurderer generelt ikke at det er relevant pga. forskellige niveauer i undervisning Fjernundervisning. Interviewpersonen angiver, at det kræver et kæmpe forarbejde, såfremt man ønsker at anvende fjernundervisning rigtigt, og det har SOS ikke ressourcer til. Man har intentioner om at skære konfrontationstimer med 10 % i forhold til grundlæggende officersuddannelse (GRO), fordi unge mennesker i dag i større udstrækning lærer i stedet for egentlig traditionel indlæring. Interviewpersonen var ikke bekendt med vejledning i fjernundervisning, fjernundervisning i praksis og FKODIR for fjernundervisning. Interviewpersonen kender ikke umiddelbart til elevernes holdning til fjernundervisning. Det har ikke været diskuteret. Læreren kommer med et oplæg, og så går man i grupper og arbejder med det, og så afslutter man med at præsentere resultatet. Med udgangspunkt i den pædagogik som SOS anvender, vurderer interviewpersonen at det bliver vanskeligt at omlægge til fjernundervisning Fordele ved fjernundervisning: Interviewpersonen mener at konceptet fjernundervisning er spændende. Man kan bl.a. mindske fraværet fra familien, men det kræver noget teknologi som man er stensikker på virker. Det vurderes at kræve en omlægning af nuværende uddannelse, og det har SOS ikke ressourcer til for nærværende. 1

76

77 Bilag 5. Interview med Flyvevåbnets Officersskole 1. Formål. At undersøge og afdække respektive officersskoles anvendelse af fjernundervisning, herunder især argumenter for og imod anvendelse af fjernundervisning. 2. Præsentation af interview. Interviewet fandt sted d. 12. marts i tidsrummet i mødelokale på Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). Til stede var major Anders Christian Bech, chef for uddannelsesafdelingens udviklingssektion, som tilsikrer den løbende udvikling af uddannelsen, herunder udvikling af anvendelsen af fjernundervisning. Specialkonsulent Anne-Marie S. Sørensen har stået for udviklingen af VUT I/L uddannelsen, som den ser ud i dag, og major Astrid H. Bjerregaard er ansvarlig for selve gennemførelsen af uddannelsen. 3. Referat af interview. FLOS anvender fjernundervisning primært som en del af blended learning 1 på VUT I/L uddannelsen. Fordelingen af tilstedeværelseslektioner er ca. 55 %, ikketilstedeværelseslektioner ca. 35 % og prøver, administration og ekskursioner er ca. 10 % Samarbejde. Interviewpersonerne vurderer, at skolen selv bør råde over den pædagogiske kompetence indenfor fjernundervisning. Institut for Pædagogik (IFP) er for langt væk i den sammenhæng. Man skal have nogen, som kan gennemføre mindre seancer flere gange, og som er fleksible og nemt tilgængelige. Der skal være tillid imellem lærerkræfterne og denne ressourceperson, for at opnå det optimale udbytte. Endvidere arbejder skolen generelt med en høj grad af udskiftning af lærere, hvilket betyder at man ikke blot kan gennemføre tiltag et år. Det er en kontinuerlig proces, som igen betyder, at man selv bør råde over ressourcepersonen. IFP opfattes som opdelt i en pædagogisk del og en teknisk del repræsenteret af FELS. FELS vurderes at være gode teknikere, men mangler den læringsmæssige forståelse for, hvordan eleverne får mest udbytte af IKT-værktøjerne. Interviewpersonerne angiver, at det er den pædagogiske del som er den vigtigste, og den som skaber rammerne for anvendelsen af IKT-værktøjer (den tekniske del). FLOS specialiststilling på e- læringsområdet er i forbindelse med nedskæringer blevet skåret ned til 20 timer om ugen, hvorfor interviewpersonerne anbefaler, at de tre officersskoler kunne gå sammen om måske to fuldtidsnormer i et kapacitetscenter for pædagogik og fjernundervisning. Det vil dog være essentielt, at de pågældende ressourcepersoner præsterer en høj grad af tilstedeværelse på alle tre skoler, da tilgængelighed i forhold til både undervisere og studerende er afgørende. FLOS samarbejder med de øvrige officersskoler i forbindelse med værnsfælles modul og i relation til IceCore som undervisningsplatform, hvor FLOS har en del erfaringer. FLOS har støttet Hjemmeværnsskolen med konsulentstøtte vedrørende fjernundervisning, men inspirationsudbyttet den anden vej har været relativt begrænset. FLOS vurderer generelt ikke, at det er relevant pga. forskellige niveauer i undervisningen. FLOS vil meget gerne dele ud af de erfaringer, som de har gjort sig samt lade sig inspirere af andres. Interviewpersonerne vurderer generelt, at IFP er for dårlige til at sælge/reklamere for sine produkter, som er vejledninger, lærebøger, kurser m.v. Det er svært at finde udgivelserne, 1 Blended learning er en kombination af forskellige undervisningsformer bl.a. tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, p. 481, Militært Tidsskrift, 137. årgang - nr. 4 - december

78 Bilag 5. og kursusbeskrivelserne er ofte meget korte, og af og til misvisende. Endvidere vurderes IFP stadig at fokusere på fjernundervisning til enkeltmand og i et vist omfang til sergentskolerne og det funktionelle niveau, men ikke i særlig udstrækning til officersskolerne og det akademiske niveau. FLOS deltager i den årlige uddannelseskonference for skoler. Interviewpersonerne er glade for konferencen, om end det ikke altid er lige relevante emner, som diskuteres. Det burde være et forum hvor forsvaret kunne udstikke den pædagogiske profil, men det opleves, at det er for let for skolerne at fastholde hidtidige praksis, og dermed bremse udviklingen. I netværksgruppe pædagogik sker der erfaringsudveksling imellem skolerne. Interviewpersonerne havde blandet kendskab til kursus i fjernundervisning for uddannelsesansvarlige, og vurderede generelt ikke at udbyttet formentlig ikke ville være særligt stort, da kurset ikke henvender sig til undervisere på et akademisk niveau. I samme ombæring blev det nævnt, at man generelt savnede, at IFP var mere kundeorienterede i forhold til placering og udbud af kurser. Det blev oplevet, at kurser kun blev udbudt 1-2 gange årligt, og at tidspunkterne ofte faldt sammen med udnævnelser, eksaminer og andet, som gjorde det begrænset attraktivt at deltage for FLOS. Juni og august blev anført som værende meget dårlige perioder for kurser, idet FLOS var hængt op med kursus start og afslutning. Kurser bør også henvende sig til beslutningstagere, såsom uddannelses- og udviklingschefer, faggruppeledere og ikke kun til lærere, da pædagogisk indsigt hos beslutningstagerne vil kvalificere ledelsen på forsvarets skoler. Ofte sker der også i ledelsesstillingerne en hyppigere udskiftning Fjernundervisning. FLOS arbejder i deres studieordning med begreberne netbaseret læringsforløb og konfrontationsundervisning i en vekselvirkning. Fjernundervisningen er som udgangspunkt asynkron. De fleste opgaver bliver stillet til grupper, og grupperne kan så selv vælge om de vil gennemføre synkront eller asynkront gruppearbejde, eller en kombination. Læreren eller den ansvarlige står til rådighed i perioden som vejleder og facilitator og har ligeledes stået for at forberede de studerende på forløbet i form af såvel at skabe rammerne som udvikle eventuel forudsætningsskabende viden og færdigheder. Lærerens rådgivning og facilitering kan foregå både via telefon eller via internettet. Opgaverne er stillet således, at grupperne skal aflevere et skriftligt resultat, som bliver vurderet og efterfølgende anvendt i det videre læringsforløb. FLOS har primært anvendt civile erfaringer 2 og kombineret dem med det bedste fra det militære i forbindelse med udviklingen af den nye uddannelse. Oprindeligt var det planlagt, at FLOS havde op til et år til at planlægge og gennemføre omlægningen af VUT I/L uddannelsen. Dette blev ændret med kort varsel af Flyvertaktisk Kommando, og FLOS blev kastet hovedkulds ud i forandringen. Interviewpersonerne vurderer, at man er gået fra at have elever til at have studerende. Endvidere vurderes læringen at nå en større dybde og et højere akademisk niveau end tidligere. Lærerne er blevet meget begejstrede for de nye tiltag, og primært pga. det højere niveau som opnås. Der var en del skeptiske lærere til at starte med, men selv disse har overgivet sig. Hvilke argumenter ligger i øvrigt til grund for mængden af fjernundervisning?: Dengang vi lavede uddannelsen, hed det sig, at så meget som muligt, skulle være fjernundervisning. Primært pga. manglende interesse for at tage en videreuddannelse, da størstedelen af eleverne er bosat i Jylland. Ændringen til en 2-årig uddannelse samt blended learning konceptet afstedkom 12 ekstra ansøgninger. Der arbejdes p.t. med at blive bedre til at kortlægge belastningen i uddannelsesforløbet og synliggøre dette for de studerende. Fordele ved fjernundervisning: 2 Fordi Forsvaret havde meget begrænsede erfaringer med e-læring inden for det akademiske område. 2

79 Bilag 5. Eleverne er generelt meget positive overfor fjernundervisning, og det øger motivationen. Lærerne er ligeledes positive og har hurtigt tilpasset sig. Også de, der oprindeligt var meget skeptiske, er nu positive. Det professionelle sociale aspekt styrkes p.b.a. gruppeopgaverne, hvor de studerende er ansvarlige overfor hinanden. Læringsdybden øges, da de studerende har bedre mulighed for at læse i dybden og generelt set selv tage ansvar for at studere. Oplæg til opgaver i fjernundervisningsforløbene gives under tilstedeværelsesdelen. Klare rammer og forventningsafstemning er afgørende for et godt forløb. Endvidere er det gunstigt for de grupper, som opgaverne løses i, at have mulighed for at aftale nærmere og sætte scenen for det videre arbejde. Det professionelle sociale aspekt bliver styrket og er enormt stærkt, fordi de arbejder sammen hele tiden, og lærer hinandens styrker og svagheder at kende. Afhængigheden blandt eleverne øges. Der er risiko for marginalisering, hvis ikke man leverer et kvalitativt arbejde i gruppen. Ulemper ved fjernundervisning: Det sociale område. Teknisk sårbarhed. Sociale område: Der er sket en ændring i forhold til tidligere. Man vil fremover være mere opmærksom på at understøtte netværksdannelsen i forbindelse med detailplanlægningen af undervisningen. Der skal ikke nødvendigvis være tale om strukturerede aktiviteter, men flere korte perioder med lavere belastning, som åbner mulighed for sociale aktiviteter. De sociale bindinger opstår nu primært i forbindelse med studiearbejdet, og de studerende savner rum til det knap så målrettede og forpligtende sociale samvær, så de kan se hinanden som hele mennesker. Teknisk support og sårbarhed: Både ved FLOS og FELS foranstaltning. FLOS har haft enkelte dårlige oplevelser med tekniske udfald. Hovedvægten af fjernundervisningen gennemføres som opgaver og asynkront, hvilket gør det meget mindre sårbart overfor udfald. Begrænsning i licenser til f.eks. emeeting og manglende mulighed for bookning, som man kunne stole på, har medført, at FLOS ikke anvender dette mere. Interviewpersonerne peger på vigtigheden af, at chefgruppen bakker op om udviklingen. Der sker ingen udvikling, såfremt chefgruppen er fremmed overfor det og modstander af nye tiltag, som jo medfører en vis risiko for fiasko Direktiver og grundlag. FLOS var bekendt med vejledning i fjernundervisning, fjernundervisning i praksis og FKO- DIR for fjernundervisning. Den udførende kraft på omlægningen var nyansat civil og tog primært udgangspunkt i egen viden og erfaringer kombineret med forskningsresultater på området. Vejledningerne er således ikke fravalgt bevidst, men pga. manglende kendskab på daværende tidspunkt. FLOS uddannelsesråd (FUR) mødes 2-3 gange årligt, hvor skolechefen sidder for bordenden og niveau 3 myndighederne og FTK er repræsenteret, og her drøftes om man leverer de rigtige produkter i form af officerer med de efterspurgte kompetencer. Ændringer i befalingsmandsuddannelsen skal godkendes af FKO og for officersuddannelserne i forsvarsministeriet. FLOS råder over nogle lærere med pædagogisk efteruddannelse (PEU). De civile har som udgangspunkt minimum pædagogikum. Alle militære i uddannelsesafdelingen tilstræbes at gennemføre videregående læreruddannelse ved FAK, såfremt overhovedet muligt. FLOS har bevidst fravalgt deltagelse i lærerkursus i fjernundervisning, idet de vurderer, at kurset primært henvender sig til instruktører i fjernkending, våbenuddannelse og andre mere funktionelt rettede emner. FLOS har derfor primært sin egen kompetence på områ- 3

80 Bilag 5. det til at uddanne lærerkræfterne i fjernundervisning, men samarbejder tæt med FAK omkring anvendelsen af uddannelsesplatformen IceCore Forskellig uddannelseslængde. FLOS gennemfører både en et-årig og en to-årig VUT I/L uddannelse. Systemets behov har drevet omlægningen pga. manglende rekruttering af hensyn til geografi og familie. Forskellen mellem de to uddannelser er, at eleverne på den to-årige uddannelse fortsætter med at forrette tjeneste ved siden af at være studerende, og at modulerne er fordelt over to år i stedet for. Det er de samme moduler, som de et-årige går på, hvorfor der er fuld fleksibilitet mellem de to uddannelser. En mindre ulempe er, at såfremt uddannelsen justeres, kan det få konsekvenser for primært de to-årige studerende. Det vurderes at være minimalt med betydningen af dette. P.t. er antallet af elever på henholdsvis et- og to-årig uddannelse ligeligt fordelt. Man har ikke indført forskellig uddannelseslængde af ressourcemæssige årsager, men udelukkende af hensyn til de læringsmæssige og rekrutteringsmæssige hensyn. Interviewpersonerne vurderer ikke, at man sparer nævneværdige ressourcer på at indføre fjernundervisning. Belastningen af lærerkræfterne forskydes i tid, men vurderes at være nogenlunde den samme. En fordel for de to-årige studerende ses i form af muligheden for øget vekselvirkning mellem teori og praksis, som medvirker til en øget indlæringsdybde. Det to-årige forløb giver øget mulighed for refleksion og restitution studiemæssigt, hvilket igen er med til at øge udbyttet især for svagere eller studietrætte studerende. FLOS har på under tre år fået vendt et generelt negativt indtryk blandt de studerende til et langt mere positivt billede blandt kunderne. Man opnår fleksibilitet for den enkelte, som ud fra sin egen situation tjenstligt og privat, kan foretage et kvalificeret valg. Alle adspurgte elever sidste år svarede. at det var en god ide, at man kunne vælge. Endvidere giver det en generel mulighed for at kunne tage individuelle hensyn i særlige situationer, hvor man tidligere blot kunne tilbyde elever at starte forfra. Nu kan studerende i særlige situationer f.eks. tage uddannelsen over mere end to år, da uddannelsen er modulopbygget. Der undervises ca. 30 timer om ugen under tilstedeværelses-moduler. Dertil kommer så hjemmeopgaver, læsning m.v Pædagogisk linje. FLOS har et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor man tror på, at man interagerer med hinanden, og den enkelte konstruerer sin egen viden. Processen med at omlægge uddannelsen har haft stor betydning for pædagogikken på FLOS, idet man har set sig nødsaget til at gøre noget andet, for at få succes med sin egen undervisning. Især fordi lærerne ikke selv har gået på kurser eller skoler, hvor man har anvendt fjernundervisning. Derfor har man været nødt til at være lyttende og søgende i forhold til, hvordan man kunne gribe det an. Vi skal uddanne dem (vores officerer, red.) til at være kritiske tænkere, og derfor skal de også være i stand til at arbejde og fremføre deres argumenter selvstændigt. De skal ligeledes være i stand til at forholde sig kritisk til beslutninger og beslutningstagere på højere niveauer. De skal være gode sagsbehandlere, gode beslutningstagere og gode officerer. Vi tror på folk, og ved at de arbejder derhjemme. Man kan i langt højere grad se folks professionalisme og deres profiler, og om de evner at holde styr på sig selv. Der er også en del projektarbejde, hvor eleverne oplever nogle gange at være eksperter, og andre gange at de er afhængige af andre. Ligesom det foregår udenfor skolen. 4

81 Bilag Ressourcer. Eleverne har udleveret en bærbar pc fra skolen samt et mobilt modem. Militære lærere er typisk 3-4 år ved skolen. FLOS Uddannelsesafdeling råder p.t. over 6 civile lærere og 7 militære lærere på fuld tid. Dertil kommer en del eksterne timelærere. I forhold til tidligere uddannelser med ren tilstedeværelsesundervisning kan man groft antage, at man sparer ca. 1/3 af udgifterne til indkvartering, ydelser, rejser og transport. Der er dog i den nuværende form ingen økonomisk forskel imellem den et- og to-årige uddannelse, da det samme forløb blot er spredt ud over to år. P.t. mangler FLOS den pædagogiske ekspertise, som ses at være en nødvendighed for en videreudvikling af fjernundervisningen, da den pågældende stilling p.t. er ubesat AGPU rapporten. AGPU medførte, at man indførte værnsfælles moduler. FLOS er enige i rapportens vurdering af, at en øget kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, vil medføre en positiv og nødvendig udvikling på området. Der er taget hensyn til alle anbefalinger fra AGPU i forbindelse med den nye uddannelse. AGPU har et stykke ad vejen været anvendt som legitimering for udviklingsprocessen. Endvidere har den været anvendt som inspiration og referencegrundlag, når der blev stillet spørgsmålstegn ved de lidt mere utraditionelle tiltag. Anders Christian Bech Interviewperson Astrid H. Bjerregaard Interviewperson Anne-Marie S. Sørensen Interviewperson Peter S. Pedersen Interviewer og referent 5

82 From: Anders Bech To: STK-09 Pedersen, Peter Scharling (MA-nr.: ) Cc: Subject: SV: Referat af interview i f.m. specialeskrivning Date: 13. maj :39:28 Attachments: bilag 5 - referat af interview med FLOS - 12 mar - acb bem.docx Hej Peter Så har du endelig mine bemærkninger samt godkendelse, såfremt du indarbejder disse. Bemærk et par spørgsmål..hvor Anne-Marie muligvis kan hjælpe med at afklare et par af dem? Mvh Anders Fra: @fak.dk [mailto: @fak.dk] Sendt: 28. april :55 Til: acb@ .dk Cc: [email protected]; [email protected] Emne: Referat af interview i f.m. specialeskrivning Kære alle tre. Idet jeg skal beklage min ekstremt lange sagsbehandling af referatet, så håber jeg at I kan både huske og genkende det meste i referatet. Som nævnt tidligere, er det vigtigt at I forholder Jer kritisk til det, såfremt der måtte være ting jeg har misforstået. Når vi er kommet frem til en endelig udgave, bedes I underskrive et eksemplar (helst det samme alle tre) og returnere til mig. Om I vil returnere det pr. mail eller scanne det ind er valgfrit, hvad der er nemmest for Jer? På forhånd tak. Mvh Peter S. Pedersen Troldehøjvej Holmegaard Tlf.:

83 From: Astrid Bjerregaard To: STK-09 Pedersen, Peter Scharling (MA-nr.: ) Subject: Re: Referat af interview i f.m. specialeskrivning Date: 12. maj :10:01 Undertegnede har læst og kan godkende referatet. //signeret// ASTRID BJERREGAARD Flyvevåbnets Officersskole > Kære alle tre. > > Idet jeg skal beklage min ekstremt lange "sagsbehandling" af referatet, så håber jeg at I kan > både huske og genkende det meste i referatet. Som nævnt tidligere, er det vigtigt at I > forholder Jer kritisk til det, såfremt der måtte være ting jeg har misforstået. > Når vi er kommet frem til en endelig udgave, bedes I underskrive et eksemplar (helst det samme > alle tre) og returnere til mig. Om I vil returnere det pr. mail eller scanne det ind er > valgfrit, hvad der er nemmest for Jer? > > På forhånd tak. > > Mvh > > Peter S. Pedersen > Troldehøjvej 28 > 4684 Holmegaard > Tlf.: > Med venlig hilsen ASTRID BJERREGAARD major Faggruppeleder Internationale Studier

84 Bilag 6 Interview med Institut for Pædagogik 1. Formål. At undersøge og afdække Institut for Pædagogiks syn på nuværende og fremtidig anvendelse af fjernundervisning, herunder især argumenter for og imod anvendelse af fjernundervisning. 2. Præsentation af interview. Interviewet fandt sted d. 27. april i tidsrummet på chefen for Institut for Pædagogiks kontor. Interviewpersonen var oberstløjtnant Helge Frøsig-Jørgensen, chef for Institut for Pædagogik. 3. Referat af interview Samarbejde. I forhold til udveksling af erfaringer anvendes bl.a. netværksgrupper i rammen af uddannelsesforum, som kom lidt mere i fokus efter AGPU. Der er en netværksgruppe pædagogik, hvor sergentskolerne, officersskolerne og Hærens Kampskole er repræsenteret. Her diskuteres bl.a. fjernundervisning, hvor IFP bl.a. opfordrer til og lancerer fjernundervisning i de drøftelser. Derudover er der forsvarets fjernundervisningsudvalg, som er et stående udvalg, bestående af niveau II myndighederne og dermed også de operative kommandoer, hvor chefen for IFP er formand. De mødes to gange årligt. Interviewpersonen må erkende, at det har kostet mange ressourcer, at få de rigtige deltagere til bordet. Det er desværre ikke et udvalg, som altid prioriteres allerhøjest ved de operative kommandoer. Som eksempel har FLOS i en længere periode repræsenteret FTK i dette udvalg. Dette og andre forhold er medvirkende til at udvalget ikke har den gennemslagskraft, som man set fra IFP side kunne ønske sig, men det er ved at ændre sig. Herudover gennemfører IFP årligt en uddannelseskonference, hvor de også har sat fokus på fjernundervisning. Konferencen ses også som forum for udveksling af erfaringer, men kan også være med til at implementere og synliggøre nye tiltag. Herunder har man bl.a. gennemgået FLOS erfaringer med Blended learning, for at skabe inspiration for andre. Dette års uddannelseskonference er allerede fuldt booket op, hvilket ses meget positivt fra IFP side. Dette års indhold vil også indeholde fjernundervisning som en naturlig del af pædagogikken. IFP udøver ligeledes opsøgende virksomhed ved de forskellige skoler, i et forsøg på at skabe opmærksomhed om egne og andres erfaringer Fjernundervisning. Der er mange muligheder for at benytte fjernundervisning, og det udnyttes slet ikke i det omfang, som det kunne tænkes fornuftigt ind i uddannelserne. Fjernundervisning ses som en naturlig metode til at skabe læring. Det understreges, at set fra interviewpersonens side er der ikke tale om enten eller, men mere en kombination af mange måder at tænke læring på, hvoraf fjernundervisning blot er én af metoderne. Det kan være alt lige fra små sekvenser til hele uddannelsesforløb. De forskellige varianter af fjernundervisning er gode til forskellige ting. Dataformidlet undervisning er velegnet til formidling af faktuel viden, hvor der ikke er grund til at man sidder i et klasseværelse og spilder hinandens tid, og hvor der i princippet ikke er behov for en lærer. Kollaborative værktøjer, hvor man egentlig bare bruger en platform og derved skaber et virtuelt klasseværelse er blot en anden metode, som henhører til fjernundervisning. Synkron mødeaktivitet med og uden billede er endnu en mulighed. Fjernundervisning som samlet begreb, er en bred vifte af utrolig mange meto- 1

85 Bilag 6 der, og fælles for dem er, at de kan gennemføres tidsuafhængigt. Det må afhænge af en vurdering, hvad det er man skal igennem. Vurderingen bør foretages, af dem som står for undervisningen. Dem som kender pensum i detaljer, og kender målgruppen og øvrige vilkår, det er dem som sidder med nøglen til hvorvidt fjernundervisning giver mening eller ej i lige nøjagtig denne situation. Så kan centrale eksperter støtte, vejlede og inspirere med forskellige muligheder, men de kan aldrig udarbejde det selvstændigt, blot på baggrund af pensumplaner. Interviewpersonen nævner flg. fordele: Fleksibilitet Tidsuafhængighed Styrkende for læring Repetition ved hånden mulighed for genanvendelse I visse tilfælde er fjernundervisning styrkende for læringen i sig selv, i form af at man får længere tid til at reflektere over visse ting, i forhold til f.eks. traditionel klasseundervisning. Her kommer nogle elevtyper måske ikke så meget på banen, fordi de skal bruge lidt længere tid til at tænke over tingene. Til gengæld kan de så ofte under fjernundervisning bidrage med guldkorn til den fælles opgave man er i gang med at løse. En tidligere kursusleder ved VUT II/L har tilkendegivet, at pga. anvendelsen af fjernundervisning i visse situationer, kom der nye sider af eleverne frem, som ikke tidligere havde været tydelige i den traditionelle undervisning. Visse elevtyper trives bedre skriftligt og ved at have længere tid til at tænke over tingene i. Vedrørende fjernundervisning og økonomi kan anføres, at visse typer af fjernundervisning rummer gode muligheder for besparelse. Her tænkes bl.a. på dataformidlet undervisning, som ikke kræver megen vedligeholdelse og som henvender sig til en stor kundegruppe. F.eks. Fælles bestemmelser for anvendelse af administrative køretøjer blev udarbejdet på få dage, under inddragelse af få eksperter på området. Kurset er siden blevet gennemført foreløbig 6000 gange, hvilket må siges at være en kæmpe besparelse i forhold til tidligere, hvor man brugte en instruktør, til at gennemføre undervisning for større eller mindre grupper, men ofte af op til fire timers varighed. I andre situationer skal man være påpasselig med at vælge fjernundervisning, især hvor det koster utrolig meget at udvikle og vedligeholde det samt hvis målgruppen er utrolig snæver. Der er derfor altid behov for en vurdering i hver enkelt situation af, hvad er indholdet og hvilken målgruppe er der? Der findes ingen patentløsning og målestok man kan putte ned over, og så få et klart svar på om det kan betale sig eller ej. Det koster nogle medarbejdere ved IFP en lille smule på driftskontoen, men ellers er platformen relativ omkostningsneutral. Den kan anvendes frit af skolerne, så det eneste som koster noget, er at skolerne skal tænke det ind i deres undervisning, hvis de vurderer at det er en styrke for læringen og det giver mening i forhold til pensum. Som udgangspunkt vil det ofte være skolerne og enhederne som kommer med forslag eller input til hvilke fag man skal udvikle indenfor. Hidtil har parametre som bredde og overkommelig omkostning i forbindelse med udvikling været afgørende samt om IFP har haft mulighed for at etablere et samspil med de faglige eksperter. Demars-kurser kan udvikles på denne vis, og der er en stigende tendens til at det spreder sig, efterhånden som mulighederne bliver tydelige for et bredere udsnit. Det er lidt ærgerligt såfremt diskussionen om hvorvidt man skal indføre fjernundervisning eller ej, udelukkende bunder i økonomiske overvejelser. Det primære argument må være, hvor det giver mening i forhold til læringen, og så er økonomien blot en af mange faktorer som påvirker beslutningen. Interviewpersonen har svært ved at få øje på nogle ulemper, hvis man bruger det rigtigt. Det vil selvfølgeligt være en ulempe, hvis man tror at man bare kan taste alt ind i en maskine, og så be- 2

86 Bilag 6 høver man i øvrigt ikke at tale sammen. Fjernundervisning som er gennemtænkt i forhold til læring og den kontekst den skal fungere i, har ingen ulemper. Hvis interviewpersonen skal pege på en ting, som kan betegnes som en ulempe, så skal det være at man er afhængig af teknologien. Teknologien skal være til rådighed og elever og lærere skal være i stand til at benytte den korrekt. I forbindelse med driften af FELS, er det utrolig få gange, at der har været problemer. Det er ikke engang nødvendigt at have et beredskab i forhold til nedbrud ved FELS. Der har været driftsforstyrrelser 1-2 gange indenfor det seneste år. Hvorvidt der er modstand mod øget fjernundervisning, kan ikke entydigt besvares. Der er ikke gennemført kvalitative undersøgelser af evt. årsager til manglende anvendelse af fjernundervisning eller lignende. Interviewpersonens vurdering er dog, at fjernundervisning er noget som skal opdyrkes. Man kan heller ikke umiddelbart spore en yes, lad os komme i gang i morgen -stemning. En af årsagerne vurderes at være manglende kendskab til mulighederne. En anden vurderes at være erfarne lærere, som har en sikker platform, og som derfor ikke er så begejstrede for at skulle tænke helt ny teknologi ind i deres undervisning. Sidst men ikke mindst, er det generelle arbejdspres i systemet og på skolerne meget højt, og det levner ikke meget rum til udvikling og nytænkning. En omlægning og udvikling af uddannelser vil ofte være forbundet med en investering af ekstra tid, og hvis ikke man føler at der er tid og kræfter, så sker der ingen udvikling. Der er en naturlig udvikling i gang, og modstand og usikkerhed vil udvandes efterhånden som det bliver mere og mere udbredt. Det er de faglige eksperter som skal være med til at udvikle området og vælge de fag og områder som giver mening. Fjernundervisning skal bare være en naturlig metode, som enhver lærer tænker ind i sin undervisning. Elevernes holdning til fjernundervisning er generelt og overvejende positiv. Det er selvfølgelig også oftest dem som opnår de fleste fordele, i form af øget fleksibilitet og mindre tilstedeværelse Direktiver. Hvordan har IFP implementeret vejledninger og publikationer vedr. fjernundervisning? De kommer ind i de forskellige netværksgrupper, og hvor vi ellers føler vi kan være bekendt at promovere dem. F.eks. også på uddannelseskonferencen og respektive værns uddannelseskonferencer. De ligger på hjemmesiden, men de er ikke sendt ud og stoppet ned i halsen på alle forsvarets myndigheder som sådan. Vejledning i fjernundervisning er den nyeste og mest opdaterede udgave, og ses som en erstatning af fjernundervisning i praksis Ressourcer og uddannelse. Der gennemføres en række uddannelser som er med til at løfte det alment pædagogiske niveau og herunder også fjernundervisningen. En uddannelse er Pædagogisk efteruddannelse (PEU) for officerer som varer lidt længere end et år. Endvidere gennemføres Pædagogisk og human ressource efteruddannelse for mellemledere (PHR) af 9 mdr. varighed. Begge uddannelse er gode uddannelser, som virkelig giver et kompetenceløft for den enkelte, men også for den skole eller myndighed som får ressourcen efterfølgende. P.t. ser det desværre ud til at disse uddannelser er faldet for sparekniven i f.m. implementering af det nye forlig. Strategisk anvendelse af dem som har gennemgået uddannelsen, har måske i nogen udstrækning manglet, og kan indirekte være en medvirkende årsag til at det ikke er tydeligt for systemet, hvad man får ud af at uddanne disse mennesker. PEU startede i 1999 og PHR startede i Der er uddannet ca. 160 personer siden det startede, på både PEU og PHR tilsammen. FPT har koordineret udvælgelsen med IFP, således at uddannelsen er blevet udbredt så bredt som muligt. Lærerkursus i fjernundervisning findes i flere varianter med forskellige målgrupper. Fælles for dem alle er, at de henvender sig til skolerne og uddannelsesansvarlige med henblik på at klæde den enkelte bedre på, til at 3

87 Bilag 6 vurdere hvorvidt fjernundervisning kan anvendes og fjerne frygten for at kaste sig ud i fjernundervisning. Interviewpersonen var ikke bekendt med at der var problemer med formålet og målgruppen på disse kurser. Der har bevidst været forskellige målgrupper på kurserne. Et har henvendt sig til uddannelsesansvarlige og beslutningstagere, og et andet direkte mod lærergerningen. Set i lyset af, at der er tale om en forholdsvis begrænset søgning til disse kurser, vil interviewpersonen ikke afvise, at man kunne overveje at udvikle kurserne imod at kunne rumme flere behov på et og samme kursus. Der har generelt været for få igennem lærerkursus. IFP gennemfører opsøgende virksomhed og støtte til udvikling. IFP har forsøgt at sælge, at man gerne yder konsulentbistand i forbindelse med omlægning og udvikling af fjernundervisning. Det vurderes dog stadig, at det er nødvendigt med en ressourceperson eller ildsjæl ved skolen, som er den daglige drivkraft i en sådan proces. Det vurderes at IFP hurtigt ville komme til kort, og mangle ressourcer, såfremt man skulle være i stand til at drive sådanne processer decentralt ved skolerne. IFP gennemfører også kurser som tilbyder deciderede værktøjer til udvikling af tekniske hjælpemidler og læringsobjekter til fjernundervisning. Man har lige netop tilstrækkeligt med ressourcer ved IFP, til at påvirke udviklingen almen pædagogisk og i relation til fjernundervisning. I forbindelse med implementering af nyt forlig er det bekymrende, hvis evnen til at løfte almen pædagogik bortfalder, og man alene skal koncentrere sig om opgaverne, der knytter sig til fjernundervisning. Nuværende opgaver vurderes at kunne videreføres i relation til fjernundervisning. IFP s fornemste opgave er, at klæde alle der har med uddannelse at gøre på, til selv at kunne udvikle og selv at kunne gøre nogle ting med fjernundervisning. Det må være vores fokus AGPU rapporten. Pejlemærker for interviewpersonen i forbindelse med AGPU rapporten: Kompetenceudvikling af lærere Større anvendelse af fjernundervisning Større fokus på fleksible og deltagerorienterede læringsmetoder Just-in-time øget anvendelse af moduler er oplagt til brug i forbindelse med fjernundervisning undersøgelsen: Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret. Resultaterne anvendes af de lærere, som selv har de kurser hvor de bruger fjernundervisning. Lærerne er bekendte med undersøgelsens resultater og forventes at anvende det fremadrettet. Metakommunikation var det eneste område, hvor de pegede på at IFP kunne forbedre noget, og det har de forsøgt at gøre noget ved. Helge Frøsig-Jørgensen Interviewperson Peter S. Pedersen Interviewer og referent 4

88 From: IFP-01 Frøsig-Jørgensen, Helge To: STK-09 Pedersen, Peter Scharling (MA-nr.: ) Subject: SV: Interview vedr. fjernundervisning. Date: 4. maj :56:04 Attachments: bilag 6 - referat af interview med IFP - 27 APR.docx Selv tak for sidst. Referatet ser fint ud, og jeg har kun foretaget nogle små justeringer, der ikke ændrer ikke på meningen, Du kan se justeringerne fremhævet i vedhæftede fil. Håber det er OK. Jeg sender et underskrevet eksemplar til dig. Vh Helge Frøsig Fra: STK-09 Pedersen, Peter Scharling (MA-nr.: ) Sendt: 3. maj :33 Til: IFP-01 Frøsig-Jørgensen, Helge Emne: SV: Interview vedr. fjernundervisning. Tak for sidst. Hermed som lovet mit bud på et referat af interviewet. Såfremt jeg ikke har misforstået noget, og du kan genkende dine udsagn, skal jeg bede dig underskrive referatet og returnere det til mig. Hvorvidt du foretrækker at scanne det og returnere det elektronisk, eller foretrækker at sende det i papirform er valgfrit. Hvad som er nemmest for dig? Mvh Peter S. Pedersen Troldehøjvej Holmegaard Tlf