Speciale Fjernundervisning i forsvaret

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Pædagogik STK - VUT II/L 2009/2010 kaptajn P.S. Pedersen Syndikat Corbett Speciale Fjernundervisning i forsvaret Hvordan anvendes fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere i hæren, søværnet og flyvevåbnet? Vejleder: Peter Sjøstedt

2 Indholdsfortegnelse Resumé Forkortelsesliste... 8 KAPITEL 1: Indledning Problemformulering Motivation Afgrænsninger Analysemodel og metode Kvalitative interviews Valg af interviewpersoner Forskningsspørgsmål Empiri Kilder KAPITEL 2 - Grundlæggende Formål Definitioner Første hovedområde: Delrapport vedr. det pædagogiske område Konklusioner fra rapporten Diskussion i forhold til konklusioner fra rapporten Delkonklusioner i forhold til konklusioner fra rapporten Andet hovedområde: Undersøgelse fra Anbefalinger fra undersøgelsen Diskussion i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Delkonklusioner i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Tredje hovedområde: Teorier og undersøgelser vedrørende fjernundervisning... 21

3 Civile erfaringer med fjernundervisning EVA-rapport, Teknologisk udvikling og generationstyper Forskel på viden og information Fjernundervisningsuddannelser i forsvaret Karakteristika ved fjernundervisning Fjerde hovedområde: Direktiver og bestemmelser vedr. fjernundervisning Uddrag fra Forsvarsministeriets it-strategi FPTDIR direktiv for fjernundervisning Uddrag fra FKODIR for fjernundervisning i forsvaret FKOBST for udvikling og gennemførelse af fjernundervisning i forsvaret FPT udkast til direktiv for linjeofficersuddannelserne Delkonklusioner i forhold til direktiver KAPITEL 3 Case-studie Formål Grundlag for analysen Analyse af direktiver og planer ved Hærens Officersskole Pædagogisk grundlag Fjernundervisning Plan for uddannelsen Diskussion vedrørende uddannelsesplan for HO Analyse af direktiver og planer ved Søværnets Officersskole Pædagogisk grundlag Fjernundervisning Plan for uddannelsen Diskussion vedrørende uddannelsesplan for SOS... 31

4 3.5. Analyse af direktiver og planer ved Flyvevåbnets Officersskole Pædagogisk grundlag Fjernundervisning Plan for uddannelsen Diskussion vedrørende uddannelsesplan for FLOS Interview ved Hærens Officersskole Samarbejde Fjernundervisning Ressourcer Fjernundervisning i taktik AGPU rapporten Afslutning på interview Diskussion af interview Interview ved Søværnets Officersskole Samarbejde Fjernundervisning Uddannelsen Ressourcer Interview ved Flyvevåbnets Officersskole Samarbejde Fjernundervisning Direktiver og grundlag Forskellig uddannelseslængde Pædagogisk linje Ressourcer Interview ved Institut for Pædagogik... 41

5 Samarbejde Fjernundervisning Direktiver Ressourcer og uddannelse AGPU rapporten Delkonklusioner som følge af interview med IFP KAPITEL 4 Analyse af resultater Formål Overordnede konklusioner fra kapitel Analyse af Hærens Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for HO Delkonklusioner som følge af interview med HO Opsummering HO Anbefalinger HO Analyse af Søværnets Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for SOS Delkonklusioner som følge af interview med SOS Opsummering SOS Anbefalinger SOS Analyse af Flyvevåbnets Officersskole Delkonklusioner som følge af analyse af uddannelsesplan for FLOS Delkonklusioner som følge af interview med FLOS Opsummering FLOS Anbefalinger FLOS Anbefalinger fælles for alle skoler KAPITEL 5 Komparativ analyse... 51

6 5.1. Formål Sammenligning og vurdering Uddannelsesplaner Fjernundervisning Krav fra foresat Ressourcer Deltidsstudie Afsluttende konklusioner Ideer og udviklingsmuligheder KAPITEL 6 Perspektivering Formål Campus den fællesstatslige læringsløsning Campus typer af e-læring Diskussion af Campus Anbefaling Tillæg A Tillæg B Tillæg C Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bibliografi Uddannelsesplaner i PDF-format (kun i elektronisk form) Diverse kilder i PDF-format (kun i elektronisk form) Analysemodel for speciale Interviewguide Referat af interview med Hærens Officersskole. Referat af interview med Søværnets Officersskole. Referat af interview med Flyvevåbnets Officersskole. Referat af interview med Institut for Pædagogik.

7 Resumé. Hvordan anvendes fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) i hæren (HRN), søværnet (SVN) og flyvevåbnet (FLV)? Jeg ønsker med en komparativ analyse, at undersøge hvorvidt der er forskelle i anvendelsen af fjernundervisning, og hvilke årsager som ligger til grund for disse evt. forskelle. Gennem analyser af respektive skolers uddannelsesplaner og kvalitative interviews med uddannelsesansvarlige, har specialet konstateret i hvilket omfang fjernundervisning anvendes på videreuddannelsestrin I for ledere ved de tre officersskoler. Analyseresultaterne er kvalificeret ved at sammenholde dem med andre undersøgelser og rapporter. Fjernundervisning anvendes ikke bevidst ved Søværnets Officersskole (SOS), i begrænset omfang (7 %) på Hærens Officersskole (HO) og i udstrakt grad (35 %) ved Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). Fælles for SOS og HO er, at de ser gode muligheder i at øge omfanget og anvendelsen af fjernundervisning. Generelt kan man sige, at mængden af fjernundervisning, hænger sammen med den viden den enkelte skole har omkring fjernundervisning. De overvejelser som er gjort, er gjort ud fra denne viden, og har ført til tre forskellige niveauer af fjernundervisning. SOS vurderer at de mangler tid, kræfter og især viden til at igangsætte en større udvikling og omlægning. HO vurderer, at de mangler den nødvendige viden på området. Der har ved disse to skoler ikke været et pres fra chef-niveauet, om at indføre og øge omfanget af fjernundervisning på uddannelsen. Dette har været tilfældet på FLOS. Her har skolens chef og ydre omstændigheder i form af manglende rekruttering, tvunget en udvikling i gang. FPT direktiv vedrørende fjernundervisning opstiller ikke målbare krav til skolerne, hvilket betyder at de har bevæget sig i meget forskellige retninger. Anbefalinger og udviklingsmuligheder Uddannelsesforum og underliggende netværksgrupper bør i større udstrækning prioriteres af myndigheder og skoler med henblik på en langt større udveksling af erfaringer. Der bør oprettes en netværksgruppe for officersskolerne med henblik på øget vidensdeling og udveksling af erfaringer. Jo højere niveau og bredere deltagergruppe, des mindre konkret bliver udbyttet. Øget kompetenceudvikling af lærerkræfter er afgørende for en kvalificeret stillingtagen til fjernundervisning i fremtiden. Chefens rolle er afgørende. Man kan øge omfanget af kollaborativ læring og ikketilstedeværelses-undervisning på kurserne helhedsledelse og strategisk ledelse, for derigennem at vise de øverste chefer, hvilke muligheder der findes. Dette vil være med til at skabe interesse, og i en vis grad, give cheferne mulighed for at tage kvalificeret stilling til fjernundervisning. En justering af direktiv for fjernundervisning til at indeholde målbare kriterier for skolerne. F.eks. at inden udgangen af 2012, skal de strukturbestemte uddannelser indeholde min. 10 % fjernundervisning. 7

8 Forkortelsesliste Anvendte forkortelser: AGPU CFU DFU FAK FELS FKODIR FLOS FLV FMN FPT FU HO HRN IFP KFF PU SOK SOKDIR SOS SVN VUT-I/L Arbejdsgruppen vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur. Center for fjernundervisning (nedlagt, ansvar henhører under IFP) Dataformidlet undervisning Forsvarsakademiet Forsvarets Elektroniske Skole Forsvarskommandodirektiv Flyvevåbnets Officersskole Flyvevåbnet Forsvarsministeriet Forsvarets Personeltjeneste Fjernundervisning Hærens Officersskole Hæren Institut for Pædagogik Kundgørelse for forsvaret Programmeret undervisning Søværnets Operative Kommando Søværnets Operative Kommando direktiv Søværnets Officersskole Søværnet Videreuddannelsestrin I for ledere 8

9 1.1. Problemformulering KAPITEL 1: Indledning Hvordan anvendes fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) i hæren (HRN), søværnet (SVN) og flyvevåbnet (FLV)? Jeg ønsker med en komparativ analyse, at undersøge hvorvidt der er forskelle i anvendelsen af fjernundervisning, og hvilke årsager, som ligger til grund for disse evt. forskelle Motivation Under et foredrag i forbindelse med specialepræsentation, fremhævede chefen for Institut for Pædagogik, at de bl.a. var ansvarlige for driften af Forsvarets Elektroniske Skole (FELS) og udtalte at fjernundervisning bør anvendes i større udstrækning. Efterfølgende besøgte jeg hjemmesiden for FELS, og kunne konstatere, at der var tale om et meget snævert udbud af kurser. Endvidere har jeg selv konstateret, under gennemgang af både VUT-I/L HRN og VUT-II/L, at man på trods af at de tekniske hjælpemidler og ressourcer i et vist omfang er til rådighed, kun i begrænset omfang anvender fjernundervisning. I foråret 2009 deltog jeg i et fokusgruppe-interview arrangeret af Forsvarets Personeltjeneste (FPT) med henblik på fastholdelse af yngre kaptajner. Under disse diskussioner, blev det af flere fremhævet, at den lange periode med hård belastning og fravær fra familien under VUT-I/L og VUT-II/L var en negativ faktor for især familien. Såfremt det er muligt at nedbringe tilstedeværelsen, er det min overbevisning, at det vil virke fastholdende og motiverende for de berørte og deres familier. Forsvaret nedsatte på baggrund af Forsvarsaftalen en styre-, arbejds- og følgegruppe vedrørende justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU). AGPU har udarbejdet en rapport i to dele og 32 delrapporter vedrørende forskellige emner. Rapporten peger på et antal problemområder, og giver også indenfor visse områder anbefalinger til tiltag, som kan og bør iværksættes. Her skal nævnes nogle få i relation til fjernundervisning: Kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område. Behov for større fleksibilitet i forhold til uddannelseslængden på officersuddannelserne. Større krav til fleksibilitet og individuel hensyntagen overfor de unge. En mere nytænkende brug af læringsformer i form af større grad af kombination af tilstedeværelses- og fjernundervisning. Jeg vil i det følgende undersøge omfanget og brugen af fjernundervisning ved officersskolerne. Jeg vil på baggrund af interviews og undersøgelser konstatere hvilke årsager der er til det nuværende omfang. Jeg vil undersøge hvilke argumenter, der findes for og imod brugen af fjernundervisning. Det er mit håb, at specialet kan være med til at bringe øget fokus på muligheder og begrænsninger i fjernundervisning, og dermed være med til at øge kvaliteten af de valg som træffes Afgrænsninger Fremgangsmåden spil og simulation, som af forsvaret defineres som én ud af fem fremgangsmåder, vil ikke blive behandlet. Både fordi IFP i en undersøgelse Pædagogik og simulatorstøttet undervisning fra 2005 grundigt har undersøgt området, og fordi det er et om- 9

10 råde, som er meget teknisk præget. Tiden til rådighed har ikke åbnet mulighed for at undersøge området tilpas grundigt. Indledningsvis gik mine overvejelser vedrørende valg af teori i retning af læringsstile, læringsforståelse, læringssyn og læreprocesser. Alle sammen relevante pædagogiske teorier, som kunne påvirke skolernes valg eller fravalg af fjernundervisning. Efter at have afsluttet mine interviews og analyse af uddannelsesplaner, vurderede jeg at grundlaget for en sammenligning af disse faktorer ikke var til stede. Hertil var den indsamlede empiri for forskellig og jeg blev for sent opmærksom på dette. Disse faktorer vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Det er undervejs i processen konstateret, at der generelt er et manglende kendskab til grundlaget i form af direktiver, bestemmelser og vejledninger for fjernundervisning. Det vurderes at være for omfattende at undersøge, hvorvidt en anderledes og mere grundig implementering af grundlaget ville ændre dette forhold. Endvidere vurderes implementering at være et generelt problem i forsvaret, en udfordring i et stort og komplekst system, med mange direktiver, bestemmelser og vejledninger. Jeg vil derfor ikke beskæftige mig yderligere med denne problemstilling, selvom dele af udfordringen med at udbrede kendskabet til mulighederne med fjernundervisning, måske kan løses ved en anderledes tilgang til at udbrede kendskabet til grundlaget? 1.4. Analysemodel og metode Analysemodel fremgår grafisk af bilag 1. Kapitel 2: Der indledes med et grundlæggende kapitel med henblik på, at udlede situationsdannende faktorer, konklusioner og anbefalinger fra kildematerialet. Det grundlæggende kapitel skal afdække området for fjernundervisning og ved hjælp af undersøgelser, rapporter, artikler og bøger, være med til at definere fjernundervisning og sætte rammerne for de efterfølgende undersøgelser. Der er identificeret fire hovedområder: Med udgangspunkt i anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. justering af Forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU), analyseres hvorvidt anbefalinger er behandlet og evt. implementeret. Rapporten fremhæver og konkluderer, at forsvaret har et uudnyttet potentiale indenfor fjernundervisning, og den anviser konkrete anbefalinger. Derfor er det naturligt at bruge dette omfattende værk, i mit arbejde med at konstatere omfanget af fjernundervisning. Det er interessant at undersøge, hvor langt man er nået? Læring i netbaseret uddannelse i det danske Forsvar. En undersøgelse fra 2005 iværksat af Institut for Pædagogik, med formål at belyse omstændigheder og muligheder i de nye netlæringskoncepter, således som de indtil videre har fundet anvendelse i Forsvaret. 1 En ekstern undersøgelse, som bl.a. konkluderer at forsvaret har nogle fordele qua vores kultur i forhold til netbaserede uddannelser og de krav som stilles. Forskellige teorier vedrørende pædagogik og fjernundervisning inddrages. Civile erfaringer og anbefalinger fra undersøgelser analyseres, med henblik på at vurdere og diskutere relevans for netop officersskolerne. Med andre ord: Er der nogle af anbefalingerne og erfaringerne som kan overføres, og sammenlignes med den situation som officersskolerne og forsvaret generelt befinder sig i? Her har specialet forsøgt at afsøge og afdække de tendenser, som rører sig i det omkringliggende samfund, i et forsøg på at nyttiggøre andres erfaringer og undersøgelser. I FPT s udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne fremgår, at man vil opstille et kontrolorgan som bl.a. har til opgave at sikre at uddannelsesstederne råder over de nyeste pædagogiske metoder, anvender effek- 1 P. 5 Læring i netbaseret uddannelse i Forsvaret, juni

11 tive læringsmetoder samt fortsat lever op til det civile samfunds anerkendelse af uddannelsesniveauer. 2 Direktiver og bestemmelser vedr. fjernundervisning i Forsvaret. Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april 2010 skal definere fjernundervisning som begreb, fastlægge de overordnede retningslinjer for forsvarets anvendelse af fjernundervisning samt ansvaret for udvikling, drift og koordination af fjernundervisning i forsvaret. Direktivet bliver grundlaget for skolernes anvendelse af fjernundervisning i fremtiden, og vil blive anvendt til at konstatere, om skolerne lever op til intentionerne i dette og tidligere direktiver. Direktiver og bestemmelser er det formelle grundlag, som udstikker retningslinjerne for officersskolerne. Det er interessant at konstatere skolernes kendskab til førnævnte, og i hvilken grad de er integreret, som en del af skolernes egne planer og direktiver. Det er kun indenfor teorier om pædagogik og fjernundervisning, at der vil være tale om redegørelse. Øvrige tre hovedområder vil der blive henvist til, idet væsentligste konklusioner og anbefalinger vil blive udledt og listet. I kapitel 3 laves et case-studie af VUT-I/L uddannelserne ved hæren, søværnet og flyvevåbnet på baggrund af en analyse af uddannelsesplaner for de respektive skoler. Dette gøres med henblik på at konstatere, hvordan fjernundervisning anvendes. Yderligere gennemføres kvalitative interviews med uddannelsesansvarlige ved de respektive skoler. Grundlaget for undersøgelserne og interviewguiden hentes fra kapitel 2. I kapitel 4 analyseres resultaterne fra undersøgelserne med henblik på at konkludere hvilke forhold, som har haft indflydelse og hvordan de tre uddannelser anvender fjernundervisning. I kapitel 5 gennemføres en komparativ analyse af de tre uddannelser med henblik på at identificere årsagerne til forskellene på de tre uddannelser. Efterfølgende gives forfatterens bud på mulige handlingsmuligheder, med henblik på at skabe bedre forudsætninger for en kvalificeret stillingtagen til fjernundervisning. Afslutningsvis vil kapitel 6 blive anvendt til at vurdere og perspektivere, hvorvidt forsvarets anvendelse af fjernundervisning kan integreres med Campus Kvalitative interviews Specialet vil ikke anvende kvantitative interviews, idet de informationer og oplysninger, som søges ikke er tællelige, og ej heller forefindes hos en stor mængde forskellige personer. Steinar Kvale skriver Kvalitet betyder hvilken slags, den væsentligste karakter af noget. Hvorimod Kvantitet betyder hvor meget, hvor stor, mængden af noget. 4 Valg af interviewform sker på baggrund af, at specialet har brug for svar på nogle konkrete spørgsmål. Specialet har ikke brug for at konstatere en masse forskellige menneskers holdning og opfattelse, men derimod har det brug for svar på og overvejelser for, hvorfor beslutningstagere har valgt, som de har. Strukturerede og narrative interviews egner sig ikke. Strukturerede, fordi de næsten minder om et spørgeskema, og giver begrænsede svarmuligheder. Narrative interviews er gode til at afdække f.eks. handlingsforløb, men det vurderes ikke at være vel- 2 P. 14, FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne, CAMPUS: Under overskriften "Effektiv læring i staten" har Finansministeriet søsat et projekt, der skal gøre kompetenceudvikling i den offentlige sektor mere effektiv, målrettet og strategisk. 4 P. 76, Interview, Steiner Kvale (1994, 1. udgave). 11

12 egnet i dette tilfælde. Ustrukturerede interviews kan til en vis grad anvendes, idet de kan anvendes til at belyse emner, som jeg ikke selv har fuldt kendskab til. Dette gør sig gældende f.eks. i forhold til skolernes uddannelsesforløb. Det vurderes, at semi-strukturerede interviews, vil være bedst i stand til at give specialet de rette svar. Specialet vil i casestudiet anvende semi-strukturerede kvalitative interviews af de uddannelsesansvarlige ved de respektive skoler. De er valgt for at opnå en større dybde, og give bedre mulighed for at argumentere for de trufne valg, og hermed komme frem til årsagerne for valg eller fravalg af brug af fjernundervisning. Efter undersøgelse af antallet af personer, som er involveret ved den enkelte skole, planlagdes interviews gennemført som enkeltinterviews. Udarbejdelse af interviewguide er sket medio februar og de kvalitative interviews er gennemført ultimo februar og primo marts. Efter at have gennemført interviews med de respektive skoler, blev der identificeret et behov for at gennemføre yderligere et kvalitativt interview. Institut for Pædagogik ved Forsvarsakademiet har udarbejdet det teoretiske grundlag for fjernundervisning i Forsvaret, og det generelle indtryk ved skolerne var manglende kendskab til dette grundlag. Det ønskes derfor undersøgt og kvalificeret ved et interview med chefen for Institut for Pædagogik. Dette interview er gennemført ultimo april Valg af interviewpersoner Jeg har valgt at gennemføre interviews med de uddannelsesansvarlige for de respektive skoler. Begrundelsen er, at disse personer er overordnet ansvarlige for hele uddannelsen, og dermed også dem, som kan til- og fravælge brugen af fjernundervisning. Endvidere vurderes det, at være disse uddannelsesansvarlige, som kan levere overvejelserne og argumenterne for, hvorfor skolerne har valgt at gøre, som de gør. Derudover havde jeg et ønske om at gennemføre interviews med uddannelsesplanlæggerne. Det har vist sig, enten at være en og samme person, som også har været ansvarlig for uddannelsen, eller også har det fra skolernes side været vurderet, at planlæggerne ikke i substantiel grad ville kunne bidrage yderligere. Derfor er interviews kun gennemført med de uddannelsesansvarlige for de respektive skoler. Specialet har valgt ikke at interviewe elever på uddannelserne. Det eleverne ville kunne bidrage med, ville være egne subjektive vurderinger af, hvordan det opleves for den enkelte, hvilket ikke vurderes relevant for specialet, idet fokus er på at konstatere graden af anvendelsen af fjernundervisning på de respektive skoler. Endvidere har specialet forsøgt at afdække årsager og argumenter for graden af fjernundervisning på den enkelte skole, hvilket eleverne i begrænset omfang har indflydelse på Forskningsspørgsmål Indledningsvis er fremkommet en række nysgerrighedsspørgsmål, som naturligt er fremkommet ved læsning af kilder. Nysgerrighedsspørgsmålene fremgår af interviewguiden bilag 2. Nedenstående forskningsspørgsmål vurderes at være de overordnede og vigtigste som undersøgelsen retter sig imod og som er med til at fokusere specialet. Hvordan anvendes fjernundervisning ved VUT-I/L? Hvilke overvejelser ligger til grund for mængden af fjernundervisning i uddannelsen på VUT-I/L? Hvordan er Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret implementeret i uddannelsesdirektiver og planer? Er ressourcerne som er nødvendige for fjernundervisning til stede? (Dette vurderes primært på baggrund af interviewpersonernes egen vurdering af, om de føler, at de har de nødvendige ressourcer. 12

13 Har der i forbindelse med implementering af fjernundervisning været modstand mod forandringerne? 1.6. Empiri Anvendelsen af fjernundervisning ved videreuddannelsestrin I for ledere (VUT-I/L) i hæren (HRN), søværnet (SVN) og i flyvevåbnet (FLV) afdækkes ved hjælp af: Analyse af uddannelsesdirektiver og planer for VUT-I/L.. Kvalitative interviews af de uddannelsesansvarlige ved Hærens Officersskole (HO), Søværnets Officersskole (SOS) og Flyvevåbnets Officersskole (FLOS). FKODIR PS.180-3, Direktiv for fjernundervisning i Forsvaret er grundlaget for skolernes anvendelse af fjernundervisning, og vil blive anvendt til at konstatere om skolerne lever op til intentionerne i dette direktiv. Endvidere vil jeg udlede forsvarets holdning til fjernundervisning på baggrund af dette og andre direktiver. Forsvarets Personeltjeneste direktiv for fjernundervisning af april Direktivet erstatter FKODIR PS Direktivet er nyt, og er udkommet efter at interviews er tilendebragt. Jeg vil derfor anvende direktivet til at konstatere om der er sket nogle væsentlige ændringer i forhold til tidligere gældende direktiver Kilder Det fremgår i detaljer af bibliografien i tillæg A, hvilke kilder, som er anvendt. Kilderne har givet mig en kvalificeret tilgang til udarbejdelsen af interviewguiden, samt givet mig mulighed for at beslutte, hvordan jeg ville anvende teorier og undersøgelser i øvrigt i forhold til specialet. Kilderne har afdækket området fjernundervisning og ved hjælp af undersøgelser, rapporter, artikler og bøger, været med til at definere fjernundervisning og sætte rammerne for de efterfølgende undersøgelser. 13

14 KAPITEL 2 - Grundlæggende 2.1. Formål Der indledes med et grundlæggende kapitel med henblik på, at udlede situationsdannende faktorer, konklusioner og anbefalinger fra kildematerialet. Det grundlæggende kapitel skal afdække området fjernundervisning og ved hjælp af undersøgelser, rapporter, artikler og bøger, være med til at definere fjernundervisning og sætte rammerne for de efterfølgende undersøgelser. Generelt er kapitlet bygget op af en kort gennemgang af, eller uddrag af forskellige områder, derefter en diskussion og til sidst nogle delkonklusioner. Der er identificeret fire hovedområder: Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. justering af Forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU) Læring i netbaseret uddannelse i det danske Forsvar. En undersøgelse fra 2005 iværksat af Institut for Pædagogik. Teorier, rapporter og undersøgelser vedrørende pædagogik og fjernundervisning. Direktiver og bestemmelser vedr. fjernundervisning i Forsvaret Definitioner Fjernundervisning er en af forsvarets undervisningsmetoder, og defineres som begreb således: Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene. 5 Forsvaret opdeler fjernundervisning i fremgangsmåderne: 6 Programmeret undervisning Dataformidlet undervisning Kollaborativ læring Korrespondanceundervisning Spil og simulation Derudover findes der mange andre nært beslægtede begreber, som også refererer til forskellige former og varianter af fjernundervisning. Heraf skal nævnes flg. eksempler: Advanced distributed learning ADL (avanceret distribueret læring) Information Communication Technology ICT (Information- og kommunikationsteknologi IKT) E-learning (e-læring) Distributed learning (distribueret læring) Computer based training CBT (computerbaseret træning) Blended learning (blandet læring) 7 Specialet vil primært beskæftige sig med de fem fremgangsmåder som forsvaret definerer på flg. vis: 8 Programmeret undervisning (PU): En selvinstruerende undervisningsmetode, som karakteriseres ved: at lærestoffet er systematisk organiseret, at der er indbygget feed- 5 P. 1, pkt. 2.1., kapitel 2, Vejledning i fjernundervisning, april Pp. 1-2, pkt. 2.1., kapitel 2, Vejledning i fjernundervisning, april Blended learning er en kombination af forskellige undervisningsformer bl.a. tilstedeværelsesundervisning og fjernundervisning, p. 481, Militært Tidsskrift, 137. årgang - nr. 4 - december P. 1, pkt. 2.1., kapitel 2, Vejledning i fjernundervisning, april

15 back, at undervisningsmaterialet er elevafprøvet og underviser med en i forvejen kendt effekt. Dataformidlet undervisning (DFU): Dataformidlet undervisning er en selvinstruerende undervisningsmetode, hvor man benytter programmer i en personlig computer (pc) til at formidle viden. Dataformidlet undervisning minder i sin opbygning om programmeret undervisning. Kollaborativ læring: Kollaborativ afledt af latin collaborare, at arbejde sammen. Den bygger på at udnytte den enkeltes viden i en fælles læringsproces, hvor samarbejdet typisk sker i en gruppe. 9 Ideen er, at de studerende løser problemerne sammen og konstruerer ny viden, i modsætning til transfer -forståelsen, hvor underviseren overfører viden til de studerende. 10 Korrespondanceundervisning: Ved korrespondanceundervisning får eleven tilsendt en række undervisningsbreve, der indeholder informationer om et givent emne og en eller flere opgaver. Opgaverne løses af den enkelte elev og indsendes til rettelse. De rettede opgaver tilbagesendes med lærerens skriftlige kommentarer. Spil og simulation: Simulation kan anvendes til at lære færdigheder dvs. faktual-, procedure- og i et vist omfang kombinationsviden, der er problem- eller opgaveorienteret. Det kan for eksempel være våbensystemer og situationsspil, der foregår på en virtuel kampplads. Herudover medinddrages Blended learning, idet det er et begreb og en fremgangsmåde som aktivt anvendes ved FLOS. E-læring bruges i en rapport fra Videnskabsministeriet og defineres i forbindelse hermed. Der anvendes en videntaksonomi med 3 niveauer: faktual-, procedure- og kombinationsviden. Fjernundervisning anvendes primært til at formidle viden, men kan også i begrænset omfang anvendes til undervisning i færdigheder og holdninger. 11 I AGPU fokuseres på at fjernundervisning er bedst til formidling af viden. Dette er én holdning. I forbindelse med kollaborativ læring vurderes det i høj grad også, at kunne anvendes til at formidle færdigheder og holdninger. Det kollaborative miljø øver de studerende i at arbejde sammen i grupper, at identificere egne styrker og begrænsninger, samt identificere de øvrige medlemmers samme. Se bl.a. FLOS erfaringer under interview med FLOS Første hovedområde: Delrapport vedr. det pædagogiske område Med udgangspunkt i anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. justering af Forsvarets personelog uddannelsesstruktur (AGPU), analyseres hvorvidt anbefalinger er behandlet og evt. implementeret Konklusioner fra rapporten Overordnede konklusioner: Behov for kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område, 12 behov for større fleksibilitet i forhold til uddannelseslængden på officersuddannelserne, 13 behov for mere fleksibilitet og individuel hensyntagen overfor de unge 14 9 P. 2, FPTDIR , Direktiv for fjernundervisning, april P. 19, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 11 P. 17, pkt , bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 12 P. 11, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 13 P. 30, Arbejdsgrupperapport AGPU, del I. 14 P. 39, Arbejdsgrupperapport AGPU, del I. 15

16 behov for nytænkende brug af læringsformer, i form af større grad af kombination af tilstedeværelses- og fjernundervisning. 15 Ny uddannelsesteknologi bør anvendes i større omfang. 16 Specifikke konklusioner i forhold til fjernundervisning: 17 Forsvaret udnytter ikke potentialet i fjernundervisning. I fremtiden bør forsvaret drage yderligere nytte af metoden på lige fod med øvrige større virksomheder, organisationer og undervisningsinstitutioner. Fjernundervisning er en metode, som især på vidensområdet rummer muligheder, der tilgodeser moderne læringsprincipper, herunder den elevcentrerede uddannelse. Endvidere udnyttes de muligheder, som den moderne teknologi har tilført læringsprocessen. For at udnytte potentialet ved anvendelse af fjernundervisning bør forsvarets ledelse udmønte FKO direktiv ved tildeling af uddannelse, tid og faciliteter. Forsvarets personel især ved skolerne - bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af fjernundervisning. Fjernundervisning bør søges implementeret i fagene på forsvarets grund- og videreuddannelser for mellemleder- og lederniveau. Der åbnes store muligheder for forudsætningsuddannelse, fleksibilitet, samarbejde og genanvendelse på tværs af værn og skoler. Forsvaret bør studere og nyttiggøre Hjemmeværnsskolens uddannelsesmetoder, hvor muligt. Der kræves mere fjernundervisningskompetence på skolerne, hvis fjernundervisning skal kunne vinde indpas Diskussion i forhold til konklusioner fra rapporten I det følgende diskuteres ovenstående konklusioner og anbefalinger, således det i næste afsnit kan konkluderes, hvorvidt det er noget, som skal undersøges videre under interviews eller blot skal behandles videre i specialet Kompetenceudvikling af lærerkræfter Overordnet er der identificeret et behov for at kompetenceudvikle medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område. Dette vurderes, at være særdeles relevant og meget afgørende for skolernes muligheder for at udvikle sig pædagogisk, og yderligere udvide antallet af fag, som kan tilbydes som fjernundervisning. Det viser sig under interviews med skolerne, at dette er et grundlæggende problem, som virker begrænsende for udviklingen. Vedrørende at skolerne bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af fjernundervisning, vurderes det, at forudsætningerne for dette er skabt ved Forsvarsakademiet (FAK), i form af oprettelse af kurser som: Pædagogisk Efteruddannelse (PEU), Pædagogisk og Human Ressource efteruddannelse for mellemledere (PHR) 15 P. 41, Arbejdsgrupperapport AGPU, del I. 16 P. 12, delkonklusion 6, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 17 P. 23, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 18 P. 12, delkonklusion 5, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 16

17 grundlæggende lærerkursus i fjernundervisning, udvidet lærerkursus i fjernundervisning, fjernundervisning for uddannelsesplanlæggere samt uddannelseskonferencer for skoler og enheder. Endvidere har man udviklet Fjernundervisning i Praksis i 2004 og Vejledning i fjernundervisning i 2008, som begge giver praktiske råd og anvisninger om, hvordan fjernundervisning planlægges og gennemføres i praksis. Jeg vil i interviews med skolerne undersøge kendskabet til disse kurser og til grundlaget for fjernundervisning Uddannelseslængde Uddannelseslængden af officersuddannelserne er fastsat jf. Kundgørelse for forsvaret (KFF) B.4-41 af 1. juni 1994, idet 3, stk. 3 giver mulighed for at FKO kan indstille til Forsvarsministeriet (FMN) om at justere varigheden. Ved væsentlige ændringer af uddannelserne, eller ændringer der betinger en rettelse til nærværende bestemmelse, fremsender uddannelsesinstitutionerne motiverede forslag til nye uddannelser og bestemmelser til Forsvarets Personeltjeneste. Hvis ændringer i uddannelserne ikke ligger inden for rammen af, hvad Forsvarets Personeltjeneste selv kan sanktionere, herunder de i KFF B beskrevne forhold, fremsender Forsvarets Personeltjeneste motiveret forslag til Forsvarsministeriet med henblik på ministeriel afgørelse. 26 Der burde derfor ikke umiddelbart være noget i vejen for en større fleksibilitet, i forhold til længden af officersuddannelserne som rapporten foreslår Tildeling af ressourcer fra foresat Der peges på at forsvarets ledelse bør udmønte gældende direktiv ved at tildele de fornødne ressourcer i form af uddannelse af instruktører, tid til udvikling af fjernundervisning og ressourcer i form af den fornødne teknologi. Første trin i at udnytte et potentiale bedre, er at konstatere den manglende udnyttelse. Næste trin er at tildele ressourcerne og det vurderes at være afgørende for den videre udvikling. Overordnet set kan man sige, at ved at FAK har oprettet kurser, er de ressourcer tildelt. Hvorvidt skolerne har tid til udvikling og råder over den fornødne teknologi, vil blive undersøgt under interviews med skolerne Manglende udnyttelse af potentialet i fjernundervisning Det nævnes, at forsvaret ikke i tilstrækkelig grad udnytter metoden, og at det i højere grad bør indgå på forsvarets grund- og videreuddannelser for både mellem- og lederniveau. Der peges på store muligheder for genanvendelse på tværs af værn og skoler. Dette bør i særlig grad koordineres og udveksles imellem skolerne. Det vurderes, at det er selve implementeringen og udførslen, som mangler, idet at den nødvendige viden og erfaringer er til stede i forsvaret og især ved FAK, men måske i nogen grad mangler hos skolerne, som er dem, som skal føre det ud i livet. Af foresattes direktiver fremgår endvidere forum til udveksling af erfaringer på tværs af skolerne. Det virker dog, som om det ikke udnyttes i tilstrækkelig grad. Jeg vil i interviews med skolerne undersøge, om de har samme opfattelse Større anvendelse af ny uddannelsesteknologi Udviklingen af ny uddannelsesteknologi åbner muligheder for en øget anvendelse og kombination af traditionel undervisning, ny teknologi og fjernundervisning. Det kræver imidlertid 26 P. 16, FPT udkast til bestemmelser for linjeofficersuddannelserne,

18 et øget fokus, tildeling af ressourcer, samt at man på et tidligt tidspunkt tilsikrer en pædagogisk funderet kontrol med hele processen fra planlægning, anskaffelse og udvikling over implementering, således at risikoen for fejlinvesteringer minimeres. 28 Indenfor kollaborativ læring råder forsvaret over den nødvendige teknologi, hvorimod især et område som spil og simulation, og herunder føringsstøtte-systemer, er et langt mere teknisk præget område, som kan kræve store investeringer. Her peger AGPU på en væsentlig pointe nemlig, at man skal have en pædagogisk funderet kontrol med i disse processer. Det vil under analysen af direktiver blive behandlet yderligere Nyttiggørelse af Hjemmeværnsskolens uddannelsesmetoder Det bør undersøges, hvilke kurser de udbyder, samt om der er erfaringer, man kan drage nytte af. Efter en gennemgang af Hjemmeværnsskolens kursusudbud på deres hjemmeside, vurderes det ikke relevant at arbejde videre ad denne vej. De få kurser som kunne være interessante i forhold til niveau og indhold, gennemføres alle som tilstedeværelseskurser. Hjemmeværnsskolen gennemfører ikke ikke-tilstedeværelseskurser, som indeholder kollaborativ læring, som er den type, som vurderes at være interessant for officersskolerne. Jeg vil i interviews med skolerne undersøge, om de har kendskab til kursusudbuddet,samt om der eksisterer nogen form for udveksling af erfaringer. Det vurderes, at være mere relevant for skolerne at fokusere på udveksling af erfaringer imellem officersskolerne, og også her i relation til f.eks. Hærens Sergentskole i Sønderborg, som har erfaringer med ikketilstedeværelsesmoduler for mellemledere Delkonklusioner i forhold til konklusioner fra rapporten Grundlaget for kompetenceudvikling af medarbejdere og lærerkræfter indenfor det pædagogiske område er skabt ved kurser og vejledninger fra Forsvarsakademiet. Dermed er der også sket en ressourcetildeling fra foresat til kurserne. Det vurderes ikke, at skolerne i tilstrækkelig grad benytter sig af tilbuddene om udvikling af lærernes kompetencer, gennem anvendelse af de ovennævnte kursustilbud. Med udgangspunkt i KFF B.4-41 gives der mulighed for at FKO kan indstille til FMN om at justere varigheden af officersuddannelserne. Dette forhold ændres ikke i FPT s nye udkast. Det vil derfor være op til de enkelte skoler, at argumentere for den længde som de vurderer, er nødvendig og passende. Manglende anvendelse af fjernundervisning på strukturbestemte uddannelser. Det undersøges nærmere ved interviews med skolerne. Den teknologiske udvikling kræver, at der afsættes ressourcer til at følge denne udvikling, herunder at pædagogikken tænkes ind fra start. Undersøges nærmere under analyse af direktiver. Under analysen af direktiver undersøges, om der er fastsat ansvar for koordination og udveksling af erfaringer i eksisterende direktiver. Under interviews med skolerne, vil jeg søge at undersøge følgende: i hvilken grad de kender til kurser og grundlag for fjernundervisning, om der mangler viden og ressourcer til udvikling af fjernundervisning og om der sker fornøden tildeling af ressourcer fra foresat. 28 P. 24, bilag 20 til AGPU, delrapport vedr. det pædagogiske område. 18

19 2.4. Andet hovedområde: Undersøgelse fra 2005 Læring i netbaseret uddannelse i det danske Forsvar. En undersøgelse fra 2005 iværksat af Institut for Pædagogik, med formål at belyse omstændigheder og muligheder i de nye netlæringskoncepter, således som de indtil videre har fundet anvendelse i Forsvaret Anbefalinger fra undersøgelsen Center for videregående uddannelse (CVU) i Storkøbenhavn har i 2005 i en undersøgelse af Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, baseret på Pædagogisk Efteruddannelser for hhv. ledere og mellemledere samt Fjernundervisningslærerkursus, konkluderet, at forsvaret bør satse på netbaseret kollaborativ uddannelse, fordi denne form for uddannelse dels giver den ønskede effekt i forhold til læringsmålet, dels giver eleverne en personlig overskridende læring og udvikling, hvor de bl.a. lærer at tænke og handle anderledes i dagligdags situationer. En ikke uvæsentlig, men sjældent målt effekt ved netbaserede uddannelser, er det personlige og sociale aspekt ved, at fraværet fra arbejdspladsen, familien og de hjemlige omgivelser ved længerevarende uddannelsesforløb mindskes Karakteristika ved undersøgelsen Undersøgelsen var centreret om følgende fire forhold i uddannelserne: 34 uddannelsesforløbet er struktureret i en blanding af tilstedeværelse og netbaseret egenaktivitet, uddannelsesforløbet er struktureret efter et kollaborativt princip deltagernes netbaserede samarbejde foregår asynkront den netbaserede dialog er skriftlig Resultater fra undersøgelsen Samlet peger undersøgelsen på opmærksomhed på nogle specifikke didaktiske felter: 36 Det kollaborative princip som et nyttigt grundlag Organisering vekslende mellem tilstedeværelse og netarbejde tilstedeværelsesseminarer som frugtbare og væsentlige Etablering af tydelige mål og rammer for opdragene i netarbejdsperioderne Fokus på og refleksion over kommunikationen Deltagerne pegede selv på, hvordan deres opdragelse i det militære system har udrustet dem med en disciplin og ikke mindst med en fællesskabs- og ansvarsfølelse, som er befordrende i forhold til det kollaborative uddannelseskoncept. 37 For ikke-tilstedeværelsesdelen gælder: tilstedeværelsesseminarerne er nødvendige for udbyttet af netarbejdet, det er vigtigt at begynde med tilstedeværelse, disciplin er afgørende for kommunikationen på nettet, kendskabet til de andre muliggør nuancer i tolkningen af kommunikationen på nettet P. 5, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 19, bilag 20, delrapport vedr. det pædagogiske område. 34 P. 7, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 85, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 76, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 73, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK

20 Det udtrykkes af alle interviewede at skriftligheden, trods utryghed og uvanthed i begyndelsen, er en stor styrke ved de netbaserede dele af forløbene, og det forbindes med læreprocesser. 39 Endvidere er det centralt, at opgaven giver mening. Mening vil i denne sammenhæng sige, at der skal kunne kobles til deltagernes praksis, jf. ideen om praktikerens mulighed for at udvikle personlig teori, som tager afsæt i praksis og medvirker til en videreudvikling af samme. En sidste anbefaling, som undersøgelsen leverer, vedrører i højere grad at arbejde metakommunikativt. At der iscenesættes refleksioner over, hvorledes kommunikationen forløb, hvad den drejer sig om, og ikke mindst, hvordan den kan kvalificeres yderligere. Det var overraskende for forfatterne, at deltagerne i det store og hele ikke havde fornemmelse af, hvordan kommunikationen havde udfoldet sig. Forfatterne forestiller sig, at en fokusering på dette felt, hvor deltagerne refleksivt betragter deres egen dialog, kan medvirke til at skærpe den kvalificerede dialog, og dermed det samlede udkomme Diskussion i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Det konkluderes at opdragelsen i det militære system har en positiv indvirkning på det kollaborative koncept. Dette betyder generelt, at forsvaret har bedre betingelser for at indføre og anvende dette i fremtidige uddannelser. I forhold til civile erfaringer fra efter- og videreuddannelse, hvor ca. halvdelen af meddelelserne besvares, har undersøgelsen vist, at mere end 83 % besvares i denne kontekst. Undersøgelsen peger på, at der forud for et længere uddannelsesforløb med ikketilstedeværelse gennemføres tilstedeværelsesseminarer for at etablere et vist kendskab til de øvrige elever. Der bør således ikke planlægges på rene ikke-tilstedeværelses forløb, når man ønsker at anvende kollaborativ læring. Endvidere fremhæves skriftligheden, som et middel til at skabe bedre læring og fastholdelse af viden i forhold til traditionel mundtlig baseret undervisning. Dette øger mulighederne for genanvendelse og repetition for eleverne, til forskel fra en mundtlig diskussion i et traditionelt klasseværelse. Det øger også muligheden for genanvendelse for læreren. Der er øgede krav til opgavestilleren, da man ikke, som i traditionel undervisning, kan supplere med diverse supplerende instrukser, samt at man, på trods af begrænset viden om elevernes færdigheder, skal være i stand til at tage højde for dette i opgaveanvisningen. Dette taler igen for en øget kompetenceudvikling af lærerkræfterne, således man bliver opmærksom på disse særlige forhold. Det er nødvendigt med et øget fokus på metakommunikation, altså hvordan der kommunikeres, og især hvornår der kommunikeres kvalitativt. Dette må iværksættes som lærerstyret refleksion, med henblik på at øge udbyttet af kommunikationen i blandt eleverne. Ovenstående er drøftet under interview med IFP, og disse konklusioner og erfaringer anvendes fortsat ved IFP Delkonklusioner i forhold til anbefalinger fra undersøgelsen Positiv indvirkning på det kollaborative koncept, som følge af opdragelsen i et militært system. 39 P. 75, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK P. 83, Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, FAK

21 Ved længerevarende ikke-tilstedeværelsesforløb, er det gavnligt at starte forløbet op med en tilstedeværelsesdel. Skriftligheden i den netbaserede undervisning er med til at skabe en bedre læring og fastholdelse af viden for eleverne. Øgede krav til opgavestilleren og dermed behov for kompetenceudvikling. Lærer-styret refleksion i forhold til hvornår og hvordan der kommunikeres kvalitativt Tredje hovedområde: Teorier og undersøgelser vedrørende fjernundervisning Forskellige teorier vedrørende pædagogik og fjernundervisning inddrages. Civile erfaringer og anbefalinger fra undersøgelser analyseres, med henblik på at vurdere og diskutere relevans for netop officersskolerne. Med andre ord: Er der nogle af anbefalingerne og erfaringerne, som kan overføres og sammenlignes med den situation som officersskolerne og forsvaret generelt er i? Civile erfaringer med fjernundervisning Hovedpointen i denne rapport er, at e-læring 46 ikke er et vidundermiddel, der kan anvendes til løsning af enhver kompetenceudviklings-opgave. E-læring skal, som alle andre værktøjer, anvendes med omtanke. E-læring skal anvendes, hvor det giver faglig, pædagogisk og økonomisk mening i forhold til formålet. 47 Denne pointe bekræftes under interview med IFP. Tilhængerne har fremhævet egenskaber, som fleksibilitet i forhold til tid og sted, samt muligheden for at lære i et personligt tilpasset tempo og gennem forskellige medier. Modsat har kritikere argumenteret for, at e-læring blandt andet mangler eller i bedste fald forfladiger den sociale dimension, og således kan virke fremmedgørende og indebære en risiko for at passivisere den lærende. 48 Under interviewet med FLOS, er de netop inde på denne svaghed vedrørende den sociale dimension, men det er vigtigt at understrege, at de vurderer den faglige sociale dimension, som styrket i forhold til traditionel undervisning, og det er vel trods alt den væsentligste. Endvidere vurderes dette også at være en bekymring, som hører til de uddannelser, som har en klar overvægt i ikke-tilstedeværelse, og ikke som i FLOS tilfælde, hvor det maksimalt er 35 %. Rapporten opstiller et antal modeller og scenarier for mulige forretningsområder, men Bang (2004) kritiserer rapporten for ikke at belyse hvilken type læring, og hvordan og hvorfor. Endvidere savner han diskussionen om videnskonstruktion eller vidensoverførsel, som han anser for afgørende i forhold til hvilke modeller, som er gode til hvad. Den pædagogiske og læringsteoretiske dimension kommer ikke til sin ret, og det til trods for at undersøgelser viser, at den pædagogiske tilrettelæggelse spiller den afgørende rolle. 49 Bang påpeger en vigtig pointe, nemlig at det er afgørende, at man tager stilling til, om der er tale om konstruktion eller overførsel. Det er nemlig vidt forskellige fremgangsmåder indenfor fjernundervisning, man skal vælge, afhængigt af om man vil det ene eller andet. Kollaborativ læring er velegnet til videnskonstruktion, hvorimod vidensoverførsel løses bedst igennem f.eks. programmeret undervisning eller dataformidlet undervisning. Det vurderes endvidere at være 46 E-læring defineres som anvendelsen af nye multimedieteknologier og internet til at højne kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige ressourcer og tjenester, og til udveksling af oplysninger og samarbejde. 47 P. 3, Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, P. 5, Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, P. 28, Fleksibel læring og undervisning, Marianne Georgsen & Jens Bennedsen (red.),

22 en generel fejltagelse, som mange med begrænset kendskab til fjernundervisning laver, at konkludere at fjernundervisning kun kan anvendes til vidensoverførsel, idet det er de mest kendte fremgangsmåder, som er velegnede til dette. De fleste danske universiteter anvender e-læring, som del af deres masteruddannelse. Et eksempel på dette er Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor masteruddannelserne er tilrettelagt med henblik på, at voksne med lange eller mellemlange videregående uddannelser og erhvervserfaring skal have mulighed for at videreuddanne sig og udvikle nye kompetencer. Det er uddannelser på kandidatniveau, som forestås af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet eller fra andre nationale eller internationale forskningsinstitutioner. Masteruddannelserne er deltidsuddannelser tilrettelagt over to år, og en stor del af studiearbejdet er selvstændigt arbejde, hvilket betyder, at det er meget fleksibelt i forhold til arbejde, familieliv mv. Tilstedeværelse på universitetet vil typisk være to weekender og én uge pr. modul/semester. Den øvrige del af studiearbejdet baseres på e-learning og studiegruppearbejde. 50 Dette vurderes at være et eksempel på den ene yderlighed, som forsvaret kan arbejde hen imod. Her vurderes det dog at være hensynet til den enkelte og hans familie, som vejer tungest, i forholdet til en ambition om at skabe den mest optimale læring. Dette skal være et valg som forsvarets øverste ledelse træffer, og kan ikke umiddelbart tolkes i de nuværende direktiver. Mere herom senere. Det er primært større institutioner, eksempelvis store styrelser, men også et område som Forsvarsministeriet er forholdsvist langt fremme med at anvende e-læring. 51 Her henvises formentlig til vores traditionelle tradition for fjernundervisning i form af korrespondanceundervisning, programmeret undervisning og dataformidlet undervisning. Succesfaktorer som fremmer optimalt udbytte af e-læring 52 Ledelsen skal tage initiativ og dermed bane vejen for anvendelse af elæring E-læring er en pædagogisk metode blandt mange Indholdet skal have direkte relevans for medarbejdernes arbejde Der skal være respekt og ro omkring medarbejderens uddannelse, især når den foregår ved skrivebordet Medarbejderne skal have generelle it-kompetencer Der skal være adgang til velfungerende it-udstyr. Ovenstående fremgår af rapporten. Første pind vedrørende ledelsen bliver bekræftet i forbindelse med interviews med skolerne, hvor FLOS adskiller sig fra HO og SOS, ved at chefen har været optaget af processen og været med til at drive de ansvarlige fremad. HO og SOS har ikke givet udtryk for, at der har været et ønske fra ledelsens side. En metode blandt mange, og igen vigtigt at fremhæve, at man skal overveje, om der er tale om vidensoverdragelse eller videnskonstruktion. Jo mere relevans for ens arbejde, desto større motivation. Såfremt fjernundervisning anvendes ved siden af havende tjeneste, og mens man stadig passer sin normale funktion, er det vigtigt med klare aftaler imellem arbejdsgiver og myndigheder. FLOS erfaringer med de to-årige forløb, viser at det kan lade sig gøre. 50 Pp , Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, P. 24, Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet, Pp , Perspektiver for kompetenceudvikling, rapport om e-læring, Videnskabsministeriet,