Bybranding godt begyndt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bybranding godt begyndt"

Transkript

1 Bybranding godt begyndt En undersøgelse af hvilke problematikker der gør sig gældende i forbindelse med en bybrandingproces i Odder, og hvilke tiltag der bør implementeres for, at processen bliver helstøbt? Af: Michael William Christensen September 2006 Kandidatuddannelse i virksomhedskommunikation Handelshøjskolen i Århus Vejleder: Finn Frandsen 1

2 Executive summary Theories of branding and in particular corporate branding have within the last decade been adapted by cities. Today cities are competing for citizens, companies and tourists. The purpose of this thesis is to examine which criteria should be part of an integrated branding process in a city in Denmark. My recommendations are based on a theoretical as well as an empirical approach. However, due to the complicated social constructiveness, branding of cities is a more complicated process than corporate branding. This thesis sets out to examine if and how corporate branding can be applied to cities without the process being adapted ceremonially. Furthermore I will study how the understanding of branding among opinion leaders in the city can influence the brandingproces. The case in question is the city of Odder, which has inhabitants. I interviewed 23 opinion leaders in the city. These respondents were carefully chosen in order for the various players of the city to be represented. These players are the city council, industry, tourism, retail and culture / leisure. The studies in this thesis show that too often cities chose to implement a brandingproces due to external or internal pressure to do so. This often leads to the process being applied ceremonially and detached from the daily activities of the city. In addition my studies show that there is a tendency among city leaders to regard branding solely as external communication through symbols such as logos, slogans and advertising. This causes the internal mobilization of the city s identity to be neglected and the city stands at risk of being worse of than before initiating the branding process. It is the recommendation of this thesis that the first step in a city-branding process should be to convince city leaders that branding is not solely external communication directed at external target groups. Instead city leaders should regard branding as what happens when there is interaction between city leaders and citizens / companies, and the target group of the branding process should be the citizens. What the city must communicate to the citizens is the identity. In this thesis I have chosen to use Jean-Noël Kapferer s brand identity since I consider it to be the best suited in order to create an identity for the city that does not exclude important elements of the cities core strengths and advantages. The brand identity must have latitude so the various players can identify themselves within the identity. The brand identity is at the core of this thesis strategic and tactic recommendations. The strategic focus of a branding process in Odder must be on the internal mobilisation of the brand identity thus having the citizens and companies as the main target group. The tactical recommendations of this thesis are based on network communication, which starting point is the city s social system and 2

3 states that the closer you get to the receiver with the message the better. This fits well with the approach to branding through interaction. 3

4 1 Indledning og problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Udvælgelse og præsentation af respondenter Brev til respondenter og artikel i Odder Avis Casestudiet Dataindsamling Kritik af metode/undersøgelsesdesign Validitet Reliabilitet Repræsentativitet Specialets struktur Hvorfor brande Odder? Image Ekstra værdi Konsistens Opmærksomhed Opgavens teoretiske ramme Indledning til teoretisk ramme Ny-institutionel teori Isomorfi Isomorfi i Odder? Legitimitet Diffusion Management Fashion Dekobling Opsummering og kritik af ny-institutionelle teori Aktør-netværksteorien (ANT) Translation Enactment Opsummering

5 3.4 Byens kompleksitet Otte arenaer Byens politiske arena Byens kulturelle arena Byens sociale arena Strategisk ledelse af bybranding Opsummering Delkonklusion Branding Branding i dag Opsummering Mod en ny opfattelse af branding Branding gennem interaktion Identitet Organizational identity Corporate identity Identitetsstrukturer Opsummering Branding af steder Markedsføring af steder Opsummering og kritik af modellen Branding af byer Corporate branding og bybranding Bybrandingens målgruppe Byens kommunikationskanaler Opsummering Delkonklusion Aktørernes opfattelse af branding Kommunen Erhvervslivet Kultur, fritid og foreningsområdet Handel og detail Turisme Opsummering Delkonklusion Erfaringer fra andre byer

6 5.1 Byer Horsens Randers Vordingborg Hjørring Opsummering Delkonklusion Anbefalinger Identitetsanalyse Hvad er Odders differentieringsmuligheder? Kommunen Erhvervslivet Kultur og fritid Handel og detail Turisme Brandidentitet Fysiske træk Personlighed Kultur Forhold Refleksion Selvopfattelse Opsummering og Odders brandidentity Delkonklusion Strategiske anbefalinger Fokus Målgruppe Styregruppe eller brandmanager? Opsummering Taktiske anbefalinger Brandingseminar Kommunikation af brandidentiteten Primær kommunikation: Sekundær kommunikation: Tertiær kommunikation: Netværkskommunikation Teoretisk netværkskommunikation Praktisk netværkskommunikation

7 6.4.4 Taktiske metoder Taktiske anbefalinger for aktører Fælles aktiviteter Arrangement til intern forankring Opsummering Delkonklusion Evaluering af brandingprocessen Konklusion Perspektivering Ekstern kommunikation Litteraturliste

8 1 Indledning og problemformulering I de seneste år har branding som marketing-redskab fået stadig større opmærksomhed. Oprindeligt blev branding brugt til at markedsføre produkter, men efterhånden som produkterne blev lette at kopiere, begyndte man at brande virksomheden bag produktet corporate branding. Teorien bag corporate branding er hurtigt blevet adopteret af blandt andet byer, som er i konkurrence med andre byer om indbyggere, virksomheder, turister etc. Der er dog aspekter ved en by, der gør brandingprocessen anderledes og måske mere kompliceret for en by end for en virksomhed. Første gang en by kastede sig ud i det, der i dag bliver kaldt branding, var den jyske købstad Randers, der i 1932 indledte massive reklamekampagner under sloganet Randers hvor Søvejen møder 13 Landeveje (Christensen 2005: 14 art). Om Randers i sin tid foretog strategiske overvejelser om tilpasning af brandings elementer til byens kompleksitet er tvivlsomt. Sikkert er det dog, at mange byer i Danmark i dag har gennemgået en brandingproces. Dette har ofte betydet, at byen blandt andet har fået nyt logo og slogan, og deres hjemmeside er blevet tilpasset byens nye visuelle udtryk, som er hovedbestanddelen i den eksterne kommunikation af en brandingproces for en by. Denne opgaves interessefelt er på det, der bør gå forud for det visuelle udtryk forankringen af byens identitet blandt interne aktører. Min interesse for dette aspekt af brandingprocessen udspringer af en undren over, hvorvidt og hvordan det lader sig gøre at brande noget så abstrakt, dynamisk og mangfoldigt som en bys identitet, og hvad fokus på brandingens interne aspekter betyder for processen. Sådanne brandinginitiativer er forsøgt rundt omkring i landet med meget forskellige udfald. For nogle byer har brandingindsatsen haft den ønskede effekt, mens andre byer ikke har opnået de fastsatte mål. Som case for mine undersøgelser har jeg valgt Odder. Valget faldt på Odder, fordi byen ikke tidligere har igangsat en brandingproces, og fordi Odder Kommune fra 1. januar 2007 bliver en af de mindste fastlandskommuner i Danmark. Derudover synes jeg, det er spændende at undersøge interessen og behovet for en brandingproces i en by af Odders størrelse (ca indbyggere), og som de sidste mange år har nydt godt af et stigende indbyggertal. Specialets problemstilling er således følgende: Hvilke problematikker gør sig gældende i forbindelse med en bybrandingproces i Odder, og hvilke tiltag bør implementeres for at processen bliver helstøbt? Jeg er ikke stødt på litteratur om branding, der ikke, i højere eller mindre grad, siger, at organisationen først skal være bevidst om egen identitet, inden det er muligt at brande sig over for 8

9 eksterne aktører. Det er min fornemmelse, at denne del af brandingen nogle gange bliver forsømt ved bybrandingprocesser. Derfor vil dette speciale diskutere relevante teorier angående branding og identitet og komme med anbefalinger, der tager udgangspunkt i den specifikke situation i Odder. Derfor melder følgende underspørgsmål sig for at kunne besvare ovennævnte problemstilling: 1) Hvordan kan byen sikre, at brandingprocessen ikke blot bliver gennemført på grund isomorfi, og at den ikke bliver implementeret ceremonielt? 2) Hvorvidt og hvordan er det muligt at applicere den eksisterende brandingteori på brandingen af byer? 3) Hvordan opfatter Odders aktører branding, og hvordan påvirker denne opfattelse brandingprocessen? 4) Hvordan er bybrandingprocessen grebet an i andre byer, og hvilke erfaringer kan Odder drage? 5) Hvordan kan byen sørge for at brandidentiteten ikke bliver for snæver samtidig med, at den kan differentiere byen fra andre byer? 6) Hvordan kan byen bruge brandidentiteten som værktøj i en langsigtet brandingstrategi? 7) Hvilke strategiske og taktiske tiltag kan byen implementere for at sikre den bedste mulige interne forankring af brandidentiteten? Jeg vil i løbet af specialet svare på disse spørgsmål i delkonklusionerne og relatere dem til problemstillingens overordnede spørgsmål om problematikker i forbindelse med en bybrandingproces. 1.1 Afgrænsning Jeg vil i specialet ikke beskæftige mig med teori om produktbranding, da dette er blevet behandlet meget i litteraturen og ikke er særlig relevant for brandingen af en by. Specialet skal ikke betragtes som en færdig opskrift på en brandingstrategi for Odder. Derimod vil specialets diskussioner og analyser fungere som en optakt til diskussion og inspiration til byens videre arbejde med branding. Der vil dog naturligvis være forslag til konkrete tiltag byen med fordel kan implementere. 9

10 1.2 Begrebsafklaring Branding Branding bliver i dag brugt i mange sammenhænge. Jeg vil som udgangspunkt benytte mig af udtrykket corporate branding, som bidrager med en teori, som muligvis kan overføres til det andet branding begreb jeg arbejder med bybranding. I opgaven bruger jeg begrebet brandidentity til at henvise til byens identitet. Dette skyldes, at den model jeg har valgt at bruge til at beskrive denne identitet, hedder brand identity prism. I afsnit forklarer jeg, hvordan jeg mener identitetens struktur bør se ud. Aktør I opgaven har jeg valgt at bruge begrebet aktør for de områder af Odder, der skal involveres i projektet. Det er for eksempel byrådet, erhvervslivet og borgerne. Jeg kunne i stedet have valgt interessent eller stakeholder, men jeg synes aktør insinuerer en aktivitet og dynamik, der er nødvendig for en bybrandingproces. Borgere Når jeg i opgaven henviser til borgere, er det mere præcist de mennesker, der har bopæl inden for Odder Kommunes grænser. Respondenterne i mine interview bliver interviewet som repræsentant for én af byens aktører, men mange af dem er også borgere i kommunen, og deres svar får derigennem en dobbeltrolle i mine videre analyser. Dette skyldes, at de data der bliver produceret under interviewene ikke blot omhandler den specifikke aktør, men også respondenten som borger i kommunen (jf. afsnit 1.3.1). Odder Formålet med opgaven er gennem analyser at undersøge, hvilke problematikker der opstår under en brandingproces i Odder Kommune. Der vil dog forekomme steder i opgaven, hvor jeg omtaler Odder som by. Dette skyldes, at Odder klart er den største by i kommunen med op imod indbyggere, mens den næststørste er Hov med næsten indbyggere. Dette, og det faktum at ca. halvdelen af kommunens indbyggere bor inden for Odders bygrænse, betyder, at jeg nogle gange konkluderer på hele kommunens vegne baseret på konklusioner fortaget på data fra Odder by. 10

11 1.3 Metode 1.3.1Udvælgelse og præsentation af respondenter Den første kontakt jeg havde med Odder var med turistchef Edith Derdau. Gennem samtaler og diskussioner med hende aftale vi, at jeg skulle præsentere projektet for turistforeningens bestyrelse d. 13/ (bilag 1 og 2). Næste skridt i processen var udvælgelse af respondenter, og til at hjælpe mig med det var turistchef Edith Derdau og Erhvervs og Udviklingschef Karsten Geertsen. Med disse to som hjælp havde jeg sikret mig, at de vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen ville være repræsenteret i udvalget (Halkier 2002: 30), og repræsentanterne for byens aktører ville være ligeligt fordelt. Modellen herunder giver et oversigt over respondenterne: 11

12 Aktør Respondent og forbindelse til Odder Turisme Edith Derdau turistchef siden 1997 og har boet i Odder siden 1986 Handel og detail Elin Svendsen direktør for den Økologiske Have siden 1995 og medlem af bestyrelsen for turistforeningen. Opvokset og bor i Odder. Johan Christensen formand for turistforeningen i 8 år og handelsstandsforeningen i 16 år. Bor i Odder. Uffe Johansen direktør Odder Park Hotel siden Bor lige uden for Odder, men har haft tilknytning til byen i 16 år. Ove Sørensen museumsleder siden Bor i Horsens. Jens Skovhus tidligere direktør i Kvickly og formand for golfklubben. Boet i Odder siden Arne Sørensen direktør Kvickly siden Født og opvokset i oplandet. Henning Mikkelsen butiksejer siden Bor i Odder. Johan Christensen formand for turistforeningen i 8 år og handelsstandsforeningen i 16 år. Bor i Odder. Erhverv Gert Kjeldal direktør Handelsfagskolen. Boet i Odder siden Formand for erhvervs og udviklingsrådet. Henrik Bendtsen direktør for investeringsselskab, tidligere indehaver af DMF i 14 år. Opvokset og bor i Odder. Karsten Geertsen erhvervs og udviklingschef siden Bor i Odder. Lars Nonbye direktør Ole Nonbye A/S. Bor i Odder. Thorkild Salling direktør Hydraulico siden Bor i Århus. Byrådet Mona Langballe (A) medlem af byrådet siden Medlem af økonomiudvalget. Bor i Odder. Kultur og fritid Verner Møller (K) medlem af byrådet siden Formand for udvalget for undervisning og kultur og medlem af økonomiudvalget. Bor i Odder. Niels Ulrik Bugge (V) borgmester siden 1. januar Formand for økonomiudvalget. Bor i Odder. Sanne Rubinke (SF) medlem af byrådet siden Medlem af økonomiudvalget. Opvokset og bor i Odder. Bent Olsen formand for Odder GF, tidligere byrådsmedlem i 16 år. Bor i Odder. Kurt Christensen formand for Odder Idræts Center (OIC), ansvar for opbyggelse af nye multihal. Bor i Odder. Steen Hattesen musikskoleleder siden Bor i Odder. Pressen Ib Salomon freelance journalist. Bor i Odder. Niels Christensen Redaktør på Odder Avis siden Bor i Odder. Bosætning Mogens Bjerre ejendomsmægler siden Bor i Odder. 12

13 1.3.2Brev til respondenter og artikel i Odder Avis Det næste skridt i processen var udarbejdelse af et brev på turist- og erhvervs og udviklingschefens vegne (bilag 3). Grunden til at de var afsendere af brevet i stedet for mig, var for at forberede respondenterne på, at jeg ville kontakte dem, så de havde en mulighed for at tage stilling til, om de ville deltage eller ej. Efter 1. kontakt til respondenterne var initieret blev der trykt en artikel i Odder Avis om projektet (bilag 4). Formålet med artiklen var følgende: Informere borgerne og respondenterne om, at der bliver arbejdet med branding i Odder Forberede dem på at de kunne blive kontaktet med henblik på interview Sætte fokus på emnet Opfordre til at tage kontakt til mig angående forslag eller spørgsmål. I et forsøg på at få endnu flere data fra borgerne undersøgte jeg muligheden for at placere et spørgeskema på Odders hjemmeside. Dette var desværre ikke muligt, da der fra kommunens side var truffet en beslutning om, at der ikke var plads til flere eksterne undersøgelser på hjemmesiden. Dette skyldes, at der var nervøsitet omkring, hvorvidt brugerne kunne gennemskue, hvem afsenderen af spørgeskemaet egentlig var kommunen eller mig. Jeg tog derfor kontakt til Odder Avis endnu engang med det formål at få indlagt en webaddresse i artiklen, der endnu ikke var blevet trykt, og opfordre borgerne til at udfylde et spørgeskema jeg havde lagt ud på Internettet (bilag 5) 1. Desværre skrev avisen en forkert adresse, og det var derfor ikke muligt for læserne at udfylde spørgeskemaet. Der kom en rettelse ugen efter, men der var ingen læsere, der udfyldte spørgeskemaet. Dog har jeg via interviewene fået input fra borgerne, da mange af respondenterne bor i Odder Casestudiet For at kunne løse opgavens problemstilling har jeg valgt et case-studie. Et case-studie handler om at skabe ny viden om en bestemt begivenhed, i min situation bybranding, og er derfor min fortrukne metode. Jeg har valgt et case-studie som undersøgelsesdesign, da det giver mulighed for at kombinere mange forskelligartede kilder, der interagerer i undersøgelsen, og som derigennem gør det muligt at opnå en forståelse for et komplekst problem eller situation, som brandingen af en by må siges at være (Yin 2003:2). Yin definerer et case-studie på følgende måde: 13

14 A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident. (Yin 2003: 13). Overordnet findes der to former for case-studier; single og multiple. Hvis undersøgelsen omfatter én enhed for eksempel én person, én virksomhed eller i mit tilfælde én by, er der tale om et single case-studie. (Yin 2003: 39-56). For denne opgave gælder, at min case er Odder Kommune som én helhed, men med aktørerne som analyseenheder. Yderligere skal der foretages en distinktion mellem en analytisk og en holistisk tilgang. I den holistiske tilgang behandler man casen som én helhed, mens den analytiske tilgang undersøger forholdet mellem forskellige analyseenheder inden for en given case og kontekst (Yin 2003: 40-43). Jeg betragter min undersøgelse som værende et single case-studie med an analytisk tilgang. Dette skyldes, at jeg undersøger forskellige aktørers holdninger for til sidst at samle disse under en given kontekst, som er bybranding. Mit undersøgelsesdesign som case ser derfor ud, som følger: Kontekst Case Analyseenheder Kultur/fritid Byråd Erhverv Detail Turisme Odder Bybranding Model 1.1: Egen tilvirkning med udgangspunkt i Yin 14

15 Dataindsamling Ifølge Yin (2003: 86) findes der ved et case-studie følgende muligheder for dataindsamling: dokumenter, protokoller, interviews, direkte observation og deltagerobservation. I forbindelse med dette speciale har jeg hovedsagligt brugt dokumenter og interviews som dataindsamlingsmetoder. Disse vil i følgende afsnit blive gennemgået. Dokumenter Dokumenter kan være alt lige fra administrative og formelle dokumenter til tekst skrevet på Internettet og avisudklip. Det kan være risikabelt at bruge dokumenter som overordnet dataindsamlingsmetode, da det er vigtigt altid at huske på, at dokumenter ofte er skrevet til et specifikt publikum med et specifikt mål. Derfor er der risiko for, at dokumentets forfatter giver udtryk for en for læseren ukendt personlig holdning (Yin 2003: 87). I denne opgave har jeg hovedsagligt gjort brug af tekster udgivet på som er brugt til at blive opdateret på de seneste beslutninger truffet af byrådet Yderligere har jeg brugt avisudklip fra Odder Avis, samt brochure og foldere fra blandt andet kommunen og turistforeningen. Det udenlandske tidsskrift Journal of Place Branding har bidraget med den nødvendige empiri, som blandt andet ligger til grund for modellen om kommunikation af city brandet på i afsnit Præsentation af teoretikere Jeg vil i dette afsnit kort præsentere de vigtigste teoretikere, jeg har anvendt i specialet. For at gøre rede for specialets teoretiske indgangsvinkel har jeg bl.a. valgt at bruge John Meyer og Brian Rowan, der i 1977 skrev artikelen: Institutionalized Organisations Formal Structure as Myth and Ceremony, der omhandler, hvordan organisationer implementerer programmer overfladisk på grund af pres fra omverden. Yderligere inddrager jeg Eric Abrahamson, der i 1996 skrev artiklen Management Fashion, som også bidrager til at forklare, hvorfor organisationer implementerer programmer overfladisk. I kapitlet om branding lader jeg mig hovedsagligt inspirere af Majken Schultz m.fl., der i 2005 færdiggjorde bogen Corporate Branding Towards the Second Wave of Corporate Branding, der beskriver, hvordan organisationer, herunder byer, bør forholde sig til branding. Yderligere bruger jeg Michalis Kavaratzis, Seppo Rainisto og Philip Kotler m.fl., der alle har specialiseret sig i brandingen af steder og byer. Til udarbejdelse af en brandidentitet for Odder er jeg inspireret af Jean-Noël Kapferer, der i 1997 skrev bogen: Strategic Brand Mangement Creating and Sustaining Brand Equity Long Term, der introducerede en metode til at analysere identiteten ud fra fastsatte dimensioner. Her er det dog 15

16 vigtigt at pointere, at jeg har valgt at bruge modellen ud fra en betragtning om, at den giver mulighed for at skabe en identitet, der passer til en by (jf. afsnit 6.1). Interviews Den vigtigste dataproducerende kilde for dette speciale er det kvalitative forskningsinterview. Ifølge Yin (2003: 89) er interview et af case-studiets vigtigste dataindsamlingskilder. Dette skyldes, at interviewet er udformet specifikt med henblik på at afdække konkrete emner og problemstillinger med hensyn til den specifikke case. I mit tilfælde er interviewene udformet med henblik på at afdække følgende hovedtemaer: Differentieringsmuligheder Opfattelse af branding Holdninger til udvalgte aspekter af byen Det individuelle kvalitative forskningsinterview Som udgangspunkt for mine individuelle interview ligger jeg mig op ad følgende definition: Et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1994: 19). Med andre ord ønsker jeg at indhente beskrivelser af, hvordan udvalgte personer opfatter Odder i sin livsverden for derefter at sammenligne og fortolke de forskellige opfattelser. Interviewene er halvstrukturerede i og med det ikke er en samtale mellem ligestillede partere, men derimod mig der definerer og kontrollerer situationen (Kvale 1994: 19). Styrken ved et sådant interview ligger i muligheden for at opnå et mangfoldigt billede fra forskellige personer om et konkret emne (Kvale 1994: 21). Dette billede opnås bedst ved, at jeg bruger en fast interviewguide til alle respondenter, dog med visse tilpasninger afhængig af, hvilket område respondenten repræsenterer. Det gør jeg for at producere data, der er sammenlignelige. Som interviewer skal jeg altså stille de samme spørgsmål på samme måde, samtidig med at jeg er opmærksom på udtalelser, der kræver uddybelse eller forklaring. Interviewene er blevet transskriberet umiddelbart efter interviewet på en sådan måde, at essensen af respondenternes svar fremgår. Interviewene er altså ikke transskriberet ordret. Lydoptagelserne af interviewene kan rekvireres på forespørgsel. Ønskes en beskrivelse af, hvordan jeg udformede og brugte en interviewguide under interviewet henviser jeg til bilag 6. 16

17 1.4 Kritik af metode/undersøgelsesdesign For dette speciale er de kvalitative undersøgelsesmetoder af stor vigtighed i og med den vigtigste producent af data er af kvalitativ karakter, nemlig det individuelle interview. Det kvalitative forskningsinterview er ofte blevet betegnet som uvidenskabelig, da det ikke lever op til visse forskeres krav om at følge generelle metoderegler uafhængig af tema og kontekst. Denne holdning stammer fra positivismen og ligger sig op ad Galileis princip: Mål alt, hvad måleligt er og gør det måleligt, der ikke er det (Kvale 1994: 71). Det positivismen kritiserer ved det socialkonstruktivistiske forskningsinterview er den mellemmenneskelige interaktion og de ikke kvantificerbare resultater, som betragtes som metodologiske fejlkilder. Grunden til at jeg, trods denne kritik af kvalitative metoder, har valgt at benytte dem er, at interviewet sætter de interviewede i stand til at meddele andre deres egen situation ud fra deres eget perspekti, og med deres egne ord (Kvale 1994: 78). Hvad angår respondenterne til de individuelle interview har jeg bevidst valgt at bruge de noget mere tidskrævende interview frem for for eksempel spørgeskema, da jeg mener, at spørgsmål som: Hvad signalerer Odder? ikke kan besvares grundigt nok i et spørgeskema. En anden grund er, at temaets forståelse er et tolkningsspørgsmål, og i interviewsituationen har jeg muligheden for at sikre mig, at respondenten forstår projektets overordnede formål. Validitet, reliabilitet og repræsentativitet er tre kernekriterier for en videnskabelig undersøgelse. Disse vil i dette afsnit blive gennemgået kort og præcist, da det ikke er opgavens formål at udforme undersøgelserne, men derimod at anvende dem på en konstruktiv og kreativ måde Validitet Omhandler analysens gyldighed og defineres ofte ved spørgsmålet: Måler vi det, vi tror, vi måler? (Kvale 1994: 233). Med andre ord omhandler det spørgsmål som: Hvor holdbar er undersøgelsen?, Stilles der ledende eller åbne spørgsmål? For undersøgelserne brugt i dette speciale gælder, at respondenten har mulighed for at formulere sine holdninger frit samtidig med, at jeg kommer i dybden med vigtige spørgsmål. Dette muliggør troværdige individuelle udsagn og sikrer en høj validitet. 17

18 1.4.2Reliabilitet Dette kriterium beskæftiger sig med undersøgelsens pålidelighed, og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan de data, der ligger til grund for selve undersøgelsen og dens konklusioner, er blevet indsamlet og analyseret. Undersøgelserne brugt i dette speciale risikerer at falde igennem på dette punkt, da resultaterne afhænger meget af mig som forsker. Jeg har dog stræbt efter at forholde mig neutral gennem hele forløbet, og det faktum at jeg ikke havde noget tidligere forhold til Odder eller personer i Odder er positivt i forhold til reliabilitet Repræsentativitet Dette er det sidste kriterium og omhandler spørgsmål om, hvorvidt undersøgelsens resultater kan generaliseres. Respondentgruppen skal indeholde tilstrækkelig mange repræsentanter for at udelukke, at undersøgelsens konklusioner er baseret på tendenser. Angående repræsentativitet er det sjældent, at kvalitative metoder opnår en tilfredsstillende grad af dette. Dog har jeg i dette speciale fortaget så mange individuelle interview, at om ikke samme grad af repræsentativitet som kunne opnås gennem spørgeskemaer, har jeg opnået en høj grad af repræsentativitet gennem kvalitative undersøgelser. 1.5 Specialets struktur Specialet falder overordnet i to dele: en teori- og en analysedel. Opgavens teoretiske ramme opstilles i kapitel 3 og 4, der behandler de antagelser og forudsætninger, som analysen baserer sig på. Den analytiske del består af kapitel 5 og 6. Jeg vil i det næste afsnit forklare kapitlernes indhold og formål. Kapitel 2 omhandler Odder og beskriver fire grunde til, hvorfor Odder bør inddrage branding i sine strategiske overvejelser omkring fremtiden. Jeg har valgt at placere dette kapitel før teoridelen da den viden man opnår i dette kapitel er relevant for læsningen af både teori og analysedelen. Yderligere argumenterer den for, hvorfor Odder overhovedet bør overveje at igangsætte en brandingproces. Kapitel 3 klarlægger hvilken virkelighedsanskuelse jeg ligger til grund for specialet. Valget af teorier baserer sig på min opfattelse af byen som en social konstrueret organisation, der bliver skabt og forandret gennem implementering af idéer. Kapitlet søger at afdække, hvordan byen kan sikre sig, at brandingprocessen ikke blot bliver gennemført på grund af pres fra omverden, og at den ikke bliver implementeret ceremonielt? Yderligere går kapitlet i dybden med det, der adskiller 18

19 bybranding fra corporate branding byens kompleksitet. Kapitlet tager udgangspunkt i Kurt Klaudi Klausens bog fra 2004: Strategisk Ledelse De mange arenaer, der giver et godt indblik i, hvordan organisationer bør inddrage overvejelser omkring forholdene på de forskellige arenaer inden og under brug af strategisk ledelse. Kapitel 4 er teoridelens hovedkapitel og består af tre dele. Del 1: Omhandler branding generelt og beskriver, hvordan branding bliver brugt af organisationer i dag, samt hvordan jeg mener, branding bør bruges i fremtiden og i Odder. Del 2: Beskriver corporate- og bybranding hovedsagligt inspireret af Majken Schultz m.fl. s bog Coporate Branding Purpose/People/Process fra 2005, der peger på en ny forståelse af branding, og hvad det indebærer for organisationer som byer. Disse to dele af kapitlet undersøger, hvorvidt og hvordan det er muligt at applicere den eksisterende brandingteori på brandingen af byer? Yderligere ønsker jeg med disse to dele at opnå en definition af branding, der kan accepteres af de forskellige aktører i Odder. Dette skyldes, at en konstruktiv diskussion om emnet i Odder nødvendigvis skal tage udgangspunkt i samme definition af branding. Uden en fælles accept og forståelse for brandingens principper vil brandingen få en unødvendig svær start. Del 3: Giver et overblik over respondenternes holdning til branding, da jeg mener, det er meget interessant og essentielt for brandingprocessen at kende til respondenternes opfattelse af branding. Denne del af kapitlet afdækker, hvordan Odder aktører opfatter branding, samt hvordan dette påvirker brandingprocessen. For begge de teoretiske kapitler gælder, at jeg også vil komme med anbefalinger og analyser af situationen i Odder. Det gør jeg for, at teorien bedre kan relateres til den specifikke situation i Odder, som er udgangspunktet for mine anbefalinger. Kapitel 5 består af en analyse af fire danske byer, der alle har igangsat en brandingproces. Kapitlet har til formål at klarlægge, hvordan andre byer håndterer brandingprocessen og hvilke erfaringer Odder kan drage. Kapitel 6 er analysedelens hovedkapitel og består af fire dele: Del 1: Beskriver først, hvordan respondenterne mener, Odder kan differentiere sig, og bevæger sig derefter over i en egentlig analyse af brandidentiteten, som analyserer dataene fra interviewene og udarbejder en brandidentitet for Odder. Del 2: Beskriver de strategiske overvejelser og tiltag, der bør finde sted i Odder for at sikre en optimal intern forankring af brandidentiteten. 19

20 Del 3: beskriver de taktiske tiltag Odder bør gennemføre med udgangspunkt i brandidentiteten. Del 4: Består af en evaluering af brandingprocessen Kapitel 8 er konklusionen Kapitel 9 er en perspektivering, der beskriver, hvordan Odder bør håndtere den eksterne kommunikation. Den overordnede sammenhæng mellem problemformulering, teori, analyse samt konklusion kan afbildes i følgende model med specialets hovedelementer: 20

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS

RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm. Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS RINGSTED KOMMUNE Marts 2015 Lars Sandstrøm Branding Ringsted CORPORATE RELATIONS HVAD TALER JEG OM? Kommunebranding definition og udbredelse Typiske udfordringer Brandingprocessen involvering og eksekvering

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. oktober 2010 1. Resume Som en konsekvens af vedtagelsen af Århus Kommunes erhvervsplan Viden til vækst 2010-17-30 besluttede et

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation.

Ny drift. Opgaven forankres i HR & Innovation. Nummer 230 Det gode møde med borgerne Fagudvalg udvalget Funktion Ny drift Vores omdømme skabes blandt andet i vores møde med borgerne. Derfor er vores medarbejderes tilgang til deres opgaver og ikke mindst

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE #EmployeeAdvocacy #DigitalStrategi #MedarbejderEngagement #PersonligBranding #CorporateBranding #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE Hvis du har lyst til at dele din mening om bogen, så vil jeg

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding

Branding af attraktive kommunale arbejdspladser. - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Branding af attraktive kommunale arbejdspladser - erfaringer og anbefalinger fra det fælleskommunale kvalitetsprojekt om employer branding Velkommen Branding er et udtryk, der er hentet fra markedsføringsområdet.

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation)

Fagudvalg Økonomiudvalget Funktion Stab Fællessekretariatet Indsatsområde Styrket omdømme - flere borgere (strategisk kommunikation) Ny drift Nummer Borgertilfredshed Fagudvalg udvalget Funktion 06.45.51 Beskrives inden budgetseminar Løbende driftsudgifter 0 0 0 0 I alt 0 0 0 0 1 Side 1 Nummer Borgerbudgettering Fagudvalg udvalget Funktion

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere