Bybranding godt begyndt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bybranding godt begyndt"

Transkript

1 Bybranding godt begyndt En undersøgelse af hvilke problematikker der gør sig gældende i forbindelse med en bybrandingproces i Odder, og hvilke tiltag der bør implementeres for, at processen bliver helstøbt? Af: Michael William Christensen September 2006 Kandidatuddannelse i virksomhedskommunikation Handelshøjskolen i Århus Vejleder: Finn Frandsen 1

2 Executive summary Theories of branding and in particular corporate branding have within the last decade been adapted by cities. Today cities are competing for citizens, companies and tourists. The purpose of this thesis is to examine which criteria should be part of an integrated branding process in a city in Denmark. My recommendations are based on a theoretical as well as an empirical approach. However, due to the complicated social constructiveness, branding of cities is a more complicated process than corporate branding. This thesis sets out to examine if and how corporate branding can be applied to cities without the process being adapted ceremonially. Furthermore I will study how the understanding of branding among opinion leaders in the city can influence the brandingproces. The case in question is the city of Odder, which has inhabitants. I interviewed 23 opinion leaders in the city. These respondents were carefully chosen in order for the various players of the city to be represented. These players are the city council, industry, tourism, retail and culture / leisure. The studies in this thesis show that too often cities chose to implement a brandingproces due to external or internal pressure to do so. This often leads to the process being applied ceremonially and detached from the daily activities of the city. In addition my studies show that there is a tendency among city leaders to regard branding solely as external communication through symbols such as logos, slogans and advertising. This causes the internal mobilization of the city s identity to be neglected and the city stands at risk of being worse of than before initiating the branding process. It is the recommendation of this thesis that the first step in a city-branding process should be to convince city leaders that branding is not solely external communication directed at external target groups. Instead city leaders should regard branding as what happens when there is interaction between city leaders and citizens / companies, and the target group of the branding process should be the citizens. What the city must communicate to the citizens is the identity. In this thesis I have chosen to use Jean-Noël Kapferer s brand identity since I consider it to be the best suited in order to create an identity for the city that does not exclude important elements of the cities core strengths and advantages. The brand identity must have latitude so the various players can identify themselves within the identity. The brand identity is at the core of this thesis strategic and tactic recommendations. The strategic focus of a branding process in Odder must be on the internal mobilisation of the brand identity thus having the citizens and companies as the main target group. The tactical recommendations of this thesis are based on network communication, which starting point is the city s social system and 2

3 states that the closer you get to the receiver with the message the better. This fits well with the approach to branding through interaction. 3

4 1 Indledning og problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Udvælgelse og præsentation af respondenter Brev til respondenter og artikel i Odder Avis Casestudiet Dataindsamling Kritik af metode/undersøgelsesdesign Validitet Reliabilitet Repræsentativitet Specialets struktur Hvorfor brande Odder? Image Ekstra værdi Konsistens Opmærksomhed Opgavens teoretiske ramme Indledning til teoretisk ramme Ny-institutionel teori Isomorfi Isomorfi i Odder? Legitimitet Diffusion Management Fashion Dekobling Opsummering og kritik af ny-institutionelle teori Aktør-netværksteorien (ANT) Translation Enactment Opsummering

5 3.4 Byens kompleksitet Otte arenaer Byens politiske arena Byens kulturelle arena Byens sociale arena Strategisk ledelse af bybranding Opsummering Delkonklusion Branding Branding i dag Opsummering Mod en ny opfattelse af branding Branding gennem interaktion Identitet Organizational identity Corporate identity Identitetsstrukturer Opsummering Branding af steder Markedsføring af steder Opsummering og kritik af modellen Branding af byer Corporate branding og bybranding Bybrandingens målgruppe Byens kommunikationskanaler Opsummering Delkonklusion Aktørernes opfattelse af branding Kommunen Erhvervslivet Kultur, fritid og foreningsområdet Handel og detail Turisme Opsummering Delkonklusion Erfaringer fra andre byer

6 5.1 Byer Horsens Randers Vordingborg Hjørring Opsummering Delkonklusion Anbefalinger Identitetsanalyse Hvad er Odders differentieringsmuligheder? Kommunen Erhvervslivet Kultur og fritid Handel og detail Turisme Brandidentitet Fysiske træk Personlighed Kultur Forhold Refleksion Selvopfattelse Opsummering og Odders brandidentity Delkonklusion Strategiske anbefalinger Fokus Målgruppe Styregruppe eller brandmanager? Opsummering Taktiske anbefalinger Brandingseminar Kommunikation af brandidentiteten Primær kommunikation: Sekundær kommunikation: Tertiær kommunikation: Netværkskommunikation Teoretisk netværkskommunikation Praktisk netværkskommunikation

7 6.4.4 Taktiske metoder Taktiske anbefalinger for aktører Fælles aktiviteter Arrangement til intern forankring Opsummering Delkonklusion Evaluering af brandingprocessen Konklusion Perspektivering Ekstern kommunikation Litteraturliste

8 1 Indledning og problemformulering I de seneste år har branding som marketing-redskab fået stadig større opmærksomhed. Oprindeligt blev branding brugt til at markedsføre produkter, men efterhånden som produkterne blev lette at kopiere, begyndte man at brande virksomheden bag produktet corporate branding. Teorien bag corporate branding er hurtigt blevet adopteret af blandt andet byer, som er i konkurrence med andre byer om indbyggere, virksomheder, turister etc. Der er dog aspekter ved en by, der gør brandingprocessen anderledes og måske mere kompliceret for en by end for en virksomhed. Første gang en by kastede sig ud i det, der i dag bliver kaldt branding, var den jyske købstad Randers, der i 1932 indledte massive reklamekampagner under sloganet Randers hvor Søvejen møder 13 Landeveje (Christensen 2005: 14 art). Om Randers i sin tid foretog strategiske overvejelser om tilpasning af brandings elementer til byens kompleksitet er tvivlsomt. Sikkert er det dog, at mange byer i Danmark i dag har gennemgået en brandingproces. Dette har ofte betydet, at byen blandt andet har fået nyt logo og slogan, og deres hjemmeside er blevet tilpasset byens nye visuelle udtryk, som er hovedbestanddelen i den eksterne kommunikation af en brandingproces for en by. Denne opgaves interessefelt er på det, der bør gå forud for det visuelle udtryk forankringen af byens identitet blandt interne aktører. Min interesse for dette aspekt af brandingprocessen udspringer af en undren over, hvorvidt og hvordan det lader sig gøre at brande noget så abstrakt, dynamisk og mangfoldigt som en bys identitet, og hvad fokus på brandingens interne aspekter betyder for processen. Sådanne brandinginitiativer er forsøgt rundt omkring i landet med meget forskellige udfald. For nogle byer har brandingindsatsen haft den ønskede effekt, mens andre byer ikke har opnået de fastsatte mål. Som case for mine undersøgelser har jeg valgt Odder. Valget faldt på Odder, fordi byen ikke tidligere har igangsat en brandingproces, og fordi Odder Kommune fra 1. januar 2007 bliver en af de mindste fastlandskommuner i Danmark. Derudover synes jeg, det er spændende at undersøge interessen og behovet for en brandingproces i en by af Odders størrelse (ca indbyggere), og som de sidste mange år har nydt godt af et stigende indbyggertal. Specialets problemstilling er således følgende: Hvilke problematikker gør sig gældende i forbindelse med en bybrandingproces i Odder, og hvilke tiltag bør implementeres for at processen bliver helstøbt? Jeg er ikke stødt på litteratur om branding, der ikke, i højere eller mindre grad, siger, at organisationen først skal være bevidst om egen identitet, inden det er muligt at brande sig over for 8

9 eksterne aktører. Det er min fornemmelse, at denne del af brandingen nogle gange bliver forsømt ved bybrandingprocesser. Derfor vil dette speciale diskutere relevante teorier angående branding og identitet og komme med anbefalinger, der tager udgangspunkt i den specifikke situation i Odder. Derfor melder følgende underspørgsmål sig for at kunne besvare ovennævnte problemstilling: 1) Hvordan kan byen sikre, at brandingprocessen ikke blot bliver gennemført på grund isomorfi, og at den ikke bliver implementeret ceremonielt? 2) Hvorvidt og hvordan er det muligt at applicere den eksisterende brandingteori på brandingen af byer? 3) Hvordan opfatter Odders aktører branding, og hvordan påvirker denne opfattelse brandingprocessen? 4) Hvordan er bybrandingprocessen grebet an i andre byer, og hvilke erfaringer kan Odder drage? 5) Hvordan kan byen sørge for at brandidentiteten ikke bliver for snæver samtidig med, at den kan differentiere byen fra andre byer? 6) Hvordan kan byen bruge brandidentiteten som værktøj i en langsigtet brandingstrategi? 7) Hvilke strategiske og taktiske tiltag kan byen implementere for at sikre den bedste mulige interne forankring af brandidentiteten? Jeg vil i løbet af specialet svare på disse spørgsmål i delkonklusionerne og relatere dem til problemstillingens overordnede spørgsmål om problematikker i forbindelse med en bybrandingproces. 1.1 Afgrænsning Jeg vil i specialet ikke beskæftige mig med teori om produktbranding, da dette er blevet behandlet meget i litteraturen og ikke er særlig relevant for brandingen af en by. Specialet skal ikke betragtes som en færdig opskrift på en brandingstrategi for Odder. Derimod vil specialets diskussioner og analyser fungere som en optakt til diskussion og inspiration til byens videre arbejde med branding. Der vil dog naturligvis være forslag til konkrete tiltag byen med fordel kan implementere. 9

10 1.2 Begrebsafklaring Branding Branding bliver i dag brugt i mange sammenhænge. Jeg vil som udgangspunkt benytte mig af udtrykket corporate branding, som bidrager med en teori, som muligvis kan overføres til det andet branding begreb jeg arbejder med bybranding. I opgaven bruger jeg begrebet brandidentity til at henvise til byens identitet. Dette skyldes, at den model jeg har valgt at bruge til at beskrive denne identitet, hedder brand identity prism. I afsnit forklarer jeg, hvordan jeg mener identitetens struktur bør se ud. Aktør I opgaven har jeg valgt at bruge begrebet aktør for de områder af Odder, der skal involveres i projektet. Det er for eksempel byrådet, erhvervslivet og borgerne. Jeg kunne i stedet have valgt interessent eller stakeholder, men jeg synes aktør insinuerer en aktivitet og dynamik, der er nødvendig for en bybrandingproces. Borgere Når jeg i opgaven henviser til borgere, er det mere præcist de mennesker, der har bopæl inden for Odder Kommunes grænser. Respondenterne i mine interview bliver interviewet som repræsentant for én af byens aktører, men mange af dem er også borgere i kommunen, og deres svar får derigennem en dobbeltrolle i mine videre analyser. Dette skyldes, at de data der bliver produceret under interviewene ikke blot omhandler den specifikke aktør, men også respondenten som borger i kommunen (jf. afsnit 1.3.1). Odder Formålet med opgaven er gennem analyser at undersøge, hvilke problematikker der opstår under en brandingproces i Odder Kommune. Der vil dog forekomme steder i opgaven, hvor jeg omtaler Odder som by. Dette skyldes, at Odder klart er den største by i kommunen med op imod indbyggere, mens den næststørste er Hov med næsten indbyggere. Dette, og det faktum at ca. halvdelen af kommunens indbyggere bor inden for Odders bygrænse, betyder, at jeg nogle gange konkluderer på hele kommunens vegne baseret på konklusioner fortaget på data fra Odder by. 10

11 1.3 Metode 1.3.1Udvælgelse og præsentation af respondenter Den første kontakt jeg havde med Odder var med turistchef Edith Derdau. Gennem samtaler og diskussioner med hende aftale vi, at jeg skulle præsentere projektet for turistforeningens bestyrelse d. 13/ (bilag 1 og 2). Næste skridt i processen var udvælgelse af respondenter, og til at hjælpe mig med det var turistchef Edith Derdau og Erhvervs og Udviklingschef Karsten Geertsen. Med disse to som hjælp havde jeg sikret mig, at de vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen ville være repræsenteret i udvalget (Halkier 2002: 30), og repræsentanterne for byens aktører ville være ligeligt fordelt. Modellen herunder giver et oversigt over respondenterne: 11

12 Aktør Respondent og forbindelse til Odder Turisme Edith Derdau turistchef siden 1997 og har boet i Odder siden 1986 Handel og detail Elin Svendsen direktør for den Økologiske Have siden 1995 og medlem af bestyrelsen for turistforeningen. Opvokset og bor i Odder. Johan Christensen formand for turistforeningen i 8 år og handelsstandsforeningen i 16 år. Bor i Odder. Uffe Johansen direktør Odder Park Hotel siden Bor lige uden for Odder, men har haft tilknytning til byen i 16 år. Ove Sørensen museumsleder siden Bor i Horsens. Jens Skovhus tidligere direktør i Kvickly og formand for golfklubben. Boet i Odder siden Arne Sørensen direktør Kvickly siden Født og opvokset i oplandet. Henning Mikkelsen butiksejer siden Bor i Odder. Johan Christensen formand for turistforeningen i 8 år og handelsstandsforeningen i 16 år. Bor i Odder. Erhverv Gert Kjeldal direktør Handelsfagskolen. Boet i Odder siden Formand for erhvervs og udviklingsrådet. Henrik Bendtsen direktør for investeringsselskab, tidligere indehaver af DMF i 14 år. Opvokset og bor i Odder. Karsten Geertsen erhvervs og udviklingschef siden Bor i Odder. Lars Nonbye direktør Ole Nonbye A/S. Bor i Odder. Thorkild Salling direktør Hydraulico siden Bor i Århus. Byrådet Mona Langballe (A) medlem af byrådet siden Medlem af økonomiudvalget. Bor i Odder. Kultur og fritid Verner Møller (K) medlem af byrådet siden Formand for udvalget for undervisning og kultur og medlem af økonomiudvalget. Bor i Odder. Niels Ulrik Bugge (V) borgmester siden 1. januar Formand for økonomiudvalget. Bor i Odder. Sanne Rubinke (SF) medlem af byrådet siden Medlem af økonomiudvalget. Opvokset og bor i Odder. Bent Olsen formand for Odder GF, tidligere byrådsmedlem i 16 år. Bor i Odder. Kurt Christensen formand for Odder Idræts Center (OIC), ansvar for opbyggelse af nye multihal. Bor i Odder. Steen Hattesen musikskoleleder siden Bor i Odder. Pressen Ib Salomon freelance journalist. Bor i Odder. Niels Christensen Redaktør på Odder Avis siden Bor i Odder. Bosætning Mogens Bjerre ejendomsmægler siden Bor i Odder. 12

13 1.3.2Brev til respondenter og artikel i Odder Avis Det næste skridt i processen var udarbejdelse af et brev på turist- og erhvervs og udviklingschefens vegne (bilag 3). Grunden til at de var afsendere af brevet i stedet for mig, var for at forberede respondenterne på, at jeg ville kontakte dem, så de havde en mulighed for at tage stilling til, om de ville deltage eller ej. Efter 1. kontakt til respondenterne var initieret blev der trykt en artikel i Odder Avis om projektet (bilag 4). Formålet med artiklen var følgende: Informere borgerne og respondenterne om, at der bliver arbejdet med branding i Odder Forberede dem på at de kunne blive kontaktet med henblik på interview Sætte fokus på emnet Opfordre til at tage kontakt til mig angående forslag eller spørgsmål. I et forsøg på at få endnu flere data fra borgerne undersøgte jeg muligheden for at placere et spørgeskema på Odders hjemmeside. Dette var desværre ikke muligt, da der fra kommunens side var truffet en beslutning om, at der ikke var plads til flere eksterne undersøgelser på hjemmesiden. Dette skyldes, at der var nervøsitet omkring, hvorvidt brugerne kunne gennemskue, hvem afsenderen af spørgeskemaet egentlig var kommunen eller mig. Jeg tog derfor kontakt til Odder Avis endnu engang med det formål at få indlagt en webaddresse i artiklen, der endnu ikke var blevet trykt, og opfordre borgerne til at udfylde et spørgeskema jeg havde lagt ud på Internettet (bilag 5) 1. Desværre skrev avisen en forkert adresse, og det var derfor ikke muligt for læserne at udfylde spørgeskemaet. Der kom en rettelse ugen efter, men der var ingen læsere, der udfyldte spørgeskemaet. Dog har jeg via interviewene fået input fra borgerne, da mange af respondenterne bor i Odder Casestudiet For at kunne løse opgavens problemstilling har jeg valgt et case-studie. Et case-studie handler om at skabe ny viden om en bestemt begivenhed, i min situation bybranding, og er derfor min fortrukne metode. Jeg har valgt et case-studie som undersøgelsesdesign, da det giver mulighed for at kombinere mange forskelligartede kilder, der interagerer i undersøgelsen, og som derigennem gør det muligt at opnå en forståelse for et komplekst problem eller situation, som brandingen af en by må siges at være (Yin 2003:2). Yin definerer et case-studie på følgende måde: 13

14 A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident. (Yin 2003: 13). Overordnet findes der to former for case-studier; single og multiple. Hvis undersøgelsen omfatter én enhed for eksempel én person, én virksomhed eller i mit tilfælde én by, er der tale om et single case-studie. (Yin 2003: 39-56). For denne opgave gælder, at min case er Odder Kommune som én helhed, men med aktørerne som analyseenheder. Yderligere skal der foretages en distinktion mellem en analytisk og en holistisk tilgang. I den holistiske tilgang behandler man casen som én helhed, mens den analytiske tilgang undersøger forholdet mellem forskellige analyseenheder inden for en given case og kontekst (Yin 2003: 40-43). Jeg betragter min undersøgelse som værende et single case-studie med an analytisk tilgang. Dette skyldes, at jeg undersøger forskellige aktørers holdninger for til sidst at samle disse under en given kontekst, som er bybranding. Mit undersøgelsesdesign som case ser derfor ud, som følger: Kontekst Case Analyseenheder Kultur/fritid Byråd Erhverv Detail Turisme Odder Bybranding Model 1.1: Egen tilvirkning med udgangspunkt i Yin 14

15 Dataindsamling Ifølge Yin (2003: 86) findes der ved et case-studie følgende muligheder for dataindsamling: dokumenter, protokoller, interviews, direkte observation og deltagerobservation. I forbindelse med dette speciale har jeg hovedsagligt brugt dokumenter og interviews som dataindsamlingsmetoder. Disse vil i følgende afsnit blive gennemgået. Dokumenter Dokumenter kan være alt lige fra administrative og formelle dokumenter til tekst skrevet på Internettet og avisudklip. Det kan være risikabelt at bruge dokumenter som overordnet dataindsamlingsmetode, da det er vigtigt altid at huske på, at dokumenter ofte er skrevet til et specifikt publikum med et specifikt mål. Derfor er der risiko for, at dokumentets forfatter giver udtryk for en for læseren ukendt personlig holdning (Yin 2003: 87). I denne opgave har jeg hovedsagligt gjort brug af tekster udgivet på som er brugt til at blive opdateret på de seneste beslutninger truffet af byrådet Yderligere har jeg brugt avisudklip fra Odder Avis, samt brochure og foldere fra blandt andet kommunen og turistforeningen. Det udenlandske tidsskrift Journal of Place Branding har bidraget med den nødvendige empiri, som blandt andet ligger til grund for modellen om kommunikation af city brandet på i afsnit Præsentation af teoretikere Jeg vil i dette afsnit kort præsentere de vigtigste teoretikere, jeg har anvendt i specialet. For at gøre rede for specialets teoretiske indgangsvinkel har jeg bl.a. valgt at bruge John Meyer og Brian Rowan, der i 1977 skrev artikelen: Institutionalized Organisations Formal Structure as Myth and Ceremony, der omhandler, hvordan organisationer implementerer programmer overfladisk på grund af pres fra omverden. Yderligere inddrager jeg Eric Abrahamson, der i 1996 skrev artiklen Management Fashion, som også bidrager til at forklare, hvorfor organisationer implementerer programmer overfladisk. I kapitlet om branding lader jeg mig hovedsagligt inspirere af Majken Schultz m.fl., der i 2005 færdiggjorde bogen Corporate Branding Towards the Second Wave of Corporate Branding, der beskriver, hvordan organisationer, herunder byer, bør forholde sig til branding. Yderligere bruger jeg Michalis Kavaratzis, Seppo Rainisto og Philip Kotler m.fl., der alle har specialiseret sig i brandingen af steder og byer. Til udarbejdelse af en brandidentitet for Odder er jeg inspireret af Jean-Noël Kapferer, der i 1997 skrev bogen: Strategic Brand Mangement Creating and Sustaining Brand Equity Long Term, der introducerede en metode til at analysere identiteten ud fra fastsatte dimensioner. Her er det dog 15

16 vigtigt at pointere, at jeg har valgt at bruge modellen ud fra en betragtning om, at den giver mulighed for at skabe en identitet, der passer til en by (jf. afsnit 6.1). Interviews Den vigtigste dataproducerende kilde for dette speciale er det kvalitative forskningsinterview. Ifølge Yin (2003: 89) er interview et af case-studiets vigtigste dataindsamlingskilder. Dette skyldes, at interviewet er udformet specifikt med henblik på at afdække konkrete emner og problemstillinger med hensyn til den specifikke case. I mit tilfælde er interviewene udformet med henblik på at afdække følgende hovedtemaer: Differentieringsmuligheder Opfattelse af branding Holdninger til udvalgte aspekter af byen Det individuelle kvalitative forskningsinterview Som udgangspunkt for mine individuelle interview ligger jeg mig op ad følgende definition: Et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1994: 19). Med andre ord ønsker jeg at indhente beskrivelser af, hvordan udvalgte personer opfatter Odder i sin livsverden for derefter at sammenligne og fortolke de forskellige opfattelser. Interviewene er halvstrukturerede i og med det ikke er en samtale mellem ligestillede partere, men derimod mig der definerer og kontrollerer situationen (Kvale 1994: 19). Styrken ved et sådant interview ligger i muligheden for at opnå et mangfoldigt billede fra forskellige personer om et konkret emne (Kvale 1994: 21). Dette billede opnås bedst ved, at jeg bruger en fast interviewguide til alle respondenter, dog med visse tilpasninger afhængig af, hvilket område respondenten repræsenterer. Det gør jeg for at producere data, der er sammenlignelige. Som interviewer skal jeg altså stille de samme spørgsmål på samme måde, samtidig med at jeg er opmærksom på udtalelser, der kræver uddybelse eller forklaring. Interviewene er blevet transskriberet umiddelbart efter interviewet på en sådan måde, at essensen af respondenternes svar fremgår. Interviewene er altså ikke transskriberet ordret. Lydoptagelserne af interviewene kan rekvireres på forespørgsel. Ønskes en beskrivelse af, hvordan jeg udformede og brugte en interviewguide under interviewet henviser jeg til bilag 6. 16

17 1.4 Kritik af metode/undersøgelsesdesign For dette speciale er de kvalitative undersøgelsesmetoder af stor vigtighed i og med den vigtigste producent af data er af kvalitativ karakter, nemlig det individuelle interview. Det kvalitative forskningsinterview er ofte blevet betegnet som uvidenskabelig, da det ikke lever op til visse forskeres krav om at følge generelle metoderegler uafhængig af tema og kontekst. Denne holdning stammer fra positivismen og ligger sig op ad Galileis princip: Mål alt, hvad måleligt er og gør det måleligt, der ikke er det (Kvale 1994: 71). Det positivismen kritiserer ved det socialkonstruktivistiske forskningsinterview er den mellemmenneskelige interaktion og de ikke kvantificerbare resultater, som betragtes som metodologiske fejlkilder. Grunden til at jeg, trods denne kritik af kvalitative metoder, har valgt at benytte dem er, at interviewet sætter de interviewede i stand til at meddele andre deres egen situation ud fra deres eget perspekti, og med deres egne ord (Kvale 1994: 78). Hvad angår respondenterne til de individuelle interview har jeg bevidst valgt at bruge de noget mere tidskrævende interview frem for for eksempel spørgeskema, da jeg mener, at spørgsmål som: Hvad signalerer Odder? ikke kan besvares grundigt nok i et spørgeskema. En anden grund er, at temaets forståelse er et tolkningsspørgsmål, og i interviewsituationen har jeg muligheden for at sikre mig, at respondenten forstår projektets overordnede formål. Validitet, reliabilitet og repræsentativitet er tre kernekriterier for en videnskabelig undersøgelse. Disse vil i dette afsnit blive gennemgået kort og præcist, da det ikke er opgavens formål at udforme undersøgelserne, men derimod at anvende dem på en konstruktiv og kreativ måde Validitet Omhandler analysens gyldighed og defineres ofte ved spørgsmålet: Måler vi det, vi tror, vi måler? (Kvale 1994: 233). Med andre ord omhandler det spørgsmål som: Hvor holdbar er undersøgelsen?, Stilles der ledende eller åbne spørgsmål? For undersøgelserne brugt i dette speciale gælder, at respondenten har mulighed for at formulere sine holdninger frit samtidig med, at jeg kommer i dybden med vigtige spørgsmål. Dette muliggør troværdige individuelle udsagn og sikrer en høj validitet. 17

18 1.4.2Reliabilitet Dette kriterium beskæftiger sig med undersøgelsens pålidelighed, og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan de data, der ligger til grund for selve undersøgelsen og dens konklusioner, er blevet indsamlet og analyseret. Undersøgelserne brugt i dette speciale risikerer at falde igennem på dette punkt, da resultaterne afhænger meget af mig som forsker. Jeg har dog stræbt efter at forholde mig neutral gennem hele forløbet, og det faktum at jeg ikke havde noget tidligere forhold til Odder eller personer i Odder er positivt i forhold til reliabilitet Repræsentativitet Dette er det sidste kriterium og omhandler spørgsmål om, hvorvidt undersøgelsens resultater kan generaliseres. Respondentgruppen skal indeholde tilstrækkelig mange repræsentanter for at udelukke, at undersøgelsens konklusioner er baseret på tendenser. Angående repræsentativitet er det sjældent, at kvalitative metoder opnår en tilfredsstillende grad af dette. Dog har jeg i dette speciale fortaget så mange individuelle interview, at om ikke samme grad af repræsentativitet som kunne opnås gennem spørgeskemaer, har jeg opnået en høj grad af repræsentativitet gennem kvalitative undersøgelser. 1.5 Specialets struktur Specialet falder overordnet i to dele: en teori- og en analysedel. Opgavens teoretiske ramme opstilles i kapitel 3 og 4, der behandler de antagelser og forudsætninger, som analysen baserer sig på. Den analytiske del består af kapitel 5 og 6. Jeg vil i det næste afsnit forklare kapitlernes indhold og formål. Kapitel 2 omhandler Odder og beskriver fire grunde til, hvorfor Odder bør inddrage branding i sine strategiske overvejelser omkring fremtiden. Jeg har valgt at placere dette kapitel før teoridelen da den viden man opnår i dette kapitel er relevant for læsningen af både teori og analysedelen. Yderligere argumenterer den for, hvorfor Odder overhovedet bør overveje at igangsætte en brandingproces. Kapitel 3 klarlægger hvilken virkelighedsanskuelse jeg ligger til grund for specialet. Valget af teorier baserer sig på min opfattelse af byen som en social konstrueret organisation, der bliver skabt og forandret gennem implementering af idéer. Kapitlet søger at afdække, hvordan byen kan sikre sig, at brandingprocessen ikke blot bliver gennemført på grund af pres fra omverden, og at den ikke bliver implementeret ceremonielt? Yderligere går kapitlet i dybden med det, der adskiller 18

19 bybranding fra corporate branding byens kompleksitet. Kapitlet tager udgangspunkt i Kurt Klaudi Klausens bog fra 2004: Strategisk Ledelse De mange arenaer, der giver et godt indblik i, hvordan organisationer bør inddrage overvejelser omkring forholdene på de forskellige arenaer inden og under brug af strategisk ledelse. Kapitel 4 er teoridelens hovedkapitel og består af tre dele. Del 1: Omhandler branding generelt og beskriver, hvordan branding bliver brugt af organisationer i dag, samt hvordan jeg mener, branding bør bruges i fremtiden og i Odder. Del 2: Beskriver corporate- og bybranding hovedsagligt inspireret af Majken Schultz m.fl. s bog Coporate Branding Purpose/People/Process fra 2005, der peger på en ny forståelse af branding, og hvad det indebærer for organisationer som byer. Disse to dele af kapitlet undersøger, hvorvidt og hvordan det er muligt at applicere den eksisterende brandingteori på brandingen af byer? Yderligere ønsker jeg med disse to dele at opnå en definition af branding, der kan accepteres af de forskellige aktører i Odder. Dette skyldes, at en konstruktiv diskussion om emnet i Odder nødvendigvis skal tage udgangspunkt i samme definition af branding. Uden en fælles accept og forståelse for brandingens principper vil brandingen få en unødvendig svær start. Del 3: Giver et overblik over respondenternes holdning til branding, da jeg mener, det er meget interessant og essentielt for brandingprocessen at kende til respondenternes opfattelse af branding. Denne del af kapitlet afdækker, hvordan Odder aktører opfatter branding, samt hvordan dette påvirker brandingprocessen. For begge de teoretiske kapitler gælder, at jeg også vil komme med anbefalinger og analyser af situationen i Odder. Det gør jeg for, at teorien bedre kan relateres til den specifikke situation i Odder, som er udgangspunktet for mine anbefalinger. Kapitel 5 består af en analyse af fire danske byer, der alle har igangsat en brandingproces. Kapitlet har til formål at klarlægge, hvordan andre byer håndterer brandingprocessen og hvilke erfaringer Odder kan drage. Kapitel 6 er analysedelens hovedkapitel og består af fire dele: Del 1: Beskriver først, hvordan respondenterne mener, Odder kan differentiere sig, og bevæger sig derefter over i en egentlig analyse af brandidentiteten, som analyserer dataene fra interviewene og udarbejder en brandidentitet for Odder. Del 2: Beskriver de strategiske overvejelser og tiltag, der bør finde sted i Odder for at sikre en optimal intern forankring af brandidentiteten. 19

20 Del 3: beskriver de taktiske tiltag Odder bør gennemføre med udgangspunkt i brandidentiteten. Del 4: Består af en evaluering af brandingprocessen Kapitel 8 er konklusionen Kapitel 9 er en perspektivering, der beskriver, hvordan Odder bør håndtere den eksterne kommunikation. Den overordnede sammenhæng mellem problemformulering, teori, analyse samt konklusion kan afbildes i følgende model med specialets hovedelementer: 20

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S

CRM-system markedet i overblik. ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S CRM-system markedet i overblik ForretningsSystemer 2013 Peter Ulka, HerbertNathan & Co. A/S Agenda Intro til CRM Trends i CRM-system markedet Markedsoverblik 6 grundlæggende overvejelser ved valg af CRM-system

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler

Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507. Afdelingsopdelte skoler Organisationsteori - MIE Peter Gorm Larsen Eksamens nr. 167884 - Side 1 af 7-170507 Afdelingsopdelte skoler 1.0. Indledning Synopsen indledes med et baggrunds afsnit (2.0), efterfulgt at et afsnit omkring

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT

LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT LET S MEET IN DENMARK EVALUERINGSRAPPORT VORES MOTIVATION: Navnet Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn: "Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet". Og det

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding

Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding Vidensdeling via intranettet i forbindelse med intern corporate branding Anja Pein Jensen Speciale i medieformidlet kommunikation. Aalborg universitet 2005. Vejleder Janne Bang 1 2 3 Abstract Knowledge

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere