BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Integration med sprogstimulering i fokus. Bibliotekets tilbud til to-sprogede børn RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 11

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Integration med sprogstimulering i fokus Bibliotekets tilbud til to-sprogede børn RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 11 BS

2 .

3 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Integration med sprogstimulering i fokus Bibliotekets tilbud til to-sprogede småbørn Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 11 København 2005 Bibliotek, Børn og Kultur 1

4 Integration med sprogstimulering i fokus Bibliotekets tilbud til tosprogede småbørn Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 11 Udarbejdet af: Marianne Ellert og Ann K. Poulsen Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: bs@bs.dk Layout: Stæhr Reklame og Marketing Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale Typografi: Stone Tryk: CS Grafisk Oplag: 1000 ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen Det globale i det lokale integration og biblioteker som Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket Bibliotek, Børn og Kultur

5 Indhold Forord 5 Sprogudvikling 7 Sprogstimuleringens ABC 9 Sprogstimulering af tosprogede småbørn er obligatorisk 11 Bibliotekernes rolle og tilbud 13 Eksempler 17 Samarbejde med forældre 26 Kilder 28 Bibliotek, Børn og Kultur 3

6 4 Råd og vink om anskaffelse af edb

7 Forord Hver anden tosproget elev der går ud af folkeskolen, læser ikke godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse fremgår det af folkeskolens seneste PISA-undersøgelse. Da sproget er en forudsætning for at lære at læse og på længere sigt at få en uddannelse og et arbejde, er bibliotekernes sprogstimulering en meget vigtig brik i deres tilbud til etniske minoriteter. En evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn, som Undervisningsministeriet fik gennemført i 2002, viser at arbejdet med sprogstimulering resulterer i bedre danskkundskaber, sådan at flere tosprogede børn har de nødvendige forudsætninger for at kunne få det fulde udbytte af undervisningen ved skolestart. Denne Råd og vink præsenterer en række ideer til hvordan det enkelte bibliotek kan tage fat på arbejdet med sprogstimulering. De indledende afsnit om sprogudvikling og -stimulering står i gæld til Undervisningsministeriets vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn og sprogvejleder Jette Løntofts bidrag til kvinde.finfo.dk. Desuden har Pia Sigmund inspireret til afsnittet om fortællingens betydning for sprogstimulering. På grund af bibliotekernes interesse for emnet blev sprogstimulering valgt som et af fire temaer i det etniske konsulentprojekts afsluttende år ( ). Etnisk konsulent Marianne Ellert var ansvarlig for temaet, men også de tre andre etniske konsulenter Bente Weisbjerg, Gitte Fangel og Berit Sandholdt Jacobsen har arbejdet med sprogstimulering. I publikationen indgår eksempler fra følgende projekter der har fået støtte fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: Biblioteksharmonikaen spiller for to-sprogede småbørn, Nordborg Bibliotek; Kan man sluge en kamel?, Odense Centralbibliotek; Læs og læring for mødregrupper fra etniske biblioteker på biblioteket, København/Biblioteket i Solvang Centret; Vuggestuer og vrøvlevers, Sæby Bibliotek. Desuden indgår omtale af projekt Læsehunger på Gellerup og Hasle Biblioteker, Multidansk på Horsens Bibliotek, og der er beskrevet sprogstimuleringsarbejde på Tornved-Bjergsted Bibliotek, Herlev-Bibliotekerne, Køgebibliotekerne, Rødovre Kommunebiblioteker, Indvandrerbiblioteket og Vordingborg Kommune. Ann K. Poulsen Det nye Danmarks folkebibliotek 5

8 6 Biblioteket som port til de danske samfund

9 Sprogudvikling Børn begynder at lære sprog allerede som nyfødte. Alle børn i verden pludrer på samme måde i starten. Senere pludrer de sprogspecifikt på den måde at de begynder at opbygge lydsystemer i det eller de sprog de hører i omgivelserne. Mindre børn tilegner sig sprog på baggrund af sansning, konkrete oplevelser og erfaringer. Sproget er både en del af barnets identitet og et redskab til dets erkendelse. Sprog udvikler sig først som omverdenssprog, det vil sige betegnelser for ting og begreber i den fysiske omverden. Derefter følger ord og beskrivelser af den indre verdens følelser og tanker. I 3-4 års alderen er det allernemmest for barnet at lære nye ord. Modersmål Modersmålet er det eller de sprog barnet lærer som sit (sine) første sprog og almindeligvis af forældrene. Modersmålet har stor følelsesmæssig og identitetsmæssig betydning. I forbindelse med dansktilegnelsen udgør modersmålet en kilde til viden som barnet kan trække på. Undersøgelser viser at det er lettere at lære et andetsprog og klare sig godt i skolen generelt hvis man i forvejen har et rigt ordforråd på sit modersmål. Hvis familien taler flere sprog skal forældrene vælge hvilket af dem der skal være modersmålet. Det skal være det sprog som falder forældrene mest naturligt at tale med deres barn. Det er vigtigt at stå ved valget og konsekvent bruge det valgte sprog. Hvis forældrene taler hver sit sprog med barnet, vil det få to modersmål. I så fald er det vigtigt at forældrene konsekvent bruger hver sit sprog, så barnet ved hvad det kan forvente og oplever trygheden ved det kendte. Børn der har to modersmål er lidt senere til at begynde at tale, da de skal lære mere end børn der kun har ét modersmål. Tilsvarende kan det forsinke men ikke skade udviklingen af modersmålet hvis barnet sideløbende skal bruge kræfter på et nyt sprog. Dansk som andetsprog Andetsproget adskiller sig fra fremmedsprog ved at være meget væsentligt for barnets liv i Danmark. Dansk som andetsprog signalerer rækkefølge i sprogtilegnelsen og ikke rangfølge. Børn begynder at lære et andetsprog når de hører det og oplever at have brug for at lære det. Mange tosprogede børn begynder således at lære dansk når de kommer i vuggestue eller dagpleje. Samtidig med at forældre fortsætter med at tale modersmålet med barnet, kan de uden risiko for forvirring tale dansk med f.eks. pædagoger eller andre danske i barnets omgivelser. På den måde kan de fungere som rollemodeller for barnet og give det lyst til at lære dansk. Den nyeste forskning i andetsprogstilegnelse er baseret på et funktionelt sprogsyn. Det betyder at sproget bruges til kommunikation om noget sammen med andre. Børn tilegner sig sprog ved at have nogen at tale med og noget at tale om. Essensen af et funktionelt sprogsyn Integration med sprogstimulering i fokus 7

10 er at sprog og handling kædes sammen, og at der i vurderingen af barnets sprog lægges mere vægt på sprogets indholdsside end på formsiden. Sprogtilegnelsen bør således bygge på dialog om mange fælles oplevelser Udviklingen af barnets andetsprog ligner meget udviklingen af førstesproget, men det tager tid og en særlig indsats at tilegne sig to sprog. I andetsprogstilegnelsen har barnet brug for voksne der kobler ord og begreber på alt det som barnet og den voksne foretager sig sammen. Barnet har behov for at høre ordene og begreberne mange gange og i forskellige sammenhænge for at huske dem og være i stand til at bruge dem i relevante sammenhænge. Det er i kommunikationen med gode sprogmodeller børn og voksne at sproget automatiseres. Ligesom førstesprogstilegnelsen foregår andetsprogstilegnelsen blandt andet som hypotesedannelse (kvalificerede gæt) og afprøvning. Det tosprogede barn lærer dansk på baggrund af sine tidligere sproglige erfaringer og trækker på alt hvad det ved og kan om sprog i forvejen. Den væsentligste drivkraft i sprogtilegnelsen er børnenes behov for og lyst til at kommunikere. Det kan godt indebære at nogle børn primært lytter, mens andre er mere talende. De tavse børn tilkendegiver eventuelt med handlinger at de er med i kommunikationen. Intersprog Intersproget er det sprog der udvikler sig mellem barnets modersmål og andetsproget. Intersproget er et udtryk for den særlige måde hvorpå barnet forstår og bruger det sprog som det er ved at lære. Intersproget består af karakteristika fra barnets modersmål og fra andetsproget. Barnets sproglige afvigelser skal ikke vurderes som fejl, men som en del af den sproglige udvikling. Intersproget ændrer sig, så længe sprogtilegnelsen står på. Barnet konstruerer i tilegnelsesfasen sine egne hypoteser om sproget som afprøves i kommunikationen. 8 Integration med sprogstimulering i fokus

11 Sprogstimuleringens ABC Man skal tale med barnet fra det er nyfødt. Det er vigtigt at se på barnet, mens man taler, og lige så vigtigt at lytte til dets signaler både sproglige og ikkesproglige. Når barnet bliver større er det godt at tage udgangspunkt i at tale om noget der interesserer barnet i den konkrete situation da barnet så lærer sproget bedst. Den voksne skal dog også selv vise og pege ting ud for barnet og fortælle om dem. Det sprog man taler med barnet skal tilpasses i takt med barnets alder og udvikling. Alle børn ét- som tosprogede tilegner sig sprog gennem kommunikation. Det er vigtigt både at tale og lytte når man kommunikerer med barnet så det lærer at man skiftes til at tale For at barnet kan udvikle et stort ordforråd er det vigtigt at det bliver præsenteret for mange forskellige omgivelser og former for oplevelser, så det gennem dialog kan lære de ord og begreber der hører til i de pågældende situationer. Det er almindeligt når man taler med et lille barn at den voksne under samtalen tolker barnets ytringer og gentager dem i en udvidet form. Derved får barnet tilbagemelding på sine forsøg på udtale, ordbrug, bøjninger, sætningsdannelse m.v. Tilegnelse af sprogregler foregår således i en sammenhæng hvor der ofte er tilbagemeldinger på barnets hypoteser og afprøvningen af dem. Herved tilegner barnet sig også reglerne for anvendelse af sproget i forskellige sociale sammenhænge. Tosprogede børn har fordel af at være sammen med børn der har dansk som modersmål. Mange tosprogede kan have stille perioder længere perioder hvor de ikke bruger det talte sprog. De bruger sådanne stille perioder til at få styr på sprogene. Legetøj og bøger er vigtige for barnets sproglige udvikling. Barnet har glæde af bøger fra det er ca. halvandet år gammelt. Barnets bedste bog kan være hjemmelavet med billeder af mor, far, søskende, bedsteforældre, yndlingsbamsen, familiens bil osv. Integration med sprogstimulering i fokus 9

12 Råd og vink Den voksne skal i det sproglige arbejde med barnet tænke på at: Det er vigtigt at lægge vægt på at: hjælpe barnet med at holde samtalen i gang give barnet mulighed for at opfatte lydene i andetsproget tale langsomt og tydeligt i korte, hele sætninger lytte til barnet og lade det tale færdigt lade kropssproget underbygge budskabet betone de vigtigste ord give barnet den verbale indgang til at træde ind og ud af en leg tale med barnet om hvad der sker her og nu repetere vigtige ord opmuntre barnet til at turde ytre sig styrke barnets ytringer. udvide barnets omverdenskompetence give oplevelser og erfaringer som kobles med sprog forankre oplevelser og erfaringer i barnets sprog og kulturer give barnet fornemmelse af at høre til i gruppen knytte hjem og sprogtilbud nærmere til hinanden skabe overskuelighed og tryghed barnets egen historie har betydning indholdet af dialogen er vigtigere end formen børnenes nysgerrighed og talelyst stimuleres og fastholdes der er legetøj, bøger, materialer og udsmykning som giver barnet mulighed for at kommunikere om oplevelser og erfaringer være bevidst om at forskelle og ligheder mellem kulturer er vigtigt i arbejdet med tosprogede børn. 10 Integration med sprogstimulering i fokus

13 Sprogstimulering af tosprogede småbørn er obligatorisk Fra 1. august 2004 har kommunerne ifølge Folkeskoleloven 4 a haft pligt til at give alle tosprogede børn mellem tre og fem år sprogstimulering hvis barnet efter sagkyndig vurdering skønnes at have behov for det. Kommunerne har ansvar for at forældrene bliver orienteret om tilbuddet og om betydningen af at børnene deltager i sprogstimuleringen. Undervisningsministeriets evaluering af kommunernes sprogindsats over for tosprogede børn viser at 84 pct. af børnene i alderen tre til fem år er indskrevet i et dagtilbud. Både små og mellemstore kommuner op til indbyggere anvender primært personalet i daginstitutionerne til den sagkyndige vurdering (visitation). De store kommuner anvender mange forskellige former for visitation. Flest kommuner benytter sig af pædagogiske konsulenter som drøfter barnets behov med personalet. Herefter foretager en pædagog der er kvalificeret til opgaven, den endelige vurdering. Sprogstimuleringen skal ifølge folkeskolelovens 29 a varetages af personale der har uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller som på anden måde er kvalificeret til at løfte opgaven. I den sammenhæng kan det være en fordel at inddrage tosproget personale der så vidt muligt deler sprog med børnene. Det kan også være en fordel i forældresamarbejdet. Folkeskoleloven 4 a: Der skal tilbydes tosprogede børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbudet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling. Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. Tilbudet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år. Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbudet gives senest, når barnet fylder 3 år, medmindre daginstitutionen alene er indrettet til børn under 3 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten ud- Integration med sprogstimulering i fokus 11

14 føres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår. Folkeskoleloven 29 a: Aktiviteterne i førskoletilbud efter 4 a, stk. 3 og 4, varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Aktiviteterne kan forestås af lærere med tilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findes pædagoger med disse forudsætninger. 12 Integration med sprogstimulering i fokus

15 Bibliotekernes rolle og tilbud Hvert eneste folkebibliotek har med en god og stor samling af billedbøger rådighed over et af de bedste sprogstimulerende materialer. Biblioteket har desuden et stort potentiale som uformelt læringscenter fordi alle uanset alder, køn og etnicitet er ligestillede og gratis kan benytte langt de fleste tilbud. Bibliotekerne er dermed i en kerneposition i forhold til at støtte de kommunale sprogstimulerende initiativer. Men for at det kan lykkes bedst muligt, er det væsentligt at samarbejde både med børnenes forældre og de andre faggrupper der er primært ansvarlige for kommunens obligatoriske tilbud om sprogstimulering og/eller i kontakt med hjemmet primært kommunale sprogkonsulenter og sundhedsplejersker. Sprogstimuleringen kan være organiseret forskelligt fra kommune til kommune, så hvert enkelt bibliotek må starte med at afdække forholdene i egen kommune og derefter tilbyde sig som samarbejdspartner. Bibliotekernes rolle i sprogstimulering er kun berørt ganske lidt i Undervisningsministeriets vejledning om sprogstimulering af tosprogede børn, nemlig i forbindelse med sprogstimulering uden for dagtilbud 4 a, stk. 3. I den situation skal kommunen etablere sprogstimulering i andet regi 15 timer om ugen, og det lokale bibliotek nævnes som et af eksemplerne på en egnet fysisk placering for tilbuddet. Til gengæld nævner vejledningen en række velegnede aktiviteter til at møde sproget, og de fleste af dem ligger inden for rammerne af hvad de fleste biblioteker allerede tilbyder. Det vil derfor være oplagt for bibliotekerne at tage kontakt til kommunens ansvarlige for sprogstimulering for tosprogede småbørn med henblik på at etablere et formelt samarbejde. Det vil være med til at give en god ressourceudnyttelse og syneregieffekt i indsatsen. Eksempler på sprogstimulerende redskaber og aktiviteter er højtlæsning, historiefortælling, musik og sang, drama, virtuel læring samt strukturerede sproglege med udgangspunkt i sprogkufferter og sprogposer. Billedbøger og højtlæsning Børn læser billeder før de læser ord. Det er billederne der lukker bogen op for barnet. I højtlæsningen hører barnet sproget flydende og i sammenhæng, og børnene lærer indirekte om fortællingers opbygning. Barnet Tosprogede børns danskfærdigheder er meget uhomogene da deres andetsprogstilegnelse ikke nødvendigvis er aldersrelateret. Det betyder at man skal finde bøger der indholdsmæssigt er alders- og udviklingssvarende med et tilpasset sprogligt niveau. Desuden skal man være opmærksom på om barnet har erfaringer med højtlæsning. At lytte til oplæsning er en kompetence som tilegnes gennem gode erfaringer med at få læst op. Integration med sprogstimulering i fokus 13

16 Bogen Valget af bøger og temaer er væsentligt. Den gode billedbog til tosprogede børn indeholder en fortælling som er vedkommende set i relation til barnets alder og erfaringsverden. Bogen skal rumme både genkendelighed og erfaringsudvidelse. I forhold til genkendelighed er det vigtigt at også mørkhudede og mørkhårede børn møder billedbogsfigurer som ligner dem selv. Sproget i bøgerne må ikke være så svært at barnet hele tiden skal anstrenge sig for at få udbytte af oplæsningen. Tekst og illustrationer skal være overensstemmende, og illustrationerne må gerne tilføje noget nyt til læsningen. Endelig skal bøgernes sprog indeholde nogle af de sproglige byggeklodser som barnet måske ikke så ofte møder i den daglige kommunikation. Mange eventyr er sprogligt set gode fordi de rummer mange gentagelser. Mange eventyr er endvidere fælles for forskellige kulturer. Oplæseren Råd og vink Det er vigtigt at oplæseren er opmærksom på at: have læst billedbogen selv for sikre sig at barn og bog kan fungere sammen vælge kvalitetsbøger i forhold til ovenstående råd barnet kan se illustrationerne under oplæsningen sproget skal udfordre uden at være en barriere for at barnet kan få udbytte af bogens handling bruge sin mimik og krop have kendskab til dialogisk oplæsning da den ifølge forskningsbaserede resultater fører til en signifikant bedre ordforrådstilegnelse end almindelig højtlæsning børn kan lide gentagelser. Den samme bog kan derfor læses igen. Dialogisk oplæsning går ud på at inddrage børnene aktivt når de får læst op af billedbøger. Børnene svarer på spørgsmål og fortæller selv om billederne og dele af historien. Den voksne opmuntrer børnene til at bruge sproget ved at stille åbne spørgsmål der ikke bare kan besvares med ja eller nej og ved at støtte børnene i at sige lidt mere end de umiddelbart ville gøre af sig selv. Dialogisk oplæsning er afprøvet i forbindelse med forskningsprojektet Dialogisk oplæsning i børnehaver på Learning Lab Denmark. Undersøgelsens resultat viser at den måde der læses op på, har større betydning for hvor meget oplæsningen styrker børnenes sprog end hvor meget der læses op. 14 Integration med sprogstimulering i fokus

17 Eventyrets og fortællingens betydning I mange kulturer er der tradition for at fortælle fabler og eventyr. Disse fabler kan dramatiseres og illustreres. Eventyr er særdeles velegnede til at bygge bro mellem forskellige kulturer. Mange af de temaer der tages op i eventyrene er universelle. I klasse dropper mange tosprogede børn ud af læsningen fordi de mangler begreber. I fortællingen kan man smugle begreber ind. Pia Sigmund, som er fortæller og historiker, har arbejdet meget med eventyr, myter og historier fra andre lande. Hun har sammen med tosprogede forældre indsamlet og fortalt eventyr fra mange lande. Nedenstående råd og vink bygger alle på Pia Sigmunds erfaringer. Råd og vink Fra passivt til aktivt ordforråd Fortællingen kan være en genvej til at gøre det passive ordforråd aktivt, men det kræver aktiv deltagelse. Der er mange måder at være aktiv på: Man kan bede børnene om at gentage visse sætninger samt at sige remser og synge sammen med dem Man kan stille spørgsmål, digte med, dramatisere - tavst, med ord, med dukker Man kan lægge forundringspunkter ind: Hvorfor mon det? Hvad sker der så? Hvordan tror du det går? Hvad siger drengen? Man kan arbejde med begreber som ældst, yngst, størst, mindst, vrede, smerte, jalousi, hævn. Hvorfor appellerer historiefortællingen til tosprogede børn? Der er fem grunde til at historiefortælling og især fortælling af eventyr appellerer til tosprogede børn: et sprogligt, et socialt, et personligt, et historisk og et tværkulturelt aspekt. Det sproglige aspekt Eventyr appellerer fordi de har gentagne mønstre børnene kan følge med i. Sætninger gentages i det enkelte eventyr og mønstre går igen fra eventyr til eventyr Børnene kan bedre forstå en fortælling hvor der er tid til at danne billeder, end oplæsning som opfattes som mere stiv og som måske ikke altid bliver udført godt nok. Det sociale aspekt Fortællingen opfattes som en tryg situation. Børnene slapper af i fortællesituationen. De fleste børn lever i en verden af lyde og støj hvor stilhed er en mangelvare, og mange er vant til at lytte med et halvt øre. I en fortællesituation kan de slappe af og koncentrere sig de har mulighed for lukke resten af verden ude og lytte til én stemme. Det personlige aspekt Eventyr kan give nye kræfter, nyt mod. Eventyr bringer orden i kaos. I begyndelsen af et eventyr er der ofte en mangelsituation. Den bearbejdes, og mod slutningen løses krisen. Eventyr giver anvisninger på egenskaber som er nødvendige for at leve i vesten. Det vestlige ideal er at hver især er enestående, de voksne skal vise muligheder- Integration med sprogstimulering i fokus 15

18 ne og mangfoldigheden, mens barnet selv skal prøve sig frem og vælge. Det kan man kun hvis man er vant til at træffe selvstændige valg, og det kan man lære i eventyrene som har helte og heltinder der handler. I modsætning hertil er dannelsesidealet for mange forældre fra fremmede kulturer at et barn bliver som sin mor eller far. Dannelsen følger gammel tradition næsten som en skabelon, mens eventyr kan give børnene selvtillid og stolthed når de hører et eventyr om f.eks. Ali i Bagdad eller Amir i Palæstina. Det historiske aspekt Eventyr appellerer fordi mange børn savner at kende en historie om sig selv. De har mange spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvad er jeg for en slags menneske? De kan finde nogle svar i eventyr og livshistorier Det tværkulturelle/almenmenneskelige aspekt De multikulturelle eventyr kendes i store dele af verden: Mor Hulda, Askepot, Fiskeren og hans kone, Store Claus og lille Claus, Konen med æggene, Hvad fatter gør, Haren og skildpadden med forskellige dyr alt efter stedet hvor eventyret foregår: Pindsvin, krebs, snegl, Den tapre skrædder, Ulven og gedekiddene, Bordet, Æslet og stokken osv. De multikulturelle eventyr har noget særligt. Det er eventyr som har samme grundstruktur, men forskellig kulturel farvning. Børnene, især de lidt større og de unge og de voksne oplever at dem kender de godt. De har måske hørt dem da de var helt små eller lyttet med et halvt øre til en bedstemor engang. De genkender noget de ubevidst kender. Vi kan mødes på lige fod med vore indvandrere i eventyrenes verden. De har lige så gode eventyr som vi De fortæller lige så godt som vi på deres modersmål, og nogle på dansk Vi kan lære om hinanden af den måde som de samme eventyr bliver gengivet på i forskellige kulturer og lande. Etnologen Claude Levi-Strauss besøgte Brasilien og undersøgte hvem der var bedst integrerede. Det var hverken franskmænd eller spaniere eller... Nej, det var dem, som han kaldte bricoleur, dvs. dem der havde et lille stykke historie med hjemmefra. Bedst var en genstand der fortalte en historie: En figur, en bibel, et billede. De mennesker havde Evnen til at kunne fastholde historien om, hvor de stammede fra, i kraft af småting. Vore indvandrere har sjældent medbragt noget hjemmefra, men jeg mener at en historie kan erstatte en genstand. Vi har nemlig historier og eventyr fra deres lande og kan give dem deres egne historier fra de steder hvor de og deres familie stammer fra hvis de har glemt dem, eller hvis de ikke fortæller dem videre til deres børn. Pia Sigmund 16 Integration med sprogstimulering i fokus

19 Eksempler Hvordan kan man på biblioteket arbejde med historiefortællingen? Eksempel I forbindelse med projekt Læsehunger som Gellerup/Hasle biblioteker gennemførte i afholdt man store fortælledage der løb over to uger hvor der blev fortalt eventyr og historier både på dansk og andre sprog. 30 oplæsere og fortællere, professionelle som amatører, læste højt og fortalte historier på biblioteket, skoler og institutioner ud fra idéen om at så mange børn som muligt skulle høre en til to fortællinger i den periode. Der blev desuden holdt fortælleværksteder for mødrene hvilket viste sig at være knap så enkelt. Men det resulterede i to fortællegrupper hvor der blev udarbejdet en lille fotobilledbog sammen med mødrene med paralleltekster på dansk og somalisk. Sprogstimulering i legestuer I forbindelse med sprogstimulering har mange biblioteker valgt at arbejde på andre måder end blot at stille materialer til rådighed. Ét ud af flere eksempler på en anderledes formidling er legestuer hvor der også kan være tale om direkte læringsforløb. Rim, remser og sanglege Musik, rytme, tekster og bevægelse danner grobund for sproglige erfaringer - især hvis teksterne forklares og nuanceres. Børnenes fantasi stimuleres, og de præsenteres for mange forskellige måder at bruge sprog på. Flere biblioteker har da også været opmærksomme på hvordan rim, remser og sange kan medvirke til at give de tosprogede børn en solid ballast i samværet med de danske børn. I de fleste sprog-og-leg samlinger på bibliotekerne indgår rim og remser som en helt naturlig del. Børnene nyder øjensynligt at synge de samme sange om og om igen og lære rim og remser udenad. Bibliotekerne har valgt forskellige fremgangsmåder for at få fat i målgruppen som primært har været børn i førskolealderen, men også mødregrupper med børn. Der har i alle projekterne fundet et bredt samarbejde sted med andre faggrupper, primært pædagoger og sundhedsplejersker. I andre tilfælde har der været samarbejde med det lokale pædagogseminarium, skolelærere og bevægelsespædagoger. Eksempel I Nordborg Kommune rykkede en harmonikaspillende bibliotekar ud på en børnehave for at indøve nogle af de gode gamle børnesange samt rim og remser. Biblioteket besøgte stedet i alt 13 gange. Hver gang deltog en gruppe tosprogede børn fra 8 forskellige nationaliteter. Med sig havde bibliotekaren desuden kufferter med nogle af sangene og rekvisitter der illustrerede sangene. Børnene har også besøgt biblioteket, og bibliotekaren har i den lokale forening Flygtningevennerne mødt de sidst tilkomne flygtningebørn samt nogle af de palæstinensiske børn som generelt var dårligt integreret. Vuggeviser og vrøvlevers på modersmålene Foruden rim og remser er vuggeviser en god metode til sprogstimulering ikke Integration med sprogstimulering i fokus 17

20 mindst som en udtryksform fra egen kultur og baggrund. For tosprogede børn er det vigtigt også at høre sange og eventyr læst op på det sprog som forældrene behersker. Eksempel På biblioteket i Sæby har man indsamlet vuggeviser og vrøvlevers fra de forskellige kulturer der er repræsenteret i kommunen. De er blevet oversat, illustreret og udgivet i hæfteform med en tilhørende cd. Resultatet skal udstilles og senere bruges i forbindelse med aktiviteter på biblioteket. Eksempel Billedkunstner Marianne Bramsen har i sit arbejde beskæftiget sig med vuggeviser som en metode til at lade en anden kultur komme til orde. Resultatet er dokumenteret på to cd er. Den første blev udgivet i forbindelse med et projekt i Vollsmose hvor nogle af kvinderne med fremmed kulturbaggrund indsang vuggeviser på deres forskellige modersmål. Det var en stor udfordring for disse kvinder, og projektet medvirkede til at bryde den isolation som de generelt levede i. Den anden cd indeholder 31 vuggeviser fra hele verden og er indsunget af en blanding af professionelle og amatører. Cd en er tænkt som en form for multikulturel indlæring for nybegyndere - babyer som voksne. Alle sangene er uden akkompagnement og lagt i et lille hæfte i cd-en sammen med danske oversættelser af sangene. Leg og læring I et andet projekt er man gået et skridt videre og har tilbudt en række læringsforløb om dansk kultur for tokulturelle småbørn. Eksempel Odense Centralbibliotek indgik et samarbejde med Odense Kommunes skoleafdeling (paragraf 4a,) daginstitutionsafdelingen og CVU Fyn om en række læringsforløb for tosprogede småbørn, hvor nogle studerende fra seminariet fik mulighed for at afprøve deres ideer i praksis. Projektet hedder Kan man sluge en kamel? Med Cirkeline som gennemgående figur fandt forløbene sted på biblioteket hvor man præsenterede forskellige medier i form af bøger, sange og tegninger. Derudover blev der indrettet et Cirkeline scenarium. I forbindelse med afslutningen af forløbene fik børnene udleveret en Cirkeline-kuffert samt en medalje og et diplom. Det var også hensigten at styrke forældrenes interesse for dansk børnelittera- Sådan får man sit budskab bredt formidlet! I forbindelse med ovennævnte projekt i Vollsmose benyttede Marianne Bramsen sig af en original og utraditionel formidlingsform en bil-event. Hun indgik en aftale med nogle af de bilglade unge mænd i området som en aftalt aften linede deres biler op mellem boligblokkene og lod de kraftige højtalere drøne vuggeviserne ud for fuld udblæsning. Det var virkelig et flot og overraskende samarbejde der bogstavelig talt var med til at give projektet genlyd. 18 Integration med sprogstimulering i fokus

21 tur og kultur, og de blev derfor inviteret med til at overvære forløbene. Projektet har givet så gode resultater at biblioteket har fundet ressourcer til at fortsætte indsatsen. Eksempel På biblioteket i Solvangcentret i København har det især været tre mødregrupper med forskellige nationaliteter som har været i fokus. Også her valgte personalet at bruge sundhedsplejerskerne som den væsentligste samarbejdspartner. Der har været et samlet besøgsforløb hvor bibliotekaren først var gæst hos mødregrupperne i sundhedsplejen og fortalte om bibliotekets tilbud. Dernæst kom sundhedsplejersker og mødre med børn på biblioteket (med tolk), og endelig har der været besøg af mødrene alene med deres børn. Der er både blevet benyttet en sprogstimulerende bog og rytmikøvelser i forløbene. De to første seancer gik som planlagt, mens det skortede på deltagere til det sidste forløb. Det kræver meget fodarbejde og markedsføring gennem personlige kontakter at få den brugergruppe ind på biblioteket. Råd og vink Hvis man skal i gang med et legestue/ læringstilbud til tosprogede børn, er det vigtigt at gøre sig følgende overvejelser: Hvem er den primære målgruppe? Find en linie i de materialer I vælger Find den mest velegnede samarbejdspartner til netop jeres formål, f.eks. pædagoger, sundhedsplejersker, lærere, bevægelsespædagoger Hvor skal forløbene finde sted? Det er vigtigt at I som bibliotekspersonale er helt afklarede omkring jeres roller og kompetencer. Drama I dramaværksteder kan eventyr være udgangspunkt for forløb hvor børnene med et hjemmelavet dukketeater indgår i samarbejde med en voksen der fortæller. Når børnene efterhånden er blevet fortrolige med denne udtryksform, kan de bruge dukketeateret til deres egne fortællinger. De kan eksempelvis med handskedukker fortælle og gennemspille historier de kender eller selv har fundet på. Sprogkufferter og sprogposer Sprogkufferter og sprogposer er et relativt nyt medie som er blevet udbredt i bibliotekerne inden for de sidste år. For at afgrænse og bevidstgøre ordforråd om et emne kan man samle relevante ting i en kuffert eller pose. Det kan være konkret materiale fra udvalgte emner, eventyr, historier, sange eller rim på andetsproget. I et kortere selvstændigt forløb kan materialerne bruges til at støtte en Integration med sprogstimulering i fokus 19

22 fortælling, en handling eller en sangtekst. Brug af kropssprog, sange, rim eller en hånddukke der kan hjælpe med at kigge i posen, kan gøre legen sjov. Idéen bag en sprogkuffert er også at barnet og den voksne skal lave noget sammen, så barnet selv får lyst til at lege med ord og lyde. Børn har brug for at lege med sproget for at lære det at kende. Der skal læses højt, leges sanglege, fortælles historier og rim og remser, leges med spil og puslespil. Leg med sproget stimulerer fantasien og indbyder til mange gentagelser, og ved at se og mærke tingene styrkes barnets evne til at huske begreberne. Flere biblioteker har selv kastet sig over produktion af kufferter til eget brug, og flere forskellige typer af kufferter er blevet udviklet med vekslende formål og målgruppe. Den lokale udvikling af kufferterne er oftest sket i samarbejde med andre fagfolk inden for småbørnsområdet, sundhedsplejersker og pædagoger det gælder bl.a. i Odense, Albertslund og Vordingborg. Eksempel I Vordingborg har biblioteket udviklet en kuffert for at give alle kommunens børn et fælles sprog og fælles oplevelser at mødes på ved skolestart. Sundhedsplejersken giver ved ottemånedersundersøgelsen hvert barn en kuffert med en enkelt pegebog og nogle bondegårdsdyr og taler med forældrene om hvordan de kan styrke deres barns sprog. I løbet af førskoletiden vil biblioteket, daginstitution og andre løbende fylde flere bøger i kufferten så børnene, når de starter i skolen, vil have et fælles grundlag at mødes på trods deres ofte forskellige kulturelle baggrunde. Eksempel Tornved-Bjergsted Biblioteker har været særlig aktive med at udvikle egne kufferter. De har siden 1999 stået for en omfattende produktion mere end 100 forskellige emnekufferter er det blevet til. Kufferterne var tænkt som et pædagogisk værktøj der skulle formidle læring gennem leg. Målet var sprogstimulering af sprogsvage børn med dansk som andetsprog, men det viste sig hurtigt at kufferterne var meget populære blandt alle bibliotekets børnelånere, og i dag udlånes kufferterne til såvel børn som voksne, institutioner og skoler og bruges både til støtte for det sprogsvage barn og som oplevelseskuffert for bibliotekets kernelånere. Kufferterne er sammensat af en blanding af spil, bøger, dukker, lydmaterialer, billedkort, bogstaver, cd-rom og video. De er opbygget omkring populære emner som børnene kender fra deres dagligdag, eller omkring populære figurer eller eventyr. Der er kufferter for de mindste, for børnehave og for de 4-9 årige. Efter en etableringsfase gik biblioteket ud med et tilbud til andre om at købe kufferterne. I dag er det en veletableret forretningsdel af bibliotekets virksomhed at sælge sprogkufferter. 20 Integration med sprogstimulering i fokus

23 Tre til fire gange pr. år tilbydes nye kufferter til salg til andre biblioteker, pædagogiske væresteder og daginstitutioner, samtidig med at deres egen samling af kufferter også er åben for udlån til andre biblioteker. Kufferterne leveres katalogiseret og teknisk klargjort. Den enkelte kuffert er udstyret med indholdsfortegnelse og vejledning i låget hvilket gør det let at anvende kufferterne i andre biblioteker. H. C. Andersen-året er også blevet markeret i denne sammenhæng idet Tornved-Bjergsted har produceret en række kufferter bygget over H. C. Andersens eventyr. Eksempel Som foreløbig et forsøg er Indvandrerbiblioteket gået i samarbejde med Tornved om at udvikle flersprogede kufferter baseret netop på H. C. Andersen-kufferterne. H. C. Andersen er en af de få danske forfattere der er kendt og elsket gennem oversættelser i mange af vore nye medborgeres hjemlande. En flersproget kuffert med hans eventyr giver derfor de tosprogede børns forældre et værktøj på eget sprog hvor de gennem fortælling og leg kan styrke barnets modersmål samtidig med at barnet i f.eks. daginstitutionen får samme oplevelse på dansk. En flersproget kuffert er derfor en unik mulighed for at binde barnets to sproglige verdener sammen på en positiv og konstruktiv måde. Der er foreløbig blevet produceret to flersprogede kufferter. Kejseren Nye Klæder findes i en arabiskdansk-tyrkisk udgave og Fyrtøjet i en arabisk-dansk kuffert. Kufferterne indeholder, ud over de danske eventyr og spil, eventyrene på de pågældende sprog. Vejledninger og alle andre tekster er oversat til de to sprog. Kufferterne vil også indgå i Indvandrerbibliotekets udlånssamling, og der vil efterfølgende blive produceret flere kufferter. Emnevalget vil her afspejle efterspurgte emner inden for de to sprog. Virtuel læring I biblioteksregi er der udviklet et computerbaseret undervisningsprogram der står til fri afbenyttelse for alle interesserede. De fleste børn synes at det sjovt og motiverende at bruge computeren, selv om det skal understreges at et barn ikke lærer sprog ved at blive sat ved skærmen alene. Sprog lærer man som nævnt sammen med andre. Eksempel Multidansk er et websted for tosprogede børn i børnehave og indskoling udviklet som et tværkommunalt samarbejde i Horsens Kommune. Der er tale om en række netbaserede tilbud som børnene kan gå i gang med gerne sammen med en voksen eller et andet barn. Ideen er at invitere til et sprogligt fællesskab omkring mulighederne på skærmen. Tilbuddene opfordrer til samtale og udvidelse af barnets ordforråd. De er inddelt i fire kategorier: Lytte og tale Billeder af ting, ordlege og myldrebilleder Lege og spil Tegne/malebøger, sortèrspil, huskespil og puslespil Læse Læse/stave programmer og korte historier der læses op. Introducerer barnet Integration med sprogstimulering i fokus 21

24 for alfabetet og den første stavning og læsning Rime og synge Ordlege og små tegnefilm/billedserier der ledsages af sang eller rim Rimene skal henlede barnets opmærksomhed på sprogets lydside. Multidansk findes på Børnehavebiblioteker I et tæt samarbejde med de lokale folkebiblioteker er der på mange daginstitutioner en aktiv formidling af børnebøger og andre materialer. Publikationen Børnehavebiblioteket når pædagoger og bibliotekarer går hånd i hånd udgivet af Biblioteksstyrelsen giver en række glimrende eksempler på børnehavebiblioteker med alle børn fra 3-6 år som målgruppe. I kommuner med mange etniske minoriteter har man ofte valgt at sætte særlig fokus på tosprogede børn. Da erfaringerne viser at bøger i børnehavens lokaler rent faktisk fremmer børns læselyst og sprogforståelse, er det et oplagt sted at gøre en ekstra indsats for familier med anden etnisk baggrund. Inddragelse af institutionspersonale og forældre Forudsætningen for oprettelse af et børnehavebibliotek er naturligvis at lederen og daginstitutionspersonalet er indforstået med at der bliver placeret materialer på institutionerne, og at personalet aktivt går ind i arbejdet med højtlæsning og andre arrangementer. I beslutningsfasen giver biblioteket en grundig information om konceptet ofte med oplæg af fagfolk eller en forfatter. Andre steder har der derudover været arrangeret fortællekurser og højtlæsningskurser for personalet hvor forfattere og fortællere har givet pædagoger og andet personale redskaber til at formidle bøger og andre materialer. Tilbuddet skal også introduceres grundigt til forældrene. Navnlig er det vigtigt i forbindelse med tosprogede børn da der i mange etniske familier ikke er den store tradition for at læse højt for børnene eller endsige introducere dem til bøger. En del biblioteker har i den forbindelse forsøgt at få forældrene til at komme til et arrangement på biblioteket hvilket ikke altid er lykkedes særlig godt. Ofte har fremmødet været meget dårligt. Derfor er det bedst at møde forældrene i daginstitutionen, f.eks. når de alligevel er der for at hente eller bringe børnene. Egnede materialer De fleste børnehavebiblioteker har depoter af bøger som typisk bliver skiftet ud hver tredje måned. Man lægger vægt på også at have bøger på børnenes modersmål, blandt andet til forældrene så de har mulighed for at kunne læse højt for børnene på deres eget sprog. De fremmedsprogede bøger stilles som oftest til rådighed af Indvandrerbiblioteket. De danske bøger er eksempelvis billedbøger, rim og remser samt andre højtlæsningsbøger, billedordbøger og øvrige lette fagbøger. Man har derudover også valgt at have fremmedsprogede bøger der henvender sig til forældrene, f.eks. om børneopdragelse og om det danske samfund. 22 Integration med sprogstimulering i fokus

25 Eksempel Cafébesøg i børnehuset i Herlev Som et forsøg har Greve, Frederiksværk og Herlev Biblioteker fået et lidt større depot af billedbøger på andre sprog fra Indvandrerbiblioteket. I den forbindelse besøgte to sprogmedarbejdere fra Indvandrerbiblioteket børnehuset i Herlev. Her havde man inviteret 12 forældre fra Tyrkiet til en snak om højtlæsning for børn. Otte af forældrene imødekom invitationen, og mødet resulterede i en meget positiv oplevelse. Størstedelen af forældrene var kurdere, og flere af dem talte kurdisk med børnene. Det udviklede sig til en meget spændende dialog om det at læse og sprogets betydning. I stedet for udskiftelige depoter fra det lokale folkebibliotek køber nogle af institutionerne selv materialerne ind én gang om året i samarbejde med en børnebibliotekar. Det kan være bøger, musik og film på video, dvd og ikke mindst sprogkufferter og sprogkasser. Sidstnævnte er særdeles anvendelige (se afsnit om sprogkufferter og læseposer), ikke mindst til begrebsindlæring i forhold til de tosprogede børn. Eksempel På Køge Bibliotek har man valgt at udarbejde en grundig litteraturliste: Børnenes bedste bøger, som er beregnet til arbejdet med tosprogede børn. Listen er lavet i et tæt samarbejde mellem biblioteket og kommunens institutionsafdeling. Man har som mål sat sig at alle børnene i daginstitutionerne får læst bøgerne på listen højt. Listen kan downloades fra www. koegekom.dk. Søg på listens titel. Hvordan bliver materialerne formidlet? Udover selve introduktionen af tilbuddet er det vigtigt, at de materialer der befinder sig ude i børnehaverne, bliver aktivt formidlet. Mange steder har bibliotekaren således træffetider i børnehaverne 1-2 gange om måneden hvor hun blandt andet læser højt for børnene, taler med dem om bøgerne eller deltager aktivt i et legestueforløb. Som sagt er der ved at besøge børnehaven også mulighed for at få en kontakt med forældrene og vise dem nogle bøger der er velegnede til højtlæsning. Ofte er det forældrenes første møde med biblioteket. Eksempel Det musiske børnehavebibliotek er et forsøg på daginstitutionen Mælkevejen i Rødovre Kommune. et sted med mange tosprogede børn. Udover formidlingen af boglige materialer og sprogkufferter har man bevidst valgt at inddrage musiske elementer ved at spille på flere sanser. (Se ivørigt afsnittet om legestuer). Eksempel Flyvende emnekufferter målrettet børneinstitutioner med mange tosprogede børn Fem lokalbiblioteker i Århus har udarbejdet specialpakkede kufferter med fire forskellige emner: Vi bor i Danmark, Billedbogsklassikere, Sundhed og Eventyr som med tre måneders mellemrum cirkulerer i børnehaverne. Integration med sprogstimulering i fokus 23

26 Råd og vink Hvis I har planer om at oprette et børnehavebibliotek for tosprogede børn: Kontakt et par biblioteker der har arbejdet med børnehavebiblioteker og hør om deres erfaringer Det er vigtigt at sikre sig at ledelsen af biblioteket og de nærmeste kolleger er indforståede med at der bliver afsat tid og materialer til det Vælg de børnehaver ud hvor personalet/lederen er motiverede Hold et introduktionsmøde med personalet gerne med en intern oplægsholder Fremstil en folder i samarbejde med personalet i børnehaven Find en ansvarlig kontaktperson i børnehaven Overvej følgende ved sammensætningen af materialetilbuddet: Materialetyper, sprog, antal, ejerskabet, udlån og/eller stationær samling? Skal der både være til børn og forældre? Hvem administrerer materialerne? Materialer på andre sprog kan bestilles gennem Indvandrerbiblioteket. Aktiv formidling er nødvendig. Derfor er det en god idé at afsætte tid til regelmæssige besøg i børnehaven Overvej forskellige arrangementsformer i forbindelse med formidlingen. Skal det være enkeltstående arrangementer eller ligefrem en række af arrangementer? Opsøgende initiativer Markarydmodellen Flere danske biblioteker blandt andet Københavns Kommunes Biblioteker (Nørrebro) og Greve Bibliotek har i de seneste år iværksat projekter inspireret af den svenske Markarydmodel I Markaryd har kommunen i flere år arbejdet med en sprog- og læsestimuleringsmodel der omfatter alle børn fra 0-16 år. Den gennemføres i samarbejde mellem bibliotekarer, lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre relevante fagpersoner. Modellen består af 10 elementer der følger hinanden som perler på en snor. Første perle er sundhedsplejerskens forældrekursus i forbindelse med fødslen. Her fortæller hun forældrene at kommunen har en BokNalle en bogbamse som vil tage kontakt til familien. Hun rådgiver også forældrene om den tidlige sprogstimulering og giver dem en pjece med råd og tips. Anden perle på tråden er et gavebrev fra biblioteket som lykønsker de nybagte forældre og inviterer dem til at komme og hente en gave Barnets Første Bog. På biblioteket får de en rundvisning og introduktion til relevante tilbud. De får mere at vide om BokNalle som er ansat af forvaltningen og senere vil besøge forældrene derhjemme. Tredje og fjerde perle udgøres af BokNalles to hjemmebesøg når barnet er henholdsvis knap to og godt fire år. Hun forklarer blandt andet forældrene hvorfor sproglig stimulering er så vigtig, og hun 24 Integration med sprogstimulering i fokus

27 giver dem teknikker til at få en dialog i gang med barnet omkring bøger. Hun medbringer også en brochure til forældrene om sprogudviklingen ved 2-3 års alderen og 4-5 års alderen. BokNalle har aftalt besøgene i forvejen, og første gang dukker hun op med en skatkiste under armen og tasken fuld af pegebøger som forældrene kan låne på ubegrænset tid. I kisten er en bamse og en bog om bamsen (Nalle) som barnet får lov til at beholde. Næste besøg har fokus på eventyrfortælling, og BokNalle medbringer denne gang en taske fyldt med eventyrbøger og nogle fingerdukker og farver. Når hun har fortalt et eventyr for barnet, får barnet farver og bøger at lege med, mens hun taler med forældrene. Femte og sjette perle på snoren er Bok- Nalles besøg hos dagplejen (ca. hvert halve år) og åbne forskoler (ca. 1 gang om måneden). Hun inspirer dagplejemødre samt forældre og personale i forskolerne til at læse for børnene og giver forældrene idéer og gode råd. Syvende perle er 6-års bøgerne. Børnehaveklassen bliver inviteret til en lille fest på biblioteket med f.eks. dukketeater og en skattejagt hvor de finder kister med bøger: En eventyrbog, en faktabog og en bog på rim som de får med hjem i klasseværelset til at arbejde videre med i undervisningen. Alle børn får også deres eget lånerkort inden de går hjem. De sidste perler på snoren handler i højere grad om læsestimulering og vil ikke blive nærmere beskrevet her. En mere detaljeret præsentation af Markarydmodellen findes i publikationen Børnehavebiblioteket når pædagoger og bibliotekarer går hånd i hånd der er udgivet i forbindelse med den danske læselystkampagne. Integration med sprogstimulering i fokus 25

28 Samarbejde med forældre Som en rød tråd gennem publikationen er gentagne gange nævnt hvor afgørende det er for en vellykket sprogstimuleringsindsats at bibliotekerne er udadvendte og finder de rette samarbejdspartnere i lokalområdet, og at de er opsøgende i forhold til de tosprogede børns forældre og etablerer et godt samarbejde med dem. Forældre er generelt glade for tilbuddene om sprogstimulering, men ifølge Undervisningsministeriets evaluering savner de information om dem. Information skal om nødvendigt gives på forældrenes eget sprog og kan formidles på forskellig vis. Det kan være en stor fordel at arbejdet med de tosprogede børn foregår i en dialog med forældrene. Det er vigtigt at temaer som leg og læring bliver drøftet da der ikke altid er sammenfald i holdninger mellem forældre og kommunens sprogpersonale. Tosprogede forældre står måske uforstående over for legens betydning for barnets udvikling og læring og mener at læring i undervisningssammenhæng er mere udviklende og struktureret end læring gennem leg og målrettede stimulerende aktiviteter i dagtilbud. På den baggrund er det afgørende at der ved det første møde med forældrene skabes tillid og forståelse for samarbejdet. Orientering om sprogstimuleringstilbuddene kan ske når barnet fylder tre år enten gennem besøg i hjemmet eller som invitation til at komme på biblioteket. Her kan man give oplysning til forældrene om hvordan de gennem leg, spil og fortælling/oplæsning kan være med til at udvikle børnenes sproglige kompetencer og give vejledning om udlån også af bøger, legetøj og spil. Læs med dit barn Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket Baseret på Det Internationale Bibliotek i Stockholms folder Välkommen til biblioteket, som er udgivet i samarbejde med Länsbiblioteket, har Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket udgivet folderen Læs med dit barn på syv sprog. Sprogene er arabisk, bosnisk, persisk, somalisk, tyrkisk, urdu og vietnamesisk. Folderen indeholder gode råd til forældre om højtlæsning af bøger og hvordan andetsprogstilegnelsen kan styrkes gennem modersmålet. Desuden indeholder folderen en liste over bøger på modersmålet som egner sig til højtlæsning. Folderen kan rekvireres ved henvendelse til: Jeanette Holst-Jensen, Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket. Læs sammen på flere sprog Statsbiblioteket / Indvandrerbiblioteket er i gang med en kortlægning af deres børnebogssamlinger med henblik på en registrering af de bøger der også findes på dansk. Listerne vil løbende blive udbygget og kan findes på bibliotekets hjemmeside. De håber at listerne kan inspirere til en aktiv formidling af disse bøger som kan medvirke til at binde højtlæsningsoplevelser i f.eks. daginstitution sammen med tilsvarende oplevelser i hjemmet. 26 Integration med sprogstimulering i fokus