STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE"

Transkript

1 KORTLÆGNING & NØGLETAL Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE April 2012

2 Udarbejdet for Energistyrelsen af: NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød T: F: Web: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th København K T: F: Web: ISBN

3 Indhold 1 Forord Indledning Metode Begrebsafklaring Brug af vejledningen Kortlægning af energiforbrug og forsyning Beskrivelse af overordnede data Opstilling af årlig energibalance for kommunen Opvarmning El Køling Procesenergi Transportenergi Kommunens institutioner Den nuværende el- og fjernvarmeforsyning CO 2 - beregning på energiforbruget Udarbejdelse af referencescenarie Eksempler på illustrationer Energibesparelsespotentialet Privat- og samfundsøkonomiske potentialer Energibesparelsespotentialer - el Energibesparelser - køling Energibesparelser procesenergi Energibesparelser i transportsektoren Energibesparelser i kommunale bygninger Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

4 8 Lokale energikilder Biomasse og biogas Affald (herunder den organiske del) Vind Solenergi (solceller og solfangere) Geotermisk energi Industriel overskudsvarme Opsamling af data Kilder Betingelser for brug af energidata Bilag: Bilag A: Nøgletal for enhedsvarmeforbrug i bygninger Bilag B: Nøgletal for energiforbrug i offentlige bygninger Bilag C: Energiforbrug i brændeovne Bilag D: Nøgletal for handel og service Bilag E: Nøgletal for erhvervslivets energiforbrug Bilag F: Branchekoder Bilag G: Nationale fremskrivningsværdier Bilag H: Nøgletal for energiudbyttet fra biomasse og andre brændsler Bilag I: Nationale data fra ISAG, 2008, angivet i tons Bilag J: Betingelser for brug af energidata fra BBR 3 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

5 1 Forord I rapporten Oplæg om strategisk energiplanlægning, som blev udarbejdet af KL og Energistyrelsen i 2010, defineres strategisk energiplanlægning i kommunerne som følger: Den strategiske energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunerne mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med henblik på, at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive. Det er frivilligt, om kommunerne vil udarbejde strategiske energiplaner. For at understøtte udviklingen heraf er der i aftalen af 22. marts 2012 om den danske energipolitik frem til 2020 afsat en pulje på 19 mio. kr. til strategisk energiplanlægning for perioden Puljen har til formål: at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber samt forbedre samspillet mellem staten, regionernes og kommunernes indsatser og understøtte den kommunale planlægning og den borgernære indsats. I 2012 vil der blive udarbejdet et program for anvendelsen af puljen. Programmet vil fokusere på, at forsøg med nye kortlægnings- og planlægningsmetoder mv. bliver koordineret, samt at erfaringerne bliver samlet op systematisk til glæde for de kommuner, der ikke får del i puljen. Denne vejledning til kommunerne omfatter de første skridt i strategisk energiplanlægning. Vejledningen består af to dokumenter: Metodebeskrivelse og Kortlægning og nøgletal. Metodebeskrivelsen gennemgår valg af metode og overvejelserne bagved, mens Kortlægning og nøgletal beskriver fremgangsmåder for kortlægning på forskellige detaljeringsniveauer samt opgiver relevante nøgletal og kilder til data til brug for kommunerne. Derudover er der som en del af vejledningen udarbejdet et regneark til energibalanceberegninger med særligt fokus på el- og fjernvarmeforsyningen. Ligesom det er frivilligt for kommunerne at udarbejde strategiske energiplaner, er det også frivilligt, om de vil følge de i vejledningen anbefalede kortlægningsmetoder. 4 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

6 Vejledningen er udarbejdet for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og NIRAS. Derudover har KL og Energinet.dk samt repræsentanter fra Gladsaxe og Københavns Kommuner deltaget i en følgegruppe. Energistyrelsen vil gerne takke følgegruppen for mange gode og konstruktive bidrag i arbejdet. Energistyrelsen, april Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

7 2 Indledning Formålet med denne vejledning er at hjælpe interesserede kommuner med at gennemføre de første trin i kommunal strategisk energiplanlægning, herunder etablere et overblik over, hvordan data kan tilvejebringes så effektivt som muligt. Vejledningen er opdelt i to dokumenter, en metodebeskrivelse og dette dokument kortlægning og nøgletal. Til dette dokument hører en række bilag udover hoveddokumentet indeholdende nøgletal etc. Derudover er der som en del af vejledningen udarbejdet et regneark, Energibalanceregneark, over el- og fjernvarmeproduktion i kommunerne baseret på data fra Energistyrelsens energiproducenttælling Kortlægningens primære formål er at understøtte kommunens udvælgelse af indsatsområder. Hvor metodebeskrivelsen indeholder beskrivelsen af den foreslåede metodevalg, overvejelser bag, samt giver indføring i nationale forhold, indeholder dette dokument beskrivelsen af den konkrete fremgangsmåde trin for trin, når kommunen skal udføre kortlægningen. Vejledningen indeholder metoder til opgørelser af: Det nuværende energiforbrug og energiforsyning, herunder transport Energibesparelsespotentialet Potentialer for udnyttelse af lokale energikilder Fremskrivning af energibehov og energiforsyning Begge vejledningsdokumenter er struktureret efter disse fire kategorier. Udover at beskrive fremgangsmåder for kortlægning på forskellige detaljeringsniveauer, indeholder dette dokument også relevante nøgletal og kilder til data til brug for kommunerne, ligesom der løbende henvises til relevante bilag. Energibalanceregnearket til kortlægning af energiforsyningen (el- og fjernvarmeproduktion) i kommunerne indeholder forsyningsdata på kommuneniveau baseret på Energistyrelsens energiproducenttælling og stamdataregisteret for vindmøller. Derudover indeholder regnearket nationale forbrugsdata til sammenligning. De nationale værdier kan udskiftes med kommunens egne data for at generere retvisende tabeller. Det fremhæves løbende i gennemgangen af de foreslåede kortlægningsmetoder hvordan regnearket kan bruges. Regnearket kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside. 6 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

8 3 Metode For at gøre de forskellige metodebeskrivelser mere overskuelige er de enkelte datakategorier organiseret i en standardiseret tabelform. Beskrivelse Kortlægnings-metode og datakilder Yderligere detaljeringsgrad Overskrift Hvilke datatype er der tale om? Gennemgang af hvilke data der skal indsamles og hvorfra. Introduktion til datakilder og nøgletal samt forskellige detaljeringsniveauer (tiers) Dataindhentningsmetode Beskrivelse af de forskellige metodiske trin i dataindhentningen - Hvordan bearbejdes den indhentede data? Dataoutput Hvis der under kortlægningsmetode og datakilder ikke er beskrevet forskellige detaljeringsniveauer vil yderligere detaljering blive beskrevet, hvis det vurderes relevant. Beskrivelse af datakilde og dataoutput Brugen af de beskrevne kortlægningsmetoder er løbende eksemplificeret gennem en fiktiv kommune X-købing (svarende til 1/100 af Danmark). Herved illustreres hvordan metoden bruges i praksis, og hvordan kommunen kan organisere de indsamlede data. Det anbefales at kommunens energiregnskab opstilles med udgangspunkt i samme hovedforbrugskategorier som Energistyrelsens anvender i sin energistatistik. Dvs. med forbrug opdelt på: husholdninger, handel/service, produktionserhverv og transport etc. Derved er det muligt at skabe en ensartethed og herigennem gøre det muligt at skabe overblik på tværs af kommuner. Denne opdeling afspejles i eksemplet fra X-købing. Derudover er relevante eksempler fra allerede udførte kommunale klima- og energiplaner løbende inddraget, for at vise hvordan kommunerne arbejder med kortlægning og datafangst i dag. Brændværdi 3.1 Begrebsafklaring Den energimængde, som frigøres ved forbrænding af et brændbart stof. Man skelner mellem den øvre og den nedre brændværdi. 7 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

9 Oplysning om brændværdi anvendes ved beregning af energiindholdet i en given mængde af et brændsel. I de foreslåede kortlægningsmetoder anvendes nedre brændværdi. Af Energistyrelsens Energistatistik 2010 (s. 59) er opgivet brændværdier og CO2-indhold for en række brændsler. 8 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

10 Brændsel Brændværdi GJ/ton CO2-indhold Kg/GJ Råolie, Nordsø 43,00 - Halvfabrikata 42,70 - Raffinaderigas 52,00 56,90 LPG 46,00 65,00 LVN 44,50 65,00 Motorbensin 43,80 73,00 Flybensin 43,80 73,00 JP4 43,80 72,00 Petroleum 43,50 72,00 JP1 43,50 72,00 Gas-/dieselolie 42,70 74,00 Fuelolie 40,65 78,00 Orimulsion 27,65 80,00 Petroleumkoks 31,40 92,00 Spildolie 41,90 78,00 Mineralsk terpentin 43,50 - Bitumen 39,80 - Smøreolie 41,90 - Naturgas GJ/1000 Nm 3 39,46 56,74 Bygas GJ/1000 Nm 3 21,29 - Elværkskul 24,44 95,00 Stenkul i øvrigt 24,44 95,00 Koks 29,30 108,00 Brunkulsbriketter 18,30 94,60 Halm 14,50 - Skovflis, GJ/rummeter 2,80 - Brænde, løvtræ GJ/m 3 10,40 - Brænde, nåletræ GJ/m 3 7,60 - Træpiller 17,50 - Træaffald 14,50 - Træaffald, GJ/rummeter 3,20 - Biogas, GJ/rummeter 23,00 - Affald 10,50 32,50 Biodiesel 37,60 - Bioethanol 26,70 - Bioolie, GJ/m 3 34,30 - Tabel 1: Brændværdier og CO2-indhold for forskellige brændsler (Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2010). Se også bilag H som opgiver brændværdier for flere biobrændsler. For træ gælder, at træarter med relativt høj rumvægt, f.eks. bøg, eg og ask, har højere brændværdi end arter med lav rumvægt, f.eks. fyr, lærk og gran. 9 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

11 Energiforbrug Nettoenergiforbrug: I forbindelse med energiforbrug til opvarmning anvendes udtrykket nettoenergiforbrug. Nettoenergiforbruget udtrykker den mængde energi, der er nyttiggjort. Forskellen til det endelige energiforbrug, som beskrives nedenfor, er at lokale tab hos de enkelte forbrugere fx olie- og naturgasfyr, ikke indgår i nettoenergiforbruget. Endeligt energiforbrug: Det endelige energiforbrug udtrykker energiforbruget leveret til slutbrugerne, dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Formålene med energianvendelsen er fremstilling af varer og tjenester, rumopvarmning, belysning og andet apparatforbrug samt transport. Hertil kommer forbrug til ikke energiformål, dvs. smøring, rensning og bitumen (asfalt) til asfaltering. Energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi, raffinering og produktion af elektricitet og fjernvarme er ikke inkluderet i det endelige energiforbrug. Det endelige energiforbrug er desuden ekskl. grænsehandel med olieprodukter, der er defineret som den mængde af motorbenzin, gas-/dieselolie og petroleumskoks, der som følge af forskelle i prisen indkøbes (netto) af privatpersoner og vognmænd m.fl. på den ene side af grænsen og forbruges på den anden side af grænsen. Udvidet endeligt energiforbrug: Det udvidede endelige energiforbrug fremkommer ved at tage det endelige energiforbrug ekskl. forbrug til ikke energiformål og hertil lægge grænsehandel, elektricitets- og fjernvarmedistributionstab samt egetforbrug af elektricitet og fjernvarme ved produktion af samme. Det udvidede endelige energiforbrug anvendes i forbindelse med EU s VE-målsætninger. Faktisk energiforbrug: Det faktiske energiforbrug fremkommer ved at tage det endelige energiforbrug og hertil lægge distributionstab samt energiforbrug i forbindelse med udvinding af energi og raffinering. Desuden tillægges det anvendte energiforbrug (brændselsforbrug, vindenergi mv.) ved produktion af elektricitet og fjernvarme. Bruttoenergiforbrug: Bruttoenergiforbruget beskriver det samlede input af primær energi til energisystemet. Inputtet af primær energi til det danske energisystem er en blanding af brændsler og brændselsfri energi i form af vind, sol og geotermi. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med elektricitet. Bruttoenergiforbrug (korrigeret): Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere bruttoenergiforbruget for temperaturmæssige klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I praksis er det det endelige 10 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

12 energiforbrug, der klimakorrigeres. I fremskrivningssammenhæng vil man normalt forudsætte vejrmæssigt normale år, hvorfor det korrigerede bruttoenergiforbrug er lig bruttoenergiforbruget. Kilojoule Energiforbrug og brændselspotentialer opgøres i kilo Joule (kj), Giga Joule (1000 kj), Tera Joule (1000 GJ) eller Peta Joule (1000 TJ), som alle er et mål for energi. Følgende omregningstabel kan anvendes til at regne mellem forskellige enheder. Tabel 2: Omregning mellem energienheder. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik Klimakorrektion af energiforbrug til opvarmning Energiforbruget til opvarmning bør korrigeres for hvor kold vinteren har været i det konkrete år, der hentes data for. Energistyrelsen skriver følgende om klimakorrektion i Energistatistik 2010: Energiforbruget til opvarmning afhænger delvist af udeklimaet, som varierer fra år til år. Et mål herfor er graddagetallet, som opgøres af Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Antallet af graddage opgøres som summen af de dage, hvor middel af udelufttemperaturen er under 17 C ganget med forskellen mellem de 17 C og døgnets middeltemperatur. Det klimakorrigerede energiforbrug til opvarmningsformål er således det forbrug, man ville have haft såfremt året havde været et normalår. Normalårets graddagetal er fra og med 2005-statistikken fastlagt som glidende gennemsnit af graddagene i de seneste tyve år. En del af brændselsforbruget til opvarmningsformål er dog uafhængig af udeklimaet, fx opvarmning af vand, varmetab fra installationer og ledningsnet mv. Denne del varierer fra branche til branche og fra brændsel til brændsel. Som hovedregel er det forudsat, at af brændselsforbruget til opvarmning er 65% i husholdninger, handel 11 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

13 og service samt 50% i fremstillingserhverv graddageafhængigt. For de enkelte brændsler er det for hver branche fastlagt, hvor stor en del der anvendes til opvarmningsformål. Graddage År Årets Normalår Note: Den klimaafhængige andel af rumvarme i de forskellige forbrugsområder klimakorrigeres på grundlag af graddage fra Danmarks Meteorologiske Institut. Tabel 3: Graddage for perioden Beskrivelse af omregningsfaktorer til nettoenergiforbrug Ved nettoenergiforbrug forstås den nyttiggjorte energi. Forskellen mellem endeligt energiforbrug og nettoenergiforbrug er det lokale tab, som finder sted hos forbrugerne, fx i olie- og naturgasfyr. Ved konvertering fra en opvarmningskilde til en anden et eksisterende oliefyr med en lav virkningsgrad (80 %) til nyt naturgasfyr (ca. 100 % for kondenserende anlæg) - er det vigtigt at være opmærksom på, at omsætningen af forskellige brændsler sker med forskellige virkningsgrader. Dimensionering af energisystemerne skal tilpasses i forhold hertil og eventuelle fremskrivninger tage højde for de energibesparelser (eller det omvendte), der kan være knyttet til teknologiskift. 12 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

14 Varmevirkningsgrader for forskellige teknologier til brug for omregning fra endeligt energiforbrug til nettoenergiforbrug Brænde, Halm 0,6500 Petroleumskoks, Kul og koks, Biomasse, Affald 0,7000 Petroleum, Træpiller, Biogas, Bygas 0,7500 LPG, Fyringsolie: lille fyr. Træ: stort fyr 0,8000 Fyringsolie og kul: stort fyr, Fuelolie og spildolie 0,8000 Naturgas: lille fyr 0,8500 Naturgas: stort fyr 0,9000 Fjernvarme 0,9500 Elvarme 0,9700 Solvarme, Varmepumper 1,0000 Tabel 4: Standardvirkningsgrader for de forskellige teknologier. Anvendes i Energistyrelsens Energistatistik til beregning af nettoenergiforbrug til opvarmning. Valg af Tiers Se kapitel 2 i metodebeskrivelsen for en gennemgang af de forskellige Tiers. 13 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

15 4 Brug af vejledningen Vejledningen skal ses som en hjælp til interesserede kommuner. Den fungerer som en kogebog for kommunen til at strukturere deres datakortlægning. Brug af vejledningen kan illustreres i fem overordnede trin fra den kommunale planlægger først får vejledningen i hånden til sidste trin med databehandling. 1 Læs metodevejledningen igennem I metodevejledningen er det løbende noteret henvisninger til relevante afsnit i "Kortlægning og nøgletal" som ligeledes kan skimmes løbende 2 Beslut hvad målet med kortlægningen er for kommunen og hvad den indsamlede data skal bruges til. Herfra vælges hvilke detaljeringsniveau (Tiers) der skal tilstræbes 3 Gennemgå dokumentet "Kortlægning og nøgletal" og noter hvilke data der skal indsamles og hvor de kan fremskaffes Gennemgå energibalanceregnearket 4 5 Indsaml de nødvendige data Brug de foreskrevne metoder i "Kortlægning og nøgletal" til at udregne sammenlignelige kortlægningsværdier Opstil tabeller og figurer ud fra den foreslåede struktur i eksemplerne i "Kortlægning og nøgletal" Figur 1: Anvendelse af vejledningen Som det ses i figuren er dette dokument først relevant at tage i brug når kommunen skal i gang med at indsamle og behandle data. 14 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

16 5 Kortlægning af energiforbrug og forsyning Metodebeskrivelsen behandler formålet med de enkelte kommuners kortlægning af energiforbrug og energiforsyning. I denne beskrivelse gives konkrete anvisninger til gennemførelsen af kortlægningen. Valget af detaljeringsgrad Tier afhænger af, hvilke formål der prioriteres højest i kommunen. Ønskes et generelt billede af energiforbrug og energiproduktion vælges et overordnet niveau. Skal kortlægningen derimod understøtte mere specifikke lokale handlinger, vil det være nødvendigt med analyser, der baserer sig på detaljerede forbrugsdata koblet med data for de konkrete bygninger. GIS analyser kan være et godt udgangspunkt for analyser og visualisering af sådanne data. 5.1 Beskrivelse af overordnede data Valget af data afhænger af, hvad kortlægningen af energiforbruget skal bruges til. Herunder beskrives kort kilder til forskellige typer data, der kan anvendes i kortlægningen af det nuværende energiforbrug. Specifikke energiforbrugsdata Specifikke energiforbrugsdata er konkrete data for det reelle måleraflæste/afregnede energiforbrug i den enkelte bolig/virksomhed/offentlige bygning osv. Denne slags data findes som energiforbrug/år eller pr. afregningsperiode. Specifikke energiforbrugsdata giver det mest præcise billede af det nuværende energiforbrug, men data samtidig forbundet med usikkerheder, når de bruges til fremskrivning og vurdering af besparelser da de er individuelle (= bl.a. adfærdsafhængige) og kan derfor være misvisende. Energiselskaberne har specifikke forbrugsdata for alle deres kunder. Der er dog stor forskel på, hvordan de enkelte energiselskaber giver kommunerne adgang til data. Metodebeskrivelsen angiver en anbefaling til opdeling i kundekategorier og i forskellige energi-anvendelsesområder. Erfaringen fra flere kommuner, der har fået energiforbrugsdata fra energiselskaber, siger dog at selskaberne ikke altid kan levere data aggregeret på den måde kommunen ønsker det. BBR kommer, som beskrevet i Metodebeskrivelsen, på sigt til at indeholde specifikke energiforbrugsdata for størstedelen af den danske bygningsbestand. Det er dog usikkert, hvornår data vil være tilstrækkeligt dækkende for de enkelte kommuner. 15 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

17 Gennemsnitstal Gennemsnitstal kan bruges til at give et mere overordnet billede af energiforbruget i kommunen. Fx anvender flere kommuner enhedsvarmeforbrug (se bilag A) kombineret med en opgørelse af antal m2 bygninger i forskellige kategorier til at estimere et ca. energiforbrug for opvarmning og varmt brugsvand. Gennemsnitstal er ikke, som specifikke forbrugsdata, individuelle, og de er derfor mere robuste i forhold til fremskrivninger. Det findes flere eksempler på beregnede enhedsvarmeforbrug: Dansk bygningers energibehov i 2050, udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) i Varmeplan Danmarks varmeforbrugsmodel, der er en udbygget udgave af SBI s varmeforbrugsmodel. Ligeledes findes der gennemsnitstal for fordelingen af husholdningers elforbrug: Samme side har også gennemsnitstal for elforbruget i forskellige brancher: 5.2 Opstilling af årlig energibalance for kommunen Bilaget energibalanceregneark kan anvendes til at opstille et energiregnskab og energibalancer for den enkelte kommune. El-, varme og kraftvarmeproduktionen er baseret på specifikke data for hver enkelt kommune (energiproducenttællingen og stamregistret for vindmøller). Data om energiforbrug må kommunen selv indsamle og indføre i arket, da der pt. ikke foreligger tilsvarende data om energiforbrug per kommune, som automatisk kan indgå i arket. Energibalancerne i arket er baseret på metoden beskrevet i kapitel i dokumentet Metodebeskrivelse. Energibalancearket indeholder en kortfattet brugervejledning og en række relevante opgørelser og energibalancer, bl.a. for el og fjernvarme. Kapitel 5 i Metodebeskrivelse giver eksempler på relevante opgørelser og energibalancer. I de følgende afsnit gives anvisning til hvordan forbrugsdata indsamles. 16 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

18 5.3 Opvarmning Energi til opvarmning går til rumopvarmning og opvarmning af brugsvand. Energi til opvarmning består hovedsageligt af energi fra fjernvarme, naturgas og olie. Derudover anvendes diverse former for biomasse til opvarmning. Herunder følger forslag til, hvordan kortlægningen af kommunens energiforbrug til opvarmning af bygninger kan foretages på forskellige detaljeringsniveauer. Opvarmning Beskrivelse Energi til opvarmning af bygninger udgør ca. 40% af det samlede endelige energiforbrug. Heraf går mere end 80% til opvarmning af boliger. Til opvarmning anvendes følgende energikilder: fjernvarme, naturgas, fyringsolie, biomasse (træ, træpiller, halm), LPG og petroleum og varmekilder til varmepumper. For tier 1 er der tale om anslåede varmebehov, mens tier 2 med visse usikkerheder viser det faktiske varmebehov. Tier 3 er en yderligere bearbejdning af data. Dataindhentningsmetode Dataoutput Kortlægningsmetode og datakilder Tier1 Opgør kommunens opvarmede areal fordelt på bygningsanvendelse og bygningernes alder ved hjælp af BBR. Kobl fordelingerne med generelle nøgletal for varmebehov. (nøgletallene findes i bilag A) Anvend bilag F til at gruppere BBR bygningsanvendelser i kundekategorierne: Husholdninger Handels- og serviceerhverv Kommunen Produktionserhverv Varmeforbruget i kommunens institutioner er en del af kategorien handel og service, og kan udskilles ved at anvende varmeforbruget, som indsamles efter anvisningerne under kommunens instituti- Energibehov for opdelte grupper af kundekategorier, baseret på generelle nøgletal for varmebehov. Se Figur 2 X-købing kommunes opvarmning fordelt på kundekategorier 17 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

19 oner. Tier2 Indhent varmeforbrug og etageareal for samtlige bygninger ved hjælp af BBR. En løsning er under udvikling og forventes frigivet i løbet af Bilag F angiver, hvordan BBR oplysninger kan bruges til at opdele på kundekategorier. Energiforbrug fra brændeovne estimeres som forbrug pr. indbygger ud fra landsgennemsnitlige forbrug. Se bilag C. Reelt varmeforbrug i kommunen summeret til kundekategorier fordelt på de største energikilder. Energiforbrug fra de mindre energikilder er baseret på landsgennemsnit. Se Figur 2 for et eksempel på X-købing kommunes opvarmningsbehov fordelt på kunde-kategorier Energiforbrug fra LPG og petroleum kan estimeres ved at vægte de nationale forbrugstal fra DST med antallet af boliger i kommunen, der ikke opvarmes med øvrige brændsler. Varmeforbrugene opgjort under tier 2 kan både anvendes til mere overordnede overblik og til detaljerede tiltag for enkelt bygninger. Tier3 Som i Tier2 og udvidet opdeling i varmeforbrugsdistrikter ved hjælp af GIS Reelt energiforbrug for hver enkelt bygning i kommunen illustreret på kort Metodebeskrivelsen indeholder forslag til, hvordan kommunen kan opdeles i hensigtsmæssige energidistrikter. Forslagene baserer sig op energiforbrug til opvarmning og kaldes derfor varmeforbrugsdistrikter. Energi forbrugt til opvarmning er i høj grad betinget af den bygning, der opvarmes, og det giver derfor god mening at foretage en geografisk inddeling af bygninger i kommunen. Øvrige energiforbrug fx el betinges ikke i lige så høj grad af bygningen, og der ses derfor bort fra øvrige energiforbrug i de foreslåede inddelinger. 18 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

20 Figur 2 X-købing kommunes opvarmning fordelt på kundekategorier 5.4 El Husholdningernes elforbrug kan opdeles efter anvendelsesformål ved at bruge fordelingen i tabel 2 i Metodebeskrivelse. Figur 3 X-købing kommunes elforbrug fordelt på kundekategorier 19 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

21 El Beskrivelse Elforbruget udgør ca. 20% af det samlede endelige energiforbrug. Data om elforbrug kan indhentes fra de elnetselskaber, der leverer el til kommunen. Elselskaberne har mulighed for at levere data på et forholdsvist detaljeret niveau: parcelhuse, lejligheder, fritidshuse og forskellige typer af erhverv. Dog er det for mange kommuner en stor udfordring at få disse data, da det ikke lovpligtigt. Koblingen med BBR data kan fremadrettet forbedre tilgangen og detaljeringsniveauet. Dataindhentningsmetode Dataoutput Kortlægningsmetode og datakilder Indhent elforbrug og antal kunder Tier1 fra elselskaber opdelt på kundekategorier, så vidt muligt: Husholdninger Handels- og serviceerhverv Kommunen Produktionserhverv Transport Total elforbrug opdelt på kundekategorier Se Figur 3 for X-købing kommunes elforbrug fordelt på kundekategorier Kan omregnes til årligt elforbrug pr indbygger Elforbruget i kommunens institutioner er en del af kategorien handel og service, og kan udskilles ved at anvende varmeforbruget, som indsamles efter anvisningerne under kommunens institutioner. Tier2 Indhent elforbrug fra elselskab opdelt på kundekategorier og bygningstyper Tier3 Træk elforbrug fra det udvidede BBR, der på sigt også kommer til at indeholde elforbrugsdata Elforbrug for de enkelte kundekategorier summeret til bygningstyper Elforbrug for hver enkelt bygning, der kan summeres i præcis de grupper, der er relevant for den enkelte kommune. Desuden kan forbrug lægges ind i GIS og give et detaljeret overblik over geografiske variationer i elforbruget 20 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

22 5.5 Køling Energi til køling udgør en betragtelig andel af det danske elforbrug. En kortlægning af det nuværende kølebehov i kommunen kan bruges til at identificere energibesparelsespotentialer enten i form af mere effektive køleanlæg, mere energirigtig køleadfærd eller et evt. potentiale for at omlægge dele af kølingsbehovet til fjernkøling. Kommunen har til opgave at godkende projekter for nye fjernkølingsanlæg, hvis kommunen helt eller delvist ejer fjernvarmevirksomheder og ønsker at etablere og drive fjernkølingsanlæg med henblik på at fremme energieffektiv køling af bygninger. Køling Beskrivelse Energiforbrug til køling udgør 13% af det samlede danske elforbrug. Dataindhentningsmetode Dataoutput Kortlægningsmetode og datakilder Tier1 Generelle nøgletal fra forskellige overordnede branchekategorier (landbrug og fiskere, hhv. industri) se bilag E bruges til at estimere køleenergiforbruget. Tier2 Kendskab til konkrete virksomheder i kommunen i kombination med detaljeret info om energiforbrug i enkeltbrancher (fra ovennævnte bilag) bruges til en mere detaljeret kortlægning. Tier 3 Interview med virksomheder Virksomheders gennemsnitlige elforbrug til køling baseret på generelle nøgletal fra overordnede branchekategorier Konkrete virksomheders estimerede energiforbrug til køling baseret på nøgletal Virksomhedernes konkrete energiforbrug til køling 21 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

23 5.6 Procesenergi Proces Beskrivelse Procesenergi er den energi især produktionsvirksomheder anvender til forarbejde produkter Dataindhentningsmetode Dataoutput Kortlægningsmetode og datakilder Tier 1 Generelle nøgletal fra forskellige overordnede branchekategorier (landbrug og fiskere, hhv. industri) fra bilag E bruges til at estimere et gennemsnitligt procesenergiforbrug. Tier 2 Kendskab til konkrete virksomheder i kommunen i kombination med detaljeret info om energiforbrug i enkeltbrancher som gartneri, cementproduktion mv. (fra ovennævnte rapport) bruges til en mere detaljeret kortlægning. Tier 3 Interview med virksomheder i kommunen. Virksomhederne udvælges i forhold til deres brug af energi til proces. Virksomhedernes el, fjernvarme og brændselsforbrug opdelt i procesenergi baseret på generelle nøgletal fra overordnede branchekategorier. Virksomhedernes el, fjernvarme og brændselsforbrug opdelt i procesenergi baseret på nøgletal Virksomhedernes konkrete procesenergiforbrug 5.7 Transportenergi Transportenergi er et af de områder, kommunerne hidtil har haft vanskeligst ved at kortlægge. Generelt er der to måder at anskue transportarbejde i en kommune på. Enten i et geografisk perspektiv, der udelukkende omhandler den transport, der finder sted inden for kommunens grænser eller i et forbrugsperspektiv, som viser det transportarbejde, som er udløst af de aktører; borgere og virksomheder som bor/ er hjemhørende i kommunen. 22 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

24 Transportforbruget Beskrivelse For transportforbruget findes 3 tiers. Tier 1 er baseret på landsgennemsnit, mens tier 2 mere præcist estimere transportarbejdet afledt af kommunens borgere og virksomheder. Tier 3 er et meget avanceret datasæt, der også kan vise den geografiske dimension, altså hvorfra og hvortil transport arbejdet går. Sidsnævnte er særligt relevant i for eksempel større ud og indpendlingskommuner. Dataindhentningsmetode Dataoutput Kortlægningsmetode og datakilder Tier 1 Endeligt energiforbrug (GJ) fordelt på anvendelse i vejtrafik, togtrafik, indenrigs- og udenrigsflytrafik og skibstrafik indhentes fra energistyrelsens energistatistik 2010 (s. 25). Endeligt energiforbrug (GJ) fordelt på brændsler i vejtransporten; benzin, diesel, biobrændstof, flybrændstof og el indhentes fra energistyrelsens energistatistik 2010 (s. 25). Begge datasæt divideres med antal indbyggere i kommunen. Der vises en fordeling på hhv. transportformer og brændstoffer i vejtraffikken (GJ). I Figur 4 og Figur 5 vises et eksempler på visninger fra X- købing kommune 23 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

25 Tier 2 Denne metode er udførligt beskrevet i Faglig vejledning nr. 5. Transportopgørelse (Damsø,, 2010) Transportvaneundersøgelsen (TVU) fra DTU transport kan anvendes til at tilnærme det faktiske transportarbejde afledt af kommunens borgere og virksomheder. TVU er en opgørelse af danskernes transportadfærd, og bygger på spørgeskemaundersøgelser. Opgørelsen giver mulighed for at deltaljere vejtrafikken med transportformerne; personbiler, knallert, lastbil, busser og jernbanen med s-tog, og tog. Der vises en fordeling på hhv. transportformer og brændstoffer i vejtrafikken (GJ). I Figur 4 og Figur 5 vises et eksempler på visninger fra X- købing kommune Datasættet fra TVU indeholder en oversigt over personkilometer for transportformerne i forskellige bystørrelser. For at anvende datasættet skal kommunens indbyggere fordeles på de angivne bystørrelser. Når personkilometrene kendes kan energiforbruget beregnes. For at udregne antal liter benzin eller diesel anvendes gennemsnits km/l for køretøjer i Danmark, som kan beregnes i transportministeriets tema2010 program. Her fremgår også belægningsgrader for køretøjerne. Brændværdier for benzin og diesel anvendes for at omregne til GJ. Fly- og skibstrafik indhentes som under tier 1 24 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

26 Tier 3 Kommunefordelte transportregnskaber fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Transportarbejdet i km fordelt på kategorierne: Borgere - privatbiler - tog - busser Der vises en fordeling på hhv. transportformer og brændstoffer (GJ). I excelbilaget Energistrategisk værktøj indtastes den beregnede fordeling af brændsler i GJ. Eksempler på visninger kan ses i dokumentet X-købing kommune. - cykel - gang Herudover vises formålet med turen, hhv. Erhverv - Pendling - Indkøb - Offentligt forbrug - Øvrige ture - Erhvervsrejser i km (bil, tog, bus i km) - Fragt i tonkm (lastbil, tog) Beregning af energiforbruget (GJ) fordelt på brændsler som under tier 2 Fly og skibstrafik indhentes som under tier 1 Nedenfor ses fordelingen på transportformer for en fiktiv kommune Xkøbing, der har valgt forbrugsperspektivet som tilgang. 25 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

27 Figur 4 X-købing kommunes fordeling på transportformer Figur 5 X-købing kommunes fordeling af brændsler i vejtransporten 26 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

28 Transport indenfor kommunegrænsen Beskrivelse Transport indenfor kommunegrænsen er kun muligt at tilnærme, hvis kommunen har en trafikmodel eller har foretaget trafiktællinger. Denne metode er således kun tilrådelig, hvis kommunen har disse data. En evt. tier 1 er udeladt da den vil være identisk med tier under transportforbruget Dataindhentningsmetode Dataoutput Kortlægningsmetode og datakilder Vejtrafik: Kommuner med trafiktællinger kan anvende disse. Ofte omfatter Tier 2 trafiktællingen dog ikke alle veje, hvorfor en del af vejtrafikken skal anslås. Transportarbejdet vises i kategorierne km/år: Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Evt. cykler og gang For at udregne antal liter benzin eller diesel anvendes gennemsnits km/l for køretøjer i Danmark, som kan beregnes i transportministeriets tema2010 program. Brændværdier for benzin og diesel anvendes for at omregne til GJ. Togtrafik: Transportarbejdets fordeling på banestrækningen indenfor kommunen indhentes fra banestyrelsen. Energiforbrug indhentes ligeledes fra banestyrelsen Transportarbejdet vises i kategorierne km/år: Tog S-tog/metro Data om skibs og flytrafik udelades eller indhentes som under transportforbruget. Vær dog opmærksom på at der vil være tale om 2 tilgange. Der vises en fordeling på hhv. transportformer og brændstoffer (GJ). 27 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

29 5.8 Kommunens institutioner Kommunens institutioner udgør en delmængde af den totale bygningsmasse i kommunen og kommunerne er forpligtiget til at gøre en særlig indsats for at reducere el og varmeforbruget i både i egne bygninger og i de bygninger kommunerne lejer sig ind i, ligesom det gælder for offentlige bygninger generelt, og som det fremgår af aftalen mellem KL og Regeringen fra 2007 om energieffektivitet i kommunerne. For at kunne målrette en indsats i forhold til at reducere energiforbruget i kommunens institutioner, er det vigtigt at få kortlagt det nuværende forbrug. Rigtig mange kommuner har systematisk energiregistrering og energistyring og her vil det være oplagt at bruge det registrerede forbrug. Hvis kommunen ikke allerede har indført energiledelse eller energistyring kan det anbefales, at iværksætte dette for at automatisere og systematisere løbende arbejde for at følge udviklingen i eget energiforbrug. Energiforbrug i kommunens institutioner Beskrivelse Dataindhentningsmetode Dataoutput Energiforbruget i kommunens institutioner består både af energi til opvarmning, og køling samt el til apparater, ventilation osv. Kommunerne står for næsten 75 % af elforbruget i det offentlige (kilde: Tier 1 svarer til de opgørelser som over 70 kommuner allerede udfører som DN Klimakommuner. Kortlægningsmetode og datakilder Tier1 Indhent årlige elforbrug, og varmeforbrug (opgjort separat for hhv. fjernvarme, fyringsolie og naturgas) per institution og per m2 etageareal areal i de enkelte institutioner og aggreger forbrug efter kategorierne: Administrationsbygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Ældrepleje Årligt energiforbrug for aggregerede grupper af kommunens institutioner Opgørelsen af energiforbruget inkluderer bygningernes etageareal og forbrug af el, fjernvarme, fyringsolie, naturgas og evt. øvrige brændsler, som vist i Tabel 5 28 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

30 Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Sportsanlæg Bygningernes areal findes i BBR. Energiforbrugsdata hentes fra energistyringssystem, økonomiafdeling eller det udvidede BBR for aggregerede grupper. Dette gælder både for de bygninger kommunen ejer, og dem, hvor kommunen lejer sig ind (Der arbejdes pt. på en udvidelse af BBR, så registret også kommer til at indeholde varmeforbrug. Se Metodebeskrivelsen for mere information om dette): De opgjorte energiforbrug kan sammenholdes med nøgletal for energiforbrug i offentlige bygninger. Se Bilag B (fra ). Nøgletallene i Bilag B er fra , men er de eneste, der indeholder nøgletal for både el, fjernvarme og naturgas. Tier2 Analyser forbrugsdata og bygningsdata fra BBR i GIS og opdel institutionerne i ensartede geografisk grupper Årligt energiforbrug for geografisk sammenhængende områder af kommunens institutioner Tabel 5 Forsimplet eksempel fra excelbilag til DN s vejledning til opgørelse af CO2-udledninger (http://www.dn.dk/default.aspx?id=3343) 29 Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning i kommunerne

Strategisk energiplanlægning i kommunerne Kortlægning og nøgletal Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst Strategisk energiplanlægning i kommunerne Opdateret oktober 2016 Udarbejdet for Energistyrelsen af: NIRAS Sortemosevej 19 DK 3450

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Orientering fra Energistyrelsen. Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13.

Orientering fra Energistyrelsen. Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13. Orientering fra Energistyrelsen Workshop om strategisk energiplanlægning, Foreningen bæredygtige byer og bygninger onsdag d. 13. juni 2012 Bjarne Juul-Kristensen, ENS Disposition 1. Energiaftalen (hovedindhold,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Udarbejdelse af vejledning i kortlægningsmetoder for strategisk energiplanlægning

Udarbejdelse af vejledning i kortlægningsmetoder for strategisk energiplanlægning 5. juli 2011 J.nr. 2301/1199-0090 Ref.: BJK-JEV Side 1/8 Tilbudsbrev Udarbejdelse af vejledning i kortlægningsmetoder for strategisk energiplanlægning Energistyrelsen indkalder hermed tilbud på udarbejdelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING METODEBESKRIVELSE Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING April 2012 I KOMMUNERNE Udarbejdet for Energistyrelsen af: NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød T: 4810 4200

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

Baggrundsrapport A: Modelsetup

Baggrundsrapport A: Modelsetup Baggrundsrapport A: Modelsetup Fremskrivningen bygger på en række overordnede økonomiske forudsætninger vedrørende erhvervenes produktion, privatforbrug, brændselspriser m.m. og en række teknologispecifikke

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere