Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK"

Transkript

1 Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance Produktion af primær energi 5 Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Talgrundlaget for samtlige figurer i denne pdf-udgave samt en ppt-præsentation af figurerne findes også på hjemmesiden. Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 212 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Emissioner af CO 2 og andre drivhusgasser Energi og økonomi Energipriser Internationale forhold 5 Begreber og definitioner 55 Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger 58 Energistatistik 212, 2. udgave Ændringer i 2. udgave: Side 26 (graf midt), side 49 (tabel nederst) og side 54 (graf midt). Udgivet i november 213 (1. udgave) og februar 214 (2. udgave) af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen. ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: eller Energistyrelsen er en institution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2

3 HURTIGT OVERBLIK Energiforbruget og udledningen af drivhusgasser faldt i 212 Det faktiske energiforbrug faldt 4,2% Det faktiske energiforbrug faldt 4,2% fra 793 i 211 til 76 i 212. Faldet sker dels på baggrund af fald i det endelige energiforbrug i alle sektorer, men skal også ses i lyset af en stor nettoimport af elektricitet i 212. Nettoimporten er den største siden 199, og medførte et stort fald i de danske kraftværkers brændselsforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt 3% Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er 3,% mindre end i 211. Sammenholdt med et fald i den økonomiske aktivitet målt ved bruttonationalproduktet (BNP) på,5% indebærer det en forbedring af energieffektiviteten i 212 på 2,6%. I forhold til 199 er det korrigerede bruttoenergiforbrug faldet 4,1%. I samme periode er BNP vokset 38,3%. Dermed krævede hver BNP-enhed i 212 3,7% mindre energi end i 199. Stigning i forbruget af vedvarende energi Forbruget af vedvarende energi voksede fra 175 i 211 til 184 i 212, svarende til en stigning på 5,4%. Udviklingen kan forklares ved stigninger i forbruget af træ og vindkraft samt et fald i forbruget af halm. Opgjort efter EU s beregningsmåde udgjorde vedvarende energi i 212 ca. 25,8% af energiforbruget mod 23,1% i 211. Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i ,1% af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 29,8%. Solenergi bidrog med ca.,3%. Fald i udledning af CO 2 og andre drivhusgasser De faktiske CO 2-udledninger fra energiforbrug faldt i 212 med 1,3% til 39,9 mio. ton. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2-udledningerne 4,4%. Siden 199 er de korrigerede CO 2-udledninger faldet 28,4%. FN s klimapanel (IPCC) har udmeldt nye retningslinjer for beregning og opgørelse af drivhusgasser. Disse er gældende fra og med 215 (dvs. fra indberetningsåret 213). En opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser et fald fra basisåret (199/1995) til 211 på 18,9%. Genberegnet med de nye retningslinjer og faktorer vil faldet i samme periode være ca. 16,8%. Energiforbruget på de enkelte forbrugsområder Energiforbrug til transport var i 212 2,5% lavere end året før. Energiforbruget til vejtransport faldt med 2,6%, mens forbruget til indenrigsluftfart faldt 11,1%. Produktionserhvervenes samlede klimakorrigerede energiforbrug var i 212 5,9% lavere end året før. I fremstillingsvirksomhed faldt energiforbruget 5,%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger var det klimakorrigerede energiforbrug i 212 henholdsvis 4,7% og 4,% lavere end i 211. Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldt Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt 7,9% i 212 til 82. Produktionen af råolie og naturgas faldt med henholdsvis 8,8% og 11,9%. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i % mod 18% året før. Det betyder, at energiproduktionen i 212 var 2% højere end energiforbruget. Det er det laveste niveau siden Store valutaindtægter Danmark havde i 212 et overskud på udenrigshandlen med energivarer på DKK 5,1 mia. I 211 var overskuddet DKK 4,3 mia. Eksporten af energiteknologi og -udstyr var i 212 DKK 61,1 mia. mod DKK 6,4 mia. i 211. Eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, udgør dermed en stor andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen var i 212 1,% mod 1,1% i 211. Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '95 ' '5 '1 '12 Faktisk forbrug Korrigeret bruttoenergiforbrug 3

4 ENERGIBALANCE 212 Energibalance 212 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Affald, Kul og ikke bionedbrydeligt koks Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Lagertræk Statistisk difference Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Sekundære producenter Bygasværker Egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 212 på side Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 199 '95 ' '5 '1 '12 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. I 1997 producerede vi i Danmark for første gang mere energi, end vi forbrugte. I 212 var selvforsyningsgraden 12% mod 18% året før. Selvforsyningsgraden var 52% i 199 og toppede i 24 med 156%. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 212 var selvforsyningsgraden for olie 148% mod 155% året før. Selvforsyningsgraden for olie toppede ligeledes i 24 og er faldet de seneste otte år. 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'12 Produktion i alt % Råolie % Naturgas % Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Produktion og forbrug af vedvarende energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'12 Produktion af vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Skovflis % - Brænde % - Træpiller % - Træaffald % - Affald, bionedbrydeligt % - Biobrændsler % Biogas % Varmepumper % Import af vedvarende energi Brænde Skovflis Træpiller Biobrændsler Eksport af vedvarende energi Biobrændsler Lagertræk, stat. difference m.m Forbrug af vedvarende energi % 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion '95 ' '5 '1 '12 Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke-bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 199. Råolieproduktionen og naturgasproduktionen har været jævnt stigende indtil 24 hhv. 25, hvorefter den er faldet. Den primære energiproduktion var i mod 87 i 211, hvilket svarer til et fald på 7,9%. Den primære energiproduktion toppede i 25 med I 212 faldt produktionen af råolie og naturgas henholdsvis 8,8% og 11,9%, mens produktionen af vedvarende energi m.m. steg 1,3%. Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Olie- og gasreserver ' '4 '5 '6 '7 '8 '9 '1 '11 Olie, mio. m3 Gas, mia. Nm3 Reserverne af olie og gas er indtil ultimo 29 opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi fra kendte felter og fund. Reserverne er løbende revurderet på grund af nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Energistyrelsen har ultimo 29 ændret klassifikationssystemet for olie- og gasreserver og introduceret kategorien betingede ressourcer. For perioden 29 til 211 er angivet summen af reserver og betingede ressourcer for at muliggøre sammenligning med tidligere opgørelser. Summen af reserver og betingede ressourcer er ultimo 211 opgjort til 181 mio. m 3 olie og 95 mia. Nm 3 gas svarende til 14 års olieproduktion og 15 års gasproduktion med en aktivitet på 211-niveau. Fra og med 211 opgøres Danmarks olie- og gasreserver hvert andet år. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 212. Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 212 var forbruget 24,8 svarende til 17,1% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 211 var forbruget på platformene 24,5. Ved produktionen i Nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2- kvoteomfattet. Flaring af naturgas blev i 212 opgjort til 2,8 mod 3,2 i '95 ' '5 '1 '12 Energiforbrug Flaring 6

7 VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer '95 ' '5 '1 '12 Vindkraft Træ Affald, bionedbrydeligt Halm Biogas Andet Under vedvarende energi medtages vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald og andet (vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper). Produktionen af vedvarende energi er i 212 opgjort til 137,7, hvilket er en stigning på 1,8% i forhold til 211. Set over perioden er produktionen af vedvarende energi steget 21%. Produktionen af vindkraft var i ,, hvilket er 5,1% mere end i 211. Produktionen af halm, træ og bionedbrydeligt affald var i 212 hhv. 17,5, 43,9 og 2,6. I forhold til 211 er produktionen samlet for de tre brændsler faldet 1,4%. Forbrug af affald '95 ' '5 '1 '12 Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke-bionedbrydeligt Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald var i ,5 mod 38,5 året før. I forhold til 199 er forbruget af affald til energiformål steget 142%. I energi- og CO 2-emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikkebionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner medregnes den bionedbrydelige del af affald under vedvarende energi. I energistatistikken antages nu, at 55,% af forbruget af affald er bionedbrydeligt. Det betyder, at affald giver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug af vedvarende energi. Tidligere har andelen været anslået til 58,8%. Forbrug af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 199. Hertil kommer en stigende nettoimport. I 212 var nettoimporten (inkl. lagertræk m.m.) af vedvarende energi 46,8. Importen består især af biomasse, mens der er eksport af flydende biobrændsler. I 212 var forbruget af vedvarende energi 184,4, hvilket er 5,4% mere end året før. Det faktiske forbrug af vedvarende energi var i ,7. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2- emission. 199 '95 ' '5 '1 '12 Nettoimport m.m. af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi 7

8 VEDVARENDE ENERGI Vedvarende energi - forbrug fordelt på energivarer '95 ' '5 '1 '12 Forbruget af vedvarende energi steg fra 175, i 211 til 184,4 i 212. Forbruget af biomasse steg i 212 til 132,8 mod 127,4 i 211, mens vindkraft steg fra 35,2 til 37,. Det stigende forbrug i de seneste 1 år bæres primært af et øget forbrug af skovflis, træpiller og brænde. I perioden 23 til 212 er stigningen på henholdsvis 157%, 24%, 5,5%. Stigningen i forbruget af flydende biobrændsler er steget fra,4 i 23 til et forbrug på 9,5 i 212. Vind Biomasse Biogas Andet Anvendelse af vedvarende energi i El og fjernvarme Endeligt forbrug I 212 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 184,8, hvoraf 119,5 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var vindkraft, træpiller og bionedbrydeligt affald dominerende med henholdsvis 37,, 23,2 og 19,4. Forbruget af træ i øvrigt, halm og biogas udgjorde henholdsvis 21,4, 12,7 og 3,8. 64,9 vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger og til transport. I det endelige forbrug vejer træ, især brænde, tungest. Vind Halm Træ Biogas Affald Anden VE Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug % Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. I 212 dækkede vedvarende energi 24,3% af det samlede faktiske energiforbrug mod 22,1% året før. I 199 var andelen 6,1%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 212 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 23,4% mod 21,9% året før. I 199 var andelen 5,9%. 199 '95 ' '5 '1 '12 Andel af faktisk energiforbrug Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug 8

9 VEDVARENDE ENERGI Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse % '95 ' '5 '1 '12 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse I henhold til EU s direktiv om vedvarende energi opgøres andelen af vedvarende energi på en anden måde end ovenfor. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EUopgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. Metoden er ikke fuldt ud implementeret. I 212 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen 25,8% mod 23,1% året før, altså knap 2 procentpoint højere end når andelen af vedvarende energi opgøres som andel af det samlede energiforbrug (s. 8). Kilder: Eurostat og 212 Energistyrelsens beregning. Vindkraftkapacitet og vindkraftens andel af indenlandsk elforsyning MW '95 ' '5 '1 '12 Kapacitet, havvindmøller [MW] Kapacitet, landvindmøller [MW] Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % I 212 svarede produktionen af vindkraft til 29,8% af den indenlandske elforsyning mod 28,% i 211 og kun 1,9% i 199. Vindkraftkapaciteten var i MW mod 3952 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 212 henholdsvis 3241 MW og 922 MW. I 199 var den samlede vindkraftkapacitet 326 MW. Udviklingen i vindkraftanlæggenes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. Når kapaciteten forøges, afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året, hvor anlæggene er i drift. Vindkraft på land fordelt på kommuner Vindkraftproduktionen var i 212 på 37,. Heraf stod anlæg på land for 66,1% og anlæg på havet for 33,9%. Vindkraftproduktionen fra anlæg på land er ikke jævnt fordelt over Danmark. Særligt i kommuner ved vestvendte kyste er der opstillet mange vindkraftanlæg, og gunstige vindforhold bidrager til en høj produktion fra disse. Anlæggene opstillet i de seks kommuner med den største vindkraftproduktion tegnede sig således i 212 for en samlet produktion på 8,4 eller 34,2% af den samlede vindkraftproduktion fra landbaserede anlæg. 9

10 VEDVARENDE ENERGI Vindkraft - antal anlæg og kapacitet fordelt på størrelse Land Land Land Hav I alt Land Hav I alt Land Hav I alt Antal anlæg i alt kw kw kw kw Vindkraftkapacitet i alt [MW] kw kw kw kw Vindkapacitet efter anlægsstørrelse MW kw kw Det samlede antal vindkraftanlæg steg en smule fra 211 til 212, og den samlede installerede vindkraftkapacitet voksede således 211 MW. Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindkraftanlæg. Således var der i færre vindkraftanlæg end i 2, hvilket dækker over et fald i antallet af anlæg op til 999 kw på 231 og en stigning i antallet af større anlæg på 791. Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitet mindre end 5 kw i 212 for blot 5,7% af den samlede kapacitet, mens andelen i 2 var 22,5% kw 2 - kw Vindkraftproduktion efter anlægsstørrelse TJ Udviklingen mod større anlæg slår endnu kraftigere igennem på vindkraftproduktionen. Hvor anlæg større end 2 MW således tegnede sig for 41% af den installerede vindkraftkapacitet, producerede disse anlæg i 212 mere end 53% af den samlede energi fra vindkraftanlæg. Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitet mindre end 5 kw i 212 for blot 4,6% af den samlede produktion kw kw kw 2 - kw Den væsentligste årsag hertil er, at den overvejende del af anlæggene etableret på havet er anlæg større end 2 MW og at vindkraftanlæg på havet har en højere produktion, målt i forhold til deres kapacitet, end vindkraftanlæg placeret på land. 1

11 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 -'12 Elproduktion i alt (brutto) ,3% Centrale elprod. anlæg ,1% Centrale kraftvarmeanlæg ,1% - heraf separat elproduktion ,% Decentrale kraftvarmeanlæg % Sekundære producenter % - Elproducerende anlæg 1) Kraftvarmeanlæg 1) % Vindkraftanlæg 1) % Vandkraftanlæg 1) ,6% Solceller 1) Egetforbrug ved produktion ,7% Centrale elprod. anlæg % Centrale kraftvarmeanlæg ,8% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,4% Nettoelimport ,% Indenlandsk elforsyning ,9% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,4% Indenlandsk elforbrug ,1% Forbrug i energisektoren ,% Endeligt elforbrug ,8% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske. 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug. Elproduktion fordelt efter produktionsform '95 ' '5 '1 '12 Centrale anlæg, separat produktion Centrale anlæg, kraftvarmeproduktion Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vind- og vandkraftanlæg Elproduktionen var i ,6, hvilket er et fald på 12,8% i forhold til 211. Baggrunden er dels et fald i den indenlandske elforsyning, dels at Danmark havde en væsentlig større nettoimport af el i 212 end i 211. Produktionen af el foregår på centrale anlæg, decentrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hos sekundære producenter (dvs. producenter, hvor hovedproduktet ikke er energi). På centrale anlæg sker elproduktionen som separat elproduktion eller som kombineret el- og varmeproduktion. Af den samlede elproduktion på 11,6 kom 54,2 (49%) fra centrale anlæg heraf 18,3 som separat produktion. Den separate elproduktion varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra decentrale anlæg og sekundære producenter var hhv. 12, og 7,4. Vindkraftanlæg producerede 37, el, en stigning 5,1% i forhold til

12 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '12 Elproduktion i alt (brutto) ,6% Olie ,8% - heraf orimulsion Naturgas ,9% Kul ,3% Overskudsvarme Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft % Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning Ændring [%] '94 - '12 Vedvarende energi 5,3 15,9 22,9 27,4 28,9 34,8 4,7 43,1 717% Solenergi,,,,,,,,3 Vindkraft 3,4 12,1 15,8 18,5 19,3 21,9 28, 29,8 767% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,,1-48,6% Biomasse 1,5 3,1 6,3 8,1 8,5 11,9 11,6 11,8 76% - Halm,2,5 2,1 2,4 1,9 3,1 2,2 1,8 616% - Træ,4,7 1,8 2,9 3,8 6,2 6,6 7,5 1966% - Affald, bionedbrydeligt,9 1,9 2,3 2,8 2,8 2,6 2,7 2,6 22% Biogas,3,6,8,8 1, 1, 1, 1,1 37% Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel ' '5 '1 '12 I 212 blev 38 (34,4%) af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer til et fald på 24,4% i forhold til 211. Naturgas tegnede sig for 15,1 (13,6%) af elproduktionen, hvilket svarer til et fald på 28,2% i forhold til 211. Olie og ikke-bionedbrydeligt affald tegnede sig for hhv. 1,5 (1,3%) og 2,6 (2,4%) af elproduktionen. Elproduktionen baseret på vedvarende energi var i 212 på 53,4, hvilket svarer til en stigning på 4,6% i forhold til 211. Vindkraftanlæg gav med 37, det største bidrag til elproduktionen baseret på vedvarende energi. Elproduktionen baseret på biomasse bidrog med 14,6, hvilket er 1,% mere end i 211. Kul Olie Naturgas Vindkraft Anden VE mm. 12

13 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9- '12 Brændselsforbrug i alt ,5% Olie ,7% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,7% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,6% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 199 '95 ' '5 '1 '12 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. I begyndelsen af 199 erne var kul det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således kun 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Andelen af andre brændsler end kul steg op gennem 199 erne og udgjorde i perioden fra 2 til 21 ca. 4-5%. De seneste år er andelen steget yderlige og i 212 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. tilsammen 59,3% af brændselsforbruget til elproduktion. Andelen er steget 5,5 procentpoint i forhold til 211. Dette dækker primært over en kraftig stigning i andelen af vedvarende energi m.m. (fra 34,8% til 42,5%) og fald i andelen af naturgas. Nettoeksport af el fordelt på lande '95 ' '5 '1 '12 Danmarks udenrigshandel med el varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft. I 212 havde Danmark en samlet nettoimport af el på 18,8. Det er den største samlede nettoimport siden 199 og var resultatet af en nettoimport fra Norge og Sverige på henholdsvis 17,2 og 27,1 og en nettoeksport til Tyskland på 25,5. I alt Tyskland Norge Sverige 13

14 EL OG FJERNVARME Elkapacitet, ultimo året Ændring [MW] '94 - '12 Total ,5% Centrale anlæg ,4% - Elproducerende ,6% - El- og varmeproducerende ,7% Decentrale anlæg % Sekundære producenter ,9% Solenergi % Vindkraft % Vandkraft Elkapacitet MW '95 ' '5 '1 '12 Centrale anlæg Decentrale anlæg Elproduktionskapaciteten var frem til begyndelsen af 199 erne domineret af centrale anlæg. Op gennem 199 erne voksede elkapaciteten på decentrale anlæg og sekundære anlæg, og den svarede ved årtusindskiftet til en fjerdedel af kapaciteten på de centrale anlæg. Elkapaciteten på de centrale anlæg har de seneste 1 år været svagt faldende. Kapaciteten på decentrale anlæg har været svagt stigende og de seneste år har ligget på et ret konstant niveau. Kapaciteten på decentrale og sekundære anlæg svarer nu til en tredjedel af kapaciteten på de centrale anlæg. Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i MW, svarende til en stigning på 211 MW eller 5,3% i forhold til 211. Sekundære producenter Vindkraft Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 199 '95 ' '5 '1 '12 Ved at samproducere el og fjernvarme er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 212 blev 74,6% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme. Dette er en stigning på 11,4 procentpoint i forhold til 211. Den kraftige stigning har baggrund i den store nettoimport af el, som har fortrængt elproduktion på kondensværker. I 212 blev 73,% af fjernvarmen produceret sammen med el. Dette er et fald på 3,5 procentpoint i forhold til 211. Fjernvarme El 14

15 EL OG FJERNVARME Varmeproducerende anlæg opdelt på aktører, 212 Antal Elkapacitet Varmekapacitet Andel af samlet varmelevering [MW] [MJ/s] [%] Total Centrale kraftvarmeanlæg ,4 Decentrale kraftvarmeanlæg ,8 Fjernvarmeanlæg ,1 Sekundære producenter - kraftvarmeanlæg ,4 - varmeproducerende anlæg ,3 Varmeproducerende anlæg opdelt på anlæggenes primære brændsel, 212 El- og varmeproducerende anlæg Varmeproducerende anlæg Antal Elkapacitet Varmekapacitet Andel af samlet varmelevering Antal Varmekapacitet Andel af samlet varmelevering Anlæggenes primærbrændsel [MW] [MJ/s] [%] [MJ/s] [%] Total , ,4 Kul ,3 2 11,1 Naturgas , ,3 Olie , ,9 Affald , ,9 Biogas , ,2 Biomasse , ,2 Overskudsvarme, ,3 Solvarme, 3 151,2 Varmepumper og elpatroner, ,4 Ingen produktion i , , Varmelevering opdelt på anlæggenes primære brændsel, 212 TJ Kraftvarmeanlæg Kul Naturgas Affald Biomasse Andet Fjernvarmeanlæg Produktionen af fjernvarme sker dels på kraftvarmeanlæg dels på anlæg, der alene producerer fjernvarme. Kraftvarmeanlæg producerede 72,6%, hvoraf de centrale kraftvarmeanlæg bidrog med 44,4%, de decentrale kraftvarmeanlæg med 14,8% og kraftvarmeanlæg hos sekundære producenter med 13,4%. På en del kraftvarme- og fjernvarmeanlæg benyttes flere brændsler. Inddeles anlæggene efter hvilket brændsel, der i 212 var det primære, ses, at kraftvarmeanlæg med kul som det primære brændsel stod for 24,3% af varmeleveringen, mens anlæg, hvor det primære brændsel var naturgas, affald eller biomasse stod for henholdsvis 13,%, 17,5% og 16,8% af den samlede fjernvarmelevering. For anlæg, der alene producerer fjernvarme, bidrog anlæg der primært fyrer med biomasse med 12,2% og naturgasanlæg med 9,3% af den samlede fjernvarmelevering. 15

16 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '12 Produktion i alt (brutto) ,2 Centrale kraftvarmeanlæg ,5% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,% Sekundære producenter - Kraftvarmeanlæg 1) % - Varmeproducerende anlæg 1) ,7% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,4% Nettoimport ,1% Indenlandsk forsyning ,4% Forbrug på raffinaderier ,6% Distributionstab ,4% Endeligt forbrug ,5% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske. 16 Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeanlæg og på anlæg hos sekundære producenter som fx industrivirksomheder, gartnerier og affaldsbehandlingsvirksomheder '95 ' '5 '1 '12 Sekundære producenter, varmeproducerende Sekundære producenter, kraftvarmeanlæg Det største bidrag til fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Op gennem 199 erne voksede den andel, der produceres på decentrale kraftvarmeanlæg, og hos sekundære producenter som fx kraftvarmeanlæg på affaldsanlæg, i industrien og på gartnerier mv. De senere år er produktionen på decentrale kraftvarmeanlæg dog faldet og produktionen på fjernvarmeanlæg atter steget Den samlede fjernvarmeproduktion var i 212 på 136,1, en stigning på 2,8% i forhold til 211. I forhold til 2 er produktionen af fjernvarme vokset 13,7% og i forhold til 199 er stigningen på 47,2%. Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg 16

17 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '12 Produktion i alt (brutto) ,3% Olie ,5% - heraf orimulsion Naturgas ,2% Kul ,1% Overskudsvarme ,1% Affald, ikke-bionedbrydeligt ,7% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Træ % - Biobrændsler % - Affald, bionedbrydeligt ,7% Biogas % Varmepumper ,9% Elpatroner Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '12 Brændselsforbrug i alt ,2% Olie ,4% - heraf orimulsion Naturgas ,2% Kul ,% Overskudsvarme Affald, ikke-bionedbrydeligt ,6% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm ,3% - Træ % - Biobrændsler ,4% - Affald, bionedbrydeligt ,6% Biogas % Varmepumper Elpatroner % 8% 6% 4% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling Fra 199 til 212 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. Forbruget af vedvarende energi er vokset. I 199 var andelen af vedvarende energi 21,7% og i 212 nåede denne op på 43,7% (heraf biomasse 42% og øvrig vedvarende energi 1,7%). I modsætning hertil har der været et markant fald i forbruget af kul. Fra 199 til 212 er andelen af kul faldet fra 44,2% til 18,3% af det samlede brændselsforbrug til fjernvarme. 2% % 199 '95 ' '5 '1 '12 Olie Kul Vedvarende energi Naturgas Affald, ikke-bionedbrydeligt El til varmepumper, elpatroner Forbruget af naturgas til fjernvarme udgjorde i ,4% og steg op gennem 199 erne til et niveau omkring 3%. De senere år er andelen faldet en smule og i 212 var andelen 26,7%. Andelen af olie udgjorde 2,7% i 212 og el til varmepumper og elpatroner,8%. 17

18 FORBRUGSOVERSIGT 212 Energiforsyning og -forbrug 212 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flybenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Centrale el- og varmeprod. anlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Vindmøller Vandkraftanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Sekundære producenter - - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab m.m Endeligt forbrug - - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug, skovbrug og gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Énfamiliehuse Etageboliger

19 FORBRUGSOVERSIGT 212 Terpentin, smøreolie og bitumen Naturgas Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Bioolie ogdiesel m.m. El Varmepumper Fjernvarme Bygas

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG ENERGIFORB Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'12 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,2% Fordelt på brændsler ,2% Olie ,6% Naturgas ,2% Kul og koks ,1% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Fordelt på energivarer ,1% Olie ,9% Naturgas ,% Kul og koks ,% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % El ,8% Fjernvarme ,% Bygas ,7% Fordelt på anvendelser ,1% Energisektoren ,3% Ikke energiformål ,6% Transport ,4% Produktionserhverv ,4% Handels- og serviceerhverv ,8% Husholdninger ,1% Faktisk energiforbrug i alt [] ,% Olie ,3% Naturgas ,% Kul og koks ,1% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Udenrigshandel med el ,% Udenrigshandel med fjernvarme - 31,1% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '95 ' '5 '1 '12 Faktisk forbrug Korrigeret bruttoenergiforbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er 3,% mindre end i 211. I forhold til 199 er forbruget faldet 4,2%. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 4,2% lavere end i 211. Faldet kan til dels forklares ved en højere nettoelimport. I modsat retning trækker, at vejret var lidt koldere i 212. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 1,% højere. Dette skal ses på baggrund af en stor nettoimport af el i 199, hvilket i 199 førte til et lavt brændselsforbrug til elproduktion. 2

21 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser '95 ' '5 '1 '12 Olie Kul og koks Naturgas Vedvarende energi m.m. 199 '95 ' '5 '1 '12 Olie Kul og koks El Bygas Korrigeret Korrigeret Korrigeret Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 199 '95 ' '5 '1 '12 Husholdninger Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Transport Ikke energiformål Energisektoren Det korrigerede bruttoenergiforbrug var 4,2% lavere i 212 end i 199; men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt frem til 1993, hvorefter det steg igen og stabiliserede sig omkring først 38 og siden 35. Herefter er der igen indtrådt et fald. Fra 199 til 212 er olieforbruget faldet 18,6%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 55,1%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi og ikke-bionedbrydeligt affald) er i perioden vokset 81,2% og 261%. I 212 faldt forbruget af olie, naturgas og kul henholdsvis 4,8%, 8,2% og 1,6% i forhold til året før. Vedvarende energi m.m. voksede 3,2% i forhold til 211. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget, efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er 1,7% mindre end i 211. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 13,8% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i , hvilket er 1,7% mere end i 211. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 14,%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 47,2%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 212 2,5% lavere end året før, mens det i produktionserhverv faldt 4,6%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger faldt bruttoenergiforbruget henholdsvis 2,8% og 2,7%, I energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) steg bruttoenergiforbruget 1,3%. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 2,4%. I produktionserhverv er bruttoenergiforbruget faldet 22,4%, mens det i handels- og serviceerhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 6,8% og 1,2%. Udviklingen fra 199 til 212 er påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 21

22 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'12 Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,% Fordelt på energivarer Olie ,1% Naturgas ,5% Kul og koks ,% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % El ,6% Fjernvarme ,2% Bygas ,3% Fordelt på anvendelser Ikke energiformål ,6% Transport i alt ,3% Vejtransport ,7% Jernbanetransport ,2% Søtransport, indenrigs ,% Luftfart ,4% Forsvarets transport ,% Produktionserhverv i alt ,4% Landbrug, skovbrug og gartneri ,7% Fiskeri ,7% Fremstillingsvirksomhed ,9% Bygge- og anlægsvirksomhed ,4% Handels- og serviceerhverv i alt ,1% Engroshandel ,3% Detailhandel ,9% Privat service ,4% Offentlig service ,3% Husholdninger i alt ,5% Enfamiliehuse ,4% Etageboliger ,8% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,7% 22

23 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug fordelt på anvendelser Endeligt energiforbrug fordelt på energivarer Klimakorrigeret Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug pr. mio. BNP 1,,8,6,4,2, 199 '95 ' '5 '1 '12 Olie Kul og koks El Ikke energiformål Bygas Transport Klimakorrigeret Produktionserhverv Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 199 '95 ' '5 '1 '12 Bruttoenergiforbrug, korrigeret Handelsog serviceerhverv TJ pr. mio. BNP (25-priser, kædede værdier) Endeligt energiforbrug, klimakorrigeret Husholdninger Det endelige energiforbrug består af energiforbrug til transport og ikke energiformål (fx smøreolie og asfalt) samt energiforbrug til produktion og opvarmning i produktionserhverv, handels- og serviceerhverv samt forbrug i husholdninger. Det endelige energiforbrug var i , hvilket er 5,3% lavere end i 211. Sammenlignet med 199 er det endelige forbrug 2,% højere. Energiforbruget til transport er vokset støt over det meste af perioden. Dog faldt det i 28, 29 og igen i 212. Fra 199 til 212 er forbruget vokset 2,3%. Energiforbruget i produktionserhverv er fra 199 til 212 faldet 18,4%, mens forbruget i handels- og serviceerhverv og husholdninger er vokset henholdsvis 5,1% og 2,5%. Det endelige energiforbrug faldt 4,1% fra 211 til 212. Forbruget af olie faldt 5,6%, mens forbruget af naturgas og kul (til andet end produktion af el og fjernvarme) faldt henholdsvis 7,8% og 21,2%. Elforbruget og forbruget af fjernvarme var henholdsvis 2,% og 2,4% lavere end året før. Siden 199 er det endelige forbrug af naturgas vokset 27,5%, mens forbruget af el og fjernvarme er vokset henholdsvis 8,6% og 3,2%. I samme periode er forbruget af olie og kul reduceret henholdsvis 18,1% og 72,%. Det endelige forbrug af vedvarende energi m.m. var i 212,8% højere end i 211. Siden 199 er forbruget af vedvarende energi m.m. vokset 13%. Den økonomiske aktivitet i Danmark målt ved bruttonationalproduktet (BNP) i 25-priser, kædede værdier, er vokset betydeligt hurtigere end energiforbruget. I 212 var der knyttet et bruttoenergiforbrug på,55 TJ til hver mio. BNP (opgjort i 25-priser, kædede værdier) mod,729 TJ i dvs. at brændselsintensiteten i perioden er reduceret 3,7%. Intensiteten faldt i 212 med 2,6% i forhold til året før. Sammenholdes udviklingen i BNP i stedet med udviklingen i det endelige energiforbrug fås et fald i energiintensiteten på 26,2% fra 199 til 212. Reduktionen er her mindre, fordi effektiviseringerne i konverteringssektoren ikke regnes med. Intensiteten faldt i 212 med 3,8% i forhold til året før. 23

24 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt elforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'12 Klimakorrigeret forbrug Endeligt elforbrug i alt ,6% Jernbanetransport ,6% Produktionserhverv ,1% Landbrug, skovbrug og gartneri ,4% Fremstillingsvirksomhed ,7% Bygge- og anlægsvirksomhed ,7% Handels- og serviceerhverv ,9% Engroshandel ,3% Detailhandel ,2% Privat service ,3% Offentlig service ,1% Husholdninger ,6% Enfamiliehuse ,3% Etageboliger ,6% Faktisk elforbrug ,8% Endeligt elforbrug på anvendelsesområder Elforbruget i fremstillingsvirksomhed var i Klimakorrigeret 1,9% lavere end i 211. I forhold til 199 var elforbruget næsten uændret (stigning på,7%). Handels- og serviceerhverv har været kendetegnet ved et fortsat stigende elforbrug frem til 28, hvorefter det er faldet. I 212 var elforbruget 2,1% lavere end året før. Fra 199 til 212 er elforbruget vokset 23,9%. Husholdningers elforbrug er vokset svagt fra 199 til 26, men har i perioden 29 til 211 været stort set uændret. I 212 faldt elforbruget 1,9%. I forhold til 199 er det vokset,6% '95 ' '5 '1 '12 Fremstillingsvirksomhed Handels- og serviceerhverv % Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug Husholdninger 199 '95 ' '5 '1 '12 I alt Klimakorrigeret Handels- og serviceerhverv Fremstillingsvirksomhed Husholdninger Fra 199 til 2 var der en svag stigning i elforbrugets andel af det samlede energiforbrug i alle anvendelsesområder, når der ses bort fra transportområdet. Siden 2 er andelen forblevet stort set uændret. Andelen var i ,1%, i 2 18,1% og i ,2%. I handels- og serviceerhverv har elforbrugets andel været støt stigende fra 199 hvor andelen var 39,1% og frem til 21 hvor andelen var 45,7%. Siden 22 har andelen svinget mellem 43,4% og 46,1%. I 212 udgjorde elforbruget 46,1% af sektorens samlede energiforbrug. I fremstillingsvirksomhed er der sket en støt stigning over hele perioden 199 til 212 hvor andelen af el i 212 var 32,6% mod 26,9% i 199. I husholdninger har elforbrugets andel været stort set uændret med 19,3% i 199 og 19,% i 212. Andet 24

25 TRANSPORT Energiforbrug til transport fordelt på transportform '95 ' '5 '1 '12 Vejtransport Søtransport, indenrigs Lufttransport, udenrigs Jernbanetransport Lufttransport, indenrigs Forsvarets transport Energiforbruget til transport har været stigende frem til 27, hvor energiforbruget var på 224,. I 29 faldt energiforbruget til 28,4. I 212 er energiforbruget opgjort til 24,8, hvilket er 2,5% lavere end året før. I forhold til 199 er energiforbruget til transport vokset 2,3%. I 212 var energiforbruget til vejtransport 155,6, hvilket er 2,6% lavere i forhold til 211. Energiforbruget til vejtransport opgøres som salg i Danmark korrigeret for grænsehandel. Grænsehandelen med dieselolie, som er et fradrag i det danske salg af dieselolie, var i 212 1,5, mens grænsehandelen med benzin, som er et tillæg til det danske salg af benzin, var 1,8. Energiforbruget til udenrigsluftfart har i næsten hele perioden været støt stigende kun afbrudt af fald i 22 og 29. I 212 voksede forbruget med,6%. Energiforbrug til transport fordelt på drivmidler '95 ' '5 '1 '12 Forbruget af motorbenzin (inkl. bioethanol) faldt 4,8% fra 211 til 212, mens forbruget af dieselolie (inkl. biodiesel) faldt 1,1%. Forbruget af bioethanol og biodiesel er tilsammen vokset fra 5,6 i 211 til 8,5 i 212. Betragter man udviklingen fra 199 til 212 er forbruget af motorbenzin (inkl. bioethanol) faldet 16,8%, mens forbruget af dieselolie (inkl. biodiesel) er vokset 67,9%. Forbruget af flybrændstoffer er vokset 29,%. Forbruget af andre drivmidler er i samme periode faldet 61,5%. Andre drivmidler omfatter autogas (LPG) til vejtransport, fuelolie til søtransport og jernbanernes elforbrug. Motorbenzin, inkl. bioethanol Dieselolie, inkl. biodiesel Flybrændstoffer Andre drivmidler Energiforbrug til vejtransport 8% 6% 4% 2% Energiforbruget til vejtransport er den klart største bidragsyder til det samlede energiforbrug til transport. Andelen har været næsten uændret fra 199 til 212. I 212 var vejtransportens andel 76,%. Forbruget af dieselolie er vokset stærkt, og siden 26 har dieselolie været det mest anvendte drivmiddel inden for vejtransport. I 212 var dieseloliens andel (inkl. biodiesel) af det samlede energiforbrug til transport 6,2% mod 42,1% 199. % 199 '95 ' '5 '1 '12 Vejtransport, andel af energiforbrug til transport Dieselolie, inkl. biodiesel andel af vejtransport 25

26 TRANSPORT Energiforbrug fordelt på person- og godstransport '95 ' '5 '1 '12 Persontransport Forsvarets transport Godstransport Ved fordelingen af energiforbrug til transport på person- og godstransport er varebiler under 2 ton medtaget under persontransport, mens varebiler på 2-6 ton er medtaget under godstransport. Af det samlede energiforbrug til transport i 212 på 2,8 var forbruget til persontransport 145,2 svarende til 72,3%. Energiforbruget til godstransport var 54,, hvilket svarer til 26,9%, mens forsvarets energiforbrug til transport var 1,6. Energiforbruget til persontransport faldt fra 211 til 212 med,3%, mens energiforbruget til godstransport faldt 7,4%. Ses på udviklingen fra 199 til 212 er energiforbruget til persontransport vokset 22,2%, mens energiforbruget til godstransport er vokset 8,5%. I 212 blev fordelingsnøglen mellem gods- og persontransport for søtransport opdateret på baggrund af nye oplysninger fra Transportministeriet og Danmarks Statistik. Energiforbrug til persontransport fordelt på transportmidler Energiforbrug til persontransport anvendes hovedsagligt til bilkørsel og udenrigsluftfart. I 212 udgjorde energiforbruget hertil henholdsvis 66,6% og 21,3% af det samlede energiforbrug til persontransport. Energiforbruget til personbiler og varebiler (under 2 ton) faldt fra 211 til 212 med,2%, mens energiforbruget til udenrigsluftfart var,2% højere. Fra 199 til 212 voksede energiforbruget til personbiler og varebiler 22,9%, mens energiforbruget til udenrigsluftfart voksede 53,9%. 199 '95 ' '5 '1 '12 Personbiler og varebiler u. 2 ton Busser Tohjulere (mc og knallert) Tog, S-tog og metro Lufttransport, indenrigs Lufttransport, udenrigs Søfart, indenrigs Energiforbrug til godstransport fordelt på transportmidler Energiforbruget til godstransport sker hovedsageligt i lastbiler og varebiler (2-6 ton). I 212 udgjorde disse køretøjers energiforbrug henholdsvis 39,7% og 47,8% af det samlede energiforbrug til godstransport. Energiforbruget til lastbiler faldt fra 211 til 212 med 8,%, mens energiforbruget til varebiler faldt 7,1%. Fra 199 til 212 er energiforbruget til lastbiler faldet 7,2%, mens energiforbruget til varebiler er vokset 36,2% '95 ' '5 '1 '12 Lastbiler Varebiler 2-6 ton Søtransport (indenrigs) Tog Luftfart 26

27 TRANSPORT / PRODUKTIONSERHVERV Endeligt energiforbrug i transport Ændring Direkte energiindhold [TJ] Faktisk forbrug Transport i alt ,3% LPG ,% Flybenzin ,5% Motorbenzin ,5% JP Petroleum ,9% JP ,5% Gas/dieselolie ,3% Fuelolie ,5% Biobrændsler El ,6% Vejtransport ,7% Jernbanetransport ,2% Søtransport, indenrigs ,% Indenrigsluftfart ,3% Udenrigsluftfart ,2% Forsvarets transport ,% Persontransport ,3% Godstransport ,3% Forsvarets transport ,% Endeligt energiforbrug i produktionserhverv Ændring Direkte energiindhold [TJ] Klimakorrigeret forbrug Produktionserhverv i alt Energivarer ,4% Olie ,6% Naturgas ,4% Kul og koks ,6% Affald, ikke-bionedbrydeligt Vedvarende energi ,8% El ,1% Fjernvarme ,2% Bygas ,9% Anvendelser Landbrug, skovbrug og gartneri ,7% Fiskeri ,7% Fremstillingsvirksomhed ,9% Bygge- og anlægsvirksomhed ,4% 27

28 PRODUKTIONSERHVERV Energi- og elforbrug i produktionserhverv Klimakorrigeret '95 ' '5 '1 '12 Energiforbrug i alt Elforbrug Produktionserhverv omfatter landbrug, skovbrug og gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomhed (ekskl. raffinaderier) samt bygge- og anlægsvirksomhed. Fremstillingsvirksomhed står for omkring 7% af produktionserhvervenes samlede energiforbrug. Det klimakorrigerede energiforbrug i produktionserhverv var i ,1, hvilket er 5,9% lavere end året før. Målt i forhold til 199 er energiforbruget faldet 18,4%. Elforbruget var i 212 efter korrektion for klimaforskelle 37,4, hvilket er 2,% lavere end året før. I forhold til 199 er elforbruget vokset 2,1%. Energiforbrug i produktionserhverv fordelt på energivarer Klimakorrigeret Energiforbrug fordelt på produktionserhverv '95 ' '5 '1 '12 Olie Naturgas Kul og koks El Vedvarende energi m.m. Fjernvarme 199 '95 ' '5 '1 '12 Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Fiskeri Klimakorrigeret Landbrug, skovbrug og gartneri I 212 faldt produktionserhvervenes forbrug af naturgas, kul og vedvarende energi m.m. henholdsvis 6,7%, 21,2% og 2,8% i forhold til 211, mens olieforbruget faldt 7,9%. Forbruget af el faldt 2,%, mens forbruget af fjernvarme i 212 var 3,3% lavere end året før. Forbruget af naturgas er i perioden vokset 17,4%, mens forbruget af olie og kul er faldet henholdsvis 39,6% og 7,6%. Forbruget af vedvarende energi m.m. er vokset 22,9%. Forbruget af el og fjernvarme er siden 199 vokset henholdsvis 2,1% og 14,2%. I forhold til 211 faldt energiforbruget i fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed henholdsvis 5,% og 14,%. I fiskeri faldt energiforbruget med 18,8%. Energiforbruget i landbrug, skovbrug og gartneri faldt i 212 med 4,1%. Fra 199 til 212 er energiforbruget i fremstillingsvirksomhed faldet 16,9%. Energiforbruget i landbrug, skovbrug og gartneri er faldet 14,7%, mens det i bygge- og anlægsvirksomhed er vokset 1,4%. I fiskeri er energiforbruget faldet 56,7%. I forhold til 199 er landbruget, skovbrug og gartneris andel af produktionserhvervenes samlede energiforbrug vokset fra 2,8% til 21,7%, mens fremstillingsvirksomheds andel er vokset fra 68,5% til 69,8%. Fiskeri tegnede sig for 3,6% og bygge og anlæg for 4,9% af energiforbruget i

29 PRODUKTIONSERHVERV Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug 4% 3% 2% Klimakorrigeret Elforbrugets andel af det samlede energiforbrug i produktionserhverv er vokset fra 23,% i 199 til 28,7% i 212. I fremstillingsvirksomhed er elandelen vokset fra 26,9% i 199 til 32,6% i 212. I landbrug, skovbrug og gartnerier var elandelen 18,5% i 199, i 212 var denne andel steget til 22,7%. 1% % 199 '95 ' '5 '1 '12 Produktionserhverv i alt Landbrug, skovbrug og gartneri Fremstillingsvirksomhed Energi- og elforbrug i fremstillingsvirksomhed Klimakorrigeret Det klimakorrigerede energiforbrug i fremstillingsvirksomhed faldt fra 95,6 i 211 til 9,8 i 212 svarende til et fald på 5,%. Målt i forhold til 199 er energiforbruget faldet med 16,9%. Elforbruget var i ,6, hvilket er 1,9% lavere end året før. Siden 199 er elforbruget steget,7% '95 ' '5 '1 '12 Energiforbrug i alt Elforbrug Energiforbrugets sammensætning i fremstillingsvirksomhed 1% 8% 6% 4% 2% % Olie Kul og koks El Klimakorrigeret Naturgas Vedvarende energi m.m. Fjernvarme Sammensætningen af energiforbruget i fremstillingsvirksomhed har ændret sig markant siden 198, hvor forbruget af olie var dominerende med 62,2% af det samlede energiforbrug. I 199 tegnede olieforbruget sig for næsten en tredjedel af det samlede energiforbrug. I 212 var andelen 17,1%. Naturgas udgør en stadig stigende andel af energiforbruget i fremstillingsvirksomhed. Andelen var 3,4% i 212 mod 2,7% i 199. Kulforbrugets andel er faldet fra 12,3% i 199 til 4,% i 212. Andelen af vedvarende energi m.m. og fjernvarme er vokset fra 199 til 212 og udgjorde i 212 henholdsvis 1,8% og 5,1%. Elforbrugets andel er vokset fra 26,9% i 199 til 32,6% i

30 PRODUKTIONSERHVERV Energiintensitet i produktionserhverv Klimakorrigeret TJ pr. mio. DKK BVT (25-priser, kædede værdier) 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Energiintensiteten er opgjort som klimakorrigeret energiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten. Energiintensiteten i produktionserhverv er fra 199 til 212 faldet 24,5%. Frem til 1993 steg intensiteten, hvorefter der indtrådte et fald. Det gennemsnitlige fald i energiintensiteten fra 199 til 2 var 1,3% p.a., for perioden 2 til 212 var faldet 1,2% p.a. I fremstillingsvirksomhed steg energiintensiteten 9,2% fra 199 til 1993, mens den fra 1993 til 212 faldt 32,8%. I 212 faldt energiintensiteten 7,6% i forhold til 211., Elintensitet i produktionserhverv TJ pr. mio. DKK BVT (25-priser, kædede værdier),6,5,4,3,2,1, 199 '95 ' '5 '1 '12 Produktionserhverv i alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Landbrug og gartneri (højre akse) Klimakorrigeret 199 '95 ' '5 '1 '12 Produktionserhverv i alt Landbrug og gartneri Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed, I 212 steg energiintensiteten i landbrug og gartneri,3%. Fra 199 er intensiteten faldet 18,%. Siden 25 er udviklingen påvirket af markante fluktuationer i BVT for landbrug, skovbrug og gartneri. Elintensiteten er opgjort som klimakorrigeret elforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) målt i 25-priser, kædede værdier. Elintensiteten har ligesom energiintensiteten udviklet sig forskelligt før og efter Frem til 1993 steg elintensiteten 12,2%, mens den fra 1993 til 212 er faldet 15,8%. Elintensiteten var i 212,15 - dvs. at der for hver mio. DKK BVT i produktionserhvervene blev brugt,15 TJ el (svarende til kwh). I 212 faldt elintensiteten 3,1% i forhold til i 211. Elintensiteten i fremstillingsvirksomhed faldt i 212 med 4,4% og i landbrug og gartneri steg den,7%, begge i forhold til 211. Energiforbrug pr. beskæftiget i fremstillingsvirksomhed GJ pr. beskæftiget Klimakorrigeret Energi- og elforbruget pr. beskæftiget i fremstillingsvirksomhed har over tiden udviklet sig anderledes end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldes en betydelig stigning i produktiviteten, dvs. bruttoværdtilvækst pr. beskæftiget i sektoren. Energiforbruget pr. beskæftiget var i ,3 GJ mod 316, GJ året før. Det svarer til et fald på 4,%. Sammenlignet med 199 er energiforbruget pr. beskæftiget vokset 3,8%. Elforbruget pr. beskæftiget var i ,9 GJ, hvilket er,8% lavere end året før. I forhold til 199 er elforbruget pr. beskæftiget vokset 58,5% '95 ' '5 '1 '12 Energi i alt El 3

31 HANDELS- OG SERVICEERHVERV Energi- og elforbrug i handels- og serviceerhverv Klimakorrigeret Handels- og serviceerhverv omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service. Det klimakorrigerede energiforbrug var i ,, hvilket er 4,7% lavere end året før. I forhold til 199 er forbruget vokset 5,1%. Elforbruget var i 212 efter klimakorrektion 37,3, hvilket er 2,1% lavere end året før. I forhold til 199 er elforbruget vokset 23,9% '95 ' '5 '1 '12 Energiforbrug i alt Elforbrug Energiforbrug fordelt på energivarer Klimakorrigeret Forbruget af el og fjernvarme er de dominerende energikilder i handels- og serviceerhverv. I 212 faldt elforbruget 2,1%, mens forbruget af fjernvarme faldt 2,3% i forhold til året før. I forhold til 199 er olieforbruget faldet 81,1%, mens naturgasforbruget er vokset 5,4%. Forbruget af el og fjernvarme var i 212 henholdsvis 23,9% og 35,1% højere end i '95 ' '5 '1 '12 Olie Naturgas Kul, koks og bygas Vedvarende energi m.m. El Fjernvarme Energiforbrugets sammensætning i handels- og serviceerhverv 1% 8% 6% 4% Klimakorrigeret I 199 udgjorde el og fjernvarme i alt 7% af det samlede energiforbrug i handels- og serviceerhverv (el 39% og fjernvarme 3%). Andelen af olie og naturgas var henholdsvis 19% og 9%, mens forbruget af vedvarende energi m.m. udgjorde 2%. I 212 udgjorde el- og fjernvarmeforbruget i alt 85% af det samlede energiforbrug (el 46% og fjernvarme 39%). Andelen af olie var faldet til 4%, mens andelen af naturgas og vedvarende energi mm. var uændret 9% og 2%. 2% % Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m. El Fjernvarme 31

32 HANDELS- OG SERVICEERHVERV Energiforbrug fordelt på erhverv Klimakorrigeret '95 ' '5 '1 '12 Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service I 212 fandt 73% af energiforbruget i handels- og serviceerhverv sted inden for privat og offentlig service, mens engros- og detailhandel tegnede sig for de resterende 27%. Fra 211 til 212 faldt energiforbruget i både engroshandel, og offentlig service med 4,7%, mens i privat service og detailhandel faldt med hhv. 4,8% 4,1%. I forhold til 199 er energiforbruget i engroshandel faldet 2,3%, mens forbruget i detailhandel er vokset 17,9%. Energiforbruget i privat service er betydeligt større i dag end i 199. Siden 199 har der været en vækst på 23,4%. I offentlig service er energiforbruget 6,3% lavere end i 199. Energiforbrug til opvarmning i handels- og serviceerhverv Klimakorrigeret 199 '95 ' '5 '1 '12 Nettoenergiforbrug Lokalt tab Energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) kan opgøres på forskellig måde. Mens endeligt energiforbrug angiver den mængde energi, der betales for, udtrykker nettoenergiforbruget den mængde energi, der er nyttiggjort. Forskellen er lokale tab hos de enkelte forbrugere fx i olie- og naturgasfyr. Det endelige energiforbrug til rumopvarmning i handels- og serviceerhverv var i ,4, hvilket er 6,4% lavere end året før. I forhold til 199 er det faldet 3,6%. Nettoenergiforbruget var i 212 4,1, hvilket ligeledes er 6,2% lavere end året før. Sammenlignet med 199 er nettoenergiforbruget vokset 4,%. Stigningen i nettoenergiforbruget skyldes, at væksten i det opvarmede areal har været større end reduktionen i forbruget per m 2. Elforbrug fordelt på erhverv Klimakorrigeret '95 ' '5 '1 '12 Elforbruget har generelt været stigende inden for handels- og serviceerhverv til og med 28, hvorefter det er faldet. I 212 var elforbruget i engroshandel og detailhandel 2,8% og 1,8% lavere end i 211. I privat service og offentlig service faldt elforbruget henholdsvis 2,1% og 1,9%. Fra 199 til 212 er elforbruget i engroshandel og detailhandel vokset henholdsvis 1,3% og 22,2%. Elforbruget i offentlig service er vokset 13,1%. I privat service har væksten været betydeligt større, idet stigningen her var 42,3%. Engroshandel Privat service Detailhandel Offentlig service 32

33 HANDELS- OG SERVICEERHVERV Energiintensitet i handels- og serviceerhverv Klimakorrigeret TJ pr. mio. DKK BVT i 25-priser,3,25,2,15,1,5, 199 '95 ' '5 '1 '12 Handels- og serviceerhverv i alt Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Energiintensiteterne er opgjort som klimakorrigeret energiforbrug sat i forhold til bruttoværditilvækst (BVT) målt i 25-priser, kædede værdier. Energiintensiteten var i 212,78, dvs. at for hver mio. BVT i handels- og serviceerhverv blev der forbrugt,78 TJ energi. Det er 4,7% lavere end året før. Energiintensiteten i handels- og serviceerhverv er fra 199 til 212 faldet 26,%. I engroshandel og detailhandel er energiintensiteterne faldet henholdsvis 54,6% og 24,4%. I privat service og offentlig service er intensiteterne faldet henholdsvis 16,% og 23,9%. Elintensitet i handels- og serviceerhverv Klimakorrigeret TJ pr. mio. DKK BVT i 25-priser,18,16,14,12,1,8,6,4,2, 199 '95 ' '5 '1 '12 Handels- og serviceerhverv i alt Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Energiforbrug pr. beskæftiget i handels- og serviceerhverv GJ pr. beskæftiget Klimakorrigeret Elintensiteterne er opgjort som klimakorrigeret elforbrug sat i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT) målt i 25-priser, kædede værdier. I 212 var elintensiteten,36, dvs. at for hver mio. BVT i handels- og serviceerhverv blev der brugt,36 TJ el (svarende til 9.95 kwh). Elintensiteten er faldet 2,1% i forhold til året før. Elintensiteten i handels- og serviceerhverv er fra 199 til 212 faldet 12,8%. I engroshandel og detailhandel er elintensiteterne faldet henholdsvis 42,4%, og 21,6%. I privat service og offentlig service er elintensiteterne faldet 3,1% og 8,1%. Energi- og elforbruget pr. beskæftiget i handels- og serviceerhverv har over tiden udviklet sig anderledes end intensiteterne vist ovenfor. Det skyldes en betydelig stigning i produktiviteten målt som BVT pr. beskæftiget. Energiforbruget pr. beskæftiget var i , GJ mod 38,7 GJ året før. Det svarer til et fald på 4,4%. Sammenlignet med 199 er energiforbruget pr. beskæftiget faldet 11,7%. Elforbruget pr. beskæftiget var i ,1 GJ mod 17,4 GJ året før svarende til et fald på 1,8%. I forhold til 199 er elforbruget pr. beskæftiget vokset 4,1%. 199 '95 ' '5 '1 '12 Energi i alt El 33

34 HANDELS- OG SERVICEERHVERV/HUSHOLDNINGER Endeligt energiforbrug i handels- og serviceerhverv Ændring Klimakorrigeret forbrug [TJ] '9-'12 Handels- og serviceerhverv i alt ,1% Olie ,1% Naturgas ,4% Kul og koks % Affald, ikke-bionedbrydeligt ,4% Vedvarende energi ,% El ,9% Fjernvarme ,1% Bygas ,1% Engroshandel ,3% Detailhandel ,9% Privat service ,4% Offentlig service ,3% Endeligt energiforbrug i husholdninger Ændring Klimakorrigeret forbrug [TJ] '9-'12 Husholdninger i alt ,5% Olie ,% Naturgas ,4% Kul og koks ,2% Vedvarende energi % El ,6% Fjernvarme ,7% Bygas ,9% Enfamiliehuse ,4% Olie ,% Naturgas ,6% Kul og koks ,6% Vedvarende energi % El ,3% Fjernvarme ,5% Bygas ,% Etageboliger ,8% Olie ,% Naturgas ,2% Kul og koks ,7% Vedvarende energi % El ,6% Fjernvarme ,7% Bygas ,9% 34

35 HUSHOLDNINGER Energiforbrug i husholdninger '95 ' '5 '1 '12 Husholdningernes energiforbrug påvirkes meget af vejrliget. Af figuren kan udledes, at 199 og 2 var meget varme år med lave energiforbrug, mens 1996 og 21 var usædvanligt kolde år. I 212 var husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug 189,1 og udgjorde dermed 31% af det samlede endelige energiforbrug i Danmark. Af de 189,1 gik 157,3 til opvarmning og 31,8 til elapparater m.m. Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug var 4,2% lavere i 212 end året før. Sammenlignet med 199 er energiforbruget vokset 2,5%. Dette skal ses på baggrund af en stigning i antallet af husholdninger på 15,%. Faktisk Klimakorrigeret Husholdningers forbrug fordelt på energivarer Klimakorrigeret '95 ' '5 '1 '12 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Der er i husholdningerne sket betydelige ændringer i energiforbrugets sammensætning siden 199. Forbruget af olie har i hele den viste periode været faldende som følge af overgang til fjernvarme og naturgas. Siden 2 er forbruget af brænde og træpiller steget stærkt. I 212 udgjorde fjernvarme 36,2% af husholdningernes energiforbrug, herefter kom vedvarende energi og el med henholdsvis 22,5% og 19,%. Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde henholdsvis 14,2%, 7,8% og,2%. Husholdningernes elforbrug voksede stærkt fra 198 til begyndelsen af 199 erne, hvorefter det var nogenlunde konstant til 2. Efter at elforbruget viste tendens til stigning fra 21 til 26, falder det nu igen. I 212 faldt elforbruget 1,9% i forhold til 211. Energiforbrug pr. husholdning GJ Klimakorrigeret '95 ' '5 '1 '12 Opvarmning Apparatforbrug m.m. I 212 var det gennemsnitlige energiforbrug pr. husholdning 73,2 GJ, hvilket er 4,6% lavere end året før. Heraf blev 6,9 GJ - svarende til energiindholdet i ca. 17 liter fyringsolie - anvendt til rum-opvarmning og varmt brugsvand. I forhold til 199 er energiforbruget pr. husholdning faldet 1,9%. Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys var i ,3 GJ svarende til ca. 342 kwh. Det er 2,4% mindre end året før, og 3,2% mindre end i 199. Herudover er der i husholdningerne et lille forbrug af motorbenzin til haveredskaber o.l., LPG (flaskegas) og bygas til andre formål. Forbrug af benzin og dieselolie til husholdningernes køretøjer er medtaget under vejtransport. 35

36 HUSHOLDNINGER Varmeinstallationer i boliger 1 stk De betydelige ændringer i energiforbrugets sammensætning på energiarter afspejler ændringer i sammensætningen af boligernes varmeinstallationer over tiden. Frem til midt i 198 erne var oliefyr klart dominerende, hvorefter fjernvarme blev den mest udbredte varmekilde. Således har der siden slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne været en fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallationer og naturgasfyr på bekostning af oliefyr Oliefyr Naturgasfyr Fjernvarmeinstallation Anden Pr. 1. januar 212 fordelte de i alt 2,75 millioner varmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstallationer 62,1%, naturgasfyr 15,4%, oliefyr 12,5% og andre, herunder varmepumper, elvarme og brændefyr, 9,9%. Kilde: Danmarks Statistik Energiforbrug til opvarmning i boliger Indeks 199= Klimakorrigeret 199 '95 ' '5 '1 '12 Opvarmet areal Endeligt energiforbrug Endeligt energiforbrug pr. m2 Siden 199 har det klimakorrigerede energiforbruget til opvarmning (rumopvarmning og varmt brugsvand) ligget mellem,1% og 7,6% højere. I 212 var energiforbruget,9% højere end i 199. Fra 211 til 212 faldt energiforbruget til opvarmning med 4,6%. Dette skal ses i sammenhæng med, at det opvarmede areal i perioden fra 199 til 212 er vokset 2,8%. Energiforbruget til opvarmning pr. m 2 er i perioden 199 til 212 faldet 16,5%. Faldet kan forklares dels ved forbedring af ældre boligers isolering, dels ved udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer. Hertil kommer, at nye boliger i henhold til bygningsreglementet har et lavere energiforbrug pr. m 2 end eksisterende boliger. Nettoenergiforbrug og tab ved opvarmning i boliger Klimakorrigeret 199 '95 ' '5 '1 '12 Ved nettoenergiforbrug forstås den nyttiggjorte energi. Forskellen mellem endeligt energiforbrug og nettoenergiforbrug er det lokale tab, som finder sted hos forbrugerne, fx i olie- og naturgasfyr. Mens det endelige forbrug til opvarmning som nævnt ovenfor er vokset,9% fra 199 til 212, er nettoenergiforbruget til husholdningernes rumopvarmning og opvarmning af brugsvand i samme periode vokset 8,8%. Den forskellige udvikling skyldes skiftet fra oliefyring til først fjernvarme og siden tillige naturgasfyring, hvor de lokale tab er betydeligt mindre. Stigningen i nettoenergiforbruget skyldes, at væksten i det opvarmede areal har været større end reduktionen i forbruget per m 2. Nettoenergiforbrug Lokalt tab 36

37 HUSHOLDNINGER Privat forbrug og elforbrug i husholdninger Husholdningernes samlede elforbrug er i perioden vokset med,6%, mens elforbruget til Indeks 199=1 apparater og lys m.m. er vokset 13,8%. Den store 16 forskel i udviklingen skyldes en betydelig nedgang i forbruget af el til opvarmning '95 ' '5 '1 '12 Tager man den store stigning i husstandenes bestand af elapparater jf. nedenfor og en generel stigning på 4,4% i det samlede private forbrug i betragtning - altså væsentlig større vækst end i elforbruget til apparater og lys m.m., kan det virke overraskende. Forklaringen er signifikante fald i elapparaternes specifikke elforbrug, jf. nedenfor. Elforbrug, klimakorrigeret Elforbrug, apparater og lys m.m. Privat konsum, 25-priser, kædede værdier Husholdningernes bestand af elapparater 1 stk Der har over de seneste godt 3 år været en markant forøgelse i bestanden af stort set alle elforbrugende husholdningsapparater. Siden 199 er eksempelvis antallet af mikrobølgeovne steget med 421%, mens antallet af tørretumblere og opvaskemaskiner er vokset med henholdsvis 182% og 228%. Der har også været store stigninger i udbredelsen af tv-apparater, vaskemaskiner og køleskabe. Antallet af separate frysere har med en stigning på 21,2% haft en mere moderat vækst. Kilde: ElmodelBOLIG 199 '95 ' '5 '1 '12 TV Køleskabe Frysere Opvaskemaskiner Mikrobølgeovne Vaskemaskiner Tørretumblere Husholdningsapparaters specifikke elforbrug kwh/år '95 ' '5 '1 '12 TV Frysere Vaskemaskiner Køleskabe Opvaskemaskiner Tørretumblere Alt andet lige skulle udviklingen i bestanden af apparater føre en ganske betydelig stigning i elforbruget med sig. At dette ikke er sket, skyldes især en signifikant forbedring af apparaternes gennemsnitlige specifikke elforbrug (kwh pr. år) i den samme periode. Således er det gennemsnitlige årlige elforbrug til et køleskab faldet fra 336 kwh i 199 til 2 kwh i 212, dvs. med 4,5%. For en separat fryser er elforbruget faldet 57,5%, mens faldet for en vaskemaskine i samme periode har været 41,5%. Bortset fra tv-apparater har der for de øvrige elapparater ligeledes været betydelige reduktioner i det gennemsnitlige specifikke årsforbrug. Kilde: ElmodelBOLIG 37

38 EMISSIONER AF CO 2 OG ANDRE DRIVHUSGASSER Opgørelse af CO 2 og andre drivhusgasser CO 2-opgørelser anvendes sammen med opgørelser af udledningerne af de øvrige drivhusgasser til bl.a. at følge udviklingen i forhold til de internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger. Danmarks internationale klimaforpligtelse betyder, at Danmark i henhold til EU s byrdefordeling af EU s samlede reduktionsforpligtigelse ved Kyoto-protokollens ratifikation skal reducere den gennemsnitlige emission af drivhusgasser i perioden med 21% i forhold til basisåret. Basisåret blev i 27 fastlagt i forhold til emissionerne i 199 for CO 2, CH 4 og N 2O og 1995 for de fluorholdige drivhusgasser (f-gasserne). I 211 var de samlede faktiske emissioner af drivhusgasser på 56,2 mio. ton CO 2-ækvivalent, hvilket er 18,9% lavere end emissionen i basisåret. Med energistatistikkens korrektioner for temperaturudsving og udsving i nettoeksporten af el var niveauet i 211 på 57,8 mio. ton CO 2-ækvivalent svarende til et fald på 25,3% i forhold til et korrigeret basisår. Drivhusgasopgørelsen for 212 foreligger i 214. I de samlede drivhusgasopgørelser indgår dels CO 2- emission fra energianvendelse (hvor emissioner fra udenrigsluftfart samt effekten af grænsehandel med benzin og dieselolie - til forskel for energistatistikkens særskilte CO 2-opgørelser - dog ikke indgår), dels CO 2- emission fra andre kilder (flaring af gas i Nordsøen og visse industriprocesser). Derudover indgår emissioner af 5 andre drivhusgasser i forpligtelsen (metan (CH 4), lattergas (N 2O), hydrofluorkarboner (HFC er), perfluorkarboner (PFC er) og svovlhexafluorid (SF 6)), som omregnes til CO 2-ækvivalenter. Til indfrielsen af forpligtelsen vil reduktioner opnået i forbindelse med visse CO 2-optag i skove og jorde samt projekter i andre lande (de såkaldte JI- og CDM-projekter) desuden blive indregnet. FN s Klimapanel (IPCC) har udmeldt nye retningslinjer for beregning og opgørelse af drivhusgasser. Disse skal anvendes fra 215. Det betyder, at skal genberegnes, og 213 og de efterfølgende år kun beregnes efter de nye retningslinjer. Opdateringen påvirker primært emissionerne af metan og lattergas, hvor især landbrug er en vigtig kilde. Kilde: Energistyrelsen og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi CO 2 -emissioner fra energiforbrug Mio. ton CO '95 ' '5 '1 '12 Energistyrelsen opgør både faktiske CO 2-emissioner og korrigerede CO 2-emissioner, der tager højde for årlige temperaturforskelle og udenrigshandel med el, jf. opgørelsen af energiforbruget side 18. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. I 212 var de faktiske CO 2-emissioner fra energiforbrug 39,9 mio. ton, hvilket er 1,3% mindre end i 211. I forhold til 199 er de faktiske CO 2- emissioner faldet 25,2%. De korrigerede CO 2-emissioner fra energiforbrug faldt i 212 med 4,4% til 43,9 mio. ton. Sammenlignet med 199 har der været et fald på 28,4%. Faktiske emissioner Korrigerede emissioner CO 2 -emissioner fordelt på brændsler Korrigeret Mio. ton CO Der har siden 199 været et markant skift i energiforbrugets fordeling på brændsler. Forbruget af naturgas og vedvarende energi er forøget på bekostning af forbruget af olie og kul. Brændselsskiftet har ført til en nedgang i CO 2- emissionerne, idet forbrug af olie og kul medfører større CO 2-emissioner end forbrug af naturgas og vedvarende energi. Mens bruttoenergiforbruget siden 199 er faldet 4,1%, er CO 2-emissionerne faldet 28,4% Olie Naturgas Kul Affald, ikke-bionedbrydeligt 38

39 EMISSIONER AF CO 2 OG ANDRE DRIVHUSGASSER CO 2 -emissioner pr. brændselsenhed og pr. kwh el Kg pr. GJ Korrigeret '95 ' '5 '1 '12 CO2-emission pr. brændselsenhed CO2-emission pr. kwh el (højre akse) Gram pr. kwh Bruttoenergiforbruget er frem til 212 faldet med 4,1% i forhold til 199, hvorimod fordelingen på brændsler har ændret sig markant. Brændselsskiftet fra olie og kul til naturgas og vedvarende energi har betydet, at der udledes stadig mindre CO 2 pr. forbrugt enhed brændsel. I 212 var der til hver GJ korrigeret bruttoenergiforbrug knyttet 55,9 kg CO 2 mod 74,9 kg i 199. Det svarer til en reduktion på 25,3%. Efter at CO 2-emissionen pr. kwh solgt el har været nogenlunde konstant i nogle år, faldt den i 212. En kwh solgt el i Danmark førte i 212 til en CO 2- emission på 471 gram. I 199 var CO 2-emissionen 938 gram pr. kwh solgt el. Det svarer næsten til en halvering. Årsagerne til den store reduktion er brændselsomlægninger i elproduktionen samt den stadig større betydning af vindkraft. Faktiske CO 2 -emissioner fordelt på sektorer Mio. ton CO Energisektor Konverteringssektor Energisystemet er her opdelt i tre sektorer: Energisektoren (udvinding og raffinaderier), konverteringssektoren (produktion af el, fjernvarme og bygas) og endeligt forbrug (transport samt forbrug i husholdninger og erhverv). Den samlede faktiske CO 2-emission var i 199 på 53,3 mio. ton. Heraf kom 25,4 mio. ton fra konverteringssektoren og 26,5 mio. ton fra endeligt energiforbrug, mens energisektoren udledte 1,4 mio. ton. I 212 var den samlede faktiske CO 2-emission 39,9 mio. ton, hvoraf 14,6 mio. ton kom fra konverteringssektoren, 22,9 mio. ton fra endeligt energiforbrug og 2,4 mio. ton fra energisektoren. I konverteringssektoren har der fra 199 til 212 været et fald på 1,8 mio. ton, selvom el- og fjernvarmeproduktionen i denne periode er vokset markant. Endeligt forbrug CO 2 -emissioner ved slutforbrug af energi Korrigeret Mio. ton CO '95 ' '5 '1 '12 Energisektor Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Fordeles CO 2 fra produktion af el, fjernvarme og bygas ud på slutforbrugerne fås et billede af, hvordan de samlede udledninger af CO 2 fordeler sig på energisektor, transport, erhverv og husholdninger. Transport og produktionserhverv tegnede sig i 212 for de største andele af de samlede CO 2-emissioner med henholdsvis 34,9% og 25,3%. Husholdningers og handels- og serviceerhvervs andele var henholdsvis 19,1% og 14,6%, mens energisektoren stod for 6,1% af CO 2-emissionerne. I forhold til 199 er CO 2-emissioner fra transport vokset 14,8%. For erhvervene og husholdninger har der derimod været tale om markante fald. I produktionserhverv og handels- og serviceerhverv faldt CO 2-emissionerne henholdsvis 41,6% og 35,6%, mens de i husholdninger faldt 5,9%. Husholdninger 39

40 EMISSIONER AF CO 2 OG ANDRE DRIVHUSGASSER CO 2 -emissioner fra energiforbrug, faktiske 1 ton Ændring CO 2-emissioner, faktiske '9-'12 Emissioner i alt ,2% Emissioner fordelt på brændsler ,2% Olie ,3% Naturgas ,2% Kul ,2% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Emissioner fordelt på anvendelser ,2% Energisektor ,9% Konverteringssektor ,4% Elproduktion ,5% Fjernvarmeproduktion ,6% Bygasproduktion ,5% Endeligt energiforbrug ,7% Transport ,1% Produktionserhverv ,2% Handels- og serviceerhverv ,9% Husholdninger ,8% Faktiske CO 2-emissioner beregnes ud fra det faktiske energiforbrug, som ses i energibalancen på side 4. Ved hjælp af brændselsspecifikke emissionsfaktorer omregnes energiforbruget til CO 2-emissioner. De anvendte faktorer ses på side 59. Vedv. energi, herunder bionedbrydeligt affald, tillægges ingen CO 2-emission. CO 2 -emissioner fra energiforbrug, korrigerede *) 1 ton Ændring Korrigerede emission '9-'12 Emissioner i alt ,4% Emissioner fordelt på brændsler ,4% Olie ,7% Naturgas ,1% Kul ,3% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Emissioner fordelt på anvendelser ,4% Energisektor ,1% Konverteringssektor ,5% Elproduktion ,7% Fjernvarmeproduktion ,1% Bygasproduktion ,% Endeligt energiforbrug ,6% Transport ,1% Produktionserhverv ,9% Handels- og serviceerhverv ,5% Husholdninger ,8% *) Korrigeret for brændselsforbrug til nettoimport af el og for temperaturudsving. Korrigerede CO 2-emissioner beregnes ud fra det korrigerede bruttoenergiforbrug, som ses i tabellen, side 2. I denne opgørelse er energiforbruget korrigeret for temperaturudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. I kolde år eller år med nettoeleksport er korrektionen således negativ, mens den i varme år eller år med nettoimport af el er positiv. 4

41 EMISSIONER AF CO 2 OG ANDRE DRIVHUSGASSER Emissioner af drivhusgasser Ændring, Basisår- 11 Mio. ton CO 2-ækvivalent Basisår (GL) Basisår (Gb.) 199 (GL.) 199 (Gb.) 2 (Gl.) 2 (Gb.) 21 (Gl.) 21 (Gb.) 211 (Gl.) 211 (Gb.) (Gl.) (Gb.) Faktiske emissioner i alt 1) 69,3 67,2 68,7 67, 68,2 67,6 61,2 61, 56,2 55,9-18,9% -16,8% Faktiske nettoemissioner i alt 2) 69,3 67,2 74,2 72,4 71,5 7,8 6,7 6,5 53,6 53,3-22,7% -2,8% Emissioner fra energiforbrug 51,8 51,8 51,7 51,8 52,1 52,2 48,2 48,3 43,2 43,2-16,7% -16,5% Energi- og konverteringssektor 26,3 26,2 26,2 26,2 26, 26, 23,9 24, 2, 2,1-23,9% -23,6% Endeligt energiforbrug 25,5 25,5 25,5 25,5 26,1 26,1 24,3 24,3 23,2 23,2-9,2% -9,2% - Transport 1,7 1,9 1,9 1,9 12,5 12,5 13,3 13,3 13,1 13,1 22,6% 19,8% - Industri 5,5 5,4 5,4 5,4 6, 6, 4,4 4,4 4,4 4,4-19,7% -19,% - Handels- og serviceerhverv og husholdninger Industrielle processer, flaring m.m. 9,4 9,2 9,2 9,2 7,6 7,6 6,6 6,6 5,7 5,7-39,2% -37,7% 2,9 3, 2,7 2,7 4,3 4,4 2,3 2,5 2,4 2,5-18,% -15,4% Flygtige udledninger og flaring,3,4,4,4,8,8,5,5,4,4 2,7% 2,8% Industrielle processer 2,5 2,5 2,2 2,2 3,4 3,4 1,7 1,8 1,9 2, -25,% -2,9% Opløsningsmidler og produktanvendelse,1,1,1,1,2,2,2,2,2,2 21,9% 43,3% Emissioner fra landbrug 13, 1,5 12,5 1,5 1,5 9,4 9,6 9, 9,7 9, -25,9% -14,2% Dyrenes fordøjelse 3,3 3,9 3,2 3,9 2,9 3,6 2,9 3,6 2,8 3,6-12,8% -7,% Husdyrgødning 1,4 2, 1,6 2, 1,7 2,2 1,7 2,3 1,7 2,3 19,1% 14,7% Landbrugsjorde 8,4 4,6 7,7 4,6 5,9 3,6 5, 3,1 5,1 3,1-38,7% -32,9% Andre emissioner 1,5 2, 1,7 2, 1,4 1,6 1, 1,2 1, 1,2-35,2% -42,1% Deponi af affald 1,3 1,8 1,5 1,8 1,1 1,3,7,9,7,8-47,6% -52,7% Spildevandsrensning,2,2,2,2,2,2,2,2,2,2-27,% -7,1% Andet affald,,1,1,1,1,1,1,2,1,2 - - Skov og arealanvendelse 3) - - 5,5 5,5 3,2 3,2 -,5 -,5-2,7-2,7 Skov - -,1,1 -,8 -,8-4,4-4,4-6,4-6,4 Arealanvendelse - - 5,3 5,3 4, 4, 3,9 3,9 3,7 3,7 Anm. 1: Tabellen omfatter alene Danmarks udledning og optag af drivhusgasser. Ved det samlede klimaregnskab i forhold til Danmarks klimaforpligtelse for skal kreditter fra en del af CO 2-optagene under Skov og arealanvendelse, kreditter fra reduktioner opnået gennem projekter i andre lande og kvotekøb også indregnes. Anm. 2: FN s klimapanel har udmeldt nye retningslinjer for beregning og opgørelse af drivhusgasser (nye emissionsfaktorer og Global Warming Potentials). For basisår, 199, 2, 21 og 211 er der sket en genberegning ud fra disse retningslinjer, idet disse tal er repræsentative for de fremtidige indberetninger fra og med 215. Disse genberegnede værdier er markeret (Gb), hvorimod udledninger opgjort efter gældende retningslinjer er markeret (Gl). Se også s ) Samlet emission uden bidraget fra Skov og arealanvendelse, da kun en del af dette skal indregnes i klimaregnskabet for ) Samlet emission med bidraget fra Skov og arealanvendelse. 3) Tal er ikke direkte sammenligneligt med de bidrag fra skov og jorde, som indgår i Danmarks reduktionsforpligtelse, Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Energistyrelsen har genberegnet for alle år, undt. for samlede emissioner og landbrugets udledninger. Energistyrelsens beregninger er sket under vejledning fra DCE. Faktiske og korrigerede emissioner af drivhusgasser Ændring 1 ton CO 2-ækvivalent Basisår * Basisår -'12 Faktiske emissioner i alt 1) ,4% Korrigerede emissioner i alt 1) ,% Anm. 1: Se anm. 1 ovenfor. Anm. 2: Danmarks reduktionsforpligtelse på 21 pct. under Kyoto-protokollen skal ses i forhold til et basisår uden korrektioner for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. De korrigerede drivhusgasopgørelserne kan alene anvendes til illustration af effekten af tiltag og andre nationale effekter, der påvirker CO 2-udledningen knyttet til Danmarks eget energiforbrug. 1) Se 1) ovenfor. * Den foreløbige emissionsopgørelse for 212 er alene baseret på CO 2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjort i Energistatistik 212. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO 2 fra energiforbrug og flaring er konstante med værdierne for 211 opgjort af DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 41

42 EMISSIONER AF CO 2 OG ANDRE DRIVHUSGASSER Emissioner af drivhusgasser Mio. ton CO 2-ækvivalent '95 ' '5 '11 Figuren viser emissioner af drivhusgasser ekskl. effekterne af CO 2-optag i skov og arealanvendelse. De faktiske emissioner af drivhusgasser var i ,2 mio. ton CO 2-ækvivalent, hvilket er et fald på 8,1% forhold til 21. I forhold til basisåret har der været et fald på 18,9%. Ved genberegning efter FN s nye retningslinjer er faldet på 16,8%. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el var emissionerne af drivhusgasser i ,8 mio. ton CO 2-ækvivalent, hvilket er 2,% mindre end i 21. I forhold til basisåret har der været et fald på 25,3%. Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Faktiske emissioner Korrigerede emissioner Faktiske emissioner (genberegning) Faktiske nettoemissioner af drivhusgasser fordelt på oprindelse Mio. ton CO 2-ækvivalent '95 ' '5 '11 Emissioner fra energiforbrug giver det største bidrag til den samlede nettoemission af drivhusgasser. Disse emissioner kommer fra energi- og konverteringssektoren samt endelig energiforbrug. Næststørste bidrag kommer fra landbruget. I 211 fordelte de faktiske emissioner ekskl. CO 2- optaget fra skov og arealanvendelse sig således: Emissioner fra energiforbrug 76,8%, emissioner fra landbrug 17,2 %, industrielle processer, flaring m.m. 4,2 % og andre emissioner 1,9 %. CO 2-optaget fra skov og arealanvendelse stod for et fradrag på 4,7% af de faktiske emissioner. Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Emissioner fra energiforbrug Emissioner fra landbrug Industrielle processer, flaring m.m. Andre emissioner Skov og arealanvendelse Faktiske emissioner fordelt på typer af drivhusgasser i ,9% (75,6%) 1,6% (1,8%) 1,3% (12,%) F-gasser CH4 N2O CO2 11,2% (1,6%) De drivhusgasser, der indgår i opgørelsen af den samlede emission, bidrager med forskellig andel. I 211 var CO 2 med 76,9% den drivhusgas, der stod for den største del af den samlede drivhusgasudledning. Lattergas (N 2O) med 11,2 % var næststørste bidragyder til den samlede emission efterfulgt af Metan (CH 4) med 1,3% og F-gasser med 1,6%. Den primære kilde til CO 2-emission er brændselsforbrug til energiformål. Den primære kilde til både metan- og lattergasudledning er landbrug; men affald bidrager også væsentligt til udledningen af metan. I figuren angiver andelene i parentes de andele som fås ved genberegning af udledninger ifølge de nye retningslinjer udstukket af IPCC. Kilde: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 42

43 EMISSIONER AF CO 2 OG ANDRE DRIVHUSGASSER Kvote- og ikke-kvoteomfattede CO 2 -emissioner fra energiforbrug Faktiske CO 2-emissioner fra energiforbrug 1 ton I alt Kvoteomfattet Ikke-kvoteomfattet Total Energisektor Konverteringssektor Endeligt energiforbrug Transport * Produktionserhverv landbrug, skovbrug og gartneri fremstillingsvirksomhed andre produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm.: De tre første talkolonner omfatter CO 2-emissioner fra olie, naturgas, kul og ikke bionedbrydeligt affald, mens CO 2-emissioner fra ikke-bionedbrydeligt affald ikke er medtaget i de kvoteomfattede emissioner. * Af de opgjorte danske CO 2-emissioner i transportsektoren i 212 er den anførte kvoteomfattede CO 2-udledning fra indenrigsflyvning. Opgørelsen er dog inklusive CO 2-udledning fra ikke-ruteflyvninger, som ikke er kvoteomfattede. Faktiske CO 2 -emissioner fra energiforbrug i 212, kvote- og ikke-kvoteomfattet 1 ton EU s kvoteordning for CO 2 omfatter næsten halvdelen af CO 2-udledningen fra energiforbruget. Andelen varierer dog meget mellem de forskellige sektorer. I energisektoren, der omfatter raffinaderier og olieog gasproduktionsanlæg i Nordsøen, er alle udledninger omfattet af kvoteordningen. I konverteringssektoren, der omfatter kraftværker og fjernvarmeværker, er billedet når der ses bort fra ikke bionedbrydeligt affald næsten det samme. 1 5 Energisektor Konverteringssektor Endeligt energiforbrug I alt Kvoteomfattet Ikke-kvoteomfattet Når det kommer til udledninger knyttet til det endelige energiforbrug, dvs. udledninger fra forbrænding af olie, naturgas og kul i virksomheder, husholdninger og transportmidler, er mindre end 1% omfattet af kvoteordningen. Her kan næsten al udledning henføres til fremstillingsvirksomhed. Samlede faktiske emissioner af drivhusgasser kvote- og ikke-kvoteomfattet 1 ton CO 2-ækvivalent I alt Kvoteomfattet, fra energiforbrug Kvoteomfattet, fra processer og flaring Ikke-kvoteomfattet * Anm.: Den foreløbige emissionsopgørelse for 212 er alene baseret på CO 2-emissionerne fra energiforbrug og flaring, som de er opgjort i Energistatistik 212. De samlede emissioner af drivhusgasser er beregnet ved at antage, at alle andre emissioner end CO 2 fra energiforbrug og flaring er konstante med værdierne for 211 opgjort af DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. *) Foreløbige tal 43

44 ENERGI OG ØKONOMI Energiudgifter i erhverv og husholdninger Mia. DKK, løbende priser Indeks 199= '95 ' '5 '11 Husholdninger Energiforsyning Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv BNP indeks (højre akse) Udgifter til energi er opgjort i årets købspriser inkl. afgifter og moms. For erhvervene gælder som hovedregel, at energiafgifter (men ikke CO 2-afgifter) og moms efterfølgende refunderes fuldt ud. De samlede udgifter til energi i erhverv og husholdninger var i 211 DKK 161,1 mia., hvilket er 5,3% højere end året før. Husholdningernes udgifter var DKK 77,7 mia., produktionserhverv (ekskl. olieraffinaderier) DKK 24,5 mia., mens handels- og serviceerhvervs udgifter var på DKK 47,5 mia. I perioden har udgifterne til energi i løbende priser været stigende. Faldet fra 28 til 29 skyldtes nedgang i energiforbruget - først og fremmest i produktionserhverv. For at illustrere forholdet mellem udviklingen i energiudgifter og i BNP, er der på figurens højreakse tilføjet en indekseret værdi for BNP. Kilde: Danmarks Statistik Energiudgifter i produktionserhverv Mia. DKK løbende priser '95 ' '5 '11 Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Fiskeri Landbrug, skovbrug og gartneri Produktionserhvervenes energiudgifter kan yderligere fordeles ud på 4 delsektorer. Fremstillingsvirksomhedernes energiudgifter (DKK 13, mia.) udgjorde størstedelen af produktionserhvervenes energiudgifter i 211 (52,9%). Landbrug, skovbrug og gartneri havde med DKK 5,9 mia. (23,9 %) den næststørste andel. Tredjestørst er bygge- og anlægsvirksomhed med DKK 4,7 mia. (19, %). Endelig havde fiskeri den mindste andel af energiudgifterne med DKK 1, mia. (4,2 %). I perioden har der været tendens til at fremstillingsvirksomhedernes andel af produktionserhvervenes energiudgifter har været faldende, hvorimod byggeri og anlæg samt landbrug, skovbrug og gartneri har været stigende. I perioden har der været et mindre fald i fiskeris andel. Kilde: Danmarks Statistik Energiudgifter fordelt på brændsler Mia. DKK, løbende priser Kilde: 199 Danmarks Statistik '95 ' '5 '11 Energiudgifter omfatter bl.a. motorbenzin, gas/dieselolie, naturgas, kul og el. De fem brændsler udgør knap 5% af de samlede energiudgifter, når udgifter til dansk opererede skibes bunkring i udlandet og olieraffinaderier medtages. Af de udvalgte brændsler, gik den største andel af energiudgifterne i 211 til gas/diselolie (DKK 48,6 mia.). Næststørst andel havde el med DKK 47,8 mia.; set over perioden har el dog normalvis udgjort den største andel. Herefter er det motorbenzin (DKK 27,1 mia.), naturgas (DKK 2,1 mia.) og kul (DKK 4,6 mia.). Motorbenzin Gas-/dieselolie Naturgas Kul 44

45 ENERGI OG ØKONOMI Provenu af energi-, CO 2 - og svovlafgifter Mia. DKK, løbende priser '95 ' '5 '1 '12 Motorbenzin Gas-/dieselolie Naturgas Kul El CO2 Svovl Provenuet af energiafgifter opgjort i årets priser var i 212 DKK 4,1 mia., hvilket er 4,% mindre end i 211. Provenuet omfatter ud over energiafgifter (inkl. NOx-afgift) også CO 2- og svovlafgifter. De største bidrag til provenuet i 212 kommer fra el (DKK 11,2 mia.), gas-/dieselolie (DKK 9,2 mia.), motorbenzin (DKK 7,4 mia.) og CO 2-afgifter (DKK 5,7 mia.). Provenuet i løbende priser er i forhold til 199, hvor der ikke var CO 2- og svovlafgifter, vokset med 188%. For gas-/dieselolie, el og motorbenzin har der siden 199 været en vækst på henholdsvis 194%, 159% og 31,%. I 212 udgjorde energi-, CO 2- og svovlafgifterne 4,6% af det samlede skatte- og afgiftsprovenu i Danmark mod 4,9% i 211. Kilde: Danmarks Statistik Handelsoverskud fra energivarer Mia. DKK, løbende priser '95 ' '5 '1 '12 Overskuddet på udenrigshandelen med energivarer var i 212 på DKK 5,1 mia. mod DKK 4,3 mia. året før. Der var overskud på handelen med olie og naturgas på henholdsvis DKK 9,9 mia. og DKK 2,6 mia. Udenrigshandelen med kul, el og biomasse resulterede i 212 i underskud på henholdsvis DKK 2,4 mia., DKK 2,6 mia. og DKK 2,4 mia. Udenrigshandelen med energivarer forventes også i de kommende år at give et positivt bidrag til Danmarks handelsbalance, fordi vi producerer mere energi, end vi forbruger. Kilde: Danmarks Statistik I alt Olie Naturgas Kul El Biomasse Udgifter til Public Service Obligations (PSO) på elområdet Mia. DKK, løbende priser De samlede omkostninger til Public Service Obligations (PSO) var i 212 på DKK 4,7 mia. mod DKK 3,3 mia. året før. Stigningen i PSOomkostningerne fra 211 til 212 skyldes navnlig de lave priser på elmarkedet og en øget produktion af vindkraft. For 212 var den samlede støtte til miljøvenlig elproduktion DKK 4,2 mia., som fordelte sig med DKK 2,2 mia. til vindkraft, DKK,6 mia. til biomasse mv. og DKK 1,3 mia. til decentral kraftvarme. 1 '1 '2 '3 '4 '5 '6 '7 '8 '9 '1 '11 '12 Andet (forskning- og udvikling, miljøundersøgelser m.m.) Kompensation for CO2-afgift Forsyningssikkerhed Støtte til miljøvenlig el m.m. Decentral kraftvarme Biomasse mv. Vindkraft 45 I 21 blev der indført kompensation for CO 2- afgift. Kompensationen beløb sig i 212 til DKK,2 mia.

46 ENERGI OG ØKONOMI/ENERGIPRISER Værdi af råolie- og naturgasproduktion DKK mia., løbende priser '95 ' '5 '1 '12 Værdien af den producerede råolie og naturgas fra Nordsøen i 212 er opgjort til DKK 57,5 mia. mod DKK 58,2 mia. året før. Værdien af råolie faldt fra DKK 48,3 til 47,3 mia., mens værdien af naturgas steg fra DKK 9,9 til 1,2 mia. Værdien af Nordsøproduktionen afhænger af såvel produktionens størrelse som priserne på verdensmarkedet. I 212 faldt produktionen af råolie og naturgas mere end produktionsværdien. Det mindre fald skyldes højere energipriser. I forhold til 199 er værdien af Nordsøproduktionen mere end seksdoblet. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 212. Råolie Naturgas Eksport af energiteknologi og -udstyr DKK mia., løbende priser ' '5 '1 '12 Eksport af energiteknologi og -udstyr Andel af Danmarks samlede eksport (højre akse) 2% 15% 1% 5% % Eksporten af energiteknologi og -udstyr som fx. vindmøller, fjernvarmerør, termostatventiler, pumper m.m. har været stærkt stigende frem til 28, hvor eksporten nåede et foreløbigt højdepunkt med DKK 69,7 mia. Efter tilbagegang i 29 og 21 voksede eksporten igen i 211 og 212 og var 1,2% højere i 212 sammenlignet med 211. I 212 var eksporten af energiteknologi og udstyr DKK 61,1 mia., hvilket svarer til 1,% af Danmarks samlede vareeksport. Flere oplysninger kan findes i publikationen Energiteknologieksporten 212, der udgives som et samarbejde mellem Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Publikationen er tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside. Spotmarkedspriser på råolie USD pr. tønde, gennemsnitlige årspriser 12 1 Den gennemsnitlige råoliepris i 212 var USD 112 pr. tønde. Opgjort i 212-priser er dette niveau højere end sidst i 197 erne og begyndelsen af 198 erne, hvor den var ca. USD 1 pr. tønde. Baggrunden for de dengang høje oliepriser var konflikter i Mellemøsten '75 '8 '85 '9 '95 ' '5 '1'13* Brent, USD pr. tønde Brent, USD pr. tønde 212 prisniveau Olieprisen er historisk høj, også målt i faste priser, til trods for de senere års økonomiske afmatning. Det globale behov for olie er stigende, omkostningerne ved olieproduktion er stigende og omlægning fra olie til andre energiformer er begrænset globalt set. Dertil kommer politisk uro, især i Mellemøsten. Det er alt sammen medvirkende til, at prisniveauet er forholdsvis højt og stærkt svingende. Efter et stort fald i 29 steg prisen på råolie hurtigt igen. Siden 29 har dagsprisen svinget mellem 89 og 129 USD pr. tønde (ikke afbildet i grafen). Kilde: BP og Financial Times (priser for 213) *Priserne for 213 dækker alene første halvår 46

47 ENERGIPRISER Spotmarkedspriser på el DKK, øre pr. kwh ' '1 '2 '3 '4 '5 '6 '7 '8 '9 '1 '11 '12 '13 Nord Pool systempris, (månedsgennemsnit) Nord Pool systempris, (årsniveau) Systemprisen på el på Nord Pool fastlægges time for time på baggrund af udbud og efterspørgsel. Prisen påvirkes af en række faktorer, herunder nedbør og temperatur. Fx var vinteren 21/211 præget af bekymring for vandmangel og et stigende elforbrug i Norge pga. lave temperaturer, hvilket resulterede i høje priser. Markedsprisen for el i Danmark kan afvige fra systemprisen pga. begrænsning af overførselskapaciteten mellem områderne. Den gennemsnitlige systempris på el pr. kwh var 23 øre i 212 mod 35 øre pr. kwh i 211. Faldet skyldtes især stigende vandstand i de nordiske magasiner. I første halvår af 213 er den gennemsnitlige systempris steget til 3 øre pr. kwh. Kilde: Nord Pool Energipriser for husholdninger DKK, løbende priser '95 ' '5 '1 '12 Motorbenzin, DKK pr. liter Fyringsolie, DKK pr. liter Naturgas, DKK pr. Nm3 Elektricitet, DKK pr. kwh De viste energipriser er årsgennemsnit af løbende forbrugerpriser, dvs. inkl. energi- og CO 2-afgifter samt moms. Prisen på fyringsolie var i 212 DKK 11,58 pr. liter mod DKK 1,96 pr. liter året før svarende til en stigning på 5,6%. I perioden er prisen steget 173%. Prisen på naturgas til husholdninger var DKK 8,96 pr. Nm 3 i 212 mod DKK 9,23 pr. Nm 3 året før svarende til et fald på 3,%. Afgiften på motorbenzin har over tid varieret betydeligt, hvilket har påvirket prisen. Prisen på en liter motorbenzin var DKK 13,17 i 212 mod DKK 12,33 i 211 svarende til en stigning på 6,8%. Prisen på en kwh el var DKK 2,22 i 212 mod DKK 2,19 i 211 svarende til en stigning på 1,4%. Energipriser for husholdninger DKK, 212-priser '95 ' '5 '1 '12 Motorbenzin, DKK pr. liter Fyringsolie, DKK pr. liter Naturgas, DKK pr. Nm3 Elektricitet, DKK pr. kwh Husholdningernes energipriser er her opgjort i faste 212-priser, som er fremkommet ved at rense de løbende priser for udviklingen i det generelle prisniveau angivet ved forbrugerprisindekset. Målt i 212-priser er prisen pr. liter motorbenzin steget de seneste tre år. I 212 var stigningen 4,2% i forhold til 211. Prisen på fyringsolie har i en periode i 199 erne fluktueret omkring DKK 6 pr. liter. Siden 2 har prisen dog været over dette niveau, og i 212 var den DKK 11,58 pr. liter, hvilket er 3,1% højere end året før. Prisen på naturgas var i 212 DKK 8,96 pr. Nm 3, hvilket er 5,3% lavere end i 211. Elprisen i 212-priser var i 212 1,1% lavere end året før. 47

48 ENERGIPRISER Elpriser for erhvervskunder DKK pr. kwh 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, FR FI EE BG SE RO NL LU SI DE PL AT DK BE EL EU27 PT HU CZ ES LV UK LT IE SK IT MT CY Elpriserne er vist i løbende priser (DKK pr. kwh) ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder med et årsforbrug imellem 2 GWh og 2 GWh. I 212 varierede elprisen pr. kwh i EU-landene (EU 27) fra DKK,47 i Frankrig til DKK 1,55 på Cypern. Den danske elpris i 212 på DKK,62 var 5,% lavere end den gennemsnitlige EU 27-pris, som var DKK,66 Den danske elpris er stort set uændret imellem 211 og 212. I EU 27 derimod steg den gennemsnitlige elpris med 7,7% imellem 211 og 212. Der var i arbejdssteder inden for dette forbrugsinterval i Danmark. Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik Naturgaspriser for erhvervskunder DKK pr. m 3 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Naturgasprisen er vist i løbende priser (DKK pr. m 3 ) ekskl. skatter og afgifter for erhvervskunder med et årsforbrug imellem 1. GJ og 1. GJ. I 212 varierede naturgasprisen pr. m 3 i EU 27- landene fra DKK 1,57 i Slovenien til DKK 4,24 i Slovakiet. Den danske pris var i 212 DKK 2,92, mens den gennemsnitlige EU 27-pris var DKK 3,2. Den danske naturgaspris var i 212 7,4 % højere end i 211, mens den gennemsnitlige EU 27-pris var 9,9 % højere. Der var i arbejdssteder inden for dette forbrugsinterval i Danmark. Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik Anm.: Grækenland er udeladt pga. manglende data SI AT CZ BE EE PL PT DK ES LT IE EU27 LV BG FR FI SE RO DE IT UK LU NL HU SK Benzinpriser Benzinpriserne i uge 1 i henholdsvis 212 og 213 DKK pr. liter BG RO EE PL LU CY LV LT CZ AT ES HU MT SI SK FR BE EU27 PT DE IE FI UK SE GR DK NL IT er vist i løbende priser (DKK pr. liter). Priserne gælder for motorbenzin 95 blyfri, inkl. afgifter. Gennemsnittet for EU 27 er et vægtet gennemsnit. I 213 var den laveste pris DKK 9,48 i Bulgarien, mens Italiens pris på DKK 13,6 var den højeste. I Danmark var prisen pr. liter DKK 12,58, mens den gennemsnitlige pris i EU 27 var DKK 11,77. Prisen på benzin er steget fra 212 til 213 i samtlige EU 27-lande på nær Portugal, Frankrig og Tyskland, hvor prisen enten er faldet marginalt eller er uændret. Den største stigning er sket på Cypern, hvor prisen på et år er steget 12,5%. I Danmark steg benzinprisen 1,1%. Kilde: Oil Bulletin, EU-Kommissionen

49 ENERGIPRISER Forbrugerprisens sammensætning, husholdning 1% 8% 6% 4% 2% % El Fyringsolie Benzin El Fyringsolie Benzin El Fyringsolie Benzin El Fyringsolie Benzin Afgifter blev forøget kraftigt fra 198 til 199. Siden har den del af forbrugerprisen som udgøres af afgifter været faldende for benzin og fyringsolie. For elektricitet fortsatte afgiftsandelen med at stige frem til 2, hvorefter den faldt igen. Prisen på motorbenzin i 212 på DKK 13,17 pr. liter var fordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms 47,3%, afgifter 32,7% og moms 2,%. I 199 udgjorde afgifterne 63,% af forbrugerprisen. Prisen på fyringsolie i 212 på DKK 11,58 pr. liter var fordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms 57,3%, afgifter 22,7% og moms 2,%. I 199 udgjorde afgifterne 41,5% af forbrugerprisen. Elpriser for husholdninger (pr. 1. januar) ' '5 '1 '13 Abonnement Elafgift Elsparebidrag SO2-afgift Energi, eltransmission, PSO Eldistributionsafgift CO2-afgift Moms i alt El Fyringsolie Benzin Pris uden afgifter og moms Afgifter Moms DKK øre pr. kwh Elprisen i 212 på DKK 2,22 pr. kwh var fordelt således: Pris ekskl. afgifter og moms 43,7%, afgifter 36,3% og moms 2,%. I 199 og 2 udgjorde afgifterne hhv. 31, og 43,5% af forbrugerprisen. Den gennemsnitlige elpris for husholdningskunder med et årsforbrug på 4 kwh var primo 213 DKK 2,26 pr. kwh, hvilket er uændret i forhold til året før. Siden 21 er elprisen steget 46,7%. Samlet var afgifterne pr. kwh til staten i 213 DKK 1,3 mod DKK,96 i 21. Disse afgifter består af: Elafgift, eldistributionsafgift, elsparebidrag, CO 2- afgift (energispareafgift) og moms. Betaling for selve energien pr. kwh (inkl. PSO og eltransmission) var i 213 DKK,81 mod DKK,46 i 21, mens betaling for abonnement pr. kwh var DKK,18 i 213 mod DKK,13 i 21. Kilde: Dansk Energi Energipriser Ændring DKK, løbende priser (årsgennemsnit) ' - '12 Spotmarkedspriser - råolie (Brent), DKK pr. tønde % - el (Nord Pool Systempris), DKK pr. MWh % Udenrigshandelspriser - råolie, DKK pr. ton % - kul, DKK pr. ton % Energipriser for industri 1) - fuelolie, DKK pr. kg. -,92,75 1,29 1,75 3,3 4,32 4,92 283% - elektricitet, DKK øre pr. kwh (årsforbrug:,25 GWh) - 44,52 34,89 39,49 51, 68,67 68,22 68,57 74% Energipriser for husholdninger 2) - motorbenzin, DKK pr. liter 4,63 5,82 5,94 8,36 8,89 11,2 12,33 13,17 58% - fyringsolie, DKK pr. liter 2,41 4,24 3,99 5,9 7,56 9,38 1,96 11,58 96% - naturgas, DKK pr. Nm 3 (villakunder) - 4,71 4,38 6,35 7,99 8,72 9,23 8,96 41% - el (årsforbrug: 4 kwh, villakunder), DKK pr. kwh,49 1,6 1,11 1,46 1,73 2, 2,19 2,22 52% 1) Ekskl. energi- og CO 2-afgifter samt moms 2) Inkl. energi- og CO 2-afgifter samt moms 49

50 INTERNATIONALE FORHOLD Energiforbrug i EU 27 m.fl. 211 rangordnet efter andel af vedvarende energi Andele i procent Energiforbrug 1, Olie Naturgas Kul A-kraft Vedv. energi og Affald 2 Heraf biomasse og affald Andet Letland (33) 28 4 Sverige (47) 19 Østrig (31) 16 5 Finland (32) 22 4 Portugal (25) 13 2 Danmark (23) 17 3 Litauen (2) 14 8 Rumænien (21) 1 Estland (26) 13-5 Slovenien (19) 8-1 Italien (12) 5 3 Spanien (15) 5 EU (13) 7 1 Tyskland (12) 7 1 Grækenland (12) 5 1 Slovakiet (1) 6 1 Polen (1) 7 Ungarn (9) 7 3 Frankrig (12) 5-1 Bulgarien (14) 5-5 Tjekkiet (9) 6-3 Irland (7) 3 Belgien (4) 4 5 Cypern (5) 2 Holland (4) 3 2 UK (4) 3 Luxembourg (3) 2 9 Malta () - Norge (65) 6 USA Japan : Kilde: Eurostat (Gross inland consumption). Svarer til bruttoenergiforbrug bortset fra, at der bl.a. ved udenrigshandel med el ikke korrigeres for konverteringstab. 2: Opgørelsen i parentes er i henhold til EU s direktiv om vedvarende energi. Andel i procent for andre brændsler er Energistyrelsens beregning på basis af Eurostats tal. For nærmere forklaring se side 8 og 9. Kilde: Eurostat og IEA (tal for USA og Japan) 5

51 INTERNATIONALE FORHOLD Forbrug af vedvarende energi i EU 27 m.fl. i 211 Andele i procent Forbrug af vedv. energi og affald, Vindkraft Solenergi Geotermi Biomasse, inkl. affald Vandkraft Biobrændstoffer Letland 6 17,3, ,2 3, Sverige ,3 3,3,1-57,1 3,2 Østrig ,5 1,9 2,1,4 56,3 5,9 Finland 38 11,8,5, - 85,7 2,1 Portugal ,3 15,3 1,8 3,9 53,7 6, Danmark 171, 2,6,5,2 72,9 5,8 Litauen 44 3,9 3,9 -,3 87,7 4,3 Rumænien , 2,4,,5 68,5 3,7 Estland 35,3 3, ,9, Slovenien 4 32,3, 1,5 4, 58,5 3,7 Italien ,8 4,2 5,4 25,1 35,7 9,8 Spanien , 24,9 9,2,1 36, 11,8 EU ,6 9,1 3,6 3,7 58,9 9,1 Tyskland 137 4,8 13,5 7,1 1,9 61,3 11,5 Grækenland 93 15,5 12,8 1,5 1,2 5,5 9,5 Slovakiet 57 23,8, 2,9,5 6,3 12,6 Polen 333 2,5 3,5,1,2 82, 11,7 Ungarn 79 1, 2,9,3 5,5 81,8 8,5 Frankrig ,1 5,8 1,3,5 57,9 13,3 Bulgarien 57 18,5 5,5 1,7 2,4 7,6 1,3 Tjekkiet 125 5,6 1,1 6,6-76,5 1, Irland 34 7,4 46, 1, - 33,4 12,2 Belgien 12,6 7, 4,,1 74,4 13,9 Cypern 5, 8,1 52,6,9 24,9 13,5 Holland 138,1 13,3 1,,2 75,9 9,5 UK 327 6,3 17,1 1,7, 61,6 13,4 Luxembourg 5 4,1 4,5 2,6-53,8 35,1 Malta ,3 54,7 Norge 59 85,5, ,7 1,9 USA ,8 7,8 1,2 6,4 44,2 19,5 Japan ,5 2,1 2,1 13, 45,3-51

52 INTERNATIONALE FORHOLD Energinøgletal 211 rangordnet efter selvforsyningsgrad Selvforsyningsgrader, pct. Energiforbrug pr. indbygger, GJ Energiintensitet, bruttoenergiforbrug i toe pr. 1 mio. EUR (25-priser) I alt Olie Naturgas Brutto energiforbrug Endeligt energiforbrug Danmark Estland Holland Rumænien Tjekkiet Polen UK Sverige Bulgarien Slovenien Frankrig Letland Finland EU Ungarn Tyskland Slovakiet Østrig Grækenland Belgien Spanien Portugal Litauen Italien Irland Cypern Luxembourg Malta Norge USA Japan Kilde: Eurostat og IEA (tal for Norge, Japan og USA) 52

53 INTERNATIONALE FORHOLD Reserver, produktion, lagre og forbrug af olie fordelt på regioner Ændring '9- '12 Oliereserver 1), 1 Mio. tønder Hele verden ,4% Nordamerika ,6% Syd- og Centralamerika % Europa og Eurasien ,5% Mellemøsten ,4% Afrika % Asien og Stillehavsområdet ,3% Olieproduktion, Mio. ton Hele verden ,7% Nordamerika ,2% Syd- og Centralamerika ,6% Europa og Eurasien ,1% Mellemøsten ,9% Afrika ,9% Asien og Stillehavsområdet ,9% Olielagre*), Mio. ton Hele OECD ,7% Nordamerika ,3% Europa ,7% Stillehavsområdet % Olieforbrug, Mio. ton Hele verden ,7% Nordamerika ,1% Syd- og Centralamerika ,7% Europa og Eurasien ,% Mellemøsten % Afrika ,3% Asien og Stillehavsområdet % Energiforbrug i alt, Mtoe Hele verden ,8% Nordamerika ,2% Syd- og Centralamerika % Europa og Eurasien ,3% Mellemøsten % Afrika ,6% Asien og Stillehavsområdet % Olieforbrug - andel af energiforbrug i alt, Pct. Hele verden Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa og Eurasien Mellemøsten Afrika Asien og Stillehavsområdet ) Råolie, ultimo året *) Ultimo året Kilder: BP Statistical Review of World Energy IEA, International Energy Agency, Paris 53

54 INTERNATIONALE FORHOLD Påviste oliereserver ved udgangen af 212 Ved udgangen af 212 var de samlede påviste oliereserver i verden 1669 mia. tønder. Mia. tønder 48% af råoliereserverne findes i området omkring Nordamerika 22 Syd- & Centralamerika 328 Afrika 13 Europa & Eurasien 141 Mellemøsten 88 Asien & Stillehavsområdet 41 Den Persiske Golf, hvor felterne er relativt store og geologisk lettilgængelige, og produktionsomkostningerne dermed lave. Sættes de påviste regionale oliereserver i relation til den aktuelle regionale olieproduktion, har Europa & Eurasien reserver til 22,4 års uændret produktion, mens Nordamerika har reserver til 38,7 år. Samlet har verden oliereserver til 52,9 års uændret produktion. Der bliver dog løbende påvist nye reserver, og i 212 er oliereserven steget med ca.,9% pga. nye fund. Kilde: BP Statistical Review of World Energy 213 Forbrug af olie fordelt på regioner Mio. ton '95 ' '5 '1 '12 Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa & Eurasien Mellemøsten Afrika Asien og Stillehavsområdet I 212 var verdens olieforbrug 4,131 mia. ton, hvilket er 1,2% mere end året før. 24,6% af olien blev forbrugt i Nordamerika, som står for 17,5% af verdens råolieproduktion. Europa & Eurasien tegnede sig for 21,3% af olieforbruget og 2,3% af råolieproduktionen. Hverken Nordamerika eller Europa & Eurasien er selvforsynende med olie, da forbruget er større end produktionen. Asien og Stillehavsområdets forbrugsandel var 33,6%, Mellemøstens andel 9,1%, Syd- og Centralamerikas andel 7,3%, mens Afrikas andel var 4,%. På verdensplan udgjorde olieforbruget i ,1% af det samlede energiforbrug mod 33,4% i 211. For Europa & Eurasien var tallet 3,% mod 3,7% i 211. Kilde: BP Statistical Review of World Energy Energiforbrug fordelt på regioner Mio. ton olieækvivalent '95 ' '5 '1 '12 Nordamerika Syd- og Centralamerika Europa & Eurasien Mellemøsten Afrika Asien og Stillehavsområdet Verdens energiforbrug var i ,477 mia. ton olieækvivalent, hvilket er 2,1% højere end i 211. Forbruget har været jævnt stigende i perioden bortset fra i 29. Faldet fra 28 til 29 skyldes økonomisk tilbagegang, især i Nordamerika og Europa & Eurasien. I 212 faldt energiforbruget i Nordamerika, og Europa & Eurasien med henholdsvis 1,8% og,3%. Energiforbruget voksede i 212 med 4,7% i Mellemøsten, der tegner sig for 6,% af verdens samlede energiforbrug. Den største procentvise stigning i energiforbruget fra 211 til 212 var i Asien og Stillehavsområdet samt Afrika, hvor energiforbruget voksede 5,% i begge regioner. Kilde: BP Statistical Review of World Energy

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energi 2004:1 Energiforbruget i 2000 og 2001 Sammenfatning Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energiforbruget faldt med 6,7 pct. i 2001 Figur 1. Grønlands samlede energiforbrug var 2.521

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Strategisk energiplan 1.0

Strategisk energiplan 1.0 Strategisk energiplan 1.0 Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013 1 Indholdsfortegnelse Tiden er inde til handling 4 Brikker til en bæredygtig energistrategi

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Version af 11. oktober 212. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE KORTLÆGNING & NØGLETAL Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE April 2012 Udarbejdet for Energistyrelsen af: NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød T: 4810

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere