Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010"

Transkript

1 Energistatistik21

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Energi i tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Talgrundlaget for samtlige figurer i den trykte udgave samt en powerpoint præsentation (.ppt) af figurerne findes også på hjemmesiden. Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 21 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Emissioner af CO 2 og andre drivhusgasser Fremskrivning af energiforbrug Energi og økonomi Energipriser 46 Internationale forhold 5 Begreber og definitioner 55 Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger 58 Energistatistik 21 Udgivet i september 211 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum) ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: eller Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2

3 HURTIGT OVERBLIK Stor stigning i forbruget af vedvarende energi i 21 Det faktiske energiforbrug voksede 4,5% Det faktiske energiforbrug voksede 4,5% fra 81 i 29 til 846 i 21. Udviklingen skal ses på baggrund af et markant koldere vejr i 21 end året før. Hertil kommer i stigning i den økonomiske aktivitet, idet det danske bruttonationalprodukt (BNP) voksede 1,7%. Stor stigning i forbruget af vedvarende energi Forbruget af vedvarende energi voksede fra 145 i 29 til 17 i 21, hvilket svarer til en stigning på 17,4%. Udviklingen skyldes især en markant forøgelse af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion i 21. Opgjort efter EU s beregningsmåde steg andelen af vedvarende energi fra 2,1% i 29 til 22,3% i 21. Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i 21 33,1% af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 2,7%. Det korrigerede energiforbrug var uændret Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er uændret i forhold 29. Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivitet målt ved BNP på 1,7% indebærer det en forbedring af energieffektiviteten i 21. Energiintensiteten var i 21 1,7% lavere end i 29. I forhold til 199 er det korrigerede bruttoenergiforbrug faldet,5%. I samme periode er BNP i faste priser vokset 37,8%. Dermed krævede hver BNP-enhed i 21 27,8% mindre energi end i 199. Udledning af CO 2 fra energiforbrug og samlet udledning af drivhusgasser De faktiske CO 2 -udledninger fra energiforbrug steg i 21 med,8%. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2 -udledningerne 4,9%. Siden 199 er de korrigerede danske CO 2 -udledninger fra energiforbrug faldet 23,2%. En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser en stigning fra 29 til 21 på,7%. I forhold til basisåret har der været et fald på 11,4%. Energiforbruget på de enkelte forbrugsområder Energiforbrug til transport var i 21 uændret i forhold til året før. Energiforbruget til persontransport voksede 1,1%, mens forbruget til godstransport faldt 1,2%. Produktionserhvervenes samlede klimakorrigerede energiforbrug var i 21 1,% højere end året før. I fremstillingsvirksomhed steg energiforbruget 2,9%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger var det klimakorrigerede energiforbrug i 21 henholdsvis 1,9% højere og,4% lavere end i 29. Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldt Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt 2,6% i 21 til 983. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 5,8% og 2,4%. Danmark var i 21 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i % mod 124% året før. Det betyder, at energiproduktionen i 21 var 21% højere end energiforbruget Fortsat store valutaindtægter Danmark havde i 21 et overskud på udenrigshandlen med energivarer på 12,1 mia. kr. I 29 var overskuddet 11,5 mia. kr. Eksporten af energiteknologi og -udstyr var i 21 52,2 mia. kr. mod 58,5 mia. kr. i 29. Trods faldet udgør eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, fortsat en stor andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen var i 21 9,5% mod 11,7% året før. 1 Faktiske energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '5 '1 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) 3

4 ENERGIBALANCE 21 Energibalance 21 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Lagertræk Statistisk difference Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Sekundære producenter Bygasværker Egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 21. Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. I 1997 producerede vi i Danmark for første gang mere energi, end vi forbrugte. I 21 var selvforsyningsgraden 121% mod 52% i 199 og kun 5% i 198. Selvforsyningsgraden toppede i 24 med 156%. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 21 var selvforsyningsgraden for olie 168%. Selvforsyningsgraden for olie toppede ligeledes i 24 og er faldet de seneste seks år. 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'1 Produktion i alt % Råolie % Naturgas % Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Produktion og forbrug af vedvarende energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'1 Produktion af vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,3% Geotermi % Biomasse % - Halm ,9% - Skovflis % - Brænde % - Træpiller ,8% - Træaffald ,8% - Affald, bionedbrydeligt % - Bioolie % Biogas % Biodiesel Varmepumper % Import af vedvarende energi Brænde Skovflis Træpiller Bioethanol Biodiesel Eksport af vedvarende energi Biodiesel Forbrug af vedvarende energi % 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion '85 '9 '95 ' '5 '1 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 198, hvor produktionen af vedvarende energi var dominerende. Råolieproduktionen har været jævnt stigende indtil 24, hvorefter der er indtrådt et fald. Produktionen af naturgas tog fart fra I 21 var produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligt affald) 983 mod 425 i 199 og 4 i 198. I forhold til 29 faldt produktionen 2,6%. I 21 faldt produktionen af råolie og naturgas henholdsvis 5,8% og 2,4%. Produktionen af vedvarende energi m.m. steg i 21 med 9,4%. Olie- og gasreserver Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. Reserverne revurderes løbende i takt med nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Således er råoliereserven i dag vurderet højere end i 199 uanset en betydelig produktion siden da. Energistyrelsen har i 21 ændret klassifikationssystemet for olie- og gasreserver. 21-Opgørelsen følger det nye klassifikationssystem Råolie, mio. m 3 Naturgas, mia. Nm 3 De samlede reserver af råolie og naturgas er pr. ultimo 21 opgjort til henholdsvis 185 mio. m 3 og 11 mia. Nm 3 svarende til 1 års råolieproduktion og 7 års naturgasproduktion med en aktivitet på 21-niveau. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 21. Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 21 var forbruget 25,7 svarende til 13,8% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 29 var forbruget på platformene 25,9. Ved produktionen på nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2 -kvoteomfattet. Flaring af naturgas blev i 21 opgjort til 4,6 mod 3,3 i '85 '9 '95 ' '5 '1 Energiforbrug Flaring 6

7 VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer '85 '9 '95 ' '5 '1 Vind Træ Affald, bionedbrydeligt Halm Biogas Varmepumper m.m. Under vedvarende energi medtages solenergi, vindog vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogas og varmepumper. Produktionen af vedvarende energi er i 21 opgjort til 137,, hvilket er 11,% mere end året før. Produktionen af vedvarende energi er i perioden vokset 187%. Produktionen af vindkraft var i 21 28,1, hvilket er 16,2% mere end i 29. Produktionen af biomasse var i 21 93,6. Heraf udgjorde halm 23,6, træ 45,8, bionedbrydeligt affald 22,4 og bioolie 1,9. I forhold til 29 er produktionen af biomasse vokset 11,1%. Forbrug af affald '95 ' '5 '1 Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald er fra 199 til 21 vokset fra 15,5 til 38,1 svarende til en stigning på 146%. I energi- og CO 2 -emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikke bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner er den bionedbrydelige del af affald regnet med i vedvarende energi. I energistatistikken antages, at 58,8% af forbruget af affald er bionedbrydeligt. Det betyder, at affald giver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug af vedvarende energi. Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Forbrug af vedvarende energi '85 '9 '95 ' '5 '1 Nettoimport af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 198. Hertil kommer en stigende nettoimport. I 21 var nettoimporten af vedvarende energi 32,9, idet der blev importeret 35,7 (hovedsagelig biomasse) og eksporteret 2,8 (biodiesel). I 21 blev der i alt forbrugt 169,9 vedvarende energi mod 144,7 i 29 og 47,7 i 199. Det faktiske forbrug af vedvarende energi var i 21 17,4 % højere end året før. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2 - emission. Produktion af vedvarende energi 7

8 VEDVARENDE ENERGI Anvendelse af vedvarende energi i Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug % El og fjernvarme Vind Halm Træ Endeligt forbrug Biogas Affald Anden VE 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Andel af faktisk energiforbrug I 21 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 169,9, hvoraf 19,6 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var vindkraft, bionedbrydeligt affald og træpiller dominerende med henholdsvis 28,1, 21,1 og 18,2. Forbruget af træ i øvrigt, halm og biogas udgjorde henholdsvis 17,7, 18,8 og 3,3. 6,3 vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger. I det endelige forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest. Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. I 21 dækkede vedvarende energi 2,1% af det samlede faktiske energiforbrug mod 17,9% året før. I 199 var andelen 6,3%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 21 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 2,2% mod 17,8% året før. I 199 var andelen 6,1%. Bortset fra år med stor nettoeksport af el har andelen af vedvarende energi beregnet på de to måder udviklet sig ens. Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse % '95 ' '5 '1 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse I henhold til EU s direktiv om vedvarende energi opgøres andelen af vedvarende energi på en anden måde end ovenfor. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EUopgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. EU mangler fortsat at få fastlagt nogle detaljer i opgørelsesmetoden. I 21 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen 22,3% mod 2,1% året før, altså ca. to procentpoint højere end i de nationale opgørelser. 8

9 VEDVARENDE ENERGI Antal vindmøller og vindkraftkapacitet fordelt på størrelse Land- Land- Land- Havmøller I alt Land- Hav- I alt Land- Hav- I alt møller møller møller møller møller møller møller Antal vindmøller i alt kw kw kw kw Vindkraftkapacitet i alt [MW] kw kw kw kw Vindkraftkapacitet fordelt efter møllernes størrelse kw Det samlede antal vindmøller var næsten uændret fra 29 til 21. Der blev idriftsat 9 nye havmøller, mens der var 167 færre landmøller. Den samlede installerede vindkraftkapacitet voksede 32 MW. Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindmøller. Således var der i færre møller end i 2, hvilket dækker over et fald i antallet af møller op til 999 kw på 1875 og en stigning i antallet af større møller på 655. Af samme grund stod vindmøller med en kapacitet mindre end 5 kw i 21 for blot 7,2% af den samlede kapacitet, mens andelen i 2 var 22,5% kw kw kw 2 - kw Vindkraftkapacitet og vindkrafts andel af indenlandsk elforsyning MW % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Kapacitet, havvindmøller [MW] Kapacitet, landvindmøller [MW] Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning 25% 2% 15% 1% 5% I 21 svarede produktionen af vindkraft til 21,9% af den indenlandske elforsyning mod 19,3% i 29 og kun 1,9% i 199. Vindkraftkapaciteten var i MW mod 3482 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 21 henholdsvis 2934 MW og 868 MW. I 199 var den samlede vindkraftkapacitet 326 MW. Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. Når kapaciteten forøges, afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året, hvor anlæggene er i drift. Sidstnævnte forhold er udtalt i 29 og 21, hvor en stor del af den nye kapacitet blev idriftsat i årets sidste måneder. 9

10 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 -'1 Elproduktion i alt (brutto) ,3% Centrale elprod. anlæg ,5% Centrale kraftvarmeanlæg ,% - heraf separat elproduktion ,% Decentrale kraftvarmeanlæg % Sekundære producenter % - Elproducerende anlæg 1) Kraftvarmeanlæg 1) % Vindmøller 1) % Vandkraftanlæg 1) ,3% Egetforbrug ved produktion ,4% Centrale elprod. anlæg ,9% Centrale kraftvarmeanlæg ,8% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,6% Nettoelimport % Indenlandsk elforsyning ,9% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,8% Indenlandsk elforbrug ,6% Forbrug i energisektoren % Endeligt elforbrug ,1% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske. 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug. Elproduktion fordelt efter produktionsform '85 '9 '95 ' '5 '1 Centrale anlæg, separat produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindmøller og vandkraftanlæg Elproduktionen var i ,6, hvilket er en stigning på 6,6% i forhold til 29. Baggrunden er dels en stigning i den indenlandske elforsyning, dels at 21 havde nettoeksport af el efter flere år med nettoimport. Produktionen af el foregår på centrale anlæg, decentrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hos sekundære producenter (dvs. producenter, hvor hovedproduktet ikke er energi). På centrale anlæg sker elproduktionen som separat elproduktion eller som kombineret el- og varmeproduktion. Af den samlede elproduktion på 139,6 kom 83,8 (6%) fra centrale anlæg - heraf 43,4 som separat produktion. Den separate elproduktion varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra decentrale anlæg og sekundære producenter var hhv. 19,2 og 8,. Vindkraftanlæg producerede 28,1 el. 1

11 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '1 Elproduktion i alt (brutto) ,5% Olie ,9% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,7% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning 1) Ændring [%] '94 - '1 Vedv. energi 5, 15,3 21,6 26,3 27, 26,7 27,5 33,1 556% Solenergi,,,,,,,, Vindkraft 3,2 11,6 14,8 17,6 18,7 18,2 18,3 2,7 545% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,1,1-41% Biomasse 1,5 3,1 6, 7,9 7,5 7,7 8,3 11,4 667% - Halm,2,5 2, 2,3 2,3 1,6 1,8 2, % - Træ,3,6 1,7 2,8 2,5 3,2 3,6 5, % - Affald, bionedbrydeligt,9 2, 2,3 2,8 2,7 2,9 2,8 2,6 182% Biogas,3,6,7,8,8,8,9,9 251% 1) Opgjort i overensstemmelse med EU s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel ' '5 '1 Anden vedvarende energi m.m. Olie Vindkraft Kul Naturgas I 21 blev 61,1 (43,8%) af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer til et fald på 4% i forhold til 29. Naturgas tegnede sig for 28,5 (2,4%) af elproduktionen, hvilket svarer til en stigning på 17,6%. Olie og ikke bionedbrydeligt affald tegnede sig for hhv. 2,7 (1,9%) og 2,5 (1,8%) af elproduktionen. Elproduktionen baseret på vedvarende energi var i 21 på 44,9 (32,1%), hvilket svarer til en stigning på 23,5% i forhold til 29. Vindkraftanlæg gav med 28,1 det største bidrag til elproduktionen baseret på vedvarende energi. Elproduktionen baseret på biomasse bidrog med 15,5, hvilken er 41,8% mere end i

12 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '1 Brændselsforbrug i alt ,1% Olie ,8% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,8% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,3% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Frem til begyndelsen af 199 erne har kul været det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Andelen steg i de følgende år og har siden slutningen af 199 erne udgjort ca. 4-5 %. I 21 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. tilsammen 51,% af brændselsforbruget til elproduktion. Dette er en stigning på 4,7%- point i forhold til 29 og dækker bl.a. over stigninger i andelen af vedvarende energi m.m. (fra 24,2% til 28,1%) og naturgas (fra 18,1% til 2,1%). Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Nettoeksport af el fordelt på lande '95 ' '5 '1 Danmarks udenrigshandel med el varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft, brændselspriser og prisen på CO 2-kvoter. Efter to år med nettoimport af el, havde Danmark i 21 en samlet nettoeksport af el på 4,1. Dette var resultatet af en nettoeksport til Norge og Sverige på henholdsvis 9,3 og 8,1 og en nettoimport fra Tyskland på 13,3. I alt Tyskland Norge Sverige 12

13 EL OG FJERNVARME Elkapacitet Ændring [MW] '94 - '1 Total ,4% Centrale anlæg ,4% - Elproducerende ,7% - El og varmeproducerende ,8% Decentrale anlæg % Sekundære producenter % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft Elkapacitet MW '85 '9 '95 ' '5 '1 Elproduktionskapacitet var frem til slutningen af 198 erne helt domineret af de centrale anlæg. Op gennem 199 erne voksede elkapaciteten på decentrale anlæg og sekundære anlæg og den svarede ved årtusindskiftet til en fjerdedel af kapaciteten på de centrale anlæg. Elkapaciteten på de centrale anlæg har de seneste 1 år været svagt faldende og kapaciteten på decentrale anlæg har modsat været svagt stigende og den decentrale kapacitet svarer nu til en tredjedel af kapaciteten på de centrale anlæg. Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i MW, - en stigning på 32 MW eller 9,2% i forhold til 29. Centrale anlæg Sekundære producenter Decentrale anlæg Vindkraft Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 21 blev 61,% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme. Dette er en stigning på 6%-point i forhold til 29, hvilket bla. skyldes det kolde vejr og den deraf større fjernvarmeproduktion i 21. I 199 var andelen 36,8%, mens den i 198 var 17,6%. I 21 blev 77,2% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 199 var andelen 58,8% og i ,1%. Fjernvarme El 13

14 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '1 Produktion i alt (brutto) ,3% Centrale kraftvarmeanlæg ,2% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,6% Sekundære producenter - Kraftvarmeanlæg 1) % - Varmeproducerende anlæg 1) ,7% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,% Nettoimport ,2% Indenlandsk forsyning ,% Forbrug på raffinaderier ,9% Distributionstab ,% Endeligt forbrug ,2% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg '85 '9 '95 ' '5 '1 Sekundæ re producenter,varmeproducerende Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeværker og hos sekundære producenter som fx industrivirksomheder, gartnerier og affaldsbehandlingsvirksomheder. Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne voksede den andel, der produceres på decentrale anlæg i takt med at rene varmeproducerende fjernvarmeværker blev bygget om til decentral kraftvarmeproduktion. I samme periode steg produktionen ligeledes fra private kraftvarmeanlæg. Den samlede fjernvarmeproduktion var i 21 på 15,. En stigning på 14,9% i forhold til 29, pga. det betydelig koldere vejr. I forhold til 199 er produktionen af fjernvarme vokset 62,3% og i forhold til 198 er stigningen på 9%. Sekundæ re producenter,kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg 14

15 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '1 Produktion i alt (brutto) ,7% Olie ,% - heraf orimulsion Naturgas ,9% Kul ,3% Overskudsvarme ,% Affald, ikke bionedbrydeligt ,6% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Træ % - Bioolie % - Affald, bionedbrydeligt ,1% Biogas % Varmepumper ,2% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '1 Brændselsforbrug i alt ,7% Olie ,9% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,4% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt ,3% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Træ % - Bioolie % - Affald, bionedbrydeligt ,5% Biogas % Varmepumper Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. I perioden 198 til 21 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. I 21 var sammensætningen: 46,9% vedvarende energi m.m. (heraf ikke bionedbrydeligt affald 6,8%, biomasse 38,7% og øvrigt vedvarende energi 1,4%), naturgas 29,6%, kul 18,9% og olie 4,5%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. er vokset år for år. I 199 var andelene for naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4% og 31,6% (heraf biomasse 24,9%). Oliens andel faldt stærkt fra 198 til 199, hvorefter den har været nogenlunde konstant. Der har fra 199 til 21 været et markant fald i forbruget af kul, som i 199 udgjorde 44,2% af det samlede brændselsforbrug til fjernvarme. 15

16 FORBRUGSOVERSIGT 21 Energiforsyning og -forbrug 21 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flybenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Centrale el- og varmeprod. anlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Vindmøller Vandkraftanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Sekundære producenter - - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab m.m Endeligt forbrug - - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug og skovbrug Gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Énfamiliehuse Etageboliger

17 FORBRUGSOVERSIGT 21 Terpentin, smøreolie og bitumen Naturgas Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Bioolie ogdiesel m.m. El Varmepumper Fjernvarme Bygas

18 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'1 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,5% Fordelt på brændsler Olie ,4% Naturgas % Kul og koks ,1% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Fordelt på energivarer Olie ,3% Naturgas ,1% Kul og koks ,% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi ,2% El ,5% Fjernvarme ,8% Bygas ,7% Fordelt på anvendelser Energisektoren ,% Ikke energiformål ,4% Transport ,% Produktionserhverv ,5% Handels- og serviceerhverv ,7% Husholdninger ,8% Faktisk energiforbrug i alt [] ,5% Olie ,4% Naturgas % Kul og koks ,9% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Udenrigshandel med el % Udenrigshandel med fjernvarme - 42,2% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '5 '1 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) *) Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er uændret i forhold til 29. I forhold til 199 er forbruget faldet,5%. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 4,5% højere end i 29. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 12,5% højere. Dette skal ses på baggrund af en usædvanlig stor nettoimport af el i 199, hvilket i 199 førte til et lavt brændselsforbrug til elproduktion. Hertil kommer at vejret var meget koldere i 21 end i

19 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Olie Kul og koks Naturgas Vedvarende energi m.m. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m. El Fjernvarme Bygas Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Energisektoren Transport Handels- og serviceerhverv Ikke energiformål Produktionserhverv Husholdninger Det korrigerede bruttoenergiforbrug var,5% lavere i 21 end i 199; men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvorefter det steg igen og stabiliserede sig omkring først 38 og siden 35. Herefter er der igen indtrådt et fald. Fra 199 til 21 er olieforbruget faldet 12,4%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 55,1%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi og ikke bionedbrydeligt affald) er i perioden vokset 117% og 224%. I 21 faldt forbruget af olie og kul henholdsvis 1,4% og 14,6% i forhold til året før. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. voksede henholdsvis 6,9% og 11.1%. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget, efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er 1,1% mindre end i 29. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 8,5% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 21 86, hvilket er 1,8% mere end i 29. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 1,8%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 62,3%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 21 uændret i forhold til året før, mens det i produktionserhverv steg,2%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger faldt bruttoenergiforbruget henholdsvis,2% og 1,2%, I energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) steg bruttoenergiforbruget 4,3%. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 23,%. I handels- og serviceerhverv er bruttoenergiforbruget faldet,7%, mens det i produktionserhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 17,5% og 7,8%. Udviklingen fra 199 til 21 er meget påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 19

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'1 Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,2% Fordelt på energivarer Olie ,1% Naturgas ,6% Kul og koks ,% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi ,2% El ,% Fjernvarme ,4% Bygas ,7% Fordelt på anvendelser Ikke energiformål ,4% Transport i alt ,9% Vejtransport ,6% Jernbanetransport ,8% Søtransport, indenrigs ,% Luftfart ,1% Forsvarets transport ,8% Produktionserhverv i alt ,8% Landbrug og skovbrug ,5% Gartneri ,4% Fiskeri ,9% Fremstillingsvirksomhed ,1% Bygge- og anlægsvirksomhed ,4% Handels- og serviceerhverv i alt ,5% Engroshandel ,1% Detailhandel ,9% Privat service ,9% Offentlig service ,1% Husholdninger i alt ,3% Eenfamiliehuse ,9% Etageboliger ,7% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,% 2

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energi 2004:1 Energiforbruget i 2000 og 2001 Sammenfatning Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energiforbruget faldt med 6,7 pct. i 2001 Figur 1. Grønlands samlede energiforbrug var 2.521

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Version af 11. oktober 212. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE

STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE KORTLÆGNING & NØGLETAL Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING I KOMMUNERNE April 2012 Udarbejdet for Energistyrelsen af: NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød T: 4810

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love O:\Skatteministeriet\Lovforslag\568096\Dokumenter\568096.fm 27-03-08 17:25 k03 KFR Lovforslag nr. L 168 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING

DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING DANMARKS ENERGIFREMSKRIVNING 212 Danmarks Energifremskrivning, september 212 Udgivet i september 212 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67, Fax 33 11 47 43, E-mail: ens@ens.dk,

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Strategisk energiplan 1.0

Strategisk energiplan 1.0 Strategisk energiplan 1.0 Bæredygtig energiforsyning i Hedensted Kommune Strategisk energiplan for Hedensted Kommune 2013 1 Indholdsfortegnelse Tiden er inde til handling 4 Brikker til en bæredygtig energistrategi

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Handlingsplan for Djurs Energiland. Norddjurs og Syddjurs Kommuner

Handlingsplan for Djurs Energiland. Norddjurs og Syddjurs Kommuner Handlingsplan for Djurs Energiland Norddjurs og Syddjurs Kommuner Oktober 2009 Indhold 1. RESUME...3 2. INDLEDNING...4 2.1 Baggrund 2.2 Energihandlingsplanen 3. ENERGI PÅ DJURSLAND, 2007...6 3.1 Energiforbrug

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Faktisk energiforbrug. bionedbrydeligt. Varmekilder til. Deponi, slam, renseanlæg. varmepumper Affald, ikke

Faktisk energiforbrug. bionedbrydeligt. Varmekilder til. Deponi, slam, renseanlæg. varmepumper Affald, ikke 1 2 3 4 5 6 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z AA AB AC AD AE AF AG AH AI AJ AK AL AM AN AO AP AR AS AT AU AV AW AX AY AZ Sted: Region Midtjylland Antal indbyggere 1.247.732 År: 2009 Elnetvirkningsgrad,

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere