Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010"

Transkript

1 Energistatistik21

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Energi i tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Talgrundlaget for samtlige figurer i den trykte udgave samt en powerpoint præsentation (.ppt) af figurerne findes også på hjemmesiden. Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 21 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Emissioner af CO 2 og andre drivhusgasser Fremskrivning af energiforbrug Energi og økonomi Energipriser 46 Internationale forhold 5 Begreber og definitioner 55 Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger 58 Energistatistik 21 Udgivet i september 211 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen (Danuta Kestenbaum) ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, Tlf.: eller Energistyrelsen er en institution under Klima- og Energiministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. 2

3 HURTIGT OVERBLIK Stor stigning i forbruget af vedvarende energi i 21 Det faktiske energiforbrug voksede 4,5% Det faktiske energiforbrug voksede 4,5% fra 81 i 29 til 846 i 21. Udviklingen skal ses på baggrund af et markant koldere vejr i 21 end året før. Hertil kommer i stigning i den økonomiske aktivitet, idet det danske bruttonationalprodukt (BNP) voksede 1,7%. Stor stigning i forbruget af vedvarende energi Forbruget af vedvarende energi voksede fra 145 i 29 til 17 i 21, hvilket svarer til en stigning på 17,4%. Udviklingen skyldes især en markant forøgelse af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion i 21. Opgjort efter EU s beregningsmåde steg andelen af vedvarende energi fra 2,1% i 29 til 22,3% i 21. Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i 21 33,1% af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 2,7%. Det korrigerede energiforbrug var uændret Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er uændret i forhold 29. Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivitet målt ved BNP på 1,7% indebærer det en forbedring af energieffektiviteten i 21. Energiintensiteten var i 21 1,7% lavere end i 29. I forhold til 199 er det korrigerede bruttoenergiforbrug faldet,5%. I samme periode er BNP i faste priser vokset 37,8%. Dermed krævede hver BNP-enhed i 21 27,8% mindre energi end i 199. Udledning af CO 2 fra energiforbrug og samlet udledning af drivhusgasser De faktiske CO 2 -udledninger fra energiforbrug steg i 21 med,8%. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2 -udledningerne 4,9%. Siden 199 er de korrigerede danske CO 2 -udledninger fra energiforbrug faldet 23,2%. En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser en stigning fra 29 til 21 på,7%. I forhold til basisåret har der været et fald på 11,4%. Energiforbruget på de enkelte forbrugsområder Energiforbrug til transport var i 21 uændret i forhold til året før. Energiforbruget til persontransport voksede 1,1%, mens forbruget til godstransport faldt 1,2%. Produktionserhvervenes samlede klimakorrigerede energiforbrug var i 21 1,% højere end året før. I fremstillingsvirksomhed steg energiforbruget 2,9%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger var det klimakorrigerede energiforbrug i 21 henholdsvis 1,9% højere og,4% lavere end i 29. Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldt Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt 2,6% i 21 til 983. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 5,8% og 2,4%. Danmark var i 21 det eneste land i EU, som var selvforsynende med energi. Danmarks selvforsyningsgrad for energi var i % mod 124% året før. Det betyder, at energiproduktionen i 21 var 21% højere end energiforbruget Fortsat store valutaindtægter Danmark havde i 21 et overskud på udenrigshandlen med energivarer på 12,1 mia. kr. I 29 var overskuddet 11,5 mia. kr. Eksporten af energiteknologi og -udstyr var i 21 52,2 mia. kr. mod 58,5 mia. kr. i 29. Trods faldet udgør eksporten af energiprodukter og -udstyr, herunder ikke mindst vindmøller, fortsat en stor andel af Danmarks samlede vareeksport. Andelen var i 21 9,5% mod 11,7% året før. 1 Faktiske energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '5 '1 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) 3

4 ENERGIBALANCE 21 Energibalance 21 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Kul og koks Affald, ikke bionedbrydeligt Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Lagertræk Statistisk difference Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Sekundære producenter Bygasværker Egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 21. Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. I 1997 producerede vi i Danmark for første gang mere energi, end vi forbrugte. I 21 var selvforsyningsgraden 121% mod 52% i 199 og kun 5% i 198. Selvforsyningsgraden toppede i 24 med 156%. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 21 var selvforsyningsgraden for olie 168%. Selvforsyningsgraden for olie toppede ligeledes i 24 og er faldet de seneste seks år. 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'1 Produktion i alt % Råolie % Naturgas % Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Produktion og forbrug af vedvarende energi Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'1 Produktion af vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,3% Geotermi % Biomasse % - Halm ,9% - Skovflis % - Brænde % - Træpiller ,8% - Træaffald ,8% - Affald, bionedbrydeligt % - Bioolie % Biogas % Biodiesel Varmepumper % Import af vedvarende energi Brænde Skovflis Træpiller Bioethanol Biodiesel Eksport af vedvarende energi Biodiesel Forbrug af vedvarende energi % 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion '85 '9 '95 ' '5 '1 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke bionedbrydeligt affald. Produktionen af primær energi er vokset stærkt siden 198, hvor produktionen af vedvarende energi var dominerende. Råolieproduktionen har været jævnt stigende indtil 24, hvorefter der er indtrådt et fald. Produktionen af naturgas tog fart fra I 21 var produktionen af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. (inkl. ikke bionedbrydeligt affald) 983 mod 425 i 199 og 4 i 198. I forhold til 29 faldt produktionen 2,6%. I 21 faldt produktionen af råolie og naturgas henholdsvis 5,8% og 2,4%. Produktionen af vedvarende energi m.m. steg i 21 med 9,4%. Olie- og gasreserver Reserverne af råolie og naturgas er opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi. Reserverne revurderes løbende i takt med nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Således er råoliereserven i dag vurderet højere end i 199 uanset en betydelig produktion siden da. Energistyrelsen har i 21 ændret klassifikationssystemet for olie- og gasreserver. 21-Opgørelsen følger det nye klassifikationssystem Råolie, mio. m 3 Naturgas, mia. Nm 3 De samlede reserver af råolie og naturgas er pr. ultimo 21 opgjort til henholdsvis 185 mio. m 3 og 11 mia. Nm 3 svarende til 1 års råolieproduktion og 7 års naturgasproduktion med en aktivitet på 21-niveau. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 21. Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 21 var forbruget 25,7 svarende til 13,8% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 29 var forbruget på platformene 25,9. Ved produktionen på nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2 -kvoteomfattet. Flaring af naturgas blev i 21 opgjort til 4,6 mod 3,3 i '85 '9 '95 ' '5 '1 Energiforbrug Flaring 6

7 VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer '85 '9 '95 ' '5 '1 Vind Træ Affald, bionedbrydeligt Halm Biogas Varmepumper m.m. Under vedvarende energi medtages solenergi, vindog vandkraft, geotermi, biomasse (herunder bionedbrydeligt affald), biodiesel, bioethanol, biogas og varmepumper. Produktionen af vedvarende energi er i 21 opgjort til 137,, hvilket er 11,% mere end året før. Produktionen af vedvarende energi er i perioden vokset 187%. Produktionen af vindkraft var i 21 28,1, hvilket er 16,2% mere end i 29. Produktionen af biomasse var i 21 93,6. Heraf udgjorde halm 23,6, træ 45,8, bionedbrydeligt affald 22,4 og bioolie 1,9. I forhold til 29 er produktionen af biomasse vokset 11,1%. Forbrug af affald '95 ' '5 '1 Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald er fra 199 til 21 vokset fra 15,5 til 38,1 svarende til en stigning på 146%. I energi- og CO 2 -emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikke bionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner er den bionedbrydelige del af affald regnet med i vedvarende energi. I energistatistikken antages, at 58,8% af forbruget af affald er bionedbrydeligt. Det betyder, at affald giver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug af vedvarende energi. Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke bionedbrydeligt Forbrug af vedvarende energi '85 '9 '95 ' '5 '1 Nettoimport af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 198. Hertil kommer en stigende nettoimport. I 21 var nettoimporten af vedvarende energi 32,9, idet der blev importeret 35,7 (hovedsagelig biomasse) og eksporteret 2,8 (biodiesel). I 21 blev der i alt forbrugt 169,9 vedvarende energi mod 144,7 i 29 og 47,7 i 199. Det faktiske forbrug af vedvarende energi var i 21 17,4 % højere end året før. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere den danske CO 2 - emission. Produktion af vedvarende energi 7

8 VEDVARENDE ENERGI Anvendelse af vedvarende energi i Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug % El og fjernvarme Vind Halm Træ Endeligt forbrug Biogas Affald Anden VE 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Andel af faktisk energiforbrug I 21 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 169,9, hvoraf 19,6 blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var vindkraft, bionedbrydeligt affald og træpiller dominerende med henholdsvis 28,1, 21,1 og 18,2. Forbruget af træ i øvrigt, halm og biogas udgjorde henholdsvis 17,7, 18,8 og 3,3. 6,3 vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt rumopvarmning i husholdninger. I det endelige forbrug vejer biomasse, især brænde, tungest. Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. I 21 dækkede vedvarende energi 2,1% af det samlede faktiske energiforbrug mod 17,9% året før. I 199 var andelen 6,3%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 21 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 2,2% mod 17,8% året før. I 199 var andelen 6,1%. Bortset fra år med stor nettoeksport af el har andelen af vedvarende energi beregnet på de to måder udviklet sig ens. Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse % '95 ' '5 '1 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse I henhold til EU s direktiv om vedvarende energi opgøres andelen af vedvarende energi på en anden måde end ovenfor. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EUopgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. EU mangler fortsat at få fastlagt nogle detaljer i opgørelsesmetoden. I 21 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen 22,3% mod 2,1% året før, altså ca. to procentpoint højere end i de nationale opgørelser. 8

9 VEDVARENDE ENERGI Antal vindmøller og vindkraftkapacitet fordelt på størrelse Land- Land- Land- Havmøller I alt Land- Hav- I alt Land- Hav- I alt møller møller møller møller møller møller møller Antal vindmøller i alt kw kw kw kw Vindkraftkapacitet i alt [MW] kw kw kw kw Vindkraftkapacitet fordelt efter møllernes størrelse kw Det samlede antal vindmøller var næsten uændret fra 29 til 21. Der blev idriftsat 9 nye havmøller, mens der var 167 færre landmøller. Den samlede installerede vindkraftkapacitet voksede 32 MW. Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindmøller. Således var der i færre møller end i 2, hvilket dækker over et fald i antallet af møller op til 999 kw på 1875 og en stigning i antallet af større møller på 655. Af samme grund stod vindmøller med en kapacitet mindre end 5 kw i 21 for blot 7,2% af den samlede kapacitet, mens andelen i 2 var 22,5% kw kw kw 2 - kw Vindkraftkapacitet og vindkrafts andel af indenlandsk elforsyning MW % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Kapacitet, havvindmøller [MW] Kapacitet, landvindmøller [MW] Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning 25% 2% 15% 1% 5% I 21 svarede produktionen af vindkraft til 21,9% af den indenlandske elforsyning mod 19,3% i 29 og kun 1,9% i 199. Vindkraftkapaciteten var i MW mod 3482 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 21 henholdsvis 2934 MW og 868 MW. I 199 var den samlede vindkraftkapacitet 326 MW. Udviklingen i vindmøllernes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. Når kapaciteten forøges, afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året, hvor anlæggene er i drift. Sidstnævnte forhold er udtalt i 29 og 21, hvor en stor del af den nye kapacitet blev idriftsat i årets sidste måneder. 9

10 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 -'1 Elproduktion i alt (brutto) ,3% Centrale elprod. anlæg ,5% Centrale kraftvarmeanlæg ,% - heraf separat elproduktion ,% Decentrale kraftvarmeanlæg % Sekundære producenter % - Elproducerende anlæg 1) Kraftvarmeanlæg 1) % Vindmøller 1) % Vandkraftanlæg 1) ,3% Egetforbrug ved produktion ,4% Centrale elprod. anlæg ,9% Centrale kraftvarmeanlæg ,8% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,6% Nettoelimport % Indenlandsk elforsyning ,9% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,8% Indenlandsk elforbrug ,6% Forbrug i energisektoren % Endeligt elforbrug ,1% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske. 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug. Elproduktion fordelt efter produktionsform '85 '9 '95 ' '5 '1 Centrale anlæg, separat produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vindmøller og vandkraftanlæg Elproduktionen var i ,6, hvilket er en stigning på 6,6% i forhold til 29. Baggrunden er dels en stigning i den indenlandske elforsyning, dels at 21 havde nettoeksport af el efter flere år med nettoimport. Produktionen af el foregår på centrale anlæg, decentrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hos sekundære producenter (dvs. producenter, hvor hovedproduktet ikke er energi). På centrale anlæg sker elproduktionen som separat elproduktion eller som kombineret el- og varmeproduktion. Af den samlede elproduktion på 139,6 kom 83,8 (6%) fra centrale anlæg - heraf 43,4 som separat produktion. Den separate elproduktion varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra decentrale anlæg og sekundære producenter var hhv. 19,2 og 8,. Vindkraftanlæg producerede 28,1 el. 1

11 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '1 Elproduktion i alt (brutto) ,5% Olie ,9% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,7% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning 1) Ændring [%] '94 - '1 Vedv. energi 5, 15,3 21,6 26,3 27, 26,7 27,5 33,1 556% Solenergi,,,,,,,, Vindkraft 3,2 11,6 14,8 17,6 18,7 18,2 18,3 2,7 545% Vandkraft,1,1,1,1,1,1,1,1-41% Biomasse 1,5 3,1 6, 7,9 7,5 7,7 8,3 11,4 667% - Halm,2,5 2, 2,3 2,3 1,6 1,8 2, % - Træ,3,6 1,7 2,8 2,5 3,2 3,6 5, % - Affald, bionedbrydeligt,9 2, 2,3 2,8 2,7 2,9 2,8 2,6 182% Biogas,3,6,7,8,8,8,9,9 251% 1) Opgjort i overensstemmelse med EU s VE-el-direktiv, dvs. at VE-andelen er beregnet ift. samlet bruttoproduktion af el tillagt nettoimport af el. Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel ' '5 '1 Anden vedvarende energi m.m. Olie Vindkraft Kul Naturgas I 21 blev 61,1 (43,8%) af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul, hvilket svarer til et fald på 4% i forhold til 29. Naturgas tegnede sig for 28,5 (2,4%) af elproduktionen, hvilket svarer til en stigning på 17,6%. Olie og ikke bionedbrydeligt affald tegnede sig for hhv. 2,7 (1,9%) og 2,5 (1,8%) af elproduktionen. Elproduktionen baseret på vedvarende energi var i 21 på 44,9 (32,1%), hvilket svarer til en stigning på 23,5% i forhold til 29. Vindkraftanlæg gav med 28,1 det største bidrag til elproduktionen baseret på vedvarende energi. Elproduktionen baseret på biomasse bidrog med 15,5, hvilken er 41,8% mere end i

12 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '1 Brændselsforbrug i alt ,1% Olie ,8% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,8% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,3% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Frem til begyndelsen af 199 erne har kul været det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Andelen steg i de følgende år og har siden slutningen af 199 erne udgjort ca. 4-5 %. I 21 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. tilsammen 51,% af brændselsforbruget til elproduktion. Dette er en stigning på 4,7%- point i forhold til 29 og dækker bl.a. over stigninger i andelen af vedvarende energi m.m. (fra 24,2% til 28,1%) og naturgas (fra 18,1% til 2,1%). Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. Nettoeksport af el fordelt på lande '95 ' '5 '1 Danmarks udenrigshandel med el varierer mere end i noget andet europæisk land. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft, brændselspriser og prisen på CO 2-kvoter. Efter to år med nettoimport af el, havde Danmark i 21 en samlet nettoeksport af el på 4,1. Dette var resultatet af en nettoeksport til Norge og Sverige på henholdsvis 9,3 og 8,1 og en nettoimport fra Tyskland på 13,3. I alt Tyskland Norge Sverige 12

13 EL OG FJERNVARME Elkapacitet Ændring [MW] '94 - '1 Total ,4% Centrale anlæg ,4% - Elproducerende ,7% - El og varmeproducerende ,8% Decentrale anlæg % Sekundære producenter % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft Elkapacitet MW '85 '9 '95 ' '5 '1 Elproduktionskapacitet var frem til slutningen af 198 erne helt domineret af de centrale anlæg. Op gennem 199 erne voksede elkapaciteten på decentrale anlæg og sekundære anlæg og den svarede ved årtusindskiftet til en fjerdedel af kapaciteten på de centrale anlæg. Elkapaciteten på de centrale anlæg har de seneste 1 år været svagt faldende og kapaciteten på decentrale anlæg har modsat været svagt stigende og den decentrale kapacitet svarer nu til en tredjedel af kapaciteten på de centrale anlæg. Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i MW, - en stigning på 32 MW eller 9,2% i forhold til 29. Centrale anlæg Sekundære producenter Decentrale anlæg Vindkraft Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Ved at fremstille el og fjernvarme i forenet produktion er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 21 blev 61,% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vindkraft og vandkraft) produceret sammen med varme. Dette er en stigning på 6%-point i forhold til 29, hvilket bla. skyldes det kolde vejr og den deraf større fjernvarmeproduktion i 21. I 199 var andelen 36,8%, mens den i 198 var 17,6%. I 21 blev 77,2% af fjernvarmen produceret sammen med el. I 199 var andelen 58,8% og i ,1%. Fjernvarme El 13

14 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '1 Produktion i alt (brutto) ,3% Centrale kraftvarmeanlæg ,2% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,6% Sekundære producenter - Kraftvarmeanlæg 1) % - Varmeproducerende anlæg 1) ,7% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,% Nettoimport ,2% Indenlandsk forsyning ,% Forbrug på raffinaderier ,9% Distributionstab ,% Endeligt forbrug ,2% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg '85 '9 '95 ' '5 '1 Sekundæ re producenter,varmeproducerende Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeværker og hos sekundære producenter som fx industrivirksomheder, gartnerier og affaldsbehandlingsvirksomheder. Hovedparten af fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Fra slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne voksede den andel, der produceres på decentrale anlæg i takt med at rene varmeproducerende fjernvarmeværker blev bygget om til decentral kraftvarmeproduktion. I samme periode steg produktionen ligeledes fra private kraftvarmeanlæg. Den samlede fjernvarmeproduktion var i 21 på 15,. En stigning på 14,9% i forhold til 29, pga. det betydelig koldere vejr. I forhold til 199 er produktionen af fjernvarme vokset 62,3% og i forhold til 198 er stigningen på 9%. Sekundæ re producenter,kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg 14

15 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '1 Produktion i alt (brutto) ,7% Olie ,% - heraf orimulsion Naturgas ,9% Kul ,3% Overskudsvarme ,% Affald, ikke bionedbrydeligt ,6% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Træ % - Bioolie % - Affald, bionedbrydeligt ,1% Biogas % Varmepumper ,2% Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '1 Brændselsforbrug i alt ,7% Olie ,9% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,4% Overskudsvarme Affald, ikke bionedbrydeligt ,3% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Træ % - Bioolie % - Affald, bionedbrydeligt ,5% Biogas % Varmepumper Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion, procentvis fordeling 1% 8% 6% 4% 2% % 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Olie Naturgas Kul Vedvarende energi m.m. I perioden 198 til 21 er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. I 21 var sammensætningen: 46,9% vedvarende energi m.m. (heraf ikke bionedbrydeligt affald 6,8%, biomasse 38,7% og øvrigt vedvarende energi 1,4%), naturgas 29,6%, kul 18,9% og olie 4,5%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. er vokset år for år. I 199 var andelene for naturgas og vedvarende energi m.m. henholdsvis 17,4% og 31,6% (heraf biomasse 24,9%). Oliens andel faldt stærkt fra 198 til 199, hvorefter den har været nogenlunde konstant. Der har fra 199 til 21 været et markant fald i forbruget af kul, som i 199 udgjorde 44,2% af det samlede brændselsforbrug til fjernvarme. 15

16 FORBRUGSOVERSIGT 21 Energiforsyning og -forbrug 21 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG LVN JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flybenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Orimulsion Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Centrale el- og varmeprod. anlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Vindmøller Vandkraftanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Sekundære producenter - - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab m.m Endeligt forbrug - - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug og skovbrug Gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Énfamiliehuse Etageboliger

17 FORBRUGSOVERSIGT 21 Terpentin, smøreolie og bitumen Naturgas Stenkul Koks m.m. Vand kraft Halm Skovflis Affald Solenergi Vindkraft Geotermi Brænde Træpiller Træaffald Biogas Bioolie ogdiesel m.m. El Varmepumper Fjernvarme Bygas

18 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'1 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,5% Fordelt på brændsler Olie ,4% Naturgas % Kul og koks ,1% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Fordelt på energivarer Olie ,3% Naturgas ,1% Kul og koks ,% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi ,2% El ,5% Fjernvarme ,8% Bygas ,7% Fordelt på anvendelser Energisektoren ,% Ikke energiformål ,4% Transport ,% Produktionserhverv ,5% Handels- og serviceerhverv ,7% Husholdninger ,8% Faktisk energiforbrug i alt [] ,5% Olie ,4% Naturgas % Kul og koks ,9% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Udenrigshandel med el % Udenrigshandel med fjernvarme - 42,2% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '85 '9 '95 ' '5 '1 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug *) *) Nettoeleksport- og klimakorrigeret forbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er uændret i forhold til 29. I forhold til 199 er forbruget faldet,5%. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 4,5% højere end i 29. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 12,5% højere. Dette skal ses på baggrund af en usædvanlig stor nettoimport af el i 199, hvilket i 199 førte til et lavt brændselsforbrug til elproduktion. Hertil kommer at vejret var meget koldere i 21 end i

19 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Olie Kul og koks Naturgas Vedvarende energi m.m. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m. El Fjernvarme Bygas Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser Korrigeret 198 '85 '9 '95 ' '5 '1 Energisektoren Transport Handels- og serviceerhverv Ikke energiformål Produktionserhverv Husholdninger Det korrigerede bruttoenergiforbrug var,5% lavere i 21 end i 199; men forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt stærkt frem til 1993, hvorefter det steg igen og stabiliserede sig omkring først 38 og siden 35. Herefter er der igen indtrådt et fald. Fra 199 til 21 er olieforbruget faldet 12,4%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 55,1%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi og ikke bionedbrydeligt affald) er i perioden vokset 117% og 224%. I 21 faldt forbruget af olie og kul henholdsvis 1,4% og 14,6% i forhold til året før. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. voksede henholdsvis 6,9% og 11.1%. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget, efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er 1,1% mindre end i 29. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 8,5% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 21 86, hvilket er 1,8% mere end i 29. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 1,8%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 62,3%. Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 21 uændret i forhold til året før, mens det i produktionserhverv steg,2%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger faldt bruttoenergiforbruget henholdsvis,2% og 1,2%, I energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) steg bruttoenergiforbruget 4,3%. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 23,%. I handels- og serviceerhverv er bruttoenergiforbruget faldet,7%, mens det i produktionserhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 17,5% og 7,8%. Udviklingen fra 199 til 21 er meget påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 19

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Endeligt energiforbrug Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9-'1 Klimakorrigeret forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,2% Fordelt på energivarer Olie ,1% Naturgas ,6% Kul og koks ,% Affald, ikke bionedbrydeligt % Vedvarende energi ,2% El ,% Fjernvarme ,4% Bygas ,7% Fordelt på anvendelser Ikke energiformål ,4% Transport i alt ,9% Vejtransport ,6% Jernbanetransport ,8% Søtransport, indenrigs ,% Luftfart ,1% Forsvarets transport ,8% Produktionserhverv i alt ,8% Landbrug og skovbrug ,5% Gartneri ,4% Fiskeri ,9% Fremstillingsvirksomhed ,1% Bygge- og anlægsvirksomhed ,4% Handels- og serviceerhverv i alt ,5% Engroshandel ,1% Detailhandel ,9% Privat service ,9% Offentlig service ,1% Husholdninger i alt ,3% Eenfamiliehuse ,9% Etageboliger ,7% Faktisk forbrug Endeligt energiforbrug i alt ,% 2

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 214 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 215 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 215 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens webside for statistik og data: www.ens.dk/talogkort.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015 Energi 6. december 2016 Grønlands energiforbrug 2015 Indholdsfortegnelse 1. Et hurtigt overblik... 3 2. Faktisk energiforbrug... 4 3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit... 7 3.1 Elproduktion...

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2007 2015 1. Konklusion - 2015 Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2011 2012-01 Energi 2012-01 Grønlands energiforbrug 2011 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu med tal for perioden 2007-2011. Tallene gør det muligt at

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2013

Energi. Grønlands energiforbrug 2013 Energi Grønlands energiforbrug 2013 Selvforsyningsgraden tog i 2013 endnu et gevaldigt hop opad. Årsagen er et fortsat fravær af olieefterforskningsboringer samt en stigende produktion af vandkraft, der

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk

Energi. Grønlands energiforbrug 2014. Energiforbruget falder for tredje år i træk Energi Grønlands energiforbrug 2014 Energiforbruget falder for tredje år i træk Grønlands samlede energiforbrug er opgjort til 8.481 TJ i 2014. Det er et fald på 5,5 pct. i forhold til 2013. Dermed falder

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Danmarks energieffektivitet. Kyoto-protokollen (CO 2 -emissioner)

Danmarks energieffektivitet. Kyoto-protokollen (CO 2 -emissioner) Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Europa MPU alm. del - Bilag 353,EPU alm. del - Bilag 193,EUU alm. del - B Offentligt EU-SEKRETARIATET Til Folketingets Energiudvalg, Miljø- og

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere