Masteruddannelse i positiv psykologi, modul 2, forår 2017

Transkript

1 Masteruddannelse i positiv psykologi, modul 2, forår 2017 Uddannelse: Masteruddannelsen i positiv psykologi Modul: Modul 2, læring og læringsmiljø i et positivt psykologisk perspektiv ECTS: 15 Semester + år: Forår 2017 Undervisningssted: Emdrup og Århus Modulansvarlig: Frans Ørsted Andersen, frans@edu.au.dk Undervisere: Frans Ørsted Andersen, Hans Henrik Knoop, Poul Nissen, Mette Marie Ledertoug, Kirsten Gibson, Nina Tange, Anne Kirketerp, Kirsten Kjellberg, Anne Maj Nielsen, Jef van den Hout Vejledere: Frans Ørsted Andersen, Poul Nissen, Mette Marie Ledertoug, Louise Tidmand, Kirsten Kjellberg Kontaktoplysninger, undervisere og vejledere Lektor, Frans Ørsted Andersen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), AU (frans@edu.au.dk) Ph.d-studerende, Mette Marie Ledertoug, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), AU (mele@edu.au.dk) Ph.d-studerende, Louise Tidmand, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), AU loti@edu.au.dk Selvstændig, Anne Kirketerp Linstad, anne@annekirketerp.dk Lektor, Hans Henrik Knoop, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), AU (knoop@edu.au.dk) Lektor, Poul Nissen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse(DPU), AU (poni@edu.au.dk) Specialkonsulent, Nina Tange, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), AU (nta@edu.au.dk) Ekstern lektor, Kirsten Kjellberg, Aalborg Universitet, kirsten@lederiet.dk Direktør, Kirsten Gibson, Waves Education, kirsten.gibson@waveseducation.dk Lektor, Anne Maj Nielsen, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), AU amn@edu.au.dk Undervisningslokale Se timeplan: indsæt link Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Se gældende studieordning: indsæt link Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: indsæt link Vejledning og feedback Vejledning og feedback i forhold til gældende regler og rammer. 1 af 15

2 Evaluering Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: indsæt dato Kvalitativ evaluering foregår: indsæt dato *Se nærmere: Grundbøger modul 2 Grundbøgerne til dette modul er Den positive psykologis metoder (2012) og Flow i hverdagen (2013): Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder. Forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag. Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag. Det anbefales at de studerende anskaffer sig disse to bøger inden studiestart. Begge bøger kan lånes på bibliotekerne eller købes som nye eller brugte. Herefter er anført en litteraturliste, som omhandler den øvrige obligatoriske litteratur, primært tidsskriftartikler og bogkapitler, i alt sammen med de to grundbøger ca sider. Endelig vil der ved de enkelte undervisningsgange og på Blackboard blive anført supplerende litteratur. Kompendiet til modul 2 vil omfatte artikler fra både den obligatoriske og den supplerende litteratur. Adriansen, H.K. & Krohn, S. (2011). Brug af mindfulness til facilitering. I: Psyke & Logos, 2011, 32, (ca. 20 sider) Andersen, F.Ø. (2011). Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde, inspireret af Cooperative Learning. Kognition og pædagogik, nr. 79, København: Dansk Psykologisk Forlag.(ca. 10 sider) Andersen, F.Ø. (2015). Pædagogik på kanten. Især for drenge men også for piger. København: Mindspace (ca. 150 sider). Andersen, F.Ø. & Tidmand, L. (2014). Hvordan børn lærer sig nye handlemuligheder og kompetencer en undersøgelse af indsatser i folkeskolen baseret på positiv psykologi. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(2) (ca. 10 sider) Bandura, A. (opr oversat 2012 ): Self-Efficacy.Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012, 22. årgang (ca 10 sider) Hout, J.v.d., Davis, O.C. & Walrave, B. (2015): The Application of Team Flow Theory. In: Harmat, L., Ørsted Andersen, F. Wright, J.& Sadlo, G. (Eds.)(2016). Flow Experience: Empirical Research and Applications. Dordrecht/ New York: Springer Science. (ca. 15 sider) 2 af 15

3 Kirketerp, A. L. (2014): Innovation i praksis Teorien om de små skridts kraft. I Offentlig administration kobling mellem teori, profession og praksis. Forlaget Systime Profession. (ca. 10 sider) Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedens psykologi. Kognition og Pædagogik nr 83, marts 2012, 22. årgang (ca. 10 sider) Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012, 22. årgang (A)(ca. 10 sider) Kirketerp, A. & Korsgaard, S. (2007): Hvordan man skaber foretagsomme entreprenører: SKUB metoden og effectuation logik. Ledelse og Erhvervsøkonomi, 2, (10 sider) Knoop, H.H. (2005): Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. I: Bisgaard, N.J. & Rasmussen, J., Pædagogiske teorier. Værløse: Billesø & Baltzer (ca. 10 sider) Ledertoug, M.M. (2015): Interventioner med VIA-styrker. Kognition & Pædagogik: nr 95, Livsduelighed. 25. årgang (ca. 10 sider) Nielsen, A.M. & Kolmos, M. (2013). Kontemplativ opmærksomhedskultur i skolen. Psyke & Logos, 34/1. København: Dansk Psykologisk Forlag. (ca. 15 sider) Nissen, P. (2012): Hvordan måler man om eleverne lærer noget i skolen? Politik og Økonomi nr 2/ 85. årg. København: Jurist og Økonomforbundets Forlag. (ca. 10 sider) Nissen, P. (2011). Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. Kognition og Pædagogik, nr 79, Dansk Psykologisk Forlag. (ca. 10 sider) Nissen, P. (2014). Identifikation af begavede og talentfulde elever hvordan gør man? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 51(2) (ca. 10 sider) Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudvikling (ca. 15 sider)(denne artikel kan frit hentes i pdf-format på nettet) Wahlgren & Aarkrog (2012). Transfer. Kompetenceudvikling i en professional sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag (Bog)(ca. 160 sider) Wilson, M. L. (2012). Learning Styles, Instructional Strategies, and the Question of Matching: A Literature Review. International Journal of Education, Vol. 4, (A)(ca. 15 sider) 3 af 15

4 Undervisningsoversigt, Masteruddannelse i positiv psykologi, modul 2, F2017. I tabellen er mødedatoer for Aarhus anført til venstre og for København til højre. Aarhus Undervisning København Fællesforelæsninger 2 gange med fællesforelæsninger i Kbh datoer: 2.3. og 27.4 kl Se nedenfor Torsdag 2.2. kl Mindfulness Fredag 3.2. kl Torsdag Anne Maj Nielsen 2. Læring og læringsmiljøer i et positivt psykologisk perspektiv. Introduktion til modulet. Læring og læringsmiljøer i et positivt psykologisk perspektiv. NB: se starttidspunkt Frans Ørsted Andersen Fredag (NB: senere starttidspunkt) Torsdag : Fredag d Torsdag Torsdag Torsdag Positiv psykologisk metode, intervention og opgaveskrivning i Århus kl Poul Nissen 4. Positive education Positive education konceptet teori, forskning og praksis Mette Marie Ledertoug 5. Fællesforelæsning Emdrup 2.3., kl Frokost Holdundervisning i Emdrup med Poul Nissen kl : Positiv psykologisk metode, intervention og opgaveskrivning 6. Jef v.d. Hout: The Team Flow Monitor Flow teori, særligt de sociale og kollektive sider af flow. Karakteristika og intervention i forhold til grupper/ arbejdspladser. 7. Undervisning, mål og læring på basis af positiv psykologi, eksemplet RUBRICS. Kirsten Gibson 8 Strukturerede gruppearbejdsformer, relationskompetence og facilitering Relationskompetence, cooperative learning/kooperativ læring og facilitering. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange Torsdag d Torsdag d Fredag Fredag Torsdag af 15

5 Fredag Entreprenørskab og foretagsomhed i pædgogisk sammenhæng + SKUB metoden Fredag Anne Kirketerp Torsdag Fredag Transfer og pp læring / udvikling Kirsten Kjellberg 11 Multiple intelligenser og læringsstile Fredag Torsdag Torsdag Hans Henrik Knoop 12 Turbolæring og intensiv læring NB: kun kl Torsdag d kl : se også nedenfor Frans Ørsted Andersen 13 Fællesforelæsning i Emdrup Torsdag d kl Holdundervisning i Emdrup : Turbolæring og intensiv læring Frans Ørsted Andersen Torsdag d kl Vejledningen vil typisk starte i april måned, når størstedelen af undervisningen er afviklet. Konkret aftales vejledningstidspunkter og steder med den tildelte vejleder. Se oversigt over vejledere i starten af dokumentet. 5 af 15

6 Session 1 Mindfullness Underviser: Anne Maj Nielsen Århus: Torsdag d kl Emdrup: Fredag d kl Lokaler: se BB Formål og indhold Formålet er at deltagerne får kendskab til og viden om mindfulness og mindfulness-praksis og kan reflektere kritisk over mindfulness i forhold til egen praksis. Indholdet omfatter introduktion til forskning, teori og praksis vedrørende mindfulness med særlig fokus på mindfulness i uddannelse/pædagogik og i arbejdslivet. Hvordan defineres mindfulness? Hvordan er den empiriske og teoretiske forankring af mindfulness i forhold til uddannelse/pædagogik og arbejdsliv? Hvilke kritiske hhv. konstruktive spørgsmål rejser interessen for mindfulness i uddannelse, arbejdsliv, hverdagen? Der indgår eksempler på mindfulness-øvelser i undervisningen. Adriansen, H.K. & Krohn, S. (2011). Brug af mindfulness til facilitering. Psyke & Logos, 32/1. København: Dansk Psykologisk Forlag. Nielsen, A.M. & Kolmos, M. (2013). Kontemplativ opmærksomhedskultur i skolen. Psyke & Logos, 34/1. København: Dansk Psykologisk Forlag. Forberedelse til undervisningen: Orienter dig i ovennævnte litteratur inden undervisningen. Overvej hvordan dine forestillinger om mindfulness bliver bekræftet og/eller forstyrret. Formuler det spørgsmål, du finder vigtigst at få svar på i undervisningen. Supplerende litteratur: Se BB. Session 2 Læring og læringsmiljøer i et positivt psykologisk perspektiv Frans Ørsted Andersen Aarhus: Torsdag d. 9.2., kl , lokale: Se BB. Bemærk starttidspunkt. København: Fredag d kl , lokale: Se BB. Bemærk starttidspunkt. Indhold og formål Målet med undervisningen på denne modulintroducerende dag er, at de studerende opnår kendskab til og viden om læringsbegreber, læringsteori, læringsmiljø og tilhørende forskning indenfor en positivt psykologisk ramme. Det er også et mål, at de studerende kan reflektere over begreber, teorier og forskningsresultaters anvendelse og implementering i egen praksis. Centralt for denne undervisningsgang står således en række af den positive psykologis kerneteorier, især Csikszentmihalyis teori om flow. Desuden relateres til anden relevant læringsteori, idet denne undervisningsgang også er generel introduktion til hele modulet Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag (B)(grundbog) 6 af 15

7 Supplerende litteratur Harmat, L., Ørsted Andersen, F. Wright, J.& Sadlo, G. (Eds.)(2016). Flow Experience: Empirical Research and Applications. Dordrecht/ New York: Springer Science Forberedelse til undervisningen Læs første del af grundbogen af Andersen, F.Ø. & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag, s , og forbered et kort oplæg til gruppeøvelse baseret på hvad du anser for at være sammenhængene mellem begreberne flow og læring Session 3 Positiv psykologisk metode, intervention og opgaveskrivning Underviser: Poul Nissen Århus: Torsdag d , kl , lokale: se BB NB: kommer i Århus inden session 2. København: Torsdag d kl , lokale: se BB NB: kommer i Emdrup efter fællesforelæsningen. Indhold Indholdet handler primært om hvorledes den positive psykologi og anden tilsvarende forskning/ teoriudvikling har medvirket til at udvikle nye evidensbaserede metoder indenfor assessment af styrkeområder som basis for og støtte til læring og intervention. Undervisningen søger i den forbindelse bl.a. at besvare spørgsmål om hvorledes man kan måle effekten af en bestemt pædagogisk/ ledelsesmæssig/ terapeutisk indsats, der sigter mod at en elev/ studerende/klient/ medarbejder lærer noget/ udvikler sig/ trives bedre og om hvordan man kan bruge en sådan måling fremadrettet. Endelig vil undervisningen omfatte instruktion i akademisk opgaveskrivning i forhold til modul 2 eksamensopgaven. Nissen, P. (2012). Assessment og intervention i et positivt psykologisk perspektiv, I: Andersen, F. & Christensen, G, (red.). Den positive psykologis metoder Forskning, assessment, test, udviklingsarbejde og intervention, København: Dansk Psykologisk Forlag Supplerende litteratur: Se BB. Forberedelse til undervisningen Læs den anførte artikel (kapitel 9) af Poul Nissen fra Den positive psykologis metoder (2012) (grundbog). Forbered et mindre oplæg om (hvad du mener er) dette kapitels vigtigste pointer. 7 af 15

8 4. Positive Education Århus, fredag d kl Lokale: se BB København, torsdag d kl Lokale: se BB Underviser: Mette Marie Ledertoug. Mail: Læringsmål: Målet med undervisningen er, at de studerende opnår kendskab til og viden om, hvordan positiv psykologi kan sættes ind i en læringsteoretisk ramme og hvorfor, hvornår og hvordan man kan arbejde med Positive Education og styrkebaseret læring. På baggrund af viden om teori, begreber og metoder er det også et mål, at de studerende kan reflektere over disses implementering i egen praksis. Indhold: Det overordnede indhold er en introduktion til en læringsteoretisk model med et positiv psykologisk afsæt, hvor Ph.D.-projektet Styrkebaseret læring børns karakterstyrker som veje til læringspotentialet er centralt omdrejningspunkt. Gennem øvelser og refleksioner får de studerende ligeledes mulighed for at afprøve metoder og materialer til anvendelse i faserne. knyttet til undervisningen Ledertoug, M.M (2015): Interventioner med VIA karakterstyrker i skoler. Kognition & Pædagogik, nr. 95, 48-66, Dansk Psykologisk Forlag. Norish, J.M, Williams, P., O Connor, M. & Robinson, J. (2013): An Applied Framework for Positive Education. International Journal of Wellbeing: 3 (2), Supplerende litteratur: Se BB. Forberedelse til undervisningen: Læs de to artikler fra litteraturlisten. Om muligt: orienter dig i den anbefalede supplerende litteratur. På den baggrund: Overvej hvilken relevans det læste har for din professionelle og personlige praksis. Formuler herefter 2 spørgsmål i relation hertil: - Hvad undrer dig? og hvilke nye muligheder kan du se? Spørgsmålene indgår i øvelse og diskussion i undervisningen Session 5 Fællesforelæsning Emdrup Titel: Om tolkning af kvantitative undersøgelser Dato og tidspunkt: kl (derefter holdundervisning i Emdrup med Poul Nissen. Se session 3 ovenfor og plan her:) Morgenkaffe ved festsalen (gratis) Fællesforelæsning med Anne Larson i festsalen Frokost i aulaen (gratis) Holdundervisning med Poul Nissen om positiv psykologisk metode mv. Underviser på fællesforelæsningen: Lektor Anne Larson, AU/ DPU Indhold: 8 af 15

9 I forbindelse med forelæsningen vil forhold som udvælgelse af svarpersoner, svarprocenter og spørgsmålsformuleringer blive behandlet med fokus på, hvad der karakteriserer gode statistiske undersøgelser, og hvornår man skal være på vagt. Formål: Vi præsenteres jævnligt for diverse statistiske undersøgelser, der skal give et indtryk af evidens. Statistik som andre undersøgelser er imidlertid ikke bedre end kvaliteten af den enkelte undersøgelse. Formålet med denne fællesforelæsning er, at give et bud på, hvad man især skal være opmærksom på, når man læser og tolker statistiske undersøgelser. knyttet til undervisningen: Madsen, B.S. (2012). Statistik for ikke-statistikere (s ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Danmarks Evalueringsinstitut (2015). Uddannelsesvejledning til voksne (s ). København: Danmarks Evalueringsinstitut. Kan downloades fra file:///c:/users/anne/downloads/rapport_uddannelsesvejledning%20til%20voksne_www%20(1). pdf Pilgaard, M. (2016). Evaluering af løbestier (s ). København: Idrættens analyseinstitut. Kan downloades fra 0e9d-4eb2-b63b-a62100b738e4 Thomsen, J.P. (2016). Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet (s ). København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd. Kan downloades fra Forberedelse til undervisningen: - Tænk på statistiske undersøgelser, som du er stødt på i din praksis. Reflekter over, hvordan de har levet op til kravene til statistiske undersøgelser jf. Madsen? - Læs beskrivelserne af metoden bag de tre statistiske undersøgelse (Evalueringsinstituttet, Pilgaard og Thomsen) og tænk over, hvilke fordele og ulemper, der er ved den måde, de har grebet undersøgelsen an. Session 6. Social / kollektivt flow: flow i grupper, teams og organisationer. Redskaber til at undersøge flowniveauet i grupper og metoder til at øge det. (Bemærk: undervisningen foregår på engelsk denne gang) Underviser: PhD, Jef van den Hout, Universitetet i Eindhoven, Holland Aarhus: torsdag d. 2. marts, 2017, Lokale: Se BB København:: fredag d. 3. Marts, 2017, Lokale: Se BB Learning goals and content of lecture The students are expected to gain knowledge about team flow, its antecedents, components and benefits. After attending this course on team flow, they should be able to recognise the antecedents and components of team flow in worklife teams and know what to do to gain the benefits of team flow experience. Besides that, they should gain competencies of how to use the team flow monitor, a process tool that helps teamleaders, teachers and coaches to build an ideal team flow climate in worklife teams. The program starts with a session in which team flow is presented by giving inspirational examples. In an interactive session afterwards attendees will share their personal experiences of flow in teams. In this way 9 af 15

10 everyone can be aware of flow, everyone gets a chance to experience what is needed to achieve flow and how it sparks between people in groups. After the lunch break a stepwise process of how to ignite team flow in worklife teams is on the agenda. The team flow monitor is part of this stepwise process and will be explained with some worklife cases. Literature Hout, van den J.J.J., Davis, O.C., & Walrave, B. The application of Team Flow Theory. In Flow experience: Empirical research and applications. Dordrecht: Springer Andersen, F.Ø & Hanssen, N. (2013): Flow i hverdagen. Navigation mellem stress, kaos og kedsomhed. København: Dansk Psykologisk Forlag. (grundbog) Andersen, F.Ø. & Christensen, G.(red.) (2012): Den positive psykologis metoder. Forskning, asessment, test, udviklingsarbejde og intervention. København: Dansk Psykologisk Forlag (grundbog) Preparation for this lecture The students are asked to read the chapters about flow in Den positive psykologis metoder (Andersen & Christensen, 2012) and the first part of Flow i hverdagen (Andersen & Hanssen, 2013, s ). Besides this, students are expected to bring two written examples of team work from their own experience. One example of a (business, sport, volunteer, music, school or other) team (group) that is absolutely performing at their best, and one example of a team (group) that is not. Please describe the latter situation in detail and clarify why this team or small group is (or is not) working. 10 af 15

11 Session 7. Undervisning, mål og læring på basis af positiv psykologi eksemplet RUBRICS Århus, torsdag d kl Lokale: se BB København, fredag d kl Lokale: se BB Underviser: Kirsten Maack Gibson. Mail: Læringsmål: Målet med undervisningen er, at de studerende opnår kendskab til og viden om, hvordan positiv psykologi kan sættes ind i en læringsteoretisk ramme. Der tages afsæt i teorierne bag Rubrics og der vises eksempler på, hvad Rubrics er, og hvordan anvendelse af Rubrics kan bruges til at styrke læring og kompetenceudvikling i børneinstitutioner, skoler og virksomheder. De studerende opnår viden om hvorfor, hvornår og hvordan man kan arbejde med Rubrics, og hvordan en styrkebaseret tilgang og anvendelse af Rubrics kan fremme nydelsesfuld læring/flow og et positivt arbejds- og læringsmiljø. På baggrund af viden om teori, begreber og metoder er det også et mål, at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering i egen praksis. Indhold: Det overordnede indhold er en introduktion Kahnemans System 1 og system 2, Flow og rammesætning med 21 Century Skills samt som det centrale omdrejningspunkt. Der er særligt fokus på Rubrics og de tre tilhørende faser: Udvikling, anvendelse, og evaluering. Gennem øvelser og refleksioner får de studerende ligeledes mulighed for at afprøve metoder og materialer til anvendelse i faserne. Andersen, F. Ø (2007): Flow og Fordybelse. Hans Reitzels Forlag Gibson, K. (2017): Rubrics Synlig læring og kompetenceudvikling. Forlaget Mindspace (in print) Supplerende litteratur: Se BB Forberedelse til undervisningen: Udarbejd en skitse til et kompetence- eller uddannelsesforløb med synlige Forståelsesmål (Deep Understanding) som medbringes og anvendes til øvelser og diskussioner på undervisningsdagen. Session 8 Strukturerede gruppearbejdsformer og facilitering Undervisere: Frans Ørsted Andersen & Nina Tange Århus: torsdag d kl , lokale: se BB København: torsdag d kl , lokale: BB. Indhold og formål Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om cooperative learning / kooperativ læring og facilitering, to felter, der har visse lighedstræk. På baggrund af denne viden er det også et mål, at de studerende kan reflektere over disses metoders relevans og anvendelse i forhold til egen praksis. Indholdet omhandler en introduktion til forskning, teori og metode vedrørende cooperative learning / kooperativ læring. Undervisningen vil søge at besvare spørgsmål som hvad er cooperative læring?, hvad er den teoretiske forankring for cooperative learning og 11 af 15

12 hvad siger forskningen om hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge cooperative learning i arbejds- og uddannelseslivet? Desuden vil vi introducere emnet facilitering og påpege ligheder og forskelle til cooperative learning. Andersen, F.Ø. (2011). Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde, inspireret af Cooperative Learning. I: Kognition og pædagogik, nr. 79, København: Dansk Psykologisk Forlag. (A) Supplerende litteratur: Se BB Forberedelse til undervisningen Læs artiklen af Andersen, F.Ø. (2011): Undervisning med brug af struktureret gruppearbejde, inspireret af Cooperative Learning. I: Kognition og pædagogik, nr. 79, København: Dansk Psykologisk Forlag (A) Forbered på den baggrund et oplæg om fordele og ulemper ved brug af cooperative learning til gruppediskussion. Session 9 Entreprenørskab i uddannelse og læring Underviser: Anne Kirketerp Aarhus: Fredag kl , lokale: se BB København: Fredag kl , lokale: se BB Indhold og formål Målet med undervisningen er at de studerende opnår kendskab til og viden om hvordan man understøtter foretagsomhed i forhold til læring, vækst og udvikling. På baggrund af denne viden er det også et mål, at de studerende kan reflektere over disses anvendelse i forhold til implementering i egen praksis. Indholdet er præsentation af aktuel teori og forskning indenfor entreprenørskab, herunder se på såkaldt foretagsomhedsdidaktik. Desuden ser vi på entrepreørskab som handling i verden og belyser spørgsmålet om foretagsomhed kan læres som en kompetence? Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. I: Kognition og Pædagogik nr. 83 marts årgang. Kirketerp, A.L. & Knoop, H.H. (2012): Foretagsomhedens psykologi. I: Kognition og Pædagogik nr. 83 marts årgang. (A) Kirketerp, A. L. (2014): Innovation i praksis Teorien om de små skridts kraft I: Offentlig administration kobling mellem teori, profession og praksis. Forlaget Systime Profession. Forberedelse til undervisningen Læs Kirketerp, A. L. (2012): Foretagsomhedspædagogik og skubmetoden. I: Kognition og Pædagogik nr. 83 marts 2012, 22. årgang og stil to væsentlige spørgsmål til artiklen til brug for diskussion/gruppearbejde 12 af 15

13 Session 10 Transfer og Positiv Psykologi i læring/udvikling Titel: Transfer og Positiv Psykologi i læring/udvikling Dato og tidspunkt: Torsdag , kl (Aarhus) og fredag kl (København, Emdrup) Underviser: Ekstern lektor, Kirsten Kjellberg, Aalborg Universitet. Indhold : Dagen starter med en indføring i, hvilke faktorer der kan fremme, at man anvender det i praksis, som man har lært gennem uddannelse og kompetenceudvikling (transfer). Efterfølgende en kreativ udviklingsproces, hvor du omsætter viden om transfer i arbejdet med din egen selvvalgte case. Det vil være en fordel, at du gør dig tanker om valg af læringscase inden forelæsningen. Idéen med casen er, at du i løbet af dagen designer hovedlinerne i indhold og forløb af et uddannelsesforløb/kompetenceudviklingsforløb/ om et selvvalgt emne. Formålet med arbejdet med casen er at reflektere over, hvordan du kan tilrettelægge læringsforløbet, så det giver bedst mulige betingelser for, at der sker transfer. Altså at din målgruppe rent faktisk anvender det, de har lært i praksis. knyttet til undervisningen: Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudvikling (A). Forskningsartiklen kan downloades på nettet. Wahlgren, Bjarne & Aarkrog, Vibeke (2012). Transfer. Aarhus Universitetsforlag. Via Nationelt Center for Kompetenceudviklings hjemmeside kan du downloade publikationer om transfer og få indblik i resultater af undersøgelser af transfer indenfor forskellige uddannelsesfelter fx transfer i VEU. Forberedelse til undervisningen: Medbring en notesblok/papir til notater samt en pen. Læs artiklen, Transfer mellem uddannelse og arbejde (se ovenfor). Forbered en læringscase du kunne tænke dig at arbejde med i løbet af dagen. Du skal udvikle et læringsforløb, som handler om positiv psykologi. Som forberedelse kan du gøre dig de første tanker om målgruppe og mål med læringsforløbet: Hvem kunne du tænke dig at lære noget om positiv psykologi? Hvad skal de lære, og hvad kunne du tænke dig at deltagerne opnår gennem læringsforløbet? Skriv lidt stikord ned om dine foreløbige tanker. I løbet af forelæsningen får du lejlighed til at folde dine idéer yderligere ud. Gennem kreativ sparring med de andre deltagere udvikler du idéer til, hvordan du konkret kan designe læringsforløbet inspireret af de faktorer, som fremmer transfer. Session 11 Multiple intelligenser og læringsstile Underviser: Hans Henrik Knoop 13 af 15

14 Århus: Fredag d , kl , lokale: se BB København: Torsdag d , kl , lokale: se BB Læringsmål Målet med undervisningen er dels, at de studerende tilegner sig viden om psykologiske teorier om intelligens og stile med særligt henblik på teori om multiple intelligenser og læringsstile, og dels at de studerende bliver i stand til at reflektere kvalificeret over potentiel anvendelse af denne viden i egen praksis. Indhold I undervisningen præsenteres teorier om intelligens og stile, og der gennemføres drøftelser af, hvorledes disse teorier kan anvendes i egen praksis. Især fokuseres på teori om multiple intelligenser og læringsstile som afsæt for styrkebaseret praksis i pædagogik og arbejdsliv. Knoop, H. H. (2011). Howard Gardners intelligensteori og pædagogik. I Pædagogiske Teorier (5 udg.) Værløse: Billesø. (A) Wilson, M. L. (2012). Learning Styles, Instructional Strategies, and the Question of Matching: A Literature Review. International Journal of Education, Vol. 4, No. 3. (A) Forberedelse til undervisningen Læs de to artikler anført under litteratur ovenfor og overvej, hvorledes arbejdet med teorier om intelligenser og læringsstile kan imødekomme reelle behov i arbejdsliv og uddannelse. Session 12 Turbolæring og intensive læringsforløb Dato og tidspunkt: Århus: torsdag d kl København: torsdag d kl NB: bemærk starttidspunkt både i Århus og København! Underviser: Frans Ørsted Andersen Indhold: I disse år dukker der en masse nye såkaldte turboforløb / forløb med intensiv læring op, fx Drengeakademiet, Lær-for-livet, Camp BU, Plan T, osv. Mange af dem er på forskellig vis påvirket af positiv psykologi (pp). Vi vil se nærmere på indholdet i disse forløb og i de pp teorier og metoder, der anvendes. Andersen, F.Ø. (2015). Pædagogik på kanten. Især for drenge men også for piger. København: Mindspace. Wahlgren, Bjarne & Aarkrog, Vibeke (2012). Transfer. Aarhus Universitetsforlag. Forberedelse til undervisningen: Læs bogen Pædagogik på kanten. Udvælg et kapitel i bogen, som er mest relevant for dig. Forbered et kort oplæg om det kapitel til brug for gruppearbejde. 14 af 15

15 Session 13 Fællesforelæsning i Emdrup Titel: Kreativitet, læring og kunst Dato og tidspunkt: Fællesforelæsning d.27.4, 2017 Kl morgenkaffe ved festsalen Kl forelæsning i festsalen Kl frokost (gratis) Underviser: Lektor Tatiana Chemi, PhD, Ålborg universitet Indhold: 1. Hvorfor kreativitet? Og hvad er situationen omkring kreativitets studier? 2. Relationen mellem kreativitet og læring 3. Nogle kreativitetsteoretiske forskningstraditioner i historisk perspektiv 4. Eksempler på tætte forbindelser imellem kreativitet og læring i kunstneriske læreprocesser Formål: At tydeliggøre vinkler på kreativitetsteorier og læringsteorier i læreprocesser. Hvordan hænger kreativitetsudvikling og læring sammen? Teoretisk gennemgang af nogle kreativitetsteorier med fokus på læring og udvikling. Underviseren anvender her teoretiske vinkler fra konstruktivisme og præsenterer alternative former for kognition (æstetisk, embodied, holistisk). knyttet til undervisningen: Chemi, T. (2015) Artistic Creativity: past, present and future (s.33-53). I: Chemi, T., Jensen, J. B. & Hersted, L. Behind the Scenes of Artistic Creativity. Frankfurt: Peter Lang. Starko, A. J. (2005): Teaching Creative Thinking Skills and Habits (kap. 5. S ). I: Starko. A.J. (2005): Creativity in the Classroom. Lawrence Erlbaum Associates. Mahwah. New Jersey. Darsø, Lotte. (2011). Innovationspædagogik (s ). Samfundslitteratur. Robinson, Ken. (2001). Out of Our Minds: Learning to be Creative. Chichester: Capstone. Forberedelse til undervisningen: Læs litteraturen knyttet til undervisningen. 15 af 15