GTS Performanceregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GTS Performanceregnskab"

Transkript

1 GTS Performanceregnskab 28 GTS Performanceregnskab 28 29

2 Indhold 1 Omsætning og overskud skaber ny viden s var et godt år for GTS-institutterne. Både omsætning og overskud steg mærkbart i forhold til året før. Samtidig steg antallet af medarbejdere med godt 5 ekstra ansatte, så institutterne nu har cirka 35 ansatte. 2 GTS tilbyder enkle og meget avancerede ydelser s. 6 GTS-institutterne havde i 28 knap 33. kundekontakter, heraf var mere end 24. private danske kunder. GTS erne tilbyder både ydelser med et højt videnindhold samt standardiserede ydelser som fx test og prøvning. 3 GTS tilfører ny værdi til kunderne s. 9 En brugeranalyse fra 28 viser, at GTS-nettets kunder er mere innovative end andre virksomheder. GTS-institutterne er især stærke i forhold til: Test, certificering samt gennemførelse af større innovationsprojekter. Forsidefoto: På grund af klimaforandringerne er lavtliggende områder truet af oversvømmelse. Læs om GTS-institutternes aktiviteter på klimaområdet på s. 16. Kolofon Titel: GTS Performanceregnskab 28 Udgivet i samarbejde med Forskningsog Innovationsstyrelsen, august 29. Redaktion: Dorthe Christiansen, Jeppe Madsen og Ragnar Heldt Nielsen. Design: Operate A/S. Fotos: Lars Bahl. Oplag: 1.6. Tryk: Schultz Grafisk. ISSN til trykt rapport: ISSN til web: Tryksagen er svanemærket. 4 FoU-aktiviteter stiger fortsat s. 11 Den mest markante udvikling i GTS-nettet i 28 skete i forhold til FoU-aktiviteter. I forhold til året før steg aktiviteterne med 22 %. FoU- aktiviteterne udgjorde dermed 18 % af den samlede omsætning mod 17 % året før. 5 Videnformidling på mange niveauer s. 14 Teknologiportalen havde i 28 knap 135. unikke besøgende. I løbet af året deltog mere end 35. mennesker i et af institutternes kurser. Innovationsagenterne udførte samlet set 288 innovationstjek. 6 Klimatema s. 16 I de senere år er der blandt GTS-institutterne kommet et stigende fokus på udviklingen af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. Aktiviteterne spænder bredt i både form og indhold. 7 Fakta om GTS-nettet s. 22 GTS-nettet består af ni GTS-institutter, der samlet set omsatte for 2,82 mia. kr. i 28. Her findes de samlede tal og grafiske fremstillinger af tallene for GTS Performanceregnskab 28

3 Forord I en tid hvor ordet krise gennem det sidste års tid har været på alles læber, er det positivt at se, at GTS-institutterne er kommet rigtig fornuftigt gennem 28. Netop når erhvervslivet har vanskelige tider, er det vigtigt, at GTS-nettet støtter op omkring virksomhedernes udvikling og er med til at sikre, at de udvikler sig i takt med de nye krav og udfordringer, de står overfor. Dansk erhvervsliv konkurrerer på viden og ny teknologi. Og virksomhedernes evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye produkter og ydelser er afgørende både for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for Danmarks konkurrencekraft. Virksomheder kan ikke være eksperter på alle områder. Derfor spiller samarbejde om effektiv videnopbygning med andre virksomheder og vidensinstitutioner som universiteter og GTS-institutter en helt centralt rolle. Videnskabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation understøtter fornyelsen af GTS-institutternes viden ved at indgå resultatkontrakter med de enkelte institutter, hvor staten risikovilligt invester i opbygningen af nye perspektivrige forsknings- og udviklingskompetencer og underliggende teknologisk infrastruktur, som ikke er tilgængelige på det private marked. På denne måde er vi med til at sikre, at danske virksomheder kan trække på de nyeste viden, så snart de måtte efterspørge den. Rådet for Teknologi og Innovation har udarbejdet en strategi for GTS-nettet Strategien fremhæver centrale indsatsområder, der skal styrkes. GTS-institutterne skal fx bevæge sig opad i værdikæden for videnudvikling, styrke den international videnhjemtagning og styrke den åbne debat med erhvervslivet og andre interessenter om den fremtidige kompetenceudvikling. Performanceregnskaber viser, at GTS-nettet bruges bredt i erhvervslivet. For hver statslig krone der gives til videnopbygning, spredes viden for 1 kr. Performanceregnskabet har i år tiårs jubilæum. Performanceregnskabet for GTS-nettet var tilbage i 1998 blandt pionererne i forhold til at måle nytte og effekt af offentlige investeringer i videnspredning og innovation. Det betyder dog ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Vi skal konstant blive bedre til at dokumentere effekten og værdien af samfundets investeringer i videnopbygning og spredning af viden til erhvervslivet og samfundet. Dette gælder ikke mindst inden for de nye indsatsområder, der er nævnt i strategien for GTS-nettet Lars Mikkelgaard-Jensen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation Der er i 28 gennemført en international evaluering af det danske GTS-net. Den viser, at GTS-nettet er et meget velfungerende videnspredningssystem. GTS-nettet når årligt ud til mere end 2. danske virksomheder. Det drejer sig primært om små og mellemstore virksomheder. Evalueringen viser ligeledes at tilfredshedsniveauet er meget højt blandt brugerne. GTS Performanceregnskab 28 3

4 Årets overskud bliver bl.a. kanaliseret ind i nye FoU-aktiviteter samt bedre testfaciliteter til gavn for de danske SMV er. Hvis de danske virksomheder skal kunne følge med den teknologiske udvikling i andre lande er det nødvendigt hele tiden at være på udkig efter de nyeste trends. Det er GTS-nettet. 1. Omsætning og overskud skaber ny viden GTS-institutterne indsamler, udvikler og formidler løbende ny teknologisk viden til erhvervslivet. Rådet for Teknologi og Innovation støtter arbejdet igennem 3-årige resultatkontrakter. Den største del af indtjeningen sker dog på almindelige markedsvilkår. 28 blev et godt år for GTS-nettet. De 9 GTS-institutter omsatte i 28 for godt 2,8 mia. kr., det svarer til en vækst på 13 % i forhold til 27 (figur 1). Den danske omsætning steg med 18 %, mens stigningen i den udenlandske omsætning var på 7 %. GTS-nettets resultat steg i 28 til 83 mio. kr. mod 58 mio. kr. året før. Og da GTS-institutterne er almennyttige, betyder det mulighed for konsolidering og nye FoU aktiviteter samt bedre faciliteter i GTS-nettet. Af GTS-nettets samlede omsætning kommer cirka 1 % fra de resultatkontrakter, institutterne indgår med Rådet for Teknologi og Innovation om udvikling af nye områder. Læs mere om dette i kapitel 4. Andre 8 % af omsætningen kommer fra nationale- og internationale forskningsog udviklingsprogrammer. Resten af omsætningen stammer fra salg af ydelser og viden på markedsvilkår både nationalt og internationalt. De danske kunder stod for 43 % af omsætningen, mens de udenlandske kunder stod for 39 % af omsætningen (figur 2). Den relativt kraftigere vækst i den udenlandske omsætning, som vi har set de foregående år, er dermed aftaget. Ser man på den kommercielle omsætning i forhold til de private danske virksomheder, ses en stigende omsætning blandt både store og små virksomheder (figur 5). Samtidig er der dog et fald i antallet af små og mellemstore virksomheder, der er kunder hos GTS. Dette forhold bliver behandlet nærmere i starten af kapitel 2. En af de markante ændringer i 28 er udviklingen i antallet af medarbejdere. GTS-institutterne havde i 28 knap 35 ansatte, en stigning på godt 5 i forhold til 4 GTS Performanceregnskab 28

5 Udvikling af fordeling af GTS-nettets omsætning, mio. kr. (figur 1). Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på mio. kr. (figur 2) % 39% 8% 8% 35% Dansk kommerciel omsætning, privat sektor, mio. kr. Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Udenlandsk kommerciel omsætning Resultatkontrakter Øvrig FoU-omsætning Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Dansk kommerciel omsætning, privat sektor, mio. kr. Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler. Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler. Viden hentet hjem fra USA Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr. (figur 5) Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder året før (figur 16, s. 27). En del af stigningen skyldes den generelle vækst i aktiviteter og omsætning bl.a. i kraft af konsolideringen af to nye institutter. De 5 nye medarbejdere betyder yderligere skub i den teknologiske service, særligt inden for klimaområdet er der sket en betydelig styrkelse af indsatsen. Læs mere om GTS-nettets klimaaktiviteter i klimatillægget s Resultatkontraktmidler giver GTS-institutterne mulighed for løbende at videreudvikle den teknologiske viden og serviceydelser til virksomhederne. Det er med til at sikre, at Danmark kan følge med den teknologiske udvikling i resten af verden. I 25 spottede Teknologisk Institut udstyr i USA, som måske kunne anvendes til at forbedre høreapparater og head sets, der havde problemer med, at fugt, sved m.m. trængte ind i apparaterne. Det havde betydning for holdbarheden og førte desuden til, at produkterne ofte skulle repareres. Test af udstyret i USA viste, at selv om udstyret var udviklet til et andet formål, så kunne det med fordel bruges i forhold til nano coatning (overfladebehandling). Teknologisk Institut investerede derfor i udstyret og tog det med til Danmark. Resultatkontraktmidler og innovationskonsortier gav Teknologisk Institut mulighed for at udvikle og patentere processerne i løbet af 27. Samtidig blev procesmulighederne overført til en række danske virksomheder bl.a. WIDEX, der er en dansk producent af høreapparater. I løbet af 28 udviklede Teknologisk Institut næste generation af coatning processerne og kunne herefter indsende to nye patentansøgninger. Teknologisk Institut er nu kommet et skridt videre i innovationsprocessen. Instituttet er gået i gang med at udvikle den eksisterende viden om nano coatning, så metoden kan bruges til at forbedre andre produkter som fx stegepander og sølvtøj og der er også planer om at bruge nano coatning i forhold til tandproteser. GTS Performanceregnskab 28 5

6 GTS-nettet har avanceret og specialiseret teknisk udstyr, som der kun er få eller ingen modstykker til i Danmark. I FORCE Technologys skibssimulator er der mulighed for at prøve at navigere et skib under realistiske forhold. Her er en engelsk sømand i gang i en skibssimulator. 2. GTS tilbyder enkle og meget avancerede ydelser GTS-nettet har alle typer af kunder fra alle dele af landet, dog med en overvægt af kunder fra de store byer og hovedstaden. Kunderne henvender sig både med henblik på længerevarende udviklingsarbejde og for at købe ydelser i form af test, inspektion, kalibrering m.m. GTS-instittuterne havde i 28 mere end 24. private danske kunder (figur 6). Hertil kommer ca. 2.8 offentlige kunder og 5.7 udenlandske. Nogle kunder samarbejdede med mere end et institut. Det skønnes, at GTS-nettet hvert år samarbejder med mindst 2. unikke danske virksomheder. Det svarer til ca. 25 % af alle danske virksomheder med mere end tre ansatte. Antallet af kunder fra de små og mellemstore virksomheder faldt med ca. 9 % fra 27 til 28, mens antallet af store kunder var svagt stigende. Hovedparten af GTSinstitutternes kunder er dog fortsat små og mellemstore virksomheder, nemlig 87 % - så SMV ernes behov for støtte til innovationsarbejdet er til stadighed klart i fokus hos GTS-institutterne. GTS-ydelsene spænder fra nogle få tusind kroner for de helt enkle tests for fx hussvamp i en materialeprøve til 2-3 årige forsknings- og udviklingsforløb til flere millioner. Omkring 7-75 % af ydelserne er med et højt videnindhold fx rådgivning, forskning og udviklingsopgaver, kurser og uddannelse. De resterende ydelser er standardiserede ydelser i form af test og prøvning, inspektion, kontrol og kalibrering etc. Antallet af kunder indenfor de to ydelsestyper er nogenlunde lige store. GTS-institutterne indgår i et tæt samarbejdsforløb med kunderne om deres udviklingsarbejde. Der vil ofte være tale om meget virksomhedsnære forløb, hvor nye forskningsresultater bliver bragt i praktisk anvendelse for virksomhederne. De store og langstrakte udviklingsforløb bliver naturligvis først og fremmest iværksat af de højteknologiske og store virksomheder. GTS har højt avanceret udstyr GTS-nettet råder over avanceret og specialiseret teknisk udstyr. Udstyret er fordelt på over 6 sammenhængende laboratoriefaciliteter og mere end 8 stykker unikt enkeltudstyr. Det er karakteristisk for disse laboratorier og facili- 6 GTS Performanceregnskab 28

7 teter, at der kun eksisterer få eller ingen modstykker hertil i Danmark (se eksempler i tabellen nederst til højre). Faciliteterne giver GTS-nettet mulighed for at bistå virksomhederne i deres udviklingsarbejde, teste nye produkter samt foretage certificering og kalibrering af udstyr. Disse test og certificeringer er ofte en forudsætning for, at virksomhederne kan sælge deres produkter og serviceydelser på det globale marked. Det kan fx dreje sig om test af branddøre, der skal overholde bestemte sikkerhedskrav. Der bliver foretaget talrige målinger lige fra egenskaber for en mikrochip til målinger af gastryk i rør. Eller det kan handle om søfolk, der via en skibssimulator kan teste, hvordan det er at styre skibet i forbindelse med fx forskellige vejr- og strømforhold. En brugeranalyse af GTS-nettet fra 28 viser, at kunderne især benytter sig af GTS-nettets ekspertise og faciliteter inden for test, prøvning og certificering. Samt at disse aktiviteter i høj grad igangsætter nye udviklingsaktiviteter hos kunderne. Kontakt til alle brancher i hele landet GTS-institutterne har kontakt til alle brancher (Tabel 1). De traditionelle industrifag står sammen med bygge og anlæg samt primærsektoren for 33 % af kunderne og 41 % af omsætningen. Servicefagene indenfor handel, transport, IT-branchen, erhvervsservice (rådgivere) og kultur udgør sammen med offentlige kunder (administration og undervisning) 61 % af kundemassen og 58 % af omsætningen. Danske kunder fordelt på brancher, antal virksomheder (tabel 1). Branchefordeling, antal virksomheder Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring 95 3 Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Note: Pr. 1. januar 28 indførte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nye branchekoder i Danmark (NACE). Derfor er en direkte sammenligning med branchefordelingen for 27 vanskelig. Eksempler på unikke faciliteter AgroTech Bioneer Forsøgs- og udstyrs setup til udførsel af Landsforsøg. Maskinstation til udførsel af dyrkning og afprøvning af nye sorter. Klassificerede laboratorier, fermenteringsfaciliteter og cellelaboratorier til hhv. mikrobielt og mammalt genteknologisk arbejde. Antal private virksomhedskunder i Danmark fordelt på virksomhedsstørrelse (figur 6) Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder DHI FORCE Teknologisk Institut DELTA DFM DBI: Feltmålingsudstyr og fysiske modelforsøgsfaciliteter. Akkrediterede miljølaboratorier. DanSim simulator træningscenter (skibsfart). Lasercenter til metalbearbejdning. 3 state-of-the-art plasma baserede overfladebelægningsudstyr baseret på physical vapor deposition (PVD). Prøvningslaboratorier til akkrediteret test af byggematerialer. Miljøtestlaboratorier til varme, kulde, vibration, chok, fugt. Wireless testfaciliteter. Specialudviklet lytterum til psykoakustiske målinger inklusiv instrumentering. Nano-meter Laboratorium. Elektrisk spænding og resistans Laboratorium. Elektrokemi (ledningsevne og ph). Brandlaboratorium til brandteknisk prøvning af bygningskonstruktioner, materialer, gasforbrugende udstyr og slukningssystemer. Demonstrationsrum til røg- og varmedetektering. GTS Performanceregnskab 28 7

8 GTS-nettets ydelser vil med fordel kunne benyttes i forbindelse med kvalitetsudvikling af den offentlige sektor. Størstedelen af GTS-institutternes kunder kommer fra servicesektoren. GTS-nettets kunder er dermed fulgt med den generelle samfundsudvikling fra industrierhvervene over mod serviceerhvervene. Dansk kundemasse fordelt på regioner, kunder (figur 7). GTS-nettet har et betydeligt potentiale i forhold til kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Allerede i dag kommer 9 % af nettets kunder fra offentlige administration, undervisning og sundhed. Det kan fx handle om alt fra robotteknologi, der kan hjælpe sygehuspersonalet med at løse praktiske opgaver og til sensorer, der kan effektivisere fødevarekontrollen. 21% 19% 8% 12% 4% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Geografisk set kommer GTS-nettets kunder hovedsageligt fra hovedstadsområdet (figur 7). Fordelingen af kunder i forhold til landsdele svarer nogenlunde til den generelle geografiske fordeling af virksomheder i Danmark. DHI rådgiver om REACH Ny kemikalielovgivning stiller store krav til registrering af brug af kemiske stoffer. Fremover er det kun muligt at markedsføre produkter med korrekt registrering. Med hjælp fra resultatkontraktmidler har DHI udviklet et værktøj, der kan hjælpe virksomheder med korrekt registrering. REACH registreringsarbejdet er i fuld gang hos de danske virksomheder. Da der er tale om en særdeles kompleks lovgivning, stiller det store krav til virksomhedens viden om, hvordan man vurderer kemiske stoffer. Herudover er registreringsprocessen tidskrævende. Mange virksomheder vælger derfor at hente bistand udefra bl.a. fra Center for Miljø og Toksikologi på DHI. Via resultatkontraktmidler har det været muligt for DHI at opbygge lovgivningsmæssige og tekniske spidskompetence inden for kemikalieområdet. Derfor kan DHI assistere danske virksomheder med registreringsarbejdet i forhold til den nye REACH lovgivning. Hvordan måler man usynlige ting? Ved hjælp af nanooptik er det muligt at foretage målinger af ting, der er umulige at se med det blotte øje. GTS-insituttet DFM har stor ekspertise på området. DFM deltager i Innovationskonsortiet Center for Industriel Nano-Optik (CINO), der har som hovedformål at lære industrien at udnytte nanooptik. I forbindelse med konsortiets delprojekter bidrager DFM med forskellige aspekter af instituttets metrologiske ekspertise. DFM anvender bl.a. sin matematiske kompetence til at opstille modeller for optiske mikroskoper med henblik på at udvælge det optimale design og bestemme mikroskopets følsomhed over for variation af kritiske parametre. DFM s nanokompetencer bliver fx anvendt til en nøjagtig udmåling af masterstrukturer til fabrikation af optiske linser. Linserne bliver masseproduceret i plast. Derfor er det særdeles vigtigt, at masterstrukturen er så perfekt som mulig, så linserne får den ønskede brændvidde og dermed passer præcist ind i komponenten. 8 GTS Performanceregnskab 28

9 Medarbejdere på GTS-instituttet DELTA er her i gang med at foretage en kalibreringstest af udstyr til brug i vindmølleindustrien. 3. GTS tilfører ny værdi til kunderne Blandt GTS-nettets kunder er der tilfredshed med samarbejdet og et flertal forventer, de vil indgå i et samarbejde igen. Men der ligger en udfordring for GTS i forhold til at øge kendskabet til nettes ydelser, så endnu flere kan få glæde af dem. I 28 blev der gennemført en undersøgelse, der afdækkede erhvervslivets kendskab til og brug af GTS-institutterne. Undersøgelsen blev foretaget blandt 5 kunder af GTS-institutterne samt 5 ikke brugere udvalgt som et repræsentativt billede på dansk erhvervsliv. GTS kunderne er mere innovative Undersøgelsen viser, at virksomheder, der benytter sig af GTS-institutter, er markant mere innovative end de virksomheder, der ikke benytter GTS-systemet. Hver tredje af GTS-nettets kunder har iværksat omfattende innovationsprojekter, mens det kun gælder for hver sjette blandt ikke brugerne. Undersøgelsen peger desuden på, at GTS-institutternes kunder oplever en større konkurrence fra udlandet end ikke brugerne. Det underbygger, at virksomheder er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence. Kompetenceområder Kunderne oplever, at GTS-institutterne især er stærke inden for områderne: bb Test og udvikling af produkter bb Certificering bb Gennemførelse af større innovationsprojekter I undersøgelsen vurderer kunderne, i hvilken grad og inden for hvilket område samarbejdet med et GTS-institut I høj eller nogen grad har skabt værdi for virksomheden: bb 67,6 % mener, det er tilfældet i forhold til overførelse af viden og kompetencer GTS Performanceregnskab 28 9

10 Virksomheder, der indgår samarbejde med et GTS-institut, er betydeligt mere innovative end andre virksomheder. bb 63,3 % vurderer, at det er foregået i forhold til løs- ning af et konkret teknisk problem for virksomheden bb 58,7 % mener, at samarbejdet har været med til at skabe et bedre beslutningsgrundlag for virksomhedens dispositioner bb 42,9 % oplever, at samarbejdet har været med til at styrke deres konkurrenceevne. man dette med den store tilfredshed blandt dem, der bruger ydelserne, står det klart, at der ligger et stort potentiale blandt de virksomheder, der ikke kender eller ikke benytter GTS-nettet. Udfordringen for GTS-nettet er derfor at blive endnu bedre til at udbrede kendskabet til institutternes ydelser, så mange flere kan få glæde af GTS-institutternes viden og faciliteter. Stor tilfredshed med GTS-institutterne Undersøgelsen viser i lighed med tidligere analyser stor tilfredshed med samarbejdet med GTS-institutterne. 93 % af virksomheder er tilfredse med samarbejdet, heraf er 53,8 % meget tilfredse, hvilket viser, at kunderne får det ud af samarbejdet, de forventede. To ud af tre kunder anser det for meget sandsynligt, at de vil gøre brug af et GTS-institut i fremtiden. Ikke brugernes kendskab til GTS-nettet Brugerundersøgelsen peger på, at størstedelen af ikke brugerne aldrig har hørt om GTS-institutterne. De begrunder deres manglende brug af GTS-institutternes ydelser med det manglende kendskab. Sammenholder En medarbejder fra Teknologisk Institut udfører en test af nano coatning (overfladebehandling). Cellemodel forudsiger effekt hos mennesker Inden nye produkttyper inden for fx lægemiddelindustrien kommer ud på markedet, er det vigtigt at sikre, at de ikke har utilsigtede bivirkninger på bl.a. immunsystemet. Via Resultatkontrakt-finansierede aktiviteter har Bioneer gennem de seneste år udviklet avancerede cellemodeller baseret på humane celler - specielt modeller, der kan anvendes til at forudsige effekter i den menneskelige organisme. Ét af hovedområderne for Bioneer har været cellemodeller, der kan forudsige effekten af stoffer på det immunologiske system. Den lille danske biotek-virksomhed, Santaris A/S, er en af de virksomheder, der har fået glæde af den nye forskning. Virksomheden udvikler en helt ny type lovende lægemidler baseret på såkaldte LNA-molekyler mod bl.a. leverbetændelse og andre alvorlige sygdomme. Når man skal have helt nye produkttyper på markedet, er det vigtigt at sikre, at de ikke har utilsigtede bivirkninger fx på immunsystemet. På baggrund af sine avancerede cellemodeller kunne Bioneer hjælpe Santaris med at analysere deres nye type af produkter og dermed understøtte virksomhedens udvikling af fremtidens lægemidler. På tilsvarende vis har Bioneer s model været anvendt af danske ingrediensvirksomheder til at udvikle ingredienser (fx probiotika) med en sundhedsgavnlig effekt. Fordelen ved de immunologiske laboratoriemodeller (in vitro modeller) er, at det ofte er muligt at anvende dem til at forudsige lægemiddelstoffers effekter på immunsystemet i kroppen (in vivo) og dermed give virksomhederne en bedre forståelse for, hvordan en lægemiddelkandidat vil virke. 1 GTS Performanceregnskab 28

11 DELTA har udviklet et elektronisk plaster med trådløse sensorer. Det vil i fremtiden gøre det muligt for bl.a. udskrevne patienter at måle relevante fysiologiske parametre derhjemme og sende data til hospitalet. 4. FoU-aktiviteter stiger fortsat GTS-nettets aktiviteter i forhold til forskning og udvikling er særdeles centrale og medvirkende årsag til, at dansk erhvervsliv fremadrettet kan klare sig i den globale konkurrence. Den mest markante udvikling i GTS-nettet i 28 skete i forhold til FoU-aktiviteterne. Aktiviteterne er steget fra 575 mio. kr. i 27 til 77 mio. kr. i 28. Det er en stigning på 22 % (figur 11). FoU-aktiviteterne finansieres via: bb Resultatkontrakter med Videnskabsministeriet bb GTS-nettes egne FoU-investeringer bb Øvrig FoU-aktiviteter fra EU, Videnskabsministeriet og andre finansieringskilder. I 28 var der en stigning inden for alle tre områder, mest markant i forhold til egenfinansieringen af FoU. GTS-institutterne prioriterer FoU Med en egenfinansiering af FoU på 198 mio. kr. ligger GTS-institutterne klart over niveauet fra de senere år. Der er tale om en fordobling af niveauet fra lavpunktet i 26. FoU indsasten udgjorde 18 % af den samlede omsætning i 28 mod 17 % året før. Det er dog usikkert, om det er muligt at opretholde stigningen i de egenfinansierede FoU aktiviteter set i lyset af den aktuelle krise i store dele af erhvervslivet. Resultatkontraktmidlerne spiller en afgørende rolle I 28 blev der gennemført resultatkontraktaktiviteter for 281 mio. kr. til opbygning og udvikling af nye FoUaktiviteter og videnformidling. Resultatkontraktmidlerne spiller en central rolle i udviklingen af ny viden inden for specifikke teknologiske indsatsområder, der fremadrettet kommer dansk erhvervsliv til glæde. Resultatkontraktmidlerne er helt centrale for opbygning af ny viden, der ikke umiddelbart opstår på almindelige markedsvilkår. Resultatkontrakterne er dermed væsent- FoU indsats mio. kr. (figur 11) Øvrig FoU-omsætning Egenfinansiering af FoU Resultatkontraktmidler Note: FoU-indsatsen inkluderer FoU omsætningen (jf. figur 1) og GTS-nettets egne FoU investeringer. GTS Performanceregnskab 28 11

12 Universiteter og andre forskningsinstitutioner er centrale medspillere i forhold til at sikre og styrke vidensniveauet i GTS-nettet. lige i forbindelse med bestræbelserne på at udvikle danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden. Deltagelse i forskningsprogrammer Innovationskonsortieordningen er det vigtigste forskningsprogram for GTS erne. I kraft af kombinationen mellem universiteternes specialiserede viden, virksomhedernes udviklingsbehov og forankringen hos GTS erne af Igangværende innovationskonsortier og centerkontrakter, antal samt omsætningen på innovationskonsortier og centerkontrakter, mio. kr. (figur 14). den langsigtede og brede videnformidling udgør Innovationskonsortierne et meget stærkt redskab til innovation. GTS-institutternes deltagelse i Innovationskonsortierne steg fra 34 i 27 til 38 igangværende projekter i 28. Institutterne modtog i 28 5 mio. kr. i støtte (figur 14). Under Højteknologifonden er der deltagelse af GTS-institutter i 1 af de i alt 72 bevilgede projekter og platforme pr. 31. december 28. De internationale forskningsprogrammer har i de senere år haft mindre opmærksomhed fra GTS-institutternes side. En optælling medio 28 viste, at der er GTS deltagelse i otte projekter under EU s 7. rammeprogram Igangværende innovationskonsortier og centerkontrakter, antal Omsætning på innovationskonsortier og centerkontrakter, mio. kr. Tæt samarbejde med forskningsinstitutioner herunder universiteter Universiteter og andre forskningsinstitutioner er centrale medspillere i forhold til at sikre og styrke vidensniveauet i GTS-nettet. Samarbejdet med danske og udenlandske forskningsinstitutioner er omfattende og sker på mange forskellige niveauer, lige fra de uformelle drøftelser af aktuelle faglige spørgsmål til drift af fælles faciliteter eller selskaber. Ofte har samarbejdet haft etablering og gennemførelse af konkrete forskningsprojekter som omdrejningspunkt. GTS erne søger i deres samarbejde de bedste og mest relevante faglige samarbejdspartnere. Derfor er der også her tale om en høj grad af internationalisering af samarbejdet. En udfordring at håndtere biomasse Der er kommet flere lagre med biomasse af fx halm eller træpiller til energi. Det har ført til et stigende problem med selvopvarmning og i værste fald selvantændelse i den oplagrede biomasse. Selvopvarmning og selvantændelse i oplagret biomasse giver økonomisk tab til branchen. Samtidig udgør det et slukningsmæssigt problem for brandvæsnet især i forbindelse med silobrande. Det er baggrunden for, at en tværvidenskabelig gruppe med deltagelse af bl.a. DBI er gået i gang med at afdække problemerne med uønsket temperaturstigning i oplagret biomasse. Problemet med selvantændelse bliver af mange i branchen omtalt som et sort hul, fordi man ikke helt forstår, hvad der ligger bag fænomenet. Man ved dog, at selvantændelse sker på baggrund af en kompleks synergi af processer, som hører hjemme i forskellige forskningsområder. Men ind til nu har der kun været begrænset viden om, hvad der rent faktisk sker. En problemstilling som den tværvidenskabelige gruppe ønsker at afdække. I projektgruppen bidrager DBI med viden om selvantændelse fra modelforsøg i mindre skala, samt hvordan disse målinger kan skaleres op til en større målestok. DBI bidrager desuden med viden omkring de lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med indretning af brændbare oplag inden i og uden for bygninger. 12 GTS Performanceregnskab 28

13 Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 13) Formelle og aktuelle samarbejdsaftaler i Danmark og udlandet (figur 15) Internationale projekter Nationale projekter Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, der udføres af et GTS-institut i samarbejde med en eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner. Formelle samarbejdsrelationer i Danmark og udlandet Aktuelle samarbejdsrelationer i Danmark og udlandet Note: Formelle samarbejdsaftaler er baseret på skriftlige aftaler eller andre formaliserede samarbejdsformer. Aktuelle samarbejdsaftaler er fx FoU-samarbejde, medarbejderudveksling, praktik eller vejledning. I 28 var der i alt 675 aktuelle samarbejdsrelationer til forskningsinstitutter (figur 15). Heraf var de 426 med danske forskningsinstitutter, hvilket giver en stigning på 37 % i forhold til året før. I 28 var der 469 formelle samarbejdsaftaler, heraf var de 147 samarbejdsaftaler med udenlandske forskningsinstitutioner. GTS-nettet er en del af både det danske og det internationale forskningssamarbejde, og det er et område, der bliver prioriteret højt. Det er med til at fastholde et meget højt vidensniveau i GTS-nettet til fordel for de danske virksomheder. I 28 deltog GTS-nettet i 583 FoU samarbejdsprojekter. Heraf var de 149 internationale projekter, hvilket er en fremgang i forhold til året før på 17 %. Som det fremgår, varierer tallet imidlertid betydeligt over årene. ( figur 13). Videnkuponer Videnkuponen fremmer samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne for herigennem at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne blandt virksomhederne. I 28 blev der bevilliget 125 videnkuponer til små og mellemstore virksomheder. 89 % af disse videnkuponer blev brugt på samarbejde med et GTS-institut, mens resten blev brugt på samarbejde med et universitet eller innovationsnetværk. Forskningsprojekt førte til ny virksomhed Alexandra Instituttet står bag et nyt auktionssystem, der med succes har været anvendt i forbindelse med landbrugsauktion. Spin off virksomhed skal nu hjælpe den nye software ud på et større marked. Alexandra Instituttet har udviklet et nyt avanceret auktionssystem, der er skabt på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem dataloger og økonomer. Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet har finansieret forskningsprojektet SIMAP ledet af forskere fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. På baggrund af projektet har Alexandra Instituttet udviklet en teknologi, der gør det muligt at dele en hemmelighed med andre uden at røbe den. Dataloger har deltaget med deres viden om kryptering, mens økonomer har spillet ind med deres viden om det, man i fagsprog kalder market design. Med det nye system bliver auktionsdeltagernes bud krypteret, inden de sendes til systemet. Når systemet herefter sammenligner og beregner budene, sker det på baggrund af de krypterede input, og uden at indholdet bliver afsløret over for andre. Systemet blev første gang brugt i december 27 i forbindelse med Danisco-koncernen og de danske sukkerroedyrkeres årlige kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter. Alexandra Instituttet vurderede på den baggrund, at der var et stort potentiale i det nye system. Derfor besluttede Instituttet i 28 at forankre arbejdet i spin-off virksomheden Partisia Market Design. GTS Performanceregnskab 28 13

14 De elektroniske nyhedsbreve fra GTS-sekretariatet og GTS-institutterne sendes ud til mere end 7. abonnenter med interesse for innovationsområdet. GTS-nettet benytter en række forskellige kommunikationskanaler for at sikre et stort kendskab til nettets ydelser blandt de danske smv er. 5. Videnformidling på mange niveauer GTS-nettet ønsker, at så mange virksomheder som muligt får glæde af nettets teknologiske serviceydelser. Den første forudsætning for, at det sker, er, at SMV er kender til GTS-institutterne, og de forskellige tilbud institutterne har. Den væsentligste del af GTS-institutternes formidling af viden foregår direkte via kundekontakter. Men derudover formidler GTS-nettet viden ved hjælp af en række forskellige kommunikationsværktøjer. Det sker bl.a. gennem: Teknologiportalen, hjemmesider, nyhedsbreve, info-foldere, kursusvirksomhed, artikelskrivning, videnskablige afhandlinger, rapporter, innovationsagenter og netværksgrupper. Nogle af de væsentligste metoder i forhold til at kommunikere om GTS-nettet og dets aktiviteter vil kort blive beskrevet her. Teknologiportalen Teknologiportalen og portalens nyhedsbrev er nogle af de vigtigste strategiske redskaber i GTS-nettes arbejde for at udbrede kendskabet til institutterne og institutternes tilbud til de danske virksomheder. Herudover har hvert enkelt GTS-institut egne hjemmesider og nyhedsbreve. Teknologiportalen er en webportal, der samler viden om ny teknologi fra institutterne. I 28 var der unikke brugere forbi teknologiportalen.dk i 27 var der unikke brugere (tabel 3, s. 25). Via Teknologiportalen er det muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der sendes ud hver tredje uge. Nyhedsbrevet samler nyheder og artikler, som har været bragt på Teknologiportalen i den mellemliggende periode. Med udgangen af 28 havde Teknologiportalens nyhedsbrev knap 7 abonnenter. GTS-institutterne har desuden egne elektroniske nyhedsbreve. Alt i alt er der ca. 4 specialiserede nyhedsbreve. Disse nyhedsbreve havde i 28 knap 64. abonnenter, mod 55. året før (tabel 3, s. 25). De elektroniske nyhedsbreve fra Teknologiportalen og GTS-institutterne er dermed med til at sikre en kontinuerlig kontakt til mere end 7. abonnenter med interesse for innovationsområdet. Kursusvirksomhed GTS-nettet er blandt de største udbydere af kurser i Danmark. I 28 blev der samlet set afholdt knap 25 kurser, med deltagelse af mere end 35. kursister. I forhold til afholdte kurser var der tale om en stigning på 16 % i forhold til året før, mens der i forhold til antallet af kursister var tale om en stigning på 9 %. Der er både tale om traditionelle åbne kurser og skræddersyede kurser, der bliver tilpasset kundens behov. Kurserne fokuserede bl.a. på: Klimaregnskab, brandsikkerhed, målemetoder, informationsteknologi, toksikologi og stålkvaliteter (figur 18, s. 27). 14 GTS Performanceregnskab 28

15 Alarmering på hoteller Brand og trusler Publikationer I 28 blev der skrevet 15 afhandlinger, 165 artikler i videnskabelige tidsskrifter, 161 konferencepapers og 497 konferenceoplæg. Generelt set er der i forhold til videnskabelige publikationer tale om et beskedent omfang, der er koncentreret om få større projekter (figur 9, s. 25). Antallet af publikationer varierer meget fra år til år og afhænger bl.a. af, hvor mange forskningstunge projekter, der er i gang. Der er en tæt sammenhæng mellem en stigning i FoU aktiviteter og antallet af videnskabelige publikationer. Derfor er der også en markant stigning i 28. Innovationsnetværk Innovationsnetværkene udgør et væsentligt instrument for Rådet for Teknologi og Innovation til at øge samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner og sikre formidling af ny viden relevante steder. Der gives i øjeblikket støtte til 23 forskellige netværk indenfor fx plastteknologi, robotter, akustik, vedvarende energi eller oplevelsesindustrien. Inden for netværket etableres faglige arrangementer, erfaringsudveksling og direkte matchmaking mellem virksomheder, der søger viden, og de relevante videninstitutioner. GTS-institutterne deltager i 18 af de 23 netværk. Innovationsagenter Innovationsagenterne sætter fokus på regional spredning af den teknologiske service foreløbig i region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. Der er tale om et pilotprojekt, der involverer Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tre regionale væksthuse og tre GTS-institutter: FORCE Technology, Teknologisk Institut og DELTA. Innovationsagenterne skal forsøge at komme i kontakt med små og mellemstore virksomheder, der ikke eller kun i begrænset omfang er innovative. Innovationsagenterne har som formål at sætte gang i innovationen blandt disse virksomheder og udbrede kendskabet til vidensystemet herunder GTS-nettet. I 28 udførte innovationsagenterne samlet set 288 innovationstjek. Ordningen med innovationsagenterne viser, at den personlige kontakt, der skabes mellem innovationsagenten og virksomheden, kan være afgørende for virksomhedens lyst til at tænke innovativt. Innovationsagenterne får fat i virksomheder, som det umiddelbart ville være umuligt at nå ved hjælp af de sædvanlige kommunikationskanaler. Dermed spiller innovationsagenterne en væsentlig rolle i forhold til at styrke innovation og udbrede kendskabet til bl.a. GTS-nettets ydelser. Vejledning til hoteller Hvad er reglerne for brandsikring? Hvad kan man gøre for at forebygge brand? Og hvordan sikrer man evakuering i forbindelse med brand? Det er nogle af de spørgsmål som hotellernes ledelse og medarbejdere kan få svar på ved hjælp af nyt vejledningsmateriale udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser (BAR Service). GTS-instituttet DBI har været rådgiver ved udarbejdelsen af materialet. Gode ideer hjælpes på vej Vær sikker - hver dag Branchevejledning for hoteller mv. Hvad gør man, hvis man er en mindre eller mellemstor virksomhed med en god idé, men mangler faglig viden om, hvordan man kan realisere den? Virksomheden Vally Matic A/S fra Vejen ville gerne videreudvikle sine produkter inden for lyddæmpning og akustiske slanger til byggeriet. Men virksomheden manglede bl.a. viden om, hvordan de kunne dokumentere forbedringerne og dermed få byggesektoren til at interesse sig for produktet. Og hvad gør man så? I første omgang tog Vally Matic A/S kontakt til erhvervschefen i Vejen, som henviste videre til lokal innovationsagent fra GTSinstituttet FORCE Technology. Det førte til et innovationstjek af virksomheden med henblik på produktfornyelse. Innovationstjekket viste, at Vally Matic A/S havde brug for mere know-how i produktudviklingsfasen. Videnkupon gav virksomheden økonomisk mulighed for at indgå i et samarbejde med eksperter. Virksomheden har dermed fået adgang til en viden, den med fordel kan benytte til at sætte gang i sin produktudvikling. Fakta Innovationsagenterne bistår små og mellemstore virksomheder med udvikling af virksomheden via et innovationstjek, hvor virksomhedens behov for hjælp i forbindelse med fx produktudvikling bliver belyst. Innovationsagenterne kommer fra de tre GTS-institutter: Teknologisk Institut, DELTA og FORCE Technology. Videnkuponer er en ordning under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som giver små og mellemstore virksomheder rabat, når de første gang køber ydelser og ekspertise hos en videninstitution. GTS Performanceregnskab 28 15

16 Med klimaforandringerne følger et stigende behov for nye teknologiske løsninger. GTS-nettet spiller en central rolle i den forbindelse. Klimatema Klimaforandringer kræver nye teknologiske løsninger GTS-nettet har intensiveret aktiviteterne på klimaområdet og arbejder bl.a. med udvikling af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. I de senere år er der kommet et øget fokus på klimaforandringerne ikke mindst blandt politiske beslutningstagere. En foreløbig kulmination er afholdelsen af FNs klimakonference i december 29. Klimaforandringerne har ført til et stigende behov for udvikling af teknologi, processer og rådgivning, der dels kan mindske konsekvenserne af de forandringer, vi allerede ser i dag og som dels kan forebygge fremtidige klimaforandringer. For Danmark gælder det om at se den øgede efterspørgsel efter højt specialiserede produkter og viden inden for bæredygtige teknologier som en mulighed for dansk erhvervsliv. I dette klimatema er der en præsentation af nogle af de aktiviteter, som GTS-institutterne har sat i gang på klimaområdet. Indledningsvis er der en generel beskrivelse af aktiviteter på klimaområder, herefter er der otte cases. GTS erne har øget fokus på løsninger på klimaudfordringerne GTS-nettet har i mange år arbejdet aktivt med miljørigtige teknologier, men i de senere år er der kommet et stigende fokus på udviklingen af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. I GTS-nettet er der igangsat mere end 2 selvstændige aktiviteter inden for miljø og energiområdet med et samlet budget på mere end 21 mio. kr. via resultatkontrakter i perioden Hertil kommer innovationskonsortier, EU-initiativer, institutternes egne midler mv. Aktiviteter inden for klimaområdet er dermed meget centrale for GTS-nettets virke. Klimaaktiviteterne har betydet organisatoriske ændringer i institutterne. Fx har Teknologisk Instituttets omdøbt en division til Energi og Klima. Mens FORCE Technology primo 28 oprettede en helt ny division for Energi, Klima og Miljø. FORCE Technologys involvering i klimaområdet er især opstået pga. voksende kundeinteresse for vedvarende energi og ikke mindst et behov for ny basal teknologisk infrastruktur, såsom tests, kontroller, verifikation og målinger. Forskellige typer af aktiviteter på klimaområdet GTS-institutternes aktiviteter på klimaområdet spænder bredt i både form og indhold. Det kan handle om klimaforskning, udvikling af nye teknologiske løsninger, der tilpasser sig klimaforandringerne - eller om udvikling af metoder, der aktivt forsøger at mindske klimaproblemet fx udvikling af vedvarende energi. Klimaforskningen, der især beskæftiger sig med årsag og virkning, er ikke et centralt indsatsområde for GTSnettet. Et eksempel er dog DHIs involvering i udvikling af modelredskaber til forudsigelser af virkninger af klimaændringer. GTS-institutternes indsats på klimaområdet er primært rettet mod klimatilpasning og udvikling af ny klima- og energiteknologi. FoU inden for området klimatilpasning De forventede klimaændringer med bl.a. ekstreme vejrsituationer kræver, at vi begynder at tilpasse bygninger, kloaker, landbrug, havne m.m., så det er muligt at modstå de nye vejrmæssige udfordringer. I forhold til klimatilpasning har GTS-institutterne sat en række aktiviteter i gang som bl.a.: bb Teknologisk Institut rådgiver om boligbeskyttelse i forhold til klimaændringer bb DHI udvikler metoder til sikring af lavtliggende områ- der mod oversvømmelser bb DBI er i gang med at finde på nye og forbedrede metoder til brandslukning og brandsikring i områder, der er ramt af tørke og mangel på vand. Klima- og energiteknologi Den stærkt stigende globale efterspørgsel efter energi har sammen med den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren for alvor sat gang i afprøvning af nye mere 16 GTS Performanceregnskab 28

17 Fremtidens stigende risiko for oversvømmelser stiller særlige krav i forhold til sikring af kyster og byområder langs kysterne. Flere områder i Danmark er i fare for at forsvinde, hvis der ikke gøres noget. miljørigtige energiteknologier. Også på dette område arbejder GTS-institutterne med at udvikle nye højtekonologiske løsninger som fx: bb FORCE Technology og AgroTech tilbyder livscyklus og miljøvurderinger af virksomhedernes produktion, så virksomhederne kan blive klogere på, hvordan de kan nedsætte udledningen af CO ² bb DELTA arbejder med udvikling af Energy Harve- sting, der handler om at samle energi fra omgivelserne og bruge den som elektrisk energi. Det kan bl.a. erstatte batterier eller være et supplement til at forlænge levetiden. bb Alexandra Instituttet arbejder desuden med udvikling af teknologier til brugervenlig og optimeret energistyring i hjemmet, der nedsætter energiforbruget. Resultatkontrakter og innovationskonsortier støtter klimaaktiviteter En betydelig del af de aktiviteter, som GTS-institutterne har sat i gang på klimaområdet, er støttet af RK-midler eller via innovationskonsortier. Udover de klimaaktiviteter, der allerede finansieres af de eksisterende resultatkontrakter, valgte Rådet for Teknologi og Innovation og Videnskabsministeriet i 28 at bevilge yderligere 36 mio. kr. til fem nye klimarelaterede resultatkontraktaktiviteter: EnergyFlexHouse; Intelligent Klimatilpasning; Energy Harvesting; Fødevarernes klimaperformance og Klimateknologier der virker. Herudover bevilgede Rådet for Teknologi og Innovation og videnskabsministeriet tre klimarelaterede innovationskonsortier med deltagelse af GTS-insituttter til 62 mio. kr. alene i 28. GTS Performanceregnskab 28 17

18 De danske beslutningstagere har brug for let adgang til den nyeste klimainformation samt råd om, hvordan vi kan tilpasse os de nye forhold. I kampen for at imødegå nogle af de forstående klimaforandringer er det nødvendigt at udvikle nye og mere miljørigtige energikilder. Et område GTS-nettet beskæftiger sig intensivt med. Klimaændringer kræver intelligent klimatilpasning Resultatkontrakt gør det det muligt for DHI og Teknologisk Institut at udvikle ny viden om, hvordan samfundet bedst sikrer sig mod klimaændringer. En nødvendig viden, hvis Danmark i fremtiden skal undgå massive oversvømmelser fra lavtliggende områder og kloakker samt vand i kældrene. Med klimaændringerne opstår et behov for tilpasning af økosystemet til de nye forhold. Det kræver viden om, hvad der vil ske, og hvordan man kan imødegå forandringerne. Mange danske virksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå den eksisterende information om klimaændringer. Der er derfor bl.a. behov for let adgang til den nyeste klimainformation. Desuden er der brug for standardscenarier for hele vandets kredsløb; viden om tilpasningsstrategier samt integrerede analyser af effekterne af de klimascenarier, der allerede er udarbejdet i dag. Det gælder fx i form af ændrede oversvømmelsesmønstre i byerne til brug inden for bygningsindustrien og til byplanlægning. Med resultatkontrakten Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning bliver der udviklet et beslutningsgrundlag for landets forvaltere af afløbssystemer samt for styrelser og andre myndigheder på området. De demonstrerede og dokumenterede løsninger kan også anvendes af erhvervslivet og inden for den danske lovgivning. Hvor meget påvirker aerosoler jordens klima? Nye målemetoder og faciliteter på GTS-instituttet DFM støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, giver bedre mulighed for at måle aerosoler. Det opkvalificerer klimaforskeres arbejde med at undersøge skadevirkninger på mennesker og miljø. Aerosoler nedkøler jordens temperatur, fordi de reflekterer og absorberer solens stråler i atmosfæren. Det har hidtil været svært at måle aerosoler, og derfor har der været usikkerhed om aerosolers skadevirkninger på mennesker og miljø. Men ved at anvende eksisterende metoder til måling af partikeldiametre, kan man foretage mere pålidelige målinger af størrelsen på aerosolerne. Samtidig har nye faciliteter på GTS-instituttet DFM gjort det muligt for Instituttet at give pålidelige data om aerosolers størrelse. Dermed får klimaforskere på fx DMI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) langt bedre mulighed for at 18 GTS Performanceregnskab 28

19 undersøge og dokumentere aerosolers skadevirkning på mennesker samt de indviklede faktorer, der påvirker klodens atmosfære. DFMs nye målemetoder vil dermed gavne forskningen i forurening og klimaforandringer. På jagt efter miljørigtig diesel En af de helt store syndere i forhold til udledning af CO ² i atmosfæren er biltrafikken. Fra flere sider arbejdes der derfor på at udvikle miljørigtigt brændstof, bl.a. deltager Teknologisk i forskning i animalsk biodiesel. Dansk energiforskning i bæredygtig produktion af biobrændstoffer er langt fremme. Et eksempel er konsortiet Biodiesel Danmark, som er et demonstrationsprojekt med animalsk biodiesel, der bliver fremstillet af overskydende fedt fra svineslagterier. Teknologisk Institut står for alle analyser og test af køretøjer og har den overordnede projektledelse i konsortiet. Formålet med Biodiesel Danmark er at teste og demonstrere anvendelsen af op til 3 % biodiesel iblandet almindelig diesel, og dermed få et mere miljøvenligt produkt. Teknologisk Institut beskæftiger sig bl.a. med energirigtige løsninger til byggeriet. Senest har instituttet åbnet et nyt højteknologisk laboratorium: EnergyFlexHouse. Klimavenlige bygninger er nødvendige Hvordan kan vi i fremtiden bygge og indrette bygninger så klimavenligt som muligt? Det skal der findes et svar på, hvis Danmark skal nedsætte energiforbruget med 25 % inden år 225. En stor del af udledningen af CO ² i atmosfæren stammer fra biltrafikken. Derfor arbejdes der på at fremstille mere miljørigtig brændstof bl.a. biodiesel. Teknologisk Institut fik i 28 bevilget en ekstra resultatkontrakt til bl.a. at gennemføre innovationsforløb i et nyt højteknologisk laboratorium: EnergyFlexHouse. Her vil der være mulighed for at afprøve samlede energiløsninger inden for byggeriet, hvor man ser på samspillet mellem installationer, bygning, bruger og energisystem. Metoden erstatter simulering, som ind til nu har været det eneste alternativ. Dermed giver EnergyFlexHouse virksomhederne en viden om den reelle effekt af de samlede teknologiske løsninger, frem for den hidtidige viden om enkeltteknologier. I EnergyFlexHouse bliver der arbejdet med teknologier og nytænkning inden for områder som fx forsyning, installation og udstyr samt energieffektive bygningskonstruktioner. GTS Performanceregnskab 28 19

20 25 % af den vestlige verdens CO ² -udledning stammer fra fødevareproduktionen. Det er nødvendigt med initiativer, der kan nedsætte udslippet her fra. Fra energisluger til energiproducent Væksthusbranchen er storforbrugere af energi, men sådan behøver det ikke at være. Tværtimod kan situationen vendes på hovedet, så væksthusene begynder at producere energi frem for at forbruge den. Det mener i hvert fald AgroTech, der derfor har sat gang i to nye projekter. DELTA deltager i det ene projekt. Væksthusbranchen har i dag meget store udgifter til energi. Der er derfor hårdt brug for teknologiske løsninger, der kan reducere energiforbruget og gavne miljøet. Hidtil har en reduktion i energiforbruget ført til en forringelse af produktionen og plantekvaliteten. Dermed har branchen ikke haft incitament til at nedsætte energiforbruget. Udfordringen er derfor at finde metoder, der kan bevare produktionen og kvaliteten og samtidig nedsætte energiforbruget. Den udfordring har to nye projekter sat sig for at løse. Innovationskonsortiet Væksthuskoncept 217 og projektet Intelligent energihåndtering i væksthuse har som formål at udvikle metoder, der både tager hensyn til planternes kvalitet og nedsætter energiforbruget. GTS-instituttet AgroTech er med i begge projekter, mens DELTA er med i Væksthuskoncept 217. Herudover deltager gartnerierhvervet, universiteter og teknologivirksomheder i projekterne. Blandt de teknologier, som projekterne arbejder med, er bl.a.: Grundvandslagring af overskudsenergi fra om sommeren til brug om vinteren; dynamisk klimastyring; lysdioder til plantevækst og en række andre teknologier, der kan bidrage til at energieffektivisere væksthuse. Teknologierne bliver løbende afprøvet i et væksthus på Fyn i forbindelse med Gartneriet Hjortebjerg. Resultaterne vil bl.a. blive fremlagt i forbindelse med klimatopmødet i december. Er fødevareproduktionen en miljøsynder? Ja, faktisk stammer 25 % af den vestlige verdens CO ² -udledning fra netop fødevareproduktionen. AgroTech hjælper med viden om, hvordan branchen kan nedsætte udledningen af CO ². Fødevareproducenternes andel af udledningen af CO ² har endnu ikke optaget medierne synderligt. Men ifølge AgroTech er det kun et spørgsmål om tid, før der kommer fokus på denne problemstilling, da branchens andel af udledningen er ganske betydelig. AgroTech tilbyder en livscyklusanalyse, der sammen med en handlingsplan for de næste tre-fem år hjælper fødevareproducenterne med at nedsætte udledningen af CO ². AgroTech forventer, at livscyklusanalysen bliver et nødvendigt værktøj i fremtiden, fordi klimaperformance bliver et konkurrenceparameter - også for fødevarer. AgroTech tilbyder danske gartnerier et KlimaCheck, der analyserer, hvordan et gartneri uden investeringer i nye anlæg kan spare på CO ² udledningen. Ti danske gartnerier har taget imod dette tilbud. Erfaringen er, at der generelt set er mulighed for at reducere energiforbruget med mellem 1-3 %. Et klimacheck på Gartneri Hjortebjerg førte fx til, at gartneriet med det eksisterende anlæg og udstyr kunne nedsætte CO ² -udledningen med hele 3 %. Andre på banen GTS-institutterne FORCE technology og Teknologisk Institut tilbyder også forskellige former for analyser og klimatjek af virksomheders og produkters miljøbelastning samt rådgiver om, hvordan miljøbelastningen kan mindskes. 2 GTS Performanceregnskab 28

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 214 Indhold Indledning s. 4 I dette kapitel finder du en introduktion til GTS-nettet. Hvilken rolle spiller GTS-institutterne i det danske innovationsfremmesystem? Og hvad

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

GTS-nettet i internationalt perspektiv

GTS-nettet i internationalt perspektiv GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 212 Innovation: Analyse og evaluering 6/12 Performanceregnskab for GTS-net 212 33 Indhold 1 Årets hovedtal s. 4 211 var overordnet set et godt år for GTS-nettet. Omsætningen

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer

Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark. behov, udfordringer og barrierer Mod et stærkere vidensamarbejde i Danmark behov, udfordringer og barrierer Disposition Om vidensamarbejde Marginal eller stor betydning for innovationskraften? Hvilke aktører bør en samspilspolitik omfatte?

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent

Stålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

innovation Vejviser til En oversigt over tilbud og puljer til virksomheder, der vil styrke deres innovation Gem

innovation Vejviser til En oversigt over tilbud og puljer til virksomheder, der vil styrke deres innovation Gem Vejviser til innovation Gem vejviseren den kan blive guld værd for din virksomhed En oversigt over tilbud og puljer til virksomheder, der vil styrke deres innovation 2 3 Kolofon Innovation er vigtig for

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres

Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres Innovation i en krisetid - Danmarks innovationsevne under pres August 2009 AgroTech Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Alexandra Instituttet Bioneer DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Læs mere

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation

Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Baggrundsnotat: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Basisbevilling til universiteter og sektorforskning De otte danske universiteter modtog i 2010 i alt over finansloven ca. 7,4

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Brugeranalyse af GTS-nettet

Brugeranalyse af GTS-nettet Brugeranalyse af GTS-nettet Innovation: Analyse og evaluering 08/2008 Kvantitativ undersøgelse blandt private brugere og ikke-brugere af GTS-institutterne Kolofon > Brugeranalyse af GTS-nettet Innovation:

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere