GTS Performanceregnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GTS Performanceregnskab"

Transkript

1 GTS Performanceregnskab 28 GTS Performanceregnskab 28 29

2 Indhold 1 Omsætning og overskud skaber ny viden s var et godt år for GTS-institutterne. Både omsætning og overskud steg mærkbart i forhold til året før. Samtidig steg antallet af medarbejdere med godt 5 ekstra ansatte, så institutterne nu har cirka 35 ansatte. 2 GTS tilbyder enkle og meget avancerede ydelser s. 6 GTS-institutterne havde i 28 knap 33. kundekontakter, heraf var mere end 24. private danske kunder. GTS erne tilbyder både ydelser med et højt videnindhold samt standardiserede ydelser som fx test og prøvning. 3 GTS tilfører ny værdi til kunderne s. 9 En brugeranalyse fra 28 viser, at GTS-nettets kunder er mere innovative end andre virksomheder. GTS-institutterne er især stærke i forhold til: Test, certificering samt gennemførelse af større innovationsprojekter. Forsidefoto: På grund af klimaforandringerne er lavtliggende områder truet af oversvømmelse. Læs om GTS-institutternes aktiviteter på klimaområdet på s. 16. Kolofon Titel: GTS Performanceregnskab 28 Udgivet i samarbejde med Forskningsog Innovationsstyrelsen, august 29. Redaktion: Dorthe Christiansen, Jeppe Madsen og Ragnar Heldt Nielsen. Design: Operate A/S. Fotos: Lars Bahl. Oplag: 1.6. Tryk: Schultz Grafisk. ISSN til trykt rapport: ISSN til web: Tryksagen er svanemærket. 4 FoU-aktiviteter stiger fortsat s. 11 Den mest markante udvikling i GTS-nettet i 28 skete i forhold til FoU-aktiviteter. I forhold til året før steg aktiviteterne med 22 %. FoU- aktiviteterne udgjorde dermed 18 % af den samlede omsætning mod 17 % året før. 5 Videnformidling på mange niveauer s. 14 Teknologiportalen havde i 28 knap 135. unikke besøgende. I løbet af året deltog mere end 35. mennesker i et af institutternes kurser. Innovationsagenterne udførte samlet set 288 innovationstjek. 6 Klimatema s. 16 I de senere år er der blandt GTS-institutterne kommet et stigende fokus på udviklingen af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. Aktiviteterne spænder bredt i både form og indhold. 7 Fakta om GTS-nettet s. 22 GTS-nettet består af ni GTS-institutter, der samlet set omsatte for 2,82 mia. kr. i 28. Her findes de samlede tal og grafiske fremstillinger af tallene for GTS Performanceregnskab 28

3 Forord I en tid hvor ordet krise gennem det sidste års tid har været på alles læber, er det positivt at se, at GTS-institutterne er kommet rigtig fornuftigt gennem 28. Netop når erhvervslivet har vanskelige tider, er det vigtigt, at GTS-nettet støtter op omkring virksomhedernes udvikling og er med til at sikre, at de udvikler sig i takt med de nye krav og udfordringer, de står overfor. Dansk erhvervsliv konkurrerer på viden og ny teknologi. Og virksomhedernes evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye produkter og ydelser er afgørende både for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for Danmarks konkurrencekraft. Virksomheder kan ikke være eksperter på alle områder. Derfor spiller samarbejde om effektiv videnopbygning med andre virksomheder og vidensinstitutioner som universiteter og GTS-institutter en helt centralt rolle. Videnskabsministeriet og Rådet for Teknologi og Innovation understøtter fornyelsen af GTS-institutternes viden ved at indgå resultatkontrakter med de enkelte institutter, hvor staten risikovilligt invester i opbygningen af nye perspektivrige forsknings- og udviklingskompetencer og underliggende teknologisk infrastruktur, som ikke er tilgængelige på det private marked. På denne måde er vi med til at sikre, at danske virksomheder kan trække på de nyeste viden, så snart de måtte efterspørge den. Rådet for Teknologi og Innovation har udarbejdet en strategi for GTS-nettet Strategien fremhæver centrale indsatsområder, der skal styrkes. GTS-institutterne skal fx bevæge sig opad i værdikæden for videnudvikling, styrke den international videnhjemtagning og styrke den åbne debat med erhvervslivet og andre interessenter om den fremtidige kompetenceudvikling. Performanceregnskaber viser, at GTS-nettet bruges bredt i erhvervslivet. For hver statslig krone der gives til videnopbygning, spredes viden for 1 kr. Performanceregnskabet har i år tiårs jubilæum. Performanceregnskabet for GTS-nettet var tilbage i 1998 blandt pionererne i forhold til at måle nytte og effekt af offentlige investeringer i videnspredning og innovation. Det betyder dog ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Vi skal konstant blive bedre til at dokumentere effekten og værdien af samfundets investeringer i videnopbygning og spredning af viden til erhvervslivet og samfundet. Dette gælder ikke mindst inden for de nye indsatsområder, der er nævnt i strategien for GTS-nettet Lars Mikkelgaard-Jensen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation Der er i 28 gennemført en international evaluering af det danske GTS-net. Den viser, at GTS-nettet er et meget velfungerende videnspredningssystem. GTS-nettet når årligt ud til mere end 2. danske virksomheder. Det drejer sig primært om små og mellemstore virksomheder. Evalueringen viser ligeledes at tilfredshedsniveauet er meget højt blandt brugerne. GTS Performanceregnskab 28 3

4 Årets overskud bliver bl.a. kanaliseret ind i nye FoU-aktiviteter samt bedre testfaciliteter til gavn for de danske SMV er. Hvis de danske virksomheder skal kunne følge med den teknologiske udvikling i andre lande er det nødvendigt hele tiden at være på udkig efter de nyeste trends. Det er GTS-nettet. 1. Omsætning og overskud skaber ny viden GTS-institutterne indsamler, udvikler og formidler løbende ny teknologisk viden til erhvervslivet. Rådet for Teknologi og Innovation støtter arbejdet igennem 3-årige resultatkontrakter. Den største del af indtjeningen sker dog på almindelige markedsvilkår. 28 blev et godt år for GTS-nettet. De 9 GTS-institutter omsatte i 28 for godt 2,8 mia. kr., det svarer til en vækst på 13 % i forhold til 27 (figur 1). Den danske omsætning steg med 18 %, mens stigningen i den udenlandske omsætning var på 7 %. GTS-nettets resultat steg i 28 til 83 mio. kr. mod 58 mio. kr. året før. Og da GTS-institutterne er almennyttige, betyder det mulighed for konsolidering og nye FoU aktiviteter samt bedre faciliteter i GTS-nettet. Af GTS-nettets samlede omsætning kommer cirka 1 % fra de resultatkontrakter, institutterne indgår med Rådet for Teknologi og Innovation om udvikling af nye områder. Læs mere om dette i kapitel 4. Andre 8 % af omsætningen kommer fra nationale- og internationale forskningsog udviklingsprogrammer. Resten af omsætningen stammer fra salg af ydelser og viden på markedsvilkår både nationalt og internationalt. De danske kunder stod for 43 % af omsætningen, mens de udenlandske kunder stod for 39 % af omsætningen (figur 2). Den relativt kraftigere vækst i den udenlandske omsætning, som vi har set de foregående år, er dermed aftaget. Ser man på den kommercielle omsætning i forhold til de private danske virksomheder, ses en stigende omsætning blandt både store og små virksomheder (figur 5). Samtidig er der dog et fald i antallet af små og mellemstore virksomheder, der er kunder hos GTS. Dette forhold bliver behandlet nærmere i starten af kapitel 2. En af de markante ændringer i 28 er udviklingen i antallet af medarbejdere. GTS-institutterne havde i 28 knap 35 ansatte, en stigning på godt 5 i forhold til 4 GTS Performanceregnskab 28

5 Udvikling af fordeling af GTS-nettets omsætning, mio. kr. (figur 1). Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på mio. kr. (figur 2) % 39% 8% 8% 35% Dansk kommerciel omsætning, privat sektor, mio. kr. Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Udenlandsk kommerciel omsætning Resultatkontrakter Øvrig FoU-omsætning Øvrig FoU-omsætning Resultatkontrakter Udenlandsk kommerciel omsætning Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor Dansk kommerciel omsætning, privat sektor, mio. kr. Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler. Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler. Viden hentet hjem fra USA Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr. (figur 5) Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder året før (figur 16, s. 27). En del af stigningen skyldes den generelle vækst i aktiviteter og omsætning bl.a. i kraft af konsolideringen af to nye institutter. De 5 nye medarbejdere betyder yderligere skub i den teknologiske service, særligt inden for klimaområdet er der sket en betydelig styrkelse af indsatsen. Læs mere om GTS-nettets klimaaktiviteter i klimatillægget s Resultatkontraktmidler giver GTS-institutterne mulighed for løbende at videreudvikle den teknologiske viden og serviceydelser til virksomhederne. Det er med til at sikre, at Danmark kan følge med den teknologiske udvikling i resten af verden. I 25 spottede Teknologisk Institut udstyr i USA, som måske kunne anvendes til at forbedre høreapparater og head sets, der havde problemer med, at fugt, sved m.m. trængte ind i apparaterne. Det havde betydning for holdbarheden og førte desuden til, at produkterne ofte skulle repareres. Test af udstyret i USA viste, at selv om udstyret var udviklet til et andet formål, så kunne det med fordel bruges i forhold til nano coatning (overfladebehandling). Teknologisk Institut investerede derfor i udstyret og tog det med til Danmark. Resultatkontraktmidler og innovationskonsortier gav Teknologisk Institut mulighed for at udvikle og patentere processerne i løbet af 27. Samtidig blev procesmulighederne overført til en række danske virksomheder bl.a. WIDEX, der er en dansk producent af høreapparater. I løbet af 28 udviklede Teknologisk Institut næste generation af coatning processerne og kunne herefter indsende to nye patentansøgninger. Teknologisk Institut er nu kommet et skridt videre i innovationsprocessen. Instituttet er gået i gang med at udvikle den eksisterende viden om nano coatning, så metoden kan bruges til at forbedre andre produkter som fx stegepander og sølvtøj og der er også planer om at bruge nano coatning i forhold til tandproteser. GTS Performanceregnskab 28 5

6 GTS-nettet har avanceret og specialiseret teknisk udstyr, som der kun er få eller ingen modstykker til i Danmark. I FORCE Technologys skibssimulator er der mulighed for at prøve at navigere et skib under realistiske forhold. Her er en engelsk sømand i gang i en skibssimulator. 2. GTS tilbyder enkle og meget avancerede ydelser GTS-nettet har alle typer af kunder fra alle dele af landet, dog med en overvægt af kunder fra de store byer og hovedstaden. Kunderne henvender sig både med henblik på længerevarende udviklingsarbejde og for at købe ydelser i form af test, inspektion, kalibrering m.m. GTS-instittuterne havde i 28 mere end 24. private danske kunder (figur 6). Hertil kommer ca. 2.8 offentlige kunder og 5.7 udenlandske. Nogle kunder samarbejdede med mere end et institut. Det skønnes, at GTS-nettet hvert år samarbejder med mindst 2. unikke danske virksomheder. Det svarer til ca. 25 % af alle danske virksomheder med mere end tre ansatte. Antallet af kunder fra de små og mellemstore virksomheder faldt med ca. 9 % fra 27 til 28, mens antallet af store kunder var svagt stigende. Hovedparten af GTSinstitutternes kunder er dog fortsat små og mellemstore virksomheder, nemlig 87 % - så SMV ernes behov for støtte til innovationsarbejdet er til stadighed klart i fokus hos GTS-institutterne. GTS-ydelsene spænder fra nogle få tusind kroner for de helt enkle tests for fx hussvamp i en materialeprøve til 2-3 årige forsknings- og udviklingsforløb til flere millioner. Omkring 7-75 % af ydelserne er med et højt videnindhold fx rådgivning, forskning og udviklingsopgaver, kurser og uddannelse. De resterende ydelser er standardiserede ydelser i form af test og prøvning, inspektion, kontrol og kalibrering etc. Antallet af kunder indenfor de to ydelsestyper er nogenlunde lige store. GTS-institutterne indgår i et tæt samarbejdsforløb med kunderne om deres udviklingsarbejde. Der vil ofte være tale om meget virksomhedsnære forløb, hvor nye forskningsresultater bliver bragt i praktisk anvendelse for virksomhederne. De store og langstrakte udviklingsforløb bliver naturligvis først og fremmest iværksat af de højteknologiske og store virksomheder. GTS har højt avanceret udstyr GTS-nettet råder over avanceret og specialiseret teknisk udstyr. Udstyret er fordelt på over 6 sammenhængende laboratoriefaciliteter og mere end 8 stykker unikt enkeltudstyr. Det er karakteristisk for disse laboratorier og facili- 6 GTS Performanceregnskab 28

7 teter, at der kun eksisterer få eller ingen modstykker hertil i Danmark (se eksempler i tabellen nederst til højre). Faciliteterne giver GTS-nettet mulighed for at bistå virksomhederne i deres udviklingsarbejde, teste nye produkter samt foretage certificering og kalibrering af udstyr. Disse test og certificeringer er ofte en forudsætning for, at virksomhederne kan sælge deres produkter og serviceydelser på det globale marked. Det kan fx dreje sig om test af branddøre, der skal overholde bestemte sikkerhedskrav. Der bliver foretaget talrige målinger lige fra egenskaber for en mikrochip til målinger af gastryk i rør. Eller det kan handle om søfolk, der via en skibssimulator kan teste, hvordan det er at styre skibet i forbindelse med fx forskellige vejr- og strømforhold. En brugeranalyse af GTS-nettet fra 28 viser, at kunderne især benytter sig af GTS-nettets ekspertise og faciliteter inden for test, prøvning og certificering. Samt at disse aktiviteter i høj grad igangsætter nye udviklingsaktiviteter hos kunderne. Kontakt til alle brancher i hele landet GTS-institutterne har kontakt til alle brancher (Tabel 1). De traditionelle industrifag står sammen med bygge og anlæg samt primærsektoren for 33 % af kunderne og 41 % af omsætningen. Servicefagene indenfor handel, transport, IT-branchen, erhvervsservice (rådgivere) og kultur udgør sammen med offentlige kunder (administration og undervisning) 61 % af kundemassen og 58 % af omsætningen. Danske kunder fordelt på brancher, antal virksomheder (tabel 1). Branchefordeling, antal virksomheder Antal Procent Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Information og kommunikation Finansiering og forsikring 95 3 Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Note: Pr. 1. januar 28 indførte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nye branchekoder i Danmark (NACE). Derfor er en direkte sammenligning med branchefordelingen for 27 vanskelig. Eksempler på unikke faciliteter AgroTech Bioneer Forsøgs- og udstyrs setup til udførsel af Landsforsøg. Maskinstation til udførsel af dyrkning og afprøvning af nye sorter. Klassificerede laboratorier, fermenteringsfaciliteter og cellelaboratorier til hhv. mikrobielt og mammalt genteknologisk arbejde. Antal private virksomhedskunder i Danmark fordelt på virksomhedsstørrelse (figur 6) Store virksomheder Mellemstore virksomheder Små virksomheder DHI FORCE Teknologisk Institut DELTA DFM DBI: Feltmålingsudstyr og fysiske modelforsøgsfaciliteter. Akkrediterede miljølaboratorier. DanSim simulator træningscenter (skibsfart). Lasercenter til metalbearbejdning. 3 state-of-the-art plasma baserede overfladebelægningsudstyr baseret på physical vapor deposition (PVD). Prøvningslaboratorier til akkrediteret test af byggematerialer. Miljøtestlaboratorier til varme, kulde, vibration, chok, fugt. Wireless testfaciliteter. Specialudviklet lytterum til psykoakustiske målinger inklusiv instrumentering. Nano-meter Laboratorium. Elektrisk spænding og resistans Laboratorium. Elektrokemi (ledningsevne og ph). Brandlaboratorium til brandteknisk prøvning af bygningskonstruktioner, materialer, gasforbrugende udstyr og slukningssystemer. Demonstrationsrum til røg- og varmedetektering. GTS Performanceregnskab 28 7

8 GTS-nettets ydelser vil med fordel kunne benyttes i forbindelse med kvalitetsudvikling af den offentlige sektor. Størstedelen af GTS-institutternes kunder kommer fra servicesektoren. GTS-nettets kunder er dermed fulgt med den generelle samfundsudvikling fra industrierhvervene over mod serviceerhvervene. Dansk kundemasse fordelt på regioner, kunder (figur 7). GTS-nettet har et betydeligt potentiale i forhold til kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Allerede i dag kommer 9 % af nettets kunder fra offentlige administration, undervisning og sundhed. Det kan fx handle om alt fra robotteknologi, der kan hjælpe sygehuspersonalet med at løse praktiske opgaver og til sensorer, der kan effektivisere fødevarekontrollen. 21% 19% 8% 12% 4% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Geografisk set kommer GTS-nettets kunder hovedsageligt fra hovedstadsområdet (figur 7). Fordelingen af kunder i forhold til landsdele svarer nogenlunde til den generelle geografiske fordeling af virksomheder i Danmark. DHI rådgiver om REACH Ny kemikalielovgivning stiller store krav til registrering af brug af kemiske stoffer. Fremover er det kun muligt at markedsføre produkter med korrekt registrering. Med hjælp fra resultatkontraktmidler har DHI udviklet et værktøj, der kan hjælpe virksomheder med korrekt registrering. REACH registreringsarbejdet er i fuld gang hos de danske virksomheder. Da der er tale om en særdeles kompleks lovgivning, stiller det store krav til virksomhedens viden om, hvordan man vurderer kemiske stoffer. Herudover er registreringsprocessen tidskrævende. Mange virksomheder vælger derfor at hente bistand udefra bl.a. fra Center for Miljø og Toksikologi på DHI. Via resultatkontraktmidler har det været muligt for DHI at opbygge lovgivningsmæssige og tekniske spidskompetence inden for kemikalieområdet. Derfor kan DHI assistere danske virksomheder med registreringsarbejdet i forhold til den nye REACH lovgivning. Hvordan måler man usynlige ting? Ved hjælp af nanooptik er det muligt at foretage målinger af ting, der er umulige at se med det blotte øje. GTS-insituttet DFM har stor ekspertise på området. DFM deltager i Innovationskonsortiet Center for Industriel Nano-Optik (CINO), der har som hovedformål at lære industrien at udnytte nanooptik. I forbindelse med konsortiets delprojekter bidrager DFM med forskellige aspekter af instituttets metrologiske ekspertise. DFM anvender bl.a. sin matematiske kompetence til at opstille modeller for optiske mikroskoper med henblik på at udvælge det optimale design og bestemme mikroskopets følsomhed over for variation af kritiske parametre. DFM s nanokompetencer bliver fx anvendt til en nøjagtig udmåling af masterstrukturer til fabrikation af optiske linser. Linserne bliver masseproduceret i plast. Derfor er det særdeles vigtigt, at masterstrukturen er så perfekt som mulig, så linserne får den ønskede brændvidde og dermed passer præcist ind i komponenten. 8 GTS Performanceregnskab 28

9 Medarbejdere på GTS-instituttet DELTA er her i gang med at foretage en kalibreringstest af udstyr til brug i vindmølleindustrien. 3. GTS tilfører ny værdi til kunderne Blandt GTS-nettets kunder er der tilfredshed med samarbejdet og et flertal forventer, de vil indgå i et samarbejde igen. Men der ligger en udfordring for GTS i forhold til at øge kendskabet til nettes ydelser, så endnu flere kan få glæde af dem. I 28 blev der gennemført en undersøgelse, der afdækkede erhvervslivets kendskab til og brug af GTS-institutterne. Undersøgelsen blev foretaget blandt 5 kunder af GTS-institutterne samt 5 ikke brugere udvalgt som et repræsentativt billede på dansk erhvervsliv. GTS kunderne er mere innovative Undersøgelsen viser, at virksomheder, der benytter sig af GTS-institutter, er markant mere innovative end de virksomheder, der ikke benytter GTS-systemet. Hver tredje af GTS-nettets kunder har iværksat omfattende innovationsprojekter, mens det kun gælder for hver sjette blandt ikke brugerne. Undersøgelsen peger desuden på, at GTS-institutternes kunder oplever en større konkurrence fra udlandet end ikke brugerne. Det underbygger, at virksomheder er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence. Kompetenceområder Kunderne oplever, at GTS-institutterne især er stærke inden for områderne: bb Test og udvikling af produkter bb Certificering bb Gennemførelse af større innovationsprojekter I undersøgelsen vurderer kunderne, i hvilken grad og inden for hvilket område samarbejdet med et GTS-institut I høj eller nogen grad har skabt værdi for virksomheden: bb 67,6 % mener, det er tilfældet i forhold til overførelse af viden og kompetencer GTS Performanceregnskab 28 9

10 Virksomheder, der indgår samarbejde med et GTS-institut, er betydeligt mere innovative end andre virksomheder. bb 63,3 % vurderer, at det er foregået i forhold til løs- ning af et konkret teknisk problem for virksomheden bb 58,7 % mener, at samarbejdet har været med til at skabe et bedre beslutningsgrundlag for virksomhedens dispositioner bb 42,9 % oplever, at samarbejdet har været med til at styrke deres konkurrenceevne. man dette med den store tilfredshed blandt dem, der bruger ydelserne, står det klart, at der ligger et stort potentiale blandt de virksomheder, der ikke kender eller ikke benytter GTS-nettet. Udfordringen for GTS-nettet er derfor at blive endnu bedre til at udbrede kendskabet til institutternes ydelser, så mange flere kan få glæde af GTS-institutternes viden og faciliteter. Stor tilfredshed med GTS-institutterne Undersøgelsen viser i lighed med tidligere analyser stor tilfredshed med samarbejdet med GTS-institutterne. 93 % af virksomheder er tilfredse med samarbejdet, heraf er 53,8 % meget tilfredse, hvilket viser, at kunderne får det ud af samarbejdet, de forventede. To ud af tre kunder anser det for meget sandsynligt, at de vil gøre brug af et GTS-institut i fremtiden. Ikke brugernes kendskab til GTS-nettet Brugerundersøgelsen peger på, at størstedelen af ikke brugerne aldrig har hørt om GTS-institutterne. De begrunder deres manglende brug af GTS-institutternes ydelser med det manglende kendskab. Sammenholder En medarbejder fra Teknologisk Institut udfører en test af nano coatning (overfladebehandling). Cellemodel forudsiger effekt hos mennesker Inden nye produkttyper inden for fx lægemiddelindustrien kommer ud på markedet, er det vigtigt at sikre, at de ikke har utilsigtede bivirkninger på bl.a. immunsystemet. Via Resultatkontrakt-finansierede aktiviteter har Bioneer gennem de seneste år udviklet avancerede cellemodeller baseret på humane celler - specielt modeller, der kan anvendes til at forudsige effekter i den menneskelige organisme. Ét af hovedområderne for Bioneer har været cellemodeller, der kan forudsige effekten af stoffer på det immunologiske system. Den lille danske biotek-virksomhed, Santaris A/S, er en af de virksomheder, der har fået glæde af den nye forskning. Virksomheden udvikler en helt ny type lovende lægemidler baseret på såkaldte LNA-molekyler mod bl.a. leverbetændelse og andre alvorlige sygdomme. Når man skal have helt nye produkttyper på markedet, er det vigtigt at sikre, at de ikke har utilsigtede bivirkninger fx på immunsystemet. På baggrund af sine avancerede cellemodeller kunne Bioneer hjælpe Santaris med at analysere deres nye type af produkter og dermed understøtte virksomhedens udvikling af fremtidens lægemidler. På tilsvarende vis har Bioneer s model været anvendt af danske ingrediensvirksomheder til at udvikle ingredienser (fx probiotika) med en sundhedsgavnlig effekt. Fordelen ved de immunologiske laboratoriemodeller (in vitro modeller) er, at det ofte er muligt at anvende dem til at forudsige lægemiddelstoffers effekter på immunsystemet i kroppen (in vivo) og dermed give virksomhederne en bedre forståelse for, hvordan en lægemiddelkandidat vil virke. 1 GTS Performanceregnskab 28

11 DELTA har udviklet et elektronisk plaster med trådløse sensorer. Det vil i fremtiden gøre det muligt for bl.a. udskrevne patienter at måle relevante fysiologiske parametre derhjemme og sende data til hospitalet. 4. FoU-aktiviteter stiger fortsat GTS-nettets aktiviteter i forhold til forskning og udvikling er særdeles centrale og medvirkende årsag til, at dansk erhvervsliv fremadrettet kan klare sig i den globale konkurrence. Den mest markante udvikling i GTS-nettet i 28 skete i forhold til FoU-aktiviteterne. Aktiviteterne er steget fra 575 mio. kr. i 27 til 77 mio. kr. i 28. Det er en stigning på 22 % (figur 11). FoU-aktiviteterne finansieres via: bb Resultatkontrakter med Videnskabsministeriet bb GTS-nettes egne FoU-investeringer bb Øvrig FoU-aktiviteter fra EU, Videnskabsministeriet og andre finansieringskilder. I 28 var der en stigning inden for alle tre områder, mest markant i forhold til egenfinansieringen af FoU. GTS-institutterne prioriterer FoU Med en egenfinansiering af FoU på 198 mio. kr. ligger GTS-institutterne klart over niveauet fra de senere år. Der er tale om en fordobling af niveauet fra lavpunktet i 26. FoU indsasten udgjorde 18 % af den samlede omsætning i 28 mod 17 % året før. Det er dog usikkert, om det er muligt at opretholde stigningen i de egenfinansierede FoU aktiviteter set i lyset af den aktuelle krise i store dele af erhvervslivet. Resultatkontraktmidlerne spiller en afgørende rolle I 28 blev der gennemført resultatkontraktaktiviteter for 281 mio. kr. til opbygning og udvikling af nye FoUaktiviteter og videnformidling. Resultatkontraktmidlerne spiller en central rolle i udviklingen af ny viden inden for specifikke teknologiske indsatsområder, der fremadrettet kommer dansk erhvervsliv til glæde. Resultatkontraktmidlerne er helt centrale for opbygning af ny viden, der ikke umiddelbart opstår på almindelige markedsvilkår. Resultatkontrakterne er dermed væsent- FoU indsats mio. kr. (figur 11) Øvrig FoU-omsætning Egenfinansiering af FoU Resultatkontraktmidler Note: FoU-indsatsen inkluderer FoU omsætningen (jf. figur 1) og GTS-nettets egne FoU investeringer. GTS Performanceregnskab 28 11

12 Universiteter og andre forskningsinstitutioner er centrale medspillere i forhold til at sikre og styrke vidensniveauet i GTS-nettet. lige i forbindelse med bestræbelserne på at udvikle danske virksomheders konkurrenceevne i fremtiden. Deltagelse i forskningsprogrammer Innovationskonsortieordningen er det vigtigste forskningsprogram for GTS erne. I kraft af kombinationen mellem universiteternes specialiserede viden, virksomhedernes udviklingsbehov og forankringen hos GTS erne af Igangværende innovationskonsortier og centerkontrakter, antal samt omsætningen på innovationskonsortier og centerkontrakter, mio. kr. (figur 14). den langsigtede og brede videnformidling udgør Innovationskonsortierne et meget stærkt redskab til innovation. GTS-institutternes deltagelse i Innovationskonsortierne steg fra 34 i 27 til 38 igangværende projekter i 28. Institutterne modtog i 28 5 mio. kr. i støtte (figur 14). Under Højteknologifonden er der deltagelse af GTS-institutter i 1 af de i alt 72 bevilgede projekter og platforme pr. 31. december 28. De internationale forskningsprogrammer har i de senere år haft mindre opmærksomhed fra GTS-institutternes side. En optælling medio 28 viste, at der er GTS deltagelse i otte projekter under EU s 7. rammeprogram Igangværende innovationskonsortier og centerkontrakter, antal Omsætning på innovationskonsortier og centerkontrakter, mio. kr. Tæt samarbejde med forskningsinstitutioner herunder universiteter Universiteter og andre forskningsinstitutioner er centrale medspillere i forhold til at sikre og styrke vidensniveauet i GTS-nettet. Samarbejdet med danske og udenlandske forskningsinstitutioner er omfattende og sker på mange forskellige niveauer, lige fra de uformelle drøftelser af aktuelle faglige spørgsmål til drift af fælles faciliteter eller selskaber. Ofte har samarbejdet haft etablering og gennemførelse af konkrete forskningsprojekter som omdrejningspunkt. GTS erne søger i deres samarbejde de bedste og mest relevante faglige samarbejdspartnere. Derfor er der også her tale om en høj grad af internationalisering af samarbejdet. En udfordring at håndtere biomasse Der er kommet flere lagre med biomasse af fx halm eller træpiller til energi. Det har ført til et stigende problem med selvopvarmning og i værste fald selvantændelse i den oplagrede biomasse. Selvopvarmning og selvantændelse i oplagret biomasse giver økonomisk tab til branchen. Samtidig udgør det et slukningsmæssigt problem for brandvæsnet især i forbindelse med silobrande. Det er baggrunden for, at en tværvidenskabelig gruppe med deltagelse af bl.a. DBI er gået i gang med at afdække problemerne med uønsket temperaturstigning i oplagret biomasse. Problemet med selvantændelse bliver af mange i branchen omtalt som et sort hul, fordi man ikke helt forstår, hvad der ligger bag fænomenet. Man ved dog, at selvantændelse sker på baggrund af en kompleks synergi af processer, som hører hjemme i forskellige forskningsområder. Men ind til nu har der kun været begrænset viden om, hvad der rent faktisk sker. En problemstilling som den tværvidenskabelige gruppe ønsker at afdække. I projektgruppen bidrager DBI med viden om selvantændelse fra modelforsøg i mindre skala, samt hvordan disse målinger kan skaleres op til en større målestok. DBI bidrager desuden med viden omkring de lovgivningsmæssige forhold i forbindelse med indretning af brændbare oplag inden i og uden for bygninger. 12 GTS Performanceregnskab 28

13 Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 13) Formelle og aktuelle samarbejdsaftaler i Danmark og udlandet (figur 15) Internationale projekter Nationale projekter Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, der udføres af et GTS-institut i samarbejde med en eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner. Formelle samarbejdsrelationer i Danmark og udlandet Aktuelle samarbejdsrelationer i Danmark og udlandet Note: Formelle samarbejdsaftaler er baseret på skriftlige aftaler eller andre formaliserede samarbejdsformer. Aktuelle samarbejdsaftaler er fx FoU-samarbejde, medarbejderudveksling, praktik eller vejledning. I 28 var der i alt 675 aktuelle samarbejdsrelationer til forskningsinstitutter (figur 15). Heraf var de 426 med danske forskningsinstitutter, hvilket giver en stigning på 37 % i forhold til året før. I 28 var der 469 formelle samarbejdsaftaler, heraf var de 147 samarbejdsaftaler med udenlandske forskningsinstitutioner. GTS-nettet er en del af både det danske og det internationale forskningssamarbejde, og det er et område, der bliver prioriteret højt. Det er med til at fastholde et meget højt vidensniveau i GTS-nettet til fordel for de danske virksomheder. I 28 deltog GTS-nettet i 583 FoU samarbejdsprojekter. Heraf var de 149 internationale projekter, hvilket er en fremgang i forhold til året før på 17 %. Som det fremgår, varierer tallet imidlertid betydeligt over årene. ( figur 13). Videnkuponer Videnkuponen fremmer samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder og videninstitutionerne for herigennem at øge innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteterne blandt virksomhederne. I 28 blev der bevilliget 125 videnkuponer til små og mellemstore virksomheder. 89 % af disse videnkuponer blev brugt på samarbejde med et GTS-institut, mens resten blev brugt på samarbejde med et universitet eller innovationsnetværk. Forskningsprojekt førte til ny virksomhed Alexandra Instituttet står bag et nyt auktionssystem, der med succes har været anvendt i forbindelse med landbrugsauktion. Spin off virksomhed skal nu hjælpe den nye software ud på et større marked. Alexandra Instituttet har udviklet et nyt avanceret auktionssystem, der er skabt på baggrund af et tværfagligt samarbejde mellem dataloger og økonomer. Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet har finansieret forskningsprojektet SIMAP ledet af forskere fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. På baggrund af projektet har Alexandra Instituttet udviklet en teknologi, der gør det muligt at dele en hemmelighed med andre uden at røbe den. Dataloger har deltaget med deres viden om kryptering, mens økonomer har spillet ind med deres viden om det, man i fagsprog kalder market design. Med det nye system bliver auktionsdeltagernes bud krypteret, inden de sendes til systemet. Når systemet herefter sammenligner og beregner budene, sker det på baggrund af de krypterede input, og uden at indholdet bliver afsløret over for andre. Systemet blev første gang brugt i december 27 i forbindelse med Danisco-koncernen og de danske sukkerroedyrkeres årlige kontraktbørs for handel med sukkerkontrakter. Alexandra Instituttet vurderede på den baggrund, at der var et stort potentiale i det nye system. Derfor besluttede Instituttet i 28 at forankre arbejdet i spin-off virksomheden Partisia Market Design. GTS Performanceregnskab 28 13

14 De elektroniske nyhedsbreve fra GTS-sekretariatet og GTS-institutterne sendes ud til mere end 7. abonnenter med interesse for innovationsområdet. GTS-nettet benytter en række forskellige kommunikationskanaler for at sikre et stort kendskab til nettets ydelser blandt de danske smv er. 5. Videnformidling på mange niveauer GTS-nettet ønsker, at så mange virksomheder som muligt får glæde af nettets teknologiske serviceydelser. Den første forudsætning for, at det sker, er, at SMV er kender til GTS-institutterne, og de forskellige tilbud institutterne har. Den væsentligste del af GTS-institutternes formidling af viden foregår direkte via kundekontakter. Men derudover formidler GTS-nettet viden ved hjælp af en række forskellige kommunikationsværktøjer. Det sker bl.a. gennem: Teknologiportalen, hjemmesider, nyhedsbreve, info-foldere, kursusvirksomhed, artikelskrivning, videnskablige afhandlinger, rapporter, innovationsagenter og netværksgrupper. Nogle af de væsentligste metoder i forhold til at kommunikere om GTS-nettet og dets aktiviteter vil kort blive beskrevet her. Teknologiportalen Teknologiportalen og portalens nyhedsbrev er nogle af de vigtigste strategiske redskaber i GTS-nettes arbejde for at udbrede kendskabet til institutterne og institutternes tilbud til de danske virksomheder. Herudover har hvert enkelt GTS-institut egne hjemmesider og nyhedsbreve. Teknologiportalen er en webportal, der samler viden om ny teknologi fra institutterne. I 28 var der unikke brugere forbi teknologiportalen.dk i 27 var der unikke brugere (tabel 3, s. 25). Via Teknologiportalen er det muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, der sendes ud hver tredje uge. Nyhedsbrevet samler nyheder og artikler, som har været bragt på Teknologiportalen i den mellemliggende periode. Med udgangen af 28 havde Teknologiportalens nyhedsbrev knap 7 abonnenter. GTS-institutterne har desuden egne elektroniske nyhedsbreve. Alt i alt er der ca. 4 specialiserede nyhedsbreve. Disse nyhedsbreve havde i 28 knap 64. abonnenter, mod 55. året før (tabel 3, s. 25). De elektroniske nyhedsbreve fra Teknologiportalen og GTS-institutterne er dermed med til at sikre en kontinuerlig kontakt til mere end 7. abonnenter med interesse for innovationsområdet. Kursusvirksomhed GTS-nettet er blandt de største udbydere af kurser i Danmark. I 28 blev der samlet set afholdt knap 25 kurser, med deltagelse af mere end 35. kursister. I forhold til afholdte kurser var der tale om en stigning på 16 % i forhold til året før, mens der i forhold til antallet af kursister var tale om en stigning på 9 %. Der er både tale om traditionelle åbne kurser og skræddersyede kurser, der bliver tilpasset kundens behov. Kurserne fokuserede bl.a. på: Klimaregnskab, brandsikkerhed, målemetoder, informationsteknologi, toksikologi og stålkvaliteter (figur 18, s. 27). 14 GTS Performanceregnskab 28

15 Alarmering på hoteller Brand og trusler Publikationer I 28 blev der skrevet 15 afhandlinger, 165 artikler i videnskabelige tidsskrifter, 161 konferencepapers og 497 konferenceoplæg. Generelt set er der i forhold til videnskabelige publikationer tale om et beskedent omfang, der er koncentreret om få større projekter (figur 9, s. 25). Antallet af publikationer varierer meget fra år til år og afhænger bl.a. af, hvor mange forskningstunge projekter, der er i gang. Der er en tæt sammenhæng mellem en stigning i FoU aktiviteter og antallet af videnskabelige publikationer. Derfor er der også en markant stigning i 28. Innovationsnetværk Innovationsnetværkene udgør et væsentligt instrument for Rådet for Teknologi og Innovation til at øge samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner og sikre formidling af ny viden relevante steder. Der gives i øjeblikket støtte til 23 forskellige netværk indenfor fx plastteknologi, robotter, akustik, vedvarende energi eller oplevelsesindustrien. Inden for netværket etableres faglige arrangementer, erfaringsudveksling og direkte matchmaking mellem virksomheder, der søger viden, og de relevante videninstitutioner. GTS-institutterne deltager i 18 af de 23 netværk. Innovationsagenter Innovationsagenterne sætter fokus på regional spredning af den teknologiske service foreløbig i region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. Der er tale om et pilotprojekt, der involverer Forsknings- og Innovationsstyrelsen, tre regionale væksthuse og tre GTS-institutter: FORCE Technology, Teknologisk Institut og DELTA. Innovationsagenterne skal forsøge at komme i kontakt med små og mellemstore virksomheder, der ikke eller kun i begrænset omfang er innovative. Innovationsagenterne har som formål at sætte gang i innovationen blandt disse virksomheder og udbrede kendskabet til vidensystemet herunder GTS-nettet. I 28 udførte innovationsagenterne samlet set 288 innovationstjek. Ordningen med innovationsagenterne viser, at den personlige kontakt, der skabes mellem innovationsagenten og virksomheden, kan være afgørende for virksomhedens lyst til at tænke innovativt. Innovationsagenterne får fat i virksomheder, som det umiddelbart ville være umuligt at nå ved hjælp af de sædvanlige kommunikationskanaler. Dermed spiller innovationsagenterne en væsentlig rolle i forhold til at styrke innovation og udbrede kendskabet til bl.a. GTS-nettets ydelser. Vejledning til hoteller Hvad er reglerne for brandsikring? Hvad kan man gøre for at forebygge brand? Og hvordan sikrer man evakuering i forbindelse med brand? Det er nogle af de spørgsmål som hotellernes ledelse og medarbejdere kan få svar på ved hjælp af nyt vejledningsmateriale udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser (BAR Service). GTS-instituttet DBI har været rådgiver ved udarbejdelsen af materialet. Gode ideer hjælpes på vej Vær sikker - hver dag Branchevejledning for hoteller mv. Hvad gør man, hvis man er en mindre eller mellemstor virksomhed med en god idé, men mangler faglig viden om, hvordan man kan realisere den? Virksomheden Vally Matic A/S fra Vejen ville gerne videreudvikle sine produkter inden for lyddæmpning og akustiske slanger til byggeriet. Men virksomheden manglede bl.a. viden om, hvordan de kunne dokumentere forbedringerne og dermed få byggesektoren til at interesse sig for produktet. Og hvad gør man så? I første omgang tog Vally Matic A/S kontakt til erhvervschefen i Vejen, som henviste videre til lokal innovationsagent fra GTSinstituttet FORCE Technology. Det førte til et innovationstjek af virksomheden med henblik på produktfornyelse. Innovationstjekket viste, at Vally Matic A/S havde brug for mere know-how i produktudviklingsfasen. Videnkupon gav virksomheden økonomisk mulighed for at indgå i et samarbejde med eksperter. Virksomheden har dermed fået adgang til en viden, den med fordel kan benytte til at sætte gang i sin produktudvikling. Fakta Innovationsagenterne bistår små og mellemstore virksomheder med udvikling af virksomheden via et innovationstjek, hvor virksomhedens behov for hjælp i forbindelse med fx produktudvikling bliver belyst. Innovationsagenterne kommer fra de tre GTS-institutter: Teknologisk Institut, DELTA og FORCE Technology. Videnkuponer er en ordning under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som giver små og mellemstore virksomheder rabat, når de første gang køber ydelser og ekspertise hos en videninstitution. GTS Performanceregnskab 28 15

16 Med klimaforandringerne følger et stigende behov for nye teknologiske løsninger. GTS-nettet spiller en central rolle i den forbindelse. Klimatema Klimaforandringer kræver nye teknologiske løsninger GTS-nettet har intensiveret aktiviteterne på klimaområdet og arbejder bl.a. med udvikling af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. I de senere år er der kommet et øget fokus på klimaforandringerne ikke mindst blandt politiske beslutningstagere. En foreløbig kulmination er afholdelsen af FNs klimakonference i december 29. Klimaforandringerne har ført til et stigende behov for udvikling af teknologi, processer og rådgivning, der dels kan mindske konsekvenserne af de forandringer, vi allerede ser i dag og som dels kan forebygge fremtidige klimaforandringer. For Danmark gælder det om at se den øgede efterspørgsel efter højt specialiserede produkter og viden inden for bæredygtige teknologier som en mulighed for dansk erhvervsliv. I dette klimatema er der en præsentation af nogle af de aktiviteter, som GTS-institutterne har sat i gang på klimaområdet. Indledningsvis er der en generel beskrivelse af aktiviteter på klimaområder, herefter er der otte cases. GTS erne har øget fokus på løsninger på klimaudfordringerne GTS-nettet har i mange år arbejdet aktivt med miljørigtige teknologier, men i de senere år er der kommet et stigende fokus på udviklingen af teknologiske løsninger, der kan matche klimaudfordringerne. I GTS-nettet er der igangsat mere end 2 selvstændige aktiviteter inden for miljø og energiområdet med et samlet budget på mere end 21 mio. kr. via resultatkontrakter i perioden Hertil kommer innovationskonsortier, EU-initiativer, institutternes egne midler mv. Aktiviteter inden for klimaområdet er dermed meget centrale for GTS-nettets virke. Klimaaktiviteterne har betydet organisatoriske ændringer i institutterne. Fx har Teknologisk Instituttets omdøbt en division til Energi og Klima. Mens FORCE Technology primo 28 oprettede en helt ny division for Energi, Klima og Miljø. FORCE Technologys involvering i klimaområdet er især opstået pga. voksende kundeinteresse for vedvarende energi og ikke mindst et behov for ny basal teknologisk infrastruktur, såsom tests, kontroller, verifikation og målinger. Forskellige typer af aktiviteter på klimaområdet GTS-institutternes aktiviteter på klimaområdet spænder bredt i både form og indhold. Det kan handle om klimaforskning, udvikling af nye teknologiske løsninger, der tilpasser sig klimaforandringerne - eller om udvikling af metoder, der aktivt forsøger at mindske klimaproblemet fx udvikling af vedvarende energi. Klimaforskningen, der især beskæftiger sig med årsag og virkning, er ikke et centralt indsatsområde for GTSnettet. Et eksempel er dog DHIs involvering i udvikling af modelredskaber til forudsigelser af virkninger af klimaændringer. GTS-institutternes indsats på klimaområdet er primært rettet mod klimatilpasning og udvikling af ny klima- og energiteknologi. FoU inden for området klimatilpasning De forventede klimaændringer med bl.a. ekstreme vejrsituationer kræver, at vi begynder at tilpasse bygninger, kloaker, landbrug, havne m.m., så det er muligt at modstå de nye vejrmæssige udfordringer. I forhold til klimatilpasning har GTS-institutterne sat en række aktiviteter i gang som bl.a.: bb Teknologisk Institut rådgiver om boligbeskyttelse i forhold til klimaændringer bb DHI udvikler metoder til sikring af lavtliggende områ- der mod oversvømmelser bb DBI er i gang med at finde på nye og forbedrede metoder til brandslukning og brandsikring i områder, der er ramt af tørke og mangel på vand. Klima- og energiteknologi Den stærkt stigende globale efterspørgsel efter energi har sammen med den øgede mængde af drivhusgasser i atmosfæren for alvor sat gang i afprøvning af nye mere 16 GTS Performanceregnskab 28

17 Fremtidens stigende risiko for oversvømmelser stiller særlige krav i forhold til sikring af kyster og byområder langs kysterne. Flere områder i Danmark er i fare for at forsvinde, hvis der ikke gøres noget. miljørigtige energiteknologier. Også på dette område arbejder GTS-institutterne med at udvikle nye højtekonologiske løsninger som fx: bb FORCE Technology og AgroTech tilbyder livscyklus og miljøvurderinger af virksomhedernes produktion, så virksomhederne kan blive klogere på, hvordan de kan nedsætte udledningen af CO ² bb DELTA arbejder med udvikling af Energy Harve- sting, der handler om at samle energi fra omgivelserne og bruge den som elektrisk energi. Det kan bl.a. erstatte batterier eller være et supplement til at forlænge levetiden. bb Alexandra Instituttet arbejder desuden med udvikling af teknologier til brugervenlig og optimeret energistyring i hjemmet, der nedsætter energiforbruget. Resultatkontrakter og innovationskonsortier støtter klimaaktiviteter En betydelig del af de aktiviteter, som GTS-institutterne har sat i gang på klimaområdet, er støttet af RK-midler eller via innovationskonsortier. Udover de klimaaktiviteter, der allerede finansieres af de eksisterende resultatkontrakter, valgte Rådet for Teknologi og Innovation og Videnskabsministeriet i 28 at bevilge yderligere 36 mio. kr. til fem nye klimarelaterede resultatkontraktaktiviteter: EnergyFlexHouse; Intelligent Klimatilpasning; Energy Harvesting; Fødevarernes klimaperformance og Klimateknologier der virker. Herudover bevilgede Rådet for Teknologi og Innovation og videnskabsministeriet tre klimarelaterede innovationskonsortier med deltagelse af GTS-insituttter til 62 mio. kr. alene i 28. GTS Performanceregnskab 28 17

18 De danske beslutningstagere har brug for let adgang til den nyeste klimainformation samt råd om, hvordan vi kan tilpasse os de nye forhold. I kampen for at imødegå nogle af de forstående klimaforandringer er det nødvendigt at udvikle nye og mere miljørigtige energikilder. Et område GTS-nettet beskæftiger sig intensivt med. Klimaændringer kræver intelligent klimatilpasning Resultatkontrakt gør det det muligt for DHI og Teknologisk Institut at udvikle ny viden om, hvordan samfundet bedst sikrer sig mod klimaændringer. En nødvendig viden, hvis Danmark i fremtiden skal undgå massive oversvømmelser fra lavtliggende områder og kloakker samt vand i kældrene. Med klimaændringerne opstår et behov for tilpasning af økosystemet til de nye forhold. Det kræver viden om, hvad der vil ske, og hvordan man kan imødegå forandringerne. Mange danske virksomheder og myndigheder har svært ved at finde og forstå den eksisterende information om klimaændringer. Der er derfor bl.a. behov for let adgang til den nyeste klimainformation. Desuden er der brug for standardscenarier for hele vandets kredsløb; viden om tilpasningsstrategier samt integrerede analyser af effekterne af de klimascenarier, der allerede er udarbejdet i dag. Det gælder fx i form af ændrede oversvømmelsesmønstre i byerne til brug inden for bygningsindustrien og til byplanlægning. Med resultatkontrakten Beslutningsstøtte til intelligent klimatilpasning bliver der udviklet et beslutningsgrundlag for landets forvaltere af afløbssystemer samt for styrelser og andre myndigheder på området. De demonstrerede og dokumenterede løsninger kan også anvendes af erhvervslivet og inden for den danske lovgivning. Hvor meget påvirker aerosoler jordens klima? Nye målemetoder og faciliteter på GTS-instituttet DFM støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, giver bedre mulighed for at måle aerosoler. Det opkvalificerer klimaforskeres arbejde med at undersøge skadevirkninger på mennesker og miljø. Aerosoler nedkøler jordens temperatur, fordi de reflekterer og absorberer solens stråler i atmosfæren. Det har hidtil været svært at måle aerosoler, og derfor har der været usikkerhed om aerosolers skadevirkninger på mennesker og miljø. Men ved at anvende eksisterende metoder til måling af partikeldiametre, kan man foretage mere pålidelige målinger af størrelsen på aerosolerne. Samtidig har nye faciliteter på GTS-instituttet DFM gjort det muligt for Instituttet at give pålidelige data om aerosolers størrelse. Dermed får klimaforskere på fx DMI og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) langt bedre mulighed for at 18 GTS Performanceregnskab 28

19 undersøge og dokumentere aerosolers skadevirkning på mennesker samt de indviklede faktorer, der påvirker klodens atmosfære. DFMs nye målemetoder vil dermed gavne forskningen i forurening og klimaforandringer. På jagt efter miljørigtig diesel En af de helt store syndere i forhold til udledning af CO ² i atmosfæren er biltrafikken. Fra flere sider arbejdes der derfor på at udvikle miljørigtigt brændstof, bl.a. deltager Teknologisk i forskning i animalsk biodiesel. Dansk energiforskning i bæredygtig produktion af biobrændstoffer er langt fremme. Et eksempel er konsortiet Biodiesel Danmark, som er et demonstrationsprojekt med animalsk biodiesel, der bliver fremstillet af overskydende fedt fra svineslagterier. Teknologisk Institut står for alle analyser og test af køretøjer og har den overordnede projektledelse i konsortiet. Formålet med Biodiesel Danmark er at teste og demonstrere anvendelsen af op til 3 % biodiesel iblandet almindelig diesel, og dermed få et mere miljøvenligt produkt. Teknologisk Institut beskæftiger sig bl.a. med energirigtige løsninger til byggeriet. Senest har instituttet åbnet et nyt højteknologisk laboratorium: EnergyFlexHouse. Klimavenlige bygninger er nødvendige Hvordan kan vi i fremtiden bygge og indrette bygninger så klimavenligt som muligt? Det skal der findes et svar på, hvis Danmark skal nedsætte energiforbruget med 25 % inden år 225. En stor del af udledningen af CO ² i atmosfæren stammer fra biltrafikken. Derfor arbejdes der på at fremstille mere miljørigtig brændstof bl.a. biodiesel. Teknologisk Institut fik i 28 bevilget en ekstra resultatkontrakt til bl.a. at gennemføre innovationsforløb i et nyt højteknologisk laboratorium: EnergyFlexHouse. Her vil der være mulighed for at afprøve samlede energiløsninger inden for byggeriet, hvor man ser på samspillet mellem installationer, bygning, bruger og energisystem. Metoden erstatter simulering, som ind til nu har været det eneste alternativ. Dermed giver EnergyFlexHouse virksomhederne en viden om den reelle effekt af de samlede teknologiske løsninger, frem for den hidtidige viden om enkeltteknologier. I EnergyFlexHouse bliver der arbejdet med teknologier og nytænkning inden for områder som fx forsyning, installation og udstyr samt energieffektive bygningskonstruktioner. GTS Performanceregnskab 28 19

20 25 % af den vestlige verdens CO ² -udledning stammer fra fødevareproduktionen. Det er nødvendigt med initiativer, der kan nedsætte udslippet her fra. Fra energisluger til energiproducent Væksthusbranchen er storforbrugere af energi, men sådan behøver det ikke at være. Tværtimod kan situationen vendes på hovedet, så væksthusene begynder at producere energi frem for at forbruge den. Det mener i hvert fald AgroTech, der derfor har sat gang i to nye projekter. DELTA deltager i det ene projekt. Væksthusbranchen har i dag meget store udgifter til energi. Der er derfor hårdt brug for teknologiske løsninger, der kan reducere energiforbruget og gavne miljøet. Hidtil har en reduktion i energiforbruget ført til en forringelse af produktionen og plantekvaliteten. Dermed har branchen ikke haft incitament til at nedsætte energiforbruget. Udfordringen er derfor at finde metoder, der kan bevare produktionen og kvaliteten og samtidig nedsætte energiforbruget. Den udfordring har to nye projekter sat sig for at løse. Innovationskonsortiet Væksthuskoncept 217 og projektet Intelligent energihåndtering i væksthuse har som formål at udvikle metoder, der både tager hensyn til planternes kvalitet og nedsætter energiforbruget. GTS-instituttet AgroTech er med i begge projekter, mens DELTA er med i Væksthuskoncept 217. Herudover deltager gartnerierhvervet, universiteter og teknologivirksomheder i projekterne. Blandt de teknologier, som projekterne arbejder med, er bl.a.: Grundvandslagring af overskudsenergi fra om sommeren til brug om vinteren; dynamisk klimastyring; lysdioder til plantevækst og en række andre teknologier, der kan bidrage til at energieffektivisere væksthuse. Teknologierne bliver løbende afprøvet i et væksthus på Fyn i forbindelse med Gartneriet Hjortebjerg. Resultaterne vil bl.a. blive fremlagt i forbindelse med klimatopmødet i december. Er fødevareproduktionen en miljøsynder? Ja, faktisk stammer 25 % af den vestlige verdens CO ² -udledning fra netop fødevareproduktionen. AgroTech hjælper med viden om, hvordan branchen kan nedsætte udledningen af CO ². Fødevareproducenternes andel af udledningen af CO ² har endnu ikke optaget medierne synderligt. Men ifølge AgroTech er det kun et spørgsmål om tid, før der kommer fokus på denne problemstilling, da branchens andel af udledningen er ganske betydelig. AgroTech tilbyder en livscyklusanalyse, der sammen med en handlingsplan for de næste tre-fem år hjælper fødevareproducenterne med at nedsætte udledningen af CO ². AgroTech forventer, at livscyklusanalysen bliver et nødvendigt værktøj i fremtiden, fordi klimaperformance bliver et konkurrenceparameter - også for fødevarer. AgroTech tilbyder danske gartnerier et KlimaCheck, der analyserer, hvordan et gartneri uden investeringer i nye anlæg kan spare på CO ² udledningen. Ti danske gartnerier har taget imod dette tilbud. Erfaringen er, at der generelt set er mulighed for at reducere energiforbruget med mellem 1-3 %. Et klimacheck på Gartneri Hjortebjerg førte fx til, at gartneriet med det eksisterende anlæg og udstyr kunne nedsætte CO ² -udledningen med hele 3 %. Andre på banen GTS-institutterne FORCE technology og Teknologisk Institut tilbyder også forskellige former for analyser og klimatjek af virksomheders og produkters miljøbelastning samt rådgiver om, hvordan miljøbelastningen kan mindskes. 2 GTS Performanceregnskab 28

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S Tid til INNOVATION Innovationsagenterne identificerede en række indsatsområder, og vi fandt hurtigt det fokus- område, der havde det største potentiale. De satte os i kontakt med en ekspert, der havde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 213 Innovation: Analyse og evaluering 6/13 Performanceregnskab for GTS-net 213 33 Indhold GTS-nettet og centrale nøgletal s. 4 GTS-institutterne havde i 212 generelt set

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 214 Indhold Indledning s. 4 I dette kapitel finder du en introduktion til GTS-nettet. Hvilken rolle spiller GTS-institutterne i det danske innovationsfremmesystem? Og hvad

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI 2015 Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 1 tre Innovationsnetværk på podiet Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet Virksomhedscase Frokost

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Teknologi til danske virksomheder

Teknologi til danske virksomheder Teknologi til danske virksomheder Performanceregnskab for GTS-net 2015 2 Performanceregnskab for GTS-net 2015 Indhold Resume s. 4 Introduktion til GTS-nettet s. 5 Her får du en kort introduktion til de

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

GTS-nettet i internationalt perspektiv

GTS-nettet i internationalt perspektiv GTS-nettet i internationalt perspektiv En analyse af GTS-nettets bidrag til international videnhjemtagning, juni 2010. GTS-nettet i internationalt perspektiv - En analyse af GTS-nettets bidrag til international

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS

Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations strategi for GTS Forsknings- & Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Dok.nr: 46252 Ref.:PB/PB E-mail:pb@frinet.dk Att.: Søren Jensen, Chefkonsulent 20. april 2009 Høringssvar vedr. Rådet for Teknologi og Innovations

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

GTS Performanceregnskab

GTS Performanceregnskab GTS Performanceregnskab 27 Indhold 1 Godkendt Teknologisk Service skaber øget værdi for samfundet s. 4 GTS-nettet er et centralt instrument til at sikre, at ny viden fra forskning og udvikling omsættes

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

17-09-2009. Findes klimaænderinger?

17-09-2009. Findes klimaænderinger? Kloakker og mere vand fra oven, fra neden og fra begge sider Findes klimaændringer? Hvad dimensionerer vi egentlig for? Hvorfor mere vand?! Hvornår skal vi tilpasse os? Hvilke muligheder har vi som samfund?

Læs mere

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder

Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter Innovation: Analyse og evaluering 20/2009

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Performanceregnskab for GTS-net

Performanceregnskab for GTS-net Performanceregnskab for GTS-net 212 Innovation: Analyse og evaluering 6/12 Performanceregnskab for GTS-net 212 33 Indhold 1 Årets hovedtal s. 4 211 var overordnet set et godt år for GTS-nettet. Omsætningen

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Bobleprojekter i Inno-SE

Bobleprojekter i Inno-SE Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020.

Annoncering efter operatør sker med udgangspunkt i Regionsrådets og Vækstforums Vækst- og Udviklingsstrategi 2015-2025 og Vækstplan 2016-2020. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Lidt om AgroTech og om fremtiden Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011 Disposition Bag om Klog hverdagsmad.. Profil Igangsatte initiativer Fødevarerådet - baggrund og rolle De nuværende

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag

Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Dansk innovationspolitik - Nye og eksisterende innovationstiltag Søren Jensen Innovationspolitisk kontor E-mail:sje@fi.dk Disposition Hvordan går det med innovationen i Danmark? Hvordan ser den danske

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network

14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network 14. Eksportrådet og Europe Enterprise Network Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3087592 Resume Der søges om 700.000 kr. til projektet: Indstationering af en medarbejder fra

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere