Investering i længerevarende uddannelsesindsats. Kolding Kommune

Transkript

1 2013 Investering i længerevarende uddannelsesindsats for dagpengemodtagere Kolding Kommune

2 Under 40 pct pct pct. I alt 1. Introduktion I løbet af 2011 og 2012 modtog en gruppe af langtidsledige tidligere beskæftigede på LM Glasfiber en intensiveret og længerevarende uddannelsesindsats med henblik på omskoling fra industriarbejde til brancher og jobområder med bedre jobmuligheder. Den længerevarende uddannelsesindsats var en del af det såkalte LM-projekt, som forløb i Kolding, Vejen og Haderslev Kommuner og blev finansieret af EU s globaliseringsfond. En evaluering af LM-projektet viste efterføglende, at der var en større andel af de ledige, som modtog de mere intensive og længerevarende uddannelsesforløb, der kom i beskæftigelse, end der var blandt gruppen af ledige, der havde et kortere og mindre intensivt uddannelsesforløb. På baggrund af disse resultater har Jobcenter Kolding bedt mploy om at udarbejde beregninger af, hvilke økonomiske og resultatmæssige perspektiver, det har at videreføre investeringsniveauet fra LM-projektet i uddannelsesaktiviteter for dagpengemodtagerne i Kolding i dag. Formålet med beregningerne er at tilvejebringe et grundlag for en vurdering af, i hvilket omfang der fremadrettet skal foretages yderligere investeringer i uddannelsesindsatsen til dagpengemodtagere. Resultatet af disse beregninger viser, at en videreførsel af investeringsniveauet i uddannelsesindsatsen fra LM-projektet stiller store krav til resultatskabelsen dvs. at flere skal ud af offentlig forsørgelse hvis investeringen skal være rentabel. Men formår Kolding at investere specifikt i delmålgrupper af dagpengemodtagere, som uden den esktra uddannelsesindsats ellers var fortsat i offentlig forsørgelse, er der god økonomi i at gøre det. I de følgende afsnit vises og gennemgås resultatet af beregningerne. 1.1: Baggrund: Resultaterne fra LM-projektet Figur 1.1: LM-deltageres forsørgelse et halvt år efter projektets afslutning fordelt på uddannelsesindsatsens intensitet Procent Procent Jo mere intensiv uddannelsesindsatsen har været for de langtidsledige fra LM-projektet, jo højere en beskæftigelseseffekt er der målt. Ca. 41 pct. af de ledige, der har været i aktivitet i mere end 80 pct. af tiden, er i beskæftigelse 6 måneder efter projektets afslutning. For deltagere, der har været i aktivitet i mindre end 40 pct. af tiden, er ca. 26 pct. beskæftigede efter et halvt år. Beskæftigelse Selvforsørgelse Uddannelse I LM-projektet varede et uddannelsesforløb for deltagere med mere end 80 pct. aktivering i gennemsnit mere end 3 gange så lang tid, som et normalt uddannelsesforløb for dagpengemodtagere i Kolding i Samtidig var beskæftigelseseffekten for deltagerne i LM-projektet med en høj uddannelsesintensitet i gennemsnit ca. pct. højere end beskæftigelseseffekten for de almindelige dagpengemodtagere i Kolding i 2012, som deltog i uddannelsesaktivering. 1

3 2. Udgifter til uddannelsesindsats Beregninger af gennemsnitspriser for uddannelsesindsatsen viser, at uddannelsesindsatsen i LMprojektet og den almindelige uddannelsesindsats for dagpengemodtagere i Kolding stort set koster det samme. Med en gennemsnitlig ugentlig udgift på ca kr. pr. deltager i en uddannelsesindsats i LM projektet er udgiftsniveauet uddannelsesindsatsen i LM-projektet ca. 150 kr. lavere end for den almindelige uddannelsesindsats. Beregningerne viser samtidig, at der er stor forskel på omfanget af uddannelsesindsatsen i LMprojektet og den almindelige uddannelsesindsats for dagpengemodtagere i Kolding. De deltagere i LM-projektet, der var i uddannelsesaktivering i mere end 80 pct. af tiden, var i gennemsnit under uddannelse i knap 25 uger, mens de almindelige dagpengemodtagere i Kolding, der modtog uddannelsesaktivering i løbet af 2012, i gennemsnit var under uddannelse i ca. 7 uger På grund af det forskellige antal uger i uddannelse er der stor forskel på de samlede udgifter til uddannelse for LM-deltagerne og dagpengemodtagerne i Kolding. I LM-projektet blev der i alt brugt ca. 20 mio. kr. på uddannelsesaktivering af 400 personer, mens udgifterne til uddannelsesaktivering for almindelige dagpengemodtagere (1.200 personer) udgjorde ca. 27 mio. kr. i 2012 i Kolding Det betyder, at den gennemsnitlige årlige uddannelsesomkostning til en LM-deltager med mere end 80 pct. aktivering var kr., mens den var 23.0 kr. for de dagpengemodtagere i Kolding, der modtog uddannelsesaktivering i : Sammenligning: Udgifter og varighed i LM-projektet og i Kolding Tabel 2.1: Udgifter og varighed i uddannelsesindsatsen i LM-projektet og for dagpengemodtagere i Kolding Gns. udgift pr. uge i uddannelse Antal personer LMprojektet* Kolding kr kr Årligt antal uger i uddannelse 24,6 uger 7,3 uger (gns.) Samlet årlig omkostning pr. person (gns.) kr kr. *Der regnes på deltagere i LM projektet, som har været i uddannelsesaktivering i mere end 80 pct. af tiden i forløbet Den gennemsnitlige pris på uddannelsesaktivering i LM-projektet er kr. pr. uge og kr. pr uge for dagpengemodtagere i Kolding. Der var 133 personer i LM-projektet, som deltog i aktivering i mere end 80 pct. af tiden i forløbet, og der var dagpengemodtagere, som modtog en uddannelsesindsats i De mest aktive deltagere i LM-projektet (som var i uddannelsesaktivering i mere 80 pct. af tiden i forløbet), var i gennemsnit i uddannelse i 24,6 uger, mens gennemsnittet var 7,3 uger for dagpengemodtagere i Kolding, der modtog uddannelsesaktivering i løbet af Forskellen i antal uger i uddannelse betyder, at en LM-deltager med højt aktiveringsomfang kostede ca kr. årligt, mens samme pris var ca kr. for de dagpengemodtagere i Kolding, der modtog uddannelsesaktivering i Udgiften for en deltager i LM-projektet med et højt uddannelsesaktiveringsomfang er dermed ca. 3 gange højere end gennemsnitsudgiften for en almindelig dagpengemodtager, som modtager uddannelsesaktivering i Kolding i Forskellen på de to udgiftsniveauer skyldes ikke prisen altså at der er købt en dyrere uddannelsesindsats i LM-projektet men at forløbene i gennemsnit har været tre gange så lange i LM-projektet (for deltagere med høj intensitet i uddannelsesaktiveringen) end uddannelsesaktiveringsforløbene i den almindelige indsats på dagpengeområdet i Kolding. 2

4 3. Investeringsomkostninger I 2012 var der knap dagpengemodtagere i Kolding Kommune, der modtog uddannelsesaktivering til en gennemsnitlig pris på ca kr. De samlede udgifter til uddannelsesaktivering til dagpengemodtagere udgjorde ca. 27 mio. kr. i Beregningerne i tabellen nedenfor viser, at det estimeret vil kræve en investering på op mod 60 mio. ekstra årligt, hvis Kolding vil investere i at give alle almindelige dagpengemodtagere, som deltager i uddannelsesaktivering, en uddannelsesindsats, som koster det samme som i LM-projektet. Hvis Kolding i stedet investerer i dele af målgruppen, fx 50 eller 25 pct. af målgruppen, er den investering, der skal til, tilsvarende lavere. 3.1: Investering i højere uddannelse på samme niveau som i LM-projektet for hele eller dele af gruppen af dagpengemodtagere Tabel 3.1: Gennemsnitlig årlig udgift til uddannelse for LM-deltagere og dagpengemodtagere i Kolding i 2012 Investering i hele målgruppen (100 pct.) Investering i 50 pct. af målgruppen Investering i 25 pct. af målgruppen Årlig udgift pr. person Samlede udgifter til investering Merudgift ved øget indsats Kr. Mio. kr. Mio. kr Hvis alle dagpengemodtagere, der modtog uddannelsesaktivering i Kolding i 2012, fik en indsats på niveau med de deltagere i LM-projektet, der havde høj aktiveringsgrad, ville de samlede udgifter til uddannelse for dagpengemodtagere i Kolding være 87 mio. kr., hvilket er 60 mio. kr. mere end de aktuelle udgifter i Hvis 50 pct. af målgruppen fik forhøjet indsatsen til LM-niveau, ville de samlede udgifter være 57 mio. kr., hvilket er mio. kr. mere end de aktuelle udgifter i Hvis 25 pct. af målgruppen fik forhøjet indsatsen til LM-niveau, ville de samlede udgifter være 42 mio. kr., hvilket er 15 mio. kr. mere end de aktuelle udgifter i : Investering i højere uddannelse på halvdelen af niveauet i LM-projektet for hele eller dele af gruppen af dagpengemodtagere Tabel 3.2: Gennemsnitlig årlig udgift til uddannelse for LM-deltagere og dagpengemodtagere i Kolding i 2012 Investering i hele målgruppen (100 pct.) Investering i 50 pct. af målgruppen Investering i 25 pct. af målgruppen Årlig udgift pr. person Samlede udgifter til investering Merudgift ved øget indsats kr. Mio.kr. Mio. kr Hvis alle dagpengemodtagere, der modtog uddannelsesaktivering i Kolding i 2012 fik en indsats på halvdelen af LM-niveauet vil de samlede udgifter til uddannelse for dagpengemodtagere i Kolding udgøre 44 mio. kr., hvilket er 17 mio. kr. mere end de aktuelle udgifter i Hvis 50 pct. af målgruppen fik forhøjet indsatsen til halvdelen af LM-niveauet, ville de samlede udgifter være 35 mio. kr., hvilket er 8 mio. kr. mere end de aktuelle udgifter i Hvis 25 pct. af målgruppen fik forhøjet indsatsen til halvdelen af LM-niveau, ville de samlede udgifter være 31 mio. kr., hvilket er 4 mio. kr. mere end de aktuelle udgifter i Hvis investeringsniveauet sættes til halvdelen af niveauet i LM-projektet vil en investering i hele målgruppen af dagpengemodtagere i uddannelsesaktivering kræve en ekstra investering på 17 mio. kr. i forhold til udgiftsniveauet i dag. Det vil betyde, at målgruppen i gennemsnit vil være i uddannelsesaktivering i 12 uger årligt mod 7 uger i dag. 3

5 4. Beskæftigelseseffekter Formålet med at foretage en øget investering i uddannelsesindsatsen for dagpengemodtagere er at opnå højere beskæftigelseseffekter og derigennem opnå en besparelse på kommunens udgifter til forsørgelse mv. I LM-projektet, hvor alle deltagere i projektet havde minimum et års ledighed, inden de påbegyndte aktiviteter i projektet, var der en beskæftigelseseffekt på 41 pct. blandt de deltagere, der deltog i en længerevarende og intensiv uddannelsesaktivering. Til sammenligning var beskæftigelseseffekten 32 pct. blandt dagpengemodtagere med min. 2 års ledighed, der har modtaget uddannelsesaktivering i Beregninger af besparelsespotentialet i ft. forsørgelsesudgifterne viser, at der er et besparelsespotentiale på op til 21 mio. kr. årligt ved at nå en beskæftigelseseffekt på ca. 41 pct. i stedet for 32 pct. 4.1: Beskæftigelseseffekter for LM-deltagere og dagpengemodtagere i Kolding Figur 4.1: Beskæftigelsesgrad for dagpengemodtagere i Kolding med minimum 2 års anciennitet og deltagere i LM-projektet med mere end 80 pct. uddannelsesaktiveringsgrad Procent Procent De dagpengemodtagere i Kolding, der ultimo 2012 havde en anciennitet på 2 år eller mere, har en beskæftigelsesgrad på 32 pct. efter et halvt år. Det betyder, at ca. en tredjedel var i beskæftigelse efter et halvt år De deltagere i LM-projektet, der har været i uddannelsesaktivering i mere end 80 pct. af tiden, har en beskæftigelsesgrad på 41 pct. 6 måneder efter deres uddannelse var afsluttet. 5 5 Deltagerne i LM-projektet med en høj grad af uddannelsesaktivering har således en beskæftigelses- 0 0 Dagpengemodtagere med 2 LM-deltagere med mere end års anc.: modtog 80 pct. uddannelse grad, der er 9 pct.-point højere end dagpengemodtagerne i Kolding med høj uddannelsesaktiv. anciennitet. 4.2: Besparelser på forsørgelse for Kolding ved højere beskæftigelseseffekt som følge af investering i større uddannelsesindsats for dagpengemodtagere. Tabel 4.2: Besparelsespotentiale ved øget beskæftigelseseffekt Investering i hele målgruppen (100 pct.) Investering i 50 pct. af målgruppen Investering i 25 pct. af målgruppen Årligt besparelsespotentiale Mio. kr Beregningerne af besparelsespotentialet er baseret på, at beskæftigelseseffekten for hele eller dele af målgruppen forhøjes fra 32 pct. til de 41 pct., så det svarer til beskæftigelseseffekten for deltagere i LM-projektet med mere end 80 pct. uddannelsesaktivering. Hvis beskæftigelseseffekten kan øges for hele målgruppen, vil det betyde en årlig besparelse på 21 mio. kr. i udgifter til dagpenge. Hvis beskæftigelseseffekten kan øges for enten halvdelen eller en fjerdedel af målgruppen, vil der være årlige besparelser på hhv. 11 mio. kr. og 5 mio. kr. i udgifter til dagpenge. Hvis der opnås en beskæftigelseseffekt på 41 pct. for den målgruppe af dagpengemodtagere, der investeres i, vil det svare til en årlig besparelse på udgifterne til dagpenge på mellem 5 og 21 mio. kr. afhængigt af, om der investeres i hele eller dele af målgruppen. Udover den direkte besparelse på forsørgelsesudgifterne vil der som følge af en forøget beskæftigelseseffekt evt. være besparelser på følgeudgifter, ændringer i refusionsandele og dertil kommer mulige indtægter som følge af øget skattegrundlag. Hvis beskæftigelseseffekten er permanent, vil besparelsen muligvis skulle ses over en længere periode end ét år. 4

6 5. Samlede omkostninger og effekter Beregningerne viser, at en årlig investering i en videreførelse af en længerevarende uddannelsesindsats som i LM-projektet ikke direkte kan modsvares af besparelser på forsørgelsesudgifterne. Hvis der investeres i en øget uddannelsesindsats til hele målgruppen af dagpengemodtagere*, vil det kræve en investeringssum på 60 mio. kr. Men med antagelsen om en beskæftigelseseffekt på 41 pct. som i LM-projektet, vil besparelsespotentialet være 21 mio. kr. Det betyder, at 2/3 af den samlede investeringssum ikke modsvares af besparelser i offentlig forsørgelse med den givne beskæftigelseseffekt på 41 pct. *(her regnes der på de 1.200, som i dag får en uddannelsesindsats) 5.1: Investeringen modsvares ikke af besparelser som følge af en højere beskæftigelseseffekt Tabel 5.1: Sammenligning af udgifter til øget investering og besparelser som følge af beskæftigelseseffekt Årlig investering i øget uddannelse (LM-niveau) Årlig besparelse ved 41 pct. beskæftigelseseffekt Ændring i de samlede udgifter Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Break even beskæftigelseseffekt Investering i hele målgruppen (100 pct.) Investering i 50 pct. af målgruppen Investering i en 25 pct. af målgruppen pct pct pct. For at investeringerne i den ekstra uddannelsesindsats kan tjenes hjem i form af besparelser på offentlig forsørgelse, kræver det en højere beskæftigelseseffekt af uddannelsesindsatsen. Den påkrævede beskæftigelseseffekt for hele målgruppen varierer, alt efter om der investeres i hele eller dele af målgruppen af dagpengemodtagere. Hvis der investeres i hele målgruppen, er der en årlig merudgift på 60 mio. kr. til øget uddannelsesindsats. Det vil kræve en beskæftigelseseffekt på 58 pct. for hele målgruppen, hvis investeringen på de 60 mio. kr. skal modsvares af besparelserne på offentlig forsørgelse. Hvis der investeres i halvdelen af målgruppen, kræver det en årlig investering på mio. kr. til øget uddannelsesindsats. Det vil kræve en beskæftigelseseffekt på 45 pct. for hele målgruppen, hvis investeringen på de mio. kr. skal modsvares af besparelserne på offentlig forsørgelse. Det svarer til en beskæftigelseseffekt på 58 pct. for de ca. 580 personer, der investeres i (og altså modtager en højere uddannelsesindsats), og en fastholdelse af beskæftigelseseffekten på 32 pct. for ca. 580 personer, der modtager den normale uddannelsesindsats for dagpengemodtagere i Kolding. Hvis der investeres i en fjerdedel af målgruppen, er der en årlig merudgift på 15 mio. kr. til øget uddannelsesindsats. Det vil kræve en beskæftigelseseffekt på 38 pct. for hele målgruppen, hvis investeringen på de 15 mio. kr. skal modsvares af besparelserne på offentlig forsørgelse. Det svarer til en beskæftigelseseffekt på 58 pct. for de ca. 290 personer, der modtager en højere uddannelsesindsats, og en fastholdelse af beskæftigelseseffekten på 32 pct. for de ca. 870 personer, der modtager den normale uddannelsesindsats for dagpengemodtagere i Kolding. 5

7 6. Samlet konklusion Samlet set viser beregningerne, at der ikke umiddelbart er økonomisk belæg for at foretage en bred investering i en længerevarende uddannelsesindsats, som svarer til det høje niveau i LM-projektet, hvis ikke det lykkes at opnå højere beskæftigelseseffekter end i LM-projektet. Minimumskravet til beskæftigelseseffekten er 58 pct., hvis der alene ses på gevinsten ved besparelser i offentlig forsørgelse. Men der vil være en betydelig økonomisk fordel i at foretage en investering i en længerevarende uddannelsesindsats til en bestemt del af målgruppen, hvor resultatpotentialet er meget højt. Det betyder, at investeringen skal målrettes den del af målgruppen, som ikke formår at komme ud af offentlig forsørgelse uden den forøgede uddannelsesindsats, men som samtidig med den ekstra indsats - har store chancer for permanent beskæftigelse. Beregningerne i beregningseksemplet viser, at allerede efter tre måneder kan en investering i længerevarende uddannelse være tjent hjem igen. Beregningseksempel: Investering i uddannelse til dagpengemodtagere som ellers forbliver ledige Et beregningseksempel viser, at hvis der foretages en investering svarende til LM-niveau i en person, som i dag er på dagpenge, men som uden indsatsen vil fastholdes i ledighed, så vil investeringen være tjent hjem allerede efter 3 måneder. Hvis investeringen i den ekstra uddannelsesindsats betyder, at pågældende undgår fastholdelse på dagpenge i 2 år, vil investering i en uddannelsesindsats på niveau med den højeste i LM-projektet give en gevinst på ca kr. for én person. Det betyder også, at hvis der fx investeres i en ekstra uddannelsesindsats for 8 personer, som har samme risikoprofil for længerevarende ledighed som ovenstående, vil det være nok at 1 ud af de 8 personer kommer i permanent beskæftigelse, før den øgede investering er tjent hjem igen. Der vil derfor være et stort potentiale i at sikre en tidlig udpegning af dagpengemodtagere, der er i risiko for langvarig ledighed og at målrette investeringen i længerevarende uddannelse for denne delmålgruppe. Det kan på den baggrund være relevant at foretage en meget effektiv og tidlig screening af nye dagpengemodtagere for at identificere, hvilke nye dagpengemodtagere der har stor risiko for langvarig ledighed og som kan bryde ledigheden med en længerevarende og intensiv uddannelsesindsats. 6

8 7. Oversigt over kilder og anmærkningstekster Figur 1.1: LM-deltageres forsørgelse et halvt år efter projektets afslutning: Kilde: Dream, LM-projektet og mploys beregninger Anm.: Forsørgelse i dec blandt deltagere i LM-projektet, som var ledige ultimo april Fordelt på aktiveringsgrad maj 2011 juni Ekskl. døde og udvandrede. Tabel 2.1: Udgifter og varighed i uddannelsesindsatsen i LM-projektet og for dagpengemodtagere i Kolding: Kilde: LM-projektet, dataudtræk fra Kolding Kommune, DREAM samt egne beregninger Anm.: Udgifter til uddannelse i LM-projektet inkluderer individuelle uddannelser, holdkøb samt iværksætterkursus. Udgifter til uddannelse i Kolding inkluderer ordinær uddannelse samt selvvalgt uddannelse. Antal berørte tæller antallet af berørte dagpengemodtagere i Kolding, der har modtaget uddannelse i Deltagere i LM-projektet med mere end 80 pct. uddannelsesaktivering, har i løbet af projektets 14 måneder i gennemsnit været i aktivering i knap 29 uger. Omregnet til 12 måneder er det gennemsnitligt 24,6 uger i uddannelse. Tabel 3.1: Gennemsnitlig årlig udgift til uddannelse for LM-deltagere og dagpengemodtagere i Kolding i 2012: Kilde: LM-projektet, dataudtræk fra Kolding Kommune, DREAM samt egne beregninger Figur 4.1: Beskæftigelsesgrad for dagpengemodtagere i Kolding med minimum 2 års anciennitet og deltagere i LM-projektet med mere end 80 pct. uddannelsesaktiveringsgrad: Kilde: DREAM, LM-projektet og egne beregninger Anm.: Beskæftigelsesgraden for dagpengemodtagere i Kolding er udregnet som andelen af dagpengemodtagere ultimo 2012, der var beskæftigede et halvt år senere. Beskæftigelsesgraden for LMdeltagere med mere end 80 pct. uddannelsesaktivering er udregnet som andelen af de deltagere, der var beskæftigede i december 2012 efter at have været ledige ultimo april