Evaluering af. Brobygning til arbejdsmarkedet. 22. november 2012

Transkript

1 Evaluering af Brobygning til arbejdsmarkedet 22. november 2012

2 Tønder Kommune opstod som en sammenlægning af 6 kommuner i 2007 I Tønder Kommune var der en højere repræsentation af ikke arbejdsmarkedsparate ledige i forhold til andre kommuner med samme rammevilkår (ca ) Der var ikke tradition for aktivering i den skala, vi kender i dag De aktiveringstilbud vi havde, var traditionelle kommunale beskæftigelsesprojekter Geografisk placeret rundt i de tidligere kommuner, med få ansatte Tilbuddene havde derfor begrænsede muligheder for at tilbyde deltagerne varierede aktiviteter Behovet for nytænkning var stort Baggrund Frem mod august 2008 havde vi et stort fald i ledigheden blandt arbejdsmarkedsparate ledige, og der var nu større muligheder for at hjælpe de ikke arbejdsmarkedsparate ledige 2

3 Baggrund Udvikling i ledigheden for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra medio 2007 til ultimo

4 Baggrund Grundstenene i aktiveringsindsatsen for de ikke arbejdsmarkedsparate skulle være: Udvikling af tværfaglige metoder og samarbejdsfora herunder tæt samarbejde med socialpsykiatrien, UU og områdets virksomheder Fokus på en koordineret, tværfaglig parallelindsats for de borgere, der måtte have behov En indsats der tager udgangspunkt i borgerens profil (opdelingen på hold på baggrund af profilanalysen) Etablering af konkrete brobygningsforløb til uddannelsessteder Etablering af konkrete brobygningsforløb til virksomhederne Etablering af tværfagligt specialistteam På den baggrund blev Kompetencecenteret (ca kvm) etableret og projekt Brobygning til arbejdsmarkedet igangsat 4

5 Kort om Brobygning til arbejdsmarkedet I Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond Økonomi- og Indenrigsministeriet Regionsrådet Projekt er indstillet til støtte af Syddansk Vækstforum Formål At tilbyde ikke-arbejdsmarkedsparate borgere et individuelt tilrettelagt forløb, som sigter mod, at de på sigt kan indgå som en aktiv del af arbejdsstyrken Tidsmæssige rammer 3 årigt projekt Afsluttes 4. kvartal 2012 Mploy er i gang med evalueringen 5

6 Kort om Brobygning til arbejdsmarkedet II Rammer for deltagerforløbene Deltagerne gennemgår et indledende kompetenceopbyggende forløb Herefter modtager deltagerne et brobygningsforløb til uddannelse og/eller et virksomhedsforløb Midtvejsevaluering Denne evaluering førte til en række anbefalede ændringer Der er afprøvet en række forskellige forløb og kombinationer af forløb Der er f.eks. afprøvet forskellige livsstilsforløb forud for brobygningsforløb på EUC Syd og Social- og Sundhedsskolen Der er afprøvet et 4-ugers afklaringsforløb for 6-8 borgere med tilknyttet specialist og egen sagsbehandler 6

7 Overskrifterne i oplægget De opnåede hovedresultater Effekten af indsatsen I forhold til de opstillede mål Sammenhænge mellem investering og effekter i projektet Analyse af investeringen i projektet Hvilke elementer i indsatsen vil indgå i en kommende strategi for målgruppen? Korte, kompetenceopbyggende forløb Brobygning til uddannelse Virksomhedspraktik og mentorer Drøftelse: Hvordan kan resultaterne af Brobygning til arbejdsmarkedet bidrage til udvikling af indsatsen i forbindelse med førtidspensionsreformen? 7

8 De opnåede hovedresultater Projektet nåede ikke alle de konkrete resultatmål F.eks. i forhold til hvor mange, der opnåede ustøttet job/uddannelse Der har været en tydelig opgraderingseffekt Deltagelse i virksomhedsrettede eller uddannelsesforberedende tilbud Der er skabt interessante, metodiske erfaringer I f.t. at nytænke rådgiverrollen og skabe borgerinvolvering Der kan ikke med sikkerhed udpeges hold, som har den største effekt Der er for en række hold målt kort tid efter indsats Den positive effekt fordeler sig på borgere, som har deltaget i flere forskellige hold De nye, korte hold har samme eller bedre effekt end de første, længerevarende Det kan ikke dokumenteres en konkret sammenhæng mellem investering, effekt og afkast Deltagereffekterne kan fremskrives og sammenhængene kan sandsynliggøres 8

9 Hvilke effekter er der efter afslutning i projektet? 9

10 Opnåelse af resultatmål Opnåelse af resultatmål Mål Resultat 300 deltagere 294 deltagere 50 pct. påbegynder kompetenceopbyggende forløb 85 pct. (249 deltagere) 50 pct. påbegynder forløb i virksomheder 57 pct. (169 deltagere) 25 pct. bliver en del af arbejdsstyrken 15 pct. (43 deltagere) 25 pct. kommer i ordinært job 9 pct. (26 deltagere) Kilde: Data fra Tønder, DREAM og egne beregninger 10

11 Hvilke effekter er der 26 uger efter afslutning i projektet? Jobeffekt Er i job 9 pct. af tiden efter afslutning Opgraderingseffekt Er i virksomheds-/ uddannelsesrettet aktivering 25 pct. af tiden efter afslutning. I alt 26-ugerseffekt Samlet effekt er i gennemsnit 34 pct. 11

12 Deltagernes forsørgelse efter start på projektet Forsørgelse efter start nye hold Procent Procent Start 1 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 14 mdr Beskæftigelse Anden selvforsørgelse Uddannelse Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Anden offentlig forsørgelse Kilde: Data fra Tønder, DREAM og egne beregninger 12

13 Analyse af investeringen i projektet 1.Hvilken investering er der foretaget i projektet? Hvad har de forskellige forløb kostet pr. deltager og pr. uge? 2.Hvilke effekter er der for deltagerne efter deres afslutning i projektet? Beskæftigelses- og uddannelseseffekt opgjort på halvt og helårs sigte Opgraderingseffekt opgjort på halvt og helårs sigte (deltaget i virksomhedsrettet/ uddannelsesrettet aktivering) 3.Hvilke effekter skal der til, for at opnå break even på investeringen? Hvor lang tid skal deltagerne være selvforsørget, før investeringen er tjent hjem? 4.Hvor lang tid vil der gå, før investeringen er tjent hjem med de nuværende effekter? 13

14 Hvilken investering er der foretaget? Pris pr. deltager Hver deltager koster i gennemsnit ca kr. Pris pr. uge pr. deltager En uge i et forløb koster i gennemsnit ca kr. pr. deltager 14

15 Hvilken investering er der foretaget, II? På de billigste forløb har deltagerne i gns. kostet ca kr. Hver deltager i gennemsnit kostet ca kr. På det dyreste forløb har deltagerne i gns. kostet ca kr. På de billigste forløb har en uge i gns. kostet ca kr. En uge i et forløb koster i gennemsnit ca kr. pr. deltager På de dyreste forløb har en uge i gns. kostet ca kr. 15

16 Investering / afkast - hvornår opnås break-even? Med en investering svarende til projektets uger i tilbud, skal der efterfølgende spares kontanthjælpsuger, før investeringen er tjent hjem. 16

17 Hvor lang tid går der, før investeringen er tjent hjem? Hvis investeringen i projektet skulle være tjent hjem i dag Havde det krævet en beskæftigelses-/uddannelseseffekt på 41 pct. Med en fremskrivning af den realiserede effekt Vil der gå 2,4 år, før investeringen er tjent hjem (Nyeste tal Tønder ender formentlig på at nå break even på ca. 2 år) 17

18 Hvor lang tid går der, før investeringen er tjent hjem? Der går naturligvis kortest tid for forløb, som har gode effekter på kort sigt Det varer i gennemsnit 1,3 år for holdet Fysiske begrænsninger, før investeringen er tjent hjem Det varer i gennemsnit 13 år for holdet Misbrug, før investeringen er tjent hjem Fremskrivning af resultaterne Selv med en ressourcesvag målgruppe og en forholdsvis begrænset jobeffekt vil en forholdsvis intensiv indsats tjene sig hjem på godt 2 år Ubekendte f.eks. Hvilken effekt havde man opnået uden indsats? Hvordan er effekterne under gunstigere vilkår? O.s.v. 18

19 Deltagerne er positive Jeg fik kun positiv respons, og det er grunden til, at jeg er så langt, som jeg er nu. Vi havde nok undervurderet os selv på mange punkter. De otte uger forandrede os til at være nogle stærkere mennesker. Det er sammenholdet og din egen personlige indstilling, som gør forskellen. Selvfølgelig har vi alle skeletter i kisten, men underviserne var gode til at fortælle, at der er én vej og det er fremad! Det at min sagsbehandler var der har betydet, at hun har fået et bedre indblik i, hvem jeg er, og hvordan tingene hænger sammen for mig kunne hjælpe bedre, end hvis jeg kom hver 3. måned. Honestly mand, I kan komme ud og tjene en normal løn. Det er sat me ti gange mere vigtigt. 19

20 Hvilke elementer implementeres på baggrund af Brobygning til arbejdsmarkedet? De korte, 4 ugers afklarende forløb De metodiske erfaringer Borgerinvolvering og tæt opfølgning Beskæftigelsesmedarbejderne deltager på forløbet Specialist tilknyttes via Sundhedsafdelingen Hold med deltagere, der har fælles problemstillinger Brobygning til uddannelse EUC Syd, VUC, Handelsskolen, Social- og Sundhedsskolen Primært match 2 men også andre med udfordringer i f.t. at gennemføre en ordinær uddannelse Den virksomhedsrettede indsats Mentor 20

21 Drøftelse: Hvordan kan resultaterne af Brobygning til arbejdsmarkedet bidrage til udvikling af indsatsen i forbindelse med førtidspensionsreformen? 21

22 4 ugers forløb, I Mål Målsætning for holdene er at der skal lægges en fælles plan for borgerens videre forløb ved forløbets afslutning. 2 undervisere En specialist (sundhedskonsulent fra Tønder Kommunes Sundhedsafdeling) og en sagsbehandler fra Jobcenteret Sagsbehandlerne tilknyttes holdene på skift ( egne borgere) Der ansættes en ekstra sagsbehandler som vikar for de sagsbehandlere, der på skift deltager på 4 ugers forløbene Metoder Holdundervisning Individuelelle samtaler ved både specialist og rådgiver 22

23 4 ugers forløb, II Indholdet varierer i forhold til holdenes målgruppe - f.eks. Deling af erfaringer fra arbejdsmarkedet Sund kost og spisevaner Motion Livshjulet Mindfulness Jobspor m. h. p. arbejdsmarkedsperspektiv Økonomisk rådgivning Fremtoning og opførsel i dit nye job Struktur i hverdagen contra arbejdsliv Prioritering af fysiske ressourcer Indsigt i egen adfærd og tanker Information om love og regler indenfor a-kasse og kontanthjælp 23

24 Formål og indhold: Brobygning til uddannelse At give borgeren en introduktion til uddannelserne At give borgeren mulighed for at finde frem til uddannelse, hvor der er størst interesse og afklare uddannelsesmulighederne At give borgeren en introduktion til uddannelsesmiljøet på en uddannelsesinstitution At give borgeren mulighed for at forberede sig til den undervisnings- og uddannelsesform som de vil blive mødt med under uddannelse. At give borgeren en forståelse for de sociale normer og spilleregler, der er på arbejdspladserne. At give borgeren grundlæggende arbejdsmæssige færdigheder, som direkte kan overføres til arbejdet indenfor f.eks. erhvervsskolernes område. At give borgeren relevant uddannelse og kompetencer, som direkte kan anvendes på en arbejdsplads (svejsecertifikat, truckcertifikat osv.) At give borgeren de kompetencer, som skal til for at han/hun efterfølgende kan komme i praktik, ansættelse med løntilskud, overgå til ansættelse ved jobrotationsordninger eller opnå ordinær beskæftigelse 24

25 Deltagernes status august 2012 Figur 1: Deltagernes status august 2012 Antal Antal Bor i Tønder Fraflyttet Kilde: Data fra Tønder, DREAM og egne beregninger Anm.: 25

26 Eksempel på progression En borger med en misbrugsadfærd, der står i veje for job eller uddannelse Borgeren erkender, at hun/han har et problem, der står i vejen for at arbejde eller gå i uddannelse Borgeren vil forandring og hjælp til at skabe forandring Borgeren giver udtryk for ønske om at arbejde med at komme ud sit misbrug Borgeren tager kontakt til misbrugscenter Borgeren møder til samtale med misbrugsbehandler Borgeren sætter mål for sin forandring og udvikling Borgeren følger råd og vejledning, som misbrugsbehandleren giver Borgeren orienterer sig imod uddannelse og mod at afdække sine muligheder for at forbedre sine standpunkter og kompetencer Borgeren søger ind på hf-enkeltfag Borgeren starter på hf-enkeltfag 26

27 Antal deltagere pr. hold Figur 1: Antal deltagere per hold Antal Antal Kilde: Data fra Tønder 27 B1 B10 B2 B3 B4 B5 B6 B6 2 B7 B8 B9 H 01 H 02 H 03 H 04 H 05 H 06 H 07 H 08 H 09 H 10 H 11 H 12 H 13 H 14 H 15 H 16 H 17 H 18 H 19 H 20 H 21 H 22 H 23 H 24 H 25 H 26 H 27 H 28 H 29 H 30 H 31 H 32 H 33 H 36