Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012"

Transkript

1 Rådet for Sikker Trafik Hjelmrapport // Maj 2013 Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012

2 Brug af hjelm 2012 blandt cyklister og knallertkørere Af Nikolaj Hvillum Rønsbo Udgivet af Rådet for Sikker Trafik, Lersø Parkalle 111, 2100 København Ø T: / sikkertrafik@sikkertrafik.dk / Opsætning og tryk: Rådet for Sikker Trafik Fås hos Rådet for Sikker Trafik eller på sikkertrafik.dk 2

3 Forord Cyklisters brug af cykelhjelm er fra 2004 til 2010 blevet observeret med to års interval. Tællingen i 2010 viste, at der fra 2008 til 2010 skete en markant stigning, der skyldtes nye designs og øget fokus på cykelhjelme i kampagner m.m. Derfor har Rådet for Sikker Trafik efterfølgende ønsket at undersøge udviklingen hvert år, og gennemførte derfor også tællinger i I september 2012 blev der således, i lighed med tidligere, observeret brug af cykelhjelm i 28 byer i forskellige egne af landet. Tællingerne er udført med assistance fra lokale trafikmedarbejdere i kommunerne. Det administrative arbejde med bl.a. kontakt til kommunerne er udført af Nikolaj Rønsbo, studentermedhjælper i Rådet for Sikker Trafik, som også har stået for analyse af data samt udfærdigelse af rapport. Tak til alle, der har hjulpet med tællingen. Jesper Sølund Dokumentationschef 3

4 Sammenfatning og konklusion Observation af brug af cykelhjelm i bytrafik generelt samt skolebørns brug af hjelm på vej til skole er grundlaget for resultaterne i denne tælling. Også brug af styrthjelm på knallert 30 (lille knallert) er registreret. Lille ændring i brugen af cykelhjelm i bytrafik fra 2011 til 2012 På landsplan er den gennemsnitlige brug af cykelhjelm i bytrafik 28 % i 2012 i forhold til 26 % i Hjelmbrugen er signifikant højere i 2012 end Siden tællingen i 2011 har brugen af cykelhjelm udviklet sig således: Cyklister under 11 år: ikke-signifikant stigning fra 78 % til 82 % Cyklister fra år: ikke-signifikant stigning fra 39 % til 40 % Cyklister fra år: ikke-signifikant stigning fra 14 % til 15 % Cyklister fra år: ikke-signifikant stigning fra 28 % til 29 % Cyklister over 60 år: signifikant stigning fra 21 % til 29 % I forhold til aldersgrupper er det kun cyklister over 60 år, hvor der kan påvises signifikant stigning fra 2011 til For de øvrige er der ikke observeret en statistisk signifikant højere hjelmbrug i 2012 i forhold til Stigning i mindre byer og storbyer I storbyer, større byer og mindre byer har der været ændringer i brugen af cykelhjelm. I storbyer og mindre byer er brugen af cykelhjelm steget signifikant, mens større byer ikke har oplevet en stigning fra 2011 til I storbyer er brugen steget fra 26 % til 31 %, mens brugen i mindre byer er steget fra 23 % til 29 %. I større byer er der status quo med 27 % i både 2011 og Lidt færre skolebørn med cykelhjelm i 2012 end i 2011 Skolebørn 6-9 år: signifikant fald fra 87 % til 85 % Skolebørn år: signifikant fald fra 65 % til 62 % Skolebørn over 12 år: ikke-signifikant stigning fra 26 % til 28 % I 2012 er den gennemsnitlige hjelmbrug blandt skolebørn fra klasse 57 % i forhold til 58 % i I de tidligere tællinger har der været store stigninger i hjelmbrugen, men denne udvikling er stagneret. På trods af denne stagnering, er hjelmbrugen blandt de ældste skolebørn steget fra 26 % til 28 %. I forhold til tidligere tællinger viser dette, at flere elever end tidligere fortsætter med at bruge hjelmen. Det er især drengene, der står for denne stigning. For de yngre skoleelever gælder, at den positive udvikling i deres brug af cykelhjelm er stagneret i forhold til tidligere tællinger. 4

5 Udvikling i brug af cykelhjelm i Danmark, Finland, Norge og Sverige Danmark klarer sig bedre i forhold til vores skandinaviske nabolande end tidligere. I ligger vi på andenpladsen med en brugsgrad på 42 % for både bytrafik og skolebørn, kun overgået af Norge med 51 % (2011). Herefter kommer Finland med 37 % (2011) og Sverige med 32 % (2011). Ved sammenligning skal man være opmærksom på, at landene ikke har brugt samme tællemetode. I alle fire lande er der i de sidste 7-8 år kommet mange flere cyklister med cykelhjelm. De yngste cyklister har nået den højeste hjelmbrug. Herefter falder hjelmbrugen blandt større børn og unge, for så atter at stige blandt voksne cyklister. Brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert Hjelmbrugen i Danmark blandt knallertkørere er for skole og bytrafik samlet set steget fra 95 % i 2011 til 96 % i % bruger styrthjelm i bytrafik, mens hjelmbrugen blandt skoleelever kun er 84 %. I forhold til de tidligere tællinger må det vurderes, at hjelmbrugen blandt knallertkørere stort set er uændret. 5

6 6

7 Indhold Abstract, 8 Indledning, 9 - Formål - Baggrund - Lovginvning om hjembrug Brug af cykelhjelm i 2012, 10 - Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper - Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser, 13 Brug af cykelhjelm på vej til skole i 2012, 14 - Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper - Brug af cykelhjelm blandt drenge og piger Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser, 16 Udvikling i brug af cykelhjelm i Norden, 17 Brug af styrthjelm på lille knallert fra 2004 til 2012, 18 - Brug af styrthjelm i bytrafik og ved skoler i 2012 Referencer, 21 Bilagsoversigt, 21 7

8 Abstract Use of Bicycle Helmets in Urban Traffic in Denmark 2012 A new Danish nationwide survey of helmet use among cyclists shows an average wearing rate of 28 %. It is 2 %-points higher than in Wearing rates are still significantly higher among children than adults. The wearing rates in 2012 are: Children under 11 years: 82 % years: 40 % years: 15 % years: 29 % Above 60 years: 29 % It is only among elderly bicyclists that there is seen a significant increase from 21 % in 2011 to 29 % in The wearing rate is higher among women (29 %) than men (27 %). School children A specific survey of helmet use among children on their way to school shows that 57 percent of the children aged 6 to about 15 years wear a helmet in 2012 compared to 58 percent in Again the highest wearing rate is seen among the youngest schoolchildren: 85 percent of the 6-9 years old used helmet. Of the years old children, 65 percent used a helmet and among the schoolchildren older than 12 years the wearing rate was 26 percent. Moped riders The survey also included observations of helmet wearing among riders of mopeds with a maximum speed of 30 km/h. The usage of helmet was in % and in 2012 it is 98 %, but the difference is not significant due to the small number of observations. 8

9 Indledning Formål Formålet med denne undersøgelse er ud fra observationer at få aktuel viden om brug af cykelhjelm: blandt børn og voksne cyklister i bytrafik og specifikt blandt børn på vej til skole. Formålet er desuden at undersøge brugen af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert, dvs. knallerter, der må køre 30 km/t. Baggrund Antallet af trafikdræbte og tilskadekomne i trafikken har været faldende i de seneste ti år. Dette gælder ikke i samme grad for cyklister, selvom udviklingen for antallet af dræbte og tilskadekomne også har været faldende. Derfor er der stadig et nationalt fokus på cyklister og på brugen af hjelm blandt cyklister og knallertkørere. En statistisk vurdering er, at brugen af cykelhjelm kan reducere risikoen for hovedskade med 44 % (Elvik, 2012). Lovgivning om hjelmbrug I Danmark og Norge er der ikke pligt til at bruge cykelhjelm. I 2003 blev der indført anbefalet brug af hjelm for alle cyklister i Finland. Loven giver dog ikke mulighed for sanktioner, hvis hjelmpligten ikke overholdes. I Sverige indførtes påbud om brug af cykelhjelm i 2005 for børn under 15 år. Børn kan dog ikke idømmes sanktioner. Resultaterne i denne rapport er ikke strengt repræsentative for hele landet, men det vurderes, at de giver et pålideligt billede af brugen af cykelhjelm i 2012 og ikke mindst i udviklingen i brug af cykelhjelm fra 2004 til

10 Brug af cykelhjelm i 2012 I alt blev der ved tællingen i 2012 observeret hjelmbrug for cyklister. Heraf blev børn og voksne cyklister talt på gader og cykelstier i bytrafik, mens børn blev talt på vej til skole, dvs. deres hjelmbrug blev observeret på vej ind til skolen. Blandt de observerede børn og voksne i bytrafik 1 brugte omkring 28 % cykelhjelm. Blandt børn på vej til skole kørte 57 % af eleverne med cykelhjelm. For cyklister i bytrafik og skolebørn under ét kørte i gennemsnit 42 % med cykelhjelm. Hjelmbrugen er markant forskellig, når man ser på aldersgrupper. Dette gør sig gældende i såvel bytrafikken generelt som blandt skolebørnene. Figur 1a og 1b. Brug af cykelhjelm i procent blandt børn og voksne i bytrafik samt børn på vej til skole i Figur 1a og 1b viser, hvordan hjelmbrugen har været i 2012 i bytrafik og for skolebørn fordelt på aldersgrupper. I bytrafikken svinger hjelmbrugen fra 15 % blandt de årige til 82 % for børn under 11 år. Blandt skolebørnene kører 85 % af de små elever med hjelm, mens det blot drejer sig om 28 % af eleverne over 12 år. Mange stopper altså med at køre med cykelhjelm i 12-års-alderen. Andelen af skoleelever over 12 år med hjelm er dog steget lidt, hvilket indikerer, at flere fortsætter med at bruge hjelm. 1 I talmaterialet fremgår tallet cyklister flere steder, hvilket skyldes, at dette tal indeholder cyklister med børn i ladcykler, anhængere osv. Disse 238 voksne og børn er udeladt af flere dele af analysen pga. stor usikkerhed med tallene. 10

11 Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik 2012 Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Den gennemsnitlige hjelmbrug i 2012 for alle aldersgrupper under ét er 28 %. Der er dog meget betydelige udsving i hjelmbrugen blandt børn, unge og voksne cyklister. Blandt de yngste kører 82 % med hjelm, mens det blandt de årige blot er 15 %. Figur 2. Brugen af cykelhjelm fordelt på aldersgrupper i perioden Da der ikke var cykelhjelmstællinger i 2005, 2007 og 2009, er der indsat interpolerede værdier for disse år og derfor de stiplede linjer. Denne metode benyttes i resten af rapporten. Den historiske udvikling i brugen af cykelhjelm for forskellige aldersgrupper ses i figur 2. For den yngste gruppe er brugen af cykelhjelm generelt langt højere end de andre grupper. Derudover kan man se, at der var en meget lille udvikling indtil 2008, hvorefter alle aldersgrupper oplevede en stigning i cykelhjelmsbrugen. Stigningen i 2008 skyldtes kampagneindsats og udvikling af smarte og moderne hjelme i samarbejde med blandt andre Netto. Undersøgelser viser, at de fleste anerkender sikkerhedsfordelene ved cykelhjelm, men at mange mangler det sidste skub for at be-gynde at bruge hjelm. Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder I figur 3 (se side 12) fremgår det, at der er lidt flere kvinder end mænd, der kører med cykelhjelm med hhv. 28 % mod 27 %. Mænd og kvinder har begge oplevet en stigning i andelen af brugere af cykelhjelm, men fra 2008 til 2010 observerede man en højere stigning hos kvinderne end mændene. I 2012 er forskellen dog blevet markant mindre, da kvindernes brug ikke er steget fra 2011 til 2012, sådan som det er sket for mændene. 11

12 Figur 3. Brugen af cykelhjelm fordelt på mænd og kvinder i perioden Man kan se i figur 4, at der er stor forskel på forskellige aldersgruppers hjelmbrug. Derudover er der forskel på mænd og kvinders brug af cykelhjelm i alle aldersgrupper, men det er dog kun forskellen blandt årige, der er signifikant. Man kan derfor ikke konkludere, at kvinder kører mere med cykelhjelm end mænd i andre aldersgrupper end årige, hvilket de ellers har gjort tidligere. Figur 4. Brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd og piger/kvinder i forskellige aldersgrupper i bytrafik i Bilag 2, tabel 1 viser data for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 12

13 Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser I undersøgelsen er bystørrelser delt op i tre grupper: storbyer (over indbyggere), større byer (ca indbyggere) og mellemstore/mindre byer (under indbyggere). Af figur 5 fremgår det, at brugen af cykelhjelm er højest i storbyer med 30 %, næsthøjest i mellemstore/mindre byer med 27 % og lavest i større byer med 26 %. Traditionelt set har hjelmbrugen været højest i storbyer, men forskellen har udlignet sig over tid. Figur 5. Den historiske udvikling for brugen af cykelhjelm fordelt på bystørrelser fra 2004 til

14 Brug af cykelhjelm på vej til skole i 2012 Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt skoleelever på cykel er i 2012 på 57 % mod 58 % i Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Tællingen i 2012 viste et lille fald i hjelmbrugen i forhold til tællingen i 2011 blandt de 6-9-årige og de årige skolebørn, mens der var en lille stigning for de store skolebørn, jf. figur 6 nedenfor. Figur 6. Udviklingen i brug af cykelhjelm blandt skolebørn i perioden Brug af cykelhjelm blandt drenge og piger I 2012 var der ikke signifikant forskel på drenge og pigers brug af cykelhjelm, jf. figur 7 nedenfor. Når man deler drengene og pigerne op på aldersgrupper ændres billedet dog en smule, jf. figur 8. Blandt de yngste gælder, at cykelhjelmsbrugen er den samme for piger og drenge på 85 %. Figur 7. Drenge og pigers brug af cykelhjelm i perioden For de årige er der en større andel piger, der kører med cykelhjelm på vej til skole, end hvad er tilfældet for drenge. Pigernes andel er på 67 % mens drengenes er 59 %. Dette tyder på, at drengene er hurtigere til at lægge cykelhjelmen fra sig end pigerne. 14

15 For elever over 12 år er brugen af cykelhjelm på 28 %. Her har drenge og piger næsten samme hjelmbrug med 29 % henholdsvis 27 %. Forskellen er ikke signifikant, men det gælder for både drengene og pigerne, at de har en lav hjelmbrug sammenlignet med de yngre elever. Figur 8. Brugen af cykelhjelm blandt skolebørn fordelt på piger og drenge i de tre aldersgrupper. Alle data for piger og drenge på vej til skole kan tillige ses i bilag 2, tabel 4. 15

16 Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser Der er stor forskel i antallet af observationer fordelt på de tre bystørrelser, storbyer, større byer og mellemstore/mindre byer. Større byer og mellemstore/mindre byer har omkring 3000 observationer hver, mens storbyerne kun har 757 observationer. Dette kan betyde, at resultaterne kan være en smule skæve, hvilket man skal have in mente. Figur 9. Brugen af cykelhjelm blandt skolebørn i perioden Ovenstående figur 9 viser en stagnation i brugen af cykelhjelm i 2012 i forhold til For storbyer er der endda observeret et fald i brugen af cykelhjelm blandt skolebørn. Dette er dog ikke nødvendigvis et tegn på, at vi i fremtiden vil se en tendens mod lavere hjelmbrug. Man kan samlet se en stigning fra 2004 med en hjelmbrug på % til 2012, hvor hjelmbrugen var på %. Denne udvikling viser, som også vist på tidligere figurer, at man oplevede en stigning i brugen af cykelhjelm, som blev kraftigere efter 2008, men at denne udvikling ikke er fortsat i

17 Udvikling i brug af cykelhjelm i Norden Ligesom i Danmark har man i det øvrige Norden igennem flere år observeret cyklisters brug af cykelhjelm. Man skal være varsom med at sammenligne cykelhjelmsbrugen mellem de nordiske lande pga. forskellige tællemetoder, men man kan alt andet lige bruge figuren nedenfor til at få et indtryk af, hvilken udvikling, der finder sted i hjelmbrugen i de nordiske lande. Hvor Danmark i 2004 havde en lav hjelmbrug på 19 %, har vi indtil 2012 oplevet en stigning til en hjelmbrug på 42 % for bytrafik og skolebørn samlet. Generelt gælder, at alle fire lande har oplevet en pæn stigning i hjelmbrugen de sidste 7-8 år. Figur 10. Brugen af cykelhjelm i Norden i perioden For Danmark er tallet et udtryk for den samlede cykelhjelmsbrug i både bytrafik og blandt skolebørn, og i 2012 ligger denne på 42 %. Der har ikke været nyt talmateriale fra Sverige, Norge og Finland. I Sverige indførtes fra januar 2005 påbud om hjelm for børn under 15 år, og i Finland kom i 2003 en anbefaling til alle cyklister om at bruge cykelhjelm. I Norge er der ingen påbud om brug af cykelhjelm, men tiltag om forøget brug af cykelhjelm indgår meget kontant i den norske Handlingsplan for trafiksikkerhet på veg. En anden faktor af betydning for den høje observerede hjelmbrug i Norge er formentlig, at brug af cykelhjelm udenfor byer indgår i materialet. Efter danske erfaringer er hjelmbrugen højere uden for byer. Den nuværende vurdering i Rådet for Sikker Trafik er, at der ikke er stor forskel på brugen af cykelhjelm, om man lovgiver for brug af cykelhjelm eller ej 1. 1 Bygger bl.a. på Dansk Cyklist Forbunds rapport: Hjelm er godt, tvang er skidt fra

18 Brug af styrthjelm på lille knallert fra 2004 til 2012 Brug af styrthjelm på lille knallert, dvs. knallert uden nummerplade eller med gul nummerplade, som må køre 30 km/t, indgik også i tællingen i 2012, både i bytrafik og ved indkørsel til skoler. I alt blev der observeret 553 knallertkørere. Den gennemsnitlige brug af styrthjelm blandt disse ligger på 96 %, når resultatet ses for bytrafik og skoleelever under ét. Brug af styrthjelm i bytrafik og ved skoler i 2012 Tællingen viser, at 98 % af knallertkørerne i bytrafik bruger hjelm, mens det gælder for 84 % af knallertkørerne på vej til skole. Antallet af observerede mænd og kvinder på knallert er både meget uens, og der er kun få observationer såvel på bygader som blandt skolebørn. På grund af det skæve og lille antal, er det ikke muligt at påvise, om forskellen i hjelmbrugen blandt mænd og kvinder i bytrafik med hhv. 98 % og 97 % er signifikant. Figur 11. Brugen af hjelm blandt førere af lille knallert fordelt på bytrafik og skole. For skole gælder, at der er tale om meget få observationer, hvorfor man ikke nødvendigvis kan konkludere ret meget på udsvinget i 2012, selvom det er signifikant. Antallet af elever, der kører på knallert til skole, er beskedent. Derfor er tællematerialet også spinkelt. På landsplan er der i alt registreret 62 knallertkørere ved skolerne 52 med hjelm og 10 uden hjelm svarende til en brugsgrad på 84 %, jf. figur 11. Det er dog meget små tal, hvilket betyder, at der er stor usikkerhed forbundet med disse tal. Der er tilmed færre observationer ved skole i 2012 end de tidligere år. En mulig forklaring på, at brugen af hjelm for knallertkørere på vej til skole er faldet i 2012, kunne derfor være, at den gruppe, der kører på knallert til skole i 2012, er en bestemt gruppe, hvor styrthjelmen ikke bliver brugt i så høj grad tidligere. Tælledata for knallertkørere i 2012 er vist i bilag 2, tabel 6. 18

19 19

20 20

21 Referencer Behrensdorff, Inge: Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Rådet for Sikker Trafik. Dansk Cyklist Forbund: Hjelm er godt tvang er skidt Elvik, Rune: Trafikksikkerhetshåndboken Transportøkonomisk institutt, Norge. Larsson, Jörgen: Cykelhjälmsanvändning i Sverige resultat från VTI:s observationsstudie.väg- och transportforskningsinstitutet, Linköping, Sverige Nygaard, Liv Marie: Tilstandsundersøkelse kap 2/2011 Bruk av sykkelhjelm. Statens vegvesen. Oslo, Norge 2011 samt personlig korrespondance efterår Pöysti, Leena: Bicycle helmet use 2010 og VTT - Technical Research Centre of Finland. Helsinki, Finland 2011 samt personlig korrespondance efterår Bilagsoversigt Bilag 1: Indsamling af data Bilag 2: Tabeloversigt med tabel

22 Bilag 1: Indsamling af data Tælleperiode og omfang Observationerne blev udført i perioden september 2012 (uge 36, 37, 38). Det blev talt i alt 70 timer, fordelt på 42 timer i bytrafik (ikke skoler) og 28 timer ved skoler. Alle tællinger blev udført på hverdage. Bystørrelser I alt indgik 28 byer i tællingen. Byerne er udvalgt således, at de repræsenterer storby (over indbyggere), større byer (ca indbyggere) samt mellemstore/mindre by-er (under ca indbyggere). Bystørrelserne er repræsenteret ved følgende byer: Storbyer: København, Aarhus, Odense. Aalborg Større byer: Ballerup, Esbjerg, Gladsaxe, Herning, Hillerød, Nykøbing F., Slagelse, Næstved, Randers, Svendborg, Viborg, Vejle, Mellemstore/mindre byer: Assens, Dragør, Frederikssund, Haderslev, Middelfart, Nyborg, Ribe, Skjern, Sorø, Sæby, Thisted, Aabenraa. De udvalgte byer repræsenterer følgende 6 tælleregioner (udgået fra rapporten 2012): Storkøbenhavn (Københavns centrum, Ballerup, Gladsaxe, Dragør) Sjælland i øvrigt (Hillerød, Slagelse, Næstved, Nykøbing F., Frederikssund, Sorø) Fyn (Odense, Svendborg, Middelfart, Nyborg Assens) Nordjylland (Aalborg, Viborg, Thisted, Sæby). Midtjylland (Aarhus, Herning, Randers, Vejle, Skjern) Sønderjylland (Esbjerg, Haderslev, Ribe, Aabenraa) Ovennævnte byer indgik alle i tællingerne i 2004, 2006, 2008, 2010 og Denne inddeling er fastholdt ved denne tælling for at få sammenlignelige resultater med de fire foregående tællinger. Det er de samme tællepositioner, der er benyttet som i Tælling ved skoler Siden tællingen i 2011 har en skole fået nyt navn (Rugkobbelskolen i Aabenraa har skiftet navn til Kongehøjskolen efter udbygning). Bortset herfra er der blevet observeret brug af cykelhjelm blandt børn på vej til skole ved de samme skoler som i 2004, 2006, 2008, 2010 og De i alt 56 skoler blev i 2004 valgt efter aftale med lokale skoleforvaltninger ud fra deres kendskab til skolernes størrelse samt mulighederne for at observere et stort antal cyklende skolebørn, dvs. de udvalgte skoler skulle have elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. Valget af skoler skete tillige ud fra et ønske om at få skoler fra forskellige byområder, bl.a. både fra områder med etagebebyggelse og parcelhuse idet erfaringer fra tidligere tællinger har vist, at hjelmbrugen kan variere betydeligt fra skole til skole også inden for samme nærområde. 22

23 Rådet for Sikker Trafik Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Tælletidspunkt I hver by blev der i bytrafik talt 3 x ½ time på samme position inden for følgende perioder: ½ time mellem kl (morgen) ½ time mellem kl (middag) ½ time mellem kl (eftermiddag) Ved hver skole blev der talt ½ time omkring skoletid. Tælleperioden blev fastlagt efter hver enkelt skoles mødetid om morgenen. Aldersgrupper I bytrafik omfattede tællingen alle cyklister med og uden cykelhjelm fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Børn til og med 10 år Børn år Unge år Voksne år Voksne over 60 år Ved tællingen i 2011 og 2012 er brugen af cykelhjelm blevet registreret specifikt for voksne, der transporterede børn i cykelstol, i cykelanhænger eller på ladcykel, ligesom børnenes hjelmbrug blev registreret. Ved skoler omfattede tællingen ligesom ved de tidligere tællinger alle cyklende skolebørn fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Små skolebørn 6-9 år Mellemstore skolebørn år Store skolebørn over 12 år Tælleplan og vejledning Tælleplanen i bilag 2 viser tællested, tælleperiode samt tælleaktører. Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer, dels til brug for tælling i bytrafik, dels til tælling af skolebørn. Vejledning samt tælleskemaer kan sendes ved forespørgsel til Rådet for Sikker Trafik. Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaternes gyldighed Observation af hjelmbrug for forskellige aldersgrupper indebærer naturligvis risiko for fejlskøn. Det antages, at fejlskønnene udlignes i den store sammenhæng, idet en trafikants alder i nogle tilfælde vurderes lavere end den måske er, mens den i andre tilfælde vurderes højere. Andre usikkerhedsfaktorer knytter sig til antallet af observerede i forhold til det faktiske antal passerede. Ved tællingen skulle observatøren udvælge og registrere cyklister efter et tilfældighedsprincip, ligesom observatøren ved hver tælling skulle skønne, hvor stor en andel af de passerede cyklister, der blev registreret. I 2012 blev alle pånær én planlagt tælling gennemført såvel i bytrafik som ved skoler. Der udgik en eftermiddagstælling. Ved 93 % af tællingerne i bytrafik blev hjelmbrugen noteret for alle eller næsten alle passerede cyklister. Ved 7 % af tællingerne blev ca. 75 % talt. Det vurderes, at brugen af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert blev registreret for alle eller næsten alle knallert 30, der passerede. 23

24 Ved 95 % af tællingerne ved skoler blev noteret hjelmbrug for alle eller næsten alle passerede skolebørn, mens det for de sidste 5 % var ca. 75 %. Når det ikke altid var muligt at notere alle, kan det skyldes for meget cykeltrafik, eller at trafikken kommer i klumper. Ud fra det foreliggende vurderes det, at tællingen giver et rimeligt billede af hjelmbrugen på de udvalgte tællepositioner. Bearbejdning af data Hjelmbrugen er i denne, som ved tidligere tællinger, beregnet på basis af antallet af observerede med hjelm i forhold til det samlede antal observerede cyklister med og uden hjelm. Tællingen var planlagt til at skulle afspejle hjelmbrugen i forskellige bystørrelser og er baseret på, hvad de enkelte tællere har kunnet registrere på ½ time på de enkelte tællepositioner. Forskelle i hjelmbrug fx mellem mænd og kvinder eller tælleregioner er undersøgt med en Chi-i-anden-test, og når der i denne rapport omtales signifikante forskelle i hjelmbrug, er der tale om statistisk signifikante forskelle på 95 %-niveau (p<0,05). Tællingens validitet Tællingen i 2011 er ligesom i 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 udført som en stikprøve af hjelmbrugen på hverdage i 6 tælleregioner i dagtimerne. Hjelmbrugen er registreret på samme måde og på de samme tidspunkter ved alle disse tællinger. Selv om der i hver by er talt 3 gange pr. tælleposition, er det ikke muligt at vurdere brugen af cykelhjelm i hver enkelt by. Dette ville kræve flere tællinger. Ved hver skole er der kun talt én gang, hvorfor man bør være varsom med at tolke resultatet for den enkelte skole. Hvis data ønskes, kan disse sendes efter forespørgsel til Rådet for Sikker Trafik. Det antages, at tællingens resultater repræsenterer cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik i dagtimerne på hverdage og skolebørns brug af cykelhjelm på vej til skole. Resultaterne er ikke strengt repræsentative for hele landet, men det vurderes, at de giver et pålideligt billede af brugen af cykelhjelm i 2012, og ikke mindst i udviklingen i brug af cykelhjelm fra 2004 til

25 år m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt år % Tabel 3. Brug af cykelhjelm i bytrafik på forskellige tider af dagen i 2012 forhold til 2004, 2006, 2008, 2010 og morgen middag eftermiddag Total Gensn. bystørrelse m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % m/hj % % % m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % m/hj % % % m/hj. > < Total Tabel 2. Brug af cykelhjelm i bytrafik i forskellige bystørrelser i 2012 i forhold til 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 drenge/mænd piger/kvinder Tabel 1. Brug af cykelhjelm i bytrafik blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i 2012 i forhold til 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 drenge/mænd piger/kvinder M/k total Cyklister/alder m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. Til og med 10 år år år år Over 60 år Total Rådet for Sikker Trafik Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 M/k total Bilag 2: Tabeloversigt (1 af 2) Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere

26 Bilag 2: Tabeloversigt (2 af 2) Skolebørn Tabel 4. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn - drenge og piger i forskellige aldersgrupper i 2012 i forhold til 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 drenge piger M/k total alder m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. 6-9 år år over 12 år Total Tabel 5. Brug af cykelhjelm blandt skolebørn i forskellige byklasser i 2012 i forhold til 2004, 2006, 2008, 2010 og 2011 drenge piger M/k total byklasse m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. > < Total Knallertkørere Tabel 6. Brug af styrthjelm i bytrafik og blandt skoleelever ved tællinger i 2012 i forhold til 2004, 2008, 2010 og 2011 (der blev ikke talt styrthjelme i 2006) drenge/mænd piger/kvinder m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. u/hj. I alt % m/hj % % % % % m/hj. Bytrafik Skoleelever Total M/k total 26

27 27

28 Lersø Parkallé 111 Rådet for Sikker Trafik Danmark 2100 København Ø T

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af

Læs mere

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for

Læs mere

Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM

Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM BRUG Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM BRUG AF HJELM Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939

Læs mere

Brug af cykelhjelm 2016

Brug af cykelhjelm 2016 Brug af cykelhjelm 2016 Cykelhjemrapport / Maj 2017 / Af Bjørn Olsson Hjelmrapport - Brug af cykelhjelm 2016 Maj 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939 /

Læs mere

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK ÅRLIGE TÆLLINGER:

ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER AALBORG TRAFIKDAGE // AUGUST 2017 BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK DISPOSITION AALBORG // AUGUST 2017 MOTIVATION METODE RESULTATER - HJELMBRUG RESULTATER -

Læs mere

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik Marts 2019 // Af Kristian Stendorff Nielsen Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Om cykelhjelmstællingen

Læs mere

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen Brug af cykelhjelm 2017 Cykelhjemrapport / Marts 2018 / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen Siden for første gang talte cykelhjelme i 2004, er der sket meget med hjelmbrugen. En markant, positiv

Læs mere

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle

Læs mere

Brug af pangfarver 2016

Brug af pangfarver 2016 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 Af Bjørn Olsson // September 2017 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 September 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Notat 5 2005 Tove Hels Poul Lyk Sørensen Nils Troland Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Notat

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum // December // Af Amalie Kirsten Plum BRUG AF SIKKERHEDSSELE BRUG AF SIKKERHEDSSELE Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest // December // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant

Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant PLO ANALYSE Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant September 2019 Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget fra 2010 til 2018 og har nu stabiliseret sig med

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2018

STATISTIK. Huslejestatistik 2018 STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever

Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Notat Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Konklusioner Elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig meget forskelligt til folkeskolens afgangsprøver i

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Uheldsstatistik

Uheldsstatistik Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner 2018 Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Side 2/7 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2017 Følgende tal er opgørelser over de registrerede

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2019

STATISTIK. Huslejestatistik 2019 STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

PLO Analyse Antallet af patienter hos de praktiserende læger stiger fortsat

PLO Analyse Antallet af patienter hos de praktiserende læger stiger fortsat PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Antallet af patienter hos de praktiserende læger stiger fortsat Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget siden 2012 og ligger i 2018 på det

Læs mere

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4

Læs mere

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.

Læs mere

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man

Læs mere

Brug af sikkerhedssele 2016

Brug af sikkerhedssele 2016 Brug af sikkerhedssele 2016 Formalia: Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest 2016 Rådet for Sikker Trafik Selerapport: // Januar 2017 // Af Mads Radmer Friis Udgivet

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Nøgletal fra 2017 på genoptræningsområdet

Nøgletal fra 2017 på genoptræningsområdet Nøgletal fra 217 på genoptræningsområdet KL publicerer for syvende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14. Med den nye lovgivning om udvidet frit valg

Læs mere

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet

Læs mere

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2018 AE januar 2019 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere