Brug af pangfarver 2016
|
|
- Harald Johannsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 Af Bjørn Olsson // September 2017
2 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 September 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: / info@sikkertrafik.dk/ /
3 Forord Hos er bløde trafikanters synlighed et nyt vigtigt indsatsområde. Mere specifikt arbejder målrettet med at øge bløde trafikanters brug af iøjnefaldende farver, særligt gule og limegrønne farver, også kaldet pangfarver (se denne rapports forsidebillede for en illustration). Dette fokus på pangfarver skyldes blandt andet, at forskning fra Aalborg Universitet har dokumenteret en høj ulykkesreducerende effekt ved cyklisters brug af pangfarvede jakker (Lahrmann et al, 2014). Samtidig har Færdselssikkerhedskommissionen fremhævet behovet for tiltag til at reducere ulykker med bløde trafikanter, da udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne blandt især cyklister har været stagnerende de seneste år (Færdselssikkerhedskommissionen, 2016). Tanken bag nærværende undersøgelse er, at årlige tællinger af pangfarver blandt cyklister giver mulighed for at følge udviklingen i brugen af pangfarver på nuanceret vis præcis som det er tilfældet med Rådet for Sikker Trafiks årlige tællinger af cykelhjelme (Olsson, 2017). ællingen i 2016 blev udført i forlængelse af cykelhjelmstællingen i samarbejde med 27 af landets kommuner. Der er foretaget tællinger i byer af forskellig størrelse og i forskellige dele af landet. Medarbejdere i kommunerne har sørget for observatører i felten og har således bidraget med data til denne rapport. Bjørn Olsson, studentermedhjælper i, har stået for metodeudviklingen, det administrative forarbejde til dataindsamlingen, kontakten til kommunerne, de efterfølgende analyser samt udfærdigelse af denne rapport. Den eksterne kvalitetssikring er foretaget af Henrik Værø. Der skal lyde en tak til alle, som har bidraget til pangfarvetællingerne og dermed denne rapport! Jesper Sølund Dokumentationschef Synlige cyklister - Brug af pangfarver
4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og motivation Sammenfatning og konklusion Dette er rapportens vigtigste resultater Bytrafik: Brug af pangfarver i Skoletrafik: Brug af pangfarver i Datagrundlag og tællemetode Brug af pangfarver i bytrafik Brug af forskellige pangfarvede effekter Brug af pangfarver i forskellige aldersgrupper Brug af pangfarver hos mænd og kvinder Brug af pangfarver på forskellige tider af dagen Brug af pangfarver i skoletrafik Brug af forskellige pangfarvede effekter Brug af pangfarver i forskellige aldersgrupper Brug af pangfarver hos drenge og piger English summary Referencer Bilagsoversigt Bilag 1: Metode og dataindsamling Bilag 2: Tabeldata for bytrafik Bilag 3: Tabeldata for skoletrafik Bilag 4: ællernes vejledning Bilag 5: ællernes tælleskema til bytrafik og skoletrafik Synlige cyklister - Brug af pangfarver
5 1. Indledning og motivation Synlighed i trafikken i form af pangfarver er et nyt vigtigt indsatsområde hos. Som nævnt i forordet skyldes det blandt andet, at et stort dansk forskningsprojekt har dokumenteret, at brugen af en pangfarvet cykeljakke reducerer risikoen for trafikulykker markant (Lahrmann et al, 2014:6). I et randomiseret forsøg med frivillige cyklister fik halvdelen af de frivillige en pangfarvet cykeljakke. Deltagerne, der havde fået udleveret en pangfarvet cykeljakke, rapporterede efterfølgende 38 % færre personskadeulykker med andre trafikanter sammenlignet med deltagerne fra kontrolgruppen, der ikke havde fået en pangfarvet cykeljakke. Hvad angår personskadeulykker mellem cyklister og motorkøretøjer, var forskellen imellem test- og kontrolgruppen 48 % (Lahrmann et al, 2014:6). En øget brug af pangfarver i trafikken har dermed potentialet til markant at reducere antallet af tilskadekomne cyklister. Mere synlige cyklister er også relevant i lyset af, at 2 ud af 3 alvorlige ulykker med cyklister sker i kryds (Færdselssikkerhedskommissionen, 2016). I Havarikommissionens rapport om krydsulykker mellem cyklister og bilister fremhæves det, at øget synlighed blandt cyklister kan medvirke til at reducere antallet af tilskadekomne i netop denne type ulykker (Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, 2008). Formålet med nærværende pangfarvetælling er at bidrage til fremtidige indsatser med at øge cyklisters synlighed i trafikken. I undersøgelsen er brugen af pangfarver blevet observeret og analyseret i relation til forskellige baggrundsvariable. Det gør det muligt at afdække en række spørgsmål, så som: Hvor stort er omfanget af forskellige pangfarvede genstande i trafikken? Hvilke aldersgrupper bruger hvilke pangfarvede effekter? Hvornår på dagen benyttes pangfarverne? Undersøgelsen danner dermed baggrundsviden, der kan bidrage til at målrette indsatser for en øget brug af pangfarver. Rapporten beskriver den første af denne type tællinger i Danmark. Dermed giver den en reference for brugen af pangfarver, sådan at fremtidige lignende tællinger gør det muligt at følge udviklingen og dermed også vurdere, hvad der har indflydelse på cyklisters brug af pangfarver. Rapportens opbygning er som følger: I næste afsnit følger en sammenfatning af rapportens vigtigste konklusioner. Herefter bliver undersøgelsens datagrundlag og tællemetode kort præsenteret. Efterfølgende analyseres brugen af pangfarver i bytrafik og dernæst i skoletrafik. Dernæst følger rapportens bilag, der først indeholder et metodeafsnit, som detaljeret beskriver og diskuterer fremgangsmåden i undersøgelsens dataindsamling og analyser. Bilaget indeholder også data til rapportens figurer. Slutteligt indeholder bilaget vejledningerne til pangfarvetællerne samt et eksemplar af deres tælleskemaer til henholdsvis tællinger i bytrafik og skoletrafik. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
6 2. Sammenfatning og konklusion 2.1 Dette er rapportens vigtigste resultater Bytrafik (uden skoletrafik): Den overordnede brug af pangfarver blandt cyklister i Danmarks bytrafik i sensommeren 2016 blev registreret til 11 %. Brugen af pangfarver var klart højest blandt børn under 11 år. I denne aldersgruppe blev brugen af pangfarver registreret til 26 %. Særligt den pangfarvede cykelhjelm var udbredt blandt børn under 11 år. Der var ingen kønsmæssig forskel i brugen af pangfarver. Brugen af pangfarver var højest om morgenen og lavest midt på dagen. Skoletrafik: Den overordnede brug af pangfarver blandt cyklende børn i Danmarks skoletrafik i sensommeren 2016 blev registreret til 21 %. Pangfarver var klart mest udbredt blandt de yngste cyklister. Blandt de 6-9-årige var brugen af pangfarver 21 %, mens den var 16 % blandt de årige og 8 % for skolebørn over 12 år. Piger havde en smule højere brug af pangfarver end drenge i skoletrafikken. Forskellen var dog kun på 2 %-point en langt mindre forskel end den aldersmæssige forskel. Ovenstående konklusioner bygger på to grupper af cyklister, der separat blev observeret i årets pangfarvetællinger. Der blev foretaget observationer af cyklisters brug af pangfarver i almindelig bytrafik (dvs. ikke skoletrafik) på forskellige tidspunkter på dagen (morgen, middag og eftermiddag). Yderligere blev observationer af cyklende børns brug af pangfarver foretaget ved særskilte tællinger, der blev udført om morgenen ved indkørslerne til et udvalg af landets skoler. Disse to adskilte grupper af observationer behandles hver for sig i denne rapport førstnævnte omtales som bytrafik, mens sidstnævnte omtales som skoletrafik. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
7 2.2 Bytrafik: Brug af pangfarver i 2016 Brugen af pangfarver i 2016 fordelt på alder og type af pangudstyr vises nedenfor: Pang hjelm Pang vest Pang jakke Pang cykel Pang refleksbånd Pang andet* Pang samlet (summering af alle typer pangfarvede effekter) Under 11 år 15,5% 0,6% 3,1% 1,9% 1,2% 3,1% 25,5% år 7,7% 0,0% 1,5% 5,7% 0,0% 0,7% 15,6% år 0,8% 0,1% 1,5% 4,1% 0,0% 2,5% 9,0 % år 1,8% 0,9% 2,8% 2,7% 0,4% 2,3% 10,9% Over 60 år 1,8% 0,7% 2,9% 1,3% 0,3% 2,4% 9,4% ALLE 2,4% 0,6% 2,5% 3,0% 0,3% 2,3% 11,1% * Pang andet dækker over andre pangfarvede beklædningsgenstande, f.eks. pangfarvede busker/regnbukser, regnslag, halstørklæder, tasker, handsker, sko, snørrebånd, pangfarvede reflekser mv. Tallene viser, at der var markante aldersforskelle med hensyn til brug af pangfarver. De yngste børn under 11 år havde den klart højeste brug af pangfarver særligt hvad angår hjelme. 2.3 Skoletrafik: Brug af pangfarver i 2016 Brugen af pangfarver i 2016 i skoletrafikken fordelt på alder og type af pangeffekt ser ud som nedenfor: Pang hjelm Pang vest Pang jakke Pang cykel Pang refleksbånd Pang andet 6-9 år 10,7% 0,6% 3,5% 3,9% 0,0% 2,3% 20,9% år 7,2% 0,2% 2,8% 3,6% 0,2% 2,4% 16,4% Over 12 2,7% 0,0% 0,9% 3,0% 0,1% 1,2% 7,9% ALLE 7,0% 0,2% 2,4% 3,5% 0,1% 2,0% 15,2% Pang samlet (summering af alle typer pangfarvede effekter) Tabellen illustrerer, at der ligesom i bytrafikken var markante aldersforskelle i brugen af pangfarver. De yngste børn i alderen 6-9 havde den klart højeste brug af pangfarver igen særligt hvad angår hjelme. Derudover falder brugen af pangfarver med alderen. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
8 3. Datagrundlag og tællemetode I pangfarvetællingen 2016 blev observationer af cyklisters brug af pangfarver foretaget. Heraf blev af observationerne indsamlet i bytrafik, mens af observationerne blev indsamlet i separate tællinger ved cyklende børns indgang til skoler om morgenen. Denne rapport behandler disse to grupper af observationer hver for sig. Bytrafik omhandler de observationer, som blev foretaget af cyklisters brug af pangfarver på almindelige bygader uanset alder. Skoletrafik angår de observationer, der blev foretaget af cyklende skolebørns brug af pangfarver ved deres skole i separate tællinger. ællingerne er blevet foretaget i forskellige landsdele og bystørrelser, og tællingerne i bytrafik er blevet foretaget på forskellige tidspunkter af dagen. Kun føreren af cyklen er blevet talt; det betyder, at voksne og børn i barnestol, anhænger eller ladcykel ikke indgår i tællingen. Dog er begge cyklister på halvcykler talt med. I bilag 1 findes en nærmere beskrivelse af tællemetode og dataindsamling. Der er naturligvis en vis usikkerhed, hvad angår cyklisternes alder. Denne usikkerhed bør dog ikke have nogen særlig betydning i forbindelse med udviklingstendensen fremover, da usikkerheden vil være konstant i alle tællinger. Tælletidspunkt ællingen blev foretaget i perioden fra d. 15. august til d. 5. september Den observerede brug af pangfarver havde med overvejende sandsynlighed været højere, hvis tællingen var blevet udført senere på efteråret eller om vinteren. Det understøttes af en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion og Rådet for Sikker Trafik foretog i Her rapporterede en del af de respondenter, der anvendte pangfarvede genstande, at de kun benyttede sig af pangfarver i vinterhalvåret (Epinion &, 2016). Blandt de cyklister, der iførte sig pangfarvede refleksbånd, cykelveste og handsker, benyttede mindre end halvdelen sig af disse genstande om sommeren 1. Alle pangfarvetællingerne blev foretaget mellem kl om morgenen og kl om eftermiddagen (se bilag 1 for nærmere angivelse af tælletidspunkter). I den sammenhæng kunne det tænkes, at brugen af pangfarver er højere, når det er tusmørke/mørkt meget tidligt om morgenen og sent om aftenen. Der er to grunde til, at har valgt at gennemføre pangfarvetællingerne i sommerhalvåret på tidspunkter, hvor det ikke er mørkt. For det første forventes virkningen af pangfarver/fluorescerende farver at være størst i dagslys og tusmørke (Lahrmann et al., 2015) 2. Den anden årsag er, at over 8 ud af 10 dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i flerpartsuheld forekommer i dagslys (Vejdirektoratet, 2017). Observationsenhed Observationsenheden for pangfarvetællingen i 2016 er ikke cyklister, sådan som det er tilfældet i cykelhjelmstællingen (Olsson, 2017). Observationsenheden er derimod observationer af pangfarvede effekter. Det skal forstås således at en given cyklist har kunnet afføde flere observationer, hvis vedkommende har anvendt flere forskellige typer pangfarvede effekter. Eksempelvis har en cyklist med en pangfarvet cykelhjelm og en pangfarvet jakke udløst to observationer. Omvendt har en cyklist med kun én pangfarvet genstand eller ingen pangfarvede genstande kun udløst én observation. At observationsenheden ikke er cyklister, men pangfarvede genstande, medfører nogle begrænsninger. Det er ikke muligt med fuldstændig nøjagtighed at sige, at f.eks. 11 % af cyklisterne i bytrafikken brugte en eller anden form for pangfarvet genstand eller at 2 % af cyklisterne brugte en pangfarvet hjelm. Den metodisk stringente 1 Pangfarvede cykeljakker og særligt pangfarvede cykelhjelme blev derimod i højere grad anvendt hele året rundt (Epinion & Rådet for Sikker Trafik, 2016). 2 Omvendt forventes det, at effekten af retro-refleksivt materiale samt cykellygter er størst i mørke (Larhmann et al., 2015). Synlige cyklister - Brug af pangfarver
9 fortolkning af tallene er derimod, at 11 % af observationerne i bytrafikken var pangfarvede genstande og at 2 % af observationerne var pangfarvede hjelme. Imidlertid er det ganske få voksne cyklister, der anvender flere pangfarvede genstande samtidigt. I spørgeskemaundersøgelser foretaget af Epinion og blandt voksne cyklister, svarer kun mellem 2,1 og 2,4 % af respondenterne, at de bruger flere pangfarvede genstande samtidigt (Epinion & Rådet for Sikker Trafik, 2016; Epinion &, 2017). På baggrund af disse tal er der blevet beregnet en korrektionsfaktor til antallet af observationer i nærværende pangfarvetælling. Korrektionsfaktoren ændrer dog kun ganske marginalt på resultaterne. Eksempelvis stiger den samlede brug af pangfarver i bytrafikken fra 11,1 % til 11,4 %, mens brugen af de specifikke pangfarvede genstande i bytrafik maksimalt stiger med 0,1 %-point. Som følge af disse marginale forskelle benyttes korrektionsfaktoren ikke i denne rapport. Beregningerne implicerer, at de opgivne procentsatser for voksne cyklister i bytrafik i denne rapport tilnærmelses kan tolkes som procent af cyklisterne. Hvad angår børn i by- og skoletrafikken, foreligger der ikke undersøgelser, der dokumenterer i hvilket omfang flere pangfarvede genstande anvendes samtidig. Derfor bør de opgivne procentsatser for disse cyklister som udgangspunkt ikke tolkes som procent af de cyklende børn. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
10 4. Brug af pangfarver i bytrafik Følgende afsnit belyser brugen af pangfarver blandt observationer i byer ekskl. skoletrafik i Opgørelser for skoletrafik er samlet i afsnit Brug af forskellige pangfarvede effekter Samlet set blev brugen af pangfarver registreret til 11 %. Denne overordnede brug af pangfarver fordeler sig på en række forskellige typer af pangfarvede effekter som illustreret i figur 1. 5% Brug af pangfarver i bytrafik % 3% 2% 1% 0% hjelm vest jakke cykel refleksbånd andet Figur 1: Antal observationer: n(hjelm)=134, n(vest)=33, n(jakke)=137, n(cykel)=170, n(refleksbånd)=17, n(andet)=127 og n(ingen pangfarver)= Særligt hjelme, jakker og cykler i pangfarver blev benyttet, mens pangfarvede veste og refleksbånd var et mere sjældent syn. Derudover blev der observeret en del andre pangfarvede genstande, så som pangfarvede halstørklæder, bukser, handsker, sko mv. (angivet som pangfarvet andet ). Synlige cyklister - Brug af pangfarver
11 4.2 Brug af pangfarver i forskellige aldersgrupper Der er markante forskelle i brugen af pangfarver på tværs af aldersgrupper. Samlet set var 26 % af observationerne for børn under 11 år pangfarver, mens tallet for årige var 16 %. For de årige, årige og over 60-årige var det henholdsvis 9 %, 11 % og 9 %. Brugen af pangfarver var markant og signifikant højere (p<0,01) for børn under 11 år end for de andre aldersgrupper. For de årige var brugen af pangfarver også signifikant højere (p<0,01) end for de ældre aldersgrupper. Der var derimod ingen signifikante forskelle i den overordnede udbredelse af pangfarver blandt de ældre aldersgrupper (p>0,28). Den aldersmæssige forskel i brug af pangfarver skyldes først og fremmest udbredelsen af pangfarvede hjelme blandt de yngste aldersgrupper. Næsten hver sjette observation for cyklister under 11 år var en pangfarvet hjelm. Figur 2 viser brugen af forskellige typer af pangfarver fordelt på aldersgrupper. 20% 18% 16% 14% Brug af pangfarver i bytrafik 2016 fordelt på alder 12% 10% 8% 6% 4% Under 11 år år år år Over 60 år 2% 0% hjelm vest jakke cykel refleksbånd andet Figur 2: Antal observationer: n(u. 11)=161, n(11-15)=403, n(16-25)=1.229, n(26-60)=3.175 og n(o. 60)=615 Figur 2 illustrerer, at aldersgrupperne bruger pangfarver på forskellige måder. De yngste cyklister er som nævnt de hyppigste brugere af pangfarvede hjelme. De pangfarvede cykler sås derimod oftest hos de årige. For de voksne og ældre cyklister var det jakken, der oftest var pangfarvet, selvom det kun drejede sig om 3 % af observationerne. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
12 4.3 Brug af pangfarver hos mænd og kvinder Overordnet set befinder pangfarvebrugen sig blandt begge køn på 11 %. Der er dog nogle små forskelle at spore, hvis man opdeler de to køns brug af pangfarver på typer af pangfarvede effekter (se figur 3). Kvinder bruger i lidt højere grad end mænd pangfarvede cykler (p=0,047), mens mænd i lidt højere grad end kvinder anvender pangfarvede veste (p<0,01). 5% Brug af pangfarver i bytrafik 2016 fordelt på køn 4% 3% 2% Mænd (n=2.564) Kvinder (n=3.019) 1% 0% hjelm vest jakke cykel refleksbånd andet Figur 3. Med hensyn til den overordnede brug af pangfarver fordelt på både alder og køn er der en smule flere pangfarver blandt kvinder i samtlige aldersgrupper (se figur 4). Der er dog ingen direkte signifikante forskelle (p>0,07) mellem kønnenes pangfarvebrug inden for aldersgrupperne. Figur 4 illustrerer derudover, at alder er et mere afgørende parameter end køn. 30% Brug af pangfarver i bytrafik 2016 fordelt på alder og køn 25% 20% 15% Mænd Kvinder 10% 5% 0% Under 11 år år år år Over 60 år Figur 4: Antal observationer: Mænd: n(u. 11)=107, n(11-15)=213, n(16-25)=540, n(26-60)=1.400 og n(o. 60)=304. Kvinder: n(u. 11)=54, n(11-15)=190, n(16-25)=689, n(26-60)=1.775 og n(o. 60)=311. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
13 4.4 Brug af pangfarver på forskellige tider af dagen Brugen af pangfarver er generelt højest om morgenen og lavest midt på dagen. Figur 5 viser dette. 5% Brug af pangfarver i bytrafik 2016 fordelt på tidspunkt 4% 3% Morgen (n=1.696) 2% Middag (n=1.330) 1% Eftermiddag (n=2.557) 0% hjelm vest jakke cykel refleksbånd andet Figur 5: Note: morgen: kl , middag: kl , eftermiddag: kl Samlet set var pangfarvebrugen om morgenen 13 %, 10 % midt på dagen og 11 % om eftermiddagen. Der er signifikant forskel mellem den samlede brug af pangfarver om morgenen og midt på dagen (p=0,01), mens forskellen mellem morgen og eftermiddag kun er på grænsen til signifikant (p=0,07). Med hensyn til brugen af de forskellige typer af pangfarvede effekter er der særligt en markant variation i brugen af pangfarvede jakker. Der er forskellige mulige årsager til, at brugen af pangfarver varierer i forhold til tid på dagen. Forklaringen kan blandt andet være: Lysforhold og temperatur når det er mørkt om morgenen, er folk sandsynligvis mere tilbøjelige til at bruge pangfarver. Derudover er det koldere om morgenen og varmere senere på dagen. Det kan være en delforklaring på, at den pangfarvede jakke er særlig populær om morgenen. Cykelturens formål man er måske mere tilbøjelig til at bruge pangfarver, hvis man skal på arbejde/skole, end hvis man skal nogle forskellige ærinder midt på dagen. Cykelturens længde sandsynligheden for, at folk bruger pangfarver, er givetvis større, når cykelturen er længere, f.eks. til/fra arbejde morgen og eftermiddag, end hvis den kun er en kort tur for at købe ind midt på dagen eller om eftermiddagen. Sammensætningen af cyklister. Der er en større andel børn og en mindre andel +60-årige om morgenen og om eftermiddagen. Da børn har den højeste brug af pangfarver, og +60-årige har den laveste brug af pangfarver, kunne det tænkes, at drive forskellen. Det er imidlertid ikke tilfældet. Også blandt den hyppigst observerede aldersgruppe, de årige, er brugen af pangfarver højest om morgenen. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
14 5. Brug af pangfarver i skoletrafik Følgende afsnit belyser brugen af pangfarver i skoletrafik blandt de observationer af cyklende børn i separate tællinger foretaget foran børnenes skoler om morgenen. 5.1 Brug af forskellige pangfarvede effekter Overordnet set blev brugen af pangfarver i skoletrafikken registreret til 15 %. Denne overordnede brug af pangfarver fordeler sig på en række forskellige typer af pangfarvede effekter. Figur 6 illustrerer brugen af forskellige typer af pangfarvede effekter. 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Brug af pangfarver i skoletrafik % hjelm vest jakke cykel refleksbånd andet Figur 6: Antal observationer: n(hjelm)=419, n(vest)=15, n(jakke)=146, n(cykel)=211, n(refleksbånd)=5, n(andet)=120 og n(ingen pangfarver)= Pangfarvede hjelme er den klart mest udbredte pangfarvede genstand i skoletrafikken. En af forklaringerne herpå kan være, at over 2 ud af 3 bruger cykelhjelm i skoletrafikken (Olsson, 2017). Derudover er pangfarvede cykler og pangfarvede jakker også udbredte, mens pangfarvede veste og refleksbånd er et sjældent syn. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
15 5.2 Brug af pangfarver i forskellige aldersgrupper Der er en tydelig tendens, når man fordeler brugen af pangfarver i skoletrafik på aldersgrupper (se figur 7). Den overordnede brug af pangfarver falder med alderen og er således markant højest for de yngste mellem 6-9 år (21 %), efterfulgt af de årige (16 %) og lavest for de ældste over 12 år (8 %). Forskellene mellem aldersgruppernes overordnede brug af pangfarver er klart signifikant (p<0,001). Derudover er der særlig stor aldersmæssig variation i brugen af pangfarvede hjelme. Det kan der være flere grunde til. En mulig forklaring er, at børn sandsynligvis bliver mere bevidste om sit tøj og udseende, jo ældre de bliver. Derudover er en potentiel delforklaring, at de yngste børn har en markant højere hjelmbrug (Olsson, 2017). 20% 18% 16% 14% Brug af pangfarver i skoletrafik 2016 fordelt på alder 12% 10% 8% 6% 6-9 år år over 12 4% 2% 0% hjelm vest jakke cykel refleksbånd andet Figur 7: Antal observationer: n(6-9)=1.981, n(10-12)=2.168 og n(over 12)= Synlige cyklister - Brug af pangfarver
16 5.3 Brug af pangfarver hos drenge og piger Overordnet set er brugen af pangfarver blandt observationer af piger 16 %, mens den for drenge er 14 %. Forskellen er signifikant (p=0,01). Derudover er der mindre forskelle at spore, hvis man opdeler de to køns brug af pangfarver på forskellige typer af pangfarvede effekter (se figur 8). Det er særligt gældende for pangfarvede jakker, som piger i højere grad ifører sig (p<0,001). Denne kønsmæssige forskel eksisterede ikke i tællingerne i bytrafik. 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Brug af pangfarver i skoletrafik 2016 fordelt på køn hjelm vest Figur 8: Antallet af observationer er for 2016 jakke cykel refleksbånd andet Drenge (n=2.564) Piger (n=3.019) Figur 9 viser som figur 7, at der er forskel på brugen af pangfarver i skoletrafik på tværs af aldersgrupper; de mindste har den højeste brug af pangfarver. Dette billede gælder også, selvom man deler det op på køn. Drenges brug af pangfarver er lavere end pigers for både de 6-9-årige, årige og over 12-årige, men der er kun en statistisk og substantiel signifikant forskel (p<0,001) for de 6-9-årige. Figur 9 illustrerer således, at særligt alder, men også køn (blandt de mindste) er vigtige parametre for brugen af pangfarver blandt børn i skoletrafikken. Det er i den forbindelse ikke muligt at afgøre, om det er forældrene, der gør forskel på piger og drenge i 6-9 års alderen eller børnene selv. En mulig forklaring på den kønsmæssige forskel er også, at pangfarvet lyserød talte som en pangfarve i tælleskemaet, mens pangfarvet blå ikke talte som en pangfarve (se bilag 5). 30% 25% 20% Brug af pangfarver i skoletrafik 2016 fordelt på alder og køn 15% 10% Drenge Piger 5% 0% 6-9 år år over 12 Figur 9: Antal observationer: Drenge: n(6-9)=1.062, n(10-12)=1.121 og n(over 12)=891. Piger: n(6-9)=919, n(10-12)=1.047 og n(over 12)=97. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
17 6. English summary This report is based on the Danish Road Safety Council s nationwide observation of the use of bright colors/fluorescent among bicyclists in Denmark. The main conclusions from the report are listed below: City traffic Use of bright colors/fluorescent among bicyclists in city traffic (excluding to/from school) in 2016 is at 11 %. The majority of bright colored effects were bicycles, bicycle helmets and jackets. Use of bright colors/fluorescent is highest among children. For cyclists below the age of 11, the use of bright colors/fluorescent is at 26 %. Among children aged years, the use is at 16 % whereas the use for older age groups is significantly lower at around 10 %. There is no significant difference between the overall use of bright colors/fluorescent among men and women. The use of bright colors/fluorescent is highest in the morning and lowest in the middle of the day. School traffic Among children biking to school, the use of bright colors/fluorescent is at 15 %. The use of bright colors is highest for the youngest children aged 6-9 (21 %) and lowest for the older children aged +12 (8 %). Girls have a significantly higher use of bright colors/fluorescent than boys. The difference in the wearing rate is only at 2 percentage points; a much smaller difference than across age categories. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
18 7. Referencer Epinion &. (2016). Cyklistundersøgelse. Foretaget for. Maj Epinion &. (2017). Cyklistundersøgelse Foretaget for. Maj Færdselssikkerhedskommissionen. (2016). Hver ulykke er én for meget Opfølgningsnotat, september Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. (2008). Krydsulykker mellem cykler og biler. Rapport nr. 5. Lahrmann, Harry; Madsen, Jens Christian Overgaard; Madsen, Tanja Kidholm Osmann; Olesen, Anne Vingaard; Thedchannamoorthy, Shaline & Bloch, Anna-Grethe. (2014). Projekt Cykeljakke: Den sikkerhedsmæssige effekt af en gul cykeljakke. Aalborg: Department of Civil Engineering, Aalborg University. (DCE Technical Reports; Nr. 167). Lahrmann, Harry; Olesen, Anne Vingaard & Meltofte, Katrine Rabjerg. (2015). Notat: Bløde trafikanters synlighed: virkemidler og deres effekt. Aalborg Universitet: Institut for Byggeri og Anlæg, Trafikforskningsgruppen. DCE Technical Report No. 184 Olsson, Bjørn. (2017). Cykelhjelmsrapport Brug af cykelhjelm Vejdirektoratet. (2017). Dataudtræk fra vejman, foretaget d. 25. august, Synlige cyklister - Brug af pangfarver
19 Bilagsoversigt Bilag 1: Metode og dataindsamling Bilag 2: Tabeldata for bytrafik Bilag 3: Tabeldata for skoletrafik Bilag 4: ællernes vejledning Bilag 5: ællernes tælleskema Bilag 1: Metode og dataindsamling Tælleperiode og omfang Observationerne blev indsamlet i perioden 15. august til d. 5. september 2016 (uge 33, 34 og 35). Der blev samlet set talt i 70,5 timer, heraf 42 timer i bytrafik (ekskl. skoletrafik), og 28,5 timer i skoletrafik. De 70,5 tælletimer bestod af 141 enkeltstående tællinger á 30 minutters varighed. Tællingerne blev foretaget i 28 forskellige byer fordelt i 27 forskellige kommuner. Disse 28 byer er de samme som i s hjelmtællinger, og blev udvalgt tilbage i 2004 med det formål at sikre størst mulig repræsentativitet. Samtlige planlagte tællinger blev gennemført i ællingen foregik delvist samtidig med cykelhjelmstællingen. Tællingerne i bytrafikken foregik således, at tællerne registrerede pangfarver i 30 minutter efter de havde talt cykelhjelme på samme tælleposition. I skoletrafikken blev der talt pangfarver en eller flere hverdage efter tællingen af cykelhjelme. Herunder følger en liste over de 28 byer, hvor der er blevet talt: Storbyer: København, Odense, Aalborg og Aarhus. Mellemstore byer: Ballerup, Esbjerg, Gladsaxe, Haderslev, Herning, Hillerød, Næstved, Randers, Slagelse, Svendborg, Vejle og Viborg. Mindre byer: Assens, Dragør, Frederikssund, Middelfart, Nyborg, Nykøbing Falster, Ribe, Skjern, Sorø, Sæby, Thisted og Aabenraa. Tælling ved skoler I de 27 kommuner blev der talt ved 54 forskellige skoler; de samme skoler, hvor hjelmtællingerne foregik. I 2004 blev skolerne udvalgt på baggrund af størrelse, udbud af klassetrin og type af byområde (f.eks. parcelhuskvarter ift. etagebebyggelse). Denne selektion havde baggrund i, at hjelmbrugen kunne være ganske forskellig skolerne imellem, selvom skolerne lå i samme nærområde. Det samme er sandsynligvis også gældende for brug af pangfarver. Tælletidspunkt I hver by blev der i bytrafik (ekskl. skoletrafik) talt 3 x ½ time på samme position inden for følgende perioder: ½ time mellem kl (morgen) ½ time mellem kl (middag) ½ time mellem kl (eftermiddag) Synlige cyklister - Brug af pangfarver
20 For skoletællingernes vedkommende blev der talt ½ time ved hver skole omkring den pågældende skoles mødetid om morgenen. Aldersgrupper I bytrafik omfattede tællingen alle cyklisters brug af pangfarver fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Børn Børn Unge Voksne Voksne Under 11 år år år år Over 60 år I skoletrafik omfattede tællingen alle cyklende skolebørn fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Små skolebørn 6-9 år Mellemstore skolebørn år Store skolebørn Over 12 år Tælleplan og vejledning Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer til henholdsvis tælling i bytrafik og skoletrafik. Se bilag 4 og 5 for vejledning og tælleskemaer. Observationsenhed Observationsenheden for pangfarvetællingen er ikke cyklister, sådan som det er tilfældet i cykelhjelmstællingen. Observationsenheden er derimod registreringer af pangfarvede effekter. Det skal forstås på den måde, at en given cyklist har kunnet afføde flere observationer, hvis vedkommende har haft flere pangfarvede effekter på sig. Eksempelvis har en cyklist med en pangfarvet cykelhjelm og en pangfarvet jakke udløst to observationer. Omvendt har en cyklist med kun én pangfarvet genstand eller ingen pangfarvede genstande kun udløst én observation. Se afsnit 3 i hovedteksten for implikationer heraf. Bearbejdning af data og signifikans Når forskelle i brug af pangfarver testes for signifikans i denne rapport, anvendes en z-test af andele i to populationer. Således testes forskellen i den kategoriske variabels brug af pangfarver for to populationer, eksempelvis cyklister under 11 og cyklister mellem 11-15, mod hinanden. Signifikansniveauet i rapporten er 95 % (0,05 > p), hvilket betyder, at et resultat med 95 % sikkerhed kan siges at være udtryk for de faktiske forhold og ikke for tilfældige variationer. Signifikans og p-værdier noteres ved tilhørende tekst, da en p-værdi på 0,049 ikke er substantiel forskellig fra en p-værdi på 0,051. Validitet og usikkerhedsfaktorer Rapportens resultater bygger på observationer af pangfarvebrug og skøn af baggrundsvariable. Derfor er der visse potentielle fejlkilder og usikkerhedsfaktorer. Det er muligt, at brugen af pangfarver i trafikken ikke er 100 % korrekt noteret. Risikoen for fejl forventes at være størst de steder og på de tidspunkter, hvor cykeltrafikken har været tæt, for eksempel i lyskryds i store byer. I tilfælde af at tælleren ikke kunne nå at notere pangfarver hos samtlige cyklister, var tællerne blevet bedt om, at de skulle udvælge tilfældige cyklister og notere disses brug af pangfarver. Det burde sikre, at eventuelle fejl på variablen brug af pangfarver er tilfældig, hvilket således kun ville påføre resultatet usikkerhed, men ikke bias. Til trods for denne instruktion kan det ikke afvises, at eventuelle fejl på variablen brug af pangfarver er systematisk. Det kan eksempelvis tænkes, at man i tæt trafik, hvor man ikke kunne nå at tælle alle cyklister, har talt Synlige cyklister - Brug af pangfarver
21 relativt flere pangfarver - netop fordi pangfarver per definition er iøjnefaldende. Ved at sammenligne pangfarvebrugen på tværs af tællesteder, hvor forskellige andele af cyklisterne blev talt, er det muligt at få en indikation på, om det er et problem. Sådanne sammenligninger fremgår af følgende to underafsnit. Bytrafik I de 84 tællinger i bytrafik blev pangfarvebrugen samlet set opgjort til 11,1 %. I 74 af de 84 tællinger i bytrafik blev det noteret, at alle eller næsten alle af cyklisternes brug af pangfarver blev observeret. Pangfarvebrugen for disse 74 tællinger er 10,7 %. Dette estimat er meget tæt på den overordnede pangfarvebrug for alle tællinger. Det indikerer, at såfremt der er en overestimering af pangfarver i tællingerne i bytrafik, er det uden substantiel betydning for de overordnede resultater. I 3 tællinger blev brugen af pangfarver kun observeret hos ¾ af cyklisterne, mens det i 7 tilfælde ikke blev noteret, hvor mange af cyklisterne, der blev observeret. Pangfarvebrugen for disse tællinger var henholdsvis 6,4 % og 16,4 %. Selvom procentsatserne afviger fra de 74 tællinger, hvor alle blev observeret, er det vanskeligt at drage nogle konklusioner heraf. For det første er der tale om ganske få tællesteder, og for det andet er det muligt, at brugen af pangfarver reelt set var højere ved de 7 tællinger, hvor andelen af observerede cyklister ikke blev noteret. I en enkelt kommune blev der talt en lille måned senere ved en eftermiddagstælling i bytrafik. Da det var senere på året kunne det potentielt have haft indflydelse på brugen af pangfarver. En robusthedstest viser dog, at brugen af pangfarver ikke ændres, hvis den pågældende tælling udelades i beregningsgrundlaget. Skoletrafik I skoletællingerne var den overordnede pangfarvebrug for samtlige 56 tællinger på 15,2 %. Af de 56 tællinger ved skoler blev det i 43 af tilfældene noteret, at alle eller næsten alle af cyklisternes pangfarvebrug blev talt. Brugen af pangfarver for disse 43 tællinger er 14,3 %. I de 9 tællinger, hvor ¾ af cyklisterne blev observeret, er den overordnede pangfarvebrug på 20,9 %. Dette indikerer, at pangfarvebrugen muligvis er overestimeret i nogle af de tællinger, hvor alle cyklister ikke blev talt. Det er dog umuligt at vide sig sikker; det er også tænkeligt, at brugen af pangfarver af andre ukendte årsager var højere ved de skoler, hvor alle cyklister ikke blev observeret. I de 4 tilfælde, hvor det ikke blev oplyst, hvor mange af cyklisterne, der blev noteret, var brugen af pangfarver kun på 8,5 %. Såfremt der både er tilfældige og systematiske fejl på variablen, pangfarvebrug, er det dog ikke umiddelbart et problem i forhold til at udtale sig om udviklingstendenser i fremtidige tællinger, da usikkerheden og eventuelle systematiske fejl må forventes at være ens år for år. Baggrundsvariable og tællepositioner Det forventes, at eventuelle fejl vedrørende tællernes skøn af baggrundsvariablene køn og alder fordeler sig tilfældigt. Dette er en kilde til usikkerhed på baggrundsvariablene, som kan behandles som uafhængige variable i en regressionsmodel. Da baggrundsvariablene imidlertid kun bruges til grafiske illustrationer af store aldersgrupper giver usikkerheden ikke grund til at forvente bias. Derudover kan nogle piger fra omkring 10-års alderen se ældre ud end drenge på samme alder. I tidligere års hjelmtællinger kunne man se, at der var en skævhed i antallet af observationer omkring disse alderskategorier, men denne skævhed kan ikke ses af de seneste års tællinger. Tællingen i 2016 blev ligesom hjelmtællingerne udført som en stikprøve blandt cyklister på hverdage i dagtimerne. Til trods for, at der i hver by er talt tre gange pr. tælleposition, kan man ikke på en valid måde vurdere brugen af pangfarver i hver enkelt by. Dette ville kræve flere tællinger. Ved hver skole er der kun talt én gang, hvorfor man også bør være varsom med at tolke resultatet for enkelte skoler. Hvis de bagvedliggende grunddata ønskes, kan disse sendes efter forespørgsel til. Synlige cyklister - Brug af pangfarver
22 Bilag 2: Tabeldata for bytrafik Tabel 1 Observationer af pangfarver i bytrafik blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Observationer blandt 2016 drenge/mænd Alder pang ikke pang I alt % pang u o I alt Observationer blandt 2016 piger/kvinder Alder pang ikke pang I alt % pang u o I alt Observationer blandt 2016 alle trafikanter Alder pang ikke pang I alt % pang u o I alt Tabel 2 Observationer af pangfarver i bytrafik på forskellige tider af dagen i Morgen pang ikke pang I alt % pang Synlige cyklister - Brug af pangfarver
23 Middag pang ikke pang I alt % pang Eftermiddag pang ikke pang I alt % pang Gennemsnit Total pang ikke pang I alt % pang Bilag 3: Tabeldata for skoletrafik Tabel 3 Observationer af pangfarver blandt skolebørn drenge og piger i forskellige aldersgrupper i Observationer blandt 2016 drenge Alder pang ikke pang I alt % pang 6-9 år år Over Total Observationer blandt 2016 piger Alder pang ikke pang I alt % pang 6-9 år år Over Total Observationer blandt 2016 piger/drenge total Alder pang ikke pang I alt % pang 6-9 år år Over Total Synlige cyklister - Brug af pangfarver
24 Bilag 4: ællernes vejledning Synlige cyklister - Brug af pangfarver
25 Synlige cyklister - Brug af pangfarver
26 Bilag 5: ællernes tælleskema til bytrafik og skoletrafik Synlige cyklister - Brug af pangfarver
27 Synlige cyklister - Brug af pangfarver
28 Synlige cyklister - Brug af pangfarver
ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK ÅRLIGE TÆLLINGER:
CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER AALBORG TRAFIKDAGE // AUGUST 2017 BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK DISPOSITION AALBORG // AUGUST 2017 MOTIVATION METODE RESULTATER - HJELMBRUG RESULTATER -
Læs mereHjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012
Rådet for Sikker Trafik Hjelmrapport // Maj 2013 Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Brug af hjelm 2012 blandt
Læs mereBrug af cykelhjelm 2016
Brug af cykelhjelm 2016 Cykelhjemrapport / Maj 2017 / Af Bjørn Olsson Hjelmrapport - Brug af cykelhjelm 2016 Maj 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939 /
Læs mereHjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM
BRUG Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM BRUG AF HJELM Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939
Læs mereBrug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019
Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik Marts 2019 // Af Kristian Stendorff Nielsen Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Om cykelhjelmstællingen
Læs mereBrug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen
Brug af cykelhjelm 2017 Cykelhjemrapport / Marts 2018 / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen Siden for første gang talte cykelhjelme i 2004, er der sket meget med hjelmbrugen. En markant, positiv
Læs mereCyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik
Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for
Læs mereCyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011
Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af
Læs mereAalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014
Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereRådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum
// December // Af Amalie Kirsten Plum BRUG AF SIKKERHEDSSELE BRUG AF SIKKERHEDSSELE Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest // December // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereUlykkestal 2012 fordelt på politikredse
Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel
Læs mereVINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres
Læs meretemaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010
temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereBorgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet
Læs mereBrug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008
Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN ROSKILDE KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN ROSKILDE KOMMUNE FORÅR 2017 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport
Horsens Kommune for Bankagerskolen Tillægsrapport december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin
Læs mereFærre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.
Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald
Læs mere19. september Sagsbehandler Sune Clausen. Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Direktionssekretariatet NOTAT 19. september 2017 Sammenhæng mellem befolkning og anlægsudgifter Sagsbehandler Sune Clausen I alle danske kommuner må der forventes
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Dagnæsskolen Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereBrug af sikkerhedssele 2016
Brug af sikkerhedssele 2016 Formalia: Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest 2016 Rådet for Sikker Trafik Selerapport: // Januar 2017 // Af Mads Radmer Friis Udgivet
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereNotat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne
Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af 16. januar 2017
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2006 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændringen af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 er det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mereOpdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever
Notat Opdateret benchmarkinganalyse: Kommunernes evne til at løfte nydanske folkeskoleelever Konklusioner Elever med ikke-vestlig baggrund klarer sig meget forskelligt til folkeskolens afgangsprøver i
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereBILAG 1 FIGURER OG TABELLER
BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion
Læs mereKORAs kortlægning af dagtilbudsområdet
Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud
Læs mereSygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012
Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereProfessionshøjskolernes. fastholdelse af. tiltrækning og. dimittender. November 2018
Professionshøjskolernes tiltrækning og fastholdelse af dimittender November 2018 Hovedresultater En tredjedel af de studerende flytter for at tage en uddannelse Professionshøjskolerne tiltrækker i gennemsnit
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereTal for klamydiatilfælde. på kommuner
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser
Læs mereAnalyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning
20.december 2017 Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning J.nr. Viden og Analyse ABO/CHN Sammenfatning I denne analyse ses der på udviklingen i arbejdstid for personer
Læs mereBørnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Læs mereFattigdommen rammer skævt i Danmark
Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereFolkeskolelærernes undervisningstid
Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs meretemaanalyse fodgængerulykker
temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereDet fri indland. 23. mar 2015
t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015
Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den
Læs mereNOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015
Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.
Læs mereFebruar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp
33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereMit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mere