Brug af cykelhjelm 2016

Transkript

1 Brug af cykelhjelm 2016 Cykelhjemrapport / Maj 2017 / Af Bjørn Olsson

2 Hjelmrapport - Brug af cykelhjelm 2016 Maj 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: / info@sikkertrafik.dk/ /

3 Forord Siden for første gang talte cykelhjelme i 2004, er der sket meget med hjelmbrugen. En markant, positiv udvikling fandt sted i årene , hvor andelen af hjelmbrugere blev mere end firedoblet. I denne periode foretog kun hjelmtællinger hvert andet år, men siden 2010, hvor udviklingen stagnerede, er der blevet udført hjelmtællinger hvert år. Disse årlige hjelmtællinger giver mulighed for at se udviklingen i hjelmbrugen mere nuanceret, fordi man i større omfang kan dykke ned i årlige udsving. I årene stagnerede brugen af cykelhjelm, men i 2016 begyndte hjelmbrugen at stige markant igen. Således steg hjelmbrugen i bytrafikken signifikant fra 28 i 2015 til 35 i I skoletrafikken blandt cyklende skolebørn var 2016 også et godt år, idet hjelmbrugen steg signifikant fra 64 til 68. Samlet set brugte over 1/3 af cyklisterne i bytrafik cykelhjelm, mens over 2/3 af cyklisterne i skoletrafikken brugte cykelhjelm. Det er den højest registrerede hjelmbrug hidtil i Danmark. Hjelmtællingerne i 2016 blev ligesom tidligere år udført i samarbejde med 27 af landets kommuner. Der er blevet talt i byer af forskellig størrelse og i forskellige dele af landet. Medarbejdere i kommunerne har sørget for observatører i felten og har således bidraget med data til denne rapport. Bjørn Olsson, studentermedhjælper i, har stået for det administrative forarbejde til dataindsamlingen, kontakten til kommunerne, de efterfølgende analyser samt udfærdigelse af nærværende rapport. Der skal lyde en tak til alle dem, som har bidraget til årets hjelmtællinger og dermed denne rapport! Jesper Sølund Dokumentationschef 1

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og motivation Sammenfatning og konklusion Dette er rapportens vigtigste resultater Bytrafik: Kraftig stigning i hjelmbrugen fra Skoletrafik: Stigning i hjelmbrug ved cykling til skole fra Udviklingen i Norden Brug af cykelhjelm - overordnet Hjelmbrug i by- og skoletrafik i 2016 fordelt på alder Brug af cykelhjelm i bytrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Brug af cykelhjelm hos mænd og kvinder Brug af cykelhjelm på forskellige tidspunkter af dagen Brug af cykelhjelm i skoletrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Brug af cykelhjelm hos drenge og piger Brug af cykelhjelm i Norden Nordiske tællemetoder sammenlignet med den danske tællemetode Tællemetode i Sverige sammenlignet med Danmark Tællemetode i Finland sammenlignet med Danmark Tællemetode i Norge sammenlignet med Danmark Generel hjelmbrug i Norden Brug af hjelm i skoletrafik i Sverige og Danmark English summary Referencer Bilagsoversigt Bilag 1: Metode og dataindsamling Bilag 2: Tabeldata for bytrafik Bilag 3: Tabeldata for skoletrafik Bilag 4: Hjelmtællernes vejledning Bilag 5: Hjelmtællernes tælleskema til bytrafik og skoletrafik

5 1. Indledning og motivation Rapportens formål er at bidrage til fremtidige indsatser i forbindelse med hjelmbrug. Ved at observere og analysere brugen af cykelhjelm i forhold til en række baggrundsvariable opnås en solid dokumentation til at kunne besvare spørgsmål som: Hvem bruger hjelm, hvem vælger at lægge hjelmen på hylden, og hvor bør vi lægge indsatsen for at maksimere den danske hjelmbrug? Hos er øget hjelmbrug et vigtigt indsatsområde. Det skyldes, at forskningen viser, at cykelhjelmen reducerer risikoen for hovedskader med ca. 50 og alvorlige hovedskader med ca. 70 (Olivier & Creighton, 2016:10). Der findes mange enkeltundersøgelser, som peger i forskellige retninger, men ovenstående risikoreduktioner er baseret på det nyligst publicerede metastudie (et studie, der statistisk sammenfatter tidligere forskning). Metastudier af ældre dato viser også, at cykelhjelmen reducerer risikoen for hovedskader. Estimaterne varierer omkring 50 (Attewell et al., 2001:347; Thompson et al., 2000:7; Elvik, 2013:251). Selvom cykelhjelmen er lovpligtig i Sverige for børn under 15 år, går ikke på nuværende tidspunkt ind for et lignende forslag i Danmark. Danske og svenske skolebørns brug af hjelm har fulgtes meget tæt ad gennem årene (Larsson, 2016), til trods for at cykelhjelmen blev lovpligtig i Sverige i 2005 for børn under 15 år, mens det alle år har været frivilligt i Danmark. Desuden viser en dansk spørgeskemaundersøgelse foretaget for, at lidt over hver tiende ville stoppe med at cykle eller cykle meget mindre, hvis det blev gjort obligatorisk for alle at cykle med cykelhjelm (Epinion, 2016). Hvis færre vælger at cykle som følge af en hjelmlov, kan det potentielt medføre negative samfundsøkonomiske konsekvenser (De Jong, 2012). Derudover er det s betragtning, at kampagnetilgangen virker, hvilket understøttes af både cykelhjelmsudviklingen og evalueringer af hjelm-indsatser. Derfor ønsker at undersøge hvilke grupper af befolkningen, man med fordel kan rette sine kampagner mod for at øge den frivillige hjelmbrug. Rapporten er opbygget således: Efter denne indledning følger en sammenfatning af rapportens vigtigste konklusioner. Herefter vil de generelle tendenser i 2016 blive introduceret. Følgende analyseres hjelmbrugen i bytrafik og dernæst i skoletrafik. Sidst belyses hjelmbrugen i Norden. Alle data til rapportens figurer kan findes bagest i rapportens bilag. Bilaget indeholder også et metodeafsnit, som detaljeret beskriver fremgangsmåden i rapportens dataindsamling og analyser. Slutteligt indeholder bilaget vejledningerne til hjelmtællerne samt et eksemplar af deres tælleskemaer til henholdsvis tællinger i bytrafik og skoletrafik. 3

6 2. Sammenfatning og konklusion 2.1 Dette er rapportens vigtigste resultater Bytrafik (uden skoletrafik): Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt cyklister i Danmarks bytrafik i 2016 er 35. Dette er signifikant højere end tidligere års hjelmbrug. I 2015 kørte 28 med hjelm. Disse tal er uden skoletrafik, hvor hjelmbrugen er langt højere. Det er stadig blandt børnene, at hjelmbrugen er højst, og blandt de unge at brugen af hjelm er lavest. I 2016 er hjelmbrugen 75 hos cyklisterne i aldersgruppen under 11 år, mens hjelmbrugen i aldersgruppen år er 22. Kvinders hjelmbrug er signifikant højere end mænds. I 2016 bruger 37 af kvinderne cykelhjelm, mens det kun er gældende for 34 af mændene. Hjelmbrugen er højest om morgenen og lavest midt på dagen. Skoletrafik: Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt børn i Danmarks skoletrafik i 2016 er 68. Det er signifikant højere end hjelmbrugen på 64 i Hjelmbrugen er som i bytrafikken klart højest blandt de yngste cyklister. Blandt de 6-9- årige er hjelmbrugen 87, mens den er 41 for skolebørn over 12 år. Piger har en signifikant højere hjelmbrug end drenge. I 2016 bruger 70 af skolepigerne hjelm, mens 67 af drengene kører med hjelm. Norden: Andre nordiske lande har formentlig en højere hjelmbrug end Danmark Efter Norge, er hjelmbrugen steget mest i Danmark siden Ovenstående konklusioner bygger på to grupper af cyklister, der separat blev observeret i forbindelse med årets hjelmtællinger cyklister blev observeret i almindelig bytrafik (dvs. ikke skoletrafik) på forskellige tidspunkter på dagen. Yderligere blev cyklende børn observeret ved særskilte cykelhjelmstællinger, der blev foretaget om morgenen ved indkørslerne til et udvalg af landets skoler. Disse to adskilte grupper af cyklister behandles hver for sig i denne rapport førstnævnte omtales cyklister i bytrafik, mens sidstnævnte omtales cyklister i skoletrafik. 4

7 2.2 Bytrafik: Kraftig stigning i hjelmbrugen fra Den gennemsnitlige hjelmbrug i bytrafikken (uden skoletrafik) steg med 7,3 procentpoint fra 28,1 i 2015 til 35,4 i 2016 en klar statistisk signifikant stigning (p<0,01). Resultaterne fra 2016 viser således en kraftig stigning i hjelmbrugen efter en femårig periode, hvor udviklingen i hjelmbrugen stagnerede. Nedenfor ses udviklingen i hjelmbrug fra 2015 til 2016 fordelt på alder: Alder Signifikans, fortegn og p-værdi Udvikling fra 2015 til 2016 Under 11 år Ikke-signifikant fald (p=0,27) Fra 80 til år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 43 til år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 17 til år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 31 til 37 Over 60 år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 24 til 38 ALLE Signifikant stigning (p<0,01) Fra 28 til 35 Bortset fra de yngste er hjelmbrugen blandt alle aldersgrupper steget klart signifikant. Hjelmbrugen hos børn under 11 år i bytrafikken er faldet fra 80 til 75. Forskellen er dog ikke signifikant, hvorfor vi ikke kan være sikre på, om forskellen skyldes en reel ændring eller blot en tilfældighed. 2.2 Skoletrafik: Stigning i hjelmbrug ved cykling til skole fra Den gennemsnitlige hjelmbrug i skoletrafik er steget markant fra 2015 til Fordelt på aldersgrupper, ser det ud som nedenfor: Alder Signifikans og fortegn Udvikling fra 2015 til år Ikke-signifikant fald (p=0,06) Fra 89 til år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 69 til 76 Over 12 år Signifikant stigning (p<0,01) Fra 35 til 41 ALLE Signifikant stigning (p<0,01) Fra 64 til 68 Hjelmbrugen har ændret sig markant for skoletrafik i Hjelmbrugen er stadig højest for de yngste og faldende med alderen. Det ses dog at de to ældste alderskategorier med den laveste hjelmbrug oplever en signifikant stigning, mens den yngste gruppe muligvis taber en smule terræn. 2.3 Udviklingen i Norden Brugen af cykelhjelm har udviklet sig positivt i både Danmark, Sverige, Norge og Finland siden 2004, men fordi tællemetoderne er forskellige, kan man ikke entydigt konkludere, i hvilket land hjelmbrugen er henholdsvis højst og lavest. Hvad man dog kan sammenligne, er landenes udvikling frem til i forhold til eget niveau i Her har Danmark fået 22 -point flere hjelmbrugere, mens der i Norge er kommet 26 -point flere hjelmbrugere. Derimod har Finland kun forøget hjelmbrugen med 16 -point og Sverige med 17 -point. Danmarks hjelmbrug kan grundet tællemetoderne bedst sammenlignes med Sverige. Af de to lande ligger Sverige højst med en generel hjelmbrug på 38 i 2015 sammenlignet med Danmarks hjelmbrug på 28 i 2015 og 35 i I skoletrafikken er det også Sverige, som er mest sammenlignelig med Danmark. Her har de to landes hjelmbrug fulgtes ad siden Det skal bemærkes, at det i Sverige i 2005 blev lovpligtigt for børn under 15 år at cykle med cykelhjelm, tilsyneladende uden at det har medført, at Sveriges hjelmbrug har haft en bedre stigningstakt sammenlignet med Danmark. 1 Der er kun tilgængelige data indtil 2015 i de andre nordiske lande. For at sikre en retfærdig sammenligning mellem landene anvendes de nyeste 2016-tal for Danmark ikke i denne sammenligning. 5

8 3. Brug af cykelhjelm - overordnet I forbindelse med cykelhjelmstællingen 2016 blev hjelmbrugen observeret for cyklister. Heraf var af cyklisterne observeret i bytrafik, mens cyklende børn i en separat tælling blev observeret ved indgangen til deres skole om morgenen. Til sammenligning blev der observeret cyklister i den første cykelhjelmstælling (år 2004) med samme tællemetode. Den foreliggende rapport behandler de to grupper af cyklister hver for sig. Cyklister i bytrafik er de cyklister, som er blevet observeret på en almindelig bygade uanset alder. Cyklister i skoletrafik er de cyklende skolebørn, som er blevet observeret ved deres skole i en separat tælling. Hjelmtællingerne er blevet foretaget i forskellige landsdele og bystørrelser, og tællingerne i bytrafik er også blevet foretaget på forskellige tidspunkter på dagen. Det er kun føreren af cyklen, der er blevet talt, dvs. at voksne og børn i barnestol, i anhænger eller i ladcykel er udeladt af tællingen. Dog er begge cyklister talt med i de tilfælde, hvor der har været en halvcykel bagpå en almindelig cykel. En beskrivelse af rapportens udregninger af statistisk signifikans findes i rapportens bilag 1 Metode og dataindsamling. Det skal understreges, at der naturligvis er en vis usikkerhed forbundet med vurdering af cyklisternes alder, men denne usikkerhed bør ikke have nogen betydning i forbindelse med udviklingstendensen, da usikkerheden er konstant i alle tællinger. Hjelmbrugen i bytrafik er i 2016 opgjort til 35,4, hvilket er rapportens bud på, hvor mange procent af Danmarks cyklister (som ikke er i skoletrafik), der bruger cykelhjelm. Hjelmbrugen i skoletrafik er i 2016 opgjort til 68,3, hvilket tilsvarende er rapportens bud på, hvor mange procent af Danmarks cyklende skolebørn, der bruger cykelhjelm. Nedenstående figur viser udviklingen i hjelmbrug i bytrafik og skoletrafik i perioden Hjelmbrug for cyklister i bytrafik og skoletrafik, Bytrafik (n=7.418) Skoletrafik (n=6.518) Figur 1: Antallet af observationer er for

9 Figur 1 viser den klare opadgående tendens for hjelmbrugen siden 2004 og at det gælder både for skoletrafik og bytrafik. I den 12-årige periode, hvor Rådet har gennemført cykelhjelmstællinger, er hjelmbrugen steget fra 6 til 35 i bytrafik og fra 33 til 68 i skoletrafik. Den positive udvikling fra 2008 til 2010 kom samtidigt med, at udbuddet af cykelhjelme ændrede sig, herunder at skaterhjelmene blev mere udbredt. Fra 2010 til 2014 stagnerede den tidligere opadgående tendens, men i 2015 og særligt i 2016 er cykelhjelmsbrugen atter steget markant. Der er sandsynligvis flere årsager til, at hjelmbrugen igen er begyndt at stige. En mulig forklaring er de kampagner og indsatser foretaget af kommunerne, og andre organisationer, som er blevet udført de seneste par år. En anden mulig forklaring er, at stigende hjelmbrug har en selvforstærkende smitte-effekt : Man kan forestille sig, at efterhånden som det bliver mere normalt at bruge hjelm, føler stadigt flere af cyklisterne ikke, at de skiller sig ud fra normalen ved at køre med hjelm. 3.1 Hjelmbrug i by- og skoletrafik i 2016 fordelt på alder Figur 2 viser sammenhængen mellem hjelmbrug og alder. Tendensen er, at hjelmbrugen er højest blandt de yngste og lavest blandt de unge. I skoletrafikken har de 6-9-årige en hjelmbrug på 87, mens skolebørn over 12 år kun har en hjelmbrug på 41. Tendensen ses også i bytrafik, hvor aldersgruppen under 11 år har en hjelmbrug på 75, hvorefter den falder med alderen. Hjelmbrugen stiger dog igen blandt de voksne over 25 år. Figurerne indikerer altså, at de store børn og unge lægger hjelmen fra sig. Det er baggrunden for, at Rådet for Sikker Trafik siden 2014 har kørt kampagnen Nederen Forældre, der henvender sig til de store børns forældre og handler om, at de skal stå fast med hensyn til børnenes brug af cykelhjelm. Hjelmbrug i skoletrafik i 2016 Hjembrug i bytrafik i år år o. 12 år 0 u o. 60 Figur 2: Antallet af observationer for skoletrafik er n(6-9 år) = 2.070, n(10-12 år) = og n(over 12 år) = Antallet af observationer for bytrafik er n(under 11 år) = 259, n(11-15 år) = 621, n(16-25 år) = 2.016, n(26-60 år) = og n(over 60 år) =

10 4. Brug af cykelhjelm i bytrafik Følgende afsnit belyser hjelmbrugen blandt de cyklister, som blev observeret i byer (ekskl. skoletrafik) i Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper I gennemsnit var hjelmbrugen i 2016 i bytrafikken 35. Deler man dette op på aldersgrupper, træder der markante forskelle frem. De yngste cyklister under 11 år har med 75 den klart højeste hjelmbrug. Til sammenligning er det kun 22 af cyklisterne i alderen år, der kører med hjelm. Nedenfor i figur 3 illustreres den historiske udvikling fordelt på aldersgrupper. 100 Hjelmbrug i bytrafik, u. 11 år (n=259) år (n=621) år (n=2.016) år (n=3.783) o. 60 år (n=739) 0 Figur 3: Antallet af observationer er for Figur 3 viser, at hjelmbrugen på tværs af alle aldersgrupper- med undtagelse af børn under 11 år - er steget markant og klart signifikant fra 2015 til Særligt cyklister over 60 år har oplevet en kraftig stigning i hjelmbrugen fra 24 til 38. Omvendt er brugen af hjelm blandt børn under 11 år i bytrafikken faldet fra 80 i 2015 til 75 i Selvom forskellen i denne alderskategoris hjelmbrug ikke er signifikant (p=0,27) mellem de to år, kan vi se en nedadgående tendens for aldersgruppen i de seneste to års tællinger. I 2014 brugte 84 af børn under 11 år hjelm mod 75 i Forskellen herimellem er desuden statistisk signifikant (p=0,03). Det bør undersøges nærmere, hvad der ligger bag dette fald. 8

11 4.2 Brug af cykelhjelm hos mænd og kvinder Frem til 2010 var tendensen, at mænd i lidt højere grad end kvinder brugte hjelm. Siden 2010 har det derimod været kvinderne, der har været de flittigste hjelmbrugere. Figur 4 herunder viser den historiske udvikling i hjelmbrugen fordelt på køn Hjelmbrug i bytrafik fordelt på køn, Mænd (n=3.431) Kvinder (n=3.987) Figur 4: Antallet af observationer er for Ligesom i 2015 er der i 2016 en lille, men statistisk signifikant forskel (p<0,01) på mænd og kvinders brug af hjelm. Deler man kønnenes hjelmbrug op på alder, kan vi se, at kønsforskellene er ganske stabile for de forskellige aldersgrupper (figur 5). Der er således et ret entydigt billede af, at kvinder på tværs af alderskategorier bruger hjelmen mere end mænd. Det ses dog også, at hjelmbrugen varierer markant mere med hensyn til alder end til køn Hjelmbrug i bytrafik 2016 fordelt på køn og alder u o. 60 Kvinder Mænd Figur 5: Antal observationer: Mænd: n(u. 11)=149, n(11-15)=324, n(16-25)=912, n(26-60)=1.661 og n(o. 60)=385. Kvinder: n(u. 11)=110, n(11-15)=297, n(16-25)=1.104, n(26-60)=2.122 og n(o. 60)=354. 9

12 4.3 Brug af cykelhjelm på forskellige tidspunkter af dagen Hjelmbrugen er klart højest om morgenen og lavest midt på dagen, og der er signifikante forskelle mellem hjelmbrugen på de forskellige tidspunkter (p=0,01). Siden 2006 har forholdet mellem morgen, middag og eftermiddag ikke ændret sig (se figur 6) Brugen af hjelm i bytrafik fordelt på tidspunkter, Morgen (n=2.955) Middag (n=1.445) Eftermiddag (n=3.018) Figur 6: Antallet af observationer er for Morgen: kl , middag: kl , eftermiddag: kl Der er forskellige mulige årsager til, at hjelmbrugen varierer i forhold til tid på dagen. Forklaringerne kunne blandt andet være: Sammensætningen af cyklister der er en større andel af børn om morgenen og eftermiddagen. Cykelturens formål det er lettere at have sin hjelm med, hvis man kan lægge den fra sig på arbejdet/skolen, end hvis man skal ud på nogle mindre ærinder midt på dagen. Cykelturens længde sandsynligheden for, at folk bruger hjelm, er givetvis større, når cykelturen er længere, f.eks. til/fra arbejde morgen og eftermiddag, end hvis den kun er en kort tur for at købe ind midt på dagen eller om eftermiddagen. Mere trængsel på cykelstierne i myldretiden får måske folk til at føle sig mere sikre med hjelm på. 10

13 5. Brug af cykelhjelm i skoletrafik Følgende afsnit belyser hjelmbrugen i skoletrafik blandt cyklende børn, som blev observeret i separate hjelmtællinger foretaget foran børnenes skoler om morgenen. Cykelhjelmsbrugen i skoletrafik er steget siden 2004, hvor systematisk begyndte at udføre hjelmtællinger. Fra 2010 til 2014 var hjelmbrugen dog stagneret ved omkring 60, indtil 2015 hvor hjelmbrugen steg klart signifikant fra 60 til 64. I 2016 er der igen en signifikant stigning i hjelmbrugen fra 64 til 68 (p<0,01). Det er den højeste hjelmbrug, der nogensinde er målt. Figur 7 viser den historiske udvikling i hjelmbrugen blandt cyklende skolebørn. 100 Brugen af cykelhjelm i skoletrafik, Skoletrafik (n=6.518) Figur 7: Antallet af observationer er for

14 5.1 Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Når hjelmbrugen i skoletrafik fordeles på aldersgrupper (se figur 8), er der en tydelig tendens hjelmbrugen falder med alderen og er således højest for de yngste mellem 6-9 år med 87 og lavest for de ældste over 12 år med 41. Tallene og grafernes udvikling i figur 8 indikerer kraftigt, at skolebørnene bruger hjelmen, når de er små, men at en del smider hjelmen i takt med, at de bliver ældre. Eksempelvis indikerer tallene, at de 14- årige i 2016 havde en hjelmbrug omkring 41. Disse skolebørn var 11 år i 2013, og da brugte ca. 64 hjelm. Tilbage i 2009 var denne årgang 7 år, hvor omkring 79 af dem kørte med hjelm Hjelmbrugen i skoletrafik fordelt på aldersgrupper, år (n=2.070) år (n=2.312) Over 12 (n=2.136) Figur 8: Antallet af observationer er for Hvis vi sammenligner brugen af hjelm i 2015 med 2016, ser vi en stigning i hjelmbrugen for de ældste aldersgrupper. Blandt skolebørn over 12 år er hjelmbrugen steget fra 35 til 41, hvilket er en klar signifikant udvikling (p<0,01). For de årige er hjelmbrugen steget fra 69 til 76, hvilket også er klart signifikant (p<0,01). Blandt de yngste skolebørn i alderen 6-9 er brugen af hjelm derimod faldet fra 89 til 87. Faldet er ikke signifikant på et konventionelt 0,05-niveau, men med en p-værdi på 0,06 er det meget tæt på. Desuden stemmer tilbagegangen overens med faldet i hjelmbrugen for børn under 11 år i bytrafikken. 12

15 5.2 Brug af cykelhjelm hos drenge og piger Figur 9 illustrerer udviklingen i hjelmbrugen fordelt på køn i skoletrafikken Hjelmbrug i skoletrafik fordelt på køn, Drenge (n=3.351) Piger (n=3.167) Figur 9: Antallet af observationer er for De to køns hjelmbrug har nogenlunde fulgtes ad, siden i 2004 begyndte at lave cykelhjelmstællinger. I 2016 er der dog signifikant forskel på brugen af hjelm fordelt på køn (p=0,01). Den kønsmæssige fordeling i hjelmbrug i skoletrafikken følger i 2016 således tendensen i bytrafikken. Nedenfor viser figur 10 udviklingen i hjelmbrugen fordelt på både køn og alder Hjelmbrug i skoletrafik fordelt på aldersgrupper og køn, Piger over 12 år (n=1.080) Piger år (n=1.080) Piger 6-9 år (n=1.007) 42 Drenge over 12 år (n=1.056) 40 Drenge år (n1.232) Drenge 6-9 år (n=1.063) Figur 10: Antallet af observationer er for Figur 10 viser igen, at der er forskel på hjelmbrugen i skoletrafik, når man deler det op på aldersgrupper; de mindste har den højeste hjelmbrug. Dette billede gælder også, hvis man tager højde for køn. Drengenes hjelmbrug er lidt lavere end pigernes for både de 6-9-årige, årige og de ældste skolebørn, men der er kun en markant og statistisk signifikant forskel (p<0,01) for de årige. Figuren illustrerer overordnet, at alder er det afgørende parameter i forhold til kampagner, da der er store forskelle med hensyn til aldersgrupper og kun i lille grad med hensyn til køn. 13

16 6. Brug af cykelhjelm i Norden Dette afsnit belyser hjelmbrugen i fire nordiske lande. For hvert land er hjelmbrugen opgjort på baggrund af landenes egne hjelmtællinger. Hjelmtællingerne udføres af institutioner i de pågældende lande, som beskæftiger sig med trafiksikkerhed og transportdata. Danmark har siden 2004 haft en positiv udvikling i cykelhjelmsbrugen, men også i andre lande, vi normalt sammenligner os med, har udviklingen været opadgående. Når Danmark sammenlignes med andre lande i Norden, skal det dog tages med i betragtning, at tællemetoderne på tværs af landene er noget forskellige. Følgende afsnit om hjelmbrugen i Norden vil først beskrive de respektive landes tællemetoder sammenlignet med den danske. Rapporten inddrager kun de lande i Norden, hvor data for brug af cykelhjelm er tilgængelige. Disse lande er Sverige, Norge og Finland. Efter metodebeskrivelserne følger et afsnit med sammenligninger af de respektive nordiske landes generelle hjelmbrug. De metodiske forskelle medfører, at der ikke er et sikkert grundlag for at kunne konkludere, hvor hjelmbrugen er højest og lavest. Man kan dog sige noget om, hvordan hvert land klarer sig i forhold til sit eget niveau i Samtidig kan tallene for Danmark og Sverige med en vis rimelighed sammenlignes, da den svenske opgørelsesmetode ligner den danske en del. 6.1 Nordiske tællemetoder sammenlignet med den danske tællemetode Tællemetode i Sverige sammenlignet med Danmark Cykelhjelmstællingen i Sverige svarer nogenlunde til de tællinger i Danmark, som udfører. Tællingen for Cykelstråk, barn + vuxna i Sverige svarer til tællingen for bytrafik i Danmark. Fælles for tællingerne er derudover, at der både bliver talt morgen, middag og eftermiddag. Dog tælles der to gange om eftermiddagen i Sveriges tælling. Endvidere varer tælleperioden i begge lande ca. 2 uger og foregår i sensommeren. Desuden foretages der tællinger i Sverige, som minder om Danmarks tælling i skoletrafik. I Sverige hedder de Grundskolor, barn 6-15 år. Når hjelmbrugen i skoletrafikken i Norden sammenlignes, er det udelukkende disse svenske tællinger, der sammenlignes med de danske tællinger i skoletrafikken. Det skyldes, at kun de svenske tællemetoder tilnærmelsesvis er sammenlignelige med de danske tællinger i skoletrafikken. En forskel er dog, at skoletællingerne i Sverige bliver foretaget både om morgenen og om eftermiddagen, hvorimod de kun bliver foretaget om morgenen i Danmark. Kilde: Larsson (2016) Tællemetode i Finland sammenlignet med Danmark I Finland fordeles cykelhjelmstællingerne ikke på henholdsvis skole- og bytrafik, og derfor er det kun den generelle hjelmbrug, der sammenlignes med bytrafik i Danmark. Der er ikke offentligt tilgængelige informationer om Finlands tællemetode. Kilde: Liikenneturva (2016). 14

17 6.1.3 Tællemetode i Norge sammenlignet med Danmark Cykelhjelmstællingerne i Norge er ligesom i Finland ikke fordelt på skole- og bytrafik, og derfor er det også kun den generelle hjelmbrug, der sammenlignes med bytrafik i Danmark. En substantiel forskel mellem hjelmtællingerne i Norge og Danmark er desuden, at tællingerne i Norge bliver foretaget på én dag i uge 23, hvorimod de danske tællinger bliver foretaget over en periode på 2-3 uger. Norges tællinger vil derfor formodentlig være forbundet med større usikkerheder, da hjelmbrugen den enkelte dag relativt nemt kan være påvirket af specielle vejrforhold og/eller lokale forhold. Kilde: Bjørk (2016). 6.2 Generel hjelmbrug i Norden Figur 11 viser udviklingen i hjelmbrugen i fire nordiske lande: Danmark, Sverige, Finland og Norge. Det er vigtigt at have ovennævnte forskellige tællemetoder in mente, når man sammenligner de respektive landes hjelmbrug Hjelmbrug i Norden Danmark (n=7.842) Sverige (n=65.600) Norge (n=9.073) Finland (n=ukendt) 0 Figur 11: Antallet af observationer gælder 2016 for Danmark, og 2015 for Sverige og Norge. Sveriges tal er vægtede gennemsnit med hensyn til eksponering blandt voksne og børn (se Larsson, 2016:14). Kilder: Larsson (2016), Björk (2016) og Liikenneturva (2016). Som figuren viser, har hjelmbrugen udviklet sig i en positiv retning i hele Norden siden Danmark ligger umiddelbart nederst med en hjelmbrug på 28 i 2015, som er det seneste år, hvor der er data fra alle de nordiske lande. Det er dog ikke sikkert, at hjelmbrugen er lavest i Danmark sammenlignet med de andre lande, da tællemetoderne som tidligere fremhævet er forskellige. Mens man vanskeligt kan sammenligne hjelmbrugen på tværs af lande, kan man til gengæld sammenligne udviklingen i landenes hjelmbrug i forhold til deres eget niveau i I forhold til niveauet i 2004 havde Danmark øget hjelmbrugen i 2015 med 22 flere hjelmbrugere pr. 100 cyklister. I Norge er der kommet 26 flere hjelmbrugere pr. 100 cyklister 2, Finland har forøget med 16 og Sverige med 17. Efter Norge, er Danmark således det land, hvor hjelmbrugen er steget mest igennem perioden. I perioden har Danmark dog oplevet den laveste stigning i hjelmbrugen. 2 Det skal dog bemærkes, at der er større variation i Norges cykelhjelmstællinger år for år, jf. figur 11. Det skyldes sandsynligvis, at Norges cykelhjelmstælling foretages på én dag, som nævnt i afsnit

18 Det kan diskuteres, om det er lettere at øge hjelmbrugen, når den i forvejen er lav, eller når den i forvejen er høj. På den ene side kan det være lettere at få flere til at bruge hjelm, når mange i forvejen gør det, da der i højere grad vil være sociale normer om at bruge hjelm. På den anden side kan det også være lettere at øge hjelmbrugen, når der er flere ikke-brugere at rekruttere fra. 6.3 Brug af hjelm i skoletrafik i Sverige og Danmark Af de nordiske lande er det kun Danmark og Sverige, som har tilgængelige data om brugen af cykelhjelm i skoletrafik. Nedenstående sammenligning i figur 12 indeholder derfor kun tal for Danmark og Sverige. Hjelmbrug i skoletrafik i Sverige og Danmark Danmark (n=6.518) Sverige (n=5.059) Figur 12: Antallet af observationer er for 2016 i Danmark og for 2015 i Sverige. Kilde: Larsson (2016). Figuren viser, at både Danmark og Sverige har haft en positiv udvikling i cyklende skolebørns brug af cykelhjelm siden Med forbehold for mindre forskelle i tællemetoden ligner hjelmbrugen hos danske og svenske skolebørn hinanden meget. Ser man på de respektive landes udvikling i forhold til eget niveau i 2004, har Danmark i flere cykelhjelmsbrugere pr. 100 cyklende skolebørn i forhold til i I Sverige er der 29 flere pr. 100 cyklende skolebørn i 2015 sammenlignet med niveauet i Slutteligt er det er værd at bemærke, at hjelmbrugen for danske og svenske skolebørn har fulgtes meget tæt ad gennem årene, til trods for at cykelhjelm blev lovpligtig i Sverige i 2005 for børn under 15 år, mens det alle år har været frivilligt i Danmark. 16

19 7. English summary This report is based on the Danish Road Safety Council s annual, nationwide observation of the use of bicycle helmets among bicyclists in Denmark. The main conclusions from the report are listed below: City traffic Bicycle helmet use in city traffic in 2016 is at 35. This is significantly higher than the helmet wearing rate at 28 in Bicycle helmet use is highest among children and lowest among young adults. This has been a consistent pattern for many years. In 2016, 75 of the cyclists below the age of 11 use a bicycle helmet whereas only 22 of the cyclists between the age of 16 and 25 years wear a helmet. There is a small but significant difference between the wearing rate of men and women. Women have a slightly higher bicycle helmet usage. The helmet wearing rate is at its highest in the morning and at its lowest in the middle of the day. This might be explained by the different composition of cyclists and the purpose of transportation at different times of the day. School traffic When biking to school, 68 of the children use a bicycle helmet in This is significantly higher than the wearing rate of 2015 at 64. The wearing rate is highest for the younger children and lowest for the older children. Among children aged 6-9 years old, 87 use a helmet, whereas the figure is at 41 among children aged older than 12 years. Nordic comparisons In the Nordic countries, Norway has seen the highest increase in bicycle helmet use since 2004, and Denmark has had the next-highest increase. It is not clear, however, exactly how the countries compare in absolute terms. The rise in helmet use among Danish and Swedish school children has been almost identical since 2004, even though a law in Sweden in 2005 made it compulsory for children below the age of 15 to wear a bicycle helmet. 17

20 8. Referencer Attewell, R. G., Glase, K., & McFadden, M. (2001). Bicycle helmet efficacy: a meta-analysis. Accident Analysis & Prevention, 33(3), Bjørk, Eireen Therese. (2016). Tilstandsundersøkelser 2015 kap.2. Sykkelhjelm. Statens vegvesen, Norge. Lokaliseret 28. marts, 2017 på: De Jong, Piet. (2012). The health impact of mandatory bicycle helmet laws. Risk analysis, vol. 32(5), Elvik, Rune. (2013). Corrigendum to: Publication bias and time-trend bias in meta-analysis of bicycle helmet efficacy: A reanalysis of Attewell, Glase and McFadden, Accident Analysis and Prevention, vol. 60, pp Epinion. (2016). Cyklistundersøgelse. Maj Foretaget for. Larsson, Jörgen. (2016). Cykelhjälmsanvänding i Sverige Resultat från VTI:s senaste observationsstudie. Statens väg- och transportforskningsinstitut, Sverige. Lokaliseret d. 25. november, 2016 på Liikenneturva. (2016). Monitoring traffic behaviour. Liikenneturva, Finland. Lokaliseret d. 25. november, 2016 på Olivier, Jake, & Creighton, Prudence. (2016). Bicycle injuries and helmet use: a systematic review and meta-analysis. International journal of epidemiology. Olsson, Bjørn. (2017). Pangfarverapport Brug af pangfarver blandt cyklister Udgives i løbet af Thompson, D. C., Rivara, F. P., & Thompson, R. (2000). Helmets for preventing head and facial injuries in bicyclists. Cochrane database of systematic reviews, 4. 18

21 Bilagsoversigt Bilag 1: Metode og dataindsamling Bilag 2: Tabeldata for bytrafik Bilag 3: Tabeldata for skoletrafik Bilag 4: Hjelmtællernes vejledning Bilag 5: Hjelmtællernes tælleskema Bilag 1: Metode og dataindsamling Tælleperiode og omfang Observationerne blev foretaget i perioden 15. august til d. 29. august 2016 (uge 33 og 34). Der blev i alt talt i 70,5 timer, hvoraf de 42 timer var i bytrafik (ekskl. skoletrafik), og de resterende 28,5 timer i skoletrafik. De 70,5 tælletimer blev udført i form af 141 enkeltstående tællinger á 30 minutters varighed. Tællingerne blev foretaget i 28 forskellige byer fordelt i 27 forskellige kommuner. Disse 28 byer er ikke ændret siden Rådet for Sikker Trafiks første hjelmtælling i De 28 byer blev udvalgt i 2004 med henblik på at sikre størst mulig repræsentativitet. Nedenfor ses en liste over de byer, hvor der har været tællinger: Storbyer (over indbyggere): København, Odense, Aalborg og Aarhus. Mellemstore byer ( til indbyggere): Ballerup, Esbjerg, Gladsaxe, Haderslev, Herning, Hillerød, Næstved, Randers, Slagelse, Svendborg, Vejle, Viborg. Mindre byer (under indbyggere) Assens, Dragør, Frederikssund, Middelfart, Nyborg, Nykøbing Falster, Ribe, Skjern, Sorø, Sæby, Thisted, Aabenraa. Som noget nyt i 2016 blev der også talt pangfarver i forbindelse med cykelhjelmstællingen (se Olsson, 2017 forthcoming for resultater). Tællingen foregik således, at tællerne registrerede pangfarver i 30 minutter efter de havde talt cykelhjelme i bytrafikken. Ligeledes blev der i skoletrafikken talt pangfarver en eller flere hverdage efter tællingen af cykelhjelme. At tællingerne af pangfarver er foretaget efter og ikke før hjelmtællingerne burde sikre, at pangfarvetællingerne ikke har påvirket resultaterne for cykelhjelmstællingen i form af større usikkerhed eller bias. Tælling ved skoler Bortset fra navneforandringer og sammenlægninger af skoler er det siden 2004 næsten de samme 54 skoler, hvor tællingerne i skoletrafikken er blevet foretaget. I Randers var der i 2015 en skole, der blev nedlagt, hvorefter en lignende skole blev valgt som tælleposition. I 2016 var der en skole i både Guldborgsund og Frederikssund, der blev lukket. Som nye tællepositioner blev der valgt lignende skoler mht. elevgrundlag og trafikal situation i nærområdet. I 2004 blev skolerne udvalgt på baggrund af størrelse, udbud af klassetrin og type af byområde (f.eks. parcelhuskvarter ift. etagebebyggelse). Denne selektion var motiveret af, at hjelmbrugen kunne variere meget fra skole til skole, selvom skolerne lå i samme nærområde. Tælletidspunkt I hver by blev der i bytrafik (ekskl. skoletrafik) talt 3 x ½ time på samme position inden for følgende perioder: 19

22 ½ time mellem kl (morgen) ½ time mellem kl (middag) ½ time mellem kl (eftermiddag) I skoletællingerne blev der talt ½ time ved hver skole. Tællingerne blev udført omkring de pågældende skolers mødetid om morgenen. Aldersgrupper I bytrafik omfattede tællingen alle cyklister med og uden cykelhjelm fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Børn Børn Unge Voksne Voksne Under 11 år år år år Over 60 år I skoletrafik omfattede tællingen alle cyklende skolebørn fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Små skolebørn 6-9 år Mellemstore skolebørn år Store skolebørn Over 12 år Tælleplan og vejledning Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer, dels til brug for tælling i bytrafik og dels til tælling i skoletrafik. Vejledning og tælleskemaer findes i bilag 4 og 5. Samtlige planlagte tællinger i 2016 blev gennemført Af de 84 tællinger i bytrafikken blev det i 70 af tilfældene noteret, at alle eller næsten alle af cyklisternes hjelmbrug blev observeret. I 7 af tællingerne blev det noteret, at hjelmbrugen kun blev observeret hos ¾ af cyklisterne, mens det i 2 af tilfældene blev noteret, at hjelmbrugen kun blev observeret hos halvdelen af cyklisterne. I 5 tilfælde blev det ikke noteret, hvor mange af cyklisternes hjelmbrug, der blev observeret. Det har dog ikke nævneværdig indflydelse på de overordnede resultater. Hvis vi således laver en robusthedstest og kun udregner cykelhjelmsbrugen i bytrafikken for de tællinger, hvor alle eller næsten alle af cyklisterne blev talt, er hjelmbrugen 34 og stadig signifikant forskellig fra cykelhjelmsbrugen i 2015 (p=0,00). Af de 57 tællinger ved skoler blev det i 47 af tilfældene noteret, at alle eller næsten alle af cyklisternes hjelmbrug blev talt. I 8 af tællingerne blev det noteret, at hjelmbrugen kun blev observeret hos ¾ af cyklisterne, mens det i 2 tilfælde ikke blev oplyst, hvor mange af cyklisterne, der blev noteret. Hvis vi kun udregner cykelhjelmsbrugen på baggrund af de 47 tællinger, hvor alle eller næsten alle af cyklisternes hjelmbrug blev noteret, er hjelmbrugen stadig 68 i skoletrafikken. I en enkelt kommune blev der talt en halv uge senere ved en af skolerne. Det kan have haft indflydelse på trafikmængden, da skolestartsperioden var overstået. En robusthedstest viser dog, at den overordnede hjelmbrug ikke ændres ved eksklusion af data fra den pågældende skole. Hjelmbrugen blev altså observeret hos alle eller næsten alle i langt de fleste tællinger. Samlet set vurderes det, at fejlene er små samt fordeler sig nogenlunde tilfældigt. 20

23 Bearbejdning af data og signifikans Når forskelle i hjelmbrug testes for signifikans i denne rapport, anvendes en z-test af andele i to populationer. Dette skal forstås sådan, at forskellen i den kategoriske variabels hjelmbrug for to populationer, eksempelvis cyklister under 11 år i hhv. år 2015 og 2016, testes mod hinanden. Signifikansniveauet i rapporten er i 95 (0,05 > p), hvilket betyder, at et resultat med 95 sikkerhed kan siges at være udtryk for faktiske forhold og ikke tilfældige variationer. Signifikans samt p-værdier noteres ved tilhørende tekst. Usikkerhedsfaktorer Resultaterne i denne rapport bygger på observationer af hjelmbrug og skøn af baggrundsvariable. Derfor er der visse potentielle fejlkilder og usikkerhedsfaktorer. Først og fremmest er det muligt, at hjelmbrugen i trafikken ikke er 100 korrekt noteret. Risikoen for fejl forventes at være størst de steder og på de tidspunkter, hvor cykeltrafikken har været tæt, for eksempel i lyskryds i store byer. I tilfælde af at hjelmtælleren ikke har kunnet nå at notere hjelmbrugen hos samtlige cyklister, var hjelmtællerne blevet bedt om, at de skulle udvælge tilfældige cyklister og notere disses hjelmbrug. Det er derfor forventningen, at eventuel fejl på variablen hjelmbrug er tilfældig, hvilket således kun påfører resultaterne usikkerhed, ikke bias. Det forventes også, at eventuelle fejl vedrørende hjelmtællernes skøn af baggrundsvariablene køn og alder fordeler sig tilfældigt. Dette er en kilde til usikkerhed på baggrundsvariablene, som kan behandles som uafhængige variable i en regressionsmodel. Da baggrundsvariablene imidlertid kun bruges til grafiske illustrationer af store aldersgrupper giver usikkerheden ikke grund til at forvente bias. Tællingens validitet Tællingen i 2016 er ligesom i 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 udført som en stikprøve af hjelmbrugen på hverdage i dagtimerne. Hjelmbrugen er registreret på stort set samme måde og på de samme tidspunkter ved alle disse tællinger. Selv om der i hver by er talt tre gange pr. tælleposition, er det ikke muligt at vurdere brugen af cykelhjelm i hver enkelt by. Dette ville kræve flere tællinger. Ved hver skole er der kun talt én gang, hvorfor man også bør være varsom med at tolke resultater for enkelte skoler. Hvis de bagvedliggende grunddata ønskes, kan disse sendes efter forespørgsel til. Endvidere kan det tilføjes, at tællingerne i skoletrafik tidligere er blevet holdt op mod Kommunernes Skoletrafiktest, hvor der viste sig at være en positiv sammenhæng mellem hjelmbrugen på skolerne og deres respektive trafiksikkerhedspolitik. Foranlediget af den pludselige markante stigning i brugen af cykelhjelm, blev der i årets analyse af tallene foretaget en række robusthedstests. Det blev således undersøgt, om de overordnede resultater med en hjelmbrug på 35 i bytrafikken og 68 i skoletrafikken holder, hvis man enkeltvis ekskluderer enkelte kommuner fra beregningsgrundlaget. For både bytrafikken og skoletrafikken er resultaterne overordnet set robuste. Der er nogle enkelte kommuner, der hiver gennemsnittet i bytrafikken og skoletrafikken op såvel som ned. Hjelmbrugen ændrer sig dog kun med maksimalt 1,4 procentpoint ved eksklusion, og hjelmbrugen er fortsat klart statistisk signifikant højere for 2016 end Resultaterne fra hjelmtællingerne stemmer desuden godt overens med spørgeskemaundersøgelser. I en undersøgelse fra maj 2016 blandt repræsentativt udvalgte personer over 18 år, der cykler mindst en gang om måneden, svarede 32, at de altid/næsten altid brugte cykelhjelm, mens 8 svarede, at de ofte brugte hjelmen (Epinion, 2016). Undersøgelsen viste i tråd med cykelhjelmstællingen også, at de unge i alderen i markant lavere grad end ældre aldersgrupper bruger hjelm. Det vurderes samlet set, at tællingens resultater for bytrafik repræsenterer almindelige cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik i dagtimerne på hverdage, samt at resultaterne for skoletrafikken repræsenterer skolebørns 21

24 brug af cykelhjelm på vej til skole. Undersøgelsen i bytrafik og den i skoletrafik er dog ikke direkte sammenlignelige, da aldersopdelingen er forskellig. Ændringer i tællemetode og rapportens udformning gennem tiden Sondring mellem tælleregioner fjernet (2012) Afsnit om tidligere kampagner fjernet (2012) Afsnit om brugen af styrthjelm på knallert fjernet (2013) Norden: Bytrafik og skoletrafik sammenlignes hver for sig (2013) Passagerer i cykelstol, i cykelanhænger eller på ladcykel bliver ikke længere registreret (2013) Udvidet metode- og dataindsamlingsafsnit (2016) Sondring mellem bystørrelser fjernet (2016) 22

25 Bilag 2: Tabeldata for bytrafik Tabel 1 Brug af cykelhjelm i bytrafik blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i 2016 i forhold til 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og De første tre talkolonner er observationer for Drenge/mænd Alder m. hjelm u. hjelm I alt m. hj. m. hj. m. hj. m. hj. m. hj. m. hj. m. hj. m. hj. m. hj. m. hj. u o I alt Piger/kvinder Alder u/hj. I alt u o I alt Total trafikanter Alder u/hj. I alt u o I alt Tabel 2 Brug af cykelhjelm i bytrafik på forskellige tider af dagen i 2016 forhold til 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og De første tre talkolonner er observationer for Morgen m. hjelm u. hjelm I alt m. hjelm

26 Middag m. hjelm u. hjelm I alt m. hjelm Eftermiddag m. hjelm u. hjelm I alt m. hjelm Gennemsnit Total m. hjelm u. hjelm I alt m. hjelm

27 Bilag 3: Tabeldata for skoletrafik Tabel 3 Brug af cykelhjelm blandt skolebørn drenge og piger i forskellige aldersgrupper i 2016 i forhold til 2004, 2006, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og De første tre talkolonner er observationer for Drenge Alder u/hj. I alt Over Total Piger Alder u/hj. I alt Over Total Piger/drenge total Alder u/hj. I alt over Total

28 Bilag 4: Hjelmtællernes vejledning 26

29 27

30 28

31 Bilag 5: Hjelmtællernes tælleskema til bytrafik og skoletrafik 29

32 30