Brug af sikkerhedssele 2016

Transkript

1 Brug af sikkerhedssele 2016 Formalia: Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest 2016 Rådet for Sikker Trafik Selerapport: // Januar 2017 // Af Mads Radmer Friis Udgivet af: Rådet for Sikker Trafik Lersø Parkalle København Ø Tlf Opsætning: Fås hos Rådet for Sikker Trafik eller på sikkertrafik.dk Forord Rådet for Sikker Trafik har siden årtusindeskiftet udført seletællinger for at være opdateret om danskernes brug af denne form for sikkerhedsudstyr. En sådan viden er grundlæggende for Rådet for Sikker Trafiks kampagne- og informationsaktivitet. Igen i år har Rådet kortlagt danskernes brug af sikkerhedssele blandt førere af person- og varebil samt bagsædepassagerer og taxachauffører. Udover bilisternes selebrug indgår observation af motorcyklisters brug af hjelm og refleksvest også i undersøgelsen, hvilket de har gjort siden Mads Radmer Friis, studentermedhjælper i Rådet for Sikker Trafik, har stået for det administrative arbejde samt analyse og udfærdigelse af foreliggende rapport. Tak til alle, som har bidraget til tællingen. Jesper Sølund Dokumentationschef 1

2 Indhold Indledning... 3 Sammenfatning og konklusion... 4 Brug af sikkerhedssele og motorcyklers hjelm/refleksvest i Personbil... 9 Politikredse - Selebrug hos personbilførere... 9 Vejtyper - Selebrug hos personbilførere Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug hos personbilførere Bagsædepassagerer Vejtyper - Selebrug på bagsædet Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug på bagsædet Taxachauffører Vejtyper - Selebrug hos taxichauffører Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug hos taxichauffører Varebiler Vejtyper - Selebrug i varebiler Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug i varebiler Motorcyklister Hjelm: Vejtyper Hjelm: Tidspunkter på hverdage samt weekend Refleksvest Refleksvest: Tidspunkt på hverdage samt weekend Selebrug i historisk sammenhæng Dansk selebrug i forhold til nabolandene Danskernes holdning til selebrug English summary Referencer Bilagsoversigt Bilag 1: Metode og dataindsamling Bilag 2: Figurdata Bilag 3: Tællevejledning og -skema Bilag 4: Tælleskema

3 Indledning Brug af sikkerhedssele er et af de vigtigste redskaber til at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken. Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at manglende selebrug i 28 % af dødsulykkerne i har medvirket til personskadernes omfang (Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan : 67). Derudover har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) vurderet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne reduceres med op til 70 %, når selen bruges på forsædet og med ca. 30 %, når den bruges på bagsædet (Havarikommissionen, 2007: 18). Desuden vurderede de følgende: 3 ud af 4 dræbte, der ikke anvendte sele, ville med stor sandsynlighed have overlevet, hvis selen havde været anvendt. Omfanget af alvorlige skader på hoved, hals og torso er markant større for ikke-selebrugere end for selebrugere. Omfanget af kvæstelser er større for personer, der kastes ud af køretøjet, end for personer der bliver i køretøjet. 4 ud af 10 af tilskadekomne, der ikke anvendte sele, blev kastet ud af køretøjet. Kilde: Havarikommissionen 2007, side 5 (1). I august 2013 udgav Færdselssikkerhedskommissionen den nye Handlingsplan Målsætningen for handlingsplanen er at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne inden udgangen af 2020 med udgangspunkt i tallene fra Målet er således at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne til: 120 dræbte 1000 alvorligt tilskadekomne 1000 lettere tilskadekomne Sikkerhedssele er i den nye Handlingsplan et fokusområde, og frem mod 2020 skal der på flere fronter arbejdes for at øge sikkerhedsselebrugen gennem såvel yderligere udbredelse af selealarmer som kontrol og kommunikation, da det vurderes, at det blandt andet er pga. disse ting, at selebrugen er steget siden årtusindeskiftet. Udover fokus på brugen af sikkerhedssele har Færdselssikkerhedskommissionen også sat fokus på motorcyklisters brug af hjelm og refleksvest. Motorcyklisters brug af hjelm har de seneste år været høj, men alligevel har 8 % af de dræbte og tilskadekomne på motorcykel ikke benyttet hjelm i perioden (Vejdirektoratet, 2016). For at øge motorcyklisternes sikkerhed yderligere, skal brugen af refleksveste og -dragter også øges (Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan , 2013: 68). Blandt andet ved hjælp af de ovennævnte redskaber og skærpede sanktioner er der sket en generel stigning i selebrugen blandt alle transportformer over de senere år, jf. figur 2. Med udgangspunkt i seletællingen fra 2005 er det således lykkedes at få 2/3 af personbilsførerne, der dengang ikke brugte sele, til at blive selebrugere i

4 Sammenfatning og konklusion Dette er rapportens vigtigste konklusioner Selebrugen i Danmark er stagneret for trafikantgrupperne personbilførere, taxachauffører og motorcyklister. Bagsædepassagerer har oplevet en signifikant stigning, hvorimod varebiler har oplevet et signifikant fald. Personbiler: Selebrugen for førere af personbiler er stagneret ved 96 % siden Selebrugen er i Danmark højest for førere af personbil. Bagsædepassagerer: Selebrugen er lavere for bagsædepassagerer end for førere, men stigningen er større. På bagsædet er selebrugen steget signifikant fra 86 % i 2014 til 91 % i Varebiler: Selebrugen for førere af varebiler er faldet signifikant med 1 procentpoint fra 90 % i 2014 til 89 % i 2016 og nærmer sig selebrugen for førere af personbiler. Taxaer: Selebrugen for førere af taxaer er steget fra 2014, hvor den lå på 86 %. I 2016 er selebrugen blandt førere af taxaer 88 %, stigningen er ikke signifikant. Motorcyklister: Hjelmbrugen blandt motorcyklister har ved de sidste fire tællinger ligget stabilt på %. Brug af refleksvest blandt motorcyklister er steget 2 procentpoint fra 2014 til 2016 fra 16 til 18 %, men denne stigning er ikke-signifikant. 4

5 I 2014 er selebrugen som vist i følgende figur: 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selebrug fordelt på transportform 96% 96% 91% 86% 86% 88% 89% Personbil Bagsæde Taxa Varebil Figur 1: Antallet af observationer for 2016 er n(personbil) = n(bagsæde) = 1.882, n(taxa) = 521, n(varebil) = Alle angivelser bortset fra bagsæde gælder førere. Selebrugen har ikke ændret sig generelt siden tællingen i Selebrugen på bagsædet er steget signifikant, derimod er selebrugen i varebiler faldet signifikant. De tidligere års stigninger kan skyldes de skærpede bødetakster for manglende selebrug pr. 1. januar 2012, men også at selealarmer er blevet mere og mere almindeligt i nyere biler, da biler produceret mellem 2009 og 2013 skulle have mindst én selealarm for at få 5 stjerner i Euro NCAP-testen. Fra november 2014 skal alle EU-godkendte personbiler være forsynet med mindst én selealarm, og vi vil derfor højst sandsynligt fortsat se en stigning i selebrugen (Trafikstyrelsen). Transportform Signifikans og fortegn Udvikling fra 2014 til 2016 Personbil, førere Lille ikke signifikant fald Fra 96,5 % til 96,2 % Bagsæde Signifikant stigning Fra 86 % til 91 % Taxa, førere Ikke signifikant stigning Fra 86 % til 88 % Varebil, førere Signifikant fald Fra 90 % til 89 % Tabel 1: Antallet af observationer for 2016 er n(personbil) = , n(bagsæde) = 1.882, n(taxa) = 521, n(varebil) = Nedenstående figur viser udviklingen i selebrugen for de forskellige trafikantgrupper i perioden

6 Procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udvikling i selebrug % 91% 92% 91% 92% 94% 96% 91% 87% 79% 79% 79% 81% 83% 86% 89% 69% 72% 79% 71% 76% 81% 86% 88% 69% 63% 60% 62% 69% 58% 53% 57% Personbil Bagsæde Figur 2: Antallet af observationer for 2016 er n(personbil) = , n(bagsæde) = 1.882, n(taxa) = 521, n(varebil) = Opgørelserne gælder førere, bortset fra Bagsæde, som er bagsædepassagerer i personbiler. Taxa Varebil Punktmarkeringerne markerer de år, hvor der er blevet gennemført seletællinger. En generel tendens gennem de seneste år er en stigende selebrug samt en harmonisering på tværs af transportformer. Hjelmbrugen for motorcyklister var 99 % i 2014, og ligger stabilt på 98 % i Andelen af motorcyklister, som anvender refleksvest, er steget fra 16 % i 2014 til 18 % i Stigningen fra 16 til 18 % er ikke statistisk signifikant, men hvis man ser på hele perioden fra 2009, hvor brugen af refleksvest var 10 %, så er stigningen til 18 % statistisk signifikant brugen af refleksvest er altså med statistisk sikkerhed steget siden % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Motorcykler: Brug af hjelm og vest 98% 99% 98% 99% 98% 13% 16% 18% 10% 9% Hjelm Refleksvest Figur 3: Antallet af observationer for 2016 er n(hjelm) = 459 og n(vest) =

7 Motorcyklister Signifikans og fortegn Udvikling fra 2014 til 2016 Hjelm Ikke-signifikant fald Fra 99 % til 98 % Refleksvest Ikke-signifikant stigning Fra 16 % til 18 % Tabel 2: Antallet af observationer for 2016 er n(hjelm) = 459 og n(vest) = 459. Selebrugen for varebiler og bagsædepassagerer er de eneste trafikantgrupper, hvor der har været en signifikant udvikling. Grunden til stagneringen af selebrugen for personbilsførere kan skyldes at de sidste få procent er folk, som ikke ønsker at benytte sikkerhedsselen. Fra 2012 til 2014 var der en signifikant stigning i selebrug for alle grupper, hvilket kan skyldes skærpede bødetakster fra 1. januar 2012 og udbredelsen af selealarmer. Endvidere er forskellen i selebrugen på tværs af transportformerne blevet mindre hvert år siden første seletælling. I 2016 er spændet fra 88 % til 96 % blandt alle transportformer. Den positive udvikling af selebrugen i personbiler har bragt Danmark op på lige fod med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Dog har Sverige og England en lidt højere selebrug. Finland er på niveau med Danmark. Kun 2 procentpoint skiller top og bund for denne gruppe, derfor kan man konkludere at niveauet er højt i alle de lande vi normalt sammenligner os med (European Transport Safety Council, 2014). Ovenstående konklusioner bygger på observationer af trafikanter i forbindelse med årets seletællinger. Der blev observeret personbiler, bagsædepassagerer, 521 taxaer, varebiler og 459 motorcykler fordelt på forskellige vejtyper, forskellige tidspunkter på dagen og i henholdsvis weekend og på hverdage. 7

8 Brug af sikkerhedssele og motorcyklers hjelm/refleksvest i 2016 I 2016 blev selebrugen observeret for trafikanter fordelt på forskellige vejtyper, forskellige tidspunkter på dagen og i henholdsvis weekend og på hverdage. Trafikanterne fordelte sig således på transportformerne: personbilsførere bagsædepassagerer 521 taxachauffører varebilsførere 459 motorcyklister Til sammenligning blev der ved sidste seletælling i 2014 talt trafikanter med samme tællemetode. Denne rapport behandler selebrugen for transportformerne hver for sig. Seletællingerne er foretaget i forskellige landsdele, på forskellige vejtyper, på forskellige tidspunkter af dagen og både på hverdage og i weekenden. Tællingerne i 2016 er arrangeret så de ligner de tidligere års tællinger mest muligt. En beskrivelse af rapportens beregninger, herunder beregninger af statistisk signifikans, er beskrevet i bilag 1. Selebrugen for førere af personbiler er stagneret i forhold til selebrugen i 2014 med 96 %. For bagsædepassagerer er selebrugen derimod steget med 5 procentpoint fra 86 % i 2014 til 91 % i Udviklingen er tilmed signifikant, hvilket betyder at selebrugen med sikkerhed er steget siden For førere af taxaer er den observerede selebrug steget med 2 procentpoint fra 86 % til 88 %. Stigningen er ikke signifikant så der kan ikke vurderes med sikkerhed om selebrugen reelt er steget. Den højere selebrug kan skyldes at det er blevet lettere for politiet at straffe førere for manglende selebrug, da der i forbindelse med bøde for fart i forbindelse med fotokontrol også gives bøder for manglende sele. Selebrugen for førere af varebiler er faldet med 1 procentpoint til 89 % i forhold til 2014, og faldet er statistisk signifikant. Transportform Signifikans og fortegn Udvikling fra 2014 til 2016 Personbil, fører Ikke signifikant Fra 96,5 % til 96,2 % Bagsæde Signifikant stigning Fra 86 % til 91 % Taxa, fører Ikke signifikant stigning Fra 86 % til 88 % Varebil, fører Signifikant fald Fra 90 % til 89 % Tabel 3: Antallet af observationer for 2016 er n(personbil) = , n(bagsæde) = 1.882, n(taxa) = 521, n(varebil) = Motorcyklisters brug af hjelm og vest er ligeledes observeret i årets seletælling. Brug af hjelm er faldet fra 99 % til 98 %, men det er ikke et signifikant fald, hvilket betyder, at det observerede fald måske ikke er et udtryk for et reelt fald, men en statistisk usikkerhed. Brugen af vest er steget fra 16 % til 18 %, men her er der ligeledes tale om en ikke-signifikant stigning. Motorcyklister Signifikans og fortegn Udvikling fra 2014 til 2016 Hjelm Ikke-signifikant fald Fra 99 % til 98 % Refleksvest Ikke-signifikant stigning Fra 16 % til 18 % Tabel 4: Antallet af observationer for 2016 er n(hjelm) = 459 og n(vest) =

9 Personbil Den gennemsnitlige selebrug for personbiler er 96 %, og følgende afsnit vil illustrere selebrugen for førere af personbil fordelt på politikredse, vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af personbiler. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selebrug, personbilførere 91% 87% 92% 91% 92% 94% 96% 96% Figur 4: Antallet af observationer for 2016 er n = Politikredse - Selebrug hos personbilførere 98% 95% Fyn n = København og Københavns vestegn n = Midt-& Vestjylland n = Nordjylland n = Nordsjælland n = Syd- & Sønderjylland n = Sydsjælland & Lolland-Falster n = Sydøstjylland n=2.245 Østjylland n = Figur 5. Note: Der er ikke blevet talt sikkerhedsseler på Bornholm og i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvorfor disse politikredse ikke indgår i data. Selebrugen for førere af personbiler er gennemsnitligt 96 %, og fordeler man personbilerne på politikredse går spændet fra 95 til 98 %. Som figur 5 viser, er der sket en harmonisering af selebrugen for førere af personbiler på tværs af politikredse, og i 2016 er der ingen politikreds, som har en selebrug for førere af personbiler under 95 %. 9

10 Vejtyper - Selebrug hos personbilførere 95% 98% 97% 94% 98% 96% 96% Motorvej 85% Landevej Større by Mindre by 75% Figur 6: Antallet af observationer for 2016 er n(motorvej) = 6.044, n(landevej) = , n(større by) = og n(mindre by) = Med Større by og Mindre by menes byer som har flere hhv. færre end indbyggere. Selebrugen for førere af personbiler er højst på motorveje med 98 % og tilnærmelsesvis det samme på landevej, i større byer og mindre byer med 96 %. Selebrugen har siden 2005 været højst på motorvej og landevej, og det er givetvis fordi, at bilister i højere grad opfatter det som en risiko at køre bil, når hastigheden er høj og at man har tilbøjelighed til ikke at tage sele på i byerne da turene er kortere. Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug hos personbilførere 95% 97% 96% 97% 96% 85% Morgen Middag Eftermiddag Weekend 75% Figur 7: Antallet af observationer for 2016 er n(morgen) = 7.248, n(middag) = 7.058, n(eftermiddag) = og n(weekend) = Figur 7 viser, at der ikke er nogen nævneværdig eller systematisk forskel på selebrugen morgen, middag og eftermiddag på hverdage samt i weekenden. 10

11 Bagsædepassagerer Den gennemsnitlige selebrug for bagsædepassagerer er 91 % i 2016 og signifikant større end selebrugen i 2014 med 86 %. Følgende afsnit illustrerer selebrugen for bagsædepassagerer fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af bagsædepassagerer. Den generelle udvikling har været stigende siden Bagsædepassagerer 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 91% 86% 79% 81% 76% 72% 71% 63% Figur 8: Antallet af observationer for 2016 er n = Vejtyper - Selebrug på bagsædet 95% 93% 93% 85% 75% 83% 86% Motorvej Landevej Mindre by 65% Større by 60% 55% 50% Figur 9: Antallet af observationer for 2016 er n(motorvej) = 231, n(landevej) = 682, n(større by) = 532 og n(mindre by) = 437. Selebrugen for bagsædepassagerer er højest i større byer, motorveje og landeveje med 93 %. Selebrugen er markant lavere i mindre byer med 86 %, men tallene svinger meget fra tælling til tælling, men det er den observerede selebrug. 11

12 Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug på bagsædet 95% 85% 75% 65% 60% 55% 50% 92% 87% 88% 82% Morgen Middag Eftermiddag Weekend Figur 10: Antallet af observationer for 2016 er n(morgen) = 240, n(middag) = 250, n(eftermiddag) = 767 og n(weekend) = 625. Selebrugen for bagsædepassagerer er højest i hverdagen med %, mens den er lavest i weekenden hvor selebrugen er 88 %. Variationen er beskeden og forskellen var lidt større i 2014 end i

13 Taxachauffører Den gennemsnitlige selebrug for taxachauffører er 88 %, og følgende afsnit vil illustrere selebrugen for førere af taxaer fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af 521 taxachauffører. Der er observeret en lille stigning i selebrug siden 2014, men stigningen er ikke signifikant. Siden 2012 har der været en stigning på 19 procentpoint. Dette skyldes givetvis, at der i 2012 blev indført skærpet straf for manglende selebrug for alle transportformer. Derudover er det blevet lettere for politiet at straffe førere for manglende selebrug, da der i forbindelse med bøde for fart i forbindelse med fotokontrol også gives bøder for manglende sele. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Taxa 86% 88% 69% 69% 57% 60% 62% 58% 53% Figur 11: Antallet af observationer for 2016 er n = 521. Vejtyper - Selebrug hos taxichauffører 91% 86% 85% 92% 88% 84% 60% 50% Motorvej Landevej Større by Mindre by 40% 30% 20% Figur 12: Antallet af observationer for 2016 er n(motorvej) = 48, n(landevej) = 150, n(større by) = 222 og n(mindre by) =

14 Med de relativt få observerede taxier kan der ikke peges på nogen særlig udvikling fra 2014 til 2016, og der ses heller ikke særlige forskelle i selebrugen på forskellige vejtyper. Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug hos taxichauffører 88% 86% 85% 60% 50% 40% 30% 95% 91% 86% 85% Morgen Middag Eftermiddag Weekend 20% Figur 13: Antallet af observationer for 2016 er n(morgen) = 153, n(middag) = 97, n(eftermiddag) = 129 og n(weekend) = 142. Selebrugen varerier mere, hvis man sammenligner med 2014, men det kan skyldes tilfældighedere da antallet af observationer er relativt beskedent. Der er et spring mellem weekend og middag på 10 procentpoint. Selebrugen om middagen er 95 %, mens den i weekenden for taxaer er 85 %. 14

15 Varebiler Den gennemsnitlige selebrug for varebiler er 89 %, og følgende afsnit vil illustrere selebrugen for varebiler fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af varebiler. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Varebil 89% 79% 79% 79% 81% 83% 69% Figur 14: Antallet af observationer for 2016 er n = Vejtyper - Selebrug i varebiler 60% 78% 64% 62% 86% 87% 87% 87% 85% 85% 84% 83% 83% 83% 82% 77% 77% 78% 78% 77% 75% 74% 72% 71% 64% 95% 92% 89% 82% 94% 88% 84% Motorvej Landevej Større by Mindre by 50% 40% Figur 15: Antallet af observationer for 2016 er n(motorvej) = 943, n(landevej) = 1.709, n(større by) = og n(mindre by) = Selebrugen er højst på motorveje med hele 94 %, mens selebrugen er 84 % i mindre byer som det mindste. Variationen er relativt stor, men er blevet mindre end i På motorveje har varevognsførerne næsten samme høje selebrug som personbilisterne, men i mindre byer er de meget dårligere end personbilisterne til at bruge sele. På motorvej er selebrugen 2 % mindre for varebiler, hvorimod i mindre byer er selebrugen 10 % mindre end for personbiler. 15

16 Tidspunkter på hverdage samt weekend - Selebrug i varebiler 95% 92% 85% 75% 65% 60% 55% 50% 88% 87% Morgen Middag Eftermiddag Weekend Figur 16: Antallet af observationer for 2014 er n(morgen) = 1.302, n(middag) = 1.176, n(eftermiddag) = og n(weekend) = 699. Selebrugen i varebiler varierer kun lidt med tid på dagen. Den er højst om eftermiddagen med 90 %, mens den er lavest om morgenen, hvor selebrugen er 87 %. 16

17 Motorcyklister Den gennemsnitlige hjelmbrug for motorcyklister er 98 % i 2016, og følgende afsnit vil illustrere hjelmbrugen fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af 459 motorcyklister. Observationerne er få, men siden 2009 har hjelmbrugen ligget stabilt omkring de %. Faldet fra 2014 til 2016 er ikke statistisk signifikant, og der ses en konsekvent høj hjelmbrug blandt motorcyklister. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hjelm, motorcyklister 98% 99% 98% 99% 98% Figur 17: Antallet af observationer for 2016 er n = 459. Hjelm: Vejtyper 95% 99% 99% 98% 98% 98% 98% 97% 96% 95% 95% 85% Motorvej Landevej Større by Mindre by Figur 18: Antallet af observationer for 2016 er n(motorvej) = 62, n(landevej) = 174, n(større by) = 140 og n(mindre by) = 83. Hjelmbrugen er relativt høj på alle vejtyper. På alle vejtyper er hjelmbrugen 95 % eller derover, og de små observerede forskelle mellem vejtyperne er ikke statistisk signifikante, hvilket også gælder for forskellene i tidspunkterne på dagen, som vist på nedenstående figur. Der ses ingen tendens i figur 19 og at forskellene fra måling til måling må vurderes at være tilfældige. Det skal dog bemærkes at tidspunktet ikke er afgørende for selebrugen. 17

18 Hjelm: Tidspunkter på hverdage samt weekend 95% 99% 97% 95% 99% 98% 96% 99% 97% 98% 96% 85% Morgen Middag Eftermiddag Weekend Figur 19: Antallet af observationer for 2014 er n(morgen) = 86, n(middag) = 85, n(eftermiddag) = 136 og n(weekend) = 210. Refleksvest Motorcyklisters brug af refleksvest har en stigende tendens siden 2009, hvor vi begyndte at medtage motorcyklister i seletællingen. Stigningen fra 16 til 18 % er ikke statistisk signifikant, men hvis man ser på hele perioden fra 2009, hvor brugen af refleksvest var 10 %, så er stigningen til 18 % statistisk signifikant brugen af refleksvest er altså med statistisk sikkerhed steget siden En beskrivelse af motorcyklisters refleksvest, som de er observeret efter i denne tælling, er beskrevet i rapportens bilag 3. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Refleksvest 18% 16% 13% 10% 9% Figur 20: Antallet af observationer for 2016 er n =

19 Refleksvest: Tidspunkt på hverdage samt weekend 30% 28% 25% 20% 15% 10% 17% 14% 8% 14% 6% 19% 15% 12% 10% 25% 21% 13% 12% 20% 15% 13% Morgen Middag Eftermiddag Weekend 5% 0% 5% Figur 21: Antallet af observationer for 2016 er n(morgen) = 64, n(middag) = 72, n(eftermiddag) = 108 og n(weekend) = 215. Brugen af refleksvest er højst midt på dagen med 28 %. Samlet set bruges refleksvesten oftere i hverdagen sammenlignet med weekenden. Populationerne er små for hverdagsbrugen og andelen af brugere der bruger refleksvest kan derfor svinge en del fra år til år. Selebrug i historisk sammenhæng Historisk selebrug 96% 60% 40% 20% 0% 89% Personbil Bagsæde Varebil Figur 22: Selebrug blandt førere af personbil, voksne bagsædepassagerer samt førere af varebil siden I 1976 blev selebrug lovpligtigt for førere og passagerer på forsædet. Indtil da havde selebrugen været omkring 25 % for førere af personbil. Selebrugen steg markant derefter til ca. 80 %. I midten af 80 erne faldt den observerede selebrug, men det skyldes hovedsageligt, at man på dette tidspunkt inddrog mindre byer i den nationale seletælling her var selebrugen væsentligt lavere. Siden man begyndte at opgøre selebrugen for førere af personbil, varebil og taxa samt bagsædepassagerer efter årtusindskiftet, har brugsgraden steget stødt, som figur 22 viser. Fra år 1990 har det også været lovpligtigt at bruge sele på bagsædet. 19

20 Dansk selebrug i forhold til nabolandene 98% 96% 94% 92% 88% 86% 84% 82% 96% 98% Danmark Sverige (2015) (2014 & 2016) Selebrug internationalt 97% 97% 97% Tyskland (2015) 98% 96% Holland (2010) Norge (2015) England (2014) Finland (2015) Figur 23: Brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil i udvalgte europæiske lande. Man skal være varsom med at sammenligne på tværs af lande pga. lidt forskellige opgørelsesmetoder, og resultaterne er derfor ikke fuldkommen sammenlignelige. Den danske søjle er opgjort med 96 %, hvilket er den procentvise selebrug for personbilsførere i Danmark. De 96 % er derfor sammenlignelig med ældre tal fra de udvalgte lande. Tendensen for alle lande er at der en generelt høj selebrug. Den historiske udvikling for de syv lande kan ses i tabel 24 i bilag 2. Fælles for alle de viste lande er, at selebrugen er steget siden årtusindskiftet. Det kan ligeledes bemærkes, at Danmark og Holland er de to lande, som har forbedret selebrugen mest Danmark med 16 procentpoint og Holland med 17, som er illustreret i tabel 15 i bilag 2. Forklaringen kan dog være, at det er lettere at forbedre en lav selebrug end en, der i forvejen er høj. 20

21 Danskernes holdning til selebrug Det følgende afsnit omhandler danskernes holdning til brug af sikkerhedssele. Tallene stammer fra en løbende webundersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik får lavet af Promonitor. Undersøgelsen skal kunne vise udviklingen i danskernes holdning til trafiksikkerhed, hvorfor der dagligt bliver udsendt spørgeskema til repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsen blev startet i 2013 og figurerne er baseret på holdninger udelukkende fra Undersøgelsen fokuserer på selebrug med henblik på risiko, kontrol og social accept. Til spørgsmålet Hvor ofte bruger du sikkerhedssele som fører af bil? svarer 97 % af de adspurgte Hver gang eller Næsten hver gang. Kun 0,7 % svarer aldrig. Dette tal er ikke sammenlignelig med seletællingen for det første fordi spørgeskemaet er en selvrapportering, og fordi spørgeskemaet opererer med en skala modsat seletællingen som er faktisk observation. Risiko Følgende figur viser danskernes oplevede risiko ved at køre uden sikkerhedssele. Det besvarede spørgsmål lyder således: Hvor stor betydning vurderer du, at manglende brug af sikkerhedssele har for antallet af alvorlige ulykker i trafikken?. Hertil menes, hvor vigtig de adspurgte personer tror selen er for alvorlighedsgraden, hvis man er impliceret i en ulykke. Hvor stor betydning vurderer du, at manglende brug af sikkerhedssele har for antallet af alvorlige ulykker i trafikken 2015? 60% 50% 16% 18% 14% 36% 34% 33% 24% 33% 15% 30% 23% 40% 13% 31% 25% 29% 13% 19% 25% 36% 9% 29% 21% 31% 40% 30% 20% 10% 48% 47% 53% 43% 55% 37% 56% 47% 62% 45% 62% 48% 0% Under 25: Kvinde Under 25: Mand 25-34: Kvinde 25-34: Mand 35-44: Kvinde 35-44: Mand 45-54: Kvinde 45-54: Mand 55-64: Kvinde 55-64: Mand 65+: Kvinde 65+: Mand Stor/meget stor betydning Nogen betydning Slet ingen/lille betydning Figur 24: n(under 25)=524, n(25-34)=687, n(35-44)=815, n(45-54)=762, n(55-64)=727 og n(over 65)=554. En opdeling på køn viser, at der systematisk forskel mellem mænd og kvinders oplevede risiko ved at køre uden sikkerhedssele for aldersgrupperne der er over 25 år - kvinderne tillægger selen større betydning end mændene. 21

22 En opdeling på aldersgrupper viser, at de ældre over 55 år oplever en større risiko end de andre aldersgrupper ved ikke at bruge sele. Variationen ligger primært i svarkategorien Meget stor betydning. Generelt oplever danskerne en vis risiko ved at køre uden sikkerhedssele, hvilket stemmer overens med den høje selebrug. Kontrol Følgende figur viser danskernes holdning til politiets kontrol af manglende selebrug. Det besvarede spørgsmål lyder således: Synes du, at det er en god eller dårlig idé, hvis politiet fordobler deres kontrol af manglende brug af sikkerhedssele?. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Synes du, at det er en god eller dårlig idé, hvis politiet fordobler deres kontrol af manglende brug af sikkerhedssele i 2015? 16% 21% 33% 51% Under 25: Kvinde 37% 41% Under 25: Mand 10% 34% 56% 51% 55% 51% 25-34: Kvinde 16% 33% 25-34: Mand 7% 38% 35-44: Kvinde 13% 35% 35-44: Mand 4% 10% 7% 10% 33% 63% 45-54: Kvinde 35% 56% 45-54: Mand 31% 29% 4% 8% 32% 32% 62% 61% 64% 60% 55-64: Kvinde 55-64: Mand 65+: Kvinde 65+: Mand God/meget god idé Hver god eller dårlig idé Dårlig/meget dårlig idé Figur 25: n(under 25)=495, n(25-34)=665, n(35-44)=803, n(45-54)=758, n(55-64)=723 og n(over 65)=553. En opdeling på køn viser, at der er forskel på alle alderskategorierne ift. mænd og kvinders holdning til en fordobling af politiets kontrol af sikkerhedssele mænd er mere kritiske end kvinder men det udligner sig med alderen. Udover at forskellen mellem kønnene udligner sig med alderen, så stiger den positive indstillingen til fordoblingen af politiets kontrol af sikkerhedssele. Generelt er danskerne positivt indstillede over for en fordobling af politiets kontrol med manglende brug af sikkerhedssele. Hele 56 % synes, at det er en god eller meget god idé, mens kun 10 % synes at det er en dårlig eller meget dårlig idé. Den positive indstilling hænger givetvis sammen med, at langt størstedelen af danskerne bruger selen, når de er ude og køre. 22

23 Social accept Følgende figur viser danskernes sociale accept af manglende selebrug. Det besvarede spørgsmål lyder således: I hvilken grad vurderer du, at det er socialt uacceptabelt under bilkørslen at køre uden sikkerhedssele?. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 27% 73% Under 25: Kvinde I hvilken grad vurderer du, at det er socialt uacceptabelt under bilkørslen at køre uden sikkerhedssele i 2015? 37% 63% Under 25: Mand 29% 71% 25-34: Kvinde 43% 57% 25-34: Mand 28% 72% 35-44: Kvinde 41% 59% 35-44: Mand 29% 33% 71% 67% 45-54: Kvinde 45-54: Mand 22% 78% 55-64: Kvinde 32% 68% 55-64: Mand 17% 23% 83% 77% 65+: Kvinde 65+: Mand I høj eller nogen grad I mindre grad/slet ikke Figur 26: n(under 25)=518, n(25-34)=683, n(35-44)=809, n(45-54)=760, n(55-64)=725 og n(over 65)= 561. En opdeling på køn viser, at kvinderne finder det mere uacceptabelt end mændene at køre uden sikkerhedssele. En opdeling på aldersgrupper viser, at accepten af manglende brug af sikkerhedssele falder med alderen. Generelt synes danskerne, at det er uacceptabelt at køre uden sele. Kun 8 % mener, at det slet ikke er uacceptabelt, mens de resterende mener, at det i højere eller mindre grad er uacceptabelt. Til sammenligning synes danskerne dog at det er endnu mere socialt uacceptabelt at være spirituspåvirket, når man kører bil 95 % i svarkategorien I høj grad eller nogen grad og 69 % i samme kategori for brugen af sikkerhedssele. Det er altså relativt mere socialt accepteret at køre uden sikkerhedssele end at være spirituspåvirket, men denne tendens er ligeledes reducerende. Det hænger givetvis sammen med, at selebrugen afspejler en egenrisiko, mens det at være spirituspåvirket udsætter andre for fare udover føreren, og dermed er mindre acceptabelt. 23

24 Hvad betyder det for fremtidige seleindsatser? Tallene fra seletællingen viser, at der stadig er noget at hente mht. at forøge selebrugen selebrugen for førere af personbiler er i 2016 på samme niveau som i 2014 med 96 %. Den største udvikling ses hos bagsædepassagerer med en stigning fra 86 % til 91 %. Hvis man ser på selebrugen af fører i personbiler kan man se at niveauet generelt er højt med de lande vi normalt sammenligner os selv med. Det ses dog at 16 % af dødsulykkerne ville brug af sele have reduceret skaden (Dødsulykkestatistik, ). 28 % af fører af personbiler i perioden (Dødsulykkestatistik, ), som blev dræbt i trafikken ikke havde sele på. Antallet af dræbte, havde med sikkerhed været lavere i perioden, hvis alle havde brugt sele. Rådet for Sikker Trafiks løbende undersøgelse om danskernes holdning til trafiksikkerhed viser mht. sikkerhedssele, at det især er mænd, der vurderer sikkerhedsselen betydning for alvorlige ulykker lavere end kvinder. De er samtidig mere kritiske overfor en fordobling af politiets kontrol af sikkerhedssele, og de finder det at køre uden sikkerhedssele mere socialt acceptabelt end kvinder gør. Selebrugen for personbilsførere er 96 % og 28 % af de dræbte i perioden havde ikke sele på. Det tyder på at brug af sele kan reducere skadesgraden af ulykkerne. Det kan ses i holdningsundersøgelsen at mænd har en ringere holdning til selens effekt. 24

25 English summary This report is the Danish Road Council s annual, nationwide survey of the use of seatbelts among Danish drivers. The main conclusions of this report are listed below: The use of seatbelts in Denmark has increased for backseat passengers and decreased for vans. The other seatbelt groups, taxi drivers, drivers of passenger cars and motorcyclists, which are included in this survey, have stagnated. Drivers of passenger cars: The use of seatbelts for drivers of passenger cars is in 2016 at 96 %, which is the same level as Drivers of passenger cars have the highest use of seatbelts in Denmark. Backseat passengers: The use of seatbelts is lower for backseat passengers, but the increase is greater. Here the use of seatbelts has increased significantly from 86 % in 2014 to 91 % in Vans: The use of seatbelts for drivers of vans up to 3500 kg has significantly decreased 1 percentage point from 90 % in 2014 to 89 % in 2016, but the wearing rate has been increasing since Taxis: The use of seatbelts for drivers of taxis has increased from 86 % in 2014 to 88 % in Motorcyclists: The use of helmet among motorcyclists has remained stable at 98-99% since we started including motorcycles in the survey in The use of reflective vests among motorcyclists has increased by 2 percentage points from 2012 to 2014 from 16% to 18%, but this increase is not statistically significant, but has increased since 2009, where the level was 10 %. 25

26 Referencer (1) Havarikommissionen (2007), Brug og effekt af sikkerhedssele : (2) Vejdirektoratet (2016) udtræk fra vejman.dk (3) Færdselssikkerhedskommissionen (2013), Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar : dlingsplan% %20hver%20ulykke%20er%20%c3%a9n%20for%20meget%20- %20et%20f%C3%A6lles%20ansvar.pdf (4) European Transport Safety Council (2014), Ranking EU Progress on Car Occucant Safety : (5) Færdselssikkerhedskommissionen (2007), Hver ulykke er en for meget trafiksikkerhed begynder med dig : n/handlingsplan.pdf (6) Norge, Statens Vegvesen (2015), Trafikksikkerhetsutviklingen 2015 : lingen+2015.pdf (7) Sverige, Statens väg- och transportforskningsinstitut (2015), Bältesanvändning i Sverige 2015 : (8) Tyskland, Bast (2015), Gurte, Kindersitze, Helme und Schutzkleidung : (9) Liikenneturva. (2016). Monitoring traffic behaviour. Liikenneturva, Finland. c_behaviour_-_kopio.pdf (10) Holland, SWOV (2012), Autogordels, airbags en kinderbeveiligingsmiddelen : (11) England, Seat belt and mobile phone use surveys: England and Scotland, 2014: t-and-mobile-use-surveys-2014.pdf (12) Dødsulykkestatistik, /934/Evaluering%20af%20DUS.pdf 26

27 Bilagsoversigt Bilag 1: Metode og dataindsamling. I forbindelse med tællingen i 2016 er der observeret brug af sikkerhedssele blandt førere af danske personbiler (inkl. stationcars og 4-hjulstrækkere) og for passagerer på bagsædet over 15 år samt for taxachauffører. Tællingen inkluderede desuden observationer af selebrug blandt førere af varebiler ( kassebiler, 4-hjulstrækkere og MPV-biler) til og med 3,5 tons med gule plader eller med papegøjeplader. Motorcyklisters brug af hjelm og refleksvest blev ligeledes observeret. Tælleperiode og -omfang Tællingen i 2016 blev udført inden for perioden 23. maj til 12. juni 2016 (uge 21, 22, 23), som var den samme periode som i I 2010 og 2009 foregik tællingen i uge 20, 21 og 22. Det er ikke registreret på hvilke dage inden for tælleperioden, tællingerne er udført. Tællingen i 2016 er udført i 34 kommuner og efter samme plan som i 2014 med 113 timer med 85 timer på hverdage og 28 i weekenden. Vejledning Alle aktører skulle følge samme tællevejledning og fik tilsendt tælleskemaer samt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Vejledningen og tælleskemaet kan ses i bilag 3. Vejtyper og bystørrelser Observationer fordelte sig således på vejtyper: 24 timer på motorvej, 35 timer på landevej, 27 timer på bygader i større byer og 26 timer i mindre byer. Selebrugen på motorvej blev observeret ved til- eller frakørsler og på landeveje på steder, hvor bilisterne skal sænke farten eller stoppe helt op f.eks. i rundkørsler eller ved kryds i forbindelse med svingning. I større og mindre byer blev alle observationer udført ved kryds, primært ved lysregulerede kryds. Generelt udføres observationerne på landeveje, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Enkelte steder er sket en nedsættelse af den lokalt, skiltede hastighedsgrænse fra 80 eller 70 km/t. Tællepositionen er imidlertid bevaret for at følge udviklingen på samme lokalitet. Ved tællingen i 2016 er bygader i større byer defineret som byer med mere end ca indbyggere, og bygader i mindre byer med under ca indbyggere. Denne inddeling er bevaret for at kunne sammenligne årets tælleresultater med tidligere års resultater. Følgende større bysamfund er repræsenteret i tællingen: København og omegn (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby), Århus, Aalborg, Odense, Næstved, Nykøbing Falster, Holstebro, Silkeborg, Esbjerg, Kolding, Vejle, og Viborg. Der er talt i følgende mindre bysamfund: Assens, Brønderslev, Dragør, Grenå, Græsted, Helsinge, Ribe, Ringe, Ringkøbing, Skanderborg, Sæby, Varde og Aabenraa. Antallet af indbyggere i disse mindre bysamfund varierer fra ca til ca Aktører I 2016 er der udført tællinger i følgende 34 kommuner: 27

28 Assens, Ballerup, Brønderslev, Dragør, Esbjerg, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hillerød, Holstebro, Jammerbugt, Kolding, København, Næstved, Odense, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Sorø, Syddjurs, Svendborg, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Aabenraa, Aalborg og Århus. Tællingerne i Københavns kommune blev udført af undertegnede fra Rådet for Sikker Trafik, mens tællingerne i de øvrige kommuner blev varetaget af de respektive kommuner. Tælletidspunkter Hver tælling består af en times observation inden for følgende perioder på hverdage: 1 time mellem kl (morgen) 1 time mellem kl (middag) 1 time mellem kl (eftermiddag) og i weekenden: 1 time mellem kl (lørdag) 1 time mellem kl (søndag). Databehandling Selebrugen eller brugsgraden er i denne som tidligere tællinger beregnet på basis af antallet af observerede med sele i forhold til det samlede antal observerede personer med og uden sele. Tællingen er planlagt til at skulle afspejle selebrugen ved kørsel på forskellige vejtyper og er baseret på, hvad de enkelte tællere har kunnet registrere på en time på de enkelte tællepositioner. Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaterne Ved tællingen skulle observatøren registrere trafikanterne efter et tilfældighedsprincip (beskrevet i Vejledningen, bilag 3) samt skønne, hvor stor en andel af den passerede trafik, der blev talt. En opgørelse af denne tælleintensitet er opgjort. Denne viser, at ved ca. 69 % af tællepositionerne er selebrugen i alle/næsten alle de passerede person- og varebiler registreret. Ved ca. 21 % af tællepositioner er ca. tre fjerdedele registreret, mens det ved ca. 7 % blot er ca. halvdelen. Grunden til, at det blot er muligt at observere ca. halvdelen af de passerede skyldes, at der enkelte steder er meget tæt trafik. Samlet er det vurderet, at tællingen giver et gyldigt billede af selebrugen på de udvalgte tællepositioner. Det anbefales at tælle systematisk, så undersøgelsen forbliver repræsentativ. Tællingens validitet Tællingen i 2016 er som tællingerne i 2014, 2012, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2003, 2001 og 2000 udført som en stikprøve af selebrugen i 6 områder af landet. Resultaterne er muligvis ikke strengt repræsentative for hele landet, men det vurderes, at de giver et pålideligt billede af selebrugen i

29 Bilag 2: Figurdata. Tabel 1: Personbilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på politikreds Politikreds m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % % Fyn København og Københavns Vestegn Midt-& Vestjylland Nordjylland Nordsjælland Syd- & Sønderjylland Sydsjælland & Lolland- Falster Sydøstjylland Østjylland Tabel 2: Personbilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtype m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 3: Personbilsføreres brug af sikkerhedssele fordel på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend Tabel 4: Bagsædepassagerer brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtype m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by

30 Tabel 5: Bagsædepassagerers brug af sikkerhedssele fordelt på tidspunkter på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % % % % % % % % % m/sele Morgen Middag Eftermiddag Weekend Tabel 6: Taxaføreres brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtype m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 7: Taxaføreres brug af sikkerhedssele fordelt på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend Tabel 8: Varebilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtype m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 9: Varebilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på tidspunkter på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % 2005 Morgen Middag Eftermiddag Weekend

31 Tabel 10: Motorcyklisters brug af hjelm fordelt på vejtyper Vejtype m/hjelm u/hjelm I alt % m/hj % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 11: Motorcyklisters brug af hjelm fordelt på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/hjelm u/hjelm I alt % m/hj % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend Tabel 12: Motorcyklisters brug af refleksvest fordelt på vejtyper Vejtype m/vest u/vest I alt % m/vest % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 13: Motorcyklisters brug af refleksvest fordelt på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/vest u/vest I alt % m/vest % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend

32 Tabel 14: Selebrug blandt førere af personbil, voksne bagsædepassagerer samt førere af varebil siden År Personbil Bagsæde Varebil % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 35 % % 35 % % 54 % 51 % % 53 % 61 % % 64 % 62 % % 63 % 69 % % 71 % 78 % % 70 % 79 % % 79 % 79 % % 71 % 80 % % 76 % 81 % % 81 % 83 % % 85 % 88 % % 88 % 88 % % 91 % 89 % 32

33 Tabel 15: Brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil i udvalgte europæiske lande. År Danmark Norge Sverige Finland Holland Tyskland England % 85% 94% 91% % 89% 85% 95% 91% % 91% 87% 87% 93% 91% % 91% 89% 93% 91% % 92% 89% 94% 93% % 89% 92% 91% 96% 93% % 94% 89% 94% 97% 93% % 96% 89% 95% 94% % 92% 95% 92% 96% 97% 95% % 92% 96% 93% 98% 95% % 93% 97% 91% 97% 98% 95% % 92% 98% % 95% 98% 92% 98% % 98% 97% % 97% 98% % 97% 96% 98% % 33

34 Bilag 3: Tællevejledning og -skema 34

35 35

36 Bilag 4: Tælleskema. 36

37 37