Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik"

Transkript

1 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik

2 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle København Ø Tlf Fax Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Rådet for Større Færdselssikkerhed, 2009 Forside: Fås hos: Anker Norup, Rådet for Større Færdselssikkerhed Rådet for Større Færdselssikkerhed eller på

3 Forord Cyklister med cykelhjelm er blevet mere almindelige i bybilledet, men hvor mange bruger cykelhjelm i 2008 i forhold til tidligere? Det spørgsmål har Rådet for Større Færdselssikkerhed ønsket at få belyst i denne landsdækkende tælling. Brugen af cykelhjelm er i september 2008 blevet observeret i 28 byer i forskellige egne af landet. Tællingerne er udført med assistance fra lokale trafiksikkerhedsudvalg i kommunerne. Planlægning, analyse af data og rapport er udført af Inge Behrensdorff for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Tak til alle der har været behjælpelige med at få udført tællingerne. Anders Rosbo Direktør Jesper Sølund Dokumentationschef Undersøgelsen er støttet af Danske Cykelhandlere

4 Sammenfatning og konklusion I foråret 2008 gennemførte Rådet for Større Færdselssikkerhed i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden den landsdækkende kampagne Find 1 fejl er fejlen forfængelighed for at få flere til at bruge cykelhjelm. Denne rapport beskriver, hvordan brugen af cykelhjelm blandt cyklister i bytrafik samt specifikt for børn på vej til skole har udviklet sig siden en lignende tælling i 2006 og i forhold til tidligere tællinger. Desuden belyses brugen af styrthjelm på lille knallert. Undersøgelsens gennemførelse og omfang I september 2008 blev der observeret hjelmbrug på bygader i 28 byer i 6 tælleregioner af landet. Derudover blev der i hver by talt ved 2 kommuneskoler. I alt blev der registreret cyklister og 117 børn som passagerer cyklister blev talt i almindelig bytrafik, mens den specielle skolevejstælling omfattede børn på vej til skole. I alt blev der registreret brug af styrthjelm blandt 681 knallertkørere. Tællingen i 2008 er udført inden for samme periode, på de samme tællesteder og i de samme tælleregioner som tællingerne i 2006 og Det er derfor muligt at sammenligne resultaterne fra disse tre tællinger. Flere cykelhjelme i bybilledet i 2008 end i 2006 Tællingen i 2008 viser, at der ses væsentligt flere cyklister med cykelhjelm i bytrafikken end ved tællingen i På bygader kører i gennemsnit 15 % af cyklisterne med cykelhjelm i 2008 i forhold til 11 % i Den højere hjelmbrug ses imidlertid alene blandt voksne cyklister, mens der ikke er sket stigninger i andre aldersgrupper. Blandt de årige ses et fald. Siden tællingen i 2006 har brugen af cykelhjelm udviklet sig således: Cyklister under 11 år: status quo fra 67 til 66 % Cyklister fra år: fald fra 22 til 16 % Cyklister fra år: status quo fra 6 til 6 % Cyklister fra år: stigning fra 11 til 16 % Cyklister over 60 år: stigning fra 5 til 14 % Hvis man ser på udviklingen i hjelmbrugen blandt mænd og kvinder, er det karakteristisk, at de stigninger, der er sket blandt cyklister over 25 år, kan konstateres både blandt mænd og kvinder.

5 Flere cyklister med cykelhjelm i de store byer Generelt er brugen af cykelhjelm steget i såvel storbytrafik, som i større og mindre provinsbyer, men stigningen har været størst i storbytrafikken, hvor hjelmbrugen er gået fra 12 til 18 %, mens den i større og mindre byer er steget fra 10 til 14 %. Flere cyklister med cykelhjelm i alle egne af landet men flest i Storkøbenhavn Bortset fra tælleregion Sjælland kan den øgede brug af cykelhjelm ses i alle egne af landet, men brugen af cykelhjelm varierer betydeligt fra tælleregion til tælleregion. Fx er der i 2008 dobbelt så mange cyklister med cykelhjelm i tælleregion Storkøbenhavn (20 %) som i tælleregion Nordjylland og Sjælland (10 %) et mønster der også gjorde sig gældende ved tællingen i Det er ikke muligt at vurdere udviklingen i de 6 vejcenterområder ud fra den nuværende tælleplan. Flere skolebørn med cykelhjelm i 2008 end i 2006 I 2008 kører i gennemsnit 42 % af skolebørnene med cykelhjelm i forhold til 38 % i Trods den usikkerhed, der er forbundet med at afgøre børnenes alder ved en observation, er resultatet klart: væsentligt flere skolebørn under 10 år (72 %) end blandt de årige (44 %) og elever over 12 år (13 %) bruger cykelhjelm. Det er udelukkende blandt de små og mellemstore skolebørn, at hjelmbrugen er steget. For de store skolebørn kan ikke påvises signifikant ændring. Udviklingen blandt små, mellemstore og store elever er: Små skolebørn 6-9 år stigning fra 66 til 72 % Mellemstore skolebørn år stigning fra 36 til 44 % Store skolebørn over 12 år status quo 12 til 13 % Den højere hjelmbrug blandt de små og mellemstore skolebørn ses både blandt piger og drenge, og som ved tællingen i 2006 er det fortsat pigerne, der har den højeste hjelmbrug. Blandt de 6-9-årige piger bruger nu 77 % cykelhjelm, mens det blandt de 6-9- årige drenge er 68 %. Den stagnerede hjelmbrug blandt store skoleelever gør sig gældende både blandt drenge og piger. Regionale forskelle potentiel sammenhæng mellem børn og voksnes hjelmbrug Der ser ud til at være en vis sammenhæng mellem skolebørn og voksnes hjelmbrug (cyklister over 25 år). Hvor hjelmbrugen er høj blandt voksne cyklister, er den det også blandt skolebørnene og vise-versa. I fx Storkøbenhavn kører 51 % af skolebørnene og 20 % af de voksne med cykelhjelm, mens det i fx Nordjylland er 34 % af skolebørnene og 11 % af de voksne.

6 Mange flere cykelhjelme i gadebilledet end for 15 år siden Når man ser på cyklisternes hjelmbrug på bygader, er der i 2008 næsten 4 gange så mange cyklister med cykelhjelm som i Dengang brugte i gennemsnit 4 % af cyklisterne i bytrafik hjelm. Ved tællingen i 2004 var denne andel steget til 6 %, i 2006 til 11 %, og i 2008 kører som nævnt i gennemsnit 15 % af cyklisterne med hjelm. Også blandt skolebørn bruger nu langt flere cykelhjelm. I 1993 brugte i gennemsnit 16 % cykelhjelm. Denne andel var i 2004 vokset til 33 % og i 2006 til 38 %. Ved tællingen i 2008 kører i gennemsnit 42 % af skolebørnene med cykelhjelm. Hvis man ser på hjelmbrugen blandt cyklister på bygader og skolebørn under ét betyder det, at i1993 kørte knap 1 ud af 5 cyklister med cykelhjelm (19 %), mens det i 2008 er godt 1 ud af 4 cyklister (27 %). At flere har taget cykelhjelmen til sig kan formentlig henføres til en række faktorer: årlige kampagner og i den forbindelse større fokus i medierne på hjelmbrug, men måske ikke mindst at der er kommet mange flere modeller og smartere cykelhjelm-designs på markedet. Tilsyneladende færre voksne med cykelhjelm i Danmark end i resten af Norden Ligesom i Danmark har man i det øvrige Norden igennem de sidste ca. 15 år forsøgt at få flere cyklister til at bruge cykelhjelm. Tællingerne i hvert land er opbygget forskelligt, fx hvad angår aldersgruppering, ligesom brugen af cykel i trafikken formentlig er forskellig fra land til land. Det er derfor ikke muligt at sammenligne resultaterne direkte. Trods disse forskelle ses dog i alle fire lande samme mønster i hjelmbrugen: de yngste cyklister har den højeste hjelmbrug. Herefter falder hjelmbrugen blandt større børn og unge for så atter at stige blandt unge/voksne cyklister. Og i alle fire lande er der inden for de sidste 4-5 år kommet mange flere cyklister med cykelhjelm både blandt børn og voksne. Blandt unge/voksne cyklister (fra ca.16 til ca. 60 år og opefter) antyder tællingerne, at Norge ligger højest med en hjelmbrug på 41 %, Finland på 23 %, Sverige på 21 % og Danmark på 13 %, dvs. det ser ud til, at færre unge unge/voksne kører med cykelhjelm i Danmark i forhold til det øvrige Norden. I Danmark kan imidlertid ses en stigning i hjelmbrugen blandt voksne i løbet af de sidste par år en stigning der fx ikke ses i Sverige. Brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt knallertkørere på bygader og på vej til skole viser, at i 2008 kører flere med styrthjelm (95 %) end ved den seneste tælling i 2004 (92 %).

7 Tællingen i 2008 tyder på, at der er sket en udvikling i positiv retning både på bygader og blandt store skoleelever en ændring på bygader fra 93 til 95 % og ved skoler fra 83 til 94 %. På grund af det lave observationsantal kan det imidlertid ikke påvises, om der er tale om signifikant stigning eller om ændringen skyldes tilfældige udsving, hvis man ser specifikt på hver gruppe. Konklusion Væsentligt flere cyklister på bygader kører med cykelhjelm i 2008 (15 %) end i 2006 (11 %). Den øgede hjelmbrug i bytrafik ses alene blandt voksne cyklister, hvor der er sket en stigning fra 10 til 16 %, mens hjelmbrugen er uændret blandt mindre børn og faldende blandt større børn. Også flere skolebørn bruger cykelhjelm i 2008 (42 %) end i 2006 (38 %). Den øgede hjelmbrug ses dog alene blandt de små og mellemstore elever, mens den er uændret for de store elever. I 2008 kører i gennemsnit 95 % af knallertkørerne på lille knallert med hjelm; en signifikant ændring siden sidste tælling, hvis man ser udviklingen blandt knallertkørere på bygader og skoleelever under ét.

8 Abstract Use of Bicycle Helmets in Urban Traffic in Denmark 2008 A Danish nation-wide survey of cyclists shows that on average fifteen percent of the cyclists on urban streets wear a bicycle helmet in 2008 compared to eleven percent in a similar survey in However, the increased helmet wearing is only seen among cyclists above the age of 25 years. Despite this increase, wearing rates are still significantly higher among children than adults. Among the children up to the age of 10 years 66 percent wear a helmet. Then wearing rates drop steeply: among year olds to 16 percent and further to 6 percent among the year olds. The drop is followed by a rise to 16 percent among year-old adults, where after again it goes down to 14 percent among elderly cyclists. Typically, among young cyclists more girls (76 percent) than boys (60 percent) wear a helmet, whereas among adult cyclist the opposite pattern is seen: among cyclists aged years more men (18 percent) than women (15 percent) wear a helmet. Schoolchildren A specific survey among children on their way to school shows that 42 percent of the children wear a helmet in 2008 compared to 38 percent in The most significant increase is seen among schoolchildren aged five to nine years a rise from 66 to 72 percent. Also more schoolchildren aged 10 to 12 years wear a helmet a rise from 36 percent in 2006 to 44 percent in 2008, while no change can be demonstrated for schoolchildren above the age of 12 years. In this age group the wearing rate has settled at 13 percent set against 12 percent in Moped riders The survey also included helmet wearing among riders of mopeds with a maximum speed of 30 km/h. Since a similar survey in 2004, the average wearing rate has gone up from 92 percent to 95 percent in 2008.

9 Indhold Indledning...1 Baggrund...1 Formål...1 Lovgivning om hjelmbrug...1 Brug af cykelhjelm i 2008 oversigt...2 Indsamling af data...3 Tælleperiode og omfang...3 Byer og tælleregioner...3 Tælling på bygader...3 Tælling ved skoler...3 Tælletidspunkt...3 Aldersgrupper...4 Tælleplan og vejledning...4 Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaternes gyldighed...4 Bearbejdning af data...5 Tællingens validitet...5 Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper...6 Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder...7 Brug af cykelhjelm i forskellige landsdele...8 Brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner...9 Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser...9 Brug af cykelhjelm alene i de store byer...10 Brug af cykelhjelm på de enkelte tællepositioner...11 Brug af cykelhjelm på forskellige tidspunkter af dagen...12 Brug af cykelhjelm blandt cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger...12 Brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer...13 Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2008 i forhold til tællingerne i 2004 og Flere med cykelhjelm i bytrafikken...15 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper...15 Ændring i brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper..16 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser...18 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner...18 Brug af cykelhjelm i de 6 vejcenterområder...19 Ændring i brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer...20 Brug af cykelhjelm på vej til skole i Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige aldersgrupper...22 Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger...23 Hjelmbrug blandt skolebørn - drenge og piger i forskellige aldersgrupper...23 Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige bystørrelser...24

10 Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige tælleregioner...25 Skolebørns brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2004 og Flere skolebørn med cykelhjelm...27 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper...27 Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge og piger...28 Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser...28 Skolebørns brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner...29 Brug af cykelhjelm i Danmark og i det øvrige Norden...31 Udvikling flere cykelhjelme i gadebilledet...35 Kampagner, cykelhjelmsbrug og design...35 Udvikling i brug af cykelhjelm fra 1993 til Hvor er det største potentiale for en ny cykelhjelmskampagne?...39 Brug af styrthjelm på lille knallert...40 Brug af styrthjelm på bygader og ved skoler i Brug af styrthjelm i 2008 i forhold til Bilagsoversigt...44 Bilag 1 Tælleplan Bilag 2 Vejledning og tælleskemaer... Bilag 3 Data for bygader børn og voksne cyklister... Bilag 4 Data for skolebørn resultater for hver skole... Bilag 5 Tabeloversigt med tabel 3, 5, 12, 16, 20, 21 og

11 Indledning Baggrund I foråret 2008 gennemførte Rådet for Større Færdselssikkerhed i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden kampagnen: Find 1 fejl er fejlen forfængelighed? Kampagnen var landsdækkende og formålet var at få flere primært voksne fra 21 år og opefter til at køre med cykelhjelm. (13) Baggrunden for kampagnen er, at der hvert år dør ca. 45 cyklister i trafikken. Heraf dør halvdelen som følge af hovedskader. (13) Det vurderes, at brug af cykelhjelm kan reducere risikoen for hovedskade med ca. 60 %. (8) På den baggrund anbefaler Færdselssikkerhedskommissionen flere kampagner for brug af cykelhjelm (9) Udover den landsdækkende kampagne Find en fejl er fejlen forfængelighed? har Dansk Cyklist Forbund igen i 2008 kørt kampagnen Alle Børn Cykler, og igen med fokus på brug af cykelhjelm. Udover konkurrencen blandt de tilmeldte skoler om at cykle til skole så mange dage som muligt, blev der registreret brug af cykelhjelm. Denne kampagne blev gennemført fra 1. til 12. september I 2008 var der deltagende skoler fra alle landets 98 kommuner. I 2007 deltog knap børn, og i 2008 var godt børn aktive i kampagneperioden. (6, 7) Formål Formålet med denne landsdækkende tælling er at få aktuel viden om brug af cykelhjelm blandt børn og voksne cyklister i bytrafik og specifikt for børn på vej til skole. Formålet er desuden at belyse brug af styrthjelm blandt knallertkørere på lille knallert, dvs. knallerter der må køre 30 km/t. Lovgivning om hjelmbrug I Danmark og Norge er der ikke pligt til at bruge cykelhjelm (11). I Island blev det fra obligatorisk for alle cyklister til og med 14 år at bruge cykelhjelm (17). I 2003 blev der indført anbefalet brug af hjelm for alle cyklister i Finland. Loven giver dog ikke mulighed for sanktioner, hvis hjelmpligten ikke overholdes (12). I Sverige indførtes påbud om brug af cykelhjelm fra for børn under 15 år. Børn kan dog ikke idømmes sanktioner (10, 16). 1

12 Brug af cykelhjelm i 2008 oversigt Ved tællingen i 2008 blev der i alt registreret cyklister og 117 børn som passagerer. Heraf kørte cyklister i almindelig bytrafik, dvs. på cykelsti eller gade, mens var på vej til skole, dvs. der er her alene tale om skoleelever, hvis hjelmbrug blev observeret på vej ind til skolen. Blandt de observerede cyklister på bygader (ekskl. passagerer) kørte i gennemsnit 15 % af cyklisterne med cykelhjelm. Den specielle tælling af skolebørn viser, at i gennemsnit 42 % af eleverne brugte cykelhjelm på vej til skole. Der er således meget stor forskel på brugen af cykelhjelm blandt børn og voksne. Hjelmbrugen er i udpræget grad afhængig af alder, såvel på bygader som blandt skolebørn. På bygader svinger hjelmbrugen fra 6 % blandt årige til 66 % for cyklister under 11 år. Blandt skolebørnene kører 72 % af de små elever med hjelm, mens det blot drejer sig om 13 % af eleverne over 12 år. Se figur 1, der tillige viser, at den højeste hjelmbrug ses for børn, der transporteres på cykel i cykelstol. cyklister i bytrafik skolebørn passagerer <11 år år år år >60 år år år over 12 år cykelstol cykelanh. ladcykel halvcykel Figur 1. Brug af cykelhjelm i procent blandt børn, der transporteres på cykel, børn og voksne cyklister i bytrafik samt børn på vej til skole. For cyklister på bygader og skolebørn under ét brugte i gennemsnit 27 % af de observerede cyklister cykelhjelm i Udviklingen i brug af cykelhjelm belyses i kapitlerne Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2008 i forhold til tællingerne i 2004 og 2006 samt i Udvikling flere cykelhjelme i gadebilledet, ligesom udviklingen i hjelmbrug belyses i kapitlet Skolebørns brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2004 og

13 Indsamling af data Tælleperiode og omfang Tællingerne blev udført i perioden 8. til 28. september 2008 (uge 37, 38, 39) på bygader og ved skoler. Det blev planlagt at tælle i alt 70 timer, fordelt på 42 timer på bygader og 28 timer ved skoler. Alle tællinger er udført på hverdage. Byer og tælleregioner I alt indgik 28 byer i tællingen. Byerne er udvalgt således, at de repræsenterer storby (over indbyggere), større byer (ca indbyggere) samt mellemstore/mindre byer (under ca indbyggere). De udvalgte byer repræsenterer følgende 6 tælleregioner: Storkøbenhavn (Københavns centrum, Ballerup, Gladsaxe, Dragør) Sjælland i øvrigt: (Hillerød, Slagelse, Næstved, Nykøbing F., Frederikssund, Sorø) Fyn (Odense, Svendborg, Middelfart, Nyborg Assens) Nordjylland: (Aalborg, Viborg, Thisted, Sæby). Midtjylland: (Århus, Herning, Randers, Vejle, Skjern) Sønderjylland: (Esbjerg, Haderslev, Ribe, Aabenraa) Ovennævnte byer indgik alle i tællingen i 2006 og De er derfor også valgt til denne tælling for at få sammenlignelige resultater med disse to landsdækkende tællinger. Tælling på bygader På bygader blev de samme tællepositioner benyttet som ved tællingen i Tælling ved skoler Ved 56 kommuneskoler (de samme som i 2006 og 2004) blev der observeret brug af cykelhjelm specielt blandt børn på vej til skole. Disse 56 skoler blev i 2004 valgt efter aftale med lokale skoleforvaltninger ud fra deres kendskab til skolernes størrelse samt mulighederne for at observere et stort antal cyklende skolebørn, dvs. de udvalgte skoler skulle have elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. De samme skoler er også valgt i 2008 for at få kunne sammenligne resultater fra tidligere. En skole er lukket siden tællingen i 2006 og er derfor erstattet af en anden skole i et sammenligneligt område. I hver af de 28 byer blev der talt ved to kommuneskoler, idet erfaringer fra tidligere tællinger har vist, at hjelmbrugen kan variere betydeligt fra skole til skole også inden for samme nærområde. Tælletidspunkt I hver by skulle der på en bygader tælles 3 x ½ time på samme position inden for følgende perioder: 3

14 ½ time mellem kl (morgen) ½ time mellem kl (middag) ½ time mellem kl (eftermiddag) Ved hver skole skulle der tælles ½ time omkring skoletid. Tælleperioden blev fastlagt efter hver enkelt skoles mødetid om morgenen. Aldersgrupper På bygader omfattede tællingen alle cyklister med og uden cykelhjelm fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Børn til og med 10 år Børn år Unge år Voksne år Voksne over 60 år Også hjelmbrugen blandt småbørn i cykelstol blev registreret. Endelig blev der registreret brug af cykelhjelm blandt cyklister, der kørte på ladcykel eller med cykelanhænger, ligesom hjelmbrugen blandt evt. passagerer blev registreret. Brug af cykelhjelm blev ikke registreret specifikt for voksne, der cyklede sammen med mindre børn eller med børn som passagerer, dvs. det er ikke ved denne tælling muligt at sige noget om, hvorvidt voksne, der kører med børn, har en anden hjelmbrug end voksne, der ikke kører med børn. Ved skoler omfattede tællingen ligesom i 2006 alle cyklende skolebørn fordelt på køn og følgende aldersgrupper: Små skolebørn 5-9 år Mellemstore skolebørn år Store skolebørn 12 til år Tælleplan og vejledning Tælleplanen i bilag 1 viser tællested, tælleperiode samt tælleaktører. Alle tælleaktører fik tilsendt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Desuden fik alle tælleaktører tilsendt en vejledning samt tælleskemaer, dels til brug for tælling på bygader, dels til tælling af skolebørn. Vejledningen samt tælleskemaer kan ses i bilag 2. Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaternes gyldighed Ved registrering af brug af hjelm kan det være svært at afgøre trafikantens køn, men ikke mindst alder. 4

15 Ved denne tælling er det forsøgt at notere hjelmbrug i mange aldersgrupper, og det indebærer naturligvis mulighed for fejlskøn. Men det antages, at fejlskønnene udlignes i den store sammenhæng, idet en trafikants alder i nogle tilfælde vurderes lavere end den måske er, mens den i andre tilfælde vurderes højere. Andre usikkerhedsfaktorer knytter sig til antallet af observerede i forhold til det faktiske antal passerede. Ved tællingen skulle observatøren udvælge og registrere cyklister efter et tilfældighedsprincip (beskrevet i bilag 2), ligesom observatøren ved hver tælling skulle skønne, hvor stor en andel af de passerede cyklister, de registrerede. Af de planlagte tællinger på bygader blev de 98 % gennemført. Ved 94 % af disse tællinger blev hjelmbrugen noteret for alle eller næsten alle passerede cyklister. Ved 4 % blev ca. ¾ talt og ved 2 % var det halvdelen. I de situationer, hvor ikke alle blev talt skyldtes dette for meget cykeltrafik. Alle de planlagte tællinger ved skoler blev udført. Ved 84 % af disse tællinger blev noteret hjelmbrug for alle eller næsten alle passerede skolebørn, mens det ved 16 % var ca. ¾. På grundlag heraf må det vurderes, at tællingen giver et fuldgyldigt billede af hjelmbrugen på de udvalgte tællepositioner. Bearbejdning af data Hjelmbrugen eller brugsgraden er i denne tælling beregnet på basis af antallet af observerede med hjelm i forhold til det samlede antal observerede cyklister med og uden hjelm. Tællingen er planlagt til at skulle afspejle hjelmbrugen i forskellige bystørrelser og er baseret på, hvad de enkelte tællere har kunnet registrere på ½ time på de enkelte tællepositioner. Forskelle i hjelmbrug fx mellem mænd og kvinder eller tælleregioner er undersøgt med en Chi i anden test, og når der i denne rapport omtales forskelle i hjelmbrug, er der tale om statistisk signifikante forskelle på 95 % niveau (p<0,05). Tællingens validitet Tællingen i 2008 er ligesom i 2006 udført som en stikprøve af hjelmbrugen i 6 tælleregioner i dagtimerne. Inden for hver tælleregion er hjelmbrugen registreret på samme måde og på de samme tidspunkter. Observationerne viser, at hjelmbrugen følger samme mønster for de forskellige aldersgrupper i forskellige tælleregioner. Derfor må det antages, at tællingens resultater repræsenterer cyklisters brug af cykelhjelm på bygader om dagen og skolebørns brug af cyklhjelm på vej til skole. På baggrund af ovenstående må det vurderes, at tællingens resultater giver et pålideligt billede af udviklingen i brug af cykelhjelm fra 2006 til Derimod kan denne tælling ikke sige noget om brug af cykelhjelm om aftenen, i weekenden, på landeveje eller blandt skolebørn, når børnene kører fra skole. 5

16 Cyklisters brug af cykelhjelm i bytrafik 2008 På landsplan blev der i 2008 på bygader registreret i alt cyklister. Heraf kørte på almindelig cykel og 59 på ladcykel eller med cykelanhænger, dvs. blot 0,7 % af de observerede cyklister kørte på andet end almindelig cykel. Ved tællingen blev der registreret 117 børn som passagerer: 74 i cykelstol, 29 i cykelanhænger, 10 på ladcykler og 5 på halvcykel. Brugen af cykelhjelm blandt disse indgår ikke i opgørelsen af cykelhjelmsbrug blandt aktive cyklister. I de tilfælde hvor cyklisten havde et eller flere børn med som passagerer i cykelstol, i cykelanhænger eller på ladcykel, blev den voksne cyklists hjelmbrug registreret separat på tælleskemaet, ligesom børnenes hjelmbrug blev registreret ud for den pågældende transportmåde (cykelstol, anhænger, ladcykel). Ved denne tælling er det derfor ikke muligt at sige noget om brugen af cykelhjelm specifikt for mænd og kvinder på forskellige cykeltyper, når de transporterer småbørn. Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Tællingens resultater viser klart, at den højeste hjelmbrug ses blandt de yngste og den laveste blandt unge cyklister. Brugsgraden spænder fra 66 % blandt cyklister til og med 10 år til 6 % blandt årige cyklister, jf. tabel 1. Hjelmbrugen falder således brat fra de yngste til de næstyngste fra 66 til 16 %, og dette fald fortsætter blandt de unge (16-25 år) til 6 %, hvorefter der igen indtræder en stigning til 16 % blandt voksne cyklister (26-60-årige) og 14 % blandt cyklister fra 60 år og opefter. Tabel 1. Brug af cykelhjelm på bygader i 2008 fordelt efter alder (eksklusiv passagerer og cyklister på ladcykler eller med cykelanhænger) Alder Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Cyklist under 11 år % Cyklist år % Cyklist år % Cyklist år % Cyklist over 60 år % Alle % 6

17 Brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder Generelt bruger signifikant flere mænd (16 %) end kvinder (14 %) cykelhjelm. Se tabel 2. I denne opgørelse indgår ikke data for børn, der transporteres i cykelstol, i cykelanhænger, på ladcykel eller på halvcykel, da det ved observationerne ville være forbundet med stor usikkerhed at afgøre, om småbørn der transporteres på cykel er piger eller drenge. I opgørelsen indgår heller ikke cyklister med cykelanhænger eller på ladcykel. Af praktiske grunde blev køn ikke registreret for disse, bl.a. fordi antallet af cyklister på sådanne cykler forventedes at være lille. Tabel 2. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt mænd og kvinder (ekskl. cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). Alder Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Drenge/mænd % Piger/kvinder % I alt % Overordnet set bruger, som ovenfor nævnt, flere mænd end kvinder cykelhjelm. Dette gælder dog alene årige mænd. I denne aldersgruppe kører 18 % af mændene, men blot 15 % af kvinderne med cykelhjelm. Som det ses af figur 2, ser det ud til, at det forholder sig modsat blandt de yngste cyklister (op til og med 10 år). Blandt disse kører 76 % af pigerne, men kun 60 % af drengene med hjelm. For de øvrige aldersgrupper ses også mindre udsving, men da datamaterialet er spinkelt, kan der ikke påvises statistisk signifikante forskelle. I bilag 5, tabel 3 er samtlige data for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper vist. 7

18 Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper ikke udfyldte søjler angiver signifikant forskel procent mænd kvinder 0 til og med 10 år år år år 60 år + Figur 2. Brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd og piger/kvinder i forskellige aldersgrupper på bygader. Brug af cykelhjelm i forskellige landsdele Data er forsøgsvis splittet op på landsdelene: Sjælland, Fyn og Jylland, men som nedenstående tabel 4 viser, er der ikke store udsving fra landsdel til landsdel (ikke statistisk signifikant forskel), om end det på Sjælland er 16 % af cyklisterne, der bruger cykelhjelm, mens det såvel på Fyn som i Jylland er 15 %. Samtidig afslører denne analyse, at det i langt højere grad er de mandlige cyklister på Sjælland, der bruger hjelm (17 %) end de kvindelige cyklister (14 %). Forskellen er statistisk signifikant. Tabel 4. Brug af cykelhjelm på Sjælland, Fyn og i Jylland (ekskl. cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne 2008 Landsdel m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. bygader Sjælland bygader Fyn bygader Jylland Total

19 Brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Hvis man derimod splitter data op på de 6 tælleregioner: Storkøbenhavn, Sjælland, Fyn, Nordjylland, Midtjylland og Sønderjylland, ses statistisk signifikante forskelle i brugen af cykelhjelm fra tælleregion til tælleregion. Således bruger mere end dobbelt så mange cyklister cykelhjelm i Storkøbenhavn (20 %) i forhold til Nordjylland (10 %) og Sjælland (10 %), jf. figur 3. I denne opgørelse indgår ikke børn som passagerer eller cyklister, som kører på ladcykel eller med cykelanhænger. Data fra hver tælleregion kan tillige ses i bilag 5, tabel 5. Brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner procent Storkbh. Sjælland Fyn Nordjyl. Midtjyl. S.jyl. Figur 3. Brug af cykelhjelm i de 6 tælleregioner af landet (ekskl. passagerer og cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser De 28 byer, der indgik tællingen, er udvalgt således, at de afspejler hjelmbrugen i storbytrafik, (København, Århus, Odense og Aalborg), i større byer (fx Slagelse, Randers) og i mellemstore og mindre byer (fx Nyborg, Skjern). Kapitlet Indsamling af data viser en komplet liste over deltagende byer. Analysen viser, at langt flere cyklister i byer med over indbyggere kører med cykelhjelm (18 %) end i større (14 %) og mellemstore/mindre byer (14 %), jf. tabel 6. Denne forskel kunne antyde, at cyklister, der kører i storbytrafik måske i højere grad føler behov for at køre med hjelm end cyklister i større og mindre byer, fordi deres risikoopfattelse er afhængig af trafikintensiteten. En anden forklaring kunne være, at cy- 9

20 kelhjelmsmoden er slået mere an i storbyerne end i de større og mindre byer. Svarene på disse spørgsmål må stå hen i det uvisse, da der her alene er tale om observation af cykelhjelmsbrug, men kunne afklares ved supplerende interview. Tabel 6. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt cyklister i forskellige bystørrelser,(ekskl. passagerer og cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). Uden hjelm Andel med hjelm Bystørrelse Med hjelm I alt Storby > indbyggere % Større byer indbyggere Mellemstore/ mindre byer < indbyggere % % Alle % Brug af cykelhjelm alene i de store byer En nærmere granskning af data alene for de store byer: København, Odense, Århus, Aalborg samt Københavns omegn afslører, at brugen af cykelhjelm hitter i Gladsaxe (Københavns omegn), hvor 28 % af de observerede cyklister kørte med hjelm, men at også mange cyklister i Århus (24 %) er hjelmbrugere. Derimod blev der ved tællingerne i Aalborg blot observeret 5 % med cykelhjelm. Antallet af observationer er dog her lavere end i de øvrige store byer, hvilket kan være en del af forklaringen på den lavere hjelmbrug. I øvrigt bør man være opmærksom på, at disse by-resultater er behæftet med stor usikkerhed, da de alene er baseret på 3 tællinger pr. by på samme tælleposition. Se tabel 7. Bemærk, at hjelmbrugen i København, Gladsaxe og Århus blandt mænd og kvinder følges ad, dvs. hvis den er høj blandt mænd er den det også blandt kvinder, mens dette ikke gør sig gældende i Odense og Aalborg. Tabel 7. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt cyklister i København, Odense, Århus, Aalborg samt Københavns omegn (Gladsaxe), (ekskl. passagerer og cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger). drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne 2008 sted m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. København Kbh.omegn Århus Odense Aalborg Total

21 Brug af cykelhjelm på de enkelte tællepositioner Hvis man ser på hjelmbrugen for den enkelte tælleposition, dvs. den gennemsnitlige hjelmbrug for alle de cyklister, der passerede stedet i løbet af de 3 gange der blev talt, springer det i øjnene, at der er meget store forskellige fra by til by. Fx var det i gennemsnit ca. 20 % af cyklisterne, der kørte med cykelhjelm ved 8 tællepositioner (Gladsaxe, Ballerup, Dragør, Hillerød, Odense, Århus, Vejle og Aabenraa), mens der ved 10 tællepositioner var under 10 % med hjelm (Slagelse, Nykøbing F., Næstved, Nyborg, Aalborg, Viborg, Herning, Haderslev, Esbjerg og Ribe), dvs. der kan være tale om tilfældige udsving fra sted til sted, da der ikke er noget éntydigt mønster knyttet til bystørrelse, jf. tabel 8. Tabel 8. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt på de enkelte tællepositioner, gennemsnit for alle cyklister, der passerede positionen: morgen, middag, aften. drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne 2008 Tællested/by m/hj. u/hj. I alt % m/hj m/hj. u/hj. I alt % m/hj. m/hj. u/hj. Total % m/hj. Sjælland Total København Total Gladsaxe Total Ballerup Total Dragør Total Hillerød Total Frederikssund Total Slagelse Total Sorø Total Nykøbing F Total Næstved Total Sjælland Fyn Total Odense Total Svendborg Total Middelfart Total Nyborg Total Assens Total Fyn Jylland Total Aalborg Total Sæby Total Viborg Total Thisted Total Århus Total Randers Total Herning Total Skjern Total Vejle Total Haderslev Total Aabenraa Total Esbjerg Total Ribe Total Jylland Landsresultat

22 Brug af cykelhjelm på forskellige tidspunkter af dagen Der er meget markante forskelle på, hvor mange cyklister der bruger cykelhjelm om morgenen, midt på dagen og om eftermiddagen. Næsten dobbelt så mange kører med cykelhjelm om morgenen som midt på dagen. Således bruger 19 % cykelhjelm om morgenen, 15 % om eftermiddagen, mens cykelhjelmsbrugen falder til 10 % midt på dagen, jf. tabel 9. Den langt højere hjelmbrug specielt i morgentrafikken kan formentlig henføres til, at langt flere cyklister bruger cykelhjelm, når de skal på arbejde, end cyklister der kører midt på dagen. Ture midt på dagen er formentlig er kortere og mere præget af forskellige former for ærindekørsel, hvad er kan være medvirkende til at forklare den store forskel i hjelmbrug. Tabel 9. Brug af cykelhjelm i 2008 på forskellige tidspunkter af dagen Tid på dagen Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Morgen % Middag % Eftermiddag % Alle % Brug af cykelhjelm blandt cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger Ved tællingen indgik flere typer cykelanhængere, dels cykelanhængere beregnet til transport af børn, dels cykelanhængere alene beregnet til transport af bagage eller lign. Se illustrationerne med eksempler på typer af cykelanhængere. I alt blev der observeret 59 cyklister på ladcykel eller med cykelanhænger. Af disse kørte i gennemsnit 25 % med hjelm. jf. tabel 10. Antallet af observationer for disse to cykelkategorier er så lavt, at resultaterne er behæftet med stor usikkerhed, hvorfor de er udeladt af den samlede analyse. Cykelanhænger til transport af børn 29 % voksne med hjelm (n=38) 12

23 Ladcykel til transport af bagage og lign. 19 % voksne med hjelm (n=21) Cykelanhænger til transport af bagage og lign. 29 % voksne med hjelm (n=38) Tabel 10. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt cyklister med cykelanhænger/ladcykel. Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Cykelanhænger % Ladcykel % Alle % Brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer De fleste af de børn, der blev transporteret på cykel, sad i cykelstol, da de blev talt. Af disse havde 82 % cykelhjelm på. Det samlede antal observerede børn i cykelanhængere, på ladcykler eller på halvcykel er lavt, i alt 43 børn med og uden hjelm. Det lave antal betyder, at resultaterne for de enkelte kategorier er behæftet med stor usikkerhed. For de tre kategorier som helhed, tyder denne tælling på, at knap halvdelen (44 %) af de børn, der transporteres som passagerer på denne type cykler har cykelhjelm på. Hermed ser det ud til, at hjelmbrugen blandt børn i cykelstol er højere end blandt børn, der transporteres på andre former for cykler, jf. tabel 11. Se også illustrationerne af de forskellige cykeltyper til transport af børn. 13

24 Børn i cykelstol 82 % har hjelm på (n=74) Børn på ladcykel 40 % har hjelm på (n=10) Børn i cykelanhænger 39 % har hjelm på (n=28) Børn på halvcykel 80 % har hjelm på (n=5) Tabel 11. Brug af cykelhjelm i 2008 blandt børn i cykelstol, i cykelanhænger, på ladcykel eller på halvcykel. Med hjelm Uden hjelm I alt Andel med hjelm Cykelstol % Cykelanhænger % Ladcykel % Halvcykel % Alle % 14

25 Brug af cykelhjelm i bytrafik i 2008 i forhold til tællingerne i 2004 og 2006 Tællingen i 2008 er udført på de samme tællesteder, inden for de samme timeintervaller og for de samme aldersgrupper som tællingen i 2004 og Hermed er det muligt at vurdere, hvordan brugen af cykelhjelm er i 2008 i forhold til de tilsvarende tællinger i 2004 og 2006: i forskellige aldersgrupper blandt drenge og mænd/piger og kvinder samt i forskellige egne af landet. Flere med cykelhjelm i bytrafikken Resultaterne af tællingen i 2008 viser, at signifikant flere cyklister i bytrafik kører med cykelhjelm i 2008 end i Hjelmbrugen på bygader er steget fra i gennemsnit 11 % i 2006 til 15 % i Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper Den stigning der er sket siden 2006 vedrører imidlertid kun voksne cyklister i alderen år og 60 år og opefter. Mens i 2006 i gennemsnit 10 % af cyklisterne over 25 år kørte med hjelm, er det i %. Blandt de årige er hjelmbrugen således steget fra 11 til 16 % og for de 60-årige og opefter fra 5 til 14 %. Det ligger uden for denne undersøgelses formål at belyse, hvordan forårets kampagne for øget brug af cykelhjelm har påvirket brugen af cykelhjelm, men tællingen tyder på, at kampagnen har appelleret til de voksne og påvirket deres hjelmbrug. Hjelmbrugen blandt de små cyklister er uændret (66 %) og ligeledes uændret blandt de årige (6 %), mens der ses et fald blandt de årige børn fra 22 % i 2006 til 16 % i Udviklingen i brug af cykelhjelm i de enkelte aldersgrupper er illustreret i figur 4, ligesom data for de enkelte aldersgrupper er vist i bilag 5, tabel 3. Som figuren tydeligt illustrerer, skete der også store ændringer i hjelmbrugen fra 2004 til 2006 i de fleste aldersgrupper, dog ikke blandt de unge (16-25-årige). Denne aldersgruppe er tilsyneladende ikke som de øvrige aldersgrupper blevet påvirket af den kampagneindsats, der har været. 15

26 Ændringer i brug af cykelhjelm blandt cyklister på bygade ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent < 11 år år år år >60 år Figur 4. Brug af cykelhjelm i forskellige aldersgrupper i 2008 i forhold til 2004 og Ændring i brug af cykelhjelm blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper De ganske betydelige stigninger, der ses for cyklister i alderen fra 26 år og opefter, er sket både blandt mandlige og kvindelige cyklister. For mandlige cyklister i alderen er hjelmbrugen steget fra 12 % i 2006 til 18 % i 2008 og for kvinder fra 9 til nu 15 %. Samme mønster ses blandt mandlige og kvindelige cyklister fra 60 år og opefter. Mens det i 2006 var 7 % af mændene, der brugte hjelm, er det i %. Blandt kvinder er der i gange så mange med hjelm en stigning fra 3 % i 2006 til 15 % i I de øvrige aldersgrupper ses kun mindre, ikke signifikante udsving både blandt mænd og kvinder samt drenge og piger fra 2006 til Udviklingen i brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd og piger/kvinder i de enkelte aldersgrupper er illustreret i figur 5 og 6, ligesom data for de enkelte aldersgrupper fordelt på køn er vist i bilag 5, tabel 3. 16

27 Drenge/mænds brug af cykelhjelm i 2004, 2006 og 2008 ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent drenge 2004 drenge 2006 drenge < 11 år år år år > 60 år Figur 5. Ændring i brug af cykelhjelm blandt drenge/mænd i forskellige aldersgrupper fra 2004 til Piger/kvinders brug af cykelhjelm i 2004, 2006 og 2008 ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent < 11 år år år år > 60 år piger 2004 piger 2006 piger 2008 Figur 6. Ændring i brug af cykelhjelm blandt piger/kvinder i forskellige aldersgrupper fra 2004 til

28 Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser Den generelt højere brug af cykelhjelm i 2008 i forhold til 2006 kan ses i såvel storbyer med over indbygger, i større byer med indbyggere og i mellemstore/mindre byer. Statistisk signifikante stigninger ses for alle tre bygrupper, med stigninger fra 12 til 18 % i storbytrafik, fra 10 til 14 % i større byer og ligeledes fra 10 til 14 % i mellemstore/mindre byer. Se figur 7. Som figuren illustrerer, er brugen af cykelhjelm i 2008 nået op på 18 % i storbytrafikken (København, Århus, Odense, Aalborg), men som omtalt afsnittet Brug af cykelhjelm alene i de store byer ser det ud til, at Aalborg adskiller sig fra de øvrige storbyer ved at have en væsentligt lavere andel cyklister med cykelhjelm (5 % i forhold til fx Århus med 24 %). Dette tyder på, at den stigning, der har været i hjelmbrugen blandt de voksne cyklister fra 2006 til 2008 i særlig grad er sket i København, Odense og Århus. Værd at bemærke er tillige, at der i alle byerne har været en støt stigning i hjelmbrugen fra 2004 til Data for brugen af cykelhjelm i de forskellige bystørrelser kan ses i bilag 5, tabel 12. Brug af cykelhjelm i forskellige bystørrelser ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent storby større by mellemstor/mindre by Figur 7. Ændring i brug af cykelhjelm på bygader i forskellige bystørrelser fra 2004 til Ændring i brug af cykelhjelm i forskellige tælleregioner Den øgede brug af cykelhjelm på bygader er slået igennem i alle tælleregioner bortset fra tælleregion Sjælland, hvor brugen af cykelhjelm ikke er ændret fra 2006 (11 %) til 2008 (10 %). 18

29 I de øvrige tælleregioner ses statistisk signifikante stigninger i brugen af cykelhjelm på 4 procentpoint på Fyn og i Nordjylland, 5 procentpoint i Sønderjylland og 6 procentpoint i Midtjylland og Storkøbenhavn. Også ved tællingerne i 2004 og 2006 var der flere cyklister med cykelhjelm i det storkøbenhavnske område end i de øvrige tælleregioner, og dette mønster ses dermed også i Ændringen i brug af cykelhjelm i de enkelte tælleregioner er illustreret i figur 8, og data for de enkelte tælleregioner er vist i bilag 5, tabel 5. Brug af cykelhjelm på bygade i forskellige tælleregioner ikke udfyldte søjler angiver signifikant ændring fra 2006 til procent Storkbh. Sjælland Fyn Nordjyl. Midtjyl. Søndjyl. Figur 8. Brug af cykelhjelm på bygader i de forskellige tælleregioner i 2004, 2006 og Brug af cykelhjelm i de 6 vejcenterområder Med den nuværende tælleplan kan man ikke sammenligne hjelmbrugen i de 6 vejcenterområder: Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland, Østjylland, Midt- og Vestjylland samt Syddanmark, da der er tale om en meget uensartet fordeling af tællepositionerne på de 6 områder. Dette fremgår klart af nedenstående opstilling. Fx er der i Vejcenter Syddanmark, der ganske vist omfatter både Fyn og Sønderjylland i alt 9 tællepositioner, mens der i vejcenterområderne Nordjylland, Midt- og Vestjylland samt Østjylland kun er 3 tællepositioner i hvert område. De 28 byer i 27 kommuner fordeler sig således på vejcenterområderne: 19

30 Vejcenterområder Hovedstaden: Ballerup, Dragør, Gladsaxe, Frederikssund, Hillerød og København, i alt 6 tællepositioner fordelt på 6 kommuner. Sjælland: Guldborgsund, Næstved, Slagelse, Sorø, i alt 4 tællepositioner fordelt på 4 kommuner Nordjylland: Frederikshavn-Sæby, Thisted, Aalborg, i alt 3 tællepositioner fordelt på 3 kommuner. Østjylland: Randers, Vejle, Århus, i alt 3 tællepositioner fordelt på 3 kommuner. Midt- og Vestjylland: Herning, Ringkøbing-Skjern, Viborg, i alt 3 tællepositioner fordelt på 3 kommuner. Syddanmark: Assens, Esbjerg (Ribe), Haderslev, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, og Aabenraa, i alt 9 tællepositioner fordelt på 8 kommuner. Uagtet den skæve fordeling af tællepositioner, er det forsøgsvis undersøgt, hvordan udviklingen i de skæve områder har været fra 2006 til 2008, når man bruger tælledata på bygader fra de samme tællepositioner i hvert vejcenterområde i hhv og Selv om der er tale om de samme tællepositioner begge år, bør resultaterne grundlæggende tolkes med forsigtighed på grund af det uens antal tællepositioner og dermed observationsantal fra område til område. Hvis man skeler til resultaterne i hjelmbrugen opgjort pr. tælleregion (figur 8), afspejler opgørelsen pr. vejcenterområder samme udviklingsmønster: Den højere hjelmbrug i 2008 i forhold til 2006 ses i alle vejcenterområderne, bortset fra Sjælland. Udviklingen i vejcenterområderne er vist i tabel 13. Tabel 13. Brug af cykelhjelm i de 6 vejcenterområder i 2008 i forhold til 2006 drenge/mænd piger/kvinder børn/voksne total m/hj. u/hj. I alt % % m/hj.u/hj. I alt % % m/hj. u/hj. Total % m/hj. %. Hovedstaden Sjælland Nordjylland Østjylland midt-vest Syddanmark Inden næste tælling vil tælleplanen formentlig blive justeret, så det er muligt med større sikkerhed at vurdere udviklingen i de 6 vejcenterområder. Ændring i brug af cykelhjelm blandt børn som passagerer Antallet af observerede børn, der transporteres i cykelstol, i cykelanhænger, på ladcykel eller som kører på halvcykel er så lavt, at det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere hjelmbrugen, dels for det enkelte år, dels fra år til år. 20

31 Tællingen tyder på, at lidt flere småbørn i cykelstol har hjelm på i 2008 (82 %) end i 2006 (75 %) og i forhold til 2004 (61 %). Set for alle børn under ét, der transporteres på forskellige former for cykler, ses ikke sikre tegn på ændring fra 2006 til 2008: Både ved tællingen i 2006 og 2008 havde i gennemsnit 68 % hjelm på. 21

32 Brug af cykelhjelm på vej til skole i 2008 Resultaterne i dette kapitel beskriver udelukkende brug af cykelhjelm blandt børn på vej til skole om morgenen. I og med at tællingerne alene blev udført om morgenen kan der ikke siges noget om brugen af cykelhjelm, når børnene kører fra skole. Der blev talt brug af cykelhjelm ved i alt 56 kommuneskoler i 28 byer, dvs. i hver by blev der registreret hjelmbrug ved to forskellige skoler. Totalt blev der ved tællingen registreret skolebørn med og uden hjelm. Den gennemsnitlige hjelmbrug blandt disse er 42 %. Ved halvdelen af skolerne ligger den gennemsnitlige hjelmbrug over landsgennemsnittet på 42 %. Dog er der meget store udsving fra skole til skole. Således kører ved enkelte skoler næsten ingen elever med hjelm, mens det ved ca. 1/3 af skolerne er sådan, at over halvdelen af eleverne bruger cykelhjelm. Resultatet for hver enkelt skole bør tolkes med forsigtighed, idet dette resultat er opgjort alene ud fra én tælling ved hver skole. Data og tælleresultat for hver enkelt skole og for drenge og piger kan ses i bilag 4, vist alfabetisk efter skolens navn. Hjelmbrug blandt skolebørn i forskellige aldersgrupper Tællingen viser, at der er en markant forskel i hjelmbrugen blandt små, mellemstore og store skolebørn. Selv om det er forbundet med nogen usikkerhed at skønne børnenes alder, specielt alderen for de mellemstore, viser tællingen klart, at brugen af cykelhjelm er betydeligt lavere i årsalderen og endnu lavere blandt børnene over 12 år end blandt de yngste skolebørn. Således bruger 72 % af de små skolebørn cykelhjelm. Herefter falder hjelmbrugen brat til 44 % blandt de mellemstore, og dette fald fortsætter til 13 % blandt de store skolebørn. jf. tabel 14. Tabel 14. Brug af cykelhjelm blandt små, mellemstore og store skolebørn. Uden hjelm Andel med hjelm Alder Med hjelm I alt Små skolebørn Under 10 år % Mellemstore skolebørn år % Store skolebørn over 12 år % Alle % 22

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011

Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 BRUG AF CYKEL- HJELM I BYTRAFIK Cyklisters brug af cykelhjelm og knallertkøreres brug af styrthjelm i bytrafik 2011 Af

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012

Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Rådet for Sikker Trafik Hjelmrapport // Maj 2013 Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere Rådet for Sikker Trafik // Brug af hjelm blandt cyklister og knallertkørere 2012 Brug af hjelm 2012 blandt

Læs mere

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008

Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer 2008 Af Inge Behrensdorff Udgivet af: Rådet for Større Færdselssikkerhed Lersø Parkalle

Læs mere

Brug af cykelhjelm 2016

Brug af cykelhjelm 2016 Brug af cykelhjelm 2016 Cykelhjemrapport / Maj 2017 / Af Bjørn Olsson Hjelmrapport - Brug af cykelhjelm 2016 Maj 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939 /

Læs mere

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik // Marts 2019 Brug af cykelhjelm 2018 Rådet for Sikker Trafik Marts 2019 // Af Kristian Stendorff Nielsen Indhold Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Om cykelhjelmstællingen

Læs mere

Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM

Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM BRUG Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum AF CYKELHJELM BRUG AF HJELM Hjelmrapport // Marts 2015 // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: 3916 3939

Læs mere

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen

Brug af cykelhjelm Rådet for Sikker Trafik / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen Brug af cykelhjelm 2017 Cykelhjemrapport / Marts 2018 / Steven Larsen & Kristian Stendorff Nielsen Siden for første gang talte cykelhjelme i 2004, er der sket meget med hjelmbrugen. En markant, positiv

Læs mere

ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK ÅRLIGE TÆLLINGER:

ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK ÅRLIGE TÆLLINGER: CYKLISTERS BRUG AF HJELM OG PANGFARVER AALBORG TRAFIKDAGE // AUGUST 2017 BJØRN OLSSON // RÅDET FOR SIKKER TRAFIK DISPOSITION AALBORG // AUGUST 2017 MOTIVATION METODE RESULTATER - HJELMBRUG RESULTATER -

Læs mere

Brug af pangfarver 2016

Brug af pangfarver 2016 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 Af Bjørn Olsson // September 2017 Synlige cyklister: Brug af pangfarver 2016 September 2017 // Af Bjørn Olsson Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016

Hjelmrapport Brug af cykelhjelm 2016 Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2018

STATISTIK. Huslejestatistik 2018 STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

På side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.

På side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 12 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL 217 Opdatering af BVC-indeks - 1. kvartal 217 I denne 12. udgave af Bolig&Tal fokuseres der på prisudviklingen den seneste tid. De store

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2017

STATISTIK. Huslejestatistik 2017 STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2019

STATISTIK. Huslejestatistik 2019 STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner

Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner 2018 Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Side 2/7 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2017 Følgende tal er opgørelser over de registrerede

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2017:5 Fraflytninger i den almene boligsektor 2012-2016 Der er 66.216 eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2016. Siden 2012 er antallet af fraflytninger faldet med 18 %. en er

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum

Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum // December // Af Amalie Kirsten Plum BRUG AF SIKKERHEDSSELE BRUG AF SIKKERHEDSSELE Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest // December // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015

NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 Signe Friis Christiansen August 2015 NOTAT: Ansøgere og optagne på sygeplejerskestudiet 2010-2015 I dette notat belyses udviklingen i ansøgere og optagne til sygeplejerskestudiet i perioden 2010-2015.

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017 SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne

Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Notat 5 2005 Tove Hels Poul Lyk Sørensen Nils Troland Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Notat

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer Temperaturen på boligmarkedet opdelt på kommuner Boligtermometeret måler på 4 nøgletal: Prisudvikling (kvadratmeterpriser), liggetider, afslag og antal. Disse nøgletal vurderes i forhold til gennemsnittet

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

På side 2-3 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.

På side 2-3 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 14 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 3. KVARTAL 217 I denne 14. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen i 3. kvartal 217. De voldsomme stigningstakter i de senere år synes at være løjet

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Stabile priser for parcel- og rækkehuse Pressemeddelelse 23. april 2008 Stabile priser for parcel- og rækkehuse Priserne for parcel- og rækkehuse ligger stabilt med et mindre fald på 0,4 procent i 1. kvartal 2008 i forhold til samme kvartal

Læs mere