Betydningen i ens læringsparadigme ved inddragelse af web 2.0

Transkript

1 Betydningen i ens læringsparadigme ved inddragelse af web 2.0 MA, PhD Candidate Lillian Buus - [email protected] E-Learning Lab Center for User Driven Innovation Learning and Design ( Dept. of Communication and Psychology, Aalborg University

2 Program Præsentation Hvad er web 2.0? Præsentation af forskellige muligheder indenfor web 2.0 medieret læring Hvordan designer vi så for web 2.0 medieret læring? Opmærksomhedsområder

3 Præsentation Cand. Mag. i Humanistisk Datalogi og Kommunikation E-læringskonsulent ved E-Læringssamarbejdet på AAU (ELSA) Forankret under Hum.Ikt. Ph.d. studerende Udvikling af en læringsmetodologi i en problem baseret læringstilgang med brugen af web læringspotentialerne ved brugen af web 2.0 Tilknyttet e-learning Lab center for user driven innovation, learning and design ved institut for kommunikation, AAU (

4 Faglige interesser Design af e-læring og virtuelle læringsmiljøer understøttet af Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) Potentialerne med inddragelse af web 2.0 baseret læring primært i forhold til en problem baseret læringstilgang/aau modellen.

5 Begreber der definerer web 2.0 / sociale medier / social software Kollaborativ information Interaktiv informations deling Deling af indhold Interoperabilitet Brugen af/adfærd på nettet Socialt forbundet web Bruger generet indhold Interaktion mellem brugere Samarbejde Mulighed for at redigere og ændre indhold på nettet Bruger-centreret design Socialnetworking Muligt at tilføje indhold

6 Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up User driven innovation & design, citizen journalism Collective intelligence, sharing, exchanging Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Copy-left Services Web 2.0 is the overall terminology covering all of these terms Conceptual Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike Youtube, Revver, Flickr, Riya Digg, technorati, craigslist Web 2.0 and Social Software Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5 Live, Yahoo360, Google Podcasting, Wikis, Blogs Software RIA Standards Technologies Open Source, OpenAPI RSS, CSS, XML, FOAF, XFN AJAX Rich internet apps, Weboffice/desktops Livewriter, writely, reader, Flockr IM-integration, Calendars Google Earth, Yahoo Maps etc. Podcasting, Wikis, Blogs Mash-ups Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Source: Thomas Ryberg 2009

7 Hvilke sociale medier benytter I i jeres dagligdag? Hvor mange: Har en profil på Facebook? Besøger ofte YouTube? Har uploadet videoer til YouTube (eller lignende)? Abbonnerer på RSS-feeds? Bruger social bookmarking (delicious) Bruger Twitter? Har en Blog? Følger en (eller flere) Blog(s)? Har kommenteret på en Blog?

8 Sociale konstellationer Gruppen Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde Team, projektgruppe Netværket Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling Vidensnetværk, interessegrupper Kollektiver Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Picture taken from: (Andersson, 2008)

9 Hvilke netværksrelationer du indgår i? Brug 5 min. på at overveje hvilke sociale netværksmæssige relationer du indgår i? F.eks. På Facebook, Twitter, Ning, Youtube, LinkedIn, etc. Hvordan ser I netværksrelationer i jeres brug af sociale medier? Er der nogle relationer, hvor I indgår på flere niveauer? Hvordan håndterer I det? Ville I være på facebook venner - niveau med jeres studerende? Hvorfor/hvorfor ikke?

10 Forskellige muligheder indenfor web 2.0 medieret læring

11 Hvorfor web 2.0 i undervisningen? Understøtte og kvalificere underviserens arbejde Fleksibel læring Motivation og forudsætninger Didaktiske fordele (dybdelæring, forskellige læringsstile, etc.) Tilegnelse af fremtidige arbejdsmæssige kompetencer

12 Antagelser i web 2.0 Kommunikation er interaktion Indhold skabes i kommunikation mellem hinanden Læring er deltagelse Relateret til vores væren i verden Deltagelse skaber mulighed for meningsforhandling Viden og kompetence er situeret handling Læring er deltagelse Meningsforhandlende aktiviteter kan skabe vidensprodukter F.eks. Wikipedia,

13 Web 2.0 vs. PBL Hvorfor Web 2.0 og PBL egentlig kan siges at komplementerer hinanden? baserer sig på de samme Aktiv deltagelse - bruger Samarbejde (kollaboration) - blandt Interaktion - mellem Deltagerne i kontrol

14 Muligheder Brug af blog i undervisningen Studerende: Faglige spørgsmål til stoffet forud for undervisningen postet på fælles blog Forståelses spørgsmål, afklaring af perspektiv (tekstens eller generelt), diskussionsspørgsmål Enkeltvis eller i grupper på op til 4 personer Underviseren: Indarbejde spørgsmålene i undervisningen Gruppere og præsentere dem i kategorier Tage dem op eksplicit gennem undervisningsforløbet

15 Aspekter på brugen af blog i undervisningen Positiv feedback fra underviser og studerende omkring brug af blog på denne måde Studerende følte sig hørt Dybdelæsning muligt Underviser oplever bedre føling med hvad de studerende finder svært Tidsperspektivet! Krævede rekonstruering af undervisningens tilrettelæggelse, da tidsperspektivet var meget snævert, men nødvendigt af hensyn til hvorvidt de studerende ville have læst teksten.

16 Muligheder II Brug af Video thread til evaluering og selvrefleksion Gruppe-baseret opgave Studerende: 2 video-indlæg fra hver gruppe (4 grupper) - kommentere på de andres indlæg internt i gruppen for at løse opgaven. Af 103 indlæg var kun ét indlæg ikke skrevet (tekstbaseret) men baseret på audio, webcam og tegning Ingen krav fra underviseren om hvordan kommentarer i video blog en skulle være udformet (

17 Aspekter i brugen af Voice thread Tidsperspektivet! Forventningen om at underviseren skulle kommentere på indlæggene Forandringerne gennem processen (fra video blog 1 til 2) Hen imod mere refleksion og dialog fra etableringen af video blog 1 til video blog 2 Udvidet kommunikation mere dialog orienteret kommunikation

18 Muligheder III Brug af en online same-time skrivepad studerende kunne skrive hvad de fandt svært I undervisningen/forelæsningen på en fælles platform 1. iteration - Eitherpad / 2. iteration - Facebook gruppe Eitherpad gav rum for anonymitet vs. Facebook hvor de studerende var synlige - og underviseren oprettede en underviser-profil Under og efter hver forelæsning var det muligt at komme med indlæg eller et like for enighed Underviseren skulle så følge op - enten direkte med svar I mediet eller ved næste forelæsning Store hold - omkring 200 studerende

19 Aspekter i brugen af online sametime skrivepad/facebook God dialog især i 2. iteration - brugen af Facebook skabte udvidelse af intentionen Mere dialog og meningsudveksling studerende imellem og med opfølgende kommentarer fra underviseren Gav underviseren en fornemmelse af det svære stof I undervisningen eller hvor formidlingen ikke lige var kommet igennem Store hold = mange data Mere engagement og aktivitet mellem de studerende Den tekniske viden om systemerne Underviseren var I sparring med e-læringskonsulent omkring brugen af systemerne svært at komme I gang

20 Muligheder IV Ubegrænset vejledning ved brug af et online kommunikationsmedie Studerende: Videnudveksling mellem studerende og mellem vejleder og studerende Stille metodiske og teoretiske spørgsmål til vejleder I forbindelse med mini projekt skrivning. Ens medstuderende skulle have svaret inden vejleder kommenterede Virksomhedssamarbejde - Med24.dk Internationale studerende Anden uddannelsesmæssig baggrund (end AAU/PBL) Omkring 80 studerende på holdet - fordelt på grupper á 4 Facebook vs. Moodle forum Facebook valgt både I 1. iteration og 2. iteration

21 Aspekter ved ubegrænset vejledning 1. iteration - primært praktisk dialog - ingen metodiske eller teoretisk dialog - og ikke andre vejledningsmuligheder Studerende følte vejlederen primært var til stede pga. hurtig respons - enkelte kommenterede at de manglede eksperten. Manglende dialog og vidensudveksling studerende imellem Hvordan kunne dette fremdrives mere? Ingen synlig ændring I forhold til karakterer Fokus primært på egen gruppe proces

22 2. iteration - teoretiske og metodiske spørgsmål - opklarende spørgsmål til virksomheden - god dialog mellem studerende Udvidet kommunikation - mere dialog orienteret og vidensudvekslende Positiv feedback fra studerende omkring vejlederens tilstedeværelse - synlighed Positivt med virksomhedens tilstedeværelse også Inddragelse af flere sociale konstallationer Gruppen + Netværket

23 Andre tiltag og ideer Brug af twitter Via et #tag til kurset, som Twitter-strømmen kan identificeres ud fra Brug af fælles ressourcer til sharing (på kursusniveau) Etableringen af en fælles gruppe til f.eks. Bookmarks og/eller Referencer

24 Inddrage Massive Open Online Courses (MOOC) Gøre brug af et relevant tema og inddrage dette I ens undervisning Evaluering? Accreditering? Brug af et PLE til støtte af f.eks. vejledning Etableringen af temaer (groups i f.eks. Mahara), man som forsker er interesseret i mhb på at studerende kan skrive (og bidrage) i forhold til relevante ressourcer og spørgsmål

25 Spændingsfelter Web 2.0/sociale medier Samarbejde Skæv arb.fordeling Fri hjul Evaluering Brugerne selv Netværket (f.eks. ratings) Produkt eller proces? Produktion Patchworking Genanvendelse Uddannelsesmæssig kontekst Samarbejde Alle bidrager jævnt Givet af underviser f.eks. antal af indlæg eller lign. Evaluering Underviser / eksaminator Produkt eller proces? Produktion Vurdering Diskussion

26 Spændingsfelter II Personlig social vs. Uddannelsesmæssig social Digital youth og mix et mellem uddannelsesmæssig praksis og personlig praksis Forskellige forventninger Modstridende krav af kompetencer - f.eks. Netværk/grupper på facebook for personlig eller uddannelsesmæssige relationer? Gruppearbejde/projektarbejde relationer vs. sociale relationer Personlige interesser vs. uddannelsesmæssige interesser

27 Hvordan designer vi så læringsmiljøer til det? - Med tanke på en problem baseret læringstilgang

28 Design method - CoED A design tool or model for developing ICT supported teachning and learning - based on: Learning because we design for learning and learn in the design process Systems development because we design (for) information and communication technology Facilitating creative processes because the aim is to develop something new the Collaborative E-learning Design method (CoED), (Georgsen & Nyvang, 2007)

29 Web 2.0 medieret læring Skal web 2.0 teknologierne være medvirkende til en fundamental i læringstilgangen? Skal web 2.0 teknologier implementeres og en allerede etableret læringstilgang? Implementeringen af Web 2.0 teknologi gør ikke undervisningen web 2.0 baseret! [Dohn, 2009]

30 Web 2.0 medieret læring II Fire aspekter at forholde sig til, når man designer web 2.0 medieret læring i en Problem Baseret Læringstilgang

31 Læringsprocessen

32 Motivation

33 Infrastruktur

34 Ressourcerne/indhold

35 Opmærksomhedsområder Vigtig med understøttelse af underviseren Pædagogisk aktiviteter Kendskabet til tekniske muligheder Erkendelsen af tidsperspektivet Store hold vs. aktivitet Design workshops /Learning design der stiller spørgsmål omkring de pædagogiske og didaktiske overvejelser som er vigtige at gennemtænke, når der skal foregå re-design af undervisning

36 Tak for jeres opmærksomhed