RADIKAL PROSTATEKTOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIKAL PROSTATEKTOMI"

Transkript

1 RADIKAL PROSTATEKTOMI Indledning Radikal prostatektomi udføres i dag på flere danske urologiske afdelinger (i 2011 aktuelt på 5 hovedcentre, heraf et center med satellit-funktion). Siden en langsom start i 1995 er antallet af indgreb vokset år for år. Radikal prostatektomi udføres overvejende som et retropubisk præ-peritonealt indgreb, men har i flere år i mindre omfang været tilbudt som laparoskopisk eller laparoskopisk robotassisteret indgreb (da Vinci). I skrivende stund har 4 centre i Danmark indført robotassisteret laparoskopisk radikal prostatektomi, og et 5. er på vej. Det er forventningen, at man fremover vil se de fleste indgreb udført med denne metode. Der blev i 2010 på landsplan i Danmark blev udført 865 radikale prostatektomier, hvoraf 340 blev udført som robotassisteret laparoskopisk indgreb. Transperineal prostatektomi, som var den oprindelige teknik beskrevet i 1905, har i nogle centre oplevet en renæssance, idet der teknisk kan være visse fordele og forløbet være lettere for patienten. Ulempen har tidligere været manglende adgang til regionære lymfeknuder, men visse centre udfører indgrebet med samtidig (transperineal) lymfeknudeexairese (1). Forløbet efter såvel åben som laparoskopisk operation er imidlertid for de fleste patienters vedkommende meget lidt belastende og transperineal prostatektomi anvendes aktuelt ikke i Danmark. Operationen omfatter total fjernelse af prostata og vesikulae seminales med efterfølgende vesiko-uretral anastomose. Uanset om operationen udføres åbent eller laparoskopisk, kan der foretages udrømning af regionære lymfeknuder i forbindelse med prostatektomien. Standard er, at kun patienter med en vis risiko for lymfeknudemetastaser får udført samtidig lymfeknuderømning. Det har i de seneste år været diskuteret, hvorvidt alle patienter bør have udført lymfeknuderømning, og hvorvidt denne bør udføres som udvidet (extended) eller som begrænset lymfeknude rømning fokuseret på fossa obturatorius (2). Den operative teknik er forbedret betydeligt efter at Walsh i detaljer beskrev den regionale anatomi, og tillige beskrev en nervesparende teknik mhp. bevarelse af den erektile funktion (3). Adskillige mindre modifikationer af Walsh s teknik er siden beskrevet, bl.a. metoder til bedre præservation af nervefunktionen (4). Radikal prostatektomi er teknisk krævende, og der er evidens for en vis centralisering for at sikre rutine og optimering af resultaterne (5-7). Konventionel laparoskopisk teknik afløses i disse år hurtigt af robotassisteret laparoskopisk radikal prostatektomi, der som nævnt udføres i stigende grad i Danmark (8). Teknikken tillader meget nøjagtig dissektion med signifikant ringere blodtab end ved åben operation. Teknologien er ressource-krævende hvad angår udstyr og også til en vis grad hvad angår oplæring af personale. Indlæringskurven er generelt stejlere og indlæringstiden kortere end ved konventionel laparoskopi. I øvede hænder er operationstiden 1

2 sammenlignelig med åbne indgreb. I visse tilfælde anbefales ikke laparoskopisk teknik; det kan dreje sig om patienter som tidligere har gennemgået omfattende abdominalkirurgiske indgreb, udbredt tumor i basis prostatae (specielt Gleason score > 8), eller patienter, som tidligere har fået foretaget TURP, hvor definitionen af blærehalsen kan være vanskelig. Valg af metode må dog afhænge af operatørens erfaring, og for den erfarne operatør ses ingen begrænsninger ved robotassisteret laparoskopisk indgreb i forhold til åben operation. I et nyligt publiceret studie fra 2009 (9) omfattende en kritisk gennemgang af 37 studier, hvor åben operation, konventionel laparoskopisk operation og robotassisteret laparoskopisk operation blev sammenlignet, konkluderedes det, at laparoskopisk operation havde fordele frem for åben operation i form af mindre blodtab, færre transfusioner, kortere kateterisationstid, kortere indlæggelsestid og færre komplikationer. Data vedrørende funktionelle resultater (kontinens og erektiv funktion) samt onkologiske resultater adskilte sig ikke operationstyperne imellem. Konklusionerne skal tages med et vist forbehold, idet der kun var en enkelt randomiseret undersøgelse inkluderet i opgørelsen, og valideringen af kontinens og erektil funktion var generelt ikke standardiseret de publicerede arbejder imellem. Eksempelvis benyttedes kun i 2 arbejder IIEF-scoring (International Index of Erectile Function) (10) ved bedømmelse af rejsningsevne; ellers benyttedes selvudviklet validering eller åbent interview. Åben retropubisk radikal prostatektomi er den eneste behandling for lokaliseret prostatacancer, som i et randomiseret forsøg har vist signifikante fordele frem for watchful waiting hvad angår cancer-specifik overlevelse og risiko for senere dissemineret sygdom (11). Det var fortrinsvis yngre patienter, som havde fordel af operation frem for watchful waiting. Ellers baserer resultaterne sig oftest på retrospektive og historiske opgørelser. Der kan være stor variation i resultaterne af behandlingen, bl.a. afhængigt af hvilken population der er opereret. Eksempelvis vil resultaterne af operation på screening-populationer med ringe tumorbyrde og mindre klinisk T stadium påvirke de onkologiske resultater gunstigt i forhold til resultaterne af operation på individer fra ikke-screening populationer, som oftest har mere udbredt tumor. Da opportunistisk screening i stigende grad finder sted i Danmark, må man forvente en øget forekomst af mindre og insignifikante tumorer. Behandlingsvalg afhængigt af tumorstadium, alder og forventet restlevetid Hvorvidt en patient skal tilbydes radikal prostatektomi, og om operationen skal tilbydes som åbent eller laparoskopisk indgreb, om der skal udføres samtidig lymfeknude-exairese samt evt. forsøges nervebevarende operation, afhænger af en række faktorer såsom alder, ko-morbiditet, forventet restlevetid uden cancer, erektil funktion (IIEF-5 score) (10), klinisk tumorstadium, PSA-værdi samt biopsi-karakteristiska som Gleason score, antal biopsier med cancer samt % tumorinvolvering i enkeltbiopsier. Vedrørende den 2

3 forventede restlevetid uden cancer er det ikke tilstrækkeligt, at gå ud fra patientens kronologiske alder, men der må i høj grad tages hensyn til den biologiske alder. Ud fra levetidstabeller kan den statistisk forventede gennemsnitlige restlevetid for en mand i en given alder findes. Der skal desuden i høj grad tages hensyn til komorbiditet. Dennes indflydelse på restlevetiden kan bl.a. estimeres via Charlson score (12;13). Ud fra tumorkarakteristika kan risikoen for recidiv efter radikal prostatektomi estimeres (14;15), og dermed gives mulighed for differentieret operationsteknisk tilgang afhængigt af disse risikofaktorer. Der kan på baggrund af præoperativ viden om PSA, Gleason score og klinisk T stadium opstilles 3 risikogrupper, med forskellig prognose (tabel 1). Disse tre præ-operative risikofaktorer er de kardinalt vigtigste prognostiske faktorer for tumorudbredning, og indgår i nomogrammer for estimeret tumorudbredelse (lymfeknude metastaser, ekstrakapsulær vækst, indvækst i vesiculae seminales), bl.a. i Partin tabellerne, som sidst er revideret i 2007 (16). Man må være opmærksom på, at den prædiktive værdi af tabellerne kan variere fra population til population (17;18). Man skal tillige være opmærksom på, at der findes andre definitioner på risikostratificering, og risiko for recidiv efter kurativ behandling er i høj grad afhængigt af hvilken definition, der anvendes (19). Vi har her valgt at anvende D Amico s definitioner. Klinisk T-stadium Gleason score PSA Lav risiko ct1c T2a < 6 < 10 Intermediær risiko ct2b Høj risiko > ct2c 8 10 > 20 Tabel 1. Risikogrupper i flg. D Amico (14;15) Behandling af patienter i lavrisikogruppen Stadium ct1a T2a og Gleason score 2 6 og PSA < 10 Patienter i denne kategori er patienter, som har mindst risiko for recidiv efter radikal prostatektomi. Det er principielt de samme, som, afhængigt af patientens alder, kan tilbydes active surveillance (se afsnittet herom). Bemærk at lavrisikogruppen starter ved ct1c! Stadium ct1a T1b Patienter med ikke-palpabel tumor, som har fået stillet diagnosen prostatacancer i forbindelse med transurethralt indgreb, og som derfor kategoriseres som stadium ct1a Tb, adskiller sig fra ct1c 2a ved at have en ikke negligeabel risiko for sygdomsprogression. Fund af T1a tumor indebærer en progressionsrisiko efter år på 50 % (20). T1b tumorer har en mere aggressiv adfærd med overvejende sandsynlighed for progression efter 5 år (20). Man skal være opmærksom på, at disse observationer blev gjort i patientmateriale før PSA æraen. Et stort nyligt publiceret svensk 3

4 registerstudie over mænd opereret i perioden , viste en cancerspecifik mortalitet 10 år efter TURP eller transvesikal prostatektomi på hele 26,6 % (21). Den procentuelle andel af opererede, som fik diagnosticeret cancer ved indgrebene faldt dog drastisk i perioden, givetvis som følge af bedre præ-operativ diagnostik med PSA måling (22). Man skal være opmærksom på, at der var en klar tendens til faldende cancerspecifik mortalitet blandt de, som var diagnosticeret i de senere år. Det forklaredes ved lead time bias og muligvis også bedre behandling. Et spørgsmål som melder sig ved rådgivning af disse patienter er risiko for resttumor, og dermed risiko for progression af cancersygdommen, hvis der ikke institueres kurativ behandling. Der er en reel risiko for pt0 stadium efter radikal prostatektomi hos disse patienter og i litteraturen angives forekomsten af pt0 at variere fra 2 % til 60,7 % (23). De eneste prædiktorer for tilstedeværelse af resttumor har i flere arbejder vist sig at være PSA målt før og efter kirurgisk behandling for infravesikal obstruktion, samt den aktuelle Gleason score i resektatet. Risikoen for recidiv efter radikal prostatektomi vistes alene at afhænge af PSA målt efter operation for infravesikal obstruktion samt Gleason score (24). I et nyligt publiceret studie blev der givet retningslinier for rådgivning af denne patientkategori, idet man fandt en risiko for pt0 på 3,8 % hvis PSA efter TURP var > 1 ng/ml, 14,8 % hvis PSA før TURP var > 2 ng/ml samtidigt med at PSA efter TURP var < 1 ng/ml, medens risikoen for pt0 steg til hele 42,3 % hvis PSA før TURP var < 2 ng/ml og PSA efter var < 1 ng/ml (23) Der anbefales ikke systematisk re-biopsi for diagnostik af resttumor, men re-biopsi kan være nyttig for at kortlægge evt. resttumor med henblik på planlægning af operationsmetode, fx. nervebevarende operation inden tilbud om kurativ behandling i denne gruppe. Operationen kan være teknisk særdeles krævende, såfremt der er foretaget omfattende resektion af prostata. Især efter kapselperforation og ekstravasation af skyllevand/urin, kan dissektionsarbejdet være vanskeligt og besværliggøre nervebevarende operation. Nogle operatører anbefaler, at man venter 12 uger efter transurethralt indgreb førend radikal prostatektomi udføres, især hvis man ønsker at udføre nervebevarende operation. Stadium ct1c T2a Ikke palpabel tumor, fundet på baggrund af PSA forhøjelse (ct1c), udgør i dag en stigende andel af de tumorer som diagnosticeres. Der er dog desværre ikke aktuelt valide data i Danmark for tumorfordelingen ved diagnose (25). Hvor stor en andel lav-risiko patienter aktuelt udgør i DK, er det ligeledes umuligt at udtale sig om. På baggrund data fra USA kan det, selv i en screeningpopulation, estimeres, at 85 % af mænd i lavrisikogruppe tilbydes eller tilvælger aktiv behandling (26). 4

5 I en screeningpopulation fandtes op til 16 % af ikke palpable tumorer at være insignifikante, dvs. tumorer, som med ringe sandsynlighed ville have påvirket patientens levetid (27). På den anden side er en ikke ringe andel af tumorerne mere avancerede end biopsierne lader formode, og op til 30 % er enten lokalavancerede ved endelig diagnose (28) eller har en højere Gleason score end biopsierne viste. Patienter, som ikke umiddelbart opfylder kriterierne for active surveillance, eller som ikke ønsker denne mulighed, og som har mindst 10 års forventet restlevetid, bør tilbydes aktiv behandling hvoraf radikal prostatektomi udgør en mulighed. Behandling af patienter i intermediær risikogruppen Stadium ct2b og/eller Gleason = 7 og/eller PSA Ved retrospektivt at sammenligne resultaterne fra patienter, som havde fået foretaget radikal prostatektomi og som også præoperativt opfyldte kriterierne for active surveillance fra 3 individuelle active surveillance protokoller (hvor man vel at mærke accepterede active surveillance hos patienter med Gleason 7 forandringer), fandt man, at % havde ekstrakapsulær vækst, % positive resektionsrande, og 3 5 % indvækst i vesiculae seminales. 5-års progressionsfri overlevelse efter operation var %. Gleason score > 6 var den stærkeste prædiktor for progression (29;30). Ved ct2 sygdom er progressionsrisikoen betydelig og ved ubehandlet ct2b c vil > 70 % progrediere inden for 5 år (31). Mænd med Gleason 7 tumorer har uden kurativ behandling % cancerspecifik mortalitetsrisiko over en 15- årig periode (32). Radikal prostatektomi kan tilbydes som en god behandlingsmulighed til patienter i intermediær risikogruppen, som har en estimeret restlevetid uden cancer på mindst 10 år. Behandling af patienter i høj-risikogruppen Stadium > ct2c og/eller Gleason 8 10 og/eller PSA > 20 Mænd i højrisikogruppen har en meget stor risiko for at dø af deres sygdom indenfor 10 år efter diagnose (33) % har potentiel risiko for lymfeknudemetastaser på diagnosetidspunktet, 40 % progredierer til metastatisk sygdom inden for 5 år og 65 % inden for 10 år. Det er især i denne gruppe kurativ behandling kan gøre en forskel hvad angår cancerspecifik overlevelse (34;35). Stephenson fandt således i et materiale omfattende patienter, som var behandlet med radikal prostatektomi patienter, som opfyldte D Amico kriterierne for høj-risiko sygdom. 10- og 15-års prostatacancer specifik mortalitet i denne gruppe var henholdsvis 8 % (95 % konfidensinterval 7-10 %) og 19 % (95 % konfidensinterval %) (36) Lokal avanceret tumor stadium ct3a 5

6 Ved operation af klinisk T3 cancer er der rapporteret om % biokemisk recidivfrihed 15 år postoperativt og en cancerspecifik mortalitet i samme periode på blot 16 % (37;38). Adjuverende behandling indgik imidlertid også, og det er vanskeligt at vide, hvad den reelle værdi af radikal prostatektomi alene var. Hos patienter med ct3 tumorer og Gleason > 8 fandt van Poppel et al. biokemisk recidivfrihed 5 og 10 år postoperativt hos hhv. 51 % og 39 % (37). Flere arbejder, hvor resultaterne af radikal prostatektomi sammenlignedes med resultaterne af gængs ekstern strålebehandling i kombination med adjuverende endokrin behandling, viste sammenlignelige resultater hvad angår cancer specifik overlevelse (39;40). Få nøje udvalgte patienter med klinisk T3a tumor kan tilbydes radikal prostatektomi. Det er specielt patienter med et mindre omfang af kapselgennemvækst, som vil kunne tilbydes operation, og om patienten er operabel bør ses i sammenhæng med patientens øvrige prognostiske parametre. Kombinationen af ct3 tumor med høj Gleason score og høj PSA, gør mange patienter mindre egnede til operation, og en rimelig grænse kan sættes ved Gleason score på maksimalt 8 samt PSA værdier på maksimalt 15. Det er den enkelte kirurgs valg, hvorvidt operation er en mulighed, og det må nøje vurderes om patienten er teknisk operabel. Der bør altid udføres lymfeknudeexairese, og patienten skal på forhånd orienteres om en stor risiko for lymfeknudemetastaser. Der må også informeres om muligheden for positive resektionsrande og om muligheden for postoperativ endokrin behandling i tilfælde af lymfeknudemetaser (41). Ved positive resektionsrande er patienten kandidat til salvage strålebehandling ved PSA recidiv. Man skal til enhver tid have for øje, at ekstern strålebehandling kombineret med hormonterapi er et evidensbaseret alternativ, og ct3 patienter, som opereres, bør følges prospektivt Gleason score 8 10 Tumors differentieringsgrad har stor betydning for chancen for at helbrede sygdommen og dermed risikoen for at dø af prostatacancer. I et populationsbaseret studie, hvor radikal prostatektomi, ekstern strålebehandling og observation sammenlignedes afhængigt af tumor grad, fandt man størst overlevelsesgevinst ved operation frem for strålebehandling blandt lavt differentierede tumorer, men selektionsbias og tidligere tiders lavere stråledosis kan også være medvirkende årsag (42). Kupelian fandt således en klar sammenhæng imellem stigende stråledosis og lavere risiko for local failure og metastatisk sygdom 7 år efter behandling i en population af 919 patienter med ct1-t3, N0, M0 tumor, behandlet med lokal strålebehandling uden adjuverende endokrin behandling (43). Jo højere Gleason score, jo større risiko for involvering af vesikulae seminales, lymfeknuder og kapselpenetration. Nomogrammer kan konsulteres med henblik på dette, og risikoen for avanceret sygdom diskuteres med patienten. Bioptisk overestimering af Gleason score skal haves in mente. 6

7 PSA > 20 Det anbefales normalt ikke, at foretage radikal prostatektomi ved PSA værdier større end 20 på grund af den store risiko for avanceret sygdom. Imidlertid kan der i visse tilfælde ses meget høje PSA-værdier også ved lokaliseret sygdom. Hvis der ved meget høje PSA værdier findes uoverensstemmelse imellem PSA-værdier på den ene side, og Gleason score og klinisk stadium på den anden side, og der ikke påvises dissemineret sygdom ved gængse billedmodaliteter, kan det hos yngre mænd uden komorbiditet overvejes at foretage radikal prostatektomi. Det kan stærkt anbefales at foretage re-biopsi inden endelig beslutning. Hos udvalgte patienter kan den biokemiske recidivfri overlevelse ligge på omkring 50 % (44). Findes der ved operationen pt2 tumor, er langtidsresultaterne gode. Lymfeknudeexairese Der er generel enighed om, at lymfeknudeexairese kan udelades hos lavrisiko patienter, dvs. patienter med PSA < 10 ng/dl, Gleason < 6, stadium ct1c 2a. Der er også generel enighed om, at der altid bør udføres lymfeknudeexairese i højrisikogruppen. I intermediærrisikogruppen kan der via nomogrammer for lymfeknudeinvolvering findes andre kombinationer af PSA-værdi, Gleason score, og klinisk T-stadium, som ligeledes udviser beskeden risiko for lymfeknudeinvolvering, ligesom antal positive biopsier og tumorinvolvering i enkeltbiopsier kan være af betydning for beregning af risiko for lymfeknudemetastaser (45-47). Det kan være vanskeligt at anbefale en absolut risikogrænse, som bør udløse beslutning om lymfeknudeexairese. Således bør der være en rimelig balance imellem på den ene side den øgede morbiditetsrisiko ved lymfeknudeexairese og på den anden side fordelene ved at udføre indgrebet. I de europæiske guidelines anbefales en grænse på 7 %, hvilket også er valgt i disse retningslinier (se afsnittet om staging). Briganti nomogrammet til prædiktion af lymfeknudemetastaser har vundet udbredelse, og anbefales anvendt (47). Da prostatacancer sjældent er unilateralt lokaliseret, selvom biopsierne kun er unilateralt positive (48;49), anbefales altid bilateral lymfeknudeexairese. Lymfeknudeexairese har i vidt omfang været udført som et begrænset indgreb omfattende lymfeknuderne i fossa obturatorius. I de senere år er der imidlertid publiceret flere arbejder, hvor udvidet lymfeknudeexairese er beskrevet (50-53). Lymfeknudeexairese er den sikreste metode til påvisning af lymfeknudemetastaser og ved udvidet lymfeknudeexairese omfatter operationen lymfeknuderne i fossa obturatorius, langs iliaca eksterna karrene begrænset lateralt af nervus genito-femoralis, langs iliaca interna karrene begrænset medialt af urinblæren og langs iliaca communis karrene afgrænset kranielt af ureter. Udvidet lymfeknudeexairese har fordele i form af større høst af lymfeknuder (30;53), og dermed sikrere stadieinddeling. En stor del af lymfeknudemetastaser fundet ved udvidet lymfeknudeexairese, findes uden for det traditionelle område i fossa obturatorius, som rømmes ved standard lymfeknudeexairese (50). Sikrere stadieinddeling vil med 7

8 større sandsynlighed kunne udpege patienter, som skal tilbydes supplerende behandling postoperativt, eksempelvis adjuverende endokrin behandling (41). Der er formentligt en større risiko for komplikationer ved udvidet lymfeknudeexairese, herunder lymfoceledannelse, lymfødem, dyb thromboflebit, blødning, hæmatom, kars og nerveskade og ureterlæsion (53). Hvor flere publikationer beskriver signifikant flere komplikationer ved udvidet lymfeknudeexairese (54;55), findes også flere, som ikke finder signifikant forskel (50;56). Udføres operationen laparoskopisk transperitonealt, vil der være mindre risiko for lymfoceledannelse på grund af drainage til peritoneum. Ved udvidet operation er der beskrevet risiko for dyb venethrombose (1,6 4,4 %) og lungeemboli (2,1 2,7 %) (50;51). Der foreligger til dato ikke prospektive randomiserede studier, som viser, at lymfeknudepositive patienter har gavn af radikal prostatektomi. I retrospektive opgørelser synes der at være en effekt af RP versus afbrudt operation ved fund af positive lymfeknuder (57) Der er indtil dato heller ikke påvist øget cancerspecifik overlevelse ved udvidet lymfeknudeexairese vs. konventionel. Derimod er det vist, at patienter med op til 2 positive lymfeknuder, har signifikant bedre cancerspecifik overlevelse end patienter med flere positive lymfeknuder fjernet ved udvidet lymfeknudeexairese. Man kan formode, at man ved udvidet operation kan gavne især patienter med lokaliserede højrisiko-tumorer med mikrometastaser til få lymfeknuder (2;58;59). Hvis man hos intermediær risiko- og høj-risiko patienter finder, at mere præcis viden om tilstedeværelse af lymfeknudemestaser har betydning for valg af evt. adjuverende behandling postoperativt, bør operationen udføres som udvidet lymfeknudeexairese. Nervebevarende operation Operationen er forbundet med stor risiko for erektil dysfunktion. Mekanismen bagved er læsion af de neurovaskulære bundter (fra egentlig overskæring af nerver til neurapraksi). Da der er tale om umyeliniserede (parasympatiske) nerver, er de særligt følsomme for tryk og træk. Nerveskaden fører til fibrose og atrofi af corpora cavernosa (60) og ydermere risiko for venøs insufficiens som konkurrerende faktor (61). Det diskuteres hvorvidt arteriel insufficiens også er en konkurrerende faktor (61;62) Præoperative prognostiske faktorer omfatter alder, seksualfunktion/ aktivitet, ko-morbiditet, og T-kategori. Udføres radikal prostatektomi uden forsøg på preservation af de neurovaskulære bundter, vil størstedelen (60-80 %) af patienterne opleve manglende evne til erektion (tilstrækkelig til penetration). Udføres decideret radikal resektion af de neurovaskulære bundter, stort set alle være erektilt dysfungerende. Ved radikal prostatektomi prioriteres onkologisk kontrol frem for kontinens, som igen prioriteres frem for erektil funktion. Ved samtalen om operation, vil nogle patienter prioritere anderledes, idet de vægter erektil 8

9 funktion meget højt. Det er rimeligt altid at forsøge at bevare så meget nervevæv som muligt under hensyn til operationens radikalitet. Patienten bør stilles realistiske forventninger i sigte, og her kan opgørelser over afdelingens/operatørens egne resultater være særdeles nyttige. I aldergruppen år, hvor de fleste radikale prostatektomier foretages, er mange mænd allerede præget af reduceret rejsningsevne, og en stor andel har enten ikke noget aktivt seksualliv eller er reelt erektilt dysfungerende. Blandt en gruppe mænd med gennemsnitsalder på 63 år (svarende til den aldersgruppe, som opereres i Danmark), fandt man ved IIEF5 evaluering, at 76 % af patienterne havde en score > 18 (som normalt sættes som nedre grænse for god, brugbar rejsningsevne; IIEF5 score hos den fuldt ud normalt fungerende mand er 25). Man fandt mindst 12 måneder efter bilateral nervesparende kirurgi, udført af 5 kirurger på 694 patienter, en gennemsnits-reduktion i IIEF5 score på 6, medens unilateralt nervesparende opererede havde et fald i IIEF5 på 14 (63). Mænd med præoperativ IIEF5 på 25 har altså en rimelig reserve, hvis de opereres nervebevarende og vil med et fald på 6 stadigt være relativt velfungerende, medens mænd med lavere præ-operativ IIEF5 score let kan falde til et niveau, hvor rejsningsevnen omfattes som meget dårlig. Præoperativ IIEF5 måling og realistisk rådgivning er derfor nødvendig. Der kan gå langt mere end 12 måneder førend rejsningsevnen endeligt kan vurderes. Patientens alder har betydning for erektil restitution, og yngre har generelt bedre prognose (64). Langt fra alle mænd kan tilbydes nervebevarende operation, og af onkologiske årsager hos en del kun unilateralt. Der har været en generel opfattelse af, at patienter med erektil dysfunktion ikke skal tilbydes nervebevarende operation. Det har imidlertid været diskuteret, hvorvidt nervebevarende operation har betydning for bevarelse af kontinensen. Det synes rimeligt at foretage nervebevarende operation under alle omstændigheder, medmindre det onkologiske outcome påvirkes negativt. Resultaterne i litteraturen varierer fra publikationer, som tyder en signifikant effekt af nervebevarelse på kontinensen (65-68) over de, som i store materialer ikke påviser en sammenhæng (69) og til de, som finder at såvel onkologisk som funktionelt resultat kan relateres til den enkelte kirurgs erfaring og operative evner (70;71). Med alderen sker der svind af muskelmassen. Yngre mænd har, alene på den baggrund, større udsigt til postoperativ kontinens end ældre. Der kan udføres nervebevarende operation, når risikoen for ekstrakapsulær vækst er passende lav. Der har i tidens løb været opstillet mange forskellige kriterier for, hvornår nervebevarelse kan anbefales. Oftest anvendes Partin tabellerne (16), men den prædiktive værdi for henholdsvis ekstrakapsulær vækst, indvækst i vesiculae seminales og lymfeknudemetastater har været kritiseret for at være for lav (17). De fleste er enige om, at nervebevarende operation kan tilbydes mænd tilhørende lav-risikogruppen, dvs. stadium ct1c, Gleason < 6 og PSA < 10 ng/ml. Patienter med palpabel tumor har stor risiko for ekstrakapsulær vækst, især ved forekomst af Gleason grad 4. Palpabel tumor vil således oftest kontraindicere nervebevarelse, men ved gunstige forhold kontralateralt, kan unilateral nervebevarelse foretages. Peroperativ frysemikroskopisk undersøgelse har vist at have betydning for beslutningen om nervebevarelse hos patienter 9

10 med palpabel tumor, med en blot 6 % falsk negativ rate (72), men metoden er ressourcekrævende og bør reserveres nøje udvalgte yngre patienter med et stort ønske om bevarelse af den erektile funktion. Ved PSA i intervallet er risikoen for ekstrakapsulær vækst større, men hos nøje udvalgte patienter, vil nervebevarende operation kunne udføres, hvis tumorbyrden ikke er stor. Jo flere biopsier med cancer der findes ipsilateralt og jo større tumorbyrden er i enkeltbiopsier, jo større risiko findes for ekstrakapsulær vækst (73). Der er i litteraturen beskrevet mange forskellige kriterier som udelukker nervebevarende operation og der er meget stor forskel på forskellige operatørers opfattelse af kriterierne. Alle er enige om, at ct3 tumor udelukker nervebevarelse. Hvad angår Gleason score sætter nogle grænsen ved Gleason 7, andre ved Mere end 50 % tumorinvolvering i biopsier benyttes af nogle og PSA > 10 igen af andre. Ipsilaterale side for palpabel tumor af nogle, og endeligt benyttes peroperativt palpabel tumor, adherente neurovaskulære bundter og induration af den laterale pelvine fascie. Endelig beslutning om nervebevarelse bør tages per-operativt og patienten bør være velinformeret om denne strategi. Postoperativt kan patienter, som er behandlet med bevarelse af de neurovaskulære bundter, tilbydes behandling med fosfodiesterase-5-hæmmere (PDE-5 hæmmere). Restitutionsperioden efter operationen kan strække sig over flere år, hvor rejsningsevnen gradvist bliver bedre, og patienter må være orienteret herom. Det har været diskuteret, hvorvidt systematisk behandling, for eksempel i form af daglig dosering frem for behovsmæssig dosering, havde fordele i form af reduceret risiko for fibrose af corpus cavernosum, men påstanden henstår fortsat udokumenteret (74;75). Behandlingen er standard som første valg efter radikal prostatektomi, og der foreligger randomiseret evidens for effekt, som klart afhænger af hvor meget der er bevaret af de neurovaskulære bundter (76;77). Effekten af PDE-5 hæmmere hos opererede patienter varierer i litteraturen. Et studie angiver effekt af sildenafil hos 15 % af patienter opereret uden forsøg på nervepræservation, versus hhv. 50 % og 72 % af patienterne opereret med uni- og bilateralt nervesparende teknik (78). Intracavernøs injection af alprostadil (Caverject) er effektiv hos op til 80 % af de patienter, der præoperativt kunne opnå tilfredsstillende erektion. Tidlig påbegyndelse af behandling synes vigtig for effekten (79). Resektion eller bevarelse af vesiculae seminales Som nævnt indledningen, er det standard at fjerne vesiculae seminales in toto i forbindelse med radikal prostatektomi. I forbindelse med nervebevarende operation er et af de kritiske punkter området ved spidsen af vesikulae seminales, hvor de neurovaskulære bundter passerer tæt forbi. Det er vigtig at benytte skånsom teknik tæt på nervebundterne, herunder ikke at benytte elektrokoagulation. Bevarelse af spidserne af vesikulae seminales eller den distale del af vesikulae seminales kan ydermere bidrage til bevarelse af det neurovaskulære bundt, og forsvares hos patienter med meget lav risiko for indvækst af tumor. Hos lavrisikopatienter, med mindre end 50 % biopsier med tumor er incidensen af tumorindvækst i vesikulae 10

11 seminales < 5 % (80). Hvis man ydermere ekskluderer patienter med tumorvækst i basis prostatae, vil risikoen for pt3b tumor være meget lav. Bivirkninger og komplikationer Radikal prostatektomi er, uanset teknik, forbundet med bivirkninger, og mest dominerende er varierende grader af urininkontinens og erektil dysfunktion. I ældre serier blev rapporteret lettere urininkontinens hos % og svær inkontinens hos < 10 %. Nyere serier fremviser betydeligt bedre resultater med 12 måneders kontinensrater på % (81-83). Striktur svarende til den vesikouretrale anastomose rapporteres meget varierende hos < 2 % - 16 %, hvor de fleste har færre end 10 % strikturer. Der er ingen sikker forskel på åben og laparoskopisk teknik (9). Den operative mortalitet er under 1 % hos patienter op til 75 år. Angivelser af bivirkninger varierer betydeligt i litteraturen og afspejler dels forskellen mellem højt specialiserede centre og mindre enheder, og dels betydningen af hvem, og hvordan der udspørges (84-87). Resultater af radikal prostatektomi er tidligere gennemgået i Ugeskrift for Læger (88-90). 11

12 RESUME Radikal prostatektomi tilbydes i Danmark mænd med lokaliseret prostatacancer og en forventet restlevetid på mindst 10 år. I særlige tilfælde opereres patienter med lokalavanceret prostatacancer. Operationsmetoden er enten åben retropubisk præperitoneal prostatektomi eller laparoskopisk (robotassisteret) transperitoneal prostatektomi. Afhængigt af risiko for ekstraprostatisk vækst og regional lymfeknudemetastasering, kan operationen udføres som ikke nervebevarende, uni- eller bilateralt nervebevarende operation. Hos intermediær- og højrisiko patienter bør der udføres peroperativ lymfeknudeexairese. Såfremt man finder information om lymfeknudemetastaser afgørende for valg af adjuverende postoperativ behandling, bør denne udføres som udvidet lymfeknudeexairese. Hos mange lav-risiko patienter kan spidsen af vesiculae seminales efterlades uden at kompromittere det onkologiske resultat. Der er findes ikke data, som kan påvise sikker forskel på onkologiske og funktionelle resultater, når åben og laparoskopisk teknik sammenlignes. Derimod er der tilstrækkeligt valide data, som viser kortere indlæggelsestid, mindre peroperativ blødning, mindre tranfusionsrate og færre komplikationer ved anvendelse af laparoskopisk teknik. Individuel præoperativ rådgivning af patienten, på baggrund af den opererende afdelings egne resultater hvad angår komplikationer, herunder kontinensrate og erektil funktion, er essentiel. Patientens alder, ko-morbiditet og præoperative erektile funktion vurderet ved IIEF5 score bør indgå i vurderingen af patientens risiko for postoperativ erektil dysfunktion og inkontinens. 12

13 REKOMMANDATIONER Radikal prostatektomi kan tilbydes mænd med lokaliseret prostatacancer, som har en ikke ubetydelig prostatacancerspecifik mortalitetsrisiko og en forventet restlevetid på mindst 10 år. Udvalgte mænd med teknisk operabel klinisk T3a tumor kan i visse tilfælde tilbydes radikal prostatektomi. Udvalgte patienter med PSA > 20 ng/ml kan i visse tilfælde tilbydes radikal prostatektomi. Ved vurderingen af den cancerspecifikke mortalitetsrisiko bør indgå viden om tumors kliniske stadium, Gleason score, PSA-værdi, og tumorbyrde (% positive biopsier, og % tumorinvolvering i enkeltbiopsier), og dermed formodning om risiko for fremtidig tumorudvikling. Ved vurdering af patientens forventede restlevetid (uden cancer) bør indgå viden fra lokale levetidstabeller, patientens biologiske alder samt en vurdering af hans komorbiditet, gerne beregnet ved Charlson score ( Ved risiko for lymfeknudemetastaser på > 7 % anbefales peroperativ lymfeknudeexairese. Hvis man finder, at mere præcis viden om tilstedeværelse af lymfeknudemestaser har betydning for valg af evt. adjuverende behandling postoperativt, bør der udføres udvidet lymfeknudeexairese. Nervebevarende operation kan udføres hos patienter med ringe risiko for ekstraprostatisk vækst, enten uni- eller bilateralt. Ved nervebevarende operation kan man hos lav-risiko patienter efterlade spidsen af vesikulae seminales for at reducere risikoen for nerveskade. Præoperativt bør alle patienter være udredt med et valideret scoringssystem, fx IIEF5, så realistisk forventning til postoperativ erektil funktion kan diskuteres inden operationen. Brug af PDE-5 hæmmere anbefales hos patienter, som har fået foretaget nervebevarende operation, og som har et ønske om at bevare rejsningsevnen. Brug af injektionsbehandling anbefales hos patienter, som har fået foretaget nerveresektion, og som har et ønske om at kunne opnå erektion, og kan anvendes i restitutionsfasen hos patienter, som har fået foretaget nervebevarende operation. Reference List (1) KELLER H, LEHMANN J, BEIER J. Radical perineal prostatectomy and simultaneous extended pelvic lymph node dissection via the same incision. Eur Urol 2007; 52: (2) BURKHARD FC, STUDER UE. The role of lymphadenectomy in high risk prostate cancer. World J Urol 2008; 26: (3) WALSH PC. Radical prostatectomy, preservation of sexual function, cancer control. The controversy. Urol Clin North Am 1987; 14: (4) KAUL S, SAVERA A, BADANI K, FUMO M, BHANDARI A, MENON M. Functional outcomes and oncological efficacy of Vattikuti Institute prostatectomy with Veil of Aphrodite nerve-sparing: an analysis of 154 consecutive patients. BJU Int 2006; 97:

14 (5) NUTTALL M, VAN DER MJ, PHILLIPS N et al. A systematic review and critique of the literature relating hospital or surgeon volume to health outcomes for 3 urologicalcancer procedures. J Urol 2004; 172: (6) KLEIN EA, BIANCO FJ, SERIO AM et al. Surgeon experience is strongly associated with biochemical recurrence after radical prostatectomy for all preoperative risk categories. J Urol 2008; 179: (7) SAVAGE CJ, VICKERS AJ. Low annual caseloads of United States surgeons conducting radical prostatectomy. J Urol 2009; 182: (8) ANNERSTEDT M, JAKOBSEN H. [Robot-assisted laparoscopic surgery in Danish urology]. Ugeskr Laeger 2009; 171:1078. (9) FICARRA V, NOVARA G, ARTIBANI W et al. Retropubic, laparoscopic, and robot-assisted radical prostatectomy: a systematic review and cumulative analysis of comparative studies. Eur Urol 2009; 55: (10) ROSEN RC, CAPPELLERI JC, SMITH MD, LIPSKY J, PENA BM. Development and evaluation of an abridged, 5-item version of the International Index of Erectile Function (IIEF-5) as a diagnostic tool for erectile dysfunction. Int J Impot Res 1999; 11: (11) BILL-AXELSON A, HOLMBERG L, RUUTU M et al. Radical prostatectomy versus watchful waiting in early prostate cancer. N Engl J Med 2011; 364: (12) CHARLSON ME, POMPEI P, ALES KL, MACKENZIE CR. A new method of classifying prognostic comorbidity in longitudinal studies: development and validation. J Chronic Dis 1987; 40: (13) INSTITUTE FOR ALGORITHMIC MEDICINE. Comorbidity Index and Score of Charlson et al (14) D'AMICO AV, WHITTINGTON R, MALKOWICZ SB et al. A multivariate analysis of clinical and pathological factors that predict for prostate specific antigen failure after radical prostatectomy for prostate cancer. J Urol 1995; 154: (15) D'AMICO AV, WHITTINGTON R, MALKOWICZ SB et al. Biochemical outcome after radical prostatectomy, external beam radiation therapy, or interstitial radiation therapy for clinically localized prostate cancer. JAMA 1998; 280: (16) MAKAROV DV, TROCK BJ, HUMPHREYS EB et al. Updated nomogram to predict pathologic stage of prostate cancer given prostate-specific antigen level, clinical stage, and biopsy Gleason score (Partin tables) based on cases from 2000 to Urology 2007; 69: (17) BHOJANI N, AHYAI S, GRAEFEN M et al. Partin Tables cannot accurately predict the pathological stage at radical prostatectomy. Eur J Surg Oncol 2009; 35: (18) YU JB, MAKAROV DV, SHARMA R, PESCHEL RE, PARTIN AW, GROSS CP. Validation of the partin nomogram for prostate cancer in a national sample. J Urol 2010; 183:

15 (19) YOSSEPOWITCH O, EGGENER SE, BIANCO FJ, JR. et al. Radical prostatectomy for clinically localized, high risk prostate cancer: critical analysis of risk assessment methods. J Urol 2007; 178: (20) LOWE BA, LISTROM MB. Incidental carcinoma of the prostate: an analysis of the predictors of progression. J Urol 1988; 140: (21) ANDREN O, GARMO H, MUCCI L, ANDERSSON SO, JOHANSSON JE, FALL K. Incidence and mortality of incidental prostate cancer: a Swedish register-based study. Br J Cancer 2009; 100: (22) MAI KT, ISOTALO PA, GREEN J, PERKINS DG, MORASH C, COLLINS JP. Incidental prostatic adenocarcinomas and putative premalignant lesions in TURP specimens collected before and after the introduction of prostrate-specific antigen screening. Arch Pathol Lab Med 2000; 124: (23) CAPITANIO U, BRIGANTI A, SUARDI N et al. When should we expect no residual tumor (pt0) once we submit incidental T1a-b prostate cancers to radical prostatectomy? Int J Urol 2011; 18: (24) CAPITANIO U, SCATTONI V, FRESCHI M et al. Radical prostatectomy for incidental (stage T1a-T1b) prostate cancer: analysis of predictors for residual disease and biochemical recurrence. Eur Urol 2008; 54: (25) BRASSO K Ref Type: Personal Communication (26) BAROCAS DA, COWAN JE, SMITH JA, JR., CARROLL PR. What percentage of patients with newly diagnosed carcinoma of the prostate are candidates for surveillance? An analysis of the CaPSURE database. J Urol 2008; 180: (27) EPSTEIN JI, WALSH PC, CARMICHAEL M, BRENDLER CB. Pathologic and clinical findings to predict tumor extent of nonpalpable (stage T1c) prostate cancer. JAMA 1994; 271: (28) ELGAMAL AA, VAN POPPEL HP, VAN DE VOORDE WM, VAN DORPE JA, OYEN RH, BAERT LV. Impalpable invisible stage T1c prostate cancer: characteristics and clinical relevance in 100 radical prostatectomy specimens--a different view. J Urol 1997; 157: (29) THAXTON CS, LOEB S, ROEHL KA, KAN D, CATALONA WJ. Treatment Outcomes of Radical Prostatectomy in Potential Candidates for 3 Published Active Surveillance Protocols. Urology (30) HEIDENREICH A, OHLMANN CH, POLYAKOV S. Anatomical extent of pelvic lymphadenectomy in patients undergoing radical prostatectomy. Eur Urol 2007; 52: (31) GRAVERSEN PH, NIELSEN KT, GASSER TC, CORLE DK, MADSEN PO. Radical prostatectomy versus expectant primary treatment in stages I and II prostatic cancer. A fifteen-year follow-up. Urology 1990; 36: (32) ALBERTSEN PC, HANLEY JA, GLEASON DF, BARRY MJ. Competing risk analysis of men aged 55 to 74 years at diagnosis managed conservatively for clinically localized prostate cancer. JAMA 1998; 280:

16 (33) ALBERTSEN PC, HANLEY JA, FINE J. 20-year outcomes following conservative management of clinically localized prostate cancer. JAMA 2005; 293: (34) BOORJIAN SA, KARNES RJ, RANGEL LJ, BERGSTRALH EJ, BLUTE ML. Mayo Clinic validation of the D'amico risk group classification for predicting survival following radical prostatectomy. J Urol 2008; 179: (35) LOEB S, SMITH ND, ROEHL KA, CATALONA WJ. Intermediate-term potency, continence, and survival outcomes of radical prostatectomy for clinically high-risk or locally advanced prostate cancer. Urology 2007; 69: (36) STEPHENSON AJ, KATTAN MW, EASTHAM JA et al. Prostate cancer-specific mortality after radical prostatectomy for patients treated in the prostate-specific antigen era. J Clin Oncol 2009; 27: (37) VAN PH, JONIAU S. An analysis of radical prostatectomy in advanced stage and high-grade prostate cancer. Eur Urol 2008; 53: (38) FREEDLAND SJ, PARTIN AW, HUMPHREYS EB, MANGOLD LA, WALSH PC. Radical prostatectomy for clinical stage T3a disease. Cancer 2007; 109: (39) ALBERTSEN PC, HANLEY JA, PENSON DF, BARROWS G, FINE J. 13-year outcomes following treatment for clinically localized prostate cancer in a population based cohort. J Urol 2007; 177: (40) TEWARI A, DIVINE G, CHANG P et al. Long-term survival in men with high grade prostate cancer: a comparison between conservative treatment, radiation therapy and radical prostatectomy- -a propensity scoring approach. J Urol 2007; 177: (41) MESSING EM, MANOLA J, SAROSDY M, WILDING G, CRAWFORD ED, TRUMP D. Immediate hormonal therapy compared with observation after radical prostatectomy and pelvic lymphadenectomy in men with node-positive prostate cancer. N Engl J Med 1999; 341: (42) LU-YAO GL, YAO SL. Population-based study of long-term survival in patients with clinically localised prostate cancer. Lancet 1997; 349: (43) KUPELIAN PA, CIEZKI J, REDDY CA, KLEIN EA, MAHADEVAN A. Effect of increasing radiation doses on local and distant failures in patients with localized prostate cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2008; 71: (44) D'AMICO AV, WHITTINGTON R, MALKOWICZ SB et al. Pretreatment nomogram for prostate-specific antigen recurrence after radical prostatectomy or external-beam radiation therapy for clinically localized prostate cancer. J Clin Oncol 1999; 17: (45) CAGIANNOS I, KARAKIEWICZ P, EASTHAM JA et al. A preoperative nomogram identifying decreased risk of positive pelvic lymph nodes in patients with prostate cancer. J Urol 2003; 170: (46) BRIGANTI A, CHUN FK, SALONIA A et al. Validation of a nomogram predicting the probability of lymph node invasion based on the extent of pelvic lymphadenectomy in patients with clinically localized prostate cancer. BJU Int 2006; 98:

17 (47) BRIGANTI A, KARAKIEWICZ PI, CHUN FK et al. Percentage of positive biopsy cores can improve the ability to predict lymph node invasion in patients undergoing radical prostatectomy and extended pelvic lymph node dissection. Eur Urol 2007; 51: (48) TAREEN B, GODOY G, SANKIN A, TEMKIN S, LEPOR H, TANEJA SS. Can contemporary transrectal prostate biopsy accurately select candidates for hemi-ablative focal therapy of prostate cancer? BJU Int 2009; 104: (49) MOURAVIEV V, SUN L, MADDEN JF, MAYES JM, MOUL JW, POLASCIK TJ. Prostate cancer laterality does not predict prostate-specific antigen recurrence after radical prostatectomy. Urology 2007; 70: (50) HEIDENREICH A, VARGA Z, VON KR. Extended pelvic lymphadenectomy in patients undergoing radical prostatectomy: high incidence of lymph node metastasis. J Urol 2002; 167: (51) BADER P, BURKHARD FC, MARKWALDER R, STUDER UE. Is a limited lymph node dissection an adequate staging procedure for prostate cancer? J Urol 2002; 168: (52) BADER P, BURKHARD FC, MARKWALDER R, STUDER UE. Disease progression and survival of patients with positive lymph nodes after radical prostatectomy. Is there a chance of cure? J Urol 2003; 169: (53) BRIGANTI A, BLUTE ML, EASTHAM JH et al. Pelvic lymph node dissection in prostate cancer. Eur Urol 2009; 55: (54) CLARK T, PAREKH DJ, COOKSON MS et al. Randomized prospective evaluation of extended versus limited lymph node dissection in patients with clinically localized prostate cancer. J Urol 2003; 169: (55) BRIGANTI A, CHUN FK, SALONIA A et al. Complications and other surgical outcomes associated with extended pelvic lymphadenectomy in men with localized prostate cancer. Eur Urol 2006; 50: (56) BADER P, BURKHARD FC, MARKWALDER R, STUDER UE. Is a limited lymph node dissection an adequate staging procedure for prostate cancer? J Urol 2002; 168: (57) ENGEL J, BASTIAN PJ, BAUR H et al. Survival benefit of radical prostatectomy in lymph nodepositive patients with prostate cancer. Eur Urol 2010; 57: (58) BRIGANTI A, KARNES JR, DA POZZO LF et al. Two positive nodes represent a significant cutoff value for cancer specific survival in patients with node positive prostate cancer. A new proposal based on a two-institution experience on 703 consecutive N+ patients treated with radical prostatectomy, extended pelvic lymph node dissection and adjuvant therapy. Eur Urol 2009; 55: (59) BRIGANTI A, PASSONI N, FERRARI M et al. When to Perform Bone Scan in Patients with Newly Diagnosed Prostate Cancer: External Validation of the Currently Available Guidelines and Proposal of a Novel Risk Stratification Tool. Eur Urol (60) RAINA R, PAHLAJANI G, AGARWAL A, ZIPPE CD. Early penile rehabilitation following radical prostatectomy: Cleveland clinic experience. Int J Impot Res 2008; 20:

18 (61) MULHALL JP, GRAYDON RJ. The hemodynamics of erectile dysfunction following nervesparing radical retropubic prostatectomy. Int J Impot Res 1996; 8: (62) MCCULLOUGH A, WOO K, TELEGRAFI S, LEPOR H. Is sildenafil failure in men after radical retropubic prostatectomy (RRP) due to arterial disease? Penile duplex Doppler findings in 174 men after RRP. Int J Impot Res 2002; 14: (63) MICHL UH, FRIEDRICH MG, GRAEFEN M, HAESE A, HEINZER H, HULAND H. Prediction of postoperative sexual function after nerve sparing radical retropubic prostatectomy. J Urol 2006; 176: (64) RABBANI F, STAPLETON AM, KATTAN MW, WHEELER TM, SCARDINO PT. Factors predicting recovery of erections after radical prostatectomy. J Urol 2000; 164: (65) KESSLER TM, BURKHARD FC, STUDER UE. Nerve-sparing open radical retropubic prostatectomy. Eur Urol 2007; 51: (66) KUBLER HR, TSENG TY, SUN L, VIEWEG J, HARRIS MJ, DAHM P. Impact of nerve sparing technique on patient self-assessed outcomes after radical perineal prostatectomy. J Urol 2007; 178: (67) WEI JT, DUNN RL, MARCOVICH R, MONTIE JE, SANDA MG. Prospective assessment of patient reported urinary continence after radical prostatectomy. J Urol 2000; 164: (68) BURKHARD FC, KESSLER TM, FLEISCHMANN A, THALMANN GN, SCHUMACHER M, STUDER UE. Nerve sparing open radical retropubic prostatectomy--does it have an impact on urinary continence? J Urol 2006; 176: (69) MARIEN TP, LEPOR H. Does a nerve-sparing technique or potency affect continence after open radical retropubic prostatectomy? BJU Int 2008; 102: (70) VICKERS A, SAVAGE C, BIANCO F et al. Cancer control and functional outcomes after radical prostatectomy as markers of surgical quality: analysis of heterogeneity between surgeons at a single cancer center. Eur Urol 2011; 59: (71) ZORN KC, WILLE MA, THONG AE et al. Continued improvement of perioperative, pathological and continence outcomes during 700 robot-assisted radical prostatectomies. Can J Urol 2009; 16: (72) EICHELBERG C, ERBERSDOBLER A, HAESE A et al. Frozen section for the management of intraoperatively detected palpable tumor lesions during nerve-sparing scheduled radical prostatectomy. Eur Urol 2006; 49: (73) RAVERY V, CHASTANG C, TOUBLANC M, BOCCON-GIBOD L, DELMAS V, BOCCON- GIBOD L. Percentage of cancer on biopsy cores accurately predicts extracapsular extension and biochemical relapse after radical prostatectomy for T1-T2 prostate cancer. Eur Urol 2000; 37: (74) HATZIMOURATIDIS K, BURNETT AL, HATZICHRISTOU D, MCCULLOUGH AR, MONTORSI F, MULHALL JP. Phosphodiesterase type 5 inhibitors in postprostatectomy erectile dysfunction: a critical analysis of the basic science rationale and clinical application. Eur Urol 2009; 55:

19 (75) MULHALL JP. Penile rehabilitation following radical prostatectomy. Curr Opin Urol 2008; 18: (76) MONTORSI F, NATHAN HP, MCCULLOUGH A et al. Tadalafil in the treatment of erectile dysfunction following bilateral nerve sparing radical retropubic prostatectomy: a randomized, double-blind, placebo controlled trial. J Urol 2004; 172: (77) MONTORSI F, BRIGANTI A, SALONIA A, MONTORSI P, RIGATTI P. The use of phosphodiesterase type 5 inhibitors for erectile dysfunction. Curr Opin Urol 2004; 14: (78) ZIPPE CD, JHAVERI FM, KLEIN EA et al. Role of Viagra after radical prostatectomy. Urology 2000; 55: (79) MONTORSI F, GUAZZONI G, STRAMBI LF et al. Recovery of spontaneous erectile function after nerve-sparing radical retropubic prostatectomy with and without early intracavernous injections of alprostadil: results of a prospective, randomized trial. J Urol 1997; 158: (80) ZLOTTA AR, ROUMEGUERE T, RAVERY V et al. Is seminal vesicle ablation mandatory for all patients undergoing radical prostatectomy? A multivariate analysis on 1283 patients. Eur Urol 2004; 46: (81) WALSH PC, MARSCHKE P, RICKER D, BURNETT AL. Patient-reported urinary continence and sexual function after anatomic radical prostatectomy. Urology 2000; 55: (82) BIANCO FJ, JR., SCARDINO PT, EASTHAM JA. Radical prostatectomy: long-term cancer control and recovery of sexual and urinary function ("trifecta"). Urology 2005; 66: (83) SARANCHUK JW, KATTAN MW, ELKIN E, TOUIJER AK, SCARDINO PT, EASTHAM JA. Achieving optimal outcomes after radical prostatectomy. J Clin Oncol 2005; 23: (84) ANDRIOLE GL, SMITH DS, RAO G, GOODNOUGH L, CATALONA WJ. Early complications of contemporary anatomical radical retropubic prostatectomy. J Urol 1994; 152: (85) FOWLER FJ, JR., BARRY MJ, LU-YAO G, ROMAN A, WASSON J, WENNBERG JE. Patientreported complications and follow-up treatment after radical prostatectomy. The National Medicare Experience: (updated June 1993). Urology 1993; 42: (86) QUINLAN DM, EPSTEIN JI, CARTER BS, WALSH PC. Sexual function following radical prostatectomy: influence of preservation of neurovascular bundles. J Urol 1991; 145: (87) JONLER M, MESSING EM, RHODES PR, BRUSKEWITZ RC. Sequelae of radical prostatectomy. Br J Urol 1994; 74: (88) BRASSO K, IVERSEN P. [Radical prostatectomy for localized prostatic cancer]. Ugeskr Laeger 1998; 160: (89) RODER MA, GRUSCHY L, BRASSO K, IVERSEN P. [Early complications following open radical prostatectomy]. Ugeskr Laeger 2009; 171: (90) BORRE M, IVERSEN P, BENDIXEN A, IVERSEN MG, KEHLET H. [Organisation and early outcome after radical prostatectomy in Denmark ]. Ugeskr Laeger 2008; 170:

20 20

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Radikal prostatektomi Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Mikkel Fode, Urologisk afdeling, Herlev Hospital, Københavns Universitet Urologisk Forum, 27. oktober 2012 Prostatacancer og

Læs mere

Revideret: November 2014

Revideret: November 2014 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8A. ACTIVE SURVEILLANCE Forfattere: Frederik B. Thomsen og Klaus Brasso Revideret: November 2014 Næste revision: November

Læs mere

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Urologisk Forum 25/10/2012 Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital PCa kontinuum PIN Lokal avanceret N+ CRPC Lokaliseret Biokemisk

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk Titel Procedurespecifik klinisk vejledning i forbindelse med radikal prostatektomi. EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Seksualitet 01.09.2011 Patienter der indstilles til operation: radikal

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer

Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet

Læs mere

HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP)

HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP) HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP) Efter radikal prostatektomi (RP) vil PSA værdierne i serum hurtigt falde til umålelige værdier, ofte inden for 3 uger (1). Målbart PSA er entydigt

Læs mere

HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP)

HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP) HÅNDTERING AF PSA RECIDIV EFTER RADIKAL PROSTATEKTOMI (RP) Efter radikal prostatektomi (RP) vil PSA værdierne i serum hurtigt falde til umålelige værdier, oftest inden for 3 uger (1). Målbart PSA er entydigt

Læs mere

ASCO Brystkræft

ASCO Brystkræft ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet

Prostatakræft. Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft Noget nyt? PROPA Landsmøde Odense 2017 Klaus Brasso, overlæge, Urologisk afd. D og Copenhagen Prostate Cancer Center, Rigshospitalet Prostatakræft en sygdom, 2 problemer Prostatakræft epidemi

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

T3 Tumor vokser uden for prostatas begrænsning T3a Ekstrakapsulær tumorvækst T3b Tumor indvækst i vesicula(e) seminalis

T3 Tumor vokser uden for prostatas begrænsning T3a Ekstrakapsulær tumorvækst T3b Tumor indvækst i vesicula(e) seminalis STADIE-INDDELING Prostatacancer stadieinddeles i henhold til den 7 udgave af Union Internationale Contre le Cancer (UICC) Tumour Node Metastasis (TNM) klassifikation fra 2009(1). I den nye klassifikation

Læs mere

3. Radioterapi ved lokal avanceret prostatacancer: T3-(4) N0, M0

3. Radioterapi ved lokal avanceret prostatacancer: T3-(4) N0, M0 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Revideret: September 2016 Næste revision: 2017 1. Primær ekstern strålebehandling

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Radikal prostatektomi for lokaliseret prostatacancer udført i center-satellit-samarbejde kan man det?

Radikal prostatektomi for lokaliseret prostatacancer udført i center-satellit-samarbejde kan man det? 1917 Radikal prostatektomi for lokaliseret prostatacancer udført i center-satellit-samarbejde kan man det? ORIGINAL Overlæge MEDDELELSE Morten Jønler, overlæge Jørgen K. Johansen, overlæge Lars Lund, overlæge

Læs mere

Kurativt intenderet strålebehandling

Kurativt intenderet strålebehandling Kurativt intenderet strålebehandling Ekstern strålebehandling Indlednig Strålebehandling har i to randomiserede studier vist effekt ved lokaliseret/lokal avanceret cancer prostatae med PSA < 70 ng/ml (1,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Kurativt intenderet strålebehandling

Kurativt intenderet strålebehandling Kurativt intenderet strålebehandling Ekstern strålebehandling Indledning Strålebehandling har i to randomiserede kliniske forsøg vist effekt ved lokaliseret/lokal avanceret cancer prostatae uden kendt

Læs mere

BEHANDLING AF INVASIVE

BEHANDLING AF INVASIVE BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform

Læs mere

NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING

NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING NEOADJUVERENDE, CONCOMITTANT OG ADJUVERENDE ENDOKRINBEHANDLING Radikal prostatektomi I forbindelse med radikal prostatektomi har 3 måneders endokrin behandling ført til volumenreduktion af prostata og

Læs mere

Active surveillance og Watchful waiting

Active surveillance og Watchful waiting KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Active surveillance og Watchful waiting Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 10. december 2018, Administrativ godkendelse 14. december 2018 (Sekretariatet for Kliniske

Læs mere

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB

DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 6.3. KURATIV INTENDERET STRÅLEBEHANDLING Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB Forfattere: PM, HL og LB 1. Primær

Læs mere

Klassifikation og stadieinddeling af prostatacancer

Klassifikation og stadieinddeling af prostatacancer KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Klassifikation og stadieinddeling af prostatacancer Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 12. december 2018 (DAPROCA) Administrativ godkendelse 5. marts 2019 (Sekretariatet

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Status over behandlede projekter i VU

Status over behandlede projekter i VU Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Radikal prostatektomi ved prostatacancer

Radikal prostatektomi ved prostatacancer KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Radikal prostatektomi ved prostatacancer Version 1.0 GODKENDT Faglig godkendelse 10. december 2018 (Daproca) Administrativ godkendelse 23. august 2019 (Sekretariatet for Kliniske

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft Af overlæge Nis Nørgaard, Urologisk afdeling, Herlev Hospital. Brachyterapi kaldes også for indre strålebehandling og tilbydes kun til patienter, hvor kræften er lokaliseret til selve prostata og altså

Læs mere

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Prostatacancer t Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Klaus Brasso, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Hvis det bliver uforståeligt Prostata Valnød-stor kirtel på ca. 20 g Beliggende under blæren

Læs mere

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Nedtrapning af aksilkirurgi

Nedtrapning af aksilkirurgi Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning

Læs mere

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Agenda Velkomst og orientering ved LL/MAM Publikationer siden sidst Status på igangværende projekter PhD-studerende Forskningsårsstuderende Øvrige

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. 1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt

Læs mere

Diagnostik og behandling af prostatakræft

Diagnostik og behandling af prostatakræft Diagnostik og behandling af prostatakræft Af Peter Iversen, professor, overlæge og Martin Andreas Røder, reservelægeurologisk afdeling D, Rigshospitalet Modifi ceret af redaktionen Som i mange vestlige

Læs mere

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Marie Louise Bønnelykke & Tine Engberg Damsgaard C A N C E R 187 Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion Hvad siger litteraturen om prognose før og efter den kirurgiske behandling? Sentinel

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

BLÆREKRÆFT OG RYGERELATEREDE KOMORBIDITETER

BLÆREKRÆFT OG RYGERELATEREDE KOMORBIDITETER BLÆREKRÆFT OG RYGERELATEREDE KOMORBIDITETER Alder på diagnosetidpunkt Kvinder BLÆREKRÆFT - INCIDENS 9. hyppigste kræftform på verdensplan Mænd(2/3) 1600 nye tilfælde/år 25 % MIBC BLÆREKRÆFT - STADIEINDDELING

Læs mere

Behandlingsvejledning for Endokrin behandling af Cancer Prostatae

Behandlingsvejledning for Endokrin behandling af Cancer Prostatae Behandlingsvejledning for Endokrin behandling af Cancer Prostatae Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom

Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:

Læs mere

T3 Tumor vokser uden for prostatas begrænsning T3a Ekstrakapsulær tumorvækst T3b Tumor indvækst i vesicula(e) seminalis

T3 Tumor vokser uden for prostatas begrænsning T3a Ekstrakapsulær tumorvækst T3b Tumor indvækst i vesicula(e) seminalis STADIEINDDELING Prostatacancer stadieinddeles i henhold til den 7 udgave af Union Internationale Contre le Cancer (UICC) Tumour Node Metastasis (TNM) klassifikation fra 2009[1]. I den nye klassifikation

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder 64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Nationale kliniske retningslinier for behandling af urethracancer i Danmark

Nationale kliniske retningslinier for behandling af urethracancer i Danmark Nationale kliniske retningslinier for behandling af urethracancer i Danmark Dansk BlæreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urethracancer De danske nationale kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning

SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Betydning af systemisk behandling Maj-Britt Jensen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Long time ago Acta Oncologica, 2008; 47: 633-638 Extended radical mastectomy versus simple mastectomy followed by

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD

Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD Robot assisteret radikal cystectomy (RARC) Herlev University Hospital Copenhagen, Denmark Gitte Lam,MD. Kirurgisk evolution Åben kirurgi 1850 Kikkertoperation 1980 Robotassisteret kirurgi 2000 Evolution

Læs mere

Beslutning om den individuelle opfølgning træffes i fællesskab mellem patient og den ansvarlige instans

Beslutning om den individuelle opfølgning træffes i fællesskab mellem patient og den ansvarlige instans DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: September 2017 Næste revision: September 2018 REKOMMANDATIONER - Individuel og

Læs mere