ISTEDGADE GRØNNE SPOTS OG BÆREDYGTIGE OMVEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISTEDGADE GRØNNE SPOTS OG BÆREDYGTIGE OMVEJE"

Transkript

1 ISTEDGADE GRØNNE SPOTS OG BÆREDYGTIGE OMVEJE 1. Baggrund Istedgade er en af Danmarks mest kendte gade med en spraglet fortid og nutid. Her holdt sprutkartellerne til i 20 erne og modstandsgrupperne i 40 erne. Her sprang pornoen ud i 70 erne og hipsterne i 00 erne. Denne kilometer lange gade rummer alle former for liv og leben men mangler naturen i form af træer, planter og andre former for grønt. I en gennemgang af de sidste ti års borgerinvolveringer i og omkring Istedgade har beboerne råbt på flere træer og mere grønt. I flere af involveringerne er det helt op til 70% af alle spørgsmål som går på grønne tiltag. Og i gennemsnit er det omkring 40 % af alle spørgsmål der omhandler naturen uden at det dog har resulteret i mere grønt på Vesterbro! De sidste år er naturen blevet mindsket på Vesterbro og der er nu kun 3,4 m2 grønt per indbygger mod 50 m2 per indbygger i København generelt. Der bor på Vesterbro, og i dag skal børnene køres væk, hvis de skal spille fodbold Niels Vestergaard, tidl. formand for Vesterbro Lokalråd. I de senere år har der været et stort fokus på naturens rolle i samfundet. Om det er naturen i et miljøperspektiv, som noget der skaber fællesskab, tilbage til naturen tendensen eller som stressmindsker eller andet, så har naturen sat sig på dagsordenen. Projektet ser dette fokus på naturen som en samlende kraft. Naturen er et interessefelt på tværs af kultur, sociale strukturer og alder m.v. Man kan godt sammenligne interessen for naturen, i de senere år, med de store idrætsgrene som en interesse, hvor der er et fællesskab og simple spilleregler. Og selv om man ikke rigtig er interesseret, så har man alligevel en holdning til den. Dette gør, at naturen som et interessefelt, er et perfekt match i inddragende processer som dette projekt. Om mennesker i grønt: Du får meget stort gavn af de første fem minutter. Vi bør tilskynde folk i travle og stressede miljøer til at komme ud regelmæssigt, selv for korte øjeblikke«jules Pretty fra Essex Universitet I et samfundsperspektiv kan en spot-begrønning af Istedgade også støtte op om kampen mod stress. Der er ca danskere som har stresslignende symptomer og forskningen viser at grønt har en positiv indvirkning på stresssymptomer. Det skal være nemmere at finde grønne oaser på Istedgade, hvor man kan finde ro og fordybelse. Kenneth A. Balfelt og Jon H. Nedergaard Disse inspirationspunkter, en spraglet gade, beboer med grønne ønsker og naturen som omdrejningspunkt blandes med de kunstprocesser som Kenneth Balfelt og Jon H. Nedergaard står for. Balfelt har igennem årtier arbejdet med kunst som en inddragende proces om byrum bl.a med beboer i Tingbjerg, socialt udsatte på Vesterbro og senest en terapihave i højsikkerhedsfængslet i Halden, Norge. Københavns Kommune og Statens Kunstfond har inviteret billedkunstner Kenneth A. Balfelt til i samarbejde med Jon H. Nedergaard at levere en kunstproces i samspil med Københavns Kommunes renovering af Istedgade. Istedgade er ved at blive renoveret med bredere fortove, små pladsdannelser, sænket trafik og bedre cykelforhold. Det er i med dette mix at vi tager afsæt med ISTEDGADE GRØNNE SPOTS. 1

2 2. Målgruppe Målgruppen er beboer og brugere af Istedgade og dens sidegader. Brugere er defineret som virksomhedsejer, butiksejer, handlende, gadens kendte socialt udsatte, m.m. Aldersmæssigt er der ikke en fast målgruppe, alle er velkommen i de processer som projektet gennemgår, men vi ønsker at sikre at der er processer både med børn, unge, voksne og ældre. 3. Projektets formål og kort beskrivelse 3.1 Formål Det primære formålet med projektet er, at lokale aktører (beboere og brugere) udvikle Istedgade til at blive en af Danmarks mest grønne bygader, med afsæt i de ønsker de har defineret i adskillige brugerinvolveringer om det off. rum på Vesterbro. Og at skabe en bæredygtig proces, hvor vi sikrer at det færdige begrønningskunstværk bliver passet og plejet i en brugerinddragende driftsproces i samarbejde med Københavns Kommune og andre lokale aktører. Sekundært har projektet et formål om at skabe en inddragelsesproces, som går på tværs at sociale lag, for ved et fælles projekt at bygge bro over konflikter. 3.2 Kort beskrivelse ISTEDGADE GRØNNE SPOTS vil begrønne dele af Istedgade i tæt samspil mellem kunstteamet, lokale aktører, beboere og brugere af Istedgade. Igennem to år, med projektstart januar 2015, vil projektet inddrage og involvere Istedgade ved 4 processer: 1) opstart på involveringsprocessen, 2) konceptualiseringsfasen, 3) etableringsfasen og 4) driftprocessen. Disse processer (se mere under punkt 4 - Aktiviteter) vil danne basen for en kunstnerisk og involverende proces, hvor processen indoptager de inddragedes ideer, forslag, holdninger og resurser og kvalificerer disse fagligt. Af de fire processer skiller driftprocessen sig ud som en særskilt proces som bliver afviklet sideløbende Projektafslutning Projekstart Begrønnings kunstprojektet Drift af begrønning Involveringsprocessen Konceptualiseringsfasen Driftprocessen Etableringsfasen Drift med de tre andre processer. I projektet vil der være et stærkt fokus på involvering, brug af specifikke fagligheder, kunstens redskaber, social udvikling og naturen. Involvering Et af de helt centrale elementer i ISTEDGADE GRØNNE SPOTS er involvering af Istedgades beboer og brugere - ud fra deres egendefinerede behov og ønsker om mere grønt. De grundlæggende termer for involveringen i projektet er, at beboere og brugere vil blive involveret omkring hvor de bor, har deres butik, arbejder, opholder sig, m.m. og vil have en reel mulighed for at være med i alle faser af processen. Fagligheder Igennem hele processen vil de blive inspireret og udfordret af relevante fagligheder som vil styrke den samlede proces. Kunstteamet har en bred vifte af specifikke fagligheder såsom projektledelse, 2

3 brugerinvolvering, byggefaglig viden, viden om beplantning m.m. og der vil i hver af de enkelte processer, blive vurderet om der er brug for andre specifikke fagligheder. Kunstens redskaber ISTEDGADE GRØNNE SPOTS bruger en del af kunstens muligheder, for at skabe en mere fri ramme til processen. Når f.eks. en kommune er ude og etablere en vej, så er der en masse regler, rammer og faglige afgrænsninger, som skal overholdes med fare for en idéforladt proces. I en kunstproces er der en helt anden mulighed for at eksperimenterer med nye og ikke gængse ideer og derved opnå en ny viden. I processerne med beboerne har kunsten i sin grundterm mulighed for at skabe en mere kreativ proces, som frisætter de deltagende fra de mange rammer hverdagen og normale byudviklingsprocesser rummer. Social udvikling Istedgade er en gade med et væld af sociale lag, sociale fælleskaber og sociale udfordringer. Det er tydeligt, at der for sjældent bliver ageret på tværs af de sociale lag og når det sker, er det sjældent som ligeværdige parter, men f.eks. mere i offer - redder rollen. I ISTEDGADE GRØNNE SPOTS er det et mål, at udfordre de sociale fælleskaber ved at bryde de sociale skel og agere på tværs af dem. Og skabe et ligeværdigt fællesskab om en fælles proces. Forudsætningen for at dette kan ske er at projektet er vedkommende for alle parter. Her er naturen en sikker vinder! Naturen - projektets omdrejningspunkt Baggrunden for naturens postive indvirkning og dermed tiltrækning for os mennesker, er at vi som biologiske væsner har millioner års erfaring med naturen, mod kun 100 år med by- og menneskeskabte miljøer. I unaturlige bymiljøer får vi 11 millioner indtryk hvert sekund i een del af hjernen (hippotalamus), som vi skal sortere og hvoraf vi kun indoptager indtryk. Men er vi i natur- og havemiljøer går informationerne en anden og kortere vej i hjernen (via amygdala), og da sorterer vi ikke i indtrykkene, men scanner snarere konstant omgivelserne. Denne del er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder at den rettede opmærksomhed kan hvile. Så det svare lidt til at vi har en lommeregner til at bearbejde byindtryk og en mainframe computer, til at bearbejde naturens indtryk! Det første er årsag til stress - den anden en mulighed for at afhjælpe stress. Det åbenlyse for os alle er at naturen er væsentlig for os mennesker og i høj grad er klemt ude af byen. Hvor er vores forbundethed? Hvor er årstiderne? Hvor stammer maden fra? Hvordan virker naturen og dermed os selv som biologiske væsener? Hvordan bliver vores natursyn dannet, når vi kun ser beton? Disse spørgsmål prøver projektet at svare på konkret: Ved i større skala at indsætte naturen i et stykke af byen og genskabe partnerskabet imellem mennesker og natur. På denne måde er projektet også et pilotprojekt, for at se på hvad naturen kan gøre for mennesker i byer. 4. Involvering - aktiviteter Hele vores måde at involvere på ift. aktiviteterne bygger på værdier og erfaring for 15 års byrumsprojekter. Vi ser at nøglen til en succesfuld forandring af det offentlige rum, er kombinationen af den lokalkendskab som beboerne har og faglighed. De er superbrugere og har uendeligt mere kendskab til og erfaring med deres lokalområde end nogen arkitekt, byplanlægger 3

4 eller antropolog har. Vi har derfor øvet os i alle vores projekter på at få adgang til denne enorme viden hos lokale og via vores faglighed oversætte den til konkrete fysiske og sociale tiltag. Vi benytter os af metoder som samproduktion og (det egenudviklede) platformsinvolveringsudvikling som er en lag på lag opbygningsmodel. Her er brugerne involveret i hele processen og bliver dermed kvalificeret til at deltage. Modsat den traditionelle model, hvor brugerne først bliver involveret, når fagfolkene har arbejdet sig meget langt ind i opgaven og som dermed ikke længere er åben for inputs. Vi arbejder modsat med at opstarte processen før opgaven er defineret. Inputs fra konteksten indoptages i opgaveløsningen, som gøres mere vedkommende. Men ligeså vigtigt er det at brugerne følger med i opbygningen gradvist og derfor ved hvilken retning den tager. Det skaber langt højere kendskab til og forståelse for, og dermed ejerskab til de tiltag som igangsættes. Nedenstående processer står på ovenstående metode. 4.1 Opstart af involveringsprocessen Nu møder vi mennesker og starter dialogen op - fællesskaber opstår I opstarten af involveringsprocessen skal vi have samlet beboere og brugere til den fælles opgave at begrønne dele af Istedgade. Vi tager udgangspunkt i de allerede definerede behov og ønsker om grønt samt identificere nye. Ligesom vi skaber inspiration til nye ideer. 4

5 Ud fra den måde vi arbejder på, opbygges indholdet i opgaven undervejs tilpasset den specifikke kontekst. Som beskrevet ovenfor kommer vi kun med en lille del af opgaven som defineret på forhånd (rammer, økonomi, begrønning udfra beboernes egne ønsker) - som borgerne så spiller ind på og som vi bearbejder fagligt. Den fremgangsmåde har givet virkelig gode resultater i alle vores tidligere projekter, og er hovedårsagen til at vores projekter er blevet vellykkede. Derfor vil vi her kort opridse nogle ingredienser som vi ved involveringsfasen skal indeholde - og håbe at vores meritter skaber tillid til, at vi kan udvikle den rette metode også i denne lokale kontekst: Involveringsfasens formål er at tænde følelser og engagement. Både for naturen, planter, blomster og vores relation til og involvering i naturen, men også for fællesskabet og den store interesse for bæredygtighed. Det at være noget mere, når vi er sammen med nogen, og for nogen, om noget vedkommende. Disse to størrelser skal flettes sammen som en vedbend om et træ. For at skabe en platform for, at vi kan være sammen om spot-begrønningen, benyttes kunstens rum. Her er der frit slag, kreativt, ingen faggrænser og muligheden for at udvikle noget nyt og anderledes - på en måde hvor kærlighed, fællesskab, værdier, økologiske tænkning og en etik der er i integritet, kan komme i spil. Kunsten har en anden position og ståsted end meget andet i samfundet og er et godt sted at forske, metodeudvikle og rekonstruere i. Dette har vi metodeudviklet på i vores andre projekter, fra Livsudviklingshaven i Halden Fængsel, Enghave Minipark, Folkets Park til Have-gårdrummet i Odense. Værdimæssigt arbejder vi ud fra at alle mennesker har ressourcer og gerne deltager i processer, der er vedkommende for dem selv. Det sidste er vigtigt at pointere. Vi tror ikke på længerevarende engagement, uden at det vi engagerer os i, er vedkommende for os selv. Et sådan vedkommende engagement har vi f.eks. set i Enghave Minipark, hvor øldrikkerne stadig, efter 3 år, plejer miniparken. Både den daglig rivning af gruset, opsamling af kapsler og affald samt den årlige oliering af den 45 m lange mahogni bænk. Ligesom de udvikler på arkitekturen og f.eks. har valgt at pergolaen skulle have mange forskellige farver fremfor een. Med det afsæt har vi som nævnt kigget på hvad der er vedkommende for Vesterbroene, dvs. på hvad de definere som ønsker - og her er der belæg for et stort ønske om grønt! Dette er hele projektets fundament. Det sociale På det sociale område har der igennem årene været kæmpet mange kampe om byrummet på Vesterbro imellem forskellige beboerfraktioner, erhvervsdrivende, udsatte og kommunen i forhold til f.eks. stofmisbrug, alkoholisme og prostitution. Ligesom den gamle arbejderkultur og tolerancen for de svage er gået i arv til nogle - imens andre har medtaget andre mere individualiserede omgangstraditioner. Vi har igennem 9 projekter på Vesterbro stået i midten af disse konflikter, gnidninger og krige. Her vil vi bruge en metode bl.a. udviklet i Café Heimdal projektet (se her) og Folkets Park (se her), hvor to konflikterende parter blev sat sammen til at løse en opgave af fælles interesse. Ved at tage Vesterbroene og give dem et grønt mulighedsrum kan de stå skulder mod skulder og se på en fælles opgave, til glæde for alle: Begrønningen af deres gade! 5

6 Vi forstiller os en proces som forløber således: Beboernes ønsker om mere grønt (gør det eksplicit at vi har hørt og opdaget deres ønsker, kvalificer tankerne fagligt) Kunst-begrønnings-mulighedsrummet (dette kan vi, det er økonomien, det er mulighederne) Afholde inspirationsevents, hvor de får en naturfaglig indsigt i mulighederne Sætte rammerne op (det er tidsplanen, økonomien, det kræves der af jer og os, de professionelle hjælper til vores rådighed) Opsummeringsrapport I disse faser vil vi samarbejde med beboere og brugere om processens form, med vores koordinering, sparring og faglighed koblet på. I involveringsfasen vil vi også igangsætte mindre midlertidige fysiske prototype tiltag, som sætter krop, taktilitet og virkelighed på ideer og muligheder. Det kan f.eks. være byggeevents, sammensæt og giv en blomsterbuket til en du ikke kender, ture til steder hvor de har eller er igang med at plante grønt, etc. Netop at gøre ideer fysiske er kunstens grundsten! Og det har i mange projekter, også langt flere end vores egne, vist sig at kunne skabe interesse og langt mere konkret forståelse af hvad det hele handler om. Så dette handler om at bevæge de involverede fra det abstrakte konceptuelle til det helt konkrete fysiske. Her er det vores erfaring at mange mennesker har brug for at komme hen, før et givent projekt bliver indoptaget som muligt. 4.2 Konceptualiseringsfasen Nu fødes de fælles ideer I konceptualiseringsfasen skal vi sammen definere hvilke projekter vi vil lave, hvor, hvad de skal indeholde, hvilke værdier de skal tage afsæt i og hvad formålet med dem er. Her benytter vi os af en mere kendt konceptudviklings- og designproces, som vi har benyttet i alle vores byggeprojekter - men vil i sagens natur tilpasse den og finde metoder undervejs til at skabe de bedste resultater: Fælles analyse og kontekstforståelse Behovsanalyse og idéudvikling Definere sites og omfang (koordinere med driftsorganisation) Programudvikling og prototyping (1:1 modeller og optegninger, midlertidige forsøg, etc) Planlægning af frivillighedsindsats Projektering En central del bliver at finde de spots vi skal begrønne og organisere frivillige, kommune og fagfolk omkring, således at projekterne bliver realistiske, gennemførbare og driftssikrede. 6

7 Stederne kan være forskelligartede, f.eks. kan det være en hel ejendom som går sammen om en facade eller gavl, en enkelt opgang som organiserer sig med butikken og gadens folk om en port eller indfaldsvej, en skole som finder et sted som langsigtede indgår i undervisningen eller en virksomhed som enten vælger at begrønne eller ligefrem laver en grøn produktion af f.eks. blomster, sedum eller byrumsmøbler til begrønning andre steder. Disse kan så løbende være udstillet og demomodeller i brug på gaden. Disse sites og hvordan der begrønnes skal så koordineres med det overordnede koncept (projektlederne), passe til arkitekturen i gaden/på ejendommen (Jens Hvass), tjekkes for holdbarhed (LivingWalls), drift (KKs Byens Drift) og formidling udarbejdes (Træstubben). 4.3 Etableringsfasen Nu skal planterne i jorden I etableringsfasen skal vi anlægge bede, opsætte espalier, indkøbe planter og plante dem. Her får det hele krop og er det tidspunkt som alle møderne, inspirationseventsene, workshopsene, organiseringerne, nye fællesskaber og skitserne har peget hen imod. Det et glæden ved alt 7

8 arbejdet, der nu belønnes, når lastbilerne kommer med planterne og vi alle står klare med arbejdshandsker, skovle og trillebører og skal have hænderne i jorden. Denne fase indeholder: Indkøb af planter og jord, etc. Bygning af plantekasser og byrumsinventar Klargøring af bede Opsætning af espalier Driftsundervisning Opstartspleje af planter Organisering af åbningsfest Åbningsfest For det store beløb i budgettet (se økonomi afsnittet nedenfor) kan vi få en plante (vedbend, slyngplante, træ/busk) på hver side pr. ca. 10 m op ad hele Istedgades 1 km lange forløb. Arbejdet vil blive udført af en kombination af frivillige beboere, gartnere fra LivingWalls, Københavns Kommunes Byens Drift (grønt team) og anlægsentreprenører fra Istedgade renoveringen. I perioden frem til november 2015 stiller Københavns Kommune deres entreprenør til rådighed for Istedgade grønne spots beplantning. Der er budgetteret med LivingWalls fulde etableringsomkostninger (på trods af de andres hjælp), idet en etablering med frivillig er mere tidskrævende og skal involvere undervisning undervejs. Dette sikrer kvaliteten, vidensoverføring og ikke mindst ejerskabet som driftsfasen er helt afhængig af. 4.4 Driftprocessen Nu lever vi i en grøn gade og plejer vores planter sammen I driftsfasen skal vi have organiseret driften og undervisningen i denne. Driften omhandler både: Pleje af planter og bede Genopretning af visnede eller ødelagte bede Platform for beboernes egen udvidelse af begrønningen Drifts/planteundervisning Organisering af driften og sikring af dens fremdrift Der er afsat midler til et-tre års pleje af planterne af gartnerfirma, som også involvere et samspil med beboere, således at de undervises og rådgives. Derudover skal der organiseres et gadelaug, som koordineres af Københavns Kommunes Frivillighedskoordinering (se vedlagte skitse til aftale Forankringsprincipper for grønne frivillige i Teknik- og Miljøforvaltningen ) og som sætter frivillige beboere og kommunens driftsfolk sammen. Ligeledes er der indgået formelle samarbejder med Lokaludvalget, Områdefornyelsen og Blomstrende by/træstubben som er et kommunalt naturundervisnings- og beboerforankringsprojekt med følgende rammer: "Den formbare bynatur"- inddragelse af børn & unge i anlægsprojekter i det offentlige rum. "Omstillingsformidling" - hvordan kan vi bruge hinanden og naturens ressourcer på en bæredygtig måde? 8

9 Disse tre organisationer kan være igangsættere, tovholdere på og organisere driftstiltag. F.eks. ved at skole opstarter et grønt areal, som indgår i deres løbende undervisning. Et socialt projekt bruger etableringen og plejen af et grønt areal som en del af deres (by)haveterapi, en erhvervs- eller socialøkonomiskvirksomhed har det som en del af deres visuelle identitet eller produktion af grønt. Hvordan konstellationen for forankring og drift bliver med de tre organisationer og evt. andre nye samarbejdspartnere, udvikles i projektperioden. Andre organisationer på Vesterbro kan indtænkes: Settlementet, som er en af Danmarks største sociale organisationer, som arbejder med at sikre borgerne medleven i samfundets fællesskab. Mændenes Hjem, Klippen, Istedgade 100, Værestedet i Lyrskovgade og Reden, som alle arbejder med socialt udsatte. Ligeledes er det interessant at skabe en afslutning i vores projektdeltagelse, som gør at beboerne selv kan videreudvikle på projektet. Derfor er der indtænkt både inspirationsevents, undervisning og rådgivning i budgettet, således at beboerne har grundlaget for dette. 5. forandringsteori Kunstteamet vil bruge forandringsteorien (se bilag Forandringsteori ) som et overordnede arbejdpapir, der skal være med til at skabe overblik og retning i projektets mange processer. Bilaget er en skitse, da selve processen med forandringsteorien først igangsættets ved projektstart, hvor forandringsteorien udarbejdes sammen med beboere og brugere af Istedgade. 6. Projektets succeskriterier Primære - At Istedgade opleves som en grøn bygade i Danmark - At en stor andel af beboere på og omkring Istedgade kender til projektet og føler det er for, med og af dem. - At min. 300 beboer og brugere af Istedgade bliver inddraget i involveringsprocesserne og at 100 er aktive i etableringsfasen. 9

10 - Min. 20 begrønningsprocesser (en gavl, en ejendom, en facade, etc.) bliver afviklet i løbet af de to år ved det store budget og 5 ved det lille budget. - At 2/3 af alle begrønningsprocesser involverer beboer og brugere fra forskellige sociale lag. - At driften af de forskellige begrønninger bliver varetaget af min. 50 inddragede aktive beboere/ brugere eller institutioner. - At der bliver metodeudviklet på kunsten rolle som lokaludvikler. - At der bliver udbredt viden om projekt og proces ved PR, filmdokumentar og bogudgivelse. - At der skabes større fællesskab imellem forskellige social grupper, med færre konflikter til følge - At mennesker fra alle sociale lag ses som havende ressourcer og inputs til begrønning af Istedgade Sekundære - Det er et mål at projektet skaber lokalt, nationalt og international synlighed på naturen i det urbane og kunsten som udvikler. - At der udvikles ny viden om den urbanes naturs indvirkning på et lokalmiljø - At stressniveauet ved at færdes på Istedgade sænkes, som følge af naturens tilstedeværelse Forudsætninger - At Københavns Kommune forpligtiger sig til at drifte kunstværket/begrønningnen. Dette ses som en brugerdrift (organiseret i et gadelaug) koordineret af Københavns Kommunes Frivillighedskoordinering med fagligt tilsyn og supplerende drift af Københavns Kommunes Byens Drift (grønt pleje). 7. Organisering af projektet: Projektet er organiseret igennem foreningen ARD som varetager de administrative opgaver. ARD har igennem de seneste år specialiseret sig i at varetage kunstprojekter (se bilag foreningen ARDs CV Selve projektet afvikles af projektets kunstteam i tæt samarbejde med lokale beboer og brugere. I det samspil vil der blive inddraget relevante fagligheder som konsulenter. Organisationen er: 7.1 Kunstteamet Kenneth A. Balfelt, projektleder billedkunstner og HD (A), har lavet socialt brugerinvolverende byrums- og parkprojekter i 15 år for bl.a. Odense, Vejle, Køge, Brande-Ikast og Københavns Kommune ud fra en kunstnerisk platform, rapporten Byen som dagligstue om at få velfungerende off. rum med socialt udsatte for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt samt en terapihave i Halden Fængsel i Norge. Har lavet 9 byrums-kunstprojekter på Vesterbro i København. Jon Nedergaard, projektleder Projektudvikler, Har 15 års erfaring med udvikling og afvikling af projekter i Social, kulturel og uddannelsesmæssig kontekst. Har tidligere siddet i undervisningsministeriet og integrationsministeriet som projektudvikler samt udviklet kunstprojektet TARD i samarbejdet med Kenneth A. Balfelt. Ditte Channo, anlægsgartner, direktør i LivingWalls (www.livingwalls.dk), videregående studier ved Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling 1 - By og Landskab samt Diplom i Projekt ledelse fra Niels Brock 10

11 Jens Hvass, arkitekt Ph.d, (www.jenshvass.com), står bag forskningsprojekterne Nørre Kvarters grønne lunger og Byens grønne lunger. Tidl. centerleder for miljøpunkt. Jørgen Kreiner-Møller, byggefaglig konsulent (fra Statens Kunstfond), arkitekt maa + byggeøkonom mdb Projektassistent, vacant Styregruppe for kunstopgaven - Tina Saabye, stadsarkitekt, Københavns Kommune - Anne Mette W. Nielsen, repræsentant for Vesterbro Lokaludvalg - Jens Peter Munk, fagansvarlig for byens monumenter, Københavns Kommune - Katja Bjørn, videokunstner, Statens Kunstfonds Legatudvalg for billedkunst - Birgitte Anderberg, kunsthistoriker, Statens Kunstfonds Legatudvalg for billedkunst - Louise Straarup, konsulent i Kulturstyrelsen og sekretær for styregruppen for kunstopgaven - Peter Henrik Johannessen, Københavns Kommune, projektleder for anlægsprojektet i Istedgade - Lene Crone Jensen, formidlingsleder på Københavns Museum - Ulrich Harre Andersen, kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune 7.12 Forskning Ditte Vilstrup Holm, ErhvervsPhD hos Kulturstyrelsen i samarbejde med Copenhagen Business School, følger projektet og skriver om brugerinddragelse/deltagelse i kunstprojekter. 8. Tids- og aktivitetsplan Se bilag Tids og aktivitetsplan. 9. Samarbejdspartner Københavns Kommune, er initiativtager og opdragsgiver på projektet ifm. renovering af Istedgade. De har bidraget økonomisk til projektet og overtager det fra Statens Kunstfond med en formel forpligtigelse til at drifte og vedligeholde værket. De deltager desuden med entreprenørydelser projektet parallelt med deres renovering af Istedgade samt med tilladelser og frivillighedsorganisering. En mere formel driftsorganisering og aftale er under udarbejdelse under ledelse af projektleder Peter Johannesen og stadsarkitekt Tina Saaby. Statens kunstfund, støtter kunst i det offentlige rum af høj kunstnerisk, arkitektoniske og anlægsmæssige kvalitet og udvælger kunstnere til dette. Har i dette projektet peget på Kenneth A. Balfelt som kunstner ud fra Københavns Kommunes ansøgning om kunst på Istedgade. Vesterbro Lokaludvalg, Lokaludvalget har bl.a. til opgave at fremme demokrati-, kultur- og netværksaktiviteter på Vesterbro og kan sikre kontinuitet og lokalforankring af projektet. Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Øst og Vest ( ), har demokrati og deltagelse som tema især ift. inddragelse af børn og unge og udsatte grupper. Indsatsen er helhedsorienteret og omfatter både fysiske, sociale, kulturelle, organisatoriske og miljømæssige projekter. Der er indgået partnerskabsaftale om at lave Små grønne pauserum på og ved Istedgade. Træstubben Naturværksted og Blomstrende By, v/felix Becker, Projektleder, Urban Miljø- & Naturvejleder, Cand. Pæd. Arbejder med "Den formbare bynatur"- inddragelse af børn & unge i anlægsprojekter i det offentlige rum og "Omstillingsformidling" - hvordan kan vi bruge hinanden og 11

12 naturens ressourcer på en bæredygtig måde? Se mere om træstuben og Blomstrende by. Skolereformen satser på at eleverne kommer ud (udeskole og åben skole) og møder virkeligheden for at inddrage byen og møde naturen og fænomener i deres egne omgivelser. Dette vil vi arbejde aktivt med. Københavns Museum, skaber udstillinger om hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv. De er med som formidlingspartner og rådgiver, til en evt. udstilling og for at lade projektet indgå i deres samling. Foreningen ARD (Art Research Dialogue) er etableret i 2010 for at bruge kunst som værktøj til at udvikle sociale samfundsrelaterede forhold. Har bl.a. lavet projekter i Tingbjerg, Niger, Folkets Park, Vejle og Odense med støtte fra og projekter for større fonde, kommuner og Danida midler. ARD er den administrative ramme om projektet. Kenneth A. Balfelt og Jon H. Nedergaard sidder i bestyrelsen. 10. Aftaler Københavns Kommune har godkendt begrønningsprojektet for Istedgade som både sikrer muligheden for at begrønne Istedgade og giver adgang til entreprenørydelser som renoveringsprojektet på Istedgade har til rådighed. I henhold til normal procedure omhandlende kunstværker fra Statens Kunstfond er det Københavns Kommune som har driftpligten. Kunstværker, som med støtte fra Statens Kunstfond udføres til det offentlige rum, skal vedligeholdes af den institution/ myndighed, hvor værket opsættes. Ansøger skal derfor tilkendegive at kunne påtage sig ansvar for drifts- og vedligeholdelsesforpligtigelsen. Fra Statens Kunstfonds standardkontrakt Københavns kommune har dertil tilknyttet 2 frivillighedskonsulenter til udviklingen af en lokal forankret drift. 11. Økonomi Der er to scenarier mht. budget, det ene udelukkende med finansiering fra Statens Kunstfond, hvor der er afsat kr til begrønning og landskabsarkitekt og det andet med yderligere finansiering fra Nordea Fonden, hvor der er afsat ca. kr 3,1 mio. til begrønning og landskabsarkitekt. Begrønningen omfatter vedbend, slyngplanter, træer, byrumsmøbler og belysning. 12. PR og Marketing ISTEDGADE GRØNNE SPOTS er et så markant et projekt at der er et stort potentiale for PR. Der vil blive udarbejdet en strategi for markedsføring af projektet. 13. Dokumentation og evaluering Igennem hele projektet vil der vil der ske en dokumentationsopsamling dels ved statistik, opsamling fra møder og event og dokumentation i form af billeder og video. Video-dokumentation Hvis der opnås finansiering fra Nordea Fonden vil video og fotodokumentationen foregår gennem hele processen og vil fører til en dokumentar om projektet. Udarbejdelsen af dokumentaren vil 12

13 blive udført af professionelle og det vil være et mål at dokumentaren når ud til en landsdækkende tv-station og vist i forskellige udstillingssammenhænge - evt. på Københavns Museum. Bogudgivelse ISTEDGADE GRØNNE SPOTS vil ved Nordea finansiering udkomme i bogform, hvor projektet vil blive gennemgået og relevante metoder og processer vil blive belyst. Færdiggørelsen af bogen vil ske efter afslutningen på selve projektet. 13

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen? KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for nye anlægsprojekter NOTAT Referat af møde i den lokale styregruppe den 22.9.14 Præsentation af ny projektleder fra KEJD Charlotte Møller præsenterede

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere

Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere Side 1 af 6 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Helga Madsen Ansøgning og Beskrivelse Uddannelse af lokale byudviklere Generelle overvejelser omkring uddannelse af lokale byudviklere Problemstillinger,

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

KULTURPILOTER i en dansk forstad

KULTURPILOTER i en dansk forstad KULTURPILOTER i en dansk forstad Nordisk Kulturforum, Oslo den 11. maj 2011 Hvem er jeg? Anne Sophie Madsen Chefkonsulent i Pluss Leadership Cand.scient.pol. Arbejder med evalueringer, processer og projekter

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

COPENHAGEN. Art Run. (Ishøj Strandpark) Glenn Grubbs, USA Running Man, 2010 Serie af 4 akvareller

COPENHAGEN. Art Run. (Ishøj Strandpark) Glenn Grubbs, USA Running Man, 2010 Serie af 4 akvareller COPENHAGEN Art Run (Ishøj Strandpark) Glenn Grubbs, USA Running Man, 2010 Serie af 4 akvareller Indledning Denne projektbeskrivelse er udarbejdet i samarbejde mellem Ishøj Kommune og VIBE (Videncenter

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven.

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Næstved Kommune Teknik og miljøforvaltningen Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Pjojekt omfatter etablering af bålhus med integreret shelters, hæk mod Møllegårdsvej,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Leadership Pipeline 2011-2014

Leadership Pipeline 2011-2014 Leadership Pipeline 2011-2014 Projektbeskrivelse, gældende fra januar Børne- og Undervisningsområdet Hjørring Kommune Baggrund og formål På Børne- og Undervisningsområdet (BU) i Hjørring Kommune er der

Læs mere

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL KULTURELLE FORMÅL uddybende og konkretiseret projektbeskrivelse 1. BAGGRUND Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser

Boligselskabet AKB Lyngby. IDEASAps - en rådgivningsvirksomhed for arkitektur, byggeteknik og beslutningsprocesser Helhedsplanen Det helhedsorienterede byfornyelsesområde omfatter s 4 afdelinger i Fortunbyen, 4 kommunalt ejede boligblokke og et butikscenter. I området er der omkring 850 boliger med ca. 1.400 beboere.

Læs mere

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald CORPORATE VOLUNTEERING Tryghedsopkald Vejledning til samarbejde mellem virksomheder og Røde Kors om tryghedsopkald foretaget af virksomhedsfrivillige. RødeKors.dk 1 INTRODUKTION OG FORMÅL Denne vejledning

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

#JobInfo Criteria=KABside1#

#JobInfo Criteria=KABside1# Ny digital vejledning om boligsociale helhedsplaner KAB har fået bevilget midler af Landsbyggefonden til i samarbejde med BoligsocialNet at udvikle en ny digital vejledning om arbejdet med boligsociale

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere