ISTEDGADE GRØNNE SPOTS OG BÆREDYGTIGE OMVEJE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISTEDGADE GRØNNE SPOTS OG BÆREDYGTIGE OMVEJE"

Transkript

1 ISTEDGADE GRØNNE SPOTS OG BÆREDYGTIGE OMVEJE 1. Baggrund Istedgade er en af Danmarks mest kendte gade med en spraglet fortid og nutid. Her holdt sprutkartellerne til i 20 erne og modstandsgrupperne i 40 erne. Her sprang pornoen ud i 70 erne og hipsterne i 00 erne. Denne kilometer lange gade rummer alle former for liv og leben men mangler naturen i form af træer, planter og andre former for grønt. I en gennemgang af de sidste ti års borgerinvolveringer i og omkring Istedgade har beboerne råbt på flere træer og mere grønt. I flere af involveringerne er det helt op til 70% af alle spørgsmål som går på grønne tiltag. Og i gennemsnit er det omkring 40 % af alle spørgsmål der omhandler naturen uden at det dog har resulteret i mere grønt på Vesterbro! De sidste år er naturen blevet mindsket på Vesterbro og der er nu kun 3,4 m2 grønt per indbygger mod 50 m2 per indbygger i København generelt. Der bor på Vesterbro, og i dag skal børnene køres væk, hvis de skal spille fodbold Niels Vestergaard, tidl. formand for Vesterbro Lokalråd. I de senere år har der været et stort fokus på naturens rolle i samfundet. Om det er naturen i et miljøperspektiv, som noget der skaber fællesskab, tilbage til naturen tendensen eller som stressmindsker eller andet, så har naturen sat sig på dagsordenen. Projektet ser dette fokus på naturen som en samlende kraft. Naturen er et interessefelt på tværs af kultur, sociale strukturer og alder m.v. Man kan godt sammenligne interessen for naturen, i de senere år, med de store idrætsgrene som en interesse, hvor der er et fællesskab og simple spilleregler. Og selv om man ikke rigtig er interesseret, så har man alligevel en holdning til den. Dette gør, at naturen som et interessefelt, er et perfekt match i inddragende processer som dette projekt. Om mennesker i grønt: Du får meget stort gavn af de første fem minutter. Vi bør tilskynde folk i travle og stressede miljøer til at komme ud regelmæssigt, selv for korte øjeblikke«jules Pretty fra Essex Universitet I et samfundsperspektiv kan en spot-begrønning af Istedgade også støtte op om kampen mod stress. Der er ca danskere som har stresslignende symptomer og forskningen viser at grønt har en positiv indvirkning på stresssymptomer. Det skal være nemmere at finde grønne oaser på Istedgade, hvor man kan finde ro og fordybelse. Kenneth A. Balfelt og Jon H. Nedergaard Disse inspirationspunkter, en spraglet gade, beboer med grønne ønsker og naturen som omdrejningspunkt blandes med de kunstprocesser som Kenneth Balfelt og Jon H. Nedergaard står for. Balfelt har igennem årtier arbejdet med kunst som en inddragende proces om byrum bl.a med beboer i Tingbjerg, socialt udsatte på Vesterbro og senest en terapihave i højsikkerhedsfængslet i Halden, Norge. Københavns Kommune og Statens Kunstfond har inviteret billedkunstner Kenneth A. Balfelt til i samarbejde med Jon H. Nedergaard at levere en kunstproces i samspil med Københavns Kommunes renovering af Istedgade. Istedgade er ved at blive renoveret med bredere fortove, små pladsdannelser, sænket trafik og bedre cykelforhold. Det er i med dette mix at vi tager afsæt med ISTEDGADE GRØNNE SPOTS. 1

2 2. Målgruppe Målgruppen er beboer og brugere af Istedgade og dens sidegader. Brugere er defineret som virksomhedsejer, butiksejer, handlende, gadens kendte socialt udsatte, m.m. Aldersmæssigt er der ikke en fast målgruppe, alle er velkommen i de processer som projektet gennemgår, men vi ønsker at sikre at der er processer både med børn, unge, voksne og ældre. 3. Projektets formål og kort beskrivelse 3.1 Formål Det primære formålet med projektet er, at lokale aktører (beboere og brugere) udvikle Istedgade til at blive en af Danmarks mest grønne bygader, med afsæt i de ønsker de har defineret i adskillige brugerinvolveringer om det off. rum på Vesterbro. Og at skabe en bæredygtig proces, hvor vi sikrer at det færdige begrønningskunstværk bliver passet og plejet i en brugerinddragende driftsproces i samarbejde med Københavns Kommune og andre lokale aktører. Sekundært har projektet et formål om at skabe en inddragelsesproces, som går på tværs at sociale lag, for ved et fælles projekt at bygge bro over konflikter. 3.2 Kort beskrivelse ISTEDGADE GRØNNE SPOTS vil begrønne dele af Istedgade i tæt samspil mellem kunstteamet, lokale aktører, beboere og brugere af Istedgade. Igennem to år, med projektstart januar 2015, vil projektet inddrage og involvere Istedgade ved 4 processer: 1) opstart på involveringsprocessen, 2) konceptualiseringsfasen, 3) etableringsfasen og 4) driftprocessen. Disse processer (se mere under punkt 4 - Aktiviteter) vil danne basen for en kunstnerisk og involverende proces, hvor processen indoptager de inddragedes ideer, forslag, holdninger og resurser og kvalificerer disse fagligt. Af de fire processer skiller driftprocessen sig ud som en særskilt proces som bliver afviklet sideløbende Projektafslutning Projekstart Begrønnings kunstprojektet Drift af begrønning Involveringsprocessen Konceptualiseringsfasen Driftprocessen Etableringsfasen Drift med de tre andre processer. I projektet vil der være et stærkt fokus på involvering, brug af specifikke fagligheder, kunstens redskaber, social udvikling og naturen. Involvering Et af de helt centrale elementer i ISTEDGADE GRØNNE SPOTS er involvering af Istedgades beboer og brugere - ud fra deres egendefinerede behov og ønsker om mere grønt. De grundlæggende termer for involveringen i projektet er, at beboere og brugere vil blive involveret omkring hvor de bor, har deres butik, arbejder, opholder sig, m.m. og vil have en reel mulighed for at være med i alle faser af processen. Fagligheder Igennem hele processen vil de blive inspireret og udfordret af relevante fagligheder som vil styrke den samlede proces. Kunstteamet har en bred vifte af specifikke fagligheder såsom projektledelse, 2

3 brugerinvolvering, byggefaglig viden, viden om beplantning m.m. og der vil i hver af de enkelte processer, blive vurderet om der er brug for andre specifikke fagligheder. Kunstens redskaber ISTEDGADE GRØNNE SPOTS bruger en del af kunstens muligheder, for at skabe en mere fri ramme til processen. Når f.eks. en kommune er ude og etablere en vej, så er der en masse regler, rammer og faglige afgrænsninger, som skal overholdes med fare for en idéforladt proces. I en kunstproces er der en helt anden mulighed for at eksperimenterer med nye og ikke gængse ideer og derved opnå en ny viden. I processerne med beboerne har kunsten i sin grundterm mulighed for at skabe en mere kreativ proces, som frisætter de deltagende fra de mange rammer hverdagen og normale byudviklingsprocesser rummer. Social udvikling Istedgade er en gade med et væld af sociale lag, sociale fælleskaber og sociale udfordringer. Det er tydeligt, at der for sjældent bliver ageret på tværs af de sociale lag og når det sker, er det sjældent som ligeværdige parter, men f.eks. mere i offer - redder rollen. I ISTEDGADE GRØNNE SPOTS er det et mål, at udfordre de sociale fælleskaber ved at bryde de sociale skel og agere på tværs af dem. Og skabe et ligeværdigt fællesskab om en fælles proces. Forudsætningen for at dette kan ske er at projektet er vedkommende for alle parter. Her er naturen en sikker vinder! Naturen - projektets omdrejningspunkt Baggrunden for naturens postive indvirkning og dermed tiltrækning for os mennesker, er at vi som biologiske væsner har millioner års erfaring med naturen, mod kun 100 år med by- og menneskeskabte miljøer. I unaturlige bymiljøer får vi 11 millioner indtryk hvert sekund i een del af hjernen (hippotalamus), som vi skal sortere og hvoraf vi kun indoptager indtryk. Men er vi i natur- og havemiljøer går informationerne en anden og kortere vej i hjernen (via amygdala), og da sorterer vi ikke i indtrykkene, men scanner snarere konstant omgivelserne. Denne del er ubegrænset og kræver ingen energi, hvilket betyder at den rettede opmærksomhed kan hvile. Så det svare lidt til at vi har en lommeregner til at bearbejde byindtryk og en mainframe computer, til at bearbejde naturens indtryk! Det første er årsag til stress - den anden en mulighed for at afhjælpe stress. Det åbenlyse for os alle er at naturen er væsentlig for os mennesker og i høj grad er klemt ude af byen. Hvor er vores forbundethed? Hvor er årstiderne? Hvor stammer maden fra? Hvordan virker naturen og dermed os selv som biologiske væsener? Hvordan bliver vores natursyn dannet, når vi kun ser beton? Disse spørgsmål prøver projektet at svare på konkret: Ved i større skala at indsætte naturen i et stykke af byen og genskabe partnerskabet imellem mennesker og natur. På denne måde er projektet også et pilotprojekt, for at se på hvad naturen kan gøre for mennesker i byer. 4. Involvering - aktiviteter Hele vores måde at involvere på ift. aktiviteterne bygger på værdier og erfaring for 15 års byrumsprojekter. Vi ser at nøglen til en succesfuld forandring af det offentlige rum, er kombinationen af den lokalkendskab som beboerne har og faglighed. De er superbrugere og har uendeligt mere kendskab til og erfaring med deres lokalområde end nogen arkitekt, byplanlægger 3

4 eller antropolog har. Vi har derfor øvet os i alle vores projekter på at få adgang til denne enorme viden hos lokale og via vores faglighed oversætte den til konkrete fysiske og sociale tiltag. Vi benytter os af metoder som samproduktion og (det egenudviklede) platformsinvolveringsudvikling som er en lag på lag opbygningsmodel. Her er brugerne involveret i hele processen og bliver dermed kvalificeret til at deltage. Modsat den traditionelle model, hvor brugerne først bliver involveret, når fagfolkene har arbejdet sig meget langt ind i opgaven og som dermed ikke længere er åben for inputs. Vi arbejder modsat med at opstarte processen før opgaven er defineret. Inputs fra konteksten indoptages i opgaveløsningen, som gøres mere vedkommende. Men ligeså vigtigt er det at brugerne følger med i opbygningen gradvist og derfor ved hvilken retning den tager. Det skaber langt højere kendskab til og forståelse for, og dermed ejerskab til de tiltag som igangsættes. Nedenstående processer står på ovenstående metode. 4.1 Opstart af involveringsprocessen Nu møder vi mennesker og starter dialogen op - fællesskaber opstår I opstarten af involveringsprocessen skal vi have samlet beboere og brugere til den fælles opgave at begrønne dele af Istedgade. Vi tager udgangspunkt i de allerede definerede behov og ønsker om grønt samt identificere nye. Ligesom vi skaber inspiration til nye ideer. 4

5 Ud fra den måde vi arbejder på, opbygges indholdet i opgaven undervejs tilpasset den specifikke kontekst. Som beskrevet ovenfor kommer vi kun med en lille del af opgaven som defineret på forhånd (rammer, økonomi, begrønning udfra beboernes egne ønsker) - som borgerne så spiller ind på og som vi bearbejder fagligt. Den fremgangsmåde har givet virkelig gode resultater i alle vores tidligere projekter, og er hovedårsagen til at vores projekter er blevet vellykkede. Derfor vil vi her kort opridse nogle ingredienser som vi ved involveringsfasen skal indeholde - og håbe at vores meritter skaber tillid til, at vi kan udvikle den rette metode også i denne lokale kontekst: Involveringsfasens formål er at tænde følelser og engagement. Både for naturen, planter, blomster og vores relation til og involvering i naturen, men også for fællesskabet og den store interesse for bæredygtighed. Det at være noget mere, når vi er sammen med nogen, og for nogen, om noget vedkommende. Disse to størrelser skal flettes sammen som en vedbend om et træ. For at skabe en platform for, at vi kan være sammen om spot-begrønningen, benyttes kunstens rum. Her er der frit slag, kreativt, ingen faggrænser og muligheden for at udvikle noget nyt og anderledes - på en måde hvor kærlighed, fællesskab, værdier, økologiske tænkning og en etik der er i integritet, kan komme i spil. Kunsten har en anden position og ståsted end meget andet i samfundet og er et godt sted at forske, metodeudvikle og rekonstruere i. Dette har vi metodeudviklet på i vores andre projekter, fra Livsudviklingshaven i Halden Fængsel, Enghave Minipark, Folkets Park til Have-gårdrummet i Odense. Værdimæssigt arbejder vi ud fra at alle mennesker har ressourcer og gerne deltager i processer, der er vedkommende for dem selv. Det sidste er vigtigt at pointere. Vi tror ikke på længerevarende engagement, uden at det vi engagerer os i, er vedkommende for os selv. Et sådan vedkommende engagement har vi f.eks. set i Enghave Minipark, hvor øldrikkerne stadig, efter 3 år, plejer miniparken. Både den daglig rivning af gruset, opsamling af kapsler og affald samt den årlige oliering af den 45 m lange mahogni bænk. Ligesom de udvikler på arkitekturen og f.eks. har valgt at pergolaen skulle have mange forskellige farver fremfor een. Med det afsæt har vi som nævnt kigget på hvad der er vedkommende for Vesterbroene, dvs. på hvad de definere som ønsker - og her er der belæg for et stort ønske om grønt! Dette er hele projektets fundament. Det sociale På det sociale område har der igennem årene været kæmpet mange kampe om byrummet på Vesterbro imellem forskellige beboerfraktioner, erhvervsdrivende, udsatte og kommunen i forhold til f.eks. stofmisbrug, alkoholisme og prostitution. Ligesom den gamle arbejderkultur og tolerancen for de svage er gået i arv til nogle - imens andre har medtaget andre mere individualiserede omgangstraditioner. Vi har igennem 9 projekter på Vesterbro stået i midten af disse konflikter, gnidninger og krige. Her vil vi bruge en metode bl.a. udviklet i Café Heimdal projektet (se her) og Folkets Park (se her), hvor to konflikterende parter blev sat sammen til at løse en opgave af fælles interesse. Ved at tage Vesterbroene og give dem et grønt mulighedsrum kan de stå skulder mod skulder og se på en fælles opgave, til glæde for alle: Begrønningen af deres gade! 5

6 Vi forstiller os en proces som forløber således: Beboernes ønsker om mere grønt (gør det eksplicit at vi har hørt og opdaget deres ønsker, kvalificer tankerne fagligt) Kunst-begrønnings-mulighedsrummet (dette kan vi, det er økonomien, det er mulighederne) Afholde inspirationsevents, hvor de får en naturfaglig indsigt i mulighederne Sætte rammerne op (det er tidsplanen, økonomien, det kræves der af jer og os, de professionelle hjælper til vores rådighed) Opsummeringsrapport I disse faser vil vi samarbejde med beboere og brugere om processens form, med vores koordinering, sparring og faglighed koblet på. I involveringsfasen vil vi også igangsætte mindre midlertidige fysiske prototype tiltag, som sætter krop, taktilitet og virkelighed på ideer og muligheder. Det kan f.eks. være byggeevents, sammensæt og giv en blomsterbuket til en du ikke kender, ture til steder hvor de har eller er igang med at plante grønt, etc. Netop at gøre ideer fysiske er kunstens grundsten! Og det har i mange projekter, også langt flere end vores egne, vist sig at kunne skabe interesse og langt mere konkret forståelse af hvad det hele handler om. Så dette handler om at bevæge de involverede fra det abstrakte konceptuelle til det helt konkrete fysiske. Her er det vores erfaring at mange mennesker har brug for at komme hen, før et givent projekt bliver indoptaget som muligt. 4.2 Konceptualiseringsfasen Nu fødes de fælles ideer I konceptualiseringsfasen skal vi sammen definere hvilke projekter vi vil lave, hvor, hvad de skal indeholde, hvilke værdier de skal tage afsæt i og hvad formålet med dem er. Her benytter vi os af en mere kendt konceptudviklings- og designproces, som vi har benyttet i alle vores byggeprojekter - men vil i sagens natur tilpasse den og finde metoder undervejs til at skabe de bedste resultater: Fælles analyse og kontekstforståelse Behovsanalyse og idéudvikling Definere sites og omfang (koordinere med driftsorganisation) Programudvikling og prototyping (1:1 modeller og optegninger, midlertidige forsøg, etc) Planlægning af frivillighedsindsats Projektering En central del bliver at finde de spots vi skal begrønne og organisere frivillige, kommune og fagfolk omkring, således at projekterne bliver realistiske, gennemførbare og driftssikrede. 6

7 Stederne kan være forskelligartede, f.eks. kan det være en hel ejendom som går sammen om en facade eller gavl, en enkelt opgang som organiserer sig med butikken og gadens folk om en port eller indfaldsvej, en skole som finder et sted som langsigtede indgår i undervisningen eller en virksomhed som enten vælger at begrønne eller ligefrem laver en grøn produktion af f.eks. blomster, sedum eller byrumsmøbler til begrønning andre steder. Disse kan så løbende være udstillet og demomodeller i brug på gaden. Disse sites og hvordan der begrønnes skal så koordineres med det overordnede koncept (projektlederne), passe til arkitekturen i gaden/på ejendommen (Jens Hvass), tjekkes for holdbarhed (LivingWalls), drift (KKs Byens Drift) og formidling udarbejdes (Træstubben). 4.3 Etableringsfasen Nu skal planterne i jorden I etableringsfasen skal vi anlægge bede, opsætte espalier, indkøbe planter og plante dem. Her får det hele krop og er det tidspunkt som alle møderne, inspirationseventsene, workshopsene, organiseringerne, nye fællesskaber og skitserne har peget hen imod. Det et glæden ved alt 7

8 arbejdet, der nu belønnes, når lastbilerne kommer med planterne og vi alle står klare med arbejdshandsker, skovle og trillebører og skal have hænderne i jorden. Denne fase indeholder: Indkøb af planter og jord, etc. Bygning af plantekasser og byrumsinventar Klargøring af bede Opsætning af espalier Driftsundervisning Opstartspleje af planter Organisering af åbningsfest Åbningsfest For det store beløb i budgettet (se økonomi afsnittet nedenfor) kan vi få en plante (vedbend, slyngplante, træ/busk) på hver side pr. ca. 10 m op ad hele Istedgades 1 km lange forløb. Arbejdet vil blive udført af en kombination af frivillige beboere, gartnere fra LivingWalls, Københavns Kommunes Byens Drift (grønt team) og anlægsentreprenører fra Istedgade renoveringen. I perioden frem til november 2015 stiller Københavns Kommune deres entreprenør til rådighed for Istedgade grønne spots beplantning. Der er budgetteret med LivingWalls fulde etableringsomkostninger (på trods af de andres hjælp), idet en etablering med frivillig er mere tidskrævende og skal involvere undervisning undervejs. Dette sikrer kvaliteten, vidensoverføring og ikke mindst ejerskabet som driftsfasen er helt afhængig af. 4.4 Driftprocessen Nu lever vi i en grøn gade og plejer vores planter sammen I driftsfasen skal vi have organiseret driften og undervisningen i denne. Driften omhandler både: Pleje af planter og bede Genopretning af visnede eller ødelagte bede Platform for beboernes egen udvidelse af begrønningen Drifts/planteundervisning Organisering af driften og sikring af dens fremdrift Der er afsat midler til et-tre års pleje af planterne af gartnerfirma, som også involvere et samspil med beboere, således at de undervises og rådgives. Derudover skal der organiseres et gadelaug, som koordineres af Københavns Kommunes Frivillighedskoordinering (se vedlagte skitse til aftale Forankringsprincipper for grønne frivillige i Teknik- og Miljøforvaltningen ) og som sætter frivillige beboere og kommunens driftsfolk sammen. Ligeledes er der indgået formelle samarbejder med Lokaludvalget, Områdefornyelsen og Blomstrende by/træstubben som er et kommunalt naturundervisnings- og beboerforankringsprojekt med følgende rammer: "Den formbare bynatur"- inddragelse af børn & unge i anlægsprojekter i det offentlige rum. "Omstillingsformidling" - hvordan kan vi bruge hinanden og naturens ressourcer på en bæredygtig måde? 8

9 Disse tre organisationer kan være igangsættere, tovholdere på og organisere driftstiltag. F.eks. ved at skole opstarter et grønt areal, som indgår i deres løbende undervisning. Et socialt projekt bruger etableringen og plejen af et grønt areal som en del af deres (by)haveterapi, en erhvervs- eller socialøkonomiskvirksomhed har det som en del af deres visuelle identitet eller produktion af grønt. Hvordan konstellationen for forankring og drift bliver med de tre organisationer og evt. andre nye samarbejdspartnere, udvikles i projektperioden. Andre organisationer på Vesterbro kan indtænkes: Settlementet, som er en af Danmarks største sociale organisationer, som arbejder med at sikre borgerne medleven i samfundets fællesskab. Mændenes Hjem, Klippen, Istedgade 100, Værestedet i Lyrskovgade og Reden, som alle arbejder med socialt udsatte. Ligeledes er det interessant at skabe en afslutning i vores projektdeltagelse, som gør at beboerne selv kan videreudvikle på projektet. Derfor er der indtænkt både inspirationsevents, undervisning og rådgivning i budgettet, således at beboerne har grundlaget for dette. 5. forandringsteori Kunstteamet vil bruge forandringsteorien (se bilag Forandringsteori ) som et overordnede arbejdpapir, der skal være med til at skabe overblik og retning i projektets mange processer. Bilaget er en skitse, da selve processen med forandringsteorien først igangsættets ved projektstart, hvor forandringsteorien udarbejdes sammen med beboere og brugere af Istedgade. 6. Projektets succeskriterier Primære - At Istedgade opleves som en grøn bygade i Danmark - At en stor andel af beboere på og omkring Istedgade kender til projektet og føler det er for, med og af dem. - At min. 300 beboer og brugere af Istedgade bliver inddraget i involveringsprocesserne og at 100 er aktive i etableringsfasen. 9

10 - Min. 20 begrønningsprocesser (en gavl, en ejendom, en facade, etc.) bliver afviklet i løbet af de to år ved det store budget og 5 ved det lille budget. - At 2/3 af alle begrønningsprocesser involverer beboer og brugere fra forskellige sociale lag. - At driften af de forskellige begrønninger bliver varetaget af min. 50 inddragede aktive beboere/ brugere eller institutioner. - At der bliver metodeudviklet på kunsten rolle som lokaludvikler. - At der bliver udbredt viden om projekt og proces ved PR, filmdokumentar og bogudgivelse. - At der skabes større fællesskab imellem forskellige social grupper, med færre konflikter til følge - At mennesker fra alle sociale lag ses som havende ressourcer og inputs til begrønning af Istedgade Sekundære - Det er et mål at projektet skaber lokalt, nationalt og international synlighed på naturen i det urbane og kunsten som udvikler. - At der udvikles ny viden om den urbanes naturs indvirkning på et lokalmiljø - At stressniveauet ved at færdes på Istedgade sænkes, som følge af naturens tilstedeværelse Forudsætninger - At Københavns Kommune forpligtiger sig til at drifte kunstværket/begrønningnen. Dette ses som en brugerdrift (organiseret i et gadelaug) koordineret af Københavns Kommunes Frivillighedskoordinering med fagligt tilsyn og supplerende drift af Københavns Kommunes Byens Drift (grønt pleje). 7. Organisering af projektet: Projektet er organiseret igennem foreningen ARD som varetager de administrative opgaver. ARD har igennem de seneste år specialiseret sig i at varetage kunstprojekter (se bilag foreningen ARDs CV Selve projektet afvikles af projektets kunstteam i tæt samarbejde med lokale beboer og brugere. I det samspil vil der blive inddraget relevante fagligheder som konsulenter. Organisationen er: 7.1 Kunstteamet Kenneth A. Balfelt, projektleder billedkunstner og HD (A), har lavet socialt brugerinvolverende byrums- og parkprojekter i 15 år for bl.a. Odense, Vejle, Køge, Brande-Ikast og Københavns Kommune ud fra en kunstnerisk platform, rapporten Byen som dagligstue om at få velfungerende off. rum med socialt udsatte for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikt samt en terapihave i Halden Fængsel i Norge. Har lavet 9 byrums-kunstprojekter på Vesterbro i København. Jon Nedergaard, projektleder Projektudvikler, Har 15 års erfaring med udvikling og afvikling af projekter i Social, kulturel og uddannelsesmæssig kontekst. Har tidligere siddet i undervisningsministeriet og integrationsministeriet som projektudvikler samt udviklet kunstprojektet TARD i samarbejdet med Kenneth A. Balfelt. Ditte Channo, anlægsgartner, direktør i LivingWalls (www.livingwalls.dk), videregående studier ved Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling 1 - By og Landskab samt Diplom i Projekt ledelse fra Niels Brock 10

11 Jens Hvass, arkitekt Ph.d, (www.jenshvass.com), står bag forskningsprojekterne Nørre Kvarters grønne lunger og Byens grønne lunger. Tidl. centerleder for miljøpunkt. Jørgen Kreiner-Møller, byggefaglig konsulent (fra Statens Kunstfond), arkitekt maa + byggeøkonom mdb Projektassistent, vacant Styregruppe for kunstopgaven - Tina Saabye, stadsarkitekt, Københavns Kommune - Anne Mette W. Nielsen, repræsentant for Vesterbro Lokaludvalg - Jens Peter Munk, fagansvarlig for byens monumenter, Københavns Kommune - Katja Bjørn, videokunstner, Statens Kunstfonds Legatudvalg for billedkunst - Birgitte Anderberg, kunsthistoriker, Statens Kunstfonds Legatudvalg for billedkunst - Louise Straarup, konsulent i Kulturstyrelsen og sekretær for styregruppen for kunstopgaven - Peter Henrik Johannessen, Københavns Kommune, projektleder for anlægsprojektet i Istedgade - Lene Crone Jensen, formidlingsleder på Københavns Museum - Ulrich Harre Andersen, kommunikationsmedarbejder i Københavns Kommune 7.12 Forskning Ditte Vilstrup Holm, ErhvervsPhD hos Kulturstyrelsen i samarbejde med Copenhagen Business School, følger projektet og skriver om brugerinddragelse/deltagelse i kunstprojekter. 8. Tids- og aktivitetsplan Se bilag Tids og aktivitetsplan. 9. Samarbejdspartner Københavns Kommune, er initiativtager og opdragsgiver på projektet ifm. renovering af Istedgade. De har bidraget økonomisk til projektet og overtager det fra Statens Kunstfond med en formel forpligtigelse til at drifte og vedligeholde værket. De deltager desuden med entreprenørydelser projektet parallelt med deres renovering af Istedgade samt med tilladelser og frivillighedsorganisering. En mere formel driftsorganisering og aftale er under udarbejdelse under ledelse af projektleder Peter Johannesen og stadsarkitekt Tina Saaby. Statens kunstfund, støtter kunst i det offentlige rum af høj kunstnerisk, arkitektoniske og anlægsmæssige kvalitet og udvælger kunstnere til dette. Har i dette projektet peget på Kenneth A. Balfelt som kunstner ud fra Københavns Kommunes ansøgning om kunst på Istedgade. Vesterbro Lokaludvalg, Lokaludvalget har bl.a. til opgave at fremme demokrati-, kultur- og netværksaktiviteter på Vesterbro og kan sikre kontinuitet og lokalforankring af projektet. Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Øst og Vest ( ), har demokrati og deltagelse som tema især ift. inddragelse af børn og unge og udsatte grupper. Indsatsen er helhedsorienteret og omfatter både fysiske, sociale, kulturelle, organisatoriske og miljømæssige projekter. Der er indgået partnerskabsaftale om at lave Små grønne pauserum på og ved Istedgade. Træstubben Naturværksted og Blomstrende By, v/felix Becker, Projektleder, Urban Miljø- & Naturvejleder, Cand. Pæd. Arbejder med "Den formbare bynatur"- inddragelse af børn & unge i anlægsprojekter i det offentlige rum og "Omstillingsformidling" - hvordan kan vi bruge hinanden og 11

12 naturens ressourcer på en bæredygtig måde? Se mere om træstuben og Blomstrende by. Skolereformen satser på at eleverne kommer ud (udeskole og åben skole) og møder virkeligheden for at inddrage byen og møde naturen og fænomener i deres egne omgivelser. Dette vil vi arbejde aktivt med. Københavns Museum, skaber udstillinger om hovedstaden og præsentere København som en moderne metropol med et levende dynamisk forhold til sin kulturarv. De er med som formidlingspartner og rådgiver, til en evt. udstilling og for at lade projektet indgå i deres samling. Foreningen ARD (Art Research Dialogue) er etableret i 2010 for at bruge kunst som værktøj til at udvikle sociale samfundsrelaterede forhold. Har bl.a. lavet projekter i Tingbjerg, Niger, Folkets Park, Vejle og Odense med støtte fra og projekter for større fonde, kommuner og Danida midler. ARD er den administrative ramme om projektet. Kenneth A. Balfelt og Jon H. Nedergaard sidder i bestyrelsen. 10. Aftaler Københavns Kommune har godkendt begrønningsprojektet for Istedgade som både sikrer muligheden for at begrønne Istedgade og giver adgang til entreprenørydelser som renoveringsprojektet på Istedgade har til rådighed. I henhold til normal procedure omhandlende kunstværker fra Statens Kunstfond er det Københavns Kommune som har driftpligten. Kunstværker, som med støtte fra Statens Kunstfond udføres til det offentlige rum, skal vedligeholdes af den institution/ myndighed, hvor værket opsættes. Ansøger skal derfor tilkendegive at kunne påtage sig ansvar for drifts- og vedligeholdelsesforpligtigelsen. Fra Statens Kunstfonds standardkontrakt Københavns kommune har dertil tilknyttet 2 frivillighedskonsulenter til udviklingen af en lokal forankret drift. 11. Økonomi Der er to scenarier mht. budget, det ene udelukkende med finansiering fra Statens Kunstfond, hvor der er afsat kr til begrønning og landskabsarkitekt og det andet med yderligere finansiering fra Nordea Fonden, hvor der er afsat ca. kr 3,1 mio. til begrønning og landskabsarkitekt. Begrønningen omfatter vedbend, slyngplanter, træer, byrumsmøbler og belysning. 12. PR og Marketing ISTEDGADE GRØNNE SPOTS er et så markant et projekt at der er et stort potentiale for PR. Der vil blive udarbejdet en strategi for markedsføring af projektet. 13. Dokumentation og evaluering Igennem hele projektet vil der vil der ske en dokumentationsopsamling dels ved statistik, opsamling fra møder og event og dokumentation i form af billeder og video. Video-dokumentation Hvis der opnås finansiering fra Nordea Fonden vil video og fotodokumentationen foregår gennem hele processen og vil fører til en dokumentar om projektet. Udarbejdelsen af dokumentaren vil 12

13 blive udført af professionelle og det vil være et mål at dokumentaren når ud til en landsdækkende tv-station og vist i forskellige udstillingssammenhænge - evt. på Københavns Museum. Bogudgivelse ISTEDGADE GRØNNE SPOTS vil ved Nordea finansiering udkomme i bogform, hvor projektet vil blive gennemgået og relevante metoder og processer vil blive belyst. Færdiggørelsen af bogen vil ske efter afslutningen på selve projektet. 13

istedgade Ansøgning om midler til kunst i Istedgade

istedgade Ansøgning om midler til kunst i Istedgade istedgade Ansøgning om midler til kunst i Istedgade September 2013 Indledning Istedgade er en af de mest specielle gader i København. Den har altid haft en særlig plads i Københavnernes bevidsthed. Mange

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Borgersamarbejde Version 2.0 i regi af DemocraCity Aarhus - Afsæt i Byrådsindstillingen Borgersamarbejde Version 2.0 Underskrevet af alle Rådmænd og direktører

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet

Byrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget (ØU) vedr. borgerinddragelse og fysiske tiltag i Folkets Park.

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget (ØU) vedr. borgerinddragelse og fysiske tiltag i Folkets Park. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget (ØU) vedr. borgerinddragelse og fysiske tiltag i Folkets Park. BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016 Organisering Syddjurs Kommune 1. december 2016 1 Organisering Vi ønsker at realisere målene igennem en række netværk, initiativer og projekter, som er forankret lokalt, og som udvikles i samspil mellem

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning

Læs mere

Danboat. 27. november 2015

Danboat. 27. november 2015 Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Samskabelse på den gode måde

Samskabelse på den gode måde PROJEKTBESKRIVELSE Samskabelse på den gode måde Baggrund for projektet I de seneste år er den danske velfærd under stadig stigende pres. Pres forstået som prioritering af at få velfærdskronerne til at

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner

Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Projektbeskrivelse - Pulje til nye partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Punkt 1, Ansøgere: Kulturskibet (Tidl. Kerteminde Musikskole) Tyrebakken 11, 5300 Kerteminde Kulturskoleleder: Morten

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse

Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse Copenhagen Beach Park - Projektbeskrivelse 1 Projektets titel Copenhagen Beach Park - Ryparken 2 Projektets baggrund Copenhagen Beach Park er et projekt som foreningen Denmark Beach Soccer har taget initiativet

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET

GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET GRØNNE OASER PLANTEKUMMER OG BÆNKE TIL DIT FORTOV OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET C Livingwalls (også omslag) Indhold: Introduktion side 0 Til dit fortov side 09 Kort A-E side - Priser og pakker side 8-9

Læs mere

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for

Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for Oversigt Foreningen Videomøllen søger støtte til indkøb og til reparation af udstyr (46.550 kr.). Med nyt udstyr kan vi fremadrettet vise film for den brede Københavnske befolkning. Vi har hidtil haft

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er

Læs mere

Ansøgning om puljemidler

Ansøgning om puljemidler Ansøgning om puljemidler TJEKLISTE Udfyldt budgetskema i den skabelon som er til slut i dette dokument. Vedlagt kopi af ansøgning om støtte fra anden side, samt evt. svar. GENERELLE OPLYSNINGER Projektets

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE Til Børnekulturens Netværk - modelkommuneforsøg SUB-FILM Film fra kanten for, med og af unge fra de ældste klasser i Århus forstæder. SUB-FILM er et samarbejde mellem århusianske forstadsskoler, konsulenter

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere