Meeqqat inuusuttullu paaqqutarineqarnissamut, atuarfimmut aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinernut periarfissaat

Transkript

1 SAMMISAQ 2005 Meeqqat inuusuttullu paaqqutarineqarnissamut, atuarfimmut aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinernut periarfissaat TEMA 2005 Børn og unges adgang til pasning, skole og fritidsaktiviteter

2 SAMMISAQ 2005 Meeqqat inuusuttullu paaqqutarineqarnissamut, atuarfimmut aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinernut periarfissaat TEMA 2005 Børn og unges adgang til pasning, skole og fritidsaktiviteter Imarisai Qupp. 2 Qupp. 3 Qupp. 6 Qupp. 9 Qupp. 14 1: Aallaqqaasiut 2: Paaqqutarinninneq 3: Meeqqat atuarfiat 4: Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq 5: Inerniliineq Tabel-it titartakkallu Qupp. 3 Tabeli 1. Ulluunerani paaqqinnittarfinni inissat aamma kommuneqarfiit ulluunerani paaqqutarinniffiusartutut aaqqissuussinerini inissat Qupp. 4 Tabeli 2. Kommuneqarfiit paaqqutarinninnermut aningaasartuutaat Qupp. 5 Tabeli imiit 2003-mut meeqqamik ataatsimik paaqqutarinninnermut aningaasartuutit ineriartornerat Qupp. 6 Tabeli 4. Meeqqat atuarfiini atuartut amerlassusaat 2003/04 aamma meeqqat atuarfiannut aningaasartuutit. Qupp. 7 Tabeli 5. Ilinniartitsisoqarnerup annertussusia 2000/ / / /04 og 2004/05 Qupp. 8 Tabeli 6. Ilinniartitsisumit ilinniarsimasumit ataatsimit atuartitat amerlassusaat Qupp. 9 Tabeli 7. Kommuneqarfimmi inuuttaasumut ataatsimut timersornermi siunertanut tapiissutit kr. Qupp. 10 Qupp. 11 Qupp. 12 Qupp. 13 Tabeli 8. Sunngiffimmi sammisassaqartitsivinnut tapiissutit meqqamut ataatsimut aningaasartuutit (qulit 16-illu akornanni ukioqartumut) kr. Tabeli 9. Meeqqamut ataatsimut pinnguartarfinnut aamma arsartarfinnut ingerlatsinermi aningaasartuutit, kr. Tabeli 10. Kommuneqarfinni innuttaasumut ataatsimut sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut aamma kulturikkut siunertanut tapiissutit kr. Tabeli 11. Atuagaateqarfiit atuagaataat attartortitsinerallu Tabeli 12. Kommuneqarfinni assigiinngitsuni sunngifimmi sammisassaqartitsinermut paasissutisiineq 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Side 2 1: Indledning Side 3 2: Pasning Side 6 3: Folkeskolen Side 9 4: Fritidsaktiviteter Side 14 5: Konklusion Tabel-it titartakkallu Side 3 Tabel 1. Daginstitutionspladser og dagplejepladser i kommunerne 1. januar 2005 Side 4 Tabel 2. Udgifter til pasning i kommunerne Side 5 Tabel 3. Udviklingen i udgifter pr. barn Side 6 Tabel 4. Antal elever i folkeskolen 2003/04 og udgifterne til folkeskolen Side 7 Tabel 5. Lærerdækning 2000/ / / /04 og 2004/05 Side 8 Tabel 6. Antal elever pr. uddannet lærer 2003/2004 Side 9 Tabel 7. Tilskud til idrætsformål pr. indbygger i kommunen kr. Side 10 Tabel 8. Tilskud til fritidsklubber udgifter pr. barn (mellem 10 og 16 år) kr. Side 11 Tabel 9. Driftsudgifter til legepladser og fodboldbaner pr. barn, kr. Tabel 10. Tilskud til fritidsvirksomhed og kulturelle formål pr. indbygger i kommunerne kr. Side 12 Tabel 11. Bibliotekets bestand af bøger og udlån af disse. Side 13 Tabel 12. Adgang til fritidsaktiviteter i kommunerne 1. januar 2005

3 Aallaqqaasiut Indledning S ammisami matumani meeqqat inuusuttullu paaqqutarineqarnissamut, atuarfimmut aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinernut periarfissaat qitiutillugit sammineqarput. Sammisat tamakku tamarmik meeqqat inuunerminni maannakkut piffissarlu ungasinnerusoq tunaartaralugu periarfissaannut pingaaruteqartorujussuupput. Taamaattumik Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasaqarfiup (MIPI-p) paasilersimavaa, paaqqutarinninneq aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsinerit pillugit kisitsisitigut annertunerusumik paasissutissaqannginnera. Ulluunerani paaqqutarinninneq, ilinniartitaaneq aamma sunngiffimmi sammisassaqartitsineq annertunerusumik kommuneqarfinnit oqartussaaffigineqarput, taamaattumik MIPI-p pissusissamisoortissimavaa kommuneqarfinni sorlerni najugaqarneq tunngavigalugu periarfissat assigiinngissuteqarnersut misissuiffigissallugu. Taamaaliornikkut aamma pissusissamisoorpoq kommuneqarfinni tamani pineqartunut tamakkununnga aningaasat qassit meeqqamut imaluunniit inuussuttumut ataatsimut atorneqartarnersut sanilliussissalluni. Paasivarput periarfissatigut aningaasatigullu atukkat assigiinngitsorujussuusut, kommuneqarfinni sorlerni alliartorneq apeqqutaalluni. Sammisami matumani kommunit aningaasartuutigisaattut innersuussutigisat Kalaallit Nunaani Naatsorsueqqissaartarfimmit kisitsisitigut paasissutissani tabel-init immikkoortumi Pisortat aningaasaataannit pissarsiarineqarput. Kisitsisit kommuneqarfiit naatsorsuutaannik tunngaveqarput, taamaattumillu paasissutissiissutigineqartuni ataasiakkaanik nikingassuteqartoqarsinnaavoq, tamakkuli taamaallaat kommuneqarfiit assigiinngitsunik konto-nut inissitsiterisarnerannik pissuteqarput. dette tema sættes der fokus på børn og unges I adgang til pasning, til undervisning og til fritidsaktiviteter. Alle disse områder er meget vigtige for børns muligheder i livet både nu og på længere sigt. MIPI har derfor fundet det iøjnefaldende, at der på områderne pasning og fritidsaktiviteter stort set ikke fandtes noget statistisk materiale. Dagpasning, undervisning og fritidsaktiviteter er i vid udstrækning kommunale områder og MIPI har derfor fundet det relevant at undersøge, om der er forskel på mulighederne alt efter hvilken kommune, man bor i. Dette gør det også relevant at sammenligne, hvor mange penge der i hver kommune bruges per barn eller ung på disse områder. Vi konstaterer, at både mulighederne og ressourceforbruget er meget forskelligt, alt efter hvilken kommune man vokser op i. De kommunale udgifter der henvises til i dette tema er dannet via tabellerne i Offentlige finanser fragrønlands Statistik. Tallene er baseret på kommunernes regnskaber, og der kan derfor være enkelte forskelle i materialet, der alene skyldes forskellig konteringspraksis i kommunerne. 2 MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA

4 Paaqqutarinninneq I mmikkoortumi matumani meeqqat minnerpaat 0-miit arfinilinnut ukiullit paaqqutarineqartarnerannut periarfissat tamakkununngalu kommuneqarfiit aningaasartuutigisartagaat qitiutillugit sammineqarput. Meeqqat meeraaqqerivinni, meeqqerivinni, paaqqutarinniffini imaluunniit kommunip ulluunerani paaqqutarinninnermut aaqqissuussinerani periarfissat qanoq ittuuppat? Namminersorluni paaqqutarinniffiusuni soorlu paaqqinnittarfinni namminersortuni imaluunniit inuit ataasiakkaat namminersorlutik paarsisartut pillugit paasissutissanik katersisoqarnikuunngilaq. Tabel 1-imi takutinneqarput ulluunerani paaqqinnittarfinni inissat aamma kommuneqarfiit ulluunerani paaqqutarinniffiusartutut aaqqissuussinerini inissat. Inissat amerlassusiat aaqqissuunneqartarpoq kommuneqarfimmi meeqqat 0-miit arfinilinnut ukiullit amerlassusiat tunngavigalugu. Meeqqat 100-gaangata Ilulissat, Qasigiannguit aamma Aasiaat kommuneqarfiini inissat amerlanerpaapput, illuatungaatigulli Ammassallip, Upernaviup aamma Nanortallip kommuneqarfiini inissanik pissarsiniarneq ajornarnerpaajulluni. 2 dette afsnit sættes der fokus på mulighederne for I pasning til de mindste børn i alderen 0 til 6 år og på de kommunale udgifter til dette. Hvordan er mulighederne for børn for at blive passet i en vuggestue, børnehave, integreret institution eller i kommunal dagpleje? Der er ikke indsamlet oplysninger om private pasningsmuligheder så som private institutioner eller private dagplejer. Tabel 1 viser antallet af daginstitutionspladser samt pladser hos kommunale dagplejere. Antallet af pladser er sat i forhold til hvor mange børn der er i kommunen mellem 0 og 6 år. Ilulissat, Qasigiannguit og Aasiaat kommune har det højeste antal pladser pr. 100 børn, mens det er sværest at få en plads i Ammassalik, Upernavik og Nanortalik kommune. Pasning Tabel 1. Ulluunerani paaqqinnittarfinni inissat aamma kommuneqarfiit ulluunerani paaqqutarinniffiusartutut aaqqissuussinerini inissat Daginstitutionspladser og dagplejepladser i kommunerne 1. januar 2005 Ulluunerani paaqqinnittarfinni inissat Daginstitutionspladser Ulluunerani paaqqutarineqartartunut inissat Dagpleje pladser Inissat katillugit Pladser i alt Meeqqat 0-miit 6-nnut ukiullit Antal børn 0-6 år Meeqqat 100-gaangata inissat Pladser pr. 100 børn Katillugit I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Najoqquttaq: Kommuneqarfinni ataasiakkaani meeqqanut inuusuttunullu immikkoortortanut sianernikkut imal. kommunit nittartagaatigut. Paaqqinnittarfiit namminersortut ilaanngillat. Kilde: Børne og unge afdelingerne i de enkelte kommuner ved rundringning eller via kommunernes hjemmesider. Private institutioner er ikke medtaget. MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA 3

5 Tabel 2. Kommuneqarfiit paaqqutarinninnermut aningaasartuutaat Kommuneqarfiit ulluunerani paaqqittarfinni inissamut ataatsimut pilliutigisartagaat assigiinngissuteqartorujussuupput: Ittoqqortoormiini inissaq ataaseq kr.-it ataallugit ukiumut akeqarpoq, Maniitsumili inissaq ataaseq kr.-inik ukiumut akeqarluni. Kommuneqarfiit amerlanerit inissamut ataatsimut kr.-it aamma kr.-it akornanni ukiumut aningaasartuuteqartarput. Nanortalimmi, Kangaatsiammi, Upernavimmi, Qaanaami aamma Tasiilami meeqqat 100-gaangata inissat 50-it ataanneqarsimasarmata, kommuneqarfiup meeqqamut ataatsimut aningaasartuutaanut sunniuteqartarpoq. Kommuneqarfinni taakkunani meeqqamut ataatsimut paaqqutarininnermut kr.-it ataallugit aningaasartuutigineqartarput, ileqquugajupporli kr.-it aamma kr.-it akornanni aningaasartuuteqartarneq. Ittoqqortoormiini meeqqat 100-gaangata inissat 54-it neqeroorutigineqartarput, tassanilu meeqqamut ataatsimut kr.-it ataallugit atorneqartarput. Kommunens omkostninger pr. daginstitutionsplads er meget forskellige: I Illoqqortoormiut koster en plads under kr. om året, mens en plads i Maniitsoq koster ca kr. om året. Hovedparten af kommunerne har en udgift på mellem og kr. om året pr. plads. Da antallet af pladser pr. 100 børn ligger under 50 i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Qaanaaq og Ammassalik har det en afsmittende effekt på udgifterne pr. barn i kommunen. I disse kommuner er udgifterne til pasning pr. barn under kr., mens det typiske beløb der bruges ligger mellem og kr. Illoqqortoormiut tilbyder 54 pladser pr. 100 børn og her bruges der også under kr. pr. barn. Tabel 2. Kommuneqarfiit paaqqutarinninnermut aningaasartuutaat Udgifter til pasning i kommunerne Ulluunerani paaqqinnittarfinni inissat Daginstitutionspladser Meeqqat 0-miit 6-nnut ukiullit amerl. Antal børn 0-6 år Paaqqinnittarfinnut aningaasartuutit Udgifter til daginstitutioner Inissamut ataatsimut aningaasartuutit Udgift pr. plads Kommuneqarfimmi meeqqamut ataatsimut aningaasartuutit Udgift pr. barn i kommunen Nuna tamakkerlugu agguaqatigiissitsineq , Hele landet, gnst. Nanortalik , Qaqortoq , Narsaq , Paamiut , Nuuk , Maniitsoq , Sisimiut , Kangaatsiaq , Aasiaat , Qasigiannguit , Ilulissat , Qeqertarsuaq , Uummannaq , Upernavik , Qaanaaq , Ammassalik , Illoqqortoormiut 38 82, Oqaas.: Paaqqinnittarfinnut aningaasartuutit tassaapput meeraaqqerivinnut, meeqqerivinnut, paaqqutarinniffinnut imaluunniit kommunip ulluunerani paaqqutarinninnermut aaqqissuusinerinut aningaasartuutit. Najoqquttaq: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmit Pisortat aningaasaataat pillugit qarasaasiakkut paasissutissiivimmit immikkut ittumik pissarsiat. Inissat pillugit kommuneqarfiit naamminneq paasissutissiinerat. Anm.: Udgifter til daginstitutioner indeholder udgifter til børnehaver, dagpleje, vuggestuer og integrerede institutioner Kilde: Driftstal fra specialkørsel fra Grønlands Statistiks Offentlige finanser, Kommunernes egen oplysninger om pladser. 4 MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA

6 Siuliani naatsorsuusiarineqartut ukiumut ataatsimut taamaallaat atuupput, kisiannili kommuneqarfiup ataatsip aningaasartutaasa ukiumi tassanerpiaq qaffasippallaarsimanerata imaluunniit appasippallaarsimanerata aalajangiunnissaa pinngitsoortinniarlugu, tabel 3-mi takutinneqarpoq kommuneqarfimmi meeqqamut ataatsimut meeraaqqerivimmi, meeqqerivimmi, paaqqinnnitarfinni aamma kommunip ulluunerani paaqqutarinninnermut aaqqissuusinerani 1994-imiit 2003-mut kommuneqarfiup aningaasartuutigisartagai imiit 2003-mut kommuneqarfinni tamani malunnarluinnartumik aningaasartuutit qaffakkiartorsimapput. Ilutigalugu malugineqarsinnaavoq, kommuneqarfinni taakkunani piffissami tamatumani meeqqamut ataatsimut aningaasartuutigisartakkat annikinnerpaajusimasut. Ovenstående beregninger er kun lavet for et enkelt år, men for at udelukke, at en kommunes udgifter i netop dette år ligger særligt højt eller særligt lavt er der i tabel 3 vist de kommunale udgifter til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner samt kommunal dagpleje pr. barn i kommunen for perioden Der er sket markante stigninger i udgifterne pr. barn fra 1994 til 2003 for alle kommunerne. Samtidig kan det konstateres, at det har været de samme kommuner, der gennem hele perioden har brugt færrest midler pr. barn i kommunen. Tabel imiit 2003-mut meeqqamik ataatsimik paaqqutarinninnermut aningaasartuutit ineriartornerat Udviklingen i udgifter pr. barn Nuna tamakkerlugu agguaqatigiissitsineq. Gennemsnit for hele landet Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Najoqquttaq: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmit Pisortat aningaasataat pillugit, 2005, qarasaasiakkut paasissutissiivimmit immikkut ittumik pissarsiat. Kilde: Driftstal fra specialkørsel fra Grønlands Statistiks Offentlige finanser, MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA 5

7 3Meeqqat atuarfiat M eeraaqqanut pissutsit tamakkua atuuttut aamma meeqqanut annerumaanut atuartuusunut atuunnerlutik? Immikkoortumi matumani meeqqat atuarfiat aamma atuarfeqarnermut kommuneqarfiit assigiinngitsut aningaasartuutigisartagaat annertunerusumik sammineqarput. Inuunerup aallartinnerani atuarfik pitsaasoq meeqqap atuarfimmeereernermini ilinniaqqikkusunneranut piumassuseqarnera piginnaaneqarneralu qularnanngitsumik annertusarneqartarpoq. Atuarfiup pitsaassusianut naliliiniarnermi aningaasaqarnerinnaq uuttutigissallugu naammanngimmat, allat aamma nalilerniartariaqarput. Immikkoortumi matumani ilinniartitsisut ilinniagaqarnerat aamma atuarfimmi meeqqamut ataatsimut kommuneqarfimmi qanoq amerlatigisunik aningaasanik atugaqartarneq sammineqarpoq. Misissueqqissaarnissamut tamanna naammanngilaq, tunngavissatulli tamanna naammaginarsinnaagunarpoq, paasissutissammi atuarfeqarfimmik pingaartitsinermut tikkuussisinnaammata aamma ilinniartitaanermik pitsaasumik periarfissiinissamut tunngaviusumik ilisimasassanik tunniussisinnaammat. Tabel 4-mi takutinneqarpoq meeqqat atuarfiini atuartut amerlassusiat aamma meeqqat atuarfiinut aningaasartuutit. Meeqqat atuarfianni meeqqamut ataatsimut aningaasartuutit kommuneqarfinni assigiiaangajapput. Matumani taasariaqarpoq atorfinitsinerit nutaat kisitsisinik taakkuninnga qaffatitsissammata, tamaattumillu tabeli taanna ataaseq tunngavigalugu inerniliinissaq mianersuutigisariaqarmat. Folkeskolen Kan mønsteret for de små børn genfindes hos de lidt større børn, der går i skole? I dette afnit ses der nærmere på folkeskolen og udgifterne til denne i de forskellige kommuner. En god skole i starten af livet er formodentlig med til at gøre lysten og evnerne til at fortsætte med at lære efter folkeskolen større. For at måle om en skole er en god skole, er det nødvendigt at måle på andet og mere end økonomi. I dette afsnit ses der på lærernes uddannelse og hvor mange penge kommunen bruger pr. barn i skolen. Dette er ikke nok til en fuld analyse, men som udgangspunkt synes det at være en rimelig betragtning, at disse oplysninger kan give et fingerpeg om prioriteringen af skolen og en grundlæggende viden om muligheden for kvalificeret undervisning. I tabel 4 er vist antallet af elever i folkeskolen og udgifterne til folkeskolen. Udgifterne pr. elev i folkeskolen ligger på næsten samme niveau i kommunerne. Det er her nødvendigt at nævne, at udgifterne til nyansættelser vil få dette tal til at stige og at man derfor bør være varsom med at drage konklusionerne på baggrund af denne ene tabel. Tabel 4. Meeqqat atuarfiini atuartut amerlassusaat 2003/04 aamma meeqqat atuarfiannut aningaasartuutit. Antal elever i folkeskolen 2003/04 og udgifterne til folkeskolen Kalaallit Nunaat Grønland Atuartut amerlassusiat Antal elever Aningaasartuutit Udgifter Atuartumut ataatsimut aningaasartuutit Udgifter pr. elev Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammasallik Ittoqortoormiit Najoqquttaq: Kalaallit Nunaanni Meeqqat Atuarfiat 2003/2004, KIIIP, Kilde: Folkeskole i Grønland 2003/2004, KIIIP, Kanukoka, 7. marts MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA

8 Ilinniartitaanerup pitsaassusia aamma kommuneqarfinni atuarfinni ilinniartitsisussaqartitsineq ataqatigiipput. Ilinniartitsisutut atorfiit affaannai ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik atorfigineqartillugit, ilinniartitaanerup pitsaassusiata ajornerunissaa naatsorsuutigisariaqarpoq, sumiiffinni allani tamakkiisumik ilinniarsimasunik atorfeqarfiusunut naleqqiullugu. Undervisningens kvalitet er forbundet med lærerdækningen på skolerne i kommunen. Er kun halvdelen af lærerstillingerne besat med uddannede lærere må man antage, at undervisningen forringes i forhold til de steder, hvor alle stillinger er besat. Tabel 5. Ilinniartitsisoqarnerup annertussusia 2000/ / / /04 og 2004/05 Lærerdækning 2000/ / / /04 og 2004/ / / / / / /05 Atorfeqartut Ansatte Atorfeqartut Ansatte Atorfeqartut Ansatte Atorfeqartut Ansatte Atorfeqartut Ansatte Atorfiit pisariaqartut. Normering Ilinniarsimasut %-inngorlugit. %-dækning med uddannede Atorfiit pisariaqartut. Normering Ilinniarsimasut %-inngorlugit. %-dækning med uddannede Atorfiit pisariaqartut. Normering Ilinniarsimasut %-inngorlugit. %-dækning med uddannede Atorfiit pisariaqartut. Normering Ilinniarsimasut %-inngorlugit. %-dækning med uddannede Atorfiit pisariaqartut. Normering Atualernissamut piareersarfiusumi ilinniartitsisut/ilinniartitsisut Forskolelærere/lærere Timelærerit. Timelærere Ilinniarsimasut %-inngorlugit. %-dækning med uddannede Nanortalik Kom , , , , ,9 Qaqortoq Kom , , , , ,6 Narsaq Kom , , , , ,2 Paamiut Kom , , , , ,0 Nuuk Kom , , , , ,9 Maniitsoq Kom , , , , ,8 Sisimiut Kom , , , , ,2 Kangaatsiaq Kom , , , , ,8 Aasiaat Kom , , , , ,1 Qasigiannguit Kom , , , , ,6 Ilulissat Kom , , , , ,5 Qeqertarsuaq Kom , , , , ,3 Uummannaq Kom , , , , ,3 Upernavik Kom , , , , ,9 Qaanaaq Kom , , , , ,8 Ammassalik Kom , , , , ,6 Illoqqortoormiut Kom , , , , ,0 KATILLUGIT TOTAL , , , , ,6 Najoqquttaq / Kilde: Kanukoka, 7. marts 2005 MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA 7

9 Kommuneqarfinni arfinilinni ukiuni atuarfiusuni kingullerni ilinniartitsisoqarniarnermi ilinniartitsisut tamarmiusut 60 %-ii ataallugit ilinniartitsisuupput ilinniarsimasut tassa imaappoq, ilinniartitsisutut atorfiit quliugaangata ikinnerpaamik sisamat ilinniartitsisutut ilinniarsimanngitsunit tigummineqartarput. Tamatuma kingunerisaanik Paamiuni aamma Upernavimmi atuartut 20-it sinnerlugit ilinniartitsisumit ilinniarsimasumit atuartinneqartarput. Illuatungaanili Nuummi atuartut qulit missaaniittut ilinniartitsisumit ilinniarsimasumit atuartinneqartarput. 6 kommuner havde i det seneste skoleår en dækningsprocent af lærere på under 60 pct. det vil sige, at mindst 4 ud af hver 10 lærerstillinger er besat af ikke-uddannede lærere. Det medfører, at der for hver uddannet lærer i Paamiut og Upernavik er mere end 20 elever. I Nuuk er der derimod kun ca. 10 elever pr. uddannet lærer. Tabel 6. Ilinniartitsisumit ilinniarsimasumit ataatsimit atuartitat amerlassusiat Antal elever pr. uddannet lærer 2003/2004 Atuartut amerl. Antal elever Ilinniartitsisut ilinniarsimasut Uddannede lærere Ilinniartitsisumit ilinniarsimasumit ataatsimit atuartitat amerl. Antal elever pr. uddannet lærer Kal. Nunaat Grønland ,2 Nanortalik ,4 Qaqortoq ,0 Narsaq ,7 Paamiut ,0 Nuuk ,9 Maniitsoq ,5 Sisimiut ,9 Kangaatsiaq ,6 Aasiaat ,2 Qasigiannguit ,1 Ilulissat ,1 Qeqertarsuaq ,0 Uummannaq ,5 Upernavik ,5 Qaanaaq ,3 Ammasallik ,7 Ittoqortoormiit ,8 Najoqquttaq: Kalaallit Nunaanni Meeqqat Atuarfiat 2003/2004, KIIIP, Kilde: Folkeskole i Grønland 2003/2004, KIIIP, Kanukoka, 7. marts MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA

10 Sunngiffimmi sammisassaqartitsineq K ommuneqarfinni sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut periarfissat aamma kommuneqarfinni sunngiffimmi samisassaqartitsinerit pitsaassusiisa aamma neqeroorutigineqarsinnaasullu annertusarnerannut pilliutigineqartartut qiviaraanni assigiinngissutaasartut annertoqaat. Tabel 7-mi takutinneqarput kommuneqarfiit timersornerni siunertanut innuttaasumut ataatsimut tapiissutigisartagaat. Tapiissutigineqartartut kommuneqarfikkaartumik assigiinngisitaartaqaat 2003-mi inummut ataatsimut Qasigiannguani 80 kr.-it tapiissutigineqartarput, Nuummi 601 kr.-it, Qaanaami 12 kr.-it kiisalu Upernavimmi 52 kr.-it Kommuneqarfinni sunngiffimmi sammisassaqartitsivinnut tapiissutit sunngiffimi sammisassaqartitsinermi suliniarnermut tapiissuteqartarnertuulli assigiinngisitaartigipput. Tapiissutigineqartartut annertussusii aamma 1994-imiit 2003-mut %-ikkaartumik qaffariartarnerit nikingassutaat assigiinngisitaaqaaq. Nuup Kommuniani sunngiffimmi sammisassaqartitsivinnut 2003-mi meeqqamut ataatsimut agguaqatigiissillugu kr.-it atorneqarsimanerini, Qaanaami 579 kr.-it atorneqarsimapput. 4 Ser man på, mulighederne for fritidsaktiviteter i kommunerne og hvor meget kommunerne ofrer på at øge kvaliteten og udbuddet af fritidsaktiviteter, er der stor forskel. I tabel 7 vises kommunernes tilskud til idrætsformål pr. indbygger. Tilskuddet varierer meget efter kommune hvor man i Qasigianngiut og Nuuk yder et tilskud til idrætsformål på henholdsvis 804 og 601 kr. pr. indbygger er tilskuddet i Qaanaaq og Upernavik på 12 og 52 kr. pr. indbygger i Tilskuddet til fritidsklubber i kommunerne varierer i lige så høj grad som tilskuddet til fritidsaktiviteter. Der er stor forskel på både tilskuddets størrelse og den procentvise stigning fra 1994 frem til Hvor man i Nuuk kommune i 2003 gennemsnitligt brugte kr. pr. barn i kommunen på fritidsklubberne brugte man i Qaanaaq 579 kr. Fritidsaktiviteter Tabel 7. Kommuneqarfimmi inuuttaasumut ataatsimut timersornermi siunertanut tapiissutit kr. Tilskud til idrætsformål pr. indbygger i kommunen kr. Qaffariaat 1994-mit 2003-mut Stigning fra Kr. Pct. Nanortalik ,5 Qaqortoq ,8 Narsaq ,0 Paamiut ,1 Nuuk ,0 Maniitsoq ,8 Sisimiut ,6 Kangaatsiaq ,3 Aasiaat ,9 Qasigiannguit ,7 Ilulissat ,8 Qeqertarsuaq ,5 Uummannaq ,8 Upernavik ,0 Qaanaaq ,7 Ammassalik ,9 Illoqqortoormiut ,5 MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA 9

11 Kommuneqarfiit akornanni sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut aamma kulturikkut siunertanut tapiissutit siuliini tabelini marlunni kitsisituulli assingiinngisitaartigipput. Tamakkua tamarmik meeqqanut inuusuttunullu nunap immikkoortortaani assigiinngitsuni assigiinngilluinnartunik sunniuteqartussamik periarfissaqartitsinermillu takutitsisuupput.. I tilskuddene til fritidsvirksomhed og kulturelle formål er der i lige så høj grad som i de to tidligere tabeller store forskelle mellem kommunerne. Alt andet lige må disse markante forskelle give sig udslag i forskelle på, hvilke muligheder børn og unge har i de forskellige dele af landet. Tabel 8. Sunngiffimmi sammisassaqartitsivinnut tapiissutit meqqamut ataatsimut aningaasartuutit (qulit 16-illu akornanni ukioqartumut) kr. Tilskud til fritidsklubber udgifter pr. barn (mellem 10 og 16 år) kr. Qaffariaat 1994-mit 2003-mut Stigning fra Kr. Pct. Nanortalik ,4 Qaqortoq ,9 Narsaq ,8 Paamiut ,7 Nuuk ,2 Maniitsoq ,4 Sisimiut ,5 Kangaatsiaq ,8 Aasiaat ,1 Qasigiannguit ,3 Ilulissat ,8 Qeqertarsuaq ,1 Uummannaq ,1 Upernavik ,6 Qaanaaq ,3 Ammasallik ,7 Ittoqortoormiit ,0 10 MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA

12 Tabel 9. Meeqqamut ataatsimut pinnguartarfinnut aamma arsartarfinnut ingerlatsinermi aningaasartuutit, kr. Driftsudgifter til legepladser og fodboldbaner pr. barn, kr. Qaffariaat 1994-mit 2003-mut Stigning fra Kr. Pct. Nanortalik Qaqortoq Narsaq Ivituut Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammasallik Ittoqortoormiit Tabel 10. Kommuneqarfinni innuttaasumut ataatsimut sunngiffimmi sammisassaqartitsinermut aamma kulturikkut siunertanut tapiissutit kr. Tilskud til fritidsvirksomhed og kulturelle formål pr. indbygger i kommunerne kr. Qaffariaat 1994-mit 2003-mut Stigning fra Kr. Pct. Nanortalik ,2 Qaqortoq ,8 Narsaq ,2 Paamiut ,6 Nuuk ,8 Maniitsoq ,2 Sisimiut ,7 Kangaatsiaq ,6 Aasiaat ,9 Qasigiannguit ,3 Ilulissat ,6 Qeqertarsuaq ,9 Uummannaq Upernavik ,3 Qaanaaq ,5 Ammasallik ,8 Ittoqortoormiit ,5 Najoqqutaq: Immikkut paasissutissat inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngasut, Kalaallit Nunaani Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Specialkørsel fra Offentlige Finanser, Grønlands Statistik MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA 11

13 Tabelimi 11-mi takuneqarsinnaavoq atuagaateqarfiit atugaataat attartortinnerilu kommunemi inuttaasumut atatsimut. Innuttaasut amerlassusaat malillugu Narsap Kommuniani atuakkanik atorniar toqarnerpaasimavoq. I tabel 11 ses bibliotekernes bestand af bøger og udlånet af disse pr. indbygger i kommunen. Det er i Narsaq kommune, der udlånes flest bøger set i forhold til indbyggertallet. Tabel 11. Atuagaateqarfiit atuagaataat attartortitsinerallu Bibliotekets bestand af bøger og udlån af disse. Innuttaasumut ataatsimut atuakkat amerlassusaat Antal bøger pr. indbygger Innuttaasumut ataatsimut atuakkat atortitat Antal bøger udlånt pr. indbygger Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Najoqqutaq: Ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat 2004 Kalaallit Nunaat, Kalaallit Nunaani Naatsorsueqqissaartarfik Kilde: Statistisk årbog 2004, Grønlands Statistik 12 MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA

14 Siuliani taakkartukkat kommuneqarfinni assigiinngitsuni sunngiffimmi sammisassaqartitsinikkut sunik periarfissaqartitsisoqarneranik misissuinissamut tikkuussisuupput. Tabel 12-imi paasisat kommuneqarfinnut sianeqattaarnikkut aamma internetsikkut paasissutissanik aallernikkut pissarsiarineqarput. Tabelimi paasissutissiissutigineqartut tamakkiissuunngillat, taamaallaalli ataatsimut isigalugu sunik periarfissaqartitsisoqarneranik takutitsiniarlutik. Kommuneqarfinni tamani timersuutinik tamalaanik aallutaqarsinnaaneq periarfissaavoq, uissuummissutaasinnaasumillu periarfissat amerlassusiat kommuneqarfiup angissusianik tunngaveqanngitsoq takuneqarsinnaavoq. Qaqortup Kommunia sunngiffimmi sammisassaqartitsinernik ikinngeqisunik aamma assigiinngisitaaqisunik neqeroorutissaqarpoq. Ovenstående giver anledning til at undersøge, hvilke fritidsaktiviteter der er adgang til i de forskellige kommuner. Tabel 12 er baseret på en rundringning til kommunerne samt oplysninger fra internettet. Tabellen er ikke fuldstændig dækkende, men søger at give et overblik over mulighederne generelt. I alle kommunerne er der mulighed for at dyrke forskellige sportsgrene, og overraskende finder man at antallet af udbud ikke udelukkende afhænger af kommunens størrelse. En kommune som Qaqortoq har mange og meget varierende fritidsaktiviteter at byde på. Tabel 12. Kommuneqarfinni assigiinngitsuni sunngiffimmi sammisassaqartitsinernik paasissutisiineq 1. januar 2005 Adgang til fritidsaktiviteter i kommunerne 1. januar 2005 Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammasallik Ittoqortoormiit Aerobic/eqaarsaarneq Aerobic/gymnastik X X X X X Sulorarneq Badminton X X X X X X X X X Basketball X Tilluunneq Boksning X Nerrivimmi arsaararneq Bordtennis X X X Qaqqaliartartut Fjeldklub X X X X X X X Arsarneq Fodbold X X X X X X X X X X X X X X X Kalattoorneq Folkedans X X X X Qimusserneq Hundeslæde X X X X X X X X X X X Assammik arsarneq Håndbold X X X X X X X X X X X Pinnguaatitoqqat Inuit lege X X X X Qajartorneq Kajak X X X X X X X X X X X Erinarsoqatigiinneq Kor X X X X X X X X Nipilersorneq Musikforening/Musikskole X X X X X Sisorarneq Skiklub X X X X X X X X Qamuteralanneq Snescooterklub X X Spejderi Spejder X X X X X X X X X X Tae-Kwon-Do X X X X X X Tennisi Tennis X Volleyball X X X X X X X X X Filmerneq Biograf X Nalunneq Svømmehal X Inuusuttut sukisaartarfik Ungdomsklub X X X X X X Atuareernermi sukisaartarfik Skolepasning/fritidsklub X X X X X X X X X X X X X X X X X MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA 13

15 5Inerniliineq Konklusion takutinneqarpoq Kalaallit Nunaanni meeqqat as- Misissuinikkut sigiinngilluinnartunik periarfissaqartitaasut. Kommuneqarfiit arlalinni meeqqat minnerpaat paaqqutarineqarnerat paaqqinnittarfinni pisinnaasarpoq, kommuneqarfinnili allani meeqqat affaasa missaat taamaallaat paaqqinnittarfinni paaqqutarineqarnissaminnut periarfissaqartitaallutik. Assigiinngissutsit tamakkua aamma sunngiffimmi kulturikkullu sammisassaqartitsiniarnermut atatillugu aningaasat qassit tapiissutigineqartarnerannut atuupput. Meeqqat atuarfiat qiviaraanni ilinniartitsisoqarniarnermi atorfinnik amerlassusiliisarneq aallaavigalugu ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik qassinik atorfinitsitaqarneq assigiingissutsinut annertoqisumik tunngaviusarpoq assigiingiissut meeqqat atuarfiannik nammassinnereernermi ingerlariaqqinissamut toqqaanermut meeqqanut amerlaqisunut sunniuteqarsinnaasutut ilimanaateqarsinnaasoq. Taamaattumik tamanna tunuliaqutaralugu inerniliisoqartariaqarpoq Kalaallit Nunaani meeqqanut periarfissaritinneqartut assigiinngeqisut. Undersøgelsen tegner et billede af meget forskellige muligheder for børn i Grønland. I nogle kommuner er der en stor grad af pasningen af de mindste der kan foregå i institutionelt regi, mens det i andre kommuner kun er halvdelen af børnene, der har mulighed for at blive passet i institution. Disse forskelle går igen når det gælder hvor mange penge, der bruges på tilskud til fritids- og kulturelle aktiviteter. Ser man på folkeskolen er der også her meget stor forskel på hvor stor en dækning af lærernormeringen, der dækkes af uddannede lærere en forskel som man må formode har en effekt på, hvor stor en andel af børnene der efter folkeskolen vælger at fortsætte deres skolegang. På baggrund af dette må det konkluderes at mulighederne for børn i Grønland er endog meget forskellige. 14 MIPI kisitsisitigut statistik 2005 SAMMISAQ TEMA