BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

Transkript

1 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe... 4 Resultater... 4 Eqikkaaneq... 5 Siunertaq anguniakkallu... 5 Inernerit... 5 Formål, mål og målgruppe... 6 Rollespil i praksis... 7 Cases... 7 Projektets resultater... 8 Gennemførte rollespil... 8 Elevevaluering... 9 Skolernes tilbagemeldinger Instruktørernes tilbagemeldinger Projektorganisering Rollespilsinstruktøruddannelsen Evaluering af uddannelsen Rollespilinstruktør manual Om Foreningen Grønlandske Børn Vision Mission Værdier Takorluuineq Sulissutigisassat Nalillit Bilag Slutnoter... 17

3 Indledning FN s Børnekonvention blev vedtaget i 1989, og i 2007 havde 193 lande, herunder Grønland, ratificeret konventionen. I 2008 tog Foreningen Grønlandske Børn initiativ til at udbrede kendskabet til børns rettigheder blandt folkeskolens ældste elever i Grønland. I bestræbelserne på at gøre det både levende, forståeligt og vedkommende for børnene udviklede vi projektet Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Projektet har fungeret som et ung til ung-projekt baseret på frivillige, der har gennemført en rollespilsinstruktøruddannelse om børns rettigheder. Uddannelsen er blevet varetaget af Foreningen Grønlandske Børn i samarbejde med blandt andre Ungdommens Røde Kors og Sorlak (Grønlandsk Ungdoms Fællesråd). Et konkret mål med projektet har været, at eleverne i klasse på baggrund af deres nye viden om børns rettigheder skulle få lyst til at vide mere og samtidig blive klædt på og motiveres til at handle og søge hjælp i tilfælde, hvor de selv eller jævnaldrende skulle opleve at få deres rettigheder krænket. Projektet var i sin tid programsat til kun at køre i 2008, men blev på baggrund af positive tilbagemeldinger fra lærere, elever og frivillige forlænget med to år. Med støtte fra BHJ-Fondet, Foreningen Ø-Stifterne, JL Fondet, Odd Fellow Ordenens Børnefond af 1994, Fonden af samt Frederik & Emma Kraghs Mindefond har projektet således kørt indtil ultimo I denne rapport uddybes baggrunden for projektet, herunder formål, målgruppe og metode samt projektets positive resultater. På vores hjemmeside kan du læse statusrapporter for år 2008 og Med venlig hilsen Tina Frausing, generalsekretær

4 Resume Foreningen Grønlandske Børn har i årene udbredt kendskabet til børns rettigheder blandt folkeskolens klasser i Grønland. Det er sket gennem projektet Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil, som er et ung til ung-projekt baseret på frivillige, der har gennemført en rollespilsinstruktøruddannelse om børns rettigheder. Formål og målgruppe Formålet med projektet har været at bidrage til, at børn og unge i Grønland gennem et undervisningsrollespil får indsigt i deres rettigheder, som de er formuleret i FN s Børnekonvention. Et konkret mål med projektet har været, at eleverne på baggrund af deres nye viden om børns rettigheder får lyst til at vide mere og samtidig bliver klædt på og motiveres til at handle og søge hjælp i tilfælde, hvor de selv eller jævnaldrende oplever at få deres rettigheder krænket. Et delmål har været at engagere unge i frivilligt arbejde og derigennem bidrage til skabelsen af en frivilligkultur blandt unge i Grønland. Den primære målgruppe er elever i klasse i Grønland, mens den sekundære målgruppe er frivillige unge i alderen år. Resultater Foreningen Grønlandske Børn har gennemført rollespilsinstruktøruddannelsen tre gange i henholdsvis Nuuk og Kangerlussuaq og i alt uddannet 57 frivillige rollespilsinstruktører. Rollespilsinstruktørerne har besøgt og gennemført rollespil på femten folkeskoler i henholdsvis Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nanortalik, Uummannaq, Sisimut, Nuuk, Tasiilaq, Upernavik, Qaanaaq, Kangaatsiaq, Ilulissat, Aasiaat og Kangerlussuaq. I alt 514 elever har deltaget i rollespillet om børns rettigheder. Inden påbegyndelsen af rollespillet er eleverne blevet spurgt til deres viden om børns rettigheder. Eleverne har som regel intet eller kun et ringe kendskab hertil. Efterfølgende har eleverne besvaret et spørgeskema, der bl.a. skal afdække, hvad de gennem deltagelse i rollespillet har lært om børns rettigheder. Svarene viser, at eleverne igennem rollespillene har fået en stor viden om børns rettigheder. Således svarer 82 % rigtigt på, om børn har ret til at se begge deres forældre efter en skilsmisse (JA), 86 % svarer rigtigt på spørgsmålet om børn må være soldater i krig (NEJ), 72 % svarer rigtigt på, om børn har ret til at sige deres mening (JA), 76 % svarer rigtigt på, om alle børn har ret til en uddannelse (JA), 75 % svarer rigtigt på, om børn må arbejde 12 timer i døgnet (NEJ), og 87 % svarer rigtigt på, om forældre må slå deres børn (NEJ).

5 Eqikkaaneq Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaasa ukiuni mut Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiini atuartunut Klasse-niittunut meeqqat pisinnaatitaaffi ilisimatitsissutigisarpaat. Tamanna pisarpoq suliniummi Pinnguarnermit ilikkagaqarnermut : tassa FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissutaani isiginnaartitsissusiaq, inuusuttumit inuusuttumut piumassutsimik suliniummi meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit isiginnaartitsinermi sungiusaasunik ilinniartitsineq ingerlanneqarsimasoq, aqqutigalugu. Siunertaq anguniakkallu Suliniummi anguniarneqarpoq Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusutullu isiginnaartitsinermik ilinniartitsinikkut pisinnaatitaaffimminnik ilisimasaqalernissaat, soorlu FN-ip Meeqqanut isumaqatigiissusiaani allassimasutut. Suliniummi aalajangersimasumik anguniagaavoq atuartut meeqqat pisinnaatitaaffi pillugit ilisimalikkatik aallaavigalugit namminneq pisinnaatitaaffimminnik imaluunnit taamaaqatimik pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsinerni suli annerusumik ilisimasaqalerusullutillu qanorlu iliuuseqarsinnaalerlutik ikiortissarsiorsinnaalernissaat. Ilaatigut anguniagaavoq inuusuttut piumassutsiminnik Kalaallit Nunaanni inuusuttoqatiminni piumassutsimik periuseqarnermik pilersitseqataanissamut peqataaarusulernissaat. Pingaarnertut anguniagaapput Kalaallit Nunaanni atuartut Klasse-niittut, anguniakkatullu tulliutinneqarlutik piumassutsiminnik peqataarusuttut inuusuttut nik ukiullit. Inernerit Peqatigiiffik Kalaallit Meerartaasa pingasoriarlutik isiginnaartitsinermi sungiusaasunik ilinniartitsineq naammassivaat tassalu Nuummi Kangerlussuarmilu piumassutsiminnillu peqataasut 57-it isiginnaartitsinermi sungiusaasutut ilinniartinneqarlutik. Isiginnaartitsinermi sungiusaasut meeqqat atuarfiini 15-ini tassalu Qaqortumi, Narsami, Paamiuni, Nanortalimmi, Uummannami, Sisimiuni, Nuummi, Tasiilami, Upernavimmi, Qaanaami, Kangaatsiami, Ilulissani, Aasianni Kangerlussuarmilu isiginnaartitsinermik naammassinnipput. Atuartut katillutik 514-it meeqqat pisinnasatitaaffii pillugit isiginnaartitsinermi peqataapput. Isiginnaartitsinerit aallartinnginnerini atuartut meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit ilisimasaqarnersut aperineqartarput. Atuartut annermik ilisimasaqanngivittarput imaluunniit annikitsuinnarmik ilisimasaqartarlutik. Tulliullugu atuartut apeqqutit immersugassat akissarpaat, ilaatigut isiginnaartitsinermi peqataanermikkut meeqqat pisinnaatitaaffi pillugit sunik ilikkagaqarsimanersut paasiniarneqartarluni. Akissutini takuneqarsinnaasarpoq atuartut isiginnaartitsinermi peqataanikkut meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit annertuumik ilisimassaqarnerulersartut.

6 Taamaalillutik 82 % eqqortumik akipput tassa angajoqqaat avinnerini meeqqat angajoqqaaminnut attaveqarnissaminnik pisinnaatitaaffeqarneri pillugit (Aappeerlutik), 86 % eqqortumik akipput tassa meeqqat sorsunnermi peqaraanissaat pillugu (Naaggaarlutik), 72 % eqqortumik akipput tassa meeqqat isummaminnik oqarsinnaatitaaneri pillugit (Aappeerlutik), 76% eqqortumik akipput tassa meeqqat ilinniarsinnaatitaaneri pillugit (Aappeerlutik), 75 % eqqortumik akipput tassa meeqqat ulloq unnuarlu nal.akunnerini 12-ni sulisinnaanersut pillugu (Naagaarlutik), 87 % eqqortumik akipput tassa angajoqqaat qitornaminnut annersitsinnaanerat pillugu (Naaggaarlutik). Formål, mål og målgruppe Rollespillene henvender sig til elever i klasse i Grønland. De frivillige rollespilsinstruktører står for at føre eleverne gennem fem forskellige cases omhandlende fx retten til at være barn og retten til selvbestemmelse. Hver case relaterer sig til en eller flere artikler i FN s Børnekonvention og kommer til udtryk i scenarier som fx børnearbejdere på en fabrik og skilsmissebørn hos en enlig mor. Der deltager op til 25 elever og fire instruktører i et rollespil, hvor rollespilsinstruktørerne spiller rollerne som henholdsvis arbejdsgiver, fraskilt mor m.fl. Rollespillene varer i alt 3½ time og foregår på grønlandsk. Formålet med projektet har været at bidrage til, at børn og unge i Grønland gennem et undervisningsrollespil får indsigt i deres rettigheder, som de er formuleret i FN s Børnekonvention. Det har konkret udmøntet sig i følgende to mål: - at eleverne på baggrund af deres nye viden om deres rettigheder får lyst til at vide mere om børns rettigheder og bliver klædt på og motiveres til at handle og søge hjælp i tilfælde, hvor de selv oplever, at de får krænket deres rettigheder - at eleverne med deres nye viden om børns rettigheder kan formidle denne viden videre til andre elever og motivere andre børn, der oplever at få deres rettigheder krænket, til at søge støtte og hjælp Desuden har projektet haft følgende delmål: - at engagere unge i Grønland i frivilligt arbejde og derigennem bidrage til skabelsen af en frivilligkultur blandt unge i Grønland Den primære målgruppe for rollespilsprojektet er elever i folkeskolens ældste klasser ( klasse) i Grønland, mens den sekundære målgruppe er frivillige unge i alderen år. De frivilliges motivationer for at deltage i projektet har været forskellige, men fælles for de fleste var, at de mente, at det var vigtigt, at børn i Grønland kender til deres rettigheder. Nogle frivillige havde desuden valgt at være med i projektet, fordi de kunne bruge metoden og deres nyerhvervede viden om børns rettigheder i deres daglige eller kommende arbejde som pædagog eller lærer. Andre meldte sig, fordi de gerne

7 selv ville vide mere om børns rettigheder. Fx gav en frivillig udtryk for ikke selv som barn at have kendt til, at børn har rettigheder. En anden frivillig havde negative minder fra sin barndom og ville gerne forhindre, at andre børn skulle komme i samme situation uden at vide, at de som børn har rettigheder og ret til at få hjælp. Flere af de frivillige nævnte desuden, at de gerne ville være med i projektet, fordi rollespil er en vedkommende og levende metode til at lære børn om deres rettigheder. Rollespil i praksis Det følgende afsnit vil give en kort beskrivelse af, hvordan rollespillene om børns rettigheder i praksis forløber. Der deltager op til 25 elever i et rollespil, og fire instruktører står for at føre eleverne gennem alle cases i rollespillet. Rollespillet varer tre en halv time og foregår på grønlandsk. Cases Rollespillet består i alt af fem cases, der hver især instrueres af en rollespilsinstruktør, som spiller rollen som henholdsvis rektor, fraskilt mor, arbejdsgiver, militærgeneral og studievejleder. Hver case relaterer sig til en eller flere artikler i FN s Børnekonvention, herunder: - retten til at udtrykke sin mening (case foregår hos skolens rektor) - retten til selvbestemmelse (case foregår hjemme hos enlig mor og handler om skilsmisse) - retten til at være barn (case foregår på fabrik og handler om børnearbejde) - retten til ikke at deltage i krig (case foregår i et minefelt og handler om børnesoldater) - retten til en uddannelse (case foregår på et studievejlederkontor og handler om social arv) Eleverne introduceres inden påbegyndelsen af en case til de roller, som de hver især skal spille. Eleverne spiller varierende roller som drenge og piger, små og store børn og børn med forskellige baggrunde i forhold til fx socialklasse og etnisk oprindelse. En rollespilsguide (frivillig rollespilsinstruktør) har til opgave at introducere eleverne til en case, så de er klædt på til at deltage, herunder at uddele roller. Når en case afsluttes, står guiden endvidere klar til at føre eleverne til næste case. På vej til den næste case spørger guiden eleverne, hvad de har oplevet i den foregående case med henblik på at give eleverne mulighed for at reflektere over deres oplevelser. Guiderne har ansvaret for, at tidsplanen i rollespillet overholdes. For at rollespillet kan forløbe hensigtsmæssigt, er der udarbejdet en spilplan, der nøje beskriver, hvornår de enkelte cases skal foregå og over hvor lang tid. Udover de fem cases er der en workshop, der fungerer som et refleksionsrum, hvor eleverne har mulighed for at skrive eller kreere plancher om, hvad de har oplevet i casene. Casene er udarbejdet af frivillige rollespilsinstruktører i Ungdommens Røde Kors og videreudviklet i samarbejde med frivillige på rollespilsinstruktøruddannelsen i Nuuk i sommeren 2008 i.

8 Projektets resultater For at evaluere projektet og dets anvendelighed har vi uddelt spørgeskema til besvarelse blandt de børn, der har deltaget i rollespillene ii. Rollespilsinstruktører har ved deres hjemkomst fra rollespil deltaget i et erfaringsopsamlingsmøde, og derudover har vi korresponderet med nogle af de involverede lærere via e- mail. Gennemførte rollespil Projektet er planmæssigt nået ud til de fleste store byer langs Grønlands syd- og vestkyst. I alt har femten folkeskoler haft besøg af rollespilsinstruktørerne. I september 2010 gennemførte de frivillige instruktører et rollespil i Nuuk med folkeskolens mellemtrin; det der svarer til klasse. Dette var et forsøg, som det efterfølgende blev besluttet ikke at gentage, da eleverne viste sig at være for unge. År Måned By Klassetrin 2008 September Qaqortoq klasse 2008 September Narsaq klasse 2008 September Paamiut 8. klasse 2008 September Nanortalik 10. klasse 2008 Oktober Uummannaq klasse 2009 Januar Sisimut klasse 2009 April Nuuk klasse 2009 August Tasiilaq 9. klasse 2009 Oktober Upernavik klasse 2010 Marts Qaanaaq klasse 2010 April Kangaatsiaq klasse 2010 April Nuuk 10. klasse 2010 Oktober Ilulissat klasse 2010 November Aasiaat klasse 2010 November Kangerlussuaq klasse

9 Elevevaluering For at undersøge elevernes oplevelse og udbytte af rollespillet har foreningen gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 105 af de deltagende elever i 2008, 218 af de deltagende elever i 2009/foråret 2010 og 191 af de deltagende elever i efteråret I alt har 514 elever besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaet er udarbejdet med henblik på at undersøge: - hvordan eleverne oplever rollespillet - hvad de gennem deltagelse i rollespillet har lært om børns rettigheder Hovedparten af eleverne synes enten, det er sjovt, spændende eller lærerigt at deltage i rollespillet. En mindre del synes samtidig, at det er kedeligt. De elever, der svarer, at det har været kedeligt, sætter oftest også kryds ved flere andre beskrivelser. Det skyldes sandsynligvis, at der er én rollespilcase, de har fundet kedelig, men at rollespillet som sådan har været positivt at deltage i. De frivillige rollespilsinstruktører spørger inden rollespillets start til elevernes viden om børns rettigheder. Eleverne har som regel intet eller kun et ringe kendskab til dette emne. Nedenfor vises svarprocenterne for de elever, der har svaret rigtigt på spørgsmål vedrørende børns rettigheder. Den rigtige svarprocent er høj ved alle spørgsmål, og rollespillet har således haft en positiv indflydelse på målgruppens viden om børns rettigheder. SPØRGSMÅL RIGTIG SVARPROCENT Har børn ret til at se begge deres forældre efter en skilsmisse? (JA) 82 % Må børn være soldater i krig? (NEJ) 86 % Har børn ret til at sige deres mening? (JA) 72 % Har alle børn ret til at få en uddannelse? (JA) 76 % Må børn arbejde 12 timer i døgnet? (NEJ) 75 % Må forældre slå deres børn? (NEJ) 87 %

10 Skolernes tilbagemeldinger Skolerne har generelt givet en positiv tilbagemelding på afholdelse af rollespillet om børns rettigheder, både når det gælder elevernes udbytte og begejstring for at deltage i rollespillet, og når det gælder skolens motivation for at arbejde videre med emnet på den ene eller den anden måde. Nedenfor er et par eksempler på tilbagemeldinger: Vores elever var glade for at deltage i rollespillet. Flere af dem har talt positivt om de forskellige cases. De har været igennem mange forskellige oplevelser, og det har sat mange følelser i gang. De har oplevet frygt, glæde, spænding, sorg og utålmodighed [ ] Eleverne vil meget gerne arbejde videre med emnet. I løbet af efteråret/vinteren skal vi køre en kampagne om antimobning som tema. Så det bliver naturligt at koble det sammen med børns rettigheder. Eleverne har givet udtryk for, at andre elever også bør gennemgå de samme rollespil. ( fra en klasselærer for en 8. klasse i Paamiut) Vi har snakket meget om, hvordan vi kan arbejde videre med rettighederne. Selvom eleverne nu har haft børnenes rettigheder som emne, har de stadigvæk meget at lære, og vi bør genopfriske deres viden. Eleverne synes, at instruktørerne var meget irriterende, og det har været meget sjovt at arbejde med dem. Eleverne synes, det kunne blive mere udbytterigt, hvis de havde fået mere information, inden de startede rollespillet. Vi vil som lærere bruge mere tid på [børns rettigheder] gennem timerne i personlig udvikling. Vi takker herfra med det gode samarbejde, vi har haft. ( fra lærer i Qaqortoq) Instruktørernes tilbagemeldinger Jeg bliver rigtig stolt som rollespilsinstruktør, fordi jeg kan se, at jeg har gjort noget, så eleverne ved noget om deres rettigheder. Jeg får den følelse, at jeg har givet noget stort til eleverne, både viden om børns rettigheder og oplevelsen, der følger med rollespillet. (citat fra rollespilsinstruktør) Rollespilsinstruktørerne giver udtryk for, at de oplever, at rollespillet er en god måde at formidle børns rettigheder på, fordi eleverne deltager aktivt og kommer i situationer, hvor de anspores til at reflektere over krænkelser af børns rettigheder. Instruktørernes tilbagemelding er, at eleverne generelt har været gode til at deltage aktivt i rollespillet. Gennem rollespillet gøres børneretslige problemstillinger levende, og eleverne får ifølge instruktørerne oplevelser, som sætter tanker i gang om deres egen hverdag og hverdagen hos deres jævnaldrende både i Grønland og rundt om i verden. De instruktører, der via lærerpraktikophold har oplevet at undervise i børns rettigheder ud fra konventionelt undervisningsmateriale, giver udtryk for, at elevernes engagement er meget større, når de lærer gennem rollespil. Bl.a. fordi børnene gennem rollespillet oplever på egen krop, hvad det vil sige, at få krænket sine rettigheder.

11 Projektorganisering Foreningen Grønlandske Børn har stået for den overordnede projektledelse, men har samarbejdet med henholdsvis Ungdommens Røde Kors (URK) og Sorlak (Grønlandsk Ungdoms Fællesråd). URK er en humanitær ungdomsorganisation, der bl.a. laver rollespil om børns rettigheder henvendt til børn og unge i Danmark og andre aktører, der arbejder med børn og unge, som gerne vil lære at formidle børneretslige problemstillinger gennem rollespil. Læs mere på organisationens hjemmeside: URK har spillet en central rolle i projektet, idet frivillige rollespilsinstruktører fra URK har stået for oplæringen af de grønlandske rollespilsinstruktører. Derudover har de stået til rådighed som sparringspartnere, mens rollespilsinstruktørerne har været på rollespilsturne på folkeskoler rundt om i Grønland. Sorlak, projektets lokale samarbejdspartner, er en landsdækkende organisation, som bl.a. arbejder for at udbrede FN s Børnekonvention i Grønland. Læs mere på organisationens hjemmeside: Sorlaks rolle i projektet har dels været at rekruttere frivillige til rollespilsinstruktøruddannelsen, dels at arrangere en rollespilsinstruktøruddannelse for Sorlaks medlemmer på deres årsmøde, hvor de nyuddannede grønlandske instruktører var ansvarlige for at gennemføre uddannelsen. Dertil har de bidraget til synliggørelse af projektet i de grønlandske medier. Samarbejdet med ledelse og lærere på de involverede folkeskoler har desuden spillet en afgørende rolle i projektet. De har med deres interesse i, at eleverne lærer om børns rettigheder, givet os adgang til at udføre rollespil med eleverne. Derudover har de bidraget med den praktiske planlægning af rollespillet og forberedt eleverne på at skulle deltage. Rollespilsinstruktøruddannelsen Foreningen Grønlandske Børn har gennemført rollespilsinstruktøruddannelsen i børns rettigheder tre gange: - august 2008 i Nuuk, hvor 16 frivillige blev uddannet - oktober 2008 på Sorlaks landsmøde i Kangerlussuaq, hvor 30 medlemmer blev uddannet - august 2010 i Nuuk, hvor 11 frivillige blev uddannet Uddannelsen tager afsæt i teaterøvelser, som leder de frivillige videre til intensivt at indøve rollespilcases om børns rettigheder. De bliver desuden oplært i, hvordan de efter endt rollespil laver en mundtlig evaluering med eleverne, hvor de taler om de uretfærdigheder, eleverne har oplevet i rollespillene, og hvad FN s Børnekonvention siger om disse. De instruktører, der blev uddannet i august 2010, er blevet instrueret i en ny måde at evaluere på. Den nye metode kaldes Caféevaluering og går ud på, at eleverne i grupper og sammen med den instruktør, de har haft i den enkelte case, evaluerer, hvad der skete under rollespillet. Tidligere afsluttedes rollespillene med én stor fællesevaluering, hvor alle eleverne sad sammen og gennemgik casene en ad gangen.

12 En del af uddannelsen handler om de etiske perspektiver, der er i at arbejde som frivillig rollespilsinstruktør med børn og unge. Deltagerne underskriver tavshedspligterklæring, og de undervises desuden i tavshedspligt og underretningspligt, så de er klædt på til at handle, hvis de skulle komme i situationer, hvor de er lovmæssigt forpligtet til at handle. En underretning vil dog altid ske i samarbejde med projektlederen. Det har imidlertid ikke været aktuelt at lave en underretning. For at beskytte projektets målgruppe, de grønlandske børn og unge, har foreningen desuden indhentet børneattester på alle frivillige. Underviserne har talt med de frivillige om samværsregler, som bl.a. indebærer, at de som instruktører ikke må opholde sig alene med et barn. Dels for at beskytte den enkelte elev, men også for at beskytte instruktørerne mod en situation, hvor en instruktør af en elev anklages for at have ageret krænkende uden mulighed for at modbevise det sagte. Uddannelsen afsluttes med en mundtlig evaluering samt diplomudlevering til alle frivillige. Evaluering af uddannelsen Efter hvert uddannelsesforløb er der foretaget en mundtlig evaluering, hvor alle deltagere har fået mulighed for at udtale sig om deres oplevelse af rollespilsinstruktøruddannelsen. Alle har tilkendegivet, at de har været meget tilfredse med uddannelsen og har lært meget. Underviserne har fået stor ros for deres evne til at formidle rollespilsmetoden og for at fremstå meget bevidste om, hvad de gør, og hvorfor de gør det. Flere har nævnt, at uddannelsen har været personligt udviklende for dem. Fra at føle at det var grænseoverskridende at skulle stille sig op over for andre, nåede de frem til både at turde og finde det sjovt at stille sig op og formidle børns rettigheder gennem rollespil. Flere har desuden nævnt, at uddannelsesforløbene har været kendetegnede ved positivt samarbejde og etablering af et stærkt fællesskab, hvor man bl.a. bakker hinanden op i situationer, der kan føles svære. Den første uddannelse foregik alene på dansk, hvilket var svært for enkelte deltagere. Flere af de rollespilinstruktører, som var med på første uddannelse og sidenhen gennemført rollespil på flere skoler, deltog aktivt som undervisere på de sidste to rollespilinstruktøruddannelser. Tilbagemeldingerne på disse uddannelser har været meget positive. Det har stor betydning at kunne udtrykke sig på eget sprog. I løbet af de tre uddannelsesforløb er rollespilcasene blevet udviklet og tilpasset ud fra instruktørernes og elevernes tilbagemeldinger. Der er endvidere blevet udarbejdet en manual til rollespilsinstruktørerne. Rollespilinstruktør manual De uddannede rollespilsinstruktører får efter endt uddannelse udleveret en Manual til rollespil om børns rettigheder. Manualen indeholder bl.a. et afsnit om FN s Børnekonvention, et afsnit om hvad der skal planlægges og gøres før, under og efter rollespillet samt et afsnit om etiske regler.

13 Derudover giver manualen en detaljeret beskrivelse af de roller, eleverne og instruktørerne skal spille samt af de enkelte cases. Manualen indeholder også en spilplan, en guideline til elevevaluering, en huskeliste over remedier samt vigtige kontaktinformationer.

14 Om Foreningen Grønlandske Børn Foreningen Grønlandske Børn etablerer og gennemfører sociale projekter i Grønland og Danmark til gavn for udsatte børn og unge. Gennem projekterne understøtter vi børnenes og de unges positive ressourcer og kompetencer, hvilket skal gøre dem i stand til at vælge den gode løsning for sig selv. Vision Alle grønlandske børn og unge i Grønland og i Danmark skal leve et værdigt liv med mulighed for positiv udvikling i respekt for deres rettigheder. Mission Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Værdier Vi er anerkendende og i dialog Vi ser børn og unge som kompetente og inddrager deres stemme. Vi værdsætter forskellighed og ser mangfoldighed som en ressource. Vi samarbejder med lokale aktører og arbejder med udgangspunkt i lokale forhold. kompetente og nytænkende Vi er fleksible og udvikler nye måder til løsning af udfordringer i Grønland og i Danmark. Vi er fagligt velfunderede i forhold til vores aktiviteter. Vi er procesorienterede og dokumenterer resultaterne af vores aktiviteter.

15 Takorluuineq Kalaallit Nunaanni Danmark-imilu meeqqat inuusuttullu tamarmik qinngaqqunnanngitsumik inuuneqassapput ajunngitsumik ineriartorfiusumik pisinnaatitaaffitik ataqqillugit. Sulissutigisassat Suliassat kalaallit meerartaasa inuusuttortaasalu pisinnaassannik piginnaassusiinillu nukittorsaaffiusut naammassisarpavut ingammik meeqqat inuusuttullu ajuallajasut isiginiarnerullugit. Nalillit Uagut akuersaartuuvugut oqaloqatiginnitartuullutalu Meeqqat inuusutullu piginnaassuseqartutut isigaavut isumaallu ilannguttarlugit Assigiinngissuseq pingaartipparput assigiinngitsorpassuunerlu pisinnaassutsitut isigalugu. Sumiiffigisami peqataasut suleqatigaavut sumiiffimmi pissutsit aallaavigalugit. piginnaassuseqartut nutaanillu isumassarsiortut Eqaatsuuvugut aammalu Kalaallit Nunaanni Danmark-imilu unammilligassat inernilernissaannut nutaanik periusissaliortarluta. Suliatta suussusiinut ajukkunnanngitsumik tunngavissaqarpugut. Allanngoriartorneq eqqumaffigaarput suliattalu inerneri uppernarsartarlugit.

16 Bilag Kære elev, Da du deltog i rollespil om børns rettigheder oplevede du bl.a. at være børnesoldat, at skolens rektor ikke ville høre på dig, og at lave børnearbejde på en fabrik. Vi vil gerne vide, hvordan du synes, det var at være med i rollespillet, og vil derfor bede dig om at svare på vores spørgsmål. Dreng Pige (sæt ét kryds) 8. klasse 9. klasse 10. klasse (sæt ét kryds) By (skriv hvilken by, du bor i) Hvordan synes du det var at være med i rollespillet om børns rettigheder? Spændende Lærerigt Kedeligt Sjovt Andet (sæt ét eller flere krydser) 1. Har børn ret til at se begge deres forældre efter en skilsmisse? Ja Nej Ved ikke 2. Må børn være soldater i krig? Ja Nej Ved ikke 3. Har børn ret til at sige deres mening? Ja Nej Ved ikke

17 4. Har alle børn ret til at få en uddannelse? Ja Nej Ved ikke 5. Må børn arbejde 12 timer i døgnet? Ja Nej Ved ikke 6. Må forældre slå deres børn? Ja Nej Ved ikke Har du lyst til at lære mere om børns rettigheder? Ja Nej Ved ikke Hvis du oplever at få dine rettigheder krænket, vil du så søge hjælp? Ja Nej Ved ikke Tak fordi du har svaret på spørgsmålene Slutnoter i Efter de første to uddannelsesforløb blev der på baggrund af instruktørevalueringerne udarbejdet en ny case omhandlende fattigdom. ii Spørgeskemaet er vedlagt som bilag.