Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts 2009."

Transkript

1 Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts Vojens, den 9. marts 2009 Indledning Ser man tilbage på året der er gået, kan man i lighed med alle de år, jeg har været landmand sige at det i sandhed har været et utroligt spændende år. I år synes jeg nu, det har været næsten for spændende, med optur, med nedtur afsluttende med en gevaldig økonomisk karruseltur, hvor det har knebet for de fleste at holde sig fast. Man må sige, at vi er kommet ned på jorden igen, og tivolistemningen er afløst af usikkerhed og uvished over for, hvad fremtiden bringer. Året har været fyldt med overraskelser: 2 måneders tørke efterfulgt af rekordhøst, enorme prisudsving på både afgrøder, mælk og kød, vanvittige ja nærmest hadske forslag fra alle sider til, hvordan vi skal drive vores landbrug. Men midt i al denne usikkerhed er der da en ting, der er ved det gamle: Der er da en ting, der ikke sådan lige bliver lavet om på! Det drejer sig selvfølgelig om miljøgodkendelsesordningen. Den er stadigvæk ligeså umulig og bureaukratisk, som den altid har været. Og netop bureaukratiet er en af de sikre ting vi kan regne med fremover: Det er kommet for at blive! Vi kan være sikre på, at det også vil vokse fremover. Det er da tankevækkende, at vi er cirka lige så mange danskere, som vi altid har været. Antallet af landbrug bliver færre og færre for hvert år, landbrugsarealet bliver mindre og mindre, og antallet af dyreenheder er svagt faldende. Alligevel skal der flere og flere folk til at kontrollere os og mere og mere bureaukrati til for at regulere os. Det er da underligt. Vi lever i et bureaukratisk kontrolsamfund. Mere om det senere. H:\3slf-generalfors\General-2009\ Bestyrelsens beretning.doc Et godt år for Sønderjysk Landboforening Ellers har det forgangne år været et rigtigt godt år for Sønderjysk Landboforening. Jeg må sige, at jeg er glad og stolt over at være formand for en forening, der virkelig forstå at udvikle sig og følge med tiden, og her vil også her sige, at bestyrelsen er tilfredse med det økonomiske resultat på 1,5 mio kr. i 2008 efter underskuddet i 2007 på 1,3 mio kr. Selve driften af Sønderjysk Landboforening og aktiviteterne i løbet af året vil Per Grønbæk komme ind på senere i sin beretning. Dog vil jeg her fremhæve nogle enkelte områder, hvor vi har forsøgt at være med helt fremme i Sønderjysk Landboforening: Biogas, hvor Sønderjysk Landboforening har været den drivende kraft i etableringen af Sønderjysk biogas. Jeg må sige, at interessen har været overvældende blandt vore medlemmer for at være med i projektet, både når det gælder konventionel husdyrgødning og økologisk husdyrgødning. I den forbindelse havde en delegation fra Sønderjysk Landboforening, DONG og Nordic BioEnergy foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg for at få ændret afsætningsmulighederne for biogas, så det bliver muligt at afsætte til naturgasnettet. Derudover har vi været særdeles aktive omkr. Miljøgodkendelsesordningen, både når det gælder møder med politikere, og når det gælder om at forsøge at påvirke gennem pressen. Det er også Sønderjysk Landboforening, der har æren af, at der er blevet sat fokus på det helt urimelige Billundvej 3 Tlf Vojens Fax Side 1 af 9

2 i, at Økologisk Råd har fået vetoret over miljøgodkendelsesordningen, ligesom vi også har sat fokus på den urimelige forskelsbehandling der er, når det gælder udbetalingen af EU-støtte i Danmark og i Tyskland. Vi ønsker samarbejde til fordel for medlemmerne Helt overordnet vil jeg gerne sige, at Sønderjysk Landboforening fastholder sin linje, når det gælder samarbejde med vore naboforeninger. Vi samarbejder på alle de områder, hvor vi mener, at det er en fordel for vore medlemmer. Vi har i dag et fremragende samarbejde omkring kvægrådgivning og bygnings- og maskinrådgivning. Når det gælder svinerådgivning er det senest kommet til udtryk i dannelsen ad Syddansk svinerådgivning, hvor Sønderjysk Landboforening er gået sammen med KHL, LHN og Landbrugsrådgivning Syd om at danne Danmarks mest slagkraftige svinerådgivning. På samme måde er vi også gået med i DLBR-Forsikringsmæglerne for at kunne yde førsteklasses forsikringsrådgivning til vore medlemmer. Ros til Åbent Landbrug Et andet område hvor der også bliver samarbejdet er når det gælder landbrugets samfundskontakt eller Åbent Landbrug. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle de landmænd, der stiller deres ejendomme til rådighed, og som påtager sig det store arbejde, det er, midt i en travl hverdag at tage mod besøgende udefra, så folk har en mulighed for at se, hvordan et moderne landbrug fungerer. Herfra også en stor tak til de folk, der er med til organisere det kæmpestore arbejde, det er at holde gang i så mange aktiviteter på en gang. Vi er alle meget afhængige af, at I vedholdende bliver ved med at vise landbruget frem, og på den måde er med til at afmystificere vort erhverv. Hans Henrik Knudsen vil senere på aftenen fortælle nærmere om arbejdet. Johan Mulder, nyvalgt formand for Landboungdom Sønderjylland Nord vil ligeledes på et senere tidspunkt fortælle om deres arbejde. Økologien på markedsvilkår Økologien har igen bevist, at den er en produktionsform, som danskerne har taget til sig. Igen i år er både forbruget og produktionen steget. Økologien er en produktionsform, der i høj grad har politikernes velvilje, og som fra mange sider af samfundet søges fremmet. Heldigvis er stigningen markedsdrevet, hvilket er meget sundt. Det betyder så også omvendt, at de økologiske landmænd kan beslutte sig for at ophøre med den økologiske produktion, hvis de ikke længere vurderer, at det er rentabelt for deres bedrift at være økologer. Det er nogle overvejelser mange specielt store økologiske mælkeproducenter står med for tiden, da er det væsentligt at vilkårene fra samfundets side hele tiden følger med, så de enkelte bedrifter får mulighed for at fortsætte som økologer. Men selvfølgelig på en måde så de ikke mister forbrugernes accept. Finanskrisen rammer landbruget hårdt - så ingen nye særbyrder Økonomien i landbruget er hårdt ramt af finanskrisens hærgen. Det gælder alle vore varer, der er udsat for nogle gevaldige prisfald, ja ind i mellem kan det nærmest minde om frit fald. Det er som om, der slet ingen bund er under priserne. Bytteforholdet mellem indtægter og udgifter har aldrig været ringere end det er nu. På et eller andet tidspunkt må bunden da være nået, ligesom vi Side 2 af 9

3 sidste år ved denne tid næsten troede, at træerne groede ind i himlen. Priserne på mælk og korn var meget høje, og man forventede en notering på 12 kr. for svinekød i 4. kvartal. Og lige nu er vi jo næsten overbevist om, at de lave priser, vi har i dag, vil vare mange år at komme over. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Mad er noget af det første, man prøver på at spare på, når økonomien strammer til, men samtidig er det også noget af det første, man begynder at bruge flere penge på, når man igen begynder at få råd. Samtidig er der også en fundamental forskel ved denne krise i forhold til tidligere kriser, og det er, at i dag er kornpriserne tæt forbundet med energipriserne. Kornpriserne er fulgt med energipriserne ned. Den dag, hvor energipriserne stiger igen, så vil kornpriserne følge med, og det vil alt andet lige trække priserne på de øvrige landbrugsprodukter med op. Så på længere sigt mener jeg ikke, at vi skal være så bange for landbrugets overlevelse økonomisk. Vi har fat i den lange ende, da alle jo helst skal spise sig mætte hver dag. Men der kan godt komme nogle drøje år, inden det for alvor vender. Det forudsætter dog at politikerne ikke spænder ben med nye særbyrder undervejs! Jordpriserne Et emne, der bliver diskuteret flittigt blandt landmænd, journalister, politikere mfl., er jordbrisernes himmelflugt frem til efteråret De fleste er enige om, at jorden nok ikke stiger i pris længere, men her hører enigheden så også op. I Sønderjysk Landboforening er vi ligesom de fleste analytikere af den opfattelse, at der sandsynligvis vil komme et moderat fald i jordpriserne, der nogenlunde modsvarer det sidste års stigninger, så vi er tilbage på 2007-niveau. Andre er nærmest gået i panik, og forudser at jordpriserne vil kollapse og tabe helt op til 50 % af værdien. Her mener jeg, det er vigtigt at mane til besindighed og lade være med at lade sig gribe af en panikstemning. Den faldende rente vil her være med til at stabilisere markedet. Det er grundlæggende i alles interesse, at udsvingene ikke bliver for store. Jeg kan for øvrigt oplyses, at der i Sønderjysk Landboforening er gennemført adskillige handler efter nytår, hvor prisniveauet har ligget pænt over de kr. pr. ha.. I den forbindelse skal vi også huske på, at det jo heller ikke var alt jord der blev handlet til kr. pr. ha før krisen. I den forbindelse kan det oplyses, at i 2008 var den gennemsnitlige jordpris i Sønderjysk Landboforening for alle handler (renset for familiehandler) kr. pr. ha. Det er blevet dyrere at låne penge Finanskrisen har også givet sig udslag i, at landbrugets kreditgivere er begyndt at tage sig noget dyrere betalt for at finansiere den daglige drift, og for nogle kreditforeningers vedkommende har det også udmøntet sig højere bidragssatser. Vi har eksempler på at det kan betyde helt op til kr. for en enkelt bedrift. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Landbrug er stadig et sundt erhverv på langt sigt. Derfor er der ingen grund til på den måde at stramme renteskruen, med mindre det er et ønske om at udnytte den fastlåste situation, hvor det ikke er muligt at skifte bank og kreditforening, til at tjene nogle hurtige penge. Forestiller man sig, at landbrugets samlede gæld på 331 mia. kr. i gennemsnit skal forrentes med 0,5 % højere rente, så svarer det til i alt 1,65 mia. kr., eller næsten lige så meget som både metanafgiften og kvælstofafgiften tilsammen. Det er i dag dagligdagen for mange af vore medlemmer, så derfor kære politikere: Der er ikke plads til flere konkurrenceforvridende afgifter og stramninger over for landbruget. Side 3 af 9

4 Konkurrenceevnen Og konkurrenceevne skal netop være hovedtemaet i de næste områder jeg kommer ind på. Skal vi i dansk landbrug have en chance for at klare os i fremtiden i den globaliserede verden, hvor produktionen over tid altid flytter derhen, hvor de konkurrencemæssige vilkår er bedst, så er det altså væsentligt, at vore politikere begynder at opfatte landbruget som en del af erhvervslivet - på linje med alle andre erhverv. Det er jo nu engang ikke en naturlov, at vi skal have en stor husdyrproduktion i Danmark, den kan vi kun fastholde, hvis vi bevarer konkurrenceevne overfor udlandet. Moderne landmænd i dagens Danmark - specielt de unge - tænker så globalt, at de flytter produktionen derhen, hvor vilkårene er de bedste. De tider er forbi, hvor danske landmænd troskyldigt fandt sig i hvad som helst fra politikernes side. Lige meget hvad politikerne fandt på, så indordnede de sig. Sådan er det ikke mere! I dag flytter man bare til et andet land, hvor man er mere værdsat. Det er kun os halvgamle, som er stavnsbundet til vores gård, vi kan ikke reddes. De unge ser verden helt anderledes og flytter derhen, hvor vilkårene er bedst. Det er sådan set nok at flytte 30 km. sydpå, hvis vi ser på de vilkår, som de tyske myndigheder byder deres landmænd. Der er der en hel verden til forskel fra den virkelighed, vi kender i Danmark. For det første, har man valgt at satse på landbrugsproduktion som et område, der skal vokse fremover. I dag går 25 % af den tyske landbrugsproduktion til eksport, mens landet for få år siden end ikke var selvforsynende. Det gør, at alt hvad der hedder myndighedsbehandling, bliver lavet ud fra en holdning om at hjælpe landmændene mest muligt, for eksempel er alle EU-penge udbetalt 1. januar, det tager 3 måneder at få lov til at lave et staldprojekt, fra man har søgt om et biogasanlæg og til der er gas i rørene går der 1 år. Derudover kunne man ikke drømme om at modulere mere end højest nødvendigt i EU-støtten (herhjemme skal vi op på 20 % modulation mod max. 10 % i Tyskland). Slagterierne må bemandes med billig østeuropæisk arbejdskraft, og når det gælder veterinærudgifter på slagterierne, slipper de med en omkostning, der er ca. en tredjedel af den danske. Vi skal hele tiden huske på, at det er de samme EU-regler, man har begge steder, det er bare måden man administrer dem på, der er forskellig. Herhjemme opfatter myndighederne landbruget som et problem, der skal bremses mest muligt. I Tyskland er det lige modsat: der skal landbruget have de bedst mulige vilkår. Det betyder, at vi på længere sigt taber konkurrencen til tysk landbrug, og det er allerede det, vi ser der sker i slagtesvineproduktionen i dag smågrise regner man med der vil blive eksporteret syd for grænsen i Danish Crown har set skriften på væggen og lukker slagterier i hastigt tempo. Jeg er overbevist om, at vi ikke har set det sidste slagteri blive lukket endnu. Så længe konkurrencesituationen er, som den er, vil der bare flyde flere og flere grise sydpå. Det er de sikkert rigtigt glade for i Tyskland, men det er da brandærgerligt, at vi går glip af alle disse arbejdspladser. Man forudser faktisk, at eksporten vil stige med smågrise om året, indtil vi er oppe på at eksportere smågrise om året. Personligt så tror jeg at det vil komme til at gå meget hurtigere. Taler man med folk syd for grænsen, så er de ikke overbevist om, at de kan blive ved med at opsuge så mange smågrise, og slet ikke efter at Holland også har fået mulighed for at eksportere til det tyske marked. Det kunne godt give Dansk svineproduktion nogle nye udfordringer: Hvad stiller vi så op med en produktion, der ikke bydes konkurrencedygtige vilkår herhjemme? Side 4 af 9

5 Landbruget rammes hårdt af skattereformen Indtil videre er det sidste nye skud på stammen over tiltag, der hæmmer vores konkurrenceevne, den nye skattereform, hvor vi pålægges en hel masse grønne afgifter. Og så har man endda opfundet en helt ny afgift på mælkefedt og mættet fedt. Denne afgift er fuldstændig uacceptabel, da den i praksis vil virke som en afgift på mejeridrift, og der er kun landmændene til at betale denne regning i den sidste ende. Tragisk nok vil denne afgift ikke indgå i opgørelsen over de skatteindtægter samfundet har fra landbruget, nej, den vil indgå i den samlede pulje af afgifter, der er på usunde ting som slik og cigaretter, helt urimeligt. Vi slap i den forbindelse for metanafgift og kvælstofafgift. For metanafgiftens vedkommende er den taget af bordet - i denne omgang. Men nu har den været luftet, så nu kan (og vil) alle fremtidige regeringer kunne tage den frem, når det passer dem (tak til vore venner). For kvælstofafgiften gælder, at den er parkeret i grøn vækst, så den har vi nok ikke set det sidste til. Skattereformen - et af de mange små skridt Skattereformen er endnu et af disse utallige små skridt, der er med til på langt sigt at ødelægge vores konkurrenceevne. Politikerne vedtager den ene ting efter den anden, som måske isoleret set er bagateller, men som tilsammen bliver til en meget stor belastning for erhvervet. Undskyldningerne og begrundelserne kan hver gang virke nok så fornuftige, men da de tages ud af en større sammenhæng, vil det over tid virke meget hæmmende. (eksempelvis er den japanske forbruger totalt ligeglad med, om vi smertebehandler smågrise ved kastration). Det er heller ikke det, der ødelægger vores konkurrenceevne alene, men det sammen med 100 andre lignende småting gør, at vi taber i konkurrencen til amerikansk svinekød. Grøn vækst - mere grøn end vækst Grøn vækst siger regeringen. Vi skal forene et højt niveau for natur- og miljøbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Der er nedsat et tværministerielt udvalg med deltagelse fra 7 ministerier til at komme med et oplæg i januar måned. Det blev udsat til februar og er siden udsat til slutningen af marts. Det kniber øjensynligt med at finde frem til en løsning. Mit gæt er, at det ikke er den grønne del af udspillet, der er problemet. Som vi kender regeringen, så har den et meget højt ambitions niveau på dette område. Nej det, det kniber med, er nok vækstdelen. Hvor skal den konkurrencedygtige vækst komme fra, når der samtidig skal være plads til Anders Foghs nye grønne profil, og det så samtidig ikke må koste noget. Og her er det så netop, at det begynder at blive skræmmende. For hvem skal nu betale? Mit gæt er, at det kommer vi selv til i form af ekstra 10 % modulation af EU-støttenplus - og her kommer den så igen - kvælstofafgiften. Derudover vil man indføre en dyrkningsafgift på lavbundsjorde, og så tror jeg heller ikke at metanafgiften er helt glemt endnu. På den måde vil man forsøge at fodre hunden med dens egen hale. Det går som bekendt kun en gang, så er halen væk. Vælger man denne form for straffemetoder som løsningsmodel (og det tror jeg, at man gør), så vil det være et meget alvorligt slag mod den lille rest af konkurrenceevne, der er tilbage i dansk landbrug. Dette vil være ødelæggende for hele vores erhverv. Det er naivt at tro på, at dansk landbrug bliver konkurrencedygtigt blot ved at pålægge det nogle meget voldsomme miljøkrav, som vi så bagefter selv skal betale for. Det betyder kun, at produktionen flytter til udlandet. Men det er måske også det, mange politikere inderst inde helst vil have. Man vælger at Side 5 af 9

6 ofre dansk landbrugsproduktion, en af danmarkshistoriens største erhvervssucceser, vel egentligt mest for at sikre et godt resultat på klimatopmødet til december. Vi beder om gode rammevilkår - og ikke et spil Sorteper Det vi må bede om, er rammevilkår der gør, at vi er konkurrencedygtige i den globale verden. Her tænker jeg både på de økonomiske, de produktionsmæssige og de miljømæssige vilkår. På alle tre områder kniber det rigtig meget, ikke mindst på det miljømæssige. Og her tænker jeg specielt på miljøgodkendelsesordningen. Her i år 3 efter, at den blev indført, fungerer den stadigvæk ikke. For at forstå, hvad der er gået galt med miljøgodkendelsesordningen, bliver vi nødt til at bruge et billede. Vi skal forestille os, at der sidder 4 aktører rundt om et bord og spiller sorteper (den, der har sorteper, har ansvaret for, at tingene ikke virker). Aktørerne er: Dansk landbrug, miljøstyrelsen, miljøministeren og kommunerne. Spillet går i gang og på et meget tidligt tidspunkt i spillet havner sorteper ovre hos kommunerne. Det passer Miljøstyrelsen rigtigt godt, at kommunerne sidder med sorteper, så de nægter at spille videre. Miljøministeren, som egentligt slet ikke gider spille, synes egentligt, at det er udmærket, så kan han jo lave noget andet imens. Faktisk er han jo den eneste, der kan tvinge Miljøstyrelsen til at spille videre, det gør han ikke. Tilbage ved bordet sidder kommunerne med sorteper, og Dansk Landbrug føler sig snydt, for de blev lovet, at de skulle være med i et helt andet spil! Der står vi stadigvæk i dag. Hverken Miljøstyrelsen eller miljøministeren er særligt interesserede i at gøre noget væsentligt ved miljøgodkendelsesordningen. Det kunne jo være, at de bagefter kom til at stå med ansvaret. Det har hele vejen igennem forløbet været meget vigtigt for dem ikke at gøre noget, der kunne være ansvarspådragende. Tilbage står vores medlemmer som gidsler i et spil, hvor de er magtesløse, og hvor den skjulte dagsorden egentligt har været, at man ikke ønskede at gøre noget fra myndighedernes side. Det sidste udspil hvor der bliver afsat ekstra 100 millioner til området, opfatter jeg egentligt kun som et forsøg på at smide gode penge efter dårlige penge. Fundamentalt set er ordningen den samme gang makværk, som den altid har været. Hvem bestemmer: Politikerne eller embedsmændene? Allerede helt tilbage til tiden omkring år 1600, da William Shakespeare skrev sit berømte skuespil: Hamlet, var man klar over, at den var helt gal med statsadministrationen i Danmark. Således udbryder en officer i første. akt, scene 4: Something is rotten in the State of Denmark. Det kan frit oversættes til: der er noget råddent i den danske stat, og sådan har det stort set været lige siden. Faktisk kan man godt nogen gange komme i tvivl om, hvem der egentligt bestemmer i Danmark: Er det politikerne? Er det embedsmændene? Er det pressen? Er det interesseorganisationerne? Eller er det i virkeligheden nogle helt andre? Hvis man er tilhænger af konspirationsteorier kan man jo godt få den mistanke, at når det gælder miljøgodkendelsesordningen, så er både landspolitikerne og lokalpolitikerne fjernet fra indflydelse. Man kunne faktisk godt få den mistanke, at der er lavet en alliance mellem miljøstyrelsen og Økologisk Råd - en alliance der er lavet, fordi de egentligt helst så at udviklingen blev sat i stå i Dansk landbrug indtil de ny Vandramme og Natura-2000 planer lå klar. Derved ville de jo kunne sikre, at det bliver dem, der kommer til at sætte standarden for Side 6 af 9

7 tilladelserne, og at politikerne derfor ikke ville kunne gøre andet end at acceptere tingenes tilstand. Midlerne, der har været brugt, har været: Kommuner, der slet ikke har været rustet til opgaven; En uklar lov, som ingen kunne finde hverken hoved eller hale i; En uvilje til at gå ind og hjælpe kommunerne - og sidst men ikke mindst: En vetoret til Økologisk Råd som gør, at de kan påklage alle de afgørelser, de har lyst til, til Miljøklagenævnet, som, man jo så i forvejen havde sikret sig, ikke var i stand til at behandle klagerne inden for en acceptabel tidsfrist (over et års ventetid). Det er jo naturligvis rent tankespind. I virkelighedens verden - og det ved vi jo alle - er det politikerne, der har den absolutte magt, og som i et og alt bestemmer 100 %, hvordan tingene både skal se ud og udmøntes i praksis. Derfor er det selvfølgelig også helt utænkeligt, at embedsfolk i Miljøstyrelsen, uden om miljøministeren, ville lave sådanne alliancer. Vi ved jo alle sammen, at deres højeste prioritet er at tjene ministeren, og at deres egne politiske holdninger altid bliver gemt langt væk, når det gælder om at udføre deres tunge pligter overfor miljøet. Så derfor må det altså hele vejen igennem have været landspolitikernes og miljøministerens ønske, at vi skulle have den lov vi har fået! De må jo have set et formål i, at landbruget blev sat i stå på den måde, som det er blevet. Det havde klædt dem meget bedre at have meldt det ud med det samme, hvad deres hensigt var. Så vidste vi da i det mindste, hvad vi havde at forholde os til. Det turde man åbenbart ikke, og derfor opfandt man sorteperspillet, så man kunne bruge kommunerne som syndebuk. Ser man på Fødevareministeriets administration af EU-udbetalingerne og omkostningerne ved veterinærkontrollen på slagterierne, så må vi også her gå ud fra, at det er ministeren, der sidder med den absolutte magt, og at det derfor også er hende der har besluttet den måde hvorpå tingene skal udmøntes i praksis. Og da hun er modstander af EU-tilskud i det hele taget, så kan man jo godt forstå, at hun arbejder meget langsomt for af få de sidste penge udbetalt. Når det gælder omkostningerne ved veterinærkontrollen på slagterierne, så er det straks meget vanskeligere at forstå, hvad hendes ønske her har været. Det er naturligvis ganske udelukket at forestille sig, at det er embedsmændene i Fødevareministeriet, der bag ministerens ryg har ønsket denne udvikling. I Danmark findes der ikke embedsmænd, der kunne drømme om at blande sig i politik. Den dag vi bare får mistanken om, at de kunne finde på en sådan adfærd, da ville vi jo være nødt til at udskifte alle de ledende embedsfolk, hver gang man får en ny minister, ligesom man gør i USA. Sådan er det ikke i Danmark. Her gælder ordsproget: ministre kommer og går, embedsmænd består. Stop papirtyranniet Der bliver lavet utroligt mange ligegyldige ting til ingen verdens nytte - blot fordi de skal laves! Der er efterhånden ingen, der spørger sig selv om, hvad vi egentligt skal med alt dette bureaukrati. Politikerne har totalt accepteret tingenes tilstand, og vi kan bare se frem til endnu mere bureaukrati i fremtiden. Bureaukrati, der får lov til at udvikle sig uden indblanding, lever sit eget liv og vokser stort set med samme procentvise stigning hvert år. Så derfor kære politikere: Stop papirtyranniet, knus systemernes magt over fornuften og træd i karakter. Kun derved kan vi komme ud af dette hængedynd. Det er for øvrigt ikke kun landmænd, der ser sådan på det. Det gør stort set alle grupper i det danske samfund. Papirtyranniet har taget overhånd, jeg kan blot nævne: lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere Side 7 af 9

8 Landbrug foregår i naturen - på naturens præmisser Jeg mener, at vi i dansk landbrug har tabt klimadebatten. Hvorfor har vi egentligt det? Det behøvede vi jo slet ikke. Faktisk så står vi med nøglen til løsningen på mange af de udfordringer, der er omkring CO 2 -reduktion og bioenergi. Vi sad faktisk med alle de gode kort på hånden inden dette hysteri brød ud. Havde vi spillet dem rigtigt, kunne vi have været med til at sætte dagsordenen, i stedet er det nu miljøorganisationerne, der sætter dagsordenen. At køer og grise bøvser og prutter er en naturlig ting, hvordan i himlens navn kan man finde på at gøre det til et miljøproblem? Det er da en del af den baggrunds belastning, der altid har været. Man kan ligefrem forestille sig den verdensfjerne café-akademiker, der er kommet til at løfte blikket op over skummet på sin café latte, og der er kommet i tanker om, at køer sikkert både bøvser og prutter. Sikke noget svineri! Det bliver garanteret til en kæmpe stor miljøbelastning, hvis det hele bliver lagt sammen, fy da! Et andet problem er, at når vi producerer biomasse til f.eks. opvarmning, så er det ikke landbruget, der godskrives for CO 2 -reduktionen. Det bliver varmesektoren! Det kan vi ikke leve med i fremtiden. Det er vigtigt, at vi får fuld kredit for den indsats, vi leverer. Så må varmesektoren finde andre måder til at pudse sin glorie på, det kan ikke være vores problem. Vi er fuldstændig klar til at bære vores del af CO 2 -reduktionsmålene, blot skal det være på en måde, så vi er i stand til at levere varen uden hele tiden at blive slået i hovedet med, hvor stor en belastning vi er for miljøet. Landbrug foregår i naturen - på naturens præmisser. Derfor kan det heller ikke undgås, at vi på en eller anden måde påvirker miljøet. Vi er jo nu engang underlagt naturens love, for det er ikke maskiner vi arbejder med men levende planter og dyr. Nej tak til fantast-forslag I den forbindelse er jeg ved at være rigtig godt træt af alverdens fantaster, der både i tide og utide kommer med alverdens gode forslag til, hvordan landbruget skal klare sig fremover. Her kommer bøvse- og prutteafgiften også ind, og andre eksempler er: - Alle grise skal produceres i store agroindustrielle anlæg langs motorvejene; - Danmark 100 % økologisk; - Alle dyr skal slagtes på nærmeste slagteri; - Alle køer på græs. Og så en af de gode: Dansk landbrug skal i fremtiden leve af at producere specialiteter til den kræsne forbruger i hele verden, sagt af fødevareminister Eva Kjær Hansen. Er der nogensinde nogen, der har gjort sig den ulejlighed at undersøge om forslagene overhovedet er realistiske? Er det overhovedet muligt for Danmark f.eks. at producere til den kræsne forbruger i hele verden? Har man gjort sig den ulejlighed at undersøge det? Nej, det har man ikke. Man synes bare, at forslagene lyder så rigtige, så det må jo nok kunne lade sig gøre. Hvor er det dog træls hele tiden at skulle forholde sig til urealistiske luftkasteller. Gå ikke i sort Lige i øjeblikket er der rigtig meget, der ser sort ud og peger den forkerte vej for os landmænd. Men lad være med at gå i sort. Vi går mod lysere tider, og foråret banker på. Alle skal spise sig mætte hver dag. Derfor går vi også mod lysere - og bedre - tider. Husk igen på, at det ikke er længe siden, priserne var rigtig gode, så det svinger op og ned. Og der kommer opgangstider for os igen. Side 8 af 9

9 Afslutning Til slut vil jeg takke alle samarbejdspartnere for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år. Ligeledes vil jeg gerne takke alle medlemmer i Sønderjysk Landboforening for den store tillid, som I har udvist Sønderjysk Landboforening gennem året. En stor tak skal der også lyde til alle medarbejdere for det store arbejde, som I har ydet for Sønderjysk Landboforening og for medlemmerne i løbet af året. Med jeres indsats har vi opnået et tilfredsstillende økonomisk resultat. Endelig vil jeg også takke bestyrelsen og Per Grønbæk for et rigtigt godt og inspirerende samarbejde i løbet af året. Side 9 af 9

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Beretning Familielandbruget VEST-Jylland 7-3-2011

Beretning Familielandbruget VEST-Jylland 7-3-2011 Beretning Familielandbruget VEST-Jylland 7-3-2011 Det forgangne år 2010 huskes nok, som året, hvor der stadig var økonomisk krise både i det private erhvervsliv, i bankerne i særdeleshed og på mange landbrugsbedrifter.

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Fynsk svineproducent holder sin strategi

Fynsk svineproducent holder sin strategi Hvis ejendommen skal udvides, skal det være inden for det nuværende medarbejderantal. Fynsk svineproducent holder sin strategi Efter mange år er strategien på ejendommen fortsat gældende, og svineproducent

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002

Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Andelsboligforeningen Skovparken II Ordinær generalforsamling den 3. april 2002 Sted : DFIF - Storebæltsvej 11 (overfor svømmehallen) Tid : 19.00 - (Revideret) Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Generalforsamling i den konservative

Generalforsamling i den konservative 1 Generalforsamling i den konservative vælgerforening 26-1 2009 Indledning: Tak for velkomst tak for at måtte være her og tak for samværet i det forløbne år. Finanskrise. Vil jeg ikke sige meget om, men

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi

Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Ny produktionskapacitet Caseeksempel med udgangspunkt i Horsens Bioenergi Præsenteret af: Projektchef Henrik V. Laursen v. ENERGIPOLITISK TOPMØDE II 25. november 2014 1 Indhold Overordnet præsentation

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vilsbæk Møllelaug I/S

Vilsbæk Møllelaug I/S Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl. 19.30. Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret 3.432.681 kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Sælg barmarksværkerne til naturgasselskaberne!

Sælg barmarksværkerne til naturgasselskaberne! Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Sælg barmarksværkerne til naturgasselskaberne! Det hele startede i begyndelsen af halvfemserne, hvor mit oliefyr var ved at være

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere