Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts 2009."

Transkript

1 Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts Vojens, den 9. marts 2009 Indledning Ser man tilbage på året der er gået, kan man i lighed med alle de år, jeg har været landmand sige at det i sandhed har været et utroligt spændende år. I år synes jeg nu, det har været næsten for spændende, med optur, med nedtur afsluttende med en gevaldig økonomisk karruseltur, hvor det har knebet for de fleste at holde sig fast. Man må sige, at vi er kommet ned på jorden igen, og tivolistemningen er afløst af usikkerhed og uvished over for, hvad fremtiden bringer. Året har været fyldt med overraskelser: 2 måneders tørke efterfulgt af rekordhøst, enorme prisudsving på både afgrøder, mælk og kød, vanvittige ja nærmest hadske forslag fra alle sider til, hvordan vi skal drive vores landbrug. Men midt i al denne usikkerhed er der da en ting, der er ved det gamle: Der er da en ting, der ikke sådan lige bliver lavet om på! Det drejer sig selvfølgelig om miljøgodkendelsesordningen. Den er stadigvæk ligeså umulig og bureaukratisk, som den altid har været. Og netop bureaukratiet er en af de sikre ting vi kan regne med fremover: Det er kommet for at blive! Vi kan være sikre på, at det også vil vokse fremover. Det er da tankevækkende, at vi er cirka lige så mange danskere, som vi altid har været. Antallet af landbrug bliver færre og færre for hvert år, landbrugsarealet bliver mindre og mindre, og antallet af dyreenheder er svagt faldende. Alligevel skal der flere og flere folk til at kontrollere os og mere og mere bureaukrati til for at regulere os. Det er da underligt. Vi lever i et bureaukratisk kontrolsamfund. Mere om det senere. H:\3slf-generalfors\General-2009\ Bestyrelsens beretning.doc Et godt år for Sønderjysk Landboforening Ellers har det forgangne år været et rigtigt godt år for Sønderjysk Landboforening. Jeg må sige, at jeg er glad og stolt over at være formand for en forening, der virkelig forstå at udvikle sig og følge med tiden, og her vil også her sige, at bestyrelsen er tilfredse med det økonomiske resultat på 1,5 mio kr. i 2008 efter underskuddet i 2007 på 1,3 mio kr. Selve driften af Sønderjysk Landboforening og aktiviteterne i løbet af året vil Per Grønbæk komme ind på senere i sin beretning. Dog vil jeg her fremhæve nogle enkelte områder, hvor vi har forsøgt at være med helt fremme i Sønderjysk Landboforening: Biogas, hvor Sønderjysk Landboforening har været den drivende kraft i etableringen af Sønderjysk biogas. Jeg må sige, at interessen har været overvældende blandt vore medlemmer for at være med i projektet, både når det gælder konventionel husdyrgødning og økologisk husdyrgødning. I den forbindelse havde en delegation fra Sønderjysk Landboforening, DONG og Nordic BioEnergy foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg for at få ændret afsætningsmulighederne for biogas, så det bliver muligt at afsætte til naturgasnettet. Derudover har vi været særdeles aktive omkr. Miljøgodkendelsesordningen, både når det gælder møder med politikere, og når det gælder om at forsøge at påvirke gennem pressen. Det er også Sønderjysk Landboforening, der har æren af, at der er blevet sat fokus på det helt urimelige Billundvej 3 Tlf Vojens Fax Side 1 af 9

2 i, at Økologisk Råd har fået vetoret over miljøgodkendelsesordningen, ligesom vi også har sat fokus på den urimelige forskelsbehandling der er, når det gælder udbetalingen af EU-støtte i Danmark og i Tyskland. Vi ønsker samarbejde til fordel for medlemmerne Helt overordnet vil jeg gerne sige, at Sønderjysk Landboforening fastholder sin linje, når det gælder samarbejde med vore naboforeninger. Vi samarbejder på alle de områder, hvor vi mener, at det er en fordel for vore medlemmer. Vi har i dag et fremragende samarbejde omkring kvægrådgivning og bygnings- og maskinrådgivning. Når det gælder svinerådgivning er det senest kommet til udtryk i dannelsen ad Syddansk svinerådgivning, hvor Sønderjysk Landboforening er gået sammen med KHL, LHN og Landbrugsrådgivning Syd om at danne Danmarks mest slagkraftige svinerådgivning. På samme måde er vi også gået med i DLBR-Forsikringsmæglerne for at kunne yde førsteklasses forsikringsrådgivning til vore medlemmer. Ros til Åbent Landbrug Et andet område hvor der også bliver samarbejdet er når det gælder landbrugets samfundskontakt eller Åbent Landbrug. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle de landmænd, der stiller deres ejendomme til rådighed, og som påtager sig det store arbejde, det er, midt i en travl hverdag at tage mod besøgende udefra, så folk har en mulighed for at se, hvordan et moderne landbrug fungerer. Herfra også en stor tak til de folk, der er med til organisere det kæmpestore arbejde, det er at holde gang i så mange aktiviteter på en gang. Vi er alle meget afhængige af, at I vedholdende bliver ved med at vise landbruget frem, og på den måde er med til at afmystificere vort erhverv. Hans Henrik Knudsen vil senere på aftenen fortælle nærmere om arbejdet. Johan Mulder, nyvalgt formand for Landboungdom Sønderjylland Nord vil ligeledes på et senere tidspunkt fortælle om deres arbejde. Økologien på markedsvilkår Økologien har igen bevist, at den er en produktionsform, som danskerne har taget til sig. Igen i år er både forbruget og produktionen steget. Økologien er en produktionsform, der i høj grad har politikernes velvilje, og som fra mange sider af samfundet søges fremmet. Heldigvis er stigningen markedsdrevet, hvilket er meget sundt. Det betyder så også omvendt, at de økologiske landmænd kan beslutte sig for at ophøre med den økologiske produktion, hvis de ikke længere vurderer, at det er rentabelt for deres bedrift at være økologer. Det er nogle overvejelser mange specielt store økologiske mælkeproducenter står med for tiden, da er det væsentligt at vilkårene fra samfundets side hele tiden følger med, så de enkelte bedrifter får mulighed for at fortsætte som økologer. Men selvfølgelig på en måde så de ikke mister forbrugernes accept. Finanskrisen rammer landbruget hårdt - så ingen nye særbyrder Økonomien i landbruget er hårdt ramt af finanskrisens hærgen. Det gælder alle vore varer, der er udsat for nogle gevaldige prisfald, ja ind i mellem kan det nærmest minde om frit fald. Det er som om, der slet ingen bund er under priserne. Bytteforholdet mellem indtægter og udgifter har aldrig været ringere end det er nu. På et eller andet tidspunkt må bunden da være nået, ligesom vi Side 2 af 9

3 sidste år ved denne tid næsten troede, at træerne groede ind i himlen. Priserne på mælk og korn var meget høje, og man forventede en notering på 12 kr. for svinekød i 4. kvartal. Og lige nu er vi jo næsten overbevist om, at de lave priser, vi har i dag, vil vare mange år at komme over. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Mad er noget af det første, man prøver på at spare på, når økonomien strammer til, men samtidig er det også noget af det første, man begynder at bruge flere penge på, når man igen begynder at få råd. Samtidig er der også en fundamental forskel ved denne krise i forhold til tidligere kriser, og det er, at i dag er kornpriserne tæt forbundet med energipriserne. Kornpriserne er fulgt med energipriserne ned. Den dag, hvor energipriserne stiger igen, så vil kornpriserne følge med, og det vil alt andet lige trække priserne på de øvrige landbrugsprodukter med op. Så på længere sigt mener jeg ikke, at vi skal være så bange for landbrugets overlevelse økonomisk. Vi har fat i den lange ende, da alle jo helst skal spise sig mætte hver dag. Men der kan godt komme nogle drøje år, inden det for alvor vender. Det forudsætter dog at politikerne ikke spænder ben med nye særbyrder undervejs! Jordpriserne Et emne, der bliver diskuteret flittigt blandt landmænd, journalister, politikere mfl., er jordbrisernes himmelflugt frem til efteråret De fleste er enige om, at jorden nok ikke stiger i pris længere, men her hører enigheden så også op. I Sønderjysk Landboforening er vi ligesom de fleste analytikere af den opfattelse, at der sandsynligvis vil komme et moderat fald i jordpriserne, der nogenlunde modsvarer det sidste års stigninger, så vi er tilbage på 2007-niveau. Andre er nærmest gået i panik, og forudser at jordpriserne vil kollapse og tabe helt op til 50 % af værdien. Her mener jeg, det er vigtigt at mane til besindighed og lade være med at lade sig gribe af en panikstemning. Den faldende rente vil her være med til at stabilisere markedet. Det er grundlæggende i alles interesse, at udsvingene ikke bliver for store. Jeg kan for øvrigt oplyses, at der i Sønderjysk Landboforening er gennemført adskillige handler efter nytår, hvor prisniveauet har ligget pænt over de kr. pr. ha.. I den forbindelse skal vi også huske på, at det jo heller ikke var alt jord der blev handlet til kr. pr. ha før krisen. I den forbindelse kan det oplyses, at i 2008 var den gennemsnitlige jordpris i Sønderjysk Landboforening for alle handler (renset for familiehandler) kr. pr. ha. Det er blevet dyrere at låne penge Finanskrisen har også givet sig udslag i, at landbrugets kreditgivere er begyndt at tage sig noget dyrere betalt for at finansiere den daglige drift, og for nogle kreditforeningers vedkommende har det også udmøntet sig højere bidragssatser. Vi har eksempler på at det kan betyde helt op til kr. for en enkelt bedrift. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Landbrug er stadig et sundt erhverv på langt sigt. Derfor er der ingen grund til på den måde at stramme renteskruen, med mindre det er et ønske om at udnytte den fastlåste situation, hvor det ikke er muligt at skifte bank og kreditforening, til at tjene nogle hurtige penge. Forestiller man sig, at landbrugets samlede gæld på 331 mia. kr. i gennemsnit skal forrentes med 0,5 % højere rente, så svarer det til i alt 1,65 mia. kr., eller næsten lige så meget som både metanafgiften og kvælstofafgiften tilsammen. Det er i dag dagligdagen for mange af vore medlemmer, så derfor kære politikere: Der er ikke plads til flere konkurrenceforvridende afgifter og stramninger over for landbruget. Side 3 af 9

4 Konkurrenceevnen Og konkurrenceevne skal netop være hovedtemaet i de næste områder jeg kommer ind på. Skal vi i dansk landbrug have en chance for at klare os i fremtiden i den globaliserede verden, hvor produktionen over tid altid flytter derhen, hvor de konkurrencemæssige vilkår er bedst, så er det altså væsentligt, at vore politikere begynder at opfatte landbruget som en del af erhvervslivet - på linje med alle andre erhverv. Det er jo nu engang ikke en naturlov, at vi skal have en stor husdyrproduktion i Danmark, den kan vi kun fastholde, hvis vi bevarer konkurrenceevne overfor udlandet. Moderne landmænd i dagens Danmark - specielt de unge - tænker så globalt, at de flytter produktionen derhen, hvor vilkårene er de bedste. De tider er forbi, hvor danske landmænd troskyldigt fandt sig i hvad som helst fra politikernes side. Lige meget hvad politikerne fandt på, så indordnede de sig. Sådan er det ikke mere! I dag flytter man bare til et andet land, hvor man er mere værdsat. Det er kun os halvgamle, som er stavnsbundet til vores gård, vi kan ikke reddes. De unge ser verden helt anderledes og flytter derhen, hvor vilkårene er bedst. Det er sådan set nok at flytte 30 km. sydpå, hvis vi ser på de vilkår, som de tyske myndigheder byder deres landmænd. Der er der en hel verden til forskel fra den virkelighed, vi kender i Danmark. For det første, har man valgt at satse på landbrugsproduktion som et område, der skal vokse fremover. I dag går 25 % af den tyske landbrugsproduktion til eksport, mens landet for få år siden end ikke var selvforsynende. Det gør, at alt hvad der hedder myndighedsbehandling, bliver lavet ud fra en holdning om at hjælpe landmændene mest muligt, for eksempel er alle EU-penge udbetalt 1. januar, det tager 3 måneder at få lov til at lave et staldprojekt, fra man har søgt om et biogasanlæg og til der er gas i rørene går der 1 år. Derudover kunne man ikke drømme om at modulere mere end højest nødvendigt i EU-støtten (herhjemme skal vi op på 20 % modulation mod max. 10 % i Tyskland). Slagterierne må bemandes med billig østeuropæisk arbejdskraft, og når det gælder veterinærudgifter på slagterierne, slipper de med en omkostning, der er ca. en tredjedel af den danske. Vi skal hele tiden huske på, at det er de samme EU-regler, man har begge steder, det er bare måden man administrer dem på, der er forskellig. Herhjemme opfatter myndighederne landbruget som et problem, der skal bremses mest muligt. I Tyskland er det lige modsat: der skal landbruget have de bedst mulige vilkår. Det betyder, at vi på længere sigt taber konkurrencen til tysk landbrug, og det er allerede det, vi ser der sker i slagtesvineproduktionen i dag smågrise regner man med der vil blive eksporteret syd for grænsen i Danish Crown har set skriften på væggen og lukker slagterier i hastigt tempo. Jeg er overbevist om, at vi ikke har set det sidste slagteri blive lukket endnu. Så længe konkurrencesituationen er, som den er, vil der bare flyde flere og flere grise sydpå. Det er de sikkert rigtigt glade for i Tyskland, men det er da brandærgerligt, at vi går glip af alle disse arbejdspladser. Man forudser faktisk, at eksporten vil stige med smågrise om året, indtil vi er oppe på at eksportere smågrise om året. Personligt så tror jeg at det vil komme til at gå meget hurtigere. Taler man med folk syd for grænsen, så er de ikke overbevist om, at de kan blive ved med at opsuge så mange smågrise, og slet ikke efter at Holland også har fået mulighed for at eksportere til det tyske marked. Det kunne godt give Dansk svineproduktion nogle nye udfordringer: Hvad stiller vi så op med en produktion, der ikke bydes konkurrencedygtige vilkår herhjemme? Side 4 af 9

5 Landbruget rammes hårdt af skattereformen Indtil videre er det sidste nye skud på stammen over tiltag, der hæmmer vores konkurrenceevne, den nye skattereform, hvor vi pålægges en hel masse grønne afgifter. Og så har man endda opfundet en helt ny afgift på mælkefedt og mættet fedt. Denne afgift er fuldstændig uacceptabel, da den i praksis vil virke som en afgift på mejeridrift, og der er kun landmændene til at betale denne regning i den sidste ende. Tragisk nok vil denne afgift ikke indgå i opgørelsen over de skatteindtægter samfundet har fra landbruget, nej, den vil indgå i den samlede pulje af afgifter, der er på usunde ting som slik og cigaretter, helt urimeligt. Vi slap i den forbindelse for metanafgift og kvælstofafgift. For metanafgiftens vedkommende er den taget af bordet - i denne omgang. Men nu har den været luftet, så nu kan (og vil) alle fremtidige regeringer kunne tage den frem, når det passer dem (tak til vore venner). For kvælstofafgiften gælder, at den er parkeret i grøn vækst, så den har vi nok ikke set det sidste til. Skattereformen - et af de mange små skridt Skattereformen er endnu et af disse utallige små skridt, der er med til på langt sigt at ødelægge vores konkurrenceevne. Politikerne vedtager den ene ting efter den anden, som måske isoleret set er bagateller, men som tilsammen bliver til en meget stor belastning for erhvervet. Undskyldningerne og begrundelserne kan hver gang virke nok så fornuftige, men da de tages ud af en større sammenhæng, vil det over tid virke meget hæmmende. (eksempelvis er den japanske forbruger totalt ligeglad med, om vi smertebehandler smågrise ved kastration). Det er heller ikke det, der ødelægger vores konkurrenceevne alene, men det sammen med 100 andre lignende småting gør, at vi taber i konkurrencen til amerikansk svinekød. Grøn vækst - mere grøn end vækst Grøn vækst siger regeringen. Vi skal forene et højt niveau for natur- og miljøbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Der er nedsat et tværministerielt udvalg med deltagelse fra 7 ministerier til at komme med et oplæg i januar måned. Det blev udsat til februar og er siden udsat til slutningen af marts. Det kniber øjensynligt med at finde frem til en løsning. Mit gæt er, at det ikke er den grønne del af udspillet, der er problemet. Som vi kender regeringen, så har den et meget højt ambitions niveau på dette område. Nej det, det kniber med, er nok vækstdelen. Hvor skal den konkurrencedygtige vækst komme fra, når der samtidig skal være plads til Anders Foghs nye grønne profil, og det så samtidig ikke må koste noget. Og her er det så netop, at det begynder at blive skræmmende. For hvem skal nu betale? Mit gæt er, at det kommer vi selv til i form af ekstra 10 % modulation af EU-støttenplus - og her kommer den så igen - kvælstofafgiften. Derudover vil man indføre en dyrkningsafgift på lavbundsjorde, og så tror jeg heller ikke at metanafgiften er helt glemt endnu. På den måde vil man forsøge at fodre hunden med dens egen hale. Det går som bekendt kun en gang, så er halen væk. Vælger man denne form for straffemetoder som løsningsmodel (og det tror jeg, at man gør), så vil det være et meget alvorligt slag mod den lille rest af konkurrenceevne, der er tilbage i dansk landbrug. Dette vil være ødelæggende for hele vores erhverv. Det er naivt at tro på, at dansk landbrug bliver konkurrencedygtigt blot ved at pålægge det nogle meget voldsomme miljøkrav, som vi så bagefter selv skal betale for. Det betyder kun, at produktionen flytter til udlandet. Men det er måske også det, mange politikere inderst inde helst vil have. Man vælger at Side 5 af 9

6 ofre dansk landbrugsproduktion, en af danmarkshistoriens største erhvervssucceser, vel egentligt mest for at sikre et godt resultat på klimatopmødet til december. Vi beder om gode rammevilkår - og ikke et spil Sorteper Det vi må bede om, er rammevilkår der gør, at vi er konkurrencedygtige i den globale verden. Her tænker jeg både på de økonomiske, de produktionsmæssige og de miljømæssige vilkår. På alle tre områder kniber det rigtig meget, ikke mindst på det miljømæssige. Og her tænker jeg specielt på miljøgodkendelsesordningen. Her i år 3 efter, at den blev indført, fungerer den stadigvæk ikke. For at forstå, hvad der er gået galt med miljøgodkendelsesordningen, bliver vi nødt til at bruge et billede. Vi skal forestille os, at der sidder 4 aktører rundt om et bord og spiller sorteper (den, der har sorteper, har ansvaret for, at tingene ikke virker). Aktørerne er: Dansk landbrug, miljøstyrelsen, miljøministeren og kommunerne. Spillet går i gang og på et meget tidligt tidspunkt i spillet havner sorteper ovre hos kommunerne. Det passer Miljøstyrelsen rigtigt godt, at kommunerne sidder med sorteper, så de nægter at spille videre. Miljøministeren, som egentligt slet ikke gider spille, synes egentligt, at det er udmærket, så kan han jo lave noget andet imens. Faktisk er han jo den eneste, der kan tvinge Miljøstyrelsen til at spille videre, det gør han ikke. Tilbage ved bordet sidder kommunerne med sorteper, og Dansk Landbrug føler sig snydt, for de blev lovet, at de skulle være med i et helt andet spil! Der står vi stadigvæk i dag. Hverken Miljøstyrelsen eller miljøministeren er særligt interesserede i at gøre noget væsentligt ved miljøgodkendelsesordningen. Det kunne jo være, at de bagefter kom til at stå med ansvaret. Det har hele vejen igennem forløbet været meget vigtigt for dem ikke at gøre noget, der kunne være ansvarspådragende. Tilbage står vores medlemmer som gidsler i et spil, hvor de er magtesløse, og hvor den skjulte dagsorden egentligt har været, at man ikke ønskede at gøre noget fra myndighedernes side. Det sidste udspil hvor der bliver afsat ekstra 100 millioner til området, opfatter jeg egentligt kun som et forsøg på at smide gode penge efter dårlige penge. Fundamentalt set er ordningen den samme gang makværk, som den altid har været. Hvem bestemmer: Politikerne eller embedsmændene? Allerede helt tilbage til tiden omkring år 1600, da William Shakespeare skrev sit berømte skuespil: Hamlet, var man klar over, at den var helt gal med statsadministrationen i Danmark. Således udbryder en officer i første. akt, scene 4: Something is rotten in the State of Denmark. Det kan frit oversættes til: der er noget råddent i den danske stat, og sådan har det stort set været lige siden. Faktisk kan man godt nogen gange komme i tvivl om, hvem der egentligt bestemmer i Danmark: Er det politikerne? Er det embedsmændene? Er det pressen? Er det interesseorganisationerne? Eller er det i virkeligheden nogle helt andre? Hvis man er tilhænger af konspirationsteorier kan man jo godt få den mistanke, at når det gælder miljøgodkendelsesordningen, så er både landspolitikerne og lokalpolitikerne fjernet fra indflydelse. Man kunne faktisk godt få den mistanke, at der er lavet en alliance mellem miljøstyrelsen og Økologisk Råd - en alliance der er lavet, fordi de egentligt helst så at udviklingen blev sat i stå i Dansk landbrug indtil de ny Vandramme og Natura-2000 planer lå klar. Derved ville de jo kunne sikre, at det bliver dem, der kommer til at sætte standarden for Side 6 af 9

7 tilladelserne, og at politikerne derfor ikke ville kunne gøre andet end at acceptere tingenes tilstand. Midlerne, der har været brugt, har været: Kommuner, der slet ikke har været rustet til opgaven; En uklar lov, som ingen kunne finde hverken hoved eller hale i; En uvilje til at gå ind og hjælpe kommunerne - og sidst men ikke mindst: En vetoret til Økologisk Råd som gør, at de kan påklage alle de afgørelser, de har lyst til, til Miljøklagenævnet, som, man jo så i forvejen havde sikret sig, ikke var i stand til at behandle klagerne inden for en acceptabel tidsfrist (over et års ventetid). Det er jo naturligvis rent tankespind. I virkelighedens verden - og det ved vi jo alle - er det politikerne, der har den absolutte magt, og som i et og alt bestemmer 100 %, hvordan tingene både skal se ud og udmøntes i praksis. Derfor er det selvfølgelig også helt utænkeligt, at embedsfolk i Miljøstyrelsen, uden om miljøministeren, ville lave sådanne alliancer. Vi ved jo alle sammen, at deres højeste prioritet er at tjene ministeren, og at deres egne politiske holdninger altid bliver gemt langt væk, når det gælder om at udføre deres tunge pligter overfor miljøet. Så derfor må det altså hele vejen igennem have været landspolitikernes og miljøministerens ønske, at vi skulle have den lov vi har fået! De må jo have set et formål i, at landbruget blev sat i stå på den måde, som det er blevet. Det havde klædt dem meget bedre at have meldt det ud med det samme, hvad deres hensigt var. Så vidste vi da i det mindste, hvad vi havde at forholde os til. Det turde man åbenbart ikke, og derfor opfandt man sorteperspillet, så man kunne bruge kommunerne som syndebuk. Ser man på Fødevareministeriets administration af EU-udbetalingerne og omkostningerne ved veterinærkontrollen på slagterierne, så må vi også her gå ud fra, at det er ministeren, der sidder med den absolutte magt, og at det derfor også er hende der har besluttet den måde hvorpå tingene skal udmøntes i praksis. Og da hun er modstander af EU-tilskud i det hele taget, så kan man jo godt forstå, at hun arbejder meget langsomt for af få de sidste penge udbetalt. Når det gælder omkostningerne ved veterinærkontrollen på slagterierne, så er det straks meget vanskeligere at forstå, hvad hendes ønske her har været. Det er naturligvis ganske udelukket at forestille sig, at det er embedsmændene i Fødevareministeriet, der bag ministerens ryg har ønsket denne udvikling. I Danmark findes der ikke embedsmænd, der kunne drømme om at blande sig i politik. Den dag vi bare får mistanken om, at de kunne finde på en sådan adfærd, da ville vi jo være nødt til at udskifte alle de ledende embedsfolk, hver gang man får en ny minister, ligesom man gør i USA. Sådan er det ikke i Danmark. Her gælder ordsproget: ministre kommer og går, embedsmænd består. Stop papirtyranniet Der bliver lavet utroligt mange ligegyldige ting til ingen verdens nytte - blot fordi de skal laves! Der er efterhånden ingen, der spørger sig selv om, hvad vi egentligt skal med alt dette bureaukrati. Politikerne har totalt accepteret tingenes tilstand, og vi kan bare se frem til endnu mere bureaukrati i fremtiden. Bureaukrati, der får lov til at udvikle sig uden indblanding, lever sit eget liv og vokser stort set med samme procentvise stigning hvert år. Så derfor kære politikere: Stop papirtyranniet, knus systemernes magt over fornuften og træd i karakter. Kun derved kan vi komme ud af dette hængedynd. Det er for øvrigt ikke kun landmænd, der ser sådan på det. Det gør stort set alle grupper i det danske samfund. Papirtyranniet har taget overhånd, jeg kan blot nævne: lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere Side 7 af 9

8 Landbrug foregår i naturen - på naturens præmisser Jeg mener, at vi i dansk landbrug har tabt klimadebatten. Hvorfor har vi egentligt det? Det behøvede vi jo slet ikke. Faktisk så står vi med nøglen til løsningen på mange af de udfordringer, der er omkring CO 2 -reduktion og bioenergi. Vi sad faktisk med alle de gode kort på hånden inden dette hysteri brød ud. Havde vi spillet dem rigtigt, kunne vi have været med til at sætte dagsordenen, i stedet er det nu miljøorganisationerne, der sætter dagsordenen. At køer og grise bøvser og prutter er en naturlig ting, hvordan i himlens navn kan man finde på at gøre det til et miljøproblem? Det er da en del af den baggrunds belastning, der altid har været. Man kan ligefrem forestille sig den verdensfjerne café-akademiker, der er kommet til at løfte blikket op over skummet på sin café latte, og der er kommet i tanker om, at køer sikkert både bøvser og prutter. Sikke noget svineri! Det bliver garanteret til en kæmpe stor miljøbelastning, hvis det hele bliver lagt sammen, fy da! Et andet problem er, at når vi producerer biomasse til f.eks. opvarmning, så er det ikke landbruget, der godskrives for CO 2 -reduktionen. Det bliver varmesektoren! Det kan vi ikke leve med i fremtiden. Det er vigtigt, at vi får fuld kredit for den indsats, vi leverer. Så må varmesektoren finde andre måder til at pudse sin glorie på, det kan ikke være vores problem. Vi er fuldstændig klar til at bære vores del af CO 2 -reduktionsmålene, blot skal det være på en måde, så vi er i stand til at levere varen uden hele tiden at blive slået i hovedet med, hvor stor en belastning vi er for miljøet. Landbrug foregår i naturen - på naturens præmisser. Derfor kan det heller ikke undgås, at vi på en eller anden måde påvirker miljøet. Vi er jo nu engang underlagt naturens love, for det er ikke maskiner vi arbejder med men levende planter og dyr. Nej tak til fantast-forslag I den forbindelse er jeg ved at være rigtig godt træt af alverdens fantaster, der både i tide og utide kommer med alverdens gode forslag til, hvordan landbruget skal klare sig fremover. Her kommer bøvse- og prutteafgiften også ind, og andre eksempler er: - Alle grise skal produceres i store agroindustrielle anlæg langs motorvejene; - Danmark 100 % økologisk; - Alle dyr skal slagtes på nærmeste slagteri; - Alle køer på græs. Og så en af de gode: Dansk landbrug skal i fremtiden leve af at producere specialiteter til den kræsne forbruger i hele verden, sagt af fødevareminister Eva Kjær Hansen. Er der nogensinde nogen, der har gjort sig den ulejlighed at undersøge om forslagene overhovedet er realistiske? Er det overhovedet muligt for Danmark f.eks. at producere til den kræsne forbruger i hele verden? Har man gjort sig den ulejlighed at undersøge det? Nej, det har man ikke. Man synes bare, at forslagene lyder så rigtige, så det må jo nok kunne lade sig gøre. Hvor er det dog træls hele tiden at skulle forholde sig til urealistiske luftkasteller. Gå ikke i sort Lige i øjeblikket er der rigtig meget, der ser sort ud og peger den forkerte vej for os landmænd. Men lad være med at gå i sort. Vi går mod lysere tider, og foråret banker på. Alle skal spise sig mætte hver dag. Derfor går vi også mod lysere - og bedre - tider. Husk igen på, at det ikke er længe siden, priserne var rigtig gode, så det svinger op og ned. Og der kommer opgangstider for os igen. Side 8 af 9

9 Afslutning Til slut vil jeg takke alle samarbejdspartnere for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år. Ligeledes vil jeg gerne takke alle medlemmer i Sønderjysk Landboforening for den store tillid, som I har udvist Sønderjysk Landboforening gennem året. En stor tak skal der også lyde til alle medarbejdere for det store arbejde, som I har ydet for Sønderjysk Landboforening og for medlemmerne i løbet af året. Med jeres indsats har vi opnået et tilfredsstillende økonomisk resultat. Endelig vil jeg også takke bestyrelsen og Per Grønbæk for et rigtigt godt og inspirerende samarbejde i løbet af året. Side 9 af 9

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Hovedformålet er, at børnene Ved, at giversind er en måde at tilbede på. Føler glæde over at give Viser det, ved at give glad og velvilligt

Hovedformålet er, at børnene Ved, at giversind er en måde at tilbede på. Føler glæde over at give Viser det, ved at give glad og velvilligt LEKTIE År B 3. kvartal Lektie 9 Den fattige enkes gave Ugens tekst og referencer: Luk 21,1-4. Mark 12,41-44. Den Store Mester, s. 418-420. Huskevers: Gud elsker en glad giver. (2 Kor 9,7) Hovedformålet

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.

747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Økologisk slagtesvineproduktion

Økologisk slagtesvineproduktion Økologisk slagtesvineproduktion Ved Niels Schelde Jensen 1 2 Kvik up harve 3 4 5 Forhold sig til fremtiden 6 Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. 3. marts 2016 ægt Nøgletal Vægt ved indsættelse 31,4kg

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Hvad oplever vi i øjeblikket I

Hvad oplever vi i øjeblikket I Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Hvad oplever vi i øjeblikket I En del grupper har det rigtig godt deltid, mink, fjerkræ hjælpes godt på vej

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

EU-note E 19 Offentligt

EU-note E 19 Offentligt 2011-12 EU-note E 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 20. januar 2012 Den økonomiske udvikling i EU kort fortalt Resume I notatet

Læs mere

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden 1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har

Læs mere

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse?

Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Raza: Yes, vi vil så først starte med at spørger hvad er din stillingsbetegnelse? Maria: jeg er konsultationssygeplejeske. Raza: okay, og du er ansat? Maria: ja, jeg er ansat her. Raza: Godt, hvad hedder

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere