Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts 2009.

Transkript

1 Bestyrelsens beretning ved Sønderjysk Landboforening generalforsamling 10. marts Vojens, den 9. marts 2009 Indledning Ser man tilbage på året der er gået, kan man i lighed med alle de år, jeg har været landmand sige at det i sandhed har været et utroligt spændende år. I år synes jeg nu, det har været næsten for spændende, med optur, med nedtur afsluttende med en gevaldig økonomisk karruseltur, hvor det har knebet for de fleste at holde sig fast. Man må sige, at vi er kommet ned på jorden igen, og tivolistemningen er afløst af usikkerhed og uvished over for, hvad fremtiden bringer. Året har været fyldt med overraskelser: 2 måneders tørke efterfulgt af rekordhøst, enorme prisudsving på både afgrøder, mælk og kød, vanvittige ja nærmest hadske forslag fra alle sider til, hvordan vi skal drive vores landbrug. Men midt i al denne usikkerhed er der da en ting, der er ved det gamle: Der er da en ting, der ikke sådan lige bliver lavet om på! Det drejer sig selvfølgelig om miljøgodkendelsesordningen. Den er stadigvæk ligeså umulig og bureaukratisk, som den altid har været. Og netop bureaukratiet er en af de sikre ting vi kan regne med fremover: Det er kommet for at blive! Vi kan være sikre på, at det også vil vokse fremover. Det er da tankevækkende, at vi er cirka lige så mange danskere, som vi altid har været. Antallet af landbrug bliver færre og færre for hvert år, landbrugsarealet bliver mindre og mindre, og antallet af dyreenheder er svagt faldende. Alligevel skal der flere og flere folk til at kontrollere os og mere og mere bureaukrati til for at regulere os. Det er da underligt. Vi lever i et bureaukratisk kontrolsamfund. Mere om det senere. H:\3slf-generalfors\General-2009\ Bestyrelsens beretning.doc Et godt år for Sønderjysk Landboforening Ellers har det forgangne år været et rigtigt godt år for Sønderjysk Landboforening. Jeg må sige, at jeg er glad og stolt over at være formand for en forening, der virkelig forstå at udvikle sig og følge med tiden, og her vil også her sige, at bestyrelsen er tilfredse med det økonomiske resultat på 1,5 mio kr. i 2008 efter underskuddet i 2007 på 1,3 mio kr. Selve driften af Sønderjysk Landboforening og aktiviteterne i løbet af året vil Per Grønbæk komme ind på senere i sin beretning. Dog vil jeg her fremhæve nogle enkelte områder, hvor vi har forsøgt at være med helt fremme i Sønderjysk Landboforening: Biogas, hvor Sønderjysk Landboforening har været den drivende kraft i etableringen af Sønderjysk biogas. Jeg må sige, at interessen har været overvældende blandt vore medlemmer for at være med i projektet, både når det gælder konventionel husdyrgødning og økologisk husdyrgødning. I den forbindelse havde en delegation fra Sønderjysk Landboforening, DONG og Nordic BioEnergy foretræde for Folketingets energipolitiske udvalg for at få ændret afsætningsmulighederne for biogas, så det bliver muligt at afsætte til naturgasnettet. Derudover har vi været særdeles aktive omkr. Miljøgodkendelsesordningen, både når det gælder møder med politikere, og når det gælder om at forsøge at påvirke gennem pressen. Det er også Sønderjysk Landboforening, der har æren af, at der er blevet sat fokus på det helt urimelige Billundvej 3 Tlf slf@slf.dk 6500 Vojens Fax Side 1 af 9

2 i, at Økologisk Råd har fået vetoret over miljøgodkendelsesordningen, ligesom vi også har sat fokus på den urimelige forskelsbehandling der er, når det gælder udbetalingen af EU-støtte i Danmark og i Tyskland. Vi ønsker samarbejde til fordel for medlemmerne Helt overordnet vil jeg gerne sige, at Sønderjysk Landboforening fastholder sin linje, når det gælder samarbejde med vore naboforeninger. Vi samarbejder på alle de områder, hvor vi mener, at det er en fordel for vore medlemmer. Vi har i dag et fremragende samarbejde omkring kvægrådgivning og bygnings- og maskinrådgivning. Når det gælder svinerådgivning er det senest kommet til udtryk i dannelsen ad Syddansk svinerådgivning, hvor Sønderjysk Landboforening er gået sammen med KHL, LHN og Landbrugsrådgivning Syd om at danne Danmarks mest slagkraftige svinerådgivning. På samme måde er vi også gået med i DLBR-Forsikringsmæglerne for at kunne yde førsteklasses forsikringsrådgivning til vore medlemmer. Ros til Åbent Landbrug Et andet område hvor der også bliver samarbejdet er når det gælder landbrugets samfundskontakt eller Åbent Landbrug. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle de landmænd, der stiller deres ejendomme til rådighed, og som påtager sig det store arbejde, det er, midt i en travl hverdag at tage mod besøgende udefra, så folk har en mulighed for at se, hvordan et moderne landbrug fungerer. Herfra også en stor tak til de folk, der er med til organisere det kæmpestore arbejde, det er at holde gang i så mange aktiviteter på en gang. Vi er alle meget afhængige af, at I vedholdende bliver ved med at vise landbruget frem, og på den måde er med til at afmystificere vort erhverv. Hans Henrik Knudsen vil senere på aftenen fortælle nærmere om arbejdet. Johan Mulder, nyvalgt formand for Landboungdom Sønderjylland Nord vil ligeledes på et senere tidspunkt fortælle om deres arbejde. Økologien på markedsvilkår Økologien har igen bevist, at den er en produktionsform, som danskerne har taget til sig. Igen i år er både forbruget og produktionen steget. Økologien er en produktionsform, der i høj grad har politikernes velvilje, og som fra mange sider af samfundet søges fremmet. Heldigvis er stigningen markedsdrevet, hvilket er meget sundt. Det betyder så også omvendt, at de økologiske landmænd kan beslutte sig for at ophøre med den økologiske produktion, hvis de ikke længere vurderer, at det er rentabelt for deres bedrift at være økologer. Det er nogle overvejelser mange specielt store økologiske mælkeproducenter står med for tiden, da er det væsentligt at vilkårene fra samfundets side hele tiden følger med, så de enkelte bedrifter får mulighed for at fortsætte som økologer. Men selvfølgelig på en måde så de ikke mister forbrugernes accept. Finanskrisen rammer landbruget hårdt - så ingen nye særbyrder Økonomien i landbruget er hårdt ramt af finanskrisens hærgen. Det gælder alle vore varer, der er udsat for nogle gevaldige prisfald, ja ind i mellem kan det nærmest minde om frit fald. Det er som om, der slet ingen bund er under priserne. Bytteforholdet mellem indtægter og udgifter har aldrig været ringere end det er nu. På et eller andet tidspunkt må bunden da være nået, ligesom vi Side 2 af 9

3 sidste år ved denne tid næsten troede, at træerne groede ind i himlen. Priserne på mælk og korn var meget høje, og man forventede en notering på 12 kr. for svinekød i 4. kvartal. Og lige nu er vi jo næsten overbevist om, at de lave priser, vi har i dag, vil vare mange år at komme over. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Mad er noget af det første, man prøver på at spare på, når økonomien strammer til, men samtidig er det også noget af det første, man begynder at bruge flere penge på, når man igen begynder at få råd. Samtidig er der også en fundamental forskel ved denne krise i forhold til tidligere kriser, og det er, at i dag er kornpriserne tæt forbundet med energipriserne. Kornpriserne er fulgt med energipriserne ned. Den dag, hvor energipriserne stiger igen, så vil kornpriserne følge med, og det vil alt andet lige trække priserne på de øvrige landbrugsprodukter med op. Så på længere sigt mener jeg ikke, at vi skal være så bange for landbrugets overlevelse økonomisk. Vi har fat i den lange ende, da alle jo helst skal spise sig mætte hver dag. Men der kan godt komme nogle drøje år, inden det for alvor vender. Det forudsætter dog at politikerne ikke spænder ben med nye særbyrder undervejs! Jordpriserne Et emne, der bliver diskuteret flittigt blandt landmænd, journalister, politikere mfl., er jordbrisernes himmelflugt frem til efteråret De fleste er enige om, at jorden nok ikke stiger i pris længere, men her hører enigheden så også op. I Sønderjysk Landboforening er vi ligesom de fleste analytikere af den opfattelse, at der sandsynligvis vil komme et moderat fald i jordpriserne, der nogenlunde modsvarer det sidste års stigninger, så vi er tilbage på 2007-niveau. Andre er nærmest gået i panik, og forudser at jordpriserne vil kollapse og tabe helt op til 50 % af værdien. Her mener jeg, det er vigtigt at mane til besindighed og lade være med at lade sig gribe af en panikstemning. Den faldende rente vil her være med til at stabilisere markedet. Det er grundlæggende i alles interesse, at udsvingene ikke bliver for store. Jeg kan for øvrigt oplyses, at der i Sønderjysk Landboforening er gennemført adskillige handler efter nytår, hvor prisniveauet har ligget pænt over de kr. pr. ha.. I den forbindelse skal vi også huske på, at det jo heller ikke var alt jord der blev handlet til kr. pr. ha før krisen. I den forbindelse kan det oplyses, at i 2008 var den gennemsnitlige jordpris i Sønderjysk Landboforening for alle handler (renset for familiehandler) kr. pr. ha. Det er blevet dyrere at låne penge Finanskrisen har også givet sig udslag i, at landbrugets kreditgivere er begyndt at tage sig noget dyrere betalt for at finansiere den daglige drift, og for nogle kreditforeningers vedkommende har det også udmøntet sig højere bidragssatser. Vi har eksempler på at det kan betyde helt op til kr. for en enkelt bedrift. Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Landbrug er stadig et sundt erhverv på langt sigt. Derfor er der ingen grund til på den måde at stramme renteskruen, med mindre det er et ønske om at udnytte den fastlåste situation, hvor det ikke er muligt at skifte bank og kreditforening, til at tjene nogle hurtige penge. Forestiller man sig, at landbrugets samlede gæld på 331 mia. kr. i gennemsnit skal forrentes med 0,5 % højere rente, så svarer det til i alt 1,65 mia. kr., eller næsten lige så meget som både metanafgiften og kvælstofafgiften tilsammen. Det er i dag dagligdagen for mange af vore medlemmer, så derfor kære politikere: Der er ikke plads til flere konkurrenceforvridende afgifter og stramninger over for landbruget. Side 3 af 9

4 Konkurrenceevnen Og konkurrenceevne skal netop være hovedtemaet i de næste områder jeg kommer ind på. Skal vi i dansk landbrug have en chance for at klare os i fremtiden i den globaliserede verden, hvor produktionen over tid altid flytter derhen, hvor de konkurrencemæssige vilkår er bedst, så er det altså væsentligt, at vore politikere begynder at opfatte landbruget som en del af erhvervslivet - på linje med alle andre erhverv. Det er jo nu engang ikke en naturlov, at vi skal have en stor husdyrproduktion i Danmark, den kan vi kun fastholde, hvis vi bevarer konkurrenceevne overfor udlandet. Moderne landmænd i dagens Danmark - specielt de unge - tænker så globalt, at de flytter produktionen derhen, hvor vilkårene er de bedste. De tider er forbi, hvor danske landmænd troskyldigt fandt sig i hvad som helst fra politikernes side. Lige meget hvad politikerne fandt på, så indordnede de sig. Sådan er det ikke mere! I dag flytter man bare til et andet land, hvor man er mere værdsat. Det er kun os halvgamle, som er stavnsbundet til vores gård, vi kan ikke reddes. De unge ser verden helt anderledes og flytter derhen, hvor vilkårene er bedst. Det er sådan set nok at flytte 30 km. sydpå, hvis vi ser på de vilkår, som de tyske myndigheder byder deres landmænd. Der er der en hel verden til forskel fra den virkelighed, vi kender i Danmark. For det første, har man valgt at satse på landbrugsproduktion som et område, der skal vokse fremover. I dag går 25 % af den tyske landbrugsproduktion til eksport, mens landet for få år siden end ikke var selvforsynende. Det gør, at alt hvad der hedder myndighedsbehandling, bliver lavet ud fra en holdning om at hjælpe landmændene mest muligt, for eksempel er alle EU-penge udbetalt 1. januar, det tager 3 måneder at få lov til at lave et staldprojekt, fra man har søgt om et biogasanlæg og til der er gas i rørene går der 1 år. Derudover kunne man ikke drømme om at modulere mere end højest nødvendigt i EU-støtten (herhjemme skal vi op på 20 % modulation mod max. 10 % i Tyskland). Slagterierne må bemandes med billig østeuropæisk arbejdskraft, og når det gælder veterinærudgifter på slagterierne, slipper de med en omkostning, der er ca. en tredjedel af den danske. Vi skal hele tiden huske på, at det er de samme EU-regler, man har begge steder, det er bare måden man administrer dem på, der er forskellig. Herhjemme opfatter myndighederne landbruget som et problem, der skal bremses mest muligt. I Tyskland er det lige modsat: der skal landbruget have de bedst mulige vilkår. Det betyder, at vi på længere sigt taber konkurrencen til tysk landbrug, og det er allerede det, vi ser der sker i slagtesvineproduktionen i dag smågrise regner man med der vil blive eksporteret syd for grænsen i Danish Crown har set skriften på væggen og lukker slagterier i hastigt tempo. Jeg er overbevist om, at vi ikke har set det sidste slagteri blive lukket endnu. Så længe konkurrencesituationen er, som den er, vil der bare flyde flere og flere grise sydpå. Det er de sikkert rigtigt glade for i Tyskland, men det er da brandærgerligt, at vi går glip af alle disse arbejdspladser. Man forudser faktisk, at eksporten vil stige med smågrise om året, indtil vi er oppe på at eksportere smågrise om året. Personligt så tror jeg at det vil komme til at gå meget hurtigere. Taler man med folk syd for grænsen, så er de ikke overbevist om, at de kan blive ved med at opsuge så mange smågrise, og slet ikke efter at Holland også har fået mulighed for at eksportere til det tyske marked. Det kunne godt give Dansk svineproduktion nogle nye udfordringer: Hvad stiller vi så op med en produktion, der ikke bydes konkurrencedygtige vilkår herhjemme? Side 4 af 9

5 Landbruget rammes hårdt af skattereformen Indtil videre er det sidste nye skud på stammen over tiltag, der hæmmer vores konkurrenceevne, den nye skattereform, hvor vi pålægges en hel masse grønne afgifter. Og så har man endda opfundet en helt ny afgift på mælkefedt og mættet fedt. Denne afgift er fuldstændig uacceptabel, da den i praksis vil virke som en afgift på mejeridrift, og der er kun landmændene til at betale denne regning i den sidste ende. Tragisk nok vil denne afgift ikke indgå i opgørelsen over de skatteindtægter samfundet har fra landbruget, nej, den vil indgå i den samlede pulje af afgifter, der er på usunde ting som slik og cigaretter, helt urimeligt. Vi slap i den forbindelse for metanafgift og kvælstofafgift. For metanafgiftens vedkommende er den taget af bordet - i denne omgang. Men nu har den været luftet, så nu kan (og vil) alle fremtidige regeringer kunne tage den frem, når det passer dem (tak til vore venner). For kvælstofafgiften gælder, at den er parkeret i grøn vækst, så den har vi nok ikke set det sidste til. Skattereformen - et af de mange små skridt Skattereformen er endnu et af disse utallige små skridt, der er med til på langt sigt at ødelægge vores konkurrenceevne. Politikerne vedtager den ene ting efter den anden, som måske isoleret set er bagateller, men som tilsammen bliver til en meget stor belastning for erhvervet. Undskyldningerne og begrundelserne kan hver gang virke nok så fornuftige, men da de tages ud af en større sammenhæng, vil det over tid virke meget hæmmende. (eksempelvis er den japanske forbruger totalt ligeglad med, om vi smertebehandler smågrise ved kastration). Det er heller ikke det, der ødelægger vores konkurrenceevne alene, men det sammen med 100 andre lignende småting gør, at vi taber i konkurrencen til amerikansk svinekød. Grøn vækst - mere grøn end vækst Grøn vækst siger regeringen. Vi skal forene et højt niveau for natur- og miljøbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Der er nedsat et tværministerielt udvalg med deltagelse fra 7 ministerier til at komme med et oplæg i januar måned. Det blev udsat til februar og er siden udsat til slutningen af marts. Det kniber øjensynligt med at finde frem til en løsning. Mit gæt er, at det ikke er den grønne del af udspillet, der er problemet. Som vi kender regeringen, så har den et meget højt ambitions niveau på dette område. Nej det, det kniber med, er nok vækstdelen. Hvor skal den konkurrencedygtige vækst komme fra, når der samtidig skal være plads til Anders Foghs nye grønne profil, og det så samtidig ikke må koste noget. Og her er det så netop, at det begynder at blive skræmmende. For hvem skal nu betale? Mit gæt er, at det kommer vi selv til i form af ekstra 10 % modulation af EU-støttenplus - og her kommer den så igen - kvælstofafgiften. Derudover vil man indføre en dyrkningsafgift på lavbundsjorde, og så tror jeg heller ikke at metanafgiften er helt glemt endnu. På den måde vil man forsøge at fodre hunden med dens egen hale. Det går som bekendt kun en gang, så er halen væk. Vælger man denne form for straffemetoder som løsningsmodel (og det tror jeg, at man gør), så vil det være et meget alvorligt slag mod den lille rest af konkurrenceevne, der er tilbage i dansk landbrug. Dette vil være ødelæggende for hele vores erhverv. Det er naivt at tro på, at dansk landbrug bliver konkurrencedygtigt blot ved at pålægge det nogle meget voldsomme miljøkrav, som vi så bagefter selv skal betale for. Det betyder kun, at produktionen flytter til udlandet. Men det er måske også det, mange politikere inderst inde helst vil have. Man vælger at Side 5 af 9

6 ofre dansk landbrugsproduktion, en af danmarkshistoriens største erhvervssucceser, vel egentligt mest for at sikre et godt resultat på klimatopmødet til december. Vi beder om gode rammevilkår - og ikke et spil Sorteper Det vi må bede om, er rammevilkår der gør, at vi er konkurrencedygtige i den globale verden. Her tænker jeg både på de økonomiske, de produktionsmæssige og de miljømæssige vilkår. På alle tre områder kniber det rigtig meget, ikke mindst på det miljømæssige. Og her tænker jeg specielt på miljøgodkendelsesordningen. Her i år 3 efter, at den blev indført, fungerer den stadigvæk ikke. For at forstå, hvad der er gået galt med miljøgodkendelsesordningen, bliver vi nødt til at bruge et billede. Vi skal forestille os, at der sidder 4 aktører rundt om et bord og spiller sorteper (den, der har sorteper, har ansvaret for, at tingene ikke virker). Aktørerne er: Dansk landbrug, miljøstyrelsen, miljøministeren og kommunerne. Spillet går i gang og på et meget tidligt tidspunkt i spillet havner sorteper ovre hos kommunerne. Det passer Miljøstyrelsen rigtigt godt, at kommunerne sidder med sorteper, så de nægter at spille videre. Miljøministeren, som egentligt slet ikke gider spille, synes egentligt, at det er udmærket, så kan han jo lave noget andet imens. Faktisk er han jo den eneste, der kan tvinge Miljøstyrelsen til at spille videre, det gør han ikke. Tilbage ved bordet sidder kommunerne med sorteper, og Dansk Landbrug føler sig snydt, for de blev lovet, at de skulle være med i et helt andet spil! Der står vi stadigvæk i dag. Hverken Miljøstyrelsen eller miljøministeren er særligt interesserede i at gøre noget væsentligt ved miljøgodkendelsesordningen. Det kunne jo være, at de bagefter kom til at stå med ansvaret. Det har hele vejen igennem forløbet været meget vigtigt for dem ikke at gøre noget, der kunne være ansvarspådragende. Tilbage står vores medlemmer som gidsler i et spil, hvor de er magtesløse, og hvor den skjulte dagsorden egentligt har været, at man ikke ønskede at gøre noget fra myndighedernes side. Det sidste udspil hvor der bliver afsat ekstra 100 millioner til området, opfatter jeg egentligt kun som et forsøg på at smide gode penge efter dårlige penge. Fundamentalt set er ordningen den samme gang makværk, som den altid har været. Hvem bestemmer: Politikerne eller embedsmændene? Allerede helt tilbage til tiden omkring år 1600, da William Shakespeare skrev sit berømte skuespil: Hamlet, var man klar over, at den var helt gal med statsadministrationen i Danmark. Således udbryder en officer i første. akt, scene 4: Something is rotten in the State of Denmark. Det kan frit oversættes til: der er noget råddent i den danske stat, og sådan har det stort set været lige siden. Faktisk kan man godt nogen gange komme i tvivl om, hvem der egentligt bestemmer i Danmark: Er det politikerne? Er det embedsmændene? Er det pressen? Er det interesseorganisationerne? Eller er det i virkeligheden nogle helt andre? Hvis man er tilhænger af konspirationsteorier kan man jo godt få den mistanke, at når det gælder miljøgodkendelsesordningen, så er både landspolitikerne og lokalpolitikerne fjernet fra indflydelse. Man kunne faktisk godt få den mistanke, at der er lavet en alliance mellem miljøstyrelsen og Økologisk Råd - en alliance der er lavet, fordi de egentligt helst så at udviklingen blev sat i stå i Dansk landbrug indtil de ny Vandramme og Natura-2000 planer lå klar. Derved ville de jo kunne sikre, at det bliver dem, der kommer til at sætte standarden for Side 6 af 9

7 tilladelserne, og at politikerne derfor ikke ville kunne gøre andet end at acceptere tingenes tilstand. Midlerne, der har været brugt, har været: Kommuner, der slet ikke har været rustet til opgaven; En uklar lov, som ingen kunne finde hverken hoved eller hale i; En uvilje til at gå ind og hjælpe kommunerne - og sidst men ikke mindst: En vetoret til Økologisk Råd som gør, at de kan påklage alle de afgørelser, de har lyst til, til Miljøklagenævnet, som, man jo så i forvejen havde sikret sig, ikke var i stand til at behandle klagerne inden for en acceptabel tidsfrist (over et års ventetid). Det er jo naturligvis rent tankespind. I virkelighedens verden - og det ved vi jo alle - er det politikerne, der har den absolutte magt, og som i et og alt bestemmer 100 %, hvordan tingene både skal se ud og udmøntes i praksis. Derfor er det selvfølgelig også helt utænkeligt, at embedsfolk i Miljøstyrelsen, uden om miljøministeren, ville lave sådanne alliancer. Vi ved jo alle sammen, at deres højeste prioritet er at tjene ministeren, og at deres egne politiske holdninger altid bliver gemt langt væk, når det gælder om at udføre deres tunge pligter overfor miljøet. Så derfor må det altså hele vejen igennem have været landspolitikernes og miljøministerens ønske, at vi skulle have den lov vi har fået! De må jo have set et formål i, at landbruget blev sat i stå på den måde, som det er blevet. Det havde klædt dem meget bedre at have meldt det ud med det samme, hvad deres hensigt var. Så vidste vi da i det mindste, hvad vi havde at forholde os til. Det turde man åbenbart ikke, og derfor opfandt man sorteperspillet, så man kunne bruge kommunerne som syndebuk. Ser man på Fødevareministeriets administration af EU-udbetalingerne og omkostningerne ved veterinærkontrollen på slagterierne, så må vi også her gå ud fra, at det er ministeren, der sidder med den absolutte magt, og at det derfor også er hende der har besluttet den måde hvorpå tingene skal udmøntes i praksis. Og da hun er modstander af EU-tilskud i det hele taget, så kan man jo godt forstå, at hun arbejder meget langsomt for af få de sidste penge udbetalt. Når det gælder omkostningerne ved veterinærkontrollen på slagterierne, så er det straks meget vanskeligere at forstå, hvad hendes ønske her har været. Det er naturligvis ganske udelukket at forestille sig, at det er embedsmændene i Fødevareministeriet, der bag ministerens ryg har ønsket denne udvikling. I Danmark findes der ikke embedsmænd, der kunne drømme om at blande sig i politik. Den dag vi bare får mistanken om, at de kunne finde på en sådan adfærd, da ville vi jo være nødt til at udskifte alle de ledende embedsfolk, hver gang man får en ny minister, ligesom man gør i USA. Sådan er det ikke i Danmark. Her gælder ordsproget: ministre kommer og går, embedsmænd består. Stop papirtyranniet Der bliver lavet utroligt mange ligegyldige ting til ingen verdens nytte - blot fordi de skal laves! Der er efterhånden ingen, der spørger sig selv om, hvad vi egentligt skal med alt dette bureaukrati. Politikerne har totalt accepteret tingenes tilstand, og vi kan bare se frem til endnu mere bureaukrati i fremtiden. Bureaukrati, der får lov til at udvikle sig uden indblanding, lever sit eget liv og vokser stort set med samme procentvise stigning hvert år. Så derfor kære politikere: Stop papirtyranniet, knus systemernes magt over fornuften og træd i karakter. Kun derved kan vi komme ud af dette hængedynd. Det er for øvrigt ikke kun landmænd, der ser sådan på det. Det gør stort set alle grupper i det danske samfund. Papirtyranniet har taget overhånd, jeg kan blot nævne: lærere, sygeplejersker, hjemmehjælpere Side 7 af 9

8 Landbrug foregår i naturen - på naturens præmisser Jeg mener, at vi i dansk landbrug har tabt klimadebatten. Hvorfor har vi egentligt det? Det behøvede vi jo slet ikke. Faktisk så står vi med nøglen til løsningen på mange af de udfordringer, der er omkring CO 2 -reduktion og bioenergi. Vi sad faktisk med alle de gode kort på hånden inden dette hysteri brød ud. Havde vi spillet dem rigtigt, kunne vi have været med til at sætte dagsordenen, i stedet er det nu miljøorganisationerne, der sætter dagsordenen. At køer og grise bøvser og prutter er en naturlig ting, hvordan i himlens navn kan man finde på at gøre det til et miljøproblem? Det er da en del af den baggrunds belastning, der altid har været. Man kan ligefrem forestille sig den verdensfjerne café-akademiker, der er kommet til at løfte blikket op over skummet på sin café latte, og der er kommet i tanker om, at køer sikkert både bøvser og prutter. Sikke noget svineri! Det bliver garanteret til en kæmpe stor miljøbelastning, hvis det hele bliver lagt sammen, fy da! Et andet problem er, at når vi producerer biomasse til f.eks. opvarmning, så er det ikke landbruget, der godskrives for CO 2 -reduktionen. Det bliver varmesektoren! Det kan vi ikke leve med i fremtiden. Det er vigtigt, at vi får fuld kredit for den indsats, vi leverer. Så må varmesektoren finde andre måder til at pudse sin glorie på, det kan ikke være vores problem. Vi er fuldstændig klar til at bære vores del af CO 2 -reduktionsmålene, blot skal det være på en måde, så vi er i stand til at levere varen uden hele tiden at blive slået i hovedet med, hvor stor en belastning vi er for miljøet. Landbrug foregår i naturen - på naturens præmisser. Derfor kan det heller ikke undgås, at vi på en eller anden måde påvirker miljøet. Vi er jo nu engang underlagt naturens love, for det er ikke maskiner vi arbejder med men levende planter og dyr. Nej tak til fantast-forslag I den forbindelse er jeg ved at være rigtig godt træt af alverdens fantaster, der både i tide og utide kommer med alverdens gode forslag til, hvordan landbruget skal klare sig fremover. Her kommer bøvse- og prutteafgiften også ind, og andre eksempler er: - Alle grise skal produceres i store agroindustrielle anlæg langs motorvejene; - Danmark 100 % økologisk; - Alle dyr skal slagtes på nærmeste slagteri; - Alle køer på græs. Og så en af de gode: Dansk landbrug skal i fremtiden leve af at producere specialiteter til den kræsne forbruger i hele verden, sagt af fødevareminister Eva Kjær Hansen. Er der nogensinde nogen, der har gjort sig den ulejlighed at undersøge om forslagene overhovedet er realistiske? Er det overhovedet muligt for Danmark f.eks. at producere til den kræsne forbruger i hele verden? Har man gjort sig den ulejlighed at undersøge det? Nej, det har man ikke. Man synes bare, at forslagene lyder så rigtige, så det må jo nok kunne lade sig gøre. Hvor er det dog træls hele tiden at skulle forholde sig til urealistiske luftkasteller. Gå ikke i sort Lige i øjeblikket er der rigtig meget, der ser sort ud og peger den forkerte vej for os landmænd. Men lad være med at gå i sort. Vi går mod lysere tider, og foråret banker på. Alle skal spise sig mætte hver dag. Derfor går vi også mod lysere - og bedre - tider. Husk igen på, at det ikke er længe siden, priserne var rigtig gode, så det svinger op og ned. Og der kommer opgangstider for os igen. Side 8 af 9

9 Afslutning Til slut vil jeg takke alle samarbejdspartnere for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år. Ligeledes vil jeg gerne takke alle medlemmer i Sønderjysk Landboforening for den store tillid, som I har udvist Sønderjysk Landboforening gennem året. En stor tak skal der også lyde til alle medarbejdere for det store arbejde, som I har ydet for Sønderjysk Landboforening og for medlemmerne i løbet af året. Med jeres indsats har vi opnået et tilfredsstillende økonomisk resultat. Endelig vil jeg også takke bestyrelsen og Per Grønbæk for et rigtigt godt og inspirerende samarbejde i løbet af året. Side 9 af 9