DANSKE ADVOKATER ER FOR STILLE ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Lars Kjølbye opfordrer advokater til at råbe EU-Kommissionen op

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE ADVOKATER ER FOR STILLE ADVOKATERNES UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET. Lars Kjølbye opfordrer advokater til at råbe EU-Kommissionen op"

Transkript

1 HANDICAP ADVOKATER OG DOMMERE STRIDES OM BLINDE DOMSMÆND KRITIK KAMMERADVOKATEN UNDER ANKLAGE ADVOKATNÆVNET VARSLER STØRRE ÅBENHED ADVOKATERNES SERVIC UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET DANSKE ADVOKATER ER FOR STILLE Lars Kjølbye opfordrer advokater til at råbe EU-Kommissionen op

2 Indhold Advokaten 87. årgang LEDER Bare for at gøre mig interessant SIDE 5 NOTER SIDE 6 Boganmeldelse SIDE 42 NYT OM NAVNE SIDE 44 Direkte kommunikationsorgan for ca advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade København K Telefon Fax REDAKTIONSPANEL Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Ole Dybdahl, landsdommer, København Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Henrik Stagetorn, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Trine Binett Jørgensen, advokat Allan Ohms, advokat Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder, Institut for Menneskerettigheder Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Hellen Thorup, advokat Peter Volkers, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe Redaktør: Rasmus Lindboe Redaktionel sekretær: Bente Busck Annoncer: JUNGERSTED MEDIA Frederiksberg Runddel Frederiksberg Telefon Layout: Adman Kommunikation ApS Studiestræde 14A 1455 København K Telefon Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen Kolding Telefon Artikler VERDEN GÅR UNDER PÅ EN STILLLE MÅDE Jurister og advokater er selv skyld i, at de juridiske discipliner har udviklet sig ude af takt med hinanden. SIDE 8 STRID OM BLINDE DOMSMÆND Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige. SIDE 12 DANSKE ADVOKATER ER FOR STILLE Danske advokater skal være bedre til selv at komme på banen i Bruxelles, hvis de vil have indflydelse på EU-lovgivningen, siger advokat Lars Kjølbye, der lige har forladt et job i EU-Kommissionen. SIDE 16 Retspolitik RETSSAGER RISIKERER TYND BEHANDLING Borgerne kan ende med, at deres principielle retssager får en dårligere behandling efter de nye regler. Tallene tyder på, at alt for få sager sendes til landsretten. SIDE 22 RETSSIKKERHEDEN HALTER En række eksperter er enige om, at der nok eksisterer retssikkerhed af navn, men ikke af gavn, på det sociale område. SIDE 26 DOMSTOLENE TAGER HUL PÅ NYE NÆVNINGESAGER De gamle regler for nævningesager havde overlevet sig selv. Den nye ordning giver bedre retssikkerhed, men Højesteret skal afklare, hvordan den kan udfylde rollen som øverste instans i straffesager. SIDE 28 EU VIL UDBYGGE UKLAR TERROR-LOV Den stærkt kritiserede terrorlovgivning skal nu udvides til at omfatte oplæring og rekruttering af terrorister og opfordringer til terror. SIDE 30 Fagligt NYE CENSORER RUSTER SIG TIL RETSSAGSPRØVEN Censorerne til den nye retssagsprøve forberedte sig på et seminar til deres nye hverv. SIDE 34 FLERE SAGER VIL BLIVE OFFENTLIGGJORT Nye retningslinjer for offentliggørelse af Advokatnævnets afgørelser vil medføre, at flere sager vil blive omtalt på nævnets hjemmeside. SIDE 36 FORBLØFFENDE PRAKSIS FRA ADVOKATNÆVNET Må en advokat skrive direkte til modpartens klient uden om dennes advokat? Advokatnævnet har tilsyneladende ændret praksis. SIDE 38 NYE REGLER OM EFTER UDDANNELSE GIVER TRAVLHED Advokatsamfundet har høstet de første erfaringer med de vanskeligheder og spørgsmål, som de nye regler om efteruddannelse giver anledning til. SIDE 40 Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN ISSN (online) 2 ADVOKATEN nr 05/08

3 Second opinion? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Siden 1988 har vi skabt afkast på i alt 1.400%. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultat aflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf eller besøg os på formuepleje.dk Formuepleje er Danmarks største uafhængige investeringshus, stiftet 1986, med hjemsted i Århus og rådgivnings kontor i København. Vi tilbyder investering i obligationer og aktier efter Nobelprisbelønnede investeringsmodeller gennem syv børsnoterede Formueplejeselskaber, ejet af aktionærer og med en samlet portefølje på 60 mia. kr. Læs mere på formuepleje.dk. ADVOKATEN nr 05/08 3

4 Xxxxxxxxx AF XXXXXXX XXXXXXXxX 4 ADVOKATEN nr 05/08

5 leder Bare for at gøre mig interessant Advokater er én af de professionelle faggrupper, som har det strengeste etiske kodeks at leve op til. I yderste konsekvens kan det koste retten til fortsat at drive forretning, hvis en advokat ikke følger spillereglerne. En hård sanktion, som kan have enorme følger ikke bare fagligt. Men for den pågældende som menneske og for den pågældendes familie. Derfor skal der naturligvis være de bedste retsgarantier for advokater, der havner i søgelyset for en disciplinærsag. Der er to veje, der kan føre til, at en advokat mister sin beskikkelse: Der kan være tale om så grov en sag, at politiet indleder en efterforskning, og sagen efterfølgende havner ved domstolene. Det er set for ikke så mange år siden, hvor en forsvarsadvokat mistede sin ret til at optræde som advokat i en periode. Den anden vej er en disciplinærsag ved Advokatnævnet. Her sker det gennemsnitligt en til to gange om året, at en advokat udsættes for den meget indgribende foranstaltning, det er at miste sin beskikkelse. Som hovedregel er de sager, der fører til en frakendelse, kendetegnet ved, at advokaten gentagne gange tilsidesætter reglerne for god advokatskik eller reglerne for behandling af kundernes penge. Der er altså et vist element af, at advokaten skønnes at være uforbederlig, eftersom han eller hun hele tiden dukker op i sagsbunken med nye kritisable forhold. Det sker dog, meget sjældent, at en advokat alene ved én grov tilsidesættelse af reglerne får frataget sin beskikkelse. Det skete for eksempel for en advokat, som nægtede revisor adgang, da Advokatrådet havde iværksat en revisorundersøgelse af den pågældendes advokatvirksomhed. Seneste sag stammer fra DR s dokumentarprogram, Prostitutionens bagmænd. Her optræder en navngiven advokat i miljøet for kvindehandel og prostitution. Advokaten accepterer tilsyneladende at tage imod en fiktiv sort betaling for arbejde. Og det ser i udsendelsen ud til, at advokaten rådgiver om, hvordan bordelejere kan vaske sorte penge hvide. På et møde på Hotel D Angleterre i København foreholder Danmarks Radio advokaten udtalelserne, hvortil advokaten svarer: Det sagde jeg bare for at gøre mig interessant. Og derefter forsvinder han hastigt ud ad hotellets bagdør. Advokatrådet er efter udsendelsen gået ind i sagen, som derfor ikke omtales mere her. Der skal ikke herske tvivl om Advokatrådets faste vilje til at gribe ind over for uredelig adfærd fra advokaters side. Det er i den sammenhæng glædeligt, at Folketinget netop har udstyret Advokatrådet og Advokatnævnet med en række nye beføjelser til at holde orden i eget hus. Netop tilsynet med advokater er én af grundpillerne i den nye vedtægt for Advokatsamfundet, som er under udarbejdelse. De nye redskaber, som Advokatrådet kan gøre brug af, er den juridiske variant af det, man på godt dansk kalder en kammeratlig samtale. Den kollegiale samtale er et redskab, som forhåbentlig vil vise sig nyttigt til netop at undgå, at advokaternes kunder får uheldige oplevelser. I samtalen, som foregår mellem kolleger, kan der spørges ind til advokatens virksomhed, arbejde og personlige forhold i relation til arbejdet. Den nye samtaleform må endelig ikke misforstås derhen, at samtalen sker for at holde hånden over advokater. Der er snarere tale om en model, hvor Advokatrådet får mulighed for at holde hånden under kolleger og sørge for, at de ikke glider ud ad en vej, hvor det både får ulykkelige konsekvenser for klienterne og advokaten selv. Et andet nyt redskab, som venter på at få premiere, er det kollegiale tilsyn. Her er igen tale om, at Advokatrådet gennem kolleger forsøger at holde hånden under en kollega, som har problemer med at administrere sin forretning. For en advokat kan det nok i situationen være svært at se det hjælpsomme i, at kolleger kommer på besøg og kigger advokaten over skulderen og kommer med velmente råd. Men formålet er altså stadig at beskytte både klienterne og den pågældende advokat mod noget, der er værre. Også Advokatnævnet har af Folketinget fået nye redskaber: Bødeniveauet er hævet, og der vil fremover være større åbenhed om afgørelserne. Det er ærgerligt, når en advokat træder alvorligt ved siden af. For det er den udisciplinerede advokat, der bliver lagt mærke til. Advokatrådet sørger for, at man ikke glemmer de øvrige tusinder af anstændige advokater og deres daglige arbejde til gavn for klienter og samfundet. Advokatstanden bidrager dagligt til at sikre borgerne større retssikkerhed gennem Advokatsamfundet. Vi udarbejder høringssvar; er i dialog med regeringen for at sikre den optimale retssikkerhed i nye lovforslag; afholder konferencer og deltager i den offentlige debat med det formål at tjene retssamfundet. Det gavnlige arbejde sammen med et håndfast tilsyn gør, at politikerne fortsat har tillid til, at standen selv kan administrere de etiske spilleregler. Og det siger jeg ikke bare for at gøre mig interessant. AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 05/08 5

6 aktuel information AF XXXXXXX XXXXXXXxX Konference om retlige følger af voldtægt Master-grad i EU-ret Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital og Århus Sygehus arrangerer sammen med Østjyllands politi, Retsmedicinsk Institut og Psykologisk Institut i Århus en international konference om voldtægt den november 2008 i Århus. Konferencen, der har en bred målgruppe og bl.a. henvender sig til advokater, vil præsentere forskning fra flere forskellige fagområder. Konferencen vil sætte fokus på nogle af udfordringerne i behandlingen af voldtægtsramte. Ved at præsentere aktuel forskning om de psykiske og fysiske følger af voldtægt, om forskellige behandlingsmodeller samt om retssystemet og om politiets arbejde er det formålet, at konferencen kan medvirke til at sikre, at voldtægtsramte bliver tilbudt de mest hensigtsmæssige former for støtte herunder retligt. For mere information og registrering se: www. voldtaegt.dk/conference2008.php. Danske jurister har nu mulighed for at opnå en anerkendt master-grad i europæisk ret. Det er European Institute of Public Administration som sammen med flere partnere tilbyder en to-årig uddannelse i Luxembourg. Undervisningen foregår fredage om eftermiddagen samt lørdag om morgenen. Indholdet dækker bl.a. de europæiske retsinstitutioner, europæisk og international økonomisk ret, fundamentale europæiske rettigheder, mv. Der er deadline for ansøgninger den 15. september. Program samt tilmelding kan ske på eu/en/home. Skat sætter lup på klientkonti Det svenske skattevæsen kaster nu blikket på advokaternes klientkonti i kampen mod skattefusk. Ifølge det svenske advokatsamfund kastede skattevæsenet allerede i 2006 blikket på ca. 300 klientkonti i storbanken SEB og forlangte oplysninger om samtlige transaktioner i det forløbne år. SEB nægtede at give oplysningerne til skattevæsenet med henvisning til advokaternes tavshedspligt. Trods gentagne møder mellem banken og skattemyndighederne er der ikke opnået enighed, og sagen er derfor nu endt i landsretten i Stockholm. Sommerkurser i Washington Jurister fra hele verden har sommeren over mulighed for at blive undervist af en række professorer fra de bedste amerikanske universiteter, praktiserende advokater fra den amerikanske centraladministration og advokater fra de store advokatkontorer i USA. Den akademiske non-profit organisation Institute for US Law i Washington D.C. afholder i juli og august kurser om f.eks. det amerikanske retsvæsen, engelsk som juridisk arbejdssprog og alternativ konfliktløsning. Program og tilmelding kan findes på Advokaten som e-magasin Advokaten udkommer nu i en prøveperiode som såkaldt e-magasin. Det betyder, at hele bladet er tilgængeligt i en meget brugervenlig udgave på Advokatsamfundets hjemmeside, Her kan du finde et ikon med magasinets forside. Ved at trykke på dette ikon, åbner bladet sig på skærmen. Det giver nem adgang til at søge på ord eller emner, ikke bare i det pågældende nummer, men også på tværs af de forskellige numre. Bladet kan desuden downloades som en pdf-fil eller sendes som link til bekendte og venner. Op til 2005 har kun udvalgte artikler været tilgængelige. Samtlige artikler siden 2005 kan findes på hjemmesiden. 6 ADVOKATEN NR 05/08

7 Kender du fornemmelsen? EDB Gruppen A/S - en stærk samarbejdspartner Kontakt Lotte Juul Key Account Manager telefon Dorte Baltzer Johannessen Produktchef telefon May-Britt Buchardt Projektleder telefon Mere information Læs mere på ADVOKATEN NR 05/08 7

8 konflikter Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet foto: polfoto Jurister og advokater er selv skyld i, at de juridiske discipliner har udviklet sig ude af takt med hinanden. Og i dag fremstår så hullede, at det er et problem for borgernes retssikkerhed. Det er oplagt at betragte Vagn Greves karrieremæssige efterår som en allegori for den juridiske udvikling, han mener finder sted i samfundet. Som én af rigets fremmeste strafferetseksperter burde han vel have et stort hjørnekontor med blød sofa på Københavns Universitet. Men i stedet befinder Vagn Greve sig på en ganske snæver plads på Center for kreditret og kapitalmarkedsret. Et sted, hvor posten bare smider Financial Times i opgangen i stedet for at gå op med avisen. Det kommunefarvede kontor er for lille til at holde møde i. Vi må låne et tilstødende mødelokale. - Verden går under på en meget stilfærdig måde i Danmark, sagde Vagn Greve forleden, da han holdt sin afskedsforelæsning på Københavns Universitet. Han citerede Berthold Brecht. Og fortsatte for egen regning: De seneste 16 år har været de værste for strafferetten i de seneste 200 år siden den moderne retslære udsprang af oplysningstiden. Det med strafferetten kan vi vende tilbage til. For det, Vagn Greve talte om i sin afsked, var hele det juridiske felt som sådan. En deroute for sammenhængen mellem de juridiske genrer, som hovedsagelig skyldes juristernes egne skyklapper. DE SORTE HULLER Det problem, Vagn Greve sætter fokus på, gælder de juridiske discipliner: strafferet, civilret, etc. Hvert af disse områder har ifølge professoren fået lov at udvikle sig ude af takt med den øvrige jura: 8 ADVOKATEN nr 05/08

9 VERDEN GÅR UNDER PÅ EN STILLLE MÅDE I DANMARK - Vi ser en udvikling, hvor vi i højere grad behandler hvert retsområde for sig. Hvert område skal have sine egne retskilder. Det fungerer i almindelighed udmærket, når man er inden for det område. Men i det øjeblik, man arbejder på tværs uden at have det overblik, som man måske havde i gamle dage, så er der en stor risiko for, at man kommer til at lave systemer, som ikke passer sammen, siger Vagn Greve. Det vil sige, at reglerne inden for f.eks. børsret fungerer vældig udmærket, når de anvendes af eksperter inden for det område, men optræder der pludselig en sanktion af strafferetlig karakter inden for børsret, så kolliderer to juridiske felter pludselig. Og en sag kan ende med vidt forskelligt resultat afhængigt af om man bruger børsretlige principper eller strafferetlige principper til at afgøre sagen. Vagn Greve er en meget beskeden mand, så han krediterer sin århusianske kollega, Gorm Toftegaard Nielsen, for inspirationen til sin afskedsforelæsning. Toftegaard Nielsen kommer nemlig med følgende eksempel til at illustrere, hvordan de forskellige juridiske discipliner i dag er på kollisionskurs: Ministre er både administratorer, politikere og privatpersoner. Kan Ombudsmanden både kritisere deres handlinger som administratorer og som politikere? En jurist med speciale i forvaltningsret vil svare ja, hvis sagen vurderes ud fra denne disciplins metoder. Men en jurist med speciale i forfatningsret vil svare nej, hvis hun vurderer sagen ud fra sit virkefelt. Hvem har ret? Ja, det har de begge på hver sin måde. Der er altså noget ved det juridiske klaver, som ikke rigtig spiller i dag. - Lige pludselig kan man have en sag, hvor en person med én baggrund giver sagen et bestemt udfald, mens en person med en anden baggrund kommer til et andet udfald. Det mener jeg er ret uhensigtsmæssigt. Det skulle ikke gerne være sådan, at dommens udfald eller lovgivningens indhold afhænger af, om en person har læst bøger inden for den ene eller anden retsdisciplin. Der kommer en retsusikkerhed, siger Vagn Greve. FOKUS PÅ OFRENE Problemet med de forskellige juridiske opfattelser som i dag giver sig udslag i huller i retssikkerheden, har jurister kun sig selv at takke for, mener Vagn Greve. For selvfølgelig er det Folketinget, der vedtager lovene, men bag politikernes afgørelser ligger arbejde foretaget af embedsmænd og jurister. Den stigende specialisering, som både kendetegner advokater og jurister, og lovgivningens stigende kompleksitet er med til at drive en udvikling frem, hvor jurister forskanser sig på deres eget område, mener Vagn Greve: - Vi skal ikke så langt tilbage i tiden for at se, at alle på jura i København blev sat til at eksaminere i et helt andet fag end deres eget. Og deri lå jo en forventning om, om at jurister var generalister. I dag er det nærmest umuligt for nogen at nå at dække deres eget ADVOKATEN nr 05/08 9

10 konflikter område. Og hvis man ikke engang har tid til at dække sit eget område, så er det klart, at man ikke kan følge med i de andre områder. Så ser vi let, at der bliver en udvikling, hvor der bliver flere typer af værdisæt. Ét af konfliktområderne er mødet mellem strafferet og civilret. Civilretten baserer sig ifølge Greve på borgernes/parternes autonomi. Mens strafferet baserer sig på, at staten overtager offerets rolle og fører sag mod gerningsmanden. - Tidligere havde det været op til offeret selv at sørge for, at den skyldige blev fanget og bragt for Tinge. Men med Oplysningstiden blev det statens opgave at udøve strafferetten. Det har i meget vidt omfang præget de fleste landes systemer, så offeret i dag ikke har nogen plads i straffesagen, fortæller Vagn Greve. I dag bliver der lagt stadig større vægt på ofrenes rolle og rettigheder. Ofrene sættes i centrum, så det får en afsmag af det amerikanske system: - Det sker tydeligt i USA. Der er det indbygget i store dele af USAs system, at ofrene skal have mulighed for at komme og fortælle dommerne om, hvor alvorlig denne her forbrydelse har været for dem og presse straffen op. Der sker en overføring af nogle civilretlige vinkler til en straffesag. Den anden tendens i offerbevægelsen er ønsket om at møde gerningsmanden, siger Greve. Tendenserne fra USA er også de såkaldte punitive damages, hvor offeret kan modtage en astronomisk erstatning i godtgørelse. Eller den californiske model med three strikes and you are out, hvor en uproportional hård straf kan ramme gerningsmanden tredje gang, en forbrydelse bliver begået. Møderne mellem offer og forbryder er, som forsøg, nået til det danske retssystem. Vagn Greve er tilhænger af ordningen, men han påpeger, at ordningen er et eksempel på, at vi ikke har fået gennemtænkt samspillet mellem strafferet og civilret: - Det er et problem, fordi ordningen overlader det til forbryderen selv, hvad der skal ske: Lover forbryderen at betale erstatning eller hjælpe? Det strider mod nogle sædvanlige strafferetssynspunkter, hvor det på ingen måde skal være forbryderen, der afgør sagens udfald, siger Vagn Greve. TORTUR KAN FORÆLDES Vagn Greve gennemgår bid for bid de enkelte områder, hvor jura støder mod jura. Når det gælder forvaltningsret, så er det den stigende grad af Berufsverbot, som irriterer ham. Der bliver stadig flere områder, hvor folk kan blive frakendt muligheden for at udøve deres arbejde: - Forvaltningsretten har indført en bunke regler, hvor de forhindrer folk i at fortsætte med deres arbejde, alene fordi der foreligger en lovovertrædelse. Der har forvaltningsretten altså gået ind og introduceret nogle strafferetlige synspunkter. Omvendt har strafferetten gået ind og introduceret nogle forvaltningsretlige synspunkter. Det giver fuldstændig parallelle situationer, som hvis de forhandles på forskellige områder kan få forskellige udfald, siger han. Og når det gælder den politisk farvede folkeret, som professoren kalder det, så vokser problemerne os af og til over hovedet. Vagn Greve nævner selv racismeparagraffen, som udspringer af en FN-konvention, som et eksempel til skræk og advarsel. - Reglerne var meget præget af, at man ville udtrykke sin uvilje mod apartheid. Så gennemfører man nogle meget bastante formuleringer, hvor landene siger: vi er da alle sammen modstandere af apartheid. Men man stiller nogle krav til kriminalisering, som ville være fuldstændig urimelige fra dansk synsvinkel. F.eks. at man ikke måtte tillade videnskabelige undersøgelser på det her område. Der har vi bevidst undladt at opfylde vores folkeretlige forpligtelser over for FN, forklarer Vagn Greve. På samme måde med bølgen af terrorlovgivning efter 11. september: - Alle landene var enige om, at nu skulle terrorisme fordømmes. Resultatet blev, at man gennemførte nogle så bastante regler, som man ellers ikke ville have drømt om at gennemføre. Der kommer vi i strid med nogle helt klare retsprincipper om, at det f.eks. skal være klart formuleret, hvad man kan straffes for. Men også regler om, at staten skal registrere alle telefonsamtaler, al korrespondance. Hvordan ville den danske befolkning have reageret for ti år siden, hvis man sagde, at al korrespondance nede på posthuset skulle registreres? Man opgiver af politiske hensyn helt fundamentale rettigheder, siger Vagn Greve. Det helt friske eksempel er, at et flertal i Folketinget netop har tvunget justitsministeren til at fjerne forældelsesfristen for tortur. - Der er forfærdelig gode grunde til, at vi har et forældelsesinstitut. Men det kan man ikke acceptere folkeretligt, og der går man ud og siger: Al tortur er forfærdelig. Og så smitter det af på de enkelte landes retssystemer, så der pludselig ikke er forældelse. MUSSOLINIS GENKOMST Rigtig galt går det ifølge Vagn Greve også, når menneskeret møder strafferet. Greve er vel nærmest det, man kan kalde en stor fan af menneskerettighederne og de retsinstitutioner, der vogter dem. Men han er for at sige det lige så mildt, som han selv gør det, ikke tilhænger af den måde, dommerne ved EF-Domstolen i Luxembourg eller menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg forvalter deres tolkning af lovgivningen på. Groft sagt kan man sige, at danske dom 10 ADVOKATEN nr 05/08

11 som at sige, at vi ønsker et handlekraftigt diktatur. Det er ønsket om at gøre Mussolini handlekraftig igen. stole skal dømme efter de regler, Folketinget har vedtaget. Mens EF-Domstolen og menneskerettighedsdomstolen bruger en mere dynamisk model: Reglerne er givet, men dommerne tolker videre ud fra reglerne, og udstrækker reglerne til områder, som strengt taget ikke var meningen med reglerne. - Den dynamiske tolkning, sagt kort, er, at det kan godt være, at reglerne er sådan, men ud fra nogle højere mål, så gør vi også sådan og sådan, forklarer Vagn Greve. Og det er helt i strid med vores opfattelse af et demokrati, mener Vagn Greve: - Dommerens position i et demokrati og en retsstat er ikke at lovgive, men at sørge for, at lovene bliver overholdt. Det er fundamentalt og har været det siden oplysningstiden. Vi kan kun dømmes, når vores folkevalgte har gennemført lovgivning, siger han. - På en række områder kommer menneskerettighedsdomstolen frem til gode resultater og bedre end dem, Folketinget ville have indført, men det er ikke afgørende om det er gode resultater. Det afgørende er at man fuldstændig undergraver retsstaten. Men hvad kan vi gøre ved det? Følge menneskerettighederne, når det passer os? Der hvor jeg mener, at tilhængerne af menneskerettigheder begår en væsentlig fejl, det er ved at forsvare dem så kraftigt. Det forhindrer os i nogle diskussioner: Er det f.eks. stadig rigtigt, at ytringsfriheden skal have de grænser, den har? Det er ikke nogle tilfældige dommere, der skal afgøre det. Det skal Europas befolkninger gennem deres parlamenter, siger Vagn Greve. - Viser det sig, at menneskerettighedskonventionen ikke længere svarer til vores opfattelse af, hvad der skal være dækket af konventionen, så må man se at få lavet en ny. Det tager tid. Men at bruge som argument, at det vil tage tid, det er præcis det samme DEN STILLE DØD Og så tilbage til Berthold Brecht og verdens stilfærdige undergang. For hvad skal der egentlig til for, at verden ikke fortsætter med sin stille undergang? Ja, Vagn Greve forestiller sig en slags juridisk værdianalyse. Den skal blotlægge de konflikter inden for juraen, som han talte om sin afsked. Det arbejde skal jurister selv stå for. - Så må vi gå ud og få hjælp fra filosoffer og selv gøre os klart, hvilke uoverensstemmelser der er, i stedet for bare at køre videre. Når man får den debat, så vil man først blive opmærksom på, at der er problemer. Og derefter komme et lag ned og se, at der er endnu dybere liggende værdier, som man bliver nødt til at forholde sig til. Til syvende og sidst handler det om menneskesyn og samfundssyn, siger han. De konklusioner må blive lagt frem for politikerne, som har muligheden for at ændre lovgivningen på den baggrund. - Så får politikerne mulighed for at gå ind og vælge. Skal vi have en retsstat eller en socialstat eller en politistat? Skal vi have et biologisk menneskesyn eller et socialt menneskesyn? Vagn Greve havde været i alt 16 år på Københavns Universitet, før han rejste til Handelshøjskolens center, hvor han sidder nu. I den årrække har hans hjertebarn, strafferetten, undergået drastiske forandringer. - Fra oplysningstiden har synspunkterne om demokrati og retsstat vundet frem. Så sker der et fuldstændigt knæk omkring 1990, hvor man opgiver mange af de principper. Tidligere så man straf, som noget, man skulle undgå. Nu ser man ikke betænkelighederne ved straf, konstaterer han. Stilfærdigt. ADVOKATEN nr 05/08 11

12 Handicap Af Lene Ejg Jarbøl journalist, missing-link.dk ADVOKATER SPLITTEDE OM BLINDE DOMSMÆND Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet seende person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige. Han spurgte ikke om lov: Retten i Århus behandlede i marts 2008 en sag, hvor der medvirkede en blind domsmand. Ifølge dommeren gav det ikke anledning til nogen problemer undervejs, men efterfølgende har man diskuteret, hvorvidt det kan være problematisk med blinde domsmænd. I øjeblikket afventer Retten i Århus, hvad Østre og Vestre Landsret beslutter. Kilde: Preben Veng, juridisk sekretær for præsidenten. Pæren fejler ikke noget. Snarere tværtimod, hvis man spørger de folk, der kender ham. Men det gør synet. I 12 år har Torben Kjær fra Hillerød været blind. Alligevel insisterer han på at kunne varetage de samme opgaver i samfundet som enhver anden seende dansker som for eksempel at være domsmand. Spørgsmålet er bare, om han får lov. I øjeblikket er Østre Landsret gået i tænkeboks. Som præsident Bent Carlsen siger det, så er han meget åben og lyttende, og han venter blandt andet på statistisk materiale om blinde domsmænd fra nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. Landsretten har også spurgt forsvarsadvokaterne, hvad de egentlig synes. En rigtig dårlig idé med blinde domsmænd, siger advokat Ulla Degnegaard. Mens advokat Mette Lauritzen mener, at det i nogle sager endda kunne være en fordel som domsmand at være blind. De to advokater vender vi tilbage til. Men først lidt om baggrunden for, hvorfor det overhovedet er aktuelt at diskutere blinde domsmænd. Du kan ikke bruges Tilbage i 2004 blev dommen i en straffesag om dokumentfalsk fra Hillerød Ret ophævet i landsretten, fordi domsmanden var blind. At han var blind, gik først op for de fleste i retten, da dommeren og de to domsmænd under bevisførelsen skulle sammenligne to underskrifter. Det var den blinde domsmand ikke i stand til. Resultatet blev, at både forsvarer Anders Boelskifte og anklagemyndigheden ankede dommen til ophævelse og sådan blev det. Sagen skulle gå om i byretten. Kort før denne episode var Torben Kjær blevet afvist som domsmand af den daværende præsident for Østre Landsret, Sven Ziegler. Det skete med baggrund i retsplejelovens paragraf 69, der handler om, at man kan blive udelukket fra hvervet som domsmand på grund af legemlig svaghed. Udelukkelsen førte blandt andet til et kritisk spørgsmål til justitsminister Lene Espersen, der gav Ziegler ret i, at det er problematisk med blinde domsmænd. Så for en periode har blinde domsmænd været bandlyst i hvert fald i Østre Landsret. I foråret 2008 blev Torben Kjær imidlertid udtaget som domsmand igen for en ny fireårig periode. I mellemtiden havde Østre Landsret skiftet præsident, og Torben Kjær og Dansk Blindesamfund tænkte, at måske blæser der nye vinde fra øst. Men som den pæne borger Torben Kjær er, besluttede han at spørge først, inden han mødte op i retten. Og derfor er Østre Landsrets præsident Bent Carlsen nu på jagt efter fakta og holdninger. Må vi screene sagerne? - Spørgsmålet er, om man uden brug af synet kan få det tilstrækkelige indtryk af en sag til at kunne dømme forsvarligt. Jeg er som udgangspunkt meget lyttende, og derfor har jeg også spurgt forsvarsadvokaterne, om de vil kunne leve med en blind 12 ADVOKATEN nr 05/08

13 Torben Kjær på gåtur i et naturskønt område på Læsø kaldet Holtemmen. Med sin stok går han på en smal bro gennem en mose. Via de andre sanser er der som blind ikke meget at stå tilbage for, siger han. domsmand i retten. Men der er altså masser af problemstillinger, siger Bent Carlsen og ridser nogle af dem op. I visse sager vil det være helt udelukket Retplejelovens paragraf 69: 69. Til nævning eller domsmand kan med de af 70 følgende undtagelser (ministre, advokater, politifolk osv.) udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder 70 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings og domsmands pligter. at kunne forestille sig en blind domsmand blandt andet når der skal fremvises fotomapper, eller når der foreligger rids og tegninger som en del af bevismaterialet, mener præsidenten. I så fald vil man skulle screene sagerne for at finde frem til de sager, der bedst egner sig til den blinde domsmand. - Og det er der ikke tradition for i det danske retssystem, hvor vi bruger tilfældighedsprincippet, når der udvælges dommere og domsmænd til sagerne. Så spørgsmålet er, om vi overhovedet har hjemmel inden for den bestående retsplejelov til at begynde at udvælge bestemte sager. Hvis ikke, vil det i så fald være op til politikerne, om retsplejeloven skal ændres, siger Bent Carlsen. Hvis vi holder fast i tilfældighedsprincippet rejser det til gengæld andre problemer. - I princippet vil systemet kunne udvælge to blinde domsmænd til samme sag. Og kan man leve med, at en eller begge domsmænd kun kører med på trekvart kraft, spørger præsidenten. Samtidig er der hensynet til den tiltalte, der skal have fuld tillid til retssystemet. - En ting er, at den blinde måske godt kan løfte opgaven. Men noget andet er, hvordan retten virker, set fra den tiltaltes plads i salen. Hvis en blind domsmand famler sig ind i retssalen og måske virker lidt hjælpeløs også selv om han ikke er det kan det distrahere billedet af den fuldt virkende ret for den tiltalte, siger Bent Carlsen. Smukke vidner distraherer For formanden for Dansk Blindesamfund, Jens Bromann (der i øvrigt selv er uddannet jurist) er der nu ikke så meget tvivl. Selvfølgelig kan blinde være domsmænd på lige fod med alle andre danskere. ADVOKATEN nr 05/08 13

14 handicap - Der kan naturligvis godt optræde sager, hvor synet spiller så stor en rolle, at her går den ikke. Men her vil den blinde have ret og pligt til at erklære sig inhabil. På samme måde som der kan opstå inhabilitet, hvis en domsmand pludselig finder ud af, at han kender et afgørende vidne personligt eller har samme radikale politiske ståsted som den tiltalte, siger Jens Bromann. At bruge paragraffen om legemlig fysisk svaghed duer ikke i denne sammenhæng, mener han. - Synet kan være en støtte, men det kan også spille dig et puds. Modstanderne vil for eksempel sige, at vi blinde ikke kan se, hvis en tiltalt eller et vidne rødmer. Men nogle mennesker rødmer, bare de går ind i en butik. Så den observation kan være helt misvisende som bevis. Eller hvad med den unge smukke pige med en bluse til navlen. Kan hun ikke få en ældre mandlig dommer til at glemme alt om objektiv bevisbedømmelse, spørger Jens Bromann retorisk. Vil ikke diskrimineres Ifølge formanden for Dansk Blindesamfund er blinde og svagtseende eksperter i at sidde og lytte og føle ind, som han kalder det blandt andet ved at høre nuancerne i folks stemmer. Og også i at tage notater ved hjælp af deres computere, der findes i mange forskellige afskygninger til blinde og svagtseende herunder små punktskriftsapparater. - Der vil være mange sager, hvor folk tror, at synet er afgørende. For eksempel i sager om dokumentfalsk, hvor man skal sammenligne underskrifter. Men i virkeligheden er det jo meget mere relevant, hvad en grafolog siger i vidneskranken, end at dommeren og domsmændene sidder og leger amatørgrafologer, siger Jens Bromann. Så Dansk Blindesamfund vil ikke acceptere, at blinde og svagtseeende ikke kan blive domsmænd. - Det er klart diskriminerende at udelukke en specifik befolkningsgruppe. Det danske samfund halter langt bag efter den øvrige verden, når det handler om handicappedes rettigheder og derfor vil vi kæmpe for det her og tage sagen op politisk, hvis landsretten ender med et nej, siger Jens Bromann. Til gengæld vil han godt være med til, at man spørger de implicerede parter, om de har noget imod en blind domsmand. Så vil forsvareren og anklageren måske også tilrettelægge sagen på en bestemt måde, når de ved, at der medvirker en blind. Fru Justitia er blind Hvis retten spørger forsvarsadvokat Mette Lauritzen om et ok til en blind domsmand, får de ikke automatisk et negativt svar. Mette Lauritzen sidder med i Advokatrådets strafferetsudvalg, men her udtaler hun sig som privatperson. - Jeg synes ikke, man på forhånd kan afvise en blind domsmand. Hvis man skal se på billeder og skitser, vil en blind domsmand selvfølgelig komme fuldstændig til kort. Men i andre situationer vil en blind måske bedre end nogle af os andre kunne skille skidt fra kanel. Han vil ikke blive påvirket af, hvordan håret sidder, eller kasketten vender. Han hører forklaringen og vurderer troværdigheden ud fra den, siger Mette Lauritzen og fremhæver blandt andet processen i Højesteret: - Her er udgangspunktet, at vidneafhøringer foregår i byretten, således at Højesteret alene vurderer forklaringerne ud fra byrettens gengivelse i retsbogen. Sagt sådan lidt polemisk, så er Fru Justitia jo også blind, siger man. Det er også nærliggende at begynde at fantasere lidt over de typer, man ellers vil kunne møde i retslokalet, mener forsvarsadvokaten. Det kan være folk, der har lidt svært ved at analysere en sags bevisligheder eller udtrykke sin mening under voteringen og andre, der måske slet og ret er dårligt begavede eller forudindtagede for eller imod den tiltalte på grund af hans udseende eller lignende. Men dem har vi ingen chance for at sortere fra. - Til gengæld tror jeg, det er vigtigt at spørge parterne, om man ser problemer i at anvende en blind domsmand i den konkrete sag, så det ikke kommer bag på den tiltalte, der ellers kan føle sig ført bag lyset, siger Mette Lauritzen. Den tiltalte må i så fald overveje spørgsmålet sammen med sin forsvarer. Prioriterer retssikkerheden for tiltalte Står det til forsvarsadvokat Ulla Degnegaard, der også er med i strafferetsudvalget, bliver Uddrag af justitsminister Lene Espersens (K) svar til Folketinget fra 2004: Jeg er enig med Præsidenten for Østre Landsret i, at det af hensyn til de tiltalte er nødvendigt, at dommere, domsmænd og nævninge er i stand til også med synet at kunne registrere, hvad der sker i retssalen. Det er således afgørende, at de kan se f.eks. fotografier, video, PowerPoint, skitser, underskrifter mv.... og at de er i stand til at få det direkte visuelle indtryk af tiltalte og vidner og deres reaktioner, som jævnligt kan være af afgørende betydning i sagerne. Jeg vil samtidig understrege, at hvervet som lægdommer ikke er udelukket for alle personer med et synshandicap. En svagtseende person vil kunne opfylde sine forpligtelser som lægdommer, såfremt den pågældende eventuelt med tekniske hjælpemidler har mulighed for at danne sig et fornødent visuelt indtryk af fremlagte beviser samt af tiltaltes og vidners reaktioner under sagen. 14 ADVOKATEN nr 05/08

15 Fru Justitia retfærdighedens gudinde Fru Justitia blev allerede i den romerske mytologiske tid fremstillet med vægten og sværdet i hånden og med bind for øjnene. Dermed signalerede hun, at retfærdighedens gudinde er blind, over for hvem retfærdigheden øves. For retfærdigheden gælder for alle, og den retfærdige afgørelse fastsættes efter en møjsommelig afvejning, efter at alle lodder er fordelt på de to vægtskåle. det slet ikke aktuelt at skulle orientere om blinde domsmænd. Hun er nemlig lodret uenig med sin forsvarskollega. - Jeg har stor respekt for Dansk Blindesamfund, men de må finde nogle andre områder at udnytte de ressourcer, de har. Som forsvarsadvokat stiller jeg mig 100 procent på den tiltaltes side og prioriterer retssikkerheden. Og jeg vil synes, at det er uheldigt, hvis den tiltalte føler, at han ikke har fået en fair rettergang. I forvejen er det jo en belastet situation at være i retten, siger Ulla Degnegaard. Når det så er sagt, kan hun også godt forstå, hvorfor blinde kan føle sig diskrimineret i denne sammenhæng. Men Ulla Degnegaard tror slet ikke på, at det kan lade sig gøre at udvælge bestemte sager, hvor den blinde uden problemer kan være domsmand. - Vi oplever ofte, at den sag, vi skal i retten med, pludselig udvikler sig helt anderledes, end vi har forestillet os. Og vi risikerer at stå mellem to uhensigtsmæssige alternativer: At udskyde sagen, fordi den blinde domsmand alligevel ikke kan dømme i sagen og sende den tiltalte tilbage i varetægtsfængsel eller tage chancen og sige: Det går nok. Samtidig ser Ulla Degnegaard også et stort dilemma i selve det at skulle screene sager. - Hvem skulle så foretage den screening. Og i yderste instans kunne man frygte, at der pludselig bliver en række andre hensyn at tage, hvis vi først har åbnet for det. Hvis man har en voldtægtssag, skal vi så mindst have en kvindelig domsmænd og skal det helst være en ung eller en gammel. Nej, jeg ville have det dårligt med det, siger forsvarsadvokaten. ADVOKATEN nr 05/08 15

16 eu-lovgivning AF RIKKE ALBRECHTSEN, JOURNALIST, BRUXELLES FOTO: LISA MARKER 16 ADVOKATEN nr 05/08

17 DANSKE ADVOKATER ER FOR STILLE Danske advokater skal være bedre til selv at komme på banen i Bruxelles, hvis de vil have indflydelse på EUlovgivningen, siger advokat Lars Kjølbye. Han har lige forladt et job i EU-Kommissionen efter ti år med fingrene dybt nede i EU s konkurrenceret. Der er ikke mange hundrede meter mellem Lars Kjølbyes nye kontor i det amerikanske advokatfirma Howrey og hans gamle arbejdsplads i EU-Kommissionen. Her har han i de sidste ti år haft titel af eurokrat i Kommissionens afdeling, eller generaldirektorat, for konkurrence. Da Advokaten møder ham, knap to uger efter at han er startet i sit nye job som partner i Howrey, er han stadig kun lige ved at finde sig til rette på den anden side af skrivebordet, men er til gengæld klar til at forklare, hvordan EU-dyret tænker i en tid, hvor EU s konkurrenceret fylder mere end nogensinde før. Hvor reglerne, som han har været med til at udstikke, dikterer virksomhedernes virkelighed langt ud over Europas grænser. Og hvor kartelvirksomhed og misbrug af dominans for alvor er kommet i søgelyset, hvilket blandt andet Microsoft kan skrive under på efter at have modtaget bøder til en samlet værdi af 12,7 milliarder kroner gennem de sidste par år. Lars Kjølbyes ti år i Kommissionen har udspillet sig i en periode, hvor EU s konkurrenceret for alvor har udviklet sig i det, nogle ville vælge at kalde en mere aktivistisk retning, og som han selv beskriver som en total genopfindelse af konkurrenceretten. - I løbet af de sidste ti år er der sket et markant skift i den type af sager, som Kommissionen går ind i, siger Lars Kjølbye. Amerikanske tilstande Skiftet er gået fra at handle om, hvad der sort på hvidt er lovligt og ulovligt, til hvad der står i vejen for et velfungerende marked. - Vi har i betydelig grad brugt USA som inspiration, simpelthen fordi de har en årtier lang erfaring med at gøre det på den måde, siger han og understreger, at det ikke har været nogen smal sag at få europæerne til at acceptere et nyt sæt spilleregler, der på nogle områder gør fundamentalt op med hævdvundne normer. For eksempel i de såkaldte leniencyprogrammer, som garanterer firmaer straffrihed, hvis de angiver kartelvirksomhed, ADVOKATEN nr 05/08 17

18 EU-lovgivning hvilket bryder med det indgroede retsprincip om, at alle er lige for loven. - Der er en opfattelse af, at det er noget meget ueuropæisk at opfordre virksomheder til at sladre om hinanden for at få bødeimmunitet, siger Lars Kjølbye, der dog ikke er et øjeblik i tvivl om, at den slags stikkervirksomhed er et meget effektivt middel i kampen mod kartellerne, hvilket blandt andet kan ses ved, at Kommissionen nu årligt udskriver bøder for mange milliarder kroner for aftalt spil. - I dag er stort set alle de kartelsager, som Kommissionen kører, baseret på leniency. Men det tog nogle år, inden man nåede dertil, simpelthen på grund af kulturel modstand, siger han og mener, at værktøjets tydelige effektivitet har været med til at gøre det mere stuerent. - Det er blevet meget mindre socialt acceptabelt at lave karteller. Og der tror jeg, at for eksempel rørkartelsagen og SAS-Mærsk-sagen havde betydelig indvirkning på offentlighedens holdning til konkurrenceovertrædelser i Danmark, siger Lars Kjølbye og henviser til henholdsvis den første og en af de største af de sager, hvor EU har slået ned på kartelvirksomhed på dansk jord. I rørkartelsagen blev en række virksomheder tvunget til at aflevere 150 millioner kroner tilbage til fire danske kommuner for at have delt det danske marked mellem sig. Og i sagen om flyruten Stockholm-København, havde Mærsk Air og SAS arrangeret konkurrencen mellem sig på venskabelig vis, hvilket tilsammen kom til at koste de to flyselskaber omkring 400 millioner kroner i bøder. Hvor er Norden? Den tidligere bureaukrat understreger, at det altid vil være problematisk, når EU gerne vil pille ved lovgivning, som ændrer grundlæggende på den måde, som tingene gøres på i EU s 27 medlemsstater. - Der er altid systematisk stor modstand, når du skal ind og harmonisere de nationale procedureregler. For der er mange, der har den opfattelse, at det virkelig er kernen af national kompetence, siger Lars Kjølbye. Han understreger, at det kan være meget svært for Kommissionen at forudse, præcis hvad der kan skabe problemer for de enkelte lande. Crash course i EU-lovgivning: Der er mere end 22 forskellige måder at tage beslutninger på i EU-systemet, som har hver sin opskrift på, hvem der bestemmer hvad hvornår. Men hovedsagelig er det sådan, at Kommissionen stiller forslagene, og Ministerrådet og Europa-Parlamentet lovgiver, hvilket som oftest foregår sådan her: Step 1: Et lovforslag bliver født Den relevante enhed i Kommissionen forbereder forslag til nye EU-retsakter og kan her benytte sig af både ekstern og intern ekspertise, for eksempel ved at nedsætte vejledende udvalg eller at sende forslag i bred høring. Det kan ske via de såkaldte grønbøger, der tegner banen op og udvikler forskellige scenarier for et givent forslag, hvormed det sendes i bred høring. Et forslag skal vedtages med flertal af de 27 kommissærer og bliver forinden sendt i konsultation i de generaldirektorater, der kunne have overlappende interesser på det gældende område. Step 2: Ministerrådet og (måske) en stemme til de folkevalgte Den vigtigste forskel på de mest udbredte måder at lave EU-regler på, er Europa-Parlamentets rolle i processen, når det og Ministerrådet skal udmønte Netop de konkrete konsekvenser af EU- Kommissionens direktiver har i Danmark har det medført, at der kommer kritik, når EU-lovgivningen skal udmøntes. Blandt andet er Advokatrådet ofte blandt de kritikere, der mener, at Kommissionen ikke er god nok til at undersøge, hvad de lovforslag, der kommer ud af maskineriet, har af praktiske kon Kommissionens forslag til lov. På et stadig stigende antal områder er EU s folkevalgte medlovgivere på linje med ministrene. Andre gange har de kun mulighed for enten at godkende eller forkaste et forslag, mens de på nogle områder kun har høringsret, hvilket ministrene i princippet ikke behøver at rette sig efter. De danske ministre får mandat med fra Folketingets Europa-udvalg, der bestemmer, hvilket resultat de skal arbejde for. Inden da har forslagene været sendt i høring hos de berørte parter herhjemme. Step 3: Folketinget Når et forslag er færdigbehandlet, er det op til medlemslandene selv at få skrevet de nye regler ind i de nationale love, på samme måde som det sker med almindelig dansk lovgivning, medmindre der er tale om forordninger, som er direkte gældende, når de er vedtaget i Bruxelles. For direktiverne gælder, at der er et vist spillerum for national fortolkning. Det er op til Kommissionen at kontrollere, at det sker i forslagets rette ånd, og hvis det ikke er tilfældet, eller hvis landene er for langsomme med implementeringen, risikerer medlemslandet en tur forbi EF-Domstolen i Luxembourg. 18 ADVOKATEN nr 05/08

19 sekvenser. Men efter Lars Kjølbyes mening er det et spørgsmål om, at interessenter også selv må henvende sig i Bruxelles, hvis de har noget at sige. - Det er min opfattelse, at Kommissionen er en relativ åben administration. Og hvis nogen gør sig den umage at henvende sig på en gennemtænkt måde, så er man villig til at lytte. Man er jo ikke interesseret i at lukke sig ude fra virkeligheden og risikere at komme med et produkt, hvor omverdenen efterfølgende siger de må jo ikke være rigtig kloge, siger Lars Kjølbye, der peger på, at gode høringssvar i enkelte tilfælde har kunnet ændre et forslag fundamentalt. Og det synes Lars Kjølbye ikke, at danske virksomheder eller deres rådgivere rigtig har forstået vigtigheden af. Han har således sjældent hørt et pip oppe nordfra, mens for eksempel britiske og amerikanske advokater har lettere ved at gribe knoglen eller sende en mail, hvis de har spørgsmål eller bekymringer til et konkret lovforslag, eller hvis de vil have hjælp til fortolkning af eksisterende regler. - Jeg har stort set aldrig haft kontakt med advokater fra de nordiske lande, siger Lars Kjølbye, der mener, at det er kulturelt betinget. - Man er mere tilbageholdende i Norden, fordi man ikke kender nogen i systemet, eller også tror man, at det ikke kan betale sig, fordi man ikke får noget svar alligevel. Men der sidder altså nogle mennesker i Kommissionen, som er meget nysgerrige efter at se, hvad der foregår i den virkelige verden og høre, hvilke problemer der opstår i relation til de regler, man har været med til at lave eller det område, man arbejder på, siger han og påpeger, at konsekvensen ligger lige for, hvis man lader være. - Man mister indflydelse i processen, siger Lars Kjølbye. Hvis aktører uden for systemet gerne vil ADVOKATEN nr 05/08 19

20 eu-lovgivning præge de regler, der kommer til at gælde for dem, så handler det om at komme i gang på så tidligt et tidspunkt som muligt, understreger han. For det er nemmere at få sine gode argumenter hørt, inden et forslag er sat i søen af Kommissionen, end at prøve at få en skude vendt, der bliver forsøgt styret af 27 medlemslande i Ministerrådet og et EUparlament under selve lovbehandlingen. Uforudsigelige EU Men det er ikke bare af lobby-årsager, at det er godt for især advokater med konkurrenceret som speciale at have fingeren på Bruxelles-pulsen. Det er også vigtigt for at kunne rådgive virksomheder omkring den anden af Kommissionens store indsatser på konkurrenceområdet, nemlig virksomheders misbrug af dominerende stilling. Her har Lars Kjølbyes tidligere chef, konkurrencekommissær Neelie Kroes, haft den helt store hammer fremme, og som nævnt slået hårdt ned på for eksempel Microsoft. - Det er det sidste område, hvor du har en ret regelbaseret retspraksis, og hvor Kommissionen har signaleret, at man gerne vil gå i mere økonomisk og faktabaseret retning, men hvor man ikke har noget håndgribeligt endnu på, hvordan man rent faktisk vil gøre. Det må ikke altid være lige let at være på rådgiversiden, fordi det gør det mere uforudsigeligt, hvordan en konkret sag bliver håndteret, siger Lars Kjølbye. Han påpeger dog, at det netop på dette område ofte drejer sig om topprofessionelle giga-virksomheder, som har gode rådgivere. De ved præcis, hvad de skal holde sig fra, men også hvordan de kan køre en sag lige til stregen. Derfor er det nødvendigt for myndigheder at gå fra at vurdere, om en virksomheds adfærd er decideret ulovlig, til at se på, hvordan den indvirker på markedet. - Det vil sige, at der ikke er nogen lette sager længere. For i stedet for at gøre noget ulovligt, så gør man noget andet, som har stort set samme virkning, men som ikke er belyst i retspraksis endnu, siger han. Kommissionens mere aktivistiske tilgang kræver en større årvågenhed fra virksomhedernes rådgivere, der skal sørge for at have fingeren på pulsen ved at holde skarpt øje med udviklingen i de enkelte sager og have en løbende kontakt med Kommissionen. - Det er alfa og omega at have en fornemmelse for, hvad vej Kommissionen bevæger sig, understreger Lars Kjølbye. Og det er lige netop det, han selv har efter ti år i hjertet af organisationen, hvilket de har været hurtige til at forstå hos Kjølbyes nye arbejdsgiver. Han er således slet ikke den første medarbejder, som Howrey har plukket fra hans tidligere arbejdsplads. Kst. landsdommerstillinger En stilling som kst. landsdommer i Vestre Landsret er ledig til besættelse den 1. november Stillingen kan også søges af udnævnte dommere. Fire stillinger som kst. landsdommer i Østre Landsret er ledige. To stillinger kan besættes fra den 1. oktober 2008 (genopslag). En stilling kan besættes fra den 1. november 2008 og en stilling kan besættes fra den 1. december Du kan læse hele stillingsopslaget, herunder de formelle krav og proceduren for ansættelse på Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på 20 ADVOKATEN nr 05/08

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER

klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER klumme Vejledning til domsmænd og nævninger VEJLEDNING TIL DOMSMÆND OG NÆVNINGER 1 Juni 2011 Domstolsstyrelsen Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 12.800 stk.

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle

Nedenstående program- og presseetiske emner er at betragte som retningslinier for det redaktionelle KNR's programetik KNRs programetik - retningslinier for programetik og god presseskik Det er grundlæggende, at KNR som led i sin public service forpligtelse tager et afgørende hensyn, der underbygger ytrings-

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning? GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Hvorfor anvendes mægling ikke oftere som middel til alternativ konfliktløsning?

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann.

BECH-BRUUN. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K. E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk. E-mail: kwe@elmann. Advokatnævnet Kronprinsessegade 28 1306 København K E-mail: klagesagsafdelingenc@advokatsamfundet.dk CC.: Elmann Advokatpartnerselskab Advokat Kasper Westberg Stockholmsgade 41 2100 København Ø København

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier

Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis. H.P. Rosenmeier Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis H.P. Rosenmeier Hvorfor jeg er her Det er vist efterhånden noget af et presset job at være bygningssagkyndig. Der er ikke lang tid til at lave tilstandsrapporterne,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Afsked på grund af sygdom

Afsked på grund af sygdom Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 26.02.2015 MORTEN JENSEN (H) JAN HELLMUND JENSEN (L) THOMAS SCHULTZ (L) STEPHAN MUURHOLM (H) MIKKI NIELSEN (H) ULLA SKOV (H) PREBEN BANG

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere