Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renter, tilskud, udligning, skatter m.v."

Transkript

1 udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån, og dels tilskud, udligning og skatter m.v. Tilskud og udligning omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger, og desuden indgår udligning af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat og pensionsafgifter. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål 2.1 Overordnede mål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse. At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Der blev i 2003 afsluttet udbudsforretning af kommunens bankvirksomhed. I 2000 har forvaltningen af dele af kassebeholdningen via PorteføljeManagement-aftaler været udbudt. Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til nationalbankens indskudsbevisrente.

2 udigning, skatter m.v. Målsætningen forventes opfyldt i budgetperioden Det kan det nævnes, at målsætningen ikke har været opfyldt i de første 3 kvartaler af Forklaringen herpå er, at der i 1. halvår af 2006 har været et kursfald på kommunens obligationsbeholdning der har været større end renteindtægterne. Kommunens passiver optages og konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. Der afholdes med jævne mellemrum udbud af kommunens låntagning i det omfang, der er behov herfor. Samtidig sker der en løbende pleje af låneporteføljen. Det seneste udbud af lån var i Låneudbuddet omfattede lånerammeadgang for 2004 og 2005 med option på at forlænge lånerammen til 2006 og Denne option er nu udnyttet således at kommunens låneadgang for 2006 og 2007 er sikret. Det kan oplyses, at der er optaget lån i 2004 og At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenteindtægterne/udgifterne. Der skal dog henvises til, at det overordnede mål vedr. placeringen af overskudslikviditeten. Udviklingen i nettorenteindtægterne/udgifterne fremgår af afsnit 3.1. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker dels de generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

3 udigning, skatter m.v. 3. Økonomi 3.1 Tidligere år R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud Udligning af moms Skatter Finansiering i alt Renteindtægter og finansiering i alt Renter Nettorenteindtægterne har været faldende fra Ændringerne i nettorenteindtægterne kan henføres til dels udsving i kassebeholdningen i perioden og dels udviklingen i lånemassen, herunder ekstraordinære indfrielser af lån, der mindsker renteudgifterne på den langfristede gæld og optagelse af lån der øger renteudgifterne. I 2005 har det kun været fordelagtigt med små ekstraordinære afdrag/indfrielse, samt en nettolåneoptagelse på 519 mio. kr. Derudover er renten afgørende, og udviklingen i denne. I 2002 har renten eksempelvis ligget på et højere niveau end i 2003 og Opgjort brutto domineres rentekontiene af renter af likvide aktiver, renter vedrørende forsyningsvirksomheder og renter af langfristet gæld. En væsentlig del af renterne på langfristet gæld kan forklares af udbygningen af Varmeplan Århus samt etablering af en ny ovnlinje 3, som begge er lånefinansieret. Renteudgifterne af disse lån indgår under 7.55 Renter af langfristet gæld, mens en tilsvarende renteindtægt indgår på konto 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder, dvs. at rentekontoen ikke netto belastes af lånoptagelse til forsyningsvirksomhederne. Med hensyn til målopfyldelsen kan det oplyses, at der også i 2005 blev opnået en renteindtægt af de likvide aktiver, der lå over markedsrenten målt som nationalbankens indskudsbevisrente. Tilskud og udligning Generelle tilskud omfatter statstilskud til kommuner, statsfinansieret nettoudligning af forholdet mellem udgiftsbehov og beskatningsgrundlag, udligning af selskabsskat, udligning vedrørende udlændinge samt visse særlige tilskud. Kontoen er i høj grad præget af ændringer som følge af ændringer på landsplan i de budgetgaranterede udgifter, kompensation for lovændringer m.v.

4 udigning, skatter m.v. Skatter Skatterne udgør langt den største del af de kommunale finansieringsindtægter. Blandt skatterne er indkomstskatten den altdominerende, idet den udgør ca. 85 % af de samlede skatteindtægter. Dernæst kommer ejendomsskatterne (ejendomsværdiskat, grundskyld og andre ejendomsskatter), der udgjorde ca. 12 % af skatteindtægterne i regnskab Selskabsskatten har i de senere år ligget på et niveau i mellem 2 og 3 % af de samlede skatteindtægter - afhængig af virksomhedernes overskud året før. 3.2 Kommende år Oversigten over de budgetterede renteindtægter og finansiering i budget 2007 og budgetoverslag 2008 til 2010 er specificeret på de væsentligste renteposter. Budget for rente og finansieringskontoen for 2006 til 2010: B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld ekskl. ældreboliglån Renter af ældreboliglån Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto* Generelle tilskud Tilbagebetaling af momsrefusion Skatter Finansiering i alt Renteindtægter og finansiering i alt Renteindtægter i alt netto for indeholder renteudgifter vedr. ældreboliger. I nøgletallene er der korrigeret for disse renteudgifter, da de ikke vedrører det skattefinansierede område, hvorved renteindtægterne bliver højere. Budgetbemærkningerne er baseret på de budgetter, der er indberettet i økonomisystemet.

5 udigning, skatter m.v. Renter For budgetår 2007 vil der være en nettorenteindtægt på ca. 9 mio. kr. I budgetårene 2008 til 2010 vil kommunen have nettorenteudgifter. Nettorenteudgifterne vil stige fra 5,2 mio. kr. i 2008 til 11,3 mio. kr. i Nettorenteudgifterne for 2009 er på 9,8 mio. kr. En del af renteudgifterne skyldes renter vedr. ældreboliger, som i perioden 2006 til 2009 stiger fra 39 mio. kr. til 52 mio. kr. Inden budget 2006 blev disse ikke budgetteret på hovedkonto 8, og der er i nøgletallene korrigeret for denne udgift. Det skal bemærkes, at der i renteudgifterne vedr. langfristet gæld i perioden er indregnet renter af et lån på 155 mio. kr. som kommunen overtager fra Århus Amt primo Rentebetalingen andrager knap 8 mio. kr. i 2007 faldende til 6,5 mio. kr. i Lånet er betaling for aktiver af tilsvarende værdi som kommunen overtager fra Amtet. Nettorenteindtægterne/udgifterne er i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 3,5 % p.a., og en rente på 5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Dog budgetteres lån til ældreboliger med en variabel rente. For forsyningsvirksomhederne er nettorenteindtægterne/udgifterne i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente på 5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med et tillæg på 0,25 % for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. Der er desuden indregnet en forøgelse af renteindtægterne med 12 mio. kr. årligt i perioden som følge af, at en del af kassebeholdningen er anbragt i obligationer. Denne andel er i budgetårene forudsat at ligge på et nogenlunde stabilt niveau og forventes at give et merrenteafkast ift. budgetteringsrenten på 3,5 %, hvorfor der er korrigeret herfor. Det vurderes løbende i de enkelte budgetår, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Dette kan evt. ske ved at ændre i den samlede lånoptagelse bl.a. ved at foretage ekstraordinære afdrag på lån, når det er mest fordelagtigt - med deraf følgende mindre renteindtægter på 7.22 og mindst tilsvarende mindre renteudgifter på 7.55, jvf. nedenfor. Desuden placeres dele af kassebeholdningen i obligationer for herved at forøge den samlede forrentning af kommunens kassebeholdning. For at optimere nettorenteindtægterne vil det endvidere i forbindelse med en eventuel lånoptagelse konkret blive vurderet, om finansieringen skal ske som en lånoptagelse eller om det rentemæssigt er mere fordelagtigt at finansiere via kassebeholdningen, hvis der er mulighed for dette.

6 udigning, skatter m.v. Tilskud og udligning Folketinget har vedtaget en reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem med virkning fra 1. januar Reformen indeholder bl.a. følgende ændringer: Det generelle udligningsniveau hæves fra 45 pct. til 58 pct., med mulighed for yderligere stigning til 68 pct. på langt sigt. Hovedstadsudligningen nedsættes som konsekvens heraf fra 40 pct. til 27 pct. De separate udligninger af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov lægges sammen i én udligningsordning, som udligner forholdet mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov den såkaldte nettoudligning. Samtidig gøres udligningen delvist statsfinansieret frem for rent mellemkommunal. Det betyder, at hvor den økonomiske udjævning i dag sikres via mellemkommunale betalinger, så skal den fremover sikres ved, at en væsentlig del af bloktilskuddet fordeles efter kommunernes forhold mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov ændres. De sociale kriterier omdefineres og deres samlede vægt øges fra 20 til 30 pct. Også de aldersbestemte udgiftskriterier omdefineres, dog i mindre omfang, og deres kriteriers vægt nedsættes fra 80 til 70 pct. Desuden vil de sociale kriteriers vægt fremover vokse med 0,25 procentpoint om året, bl.a. for at tage højde for stigende kommunale udgifter til førtidspension. Den del af bloktilskuddet, som ikke anvendes i den statsfinansierede nettoudligning, vil fremover blive fordelt efter indbyggertal i stedet for efter beskatningsgrundlag. Undtaget er dog særlige reguleringer af bloktilskuddet, som fortsat vil kunne fordeles efter beskatningsgrundlag. Den særlige tilskudsordning for kommuner med svagt beskatningsgrundlag erstattes af en særlig tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner, hvor der fokuseres på forholdet mellem udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Staten overtager kommunernes andel af ejendomsværdiskatten, skat af aktieindkomster samt pensionsafgifter med kompensation til kommunerne over bloktilskuddet. Det svarer til 100 pct. udligning af disse indtægtskilder. Der indføres en særskilt udligning af kommunerne indtægter fra selskabsskat. Udligningsniveauet i denne ordning er 50 pct. Den særskilte udlændingeudligning ændres, således at der fremover udlignes med udgangspunkt i antallet af indbyggere med ikke-vestlig herkomst mod tidligere antallet af indbyggere med statsborgerskab fra et tredjeland. De kommunale tilsvar til den mellemkommunale momsudligningsordning afskaffes. Kommunerne vil fortsat få refunderet deres momsudgifter, men udgiften til refusion afholdes fremover af staten mod en permanent reduktion af kommunernes bloktilskud. En række særtilskud og overgangsordninger afskaffes med kompensation til kommunerne via bloktilskuddet. Siden 1996 har kommunerne i deres budgetlægning af skatter og generelle tilskud skullet vælge mellem nedenstående to muligheder. { Selvbudgettering: Kommunen budgetterer selv det samlede beskatningsgrundlag { Statsgaranti: Kommunen kan vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen og generelle tilskud. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der som hovedregel ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning af andel af

7 udigning, skatter m.v. statstilskud m.m., idet eventuelle efterfølgende reguleringer betales af eller tilfalder staten. Hvis der vælges statsgaranti på skattesiden skal der også vælges statsgaranti på udligningssiden. Det er frit for den enkelte kommune, om den vil vælge statsgaranti, eller den vil vælge selvbudgettering det enkelte år. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil udligningen og andel af statstilskud m.m. svare til de udligningsbeløb, som Indenrigsministeriet udmelder i juli måned. De statsgaranterede beløb vil omfatte følgende for Århus kommune: { Beløb i nettoudligning { Andel af statstilskud inkl. bidrag til overgangsordninger m.m. { Korrektion for overudligning. { Tilsvar til udligningsordninger vedr. udlændinge. Hvis kommunen vælger at anvende eget skøn over beskatningsgrundlaget, skal kommunen foretage selvbudgettering af de dele af udligningen og andel af tilskud, som vedrører beskatningsgrundlag og indbyggertal, eller hvor beskatningsgrundlaget og indbyggertal indgår i beregningen. Valget af statsgaranti gælder således automatisk for både skatter og udligning. Man kan ikke vælge garanti på et område uden samtidig at vælge garanti på et andet område. Regeringens oprindelige lovforslag indebar, at der skulle indføres tvunget valg af statsgarantien, men med en efterregulering til de kommuner, der har en vækst, som overstiger garantien. Under behandlingen af lovforslaget fremsatte Regeringen imidlertid et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen med valg mellem selvbudgettering og statsgaranti opretholdes. Dette ændringsforslag er vedtaget af Folketinget den 30. maj, hvorfor Byrådet i lighed med tidligere år skal træffe et valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. For Budget 2007 har Byrådet valgt selvbudgettering. Beløbene vedrørende tilskud og udligning for er budgetteret med udgangspunkt i KL's tilskudsmodel. De budgetterede tilskud for perioden kan specificeres i nedenstående poster. Grundet den grundlæggende omlægning af tilskuds- og udligningssystemet, er der ikke angivet B2006-tal for de enkelte delbeløb.

8 udigning, skatter m.v. Generelle tilskud og udligning B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., Løbende i Landsudligning beløb i nettoudligning: Udligning af selskabsskat: Korrektion for overudligning: Statstilskud: Reguleringer vedr. tidligere år (KL s model) Generelle tilskud og udligning i alt Udligning vedrørende udlændinge Indvandrere og flygtninge: Tilskud Indvandrere og flygtninge: Tilsvar Sociale udgifter til flygtninge: Tilskud Sociale udgifter til flygtninge: Tilsvar Udligning vedrørende udlændinge i alt Særlige tilskud Statstilskud på 500 mio. kr. vedr ældreområdet Yderligere ældretilskud, jf økonomiaftale Tilskud vedr. børneområdet, jf økonomiaftale Særlige tilskud i alt Bidrag til Region Midtjylland Grundbidrag, sundhed Udviklingsbidrag Bidrag i alt Tilskud i alt I det følgende redegøres der for budgetteringen af de forskellige ordninger under det generelle tilskud. Landsudligning beløb i nettoudligning: Nettoudligningen udligninger forholdet mellem kommunernes udgiftsbehov og deres beskatningsgrundlag. Udligningen sker rent praktisk ved, at kommuner med store udgiftsbehov og små beskatningsgrundlag modtager et større statstilskud pr. indbygger end kommuner med små udgiftsbehov og store beskatningsgrundlag. En kommunes udligningstilskud beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter, opgjort som beskatningsgrundlaget ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.

9 udigning, skatter m.v. I beregningen af kommunernes udgiftsbehov indgår følgende elementer: { Det aldersbestemte udgiftsbehov { Det socialt betingede udgiftsbehov De kriterier, som indgår i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov, ændres væsentligt med udligningsreformen. Af de eksisterende 5 kriterier videreføres kun ét, mens 11 nye kommer til. Også i opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov foretages ændringer, dog i mindre omfang. Samlet set opgøres Århus Kommune til et væsentligt lavere udgiftsbehov med den nye opgørelsesmetode end med den gamle. Hvor udgiftsbehovet før lå noget over landsgennemsnittet pr. indbygger, ligger det nu noget under på landsgennemsnittet. Beskatningsgrundlaget opgøres som kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier. Andelen afspejler grundværdiernes relative skattekraft ift. de personlige indkomster. Århus Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger ligger en smule under landsgennemsnittet. Århus Kommune modtager ifølge KL s tilskudsmodel et nettoudligningstilskud på godt 1,5 mia. kr. i Når man holder tilskuddet op mod den finansiering, der sker via bloktilskuddet, svarer det reelt til, at Århus med udligningsreformen går fra at være bidragsmodtager til at være (beskeden) bidragsyder i den generelle udligning. Udligning af selskabsskat Som noget nyt skal der fremover foretages en selvstændig, mellemkommunal udligning af kommunernes indtægter fra selskabsskat. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. Grundet større budgetterede indtægter pr. indbygger end på landsplan yder Århus Kommune et tilsvar til ordningen på 11,8 mio. kr. i Statstilskud Statstilskuddets størrelse fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. En stor del af det nuværende statstilskud skal fremover anvendes til den statsfinansierede nettoudligning. Den resterende del skal som noget nyt fordeles til kommunerne efter andel af det samlede befolkningstal mod tidligere andel af det samlede beskatningsgrundlag. Statstilskuddet er budgetteret med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Statstilskuddet er sammensat af 4 elementer: Et permanent tilskud, budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) og et balancetilskud.

10 udigning, skatter m.v. Det permanente tilskud Det permanente tilskud i 2007 består af det samlede statstilskudsbeløb for året 2007 fra sidste års aktstykke. Hertil er lagt en pris- og lønfremskrivning. Tilsvarende gælder for overslagsårene. Det permanente tilskud udgør den største del af statstilskuddet - ca. 25,5 mia. kr. på landsplan i Budgetgarantien Afregning af budgetgarantien indregnes i statstilskuddet. Budgetgarantien beregnes som følge af de reale kommunale merudgifter eller mindreudgifter for kommunerne under ét. Budgetgarantien indeholder følgende områder: { Kontanthjælp { Orlovsydelser til kontanthjælpsmodtagere { Kommunal aktivering (ikke-forsikrede ledige) { Ledighedsydelse { Førtidspension { Erhvervsgrunduddannelse (EGU) { Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven Budgetgarantien sikrer, at kommunerne under ét får kompensation for de reale udgiftsændringer på de budgetgaranterede områder. I KL s tilskudsmodel er indarbejdet budgetgarantireguleringer svarende til KL s aktuelle forventninger. Tilskudsmodellens beløb på dette område er imidlertid korrigeret i den aktuelle budgettering af indtægter fra generelle tilskud. På overførselsområderne er Århus Kommunes udgiftsskøn sammenholdt med regeringsaftalens forudsætninger på landsplan. Borgmesterens Afdeling og Beskæftigelsesforvaltningen har vurderet de seneste års udgiftsudvikling samt de fremadrettede tendenser på overførselsområdet, og Borgmesterens Afdeling har på den baggrund foretaget en korrektion af de indtægter fra generelle tilskud, som kan henføres til udgiftsudviklingen på overførselsområdet. Der er i alt lagt følgende merindtægter ind set ift. det niveau, der følger af regeringsaftalen og KL's tilskudsmodel (Århustal). Mio. kr Korrektion vedr. udvikling * Herudover vedr. udvikling Budgetteret merindtægt i alt *Merindtægten vedr er rent teknisk budgetteret som en forventet efterregulering af budgetgarantien i Selv med disse indtægtskorrektioner budgetteres der med et samlet tab på 40 mio. kr. årligt i 2007 og efterfølgende år som følge af udviklingen på overførselsområdet fra 2005 til Det svarer til et tab på 20 mio. kr. fra 2005 til 2006 og yderligere 20 mio. kr. fra 2006 til Nettotabet kan opsplittes i et tab vedr. budgetgaranterede områder på 43,7 mio. kr. og en gevinst vedr. øvrige overførsler på 3,7 mio. kr. I overslagsårene budgetteres med yderligere årlige forværringer på nogenlunde samme niveau, således at det samlede budgetterede tab på udgiftsudviklingen fra 2005 til 2010 udgør 100 mio. kr.

11 udigning, skatter m.v. Budgetteret tab på overførselsområdet: Mio. kr I alt De budgetterede årlige tab består i grove træk af et stort budgetteret tab vedr. førtidspension og en noget mindre gevinst vedr. kontanthjælp og aktivering. Til sammenligning har Århus Kommune tabt 32 mio. kr. på udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2004 til 2005, mens det gennemsnitlige årlige tab for perioden lyder på knap 18 mio. kr. De senere års tab skyldes ikke, at kommunens overførselsudgifter er steget mere procentvist end i det øvrige land, men at Århus Kommunes absolutte udgiftsandel på overførselsområdet er relativt høj i udgangspunktet. Selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor et økonomisk tab. Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) I 1984 indførtes Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), hvor kommunerne under et bliver kompenseret for lovændringer, som medfører ændringer i de kommunale udgifter. Teknisk kompenseres kommunerne for disse mer- eller mindreudgifter via statstilskuddet. I den aktuelle tilskudsmodel har KL valgt at opdele effekten af lov- og cirkulæreprogrammet i en del vedrørende opgave-, struktur- og finansieringsreform samt en del vedrørende øvrige lovændringer. De forskellige bloktilskudsreguleringer fremgår af tabellen nedenfor. Mio. kr., 2007-priser, landstal Meropgaver , , , ,5 Overført skat , , , ,5 Reduktion af kommunalt skattegrundlag , , , ,6 Reduktion af særtilskud 9.470, , , ,8 Nedlæggelse af momspulje , , , ,8 Øvrige lovændringer 1.270, , , ,7 I alt 9.871, , , ,3 Blandt de øvrige lovændringer er nedsat forældrebetaling for dagpasning af førskolebørn den klart tungeste rent udgiftsmæssigt. Lovændringen medfører således en forhøjelse af bloktilskuddet med godt 1,1 mia. kr.

12 udigning, skatter m.v. Balancetilskud I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og KL er der siden 1999 foretaget en beregning af balancen mellem de skønnede indtægter for kommunerne under ét og udgifterne for kommunerne under ét ved den aftalte vækst i serviceudgifterne. Herefter fastsættes en regulering af statstilskuddet, som sikrer, at der ved den aftalte vækst i serviceudgifterne netop er balance mellem indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Denne residuale regulering af statstilskuddet kaldes balancetilskuddet. Balancetilskuddet er negativt, hvis de samlede kommunale indtægter er højere end de samlede udgifter. Omvendt er balancetilskuddet positivt, hvis det aftalte udgiftsniveau ligger over den forudsatte finansiering for kommunerne under ét. KL har i den aktuelle udgave af tilskudsmodellen fastsat det beregningstekniske balancetilskud til 8,9 mia. kr. i 2007, 9,7 mia. kr. i 2008, 8,0 mia. kr. i 2009 og 5,9 mia. kr. i I beregningen af balancetilskuddene har KL fremskrevet de kommunale serviceudgifter med den forventede pris- og lønudvikling ift. det udgiftsniveau, der indgår i aftalen for Der forudsættes med andre ord nulvækst ift. aftaleniveauet for KL forudsætter herudover kommunal egenfinansiering af en del af udgifterne, f.eks. ved likviditetsforbrug eller salg af aktiver. Egenfinansieringen forudsættes at være 800 mio. kr. i hvert af de tre overslagsår, hvilket reducerer balancetilskuddene i KL s tilskudsmodel med samme beløb. Denne forudsætning vurderes dog at være for pessimistisk sammenholdt med forudsætningen om nulvækst ift aftalen. Som konsekvens heraf er tallene fra KL s tilskudsmodel korrigeret således, at balancetilskuddene i overslagsårene er opskrevet med 800 mio. kr. KL har endvidere forudsat, at beregningen af balancetilskuddene i overslagsårene vil ske med udgangspunkt i skønnede kommunale renteindtægter på 200 mio. kr. årligt. Det er 100 mio. kr. højere end det niveau, der indgår i den økonomiske aftale for 2007, hvilken reducerer balancetilskuddene i overslagsårene med 100 mio. kr. årligt. Forudsætningen vurderes at være for pessimistisk sammenholdt med forudsætningen om nulvækst ift aftalen. Som konsekvens heraf er tallene fra KL s tilskudsmodel korrigeret således, at balancetilskuddene i overslagsårene er opskrevet med yderligere 100 mio. kr., dvs. i alt en opskrivning på 900 mio. kr., når man medregner de 800 mio. kr. vedr. egenfinansiering. De foretagne korrektioner sikrer alene, at balancetilskuddene i overslagsårene budgetteres ud fra en forventning om reel nulvækst i kommunernes serviceudgifter. Efterregulering i 2010 Efter fastlæggelse af statsgarantien for skatter, tilskud og udligning har KL opjusteret sit skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag. Efterreguleringen af statstilskuddet i 2010 på 98 mio. kr. skyldes, at en væsentlig del af selvbudgetteringskommunernes højere skattegrundlag i 2007 i første omgang vil blive omsat i et lavere nettotilskud fra udligningen i budgettet for Først i 2010 vil der i forbindelse med efterreguleringen af 2007 blive taget højde for, at en mindre del af bloktilskuddet skal anvendes til finansiering af udligningen.

13 udigning, skatter m.v. Flygtninge og indvandrere Formålet med udligningsordningerne vedrørende udlændinge er at udligne kommunernes udgifter til integration, sprogundervisning og sociale udgifter til udlændinge. Kommunerne finansierer selv disse ordninger. Bidraget til ordningerne indbetales i forhold til kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Der er tale om to udligningsordninger vedrørende udlændinge. { Udligning vedrørende indvandrere og flygtninge. I denne ordning udlignes merudgifter vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande, såsom udgifter til integration og sprogundervisning. { Udligning vedrørende sociale udgifter til flygtninge. I denne ordning udlignes gennemsnitlige sociale merudgifter vedrørende flygtninge I forbindelse med udligningsreformen ændres udligningsordningerne således, at der fremover udlignes med udgangspunkt i antallet af indbyggere med ikke-vestlig herkomst mod tidligere antallet af indbyggere med statsborgerskab fra et tredjeland. Samtidig sænkes enhedsbeløbene pr. udlænding med 10 pct. Nettoeffekten af disse ændringer er positiv for Århus Kommune, da kommunen har relativt mange indbyggere med ikke-vestlig herkomst og dansk statsborgerskab. Disse personer vil fremover tælle med i den bredere afgrænsning af udlændingebegrebet, hvorfor kommunens opgjorte andel af det samlede antal udlændinge på landsplan stiger. Det skal bemærkes at ordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999 vil ophøre på sigt. Det medfører, at ordningen aftrappes de kommende år. Der budgetteres i 2007 med en nettoindtægt fra de to udligningsordninger på 108 mio. kr. Statstilskud ældreområdet Der er i budgettet for indregnet et særligt tilskud på 25 mio. kr. i 2007 stigende til 27 mio. kr. i 2010 vedr. ældreaftalen fra finansloven for Tilskuddet udbetales efter demografiske kriterier (Århus andel af antal ældre på landsplan). I forbindelse med budgetvedtagelsen for B2003 blev et tilsvarende årligt udgiftsbeløb udmøntet til Magistratens 3. Afdeling. I økonomiaftalen for 2007 blev der herudover aftalt en permanent, objektiv finansiering på 441 mio. kr. årligt vedr. ældreområdet. Kriterierne for fordeling og spørgsmålet om evt. dokumentation skal drøftes nærmere mellem KL og Regeringen. På nuværende tidspunkt vides det derfor ikke, efter hvilken nøgle pengene fordeles, men KL har i tilskudsmodellen forudsat en fordeling efter samme nøgle som for det eksisterende ældretilskud. Det medfører en indtægt i Århus på 19 mio. kr. i Statstilskud børneområdet I forbindelse med årets økonomiaftale blev i 2007 afsat 200 mio. kr. vedr. børneområdet. Ifølge aftaleteksten skal de 200 mio. kr. tildeles kommunerne ud fra objektive kriterier, men kriterierne for fordeling og spørgsmålet om evt. dokumentation skal drøftes nærmere mellem KL og Regeringen. På nuværende tidspunkt vides det derfor ikke, efter hvilken nøgle pengene fordeles, og formentlig derfor har KL ikke medtaget indtægten i den aktuelle version af tilskudsmodellen. Tilskudsmodellen er derfor korrigeret for dette beløb i 2007, idet det er antaget, at Århus Kommune modtager 5,45 pct. af de 200 mio. kr. (10,9 mio. kr.). Denne andel svarer til såvel kommunens indbyggerandel som andelen af 0-6 årige.

14 udigning, skatter m.v. Bidrag til Region Midtjylland Kommunerne skal bidrage til finansieringen af de nye regioner. Medfinansieringen sker i form af et såkaldt udviklingsbidrag samt et sundhedsbidrag, der er delt op i en aktivitetsbaseret del og et såkaldt grundbidrag. Såvel udviklingsbidraget som grundbidraget vedr. sundhed budgetteres på hovedkonto 7. Udviklingsbidraget er for 2007 fastsat til 110 kr. pr. indbygger, mens grundbidraget vedr. sundhed er fastsat til kr. pr. indbygger. På baggrund af et forventet folketal har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldt samlede budgetbeløb for Århus Kommune på hhv. 33 mio. kr. og 328 mio. kr. i I overslagsårene budgetteres med uændrede bidrag pr. indbygger i faste priser og med udgangspunkt i den aktuelle befolkningsprognose fra Budgetkontoret. Tilbagebetaling af momsrefusion Som nævnt afskaffes de kommunale tilsvar til den mellemkommunale momsudligningsordning. Kommunerne vil fortsat få refunderet deres momsudgifter, men udgiften til refusion afholdes fremover af staten mod en permanent reduktion af kommunernes bloktilskud. Fremadrettet budgetteres der derfor ikke med et særskilt bidrag til udligning af moms. Der vil fortsat i nærmere specificerede tilfælde ske tilbagebetaling af refusion af købsmoms. Der budgetteres uændret med en udgift på 10 mio. kr. årligt hertil.

15 udigning, skatter m.v. Skatter Den 30. maj 2006 har Folketinget vedtaget en større lovpakke, der indebærer en væsentlig omlægning af den kommunale finansiering og udligning med virkning fra 1. januar Lovpakken er en udmøntning af aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om indholdet i en kommunal finansieringsreform. Omlægningerne af finansieringen og udligningen har bl.a. baggrund i de økonomiske konsekvenser af opgave- og strukturreformen. Provenuet fra skatterne er således budgetteret ud fra denne lovpakke. Skatterne kan for perioden 2006 til 2010 specificeres i følgende poster: B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., løbende priser - Forskudsbeløb af indkomstskat Forskelsbeløb vedr. tidl. kalenderår m.v Efterreguleringer Afregning af indkomstrestancer Kom. andel af inddrevne restancer Indgåede afskrevne indkomstskatter Uerholdelige og eftergivne indkomstskat. mv Indkomstskat af aktieselskaber Anden skat (Dødsbo m.v.) Kommunal grundskyld Kommunal ejendomsværdiskat Forskelsbeløb, tidl. år Efterreguleringer Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift): Offentlige ejendomme Erhvervsejendomme Pensionsafgifter Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt

16 udigning, skatter m.v. Kommunal indkomstskat Kommunerne skal i forbindelse med finansieringsreformen have en andel af den amtskommunale udskrivningsprocent. Forhøjelse af udskrivningsprocenten for kommunerne varierer fra amt til amt afhængigt af størrelsen af de amtslige udgifter, som overføres til kommunerne i amtet samt afhængigt af niveauet af amtets udskrivningsprocent i Århus kommunes overtager således 3,7 %-point fra Århus Amt. Resten af den amtskommunale indkomstskat går til det statslige sundhedsbidrag på 8 pct. Lovpakken, der blev vedtaget i forbindelse med finansierings- og udligningsreformen, fastlægger også den kommunale indkomstskatteprocent for For Århus Kommune er indkomstskatteprocenten således fastsat til 24,4 %, som udgøres af indkomstskatteprocenten i Århus Kommune på 20,7 % og den overtagne amtslige indkomstskatteprocent på 3,7 %. Som følge finansieringsreformen afskaffes den kommunale andel af aktieindkomsterne. Kommunernes kompenseres for dette provenutab via en forøgelse af bloktilskuddet. Herudover afskaffes den kommunale andel af provenuet fra de begrænsede skattepligtige, som for fremtiden vil tilfalde staten. Dette sker ved, at udskrivningsgrundlaget korrigeres for de begrænsede skattepligtiges indkomster. Finansieringsreformen betyder også, at der fremover kun vil blive foretaget én efterregulering af skatterne. Efterreguleringen opgøres 2 år efter tilskudsåret og afregnes det efterfølgende år. Den såkaldte maj-afregning. Dette betyder ligeledes, at de fornyede efterreguleringer, der i dag kan foretages i op til 13 år efter indkomståret afskaffes. Efter de nye regler er 2007 det første år, der efterreguleres. Efterreguleringen for året 2007 bliver opgjort i 2009 og afregnes i Herudover foretages der ikke yderligere efterregulering af Efter de nye regler er 2007 således det første tilskudsår, der efterreguleres. De ordinære efterreguleringer af årene 2004 til 2006 vil derfor ikke blive foretaget. Provenuet af forskudsbeløbet af indkomstskat er i 2007 således budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag, der i forhold til tidligere er korrigeret for aktieindkomster og begrænsede skattepligtige. Indkomstskatteprovenuet er således budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag i 2004 på mio. kr. og et forventet udskrivningsgrundlag i 2005 på mio. kr., samt en udskrivningsprocent på 24,4 % i årene 2007 til For perioden 2006 til 2010 er forskudsbeløbet af indkomstskat budgetteret på grundlag af følgende budgetterede udskrivningsgrundlag og skatteprocenter:

17 udigning, skatter m.v. B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget i forhold til 2,8 % 4,0 % 2,7 % 3,9 % 3,9 % foregående år Vedtaget / forudsat skatteprocent 20,7 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Skatteprovenu Udskrivningsgrundlaget i B2006 er ikke umiddelbart sammenlignelig med udskrivningsgrundlaget i B2007 og frem, eftersom udskrivningsgrundlaget fra og med 2007 ikke indeholder aktieindkomster og indkomsten fra begrænset skattepligtige. Væksten i udskrivningsgrundlaget er budgetteret med udgangspunkt i et skøn over væksten i Århus Kommune baseret på de faktiske oplysninger om de selvangivelser for indkomståret 2005, der er godkendt i september Væksten fra 2004 til 2005 skønnes således at være på 4,8 %. For årene 2006 til 2010 budgetteres der med udgangspunkt i KL s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan, som er udmeldt september Dog budgetteres der for 2006 med en vækst, der ligger 0,3 % -point over KL s skøn på landsplan for disse år. Baggrunden for den skønnede højere vækst i Århus er, at væksten for Århus i perioden 1998 til 2003 gennemsnitlig har ligget 0,5 %-point over væksten på landsplan. Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2003 til 2004 er i Århus dog lidt lavere end på landsplan. Denne mindre vækst i Århus dækker over modsatrettede tendenser. Lønindkomsterne i Århus er således vokset mere end på landsplan, men denne mervækst bliver mere end opvejet af en større stigning i fradragene i Århus end på landsplan. Det drejer sig især om fradrag til privattegnede pensionsordninger, som er steget en del mere i Århus end på landsplan. Forudsætning om en højere vækst på 0,3 %-points er fastholdt for 2006, således at der budgetteres med en vækst i Århus fra 2005 til 2006 på 3,8 %. Tidligere undersøgelser har vist, at der på lang sigt er en ensartet vækst i Århus og på landsplan, hvorfor der for budgetårene 2007 til 2010 budgetteres ud fra KL s vækstskøn på landsplan, hvor der forventes en vækst på 4,0 % fra 2006 til 2007, 2,7 % fra 2007 til 2008, 3,9 % fra 2008 til 2009, 3,9 % fra 2009 til Selvbudgettering eller statsgaranti Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget for de selvangivne indkomster. Den enkelte kommune skal beslutte, om den vil tage imod garantien, eller om den vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget. Statsgarantien er endelig og indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten, og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den pågældende kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter både væksten i udskrivningsgrundlaget samt generelle tilskud. Staten har i juni måned at udmeldt en garanti for den samlede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2004 til Den udmeldte garantiprocent er 11,2 %.

18 udigning, skatter m.v. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage endelig stilling til valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. Valget foretages hvert år ud fra en samlet afvejning af de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering. Århus Kommune har, bortset fra Budget 2002, i alle årene valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. I de foregående år er det blevet vurderet, at der ikke har været en økonomisk fordel ved at vælge statsgaranti, om end det i nogle år har været lige på vippen. Særligt i forbindelse med valget for budgetårene 1997 og 1999 blev der udtrykt stor usikkerhed om det endelige resultat, mens der for 1996 og 1998 var mere entydige tendenser, der talte for at vælge selvbudgettering. Forskellen mellem provenuet ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for den enkelte kommune opgøres i KL's tilskudsmodel. I nedenstående tabel er vist opgjorte og foreløbige resultater i perioden 1996 til 2006 ud fra det tidligere tilskuds- og udligningssystem, mens der for 2007 er vist det foreløbige resultat ud fra det nye tilskuds- og udligningssystem. I tabellen er vist det endeligt opgjorte resultat for For 2004, 2005 samt 2006 kan der på grund af det nye tilskuds- og udligningssystem og dermed en ny tilskudsmodel ikke opgøres merprovenuet ved valg af selvbudgettering for årene 2004 til Ligeledes kan 2007 opgørelsen ikke sammenlignes med de øvrige år på grund af det nye tilskuds- og udligningssystem. Opgørelsen for årene 2007 er, som nævnt, foreløbig, og erfaringsmæssigt vil der særligt på landsplan forekomme væsentlige forskydninger fra budgetteringstidspunktet til den endelige opgørelse foreligger. Merprovenu i Århus Kommune ved valg af selvbudgettering * Mio. kr., løbende priser 30,5-4,4 31,4 10,8 46,9 102,8 31,9-75, ,1 Anm. I opgørelsen indgår både indkomstskat, generelle tilskud og udligning, samt fra også ejendomsværdiskat. * Merprovenuet i 2007 kan ikke sammenlignes med de øvrige år sfa. nyt tilskuds- og udligningssystem Som det fremgår af tabellen har Århus Kommune haft en økonomisk gevinst ved at vælge selvbudgettering i alle årene , dog undtaget 1997, hvor der er et mindre tab på 4,4 mio. kr. På baggrund af den endelig opgørelse for 2002 kan der konstateres et mindreprovenu på 31,9 mio. kr. i 2002, som følge af valget af statsgarantien. Dette skyldes et mindreprovenu vedrørende indkomstskatten ved valget af statsgarantien, hvor der i forbindelse med B2002 skønnedes at være et betydeligt merprovenu vedr. indkomstskatten ved valg af statsgarantien, mens merindtægten vedrørende ejendomsværdiskatten er tæt på det forventede i B2002. Desuden kan det nu konstateres, at en forventet positiv efterregulering vedr. udligningsordningerne ved valg af selvbudgettering er blevet en del større. Århus Kommune er således ved valget af statsgaranti gået glip af en stor positiv efterregulering af udligningsordningerne.

19 udigning, skatter m.v. For 2003 kan der konstateres et tab på 75,7 mio. kr. som følge af valget af selvbudgetteringen af skatter og generelle tilskud mod et forventet tab på 12,7 mio. kr. i Budget Det større tab ved selvbudgettering skyldes bl.a., at ejendomsværdiskatten har vist sig at blive lavere end i budgettet for Ligeledes har efterreguleringerne af udligningsordningerne vedr i 2006 givet et betydeligt større tab end forventet. Dette skyldes især, at beskatningsgrundlaget pr. indbygger for 2003 på landsplan er en del lavere, end det blev vurderet i forbindelse med B2003, mens beskatningsgrundlaget i Århus kun er faldet lidt i forhold til B2003. Forskellen i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for hele landet over for Århus bliver således mindre for 2003, og dermed vil Århus lide et større tab end forventet. At faldet i beskatningsgrundlaget pr. indbygger er mindre i Århus skyldes, at væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2002 til 2003 på landsplan blev væsentlig mindre, end det blev vurderet i forbindelse med B2003, hvorimod væksten i Århus blev højere end budgettet. Opgørelsen for 2003 er endelig opgjort For 2004, 2005 og 2006 gør det sig, som nævnt, gældende, at det er foreløbige opgørelser, og at der ikke kan foretages en endelig opgørelse, eftersom KL ikke udgiver en tilskudsmodel på baggrund af det gamle system med opgjorte tal for de tre år. Ud fra det nye tilskuds- og udligningssystem skønnes der på nuværende for 2007 at være et gevinst på 142,1 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Der er nærmere redegjort for systematikken i tilskuds- og udligningssystemet i beskrivelsen af generelle tilskud. Byrådet har ved budgetvedtagelsen af Budget 2007 valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for Diverse afregninger af indkomstskat og efterreguleringer Finansieringsreformen betyder, at den kommunale andel af inddrevne/afskrevne af skatterestancer, bøder efter skattekontrolloven samt andelen af de begrænsede skattepligtige afskaffes, og fra 2007 tilfalder staten. Der budgetteres således ikke længere med diverse afregninger af indkomstskat og efterreguleringer. Selskabsskat Fra og med 2001 får kommunerne udbetalt hele provenuet af selskabsskatten 3 år efter indkomståret. Ved budgetvedtagelsen er det faktiske provenu således gjort endeligt op. Provenuet af selskabsskatten for 2007 vedrører således indkomståret 2004, og det er opgjort til ca. 286 mio. kr. Det skal bemærkes, at der med nye tilskuds- og udligningssystem er indført en mellemkommunal udligning af indtægterne fra selskabsskatten. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. De økonomiske konsekvenser af denne udligning kan ses under afsnittet om tilskud og udligning. For budgetoverslagsårene tages der udgangspunkt i KL s forventning til kommunernes andel af selskabsskatten, som indgår i det forventede balancetilskud i budgetoverslagsårene i KL s tilskudsmodel. KL har med udgangspunkt i en forventet kommunal andel af selskabsskatterne på 5,1 mia. kr. i 2007 indarbejdet en vækst i denne andel på henholdsvis 7,5 % i 2008, -4,8 % i 2009 og 1,6 % 2010.

20 udigning, skatter m.v. Århus Kommunes andel af selskabsskatterne har i perioden 2003 til 2007 svinget omkring 5,6 %. Der er for budgetoverslagsårene således budgetteret med en andel på 5,6 % af den samlede kommunale andel af selskabsskatterne, som KL har indarbejdet i tilskudsmodellen. Der er således budgetteret med et provenu på henholdsvis 308 mio. kr. i 2008, 293 mio. kr. i 2009 og 298 mio. kr. i Anden skat (dødsbobeskatning m.v.) Dødsboskatten bliver afregnet særskilt med kommuner og indgår ikke i udskrivningsgrundlaget. I forbindelse med finansieringsreformen blev kommunernes andel nedsat fra 2/5 til 1/3. Den kommunale afregning af dødsboskatten er i forbindelse med finansieringsreformen suspenderet i årene 2007 til 2009, og kommunerne vil først fra og med 2010 får en andel af denne skat. Suspensionen begrundes i betydelige omkostninger til ændring af afregningssystemet. Kommunerne bliver dog kompenseret over bloktilskuddet for det manglende provenu af dødsboskatten. Grundskyld Kommunerne skal i forbindelse med finansieringsreformen overtage den amtslige grundskyld på 10 promille. Kommunernes grundskyldspromille kan således fremover variere mellem promille. Endvidere indebærer reformen, at ordningen for tilskud til kommuner vedrørende produktionsjord ophører. Ordningen omfattede kommuner med en grundskyldspromille over 12. Kommunerne må for produktionsjord fremover opkræve en grundskyld svarende til grundskyldspromillen minus 9 promille, dog maksimalt 13 promille. Grundskyldsprovenuet er således budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, som er fastsat i Lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 13. Med ændringen af vurderingsloven i maj 2002 blev vurderingstidspunktet for den almindelige vurdering ændret fra den 1. januar i vurderingsåret til 1. oktober. Lovændringen betød også, at der kun gennemføres en almindelig vurdering hvert andet år i modsætning til tidligere, hvor der blev foretaget vurderinger hvert år. I året imellem to almindelige vurderinger foretages der en automatisk regulering af grundværdierne. Som følge af udmøntningen af finansieringsreformen er den automatiske regulering af grundværdierne afskaffet. Udgangspunktet for de grundskyldskattepligtige grundværdier i budgettet for 2007 er således den almindelige vurdering pr. 1. oktober I december 2002 vedtog Folketinget at indføre et loft over, hvor meget grundværdierne kan stige med i hvert enkelt år. Begrænsningen i væksten bliver fastsat hvert år ud fra en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan tillagt 3 % -point, dog maksimum 7 %. Reguleringsprocenten fastsættes af Finansministeriet i juni måned. For 2007 er den fastsat til 4,7 %.

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 Y Generelle tilskud og udligning,

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr.

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr. Renter Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2015 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 2.496.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen

Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen NOTAT Bloktilskud og skattegrundlag i tilskudsmodellen I det følgende redegøres der nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i tilskudsmodellen med hensyn til udviklingen i kommunernes skattegrundlag,

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje.

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje. Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2016 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 3.458.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014

Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014 Den 4. august 2010 Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014 Indholdsfortegnelse. Indtægter...2 Kvalitetsfondsmidler...8 Sanktioner som gælder for 2011...10 Driftsudgifterne...11 Tekniske korrektioner

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET 2015 Vedtagelse af tidsplan og procedure Ferie KL Borgmestermøde Basisbudget til fagudvalgene Mini budgetseminar KL Borgmestermøde KL Borgmestermøde HovedMED

Læs mere

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/5-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Forudsætninger for budgettet

Forudsætninger for budgettet Forudsætninger for budgettet Byrådet har tre overordnede målsætninger, som danner rammerne om udarbejdelsen af budgettet: Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger 2 1. Indledning Favrskov Kommunes budget for 2015-18 blev vedtaget 7. oktober 2014. Byrådet besluttede at den tekniske budgetpulje til overførsel mellem årene på 10 mio. kr. i 2015

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Bilag til teknisk budget 2013-2016

Bilag til teknisk budget 2013-2016 Bilag til teknisk budget 2013-2016 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 BUDGETTET I TAL... 2 INDTÆGTER...2 DRIFTSUDGIFTERNE... 12 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET...12 KORREKTIONER PÅ DRIFTSOMRÅDET...13

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2014 ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET FINANSIERING

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2014 ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET FINANSIERING MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2014 ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET FINANSIERING Forsidebilleder: Herning Svømmehal Tjørring skole - læserum HerningCykler.dk Budget 2014 mål, oversigter og bemærkninger

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgethøring Medlemmer: Michael

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Renter, finansiering og balanceforskydninger

Renter, finansiering og balanceforskydninger Renter og finansiering mv. Området renter, tilskud, udligning og skatter mv. er opdelt på følgende områder: (netto) Andel i pct. Renter af likvide aktiver -5.169 0,2 Renter af kortfristede tilgodehavender

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2007-2010

Generelle bemærkninger til budget 2007-2010 Generelle bemærkninger til budget 2007-2010 1. Indledning og sammendrag af økonomien i 2007-2010 Jammerbugt Kommunes budget for 2007 og overslagsårene 2008-10 er vedtaget i Sammenlægningsudvalget den 10.

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 2

Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 2 Vejen kommune RENTER OG FINANSIERING 2014 1 T1 U 28.858 22.227 80.722 85.436 T1 I 2.551.511 2.542.379 2.581.342 2.614.201 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. F1 U 43.760 44.390 45.676 46.552 F1

Læs mere

Bilag til teknisk budget 2014-2017

Bilag til teknisk budget 2014-2017 Bilag til teknisk budget 2014-2017 Indholdsfortegnelse BUDGETLOVEN M.V.... 2 BUDGETTET I TAL... 3 INDTÆGTER...3 DRIFTSUDGIFTERNE... 12 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET... 12 KORREKTIONER PÅ

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2014-2017

Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2014 og overslagsårene 2015-17 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013. I

Læs mere

Budgetnotat August 2015

Budgetnotat August 2015 1. Indledning Budgetnotat August 2015 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2016-19 og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat Samtlige kommuner Budgetlægningen for 2011 Til brug for budgetlægningen for 2011 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning for 2011. Endvidere beskrives i dette

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Budget 2015. Specielle bemærkninger

Budget 2015. Specielle bemærkninger 2014 Specielle bemærkninger Renter, finansiering og finansforskydninger Indholdsfortegnelse Oversigt over politikområder... 320 Generelt... 320 Renter... 321 Tilskud, udligning og skatter m.v.... 324 Forskydninger

Læs mere

UDVALG Budget 2016-2019. Intet angivet. STED KolleKolle, Hareskovby START TIME 27-08-2015 09:30:00

UDVALG Budget 2016-2019. Intet angivet. STED KolleKolle, Hareskovby START TIME 27-08-2015 09:30:00 UDVALG Budget 2016-2019 M DE Intet angivet STED KolleKolle, Hareskovby START TIME 27-08-2015 09:30:00 PUNKTER 1. Budgetmateriale i den "elektroniske budgetmappe" Budgetmateriale i den "elektroniske budgetmappe"

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

De finansielle konti: Hovedkonto 7, 8 og 9

De finansielle konti: Hovedkonto 7, 8 og 9 Budget- og regnskabssystem 4.7 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 De finansielle konti: Hovedkonto 7, 8 og 9 Kontoplanens hovedkonto 0-6 omfatter kommunens egentlige drifts-

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018 Hillerød Kommunes budget bestemmes af Byrådets beslutning om serviceniveau og skatter for budgetperioden 2015 2018. En lang række andre faktorer har også betydning

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 13-10-2010. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 13-10-2010. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 08:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 09:00 Fraværende: Ingen. REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. 2. behandling af budget 2011-14 746 2. Stillingtagen til medvirken

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018 Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2015 og overslagsårene 2016-18 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2014. I

Læs mere

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Indledning Som en del af den igangværende proces med budgetlægningen for 2016-2019, er det forudsat at Økonomiudvalget på deres ordinære møde 20. maj

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere