Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renter, tilskud, udligning, skatter m.v."

Transkript

1 udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån, og dels tilskud, udligning og skatter m.v. Tilskud og udligning omfatter de generelle og særlige tilskud samt de generelle og sektorspecifikke udligningsordninger, og desuden indgår udligning af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat og pensionsafgifter. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål 2.1 Overordnede mål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse. At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. Der blev i 2003 afsluttet udbudsforretning af kommunens bankvirksomhed. I 2000 har forvaltningen af dele af kassebeholdningen via PorteføljeManagement-aftaler været udbudt. Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til nationalbankens indskudsbevisrente.

2 udigning, skatter m.v. Målsætningen forventes opfyldt i budgetperioden Det kan det nævnes, at målsætningen ikke har været opfyldt i de første 3 kvartaler af Forklaringen herpå er, at der i 1. halvår af 2006 har været et kursfald på kommunens obligationsbeholdning der har været større end renteindtægterne. Kommunens passiver optages og konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. Der afholdes med jævne mellemrum udbud af kommunens låntagning i det omfang, der er behov herfor. Samtidig sker der en løbende pleje af låneporteføljen. Det seneste udbud af lån var i Låneudbuddet omfattede lånerammeadgang for 2004 og 2005 med option på at forlænge lånerammen til 2006 og Denne option er nu udnyttet således at kommunens låneadgang for 2006 og 2007 er sikret. Det kan oplyses, at der er optaget lån i 2004 og At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. Dette overordnede mål er ikke operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenteindtægterne/udgifterne. Der skal dog henvises til, at det overordnede mål vedr. placeringen af overskudslikviditeten. Udviklingen i nettorenteindtægterne/udgifterne fremgår af afsnit 3.1. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts- og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver Finansieringen sker dels de generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

3 udigning, skatter m.v. 3. Økonomi 3.1 Tidligere år R 2002 R 2003 R 2004 R 2005 B kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto Generelle tilskud Udligning af moms Skatter Finansiering i alt Renteindtægter og finansiering i alt Renter Nettorenteindtægterne har været faldende fra Ændringerne i nettorenteindtægterne kan henføres til dels udsving i kassebeholdningen i perioden og dels udviklingen i lånemassen, herunder ekstraordinære indfrielser af lån, der mindsker renteudgifterne på den langfristede gæld og optagelse af lån der øger renteudgifterne. I 2005 har det kun været fordelagtigt med små ekstraordinære afdrag/indfrielse, samt en nettolåneoptagelse på 519 mio. kr. Derudover er renten afgørende, og udviklingen i denne. I 2002 har renten eksempelvis ligget på et højere niveau end i 2003 og Opgjort brutto domineres rentekontiene af renter af likvide aktiver, renter vedrørende forsyningsvirksomheder og renter af langfristet gæld. En væsentlig del af renterne på langfristet gæld kan forklares af udbygningen af Varmeplan Århus samt etablering af en ny ovnlinje 3, som begge er lånefinansieret. Renteudgifterne af disse lån indgår under 7.55 Renter af langfristet gæld, mens en tilsvarende renteindtægt indgår på konto 7.35 Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder, dvs. at rentekontoen ikke netto belastes af lånoptagelse til forsyningsvirksomhederne. Med hensyn til målopfyldelsen kan det oplyses, at der også i 2005 blev opnået en renteindtægt af de likvide aktiver, der lå over markedsrenten målt som nationalbankens indskudsbevisrente. Tilskud og udligning Generelle tilskud omfatter statstilskud til kommuner, statsfinansieret nettoudligning af forholdet mellem udgiftsbehov og beskatningsgrundlag, udligning af selskabsskat, udligning vedrørende udlændinge samt visse særlige tilskud. Kontoen er i høj grad præget af ændringer som følge af ændringer på landsplan i de budgetgaranterede udgifter, kompensation for lovændringer m.v.

4 udigning, skatter m.v. Skatter Skatterne udgør langt den største del af de kommunale finansieringsindtægter. Blandt skatterne er indkomstskatten den altdominerende, idet den udgør ca. 85 % af de samlede skatteindtægter. Dernæst kommer ejendomsskatterne (ejendomsværdiskat, grundskyld og andre ejendomsskatter), der udgjorde ca. 12 % af skatteindtægterne i regnskab Selskabsskatten har i de senere år ligget på et niveau i mellem 2 og 3 % af de samlede skatteindtægter - afhængig af virksomhedernes overskud året før. 3.2 Kommende år Oversigten over de budgetterede renteindtægter og finansiering i budget 2007 og budgetoverslag 2008 til 2010 er specificeret på de væsentligste renteposter. Budget for rente og finansieringskontoen for 2006 til 2010: B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., løbende priser - Renter af likvide aktiver Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Renter af langfristet gæld ekskl. ældreboliglån Renter af ældreboliglån Renter i øvrigt Renteindtægter i alt netto* Generelle tilskud Tilbagebetaling af momsrefusion Skatter Finansiering i alt Renteindtægter og finansiering i alt Renteindtægter i alt netto for indeholder renteudgifter vedr. ældreboliger. I nøgletallene er der korrigeret for disse renteudgifter, da de ikke vedrører det skattefinansierede område, hvorved renteindtægterne bliver højere. Budgetbemærkningerne er baseret på de budgetter, der er indberettet i økonomisystemet.

5 udigning, skatter m.v. Renter For budgetår 2007 vil der være en nettorenteindtægt på ca. 9 mio. kr. I budgetårene 2008 til 2010 vil kommunen have nettorenteudgifter. Nettorenteudgifterne vil stige fra 5,2 mio. kr. i 2008 til 11,3 mio. kr. i Nettorenteudgifterne for 2009 er på 9,8 mio. kr. En del af renteudgifterne skyldes renter vedr. ældreboliger, som i perioden 2006 til 2009 stiger fra 39 mio. kr. til 52 mio. kr. Inden budget 2006 blev disse ikke budgetteret på hovedkonto 8, og der er i nøgletallene korrigeret for denne udgift. Det skal bemærkes, at der i renteudgifterne vedr. langfristet gæld i perioden er indregnet renter af et lån på 155 mio. kr. som kommunen overtager fra Århus Amt primo Rentebetalingen andrager knap 8 mio. kr. i 2007 faldende til 6,5 mio. kr. i Lånet er betaling for aktiver af tilsvarende værdi som kommunen overtager fra Amtet. Nettorenteindtægterne/udgifterne er i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente af likvide aktiver på 3,5 % p.a., og en rente på 5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Dog budgetteres lån til ældreboliger med en variabel rente. For forsyningsvirksomhederne er nettorenteindtægterne/udgifterne i budgetperioden beregnet ud fra en forudsætning om en rente på 5 % p.a. for optagelsen af nye langfristede lån. Forsyningsvirksomhedernes udlæg fratrukket øremærkede placeringer (hvor forrentningen sker med den faktiske rente) forrentes med en kort markedsrente (indskudsbevisrenten) med et tillæg på 0,25 % for gæld. Det samme gør sig gældende for forsyningsvirksomhedernes kortfristede mellemværende med kommunekassen. Der er desuden indregnet en forøgelse af renteindtægterne med 12 mio. kr. årligt i perioden som følge af, at en del af kassebeholdningen er anbragt i obligationer. Denne andel er i budgetårene forudsat at ligge på et nogenlunde stabilt niveau og forventes at give et merrenteafkast ift. budgetteringsrenten på 3,5 %, hvorfor der er korrigeret herfor. Det vurderes løbende i de enkelte budgetår, hvordan målet om at optimere de samlede nettorenteindtægter bedst opnås. Dette kan evt. ske ved at ændre i den samlede lånoptagelse bl.a. ved at foretage ekstraordinære afdrag på lån, når det er mest fordelagtigt - med deraf følgende mindre renteindtægter på 7.22 og mindst tilsvarende mindre renteudgifter på 7.55, jvf. nedenfor. Desuden placeres dele af kassebeholdningen i obligationer for herved at forøge den samlede forrentning af kommunens kassebeholdning. For at optimere nettorenteindtægterne vil det endvidere i forbindelse med en eventuel lånoptagelse konkret blive vurderet, om finansieringen skal ske som en lånoptagelse eller om det rentemæssigt er mere fordelagtigt at finansiere via kassebeholdningen, hvis der er mulighed for dette.

6 udigning, skatter m.v. Tilskud og udligning Folketinget har vedtaget en reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem med virkning fra 1. januar Reformen indeholder bl.a. følgende ændringer: Det generelle udligningsniveau hæves fra 45 pct. til 58 pct., med mulighed for yderligere stigning til 68 pct. på langt sigt. Hovedstadsudligningen nedsættes som konsekvens heraf fra 40 pct. til 27 pct. De separate udligninger af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov lægges sammen i én udligningsordning, som udligner forholdet mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov den såkaldte nettoudligning. Samtidig gøres udligningen delvist statsfinansieret frem for rent mellemkommunal. Det betyder, at hvor den økonomiske udjævning i dag sikres via mellemkommunale betalinger, så skal den fremover sikres ved, at en væsentlig del af bloktilskuddet fordeles efter kommunernes forhold mellem beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov ændres. De sociale kriterier omdefineres og deres samlede vægt øges fra 20 til 30 pct. Også de aldersbestemte udgiftskriterier omdefineres, dog i mindre omfang, og deres kriteriers vægt nedsættes fra 80 til 70 pct. Desuden vil de sociale kriteriers vægt fremover vokse med 0,25 procentpoint om året, bl.a. for at tage højde for stigende kommunale udgifter til førtidspension. Den del af bloktilskuddet, som ikke anvendes i den statsfinansierede nettoudligning, vil fremover blive fordelt efter indbyggertal i stedet for efter beskatningsgrundlag. Undtaget er dog særlige reguleringer af bloktilskuddet, som fortsat vil kunne fordeles efter beskatningsgrundlag. Den særlige tilskudsordning for kommuner med svagt beskatningsgrundlag erstattes af en særlig tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner, hvor der fokuseres på forholdet mellem udgiftsbehov og beskatningsgrundlag. Staten overtager kommunernes andel af ejendomsværdiskatten, skat af aktieindkomster samt pensionsafgifter med kompensation til kommunerne over bloktilskuddet. Det svarer til 100 pct. udligning af disse indtægtskilder. Der indføres en særskilt udligning af kommunerne indtægter fra selskabsskat. Udligningsniveauet i denne ordning er 50 pct. Den særskilte udlændingeudligning ændres, således at der fremover udlignes med udgangspunkt i antallet af indbyggere med ikke-vestlig herkomst mod tidligere antallet af indbyggere med statsborgerskab fra et tredjeland. De kommunale tilsvar til den mellemkommunale momsudligningsordning afskaffes. Kommunerne vil fortsat få refunderet deres momsudgifter, men udgiften til refusion afholdes fremover af staten mod en permanent reduktion af kommunernes bloktilskud. En række særtilskud og overgangsordninger afskaffes med kompensation til kommunerne via bloktilskuddet. Siden 1996 har kommunerne i deres budgetlægning af skatter og generelle tilskud skullet vælge mellem nedenstående to muligheder. { Selvbudgettering: Kommunen budgetterer selv det samlede beskatningsgrundlag { Statsgaranti: Kommunen kan vælge at lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen og generelle tilskud. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil der som hovedregel ikke ske efterreguleringer af skat eller udligning af andel af

7 udigning, skatter m.v. statstilskud m.m., idet eventuelle efterfølgende reguleringer betales af eller tilfalder staten. Hvis der vælges statsgaranti på skattesiden skal der også vælges statsgaranti på udligningssiden. Det er frit for den enkelte kommune, om den vil vælge statsgaranti, eller den vil vælge selvbudgettering det enkelte år. Hvis kommunen vælger statsgaranti, vil udligningen og andel af statstilskud m.m. svare til de udligningsbeløb, som Indenrigsministeriet udmelder i juli måned. De statsgaranterede beløb vil omfatte følgende for Århus kommune: { Beløb i nettoudligning { Andel af statstilskud inkl. bidrag til overgangsordninger m.m. { Korrektion for overudligning. { Tilsvar til udligningsordninger vedr. udlændinge. Hvis kommunen vælger at anvende eget skøn over beskatningsgrundlaget, skal kommunen foretage selvbudgettering af de dele af udligningen og andel af tilskud, som vedrører beskatningsgrundlag og indbyggertal, eller hvor beskatningsgrundlaget og indbyggertal indgår i beregningen. Valget af statsgaranti gælder således automatisk for både skatter og udligning. Man kan ikke vælge garanti på et område uden samtidig at vælge garanti på et andet område. Regeringens oprindelige lovforslag indebar, at der skulle indføres tvunget valg af statsgarantien, men med en efterregulering til de kommuner, der har en vækst, som overstiger garantien. Under behandlingen af lovforslaget fremsatte Regeringen imidlertid et ændringsforslag, som indebærer, at ordningen med valg mellem selvbudgettering og statsgaranti opretholdes. Dette ændringsforslag er vedtaget af Folketinget den 30. maj, hvorfor Byrådet i lighed med tidligere år skal træffe et valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. For Budget 2007 har Byrådet valgt selvbudgettering. Beløbene vedrørende tilskud og udligning for er budgetteret med udgangspunkt i KL's tilskudsmodel. De budgetterede tilskud for perioden kan specificeres i nedenstående poster. Grundet den grundlæggende omlægning af tilskuds- og udligningssystemet, er der ikke angivet B2006-tal for de enkelte delbeløb.

8 udigning, skatter m.v. Generelle tilskud og udligning B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., Løbende i Landsudligning beløb i nettoudligning: Udligning af selskabsskat: Korrektion for overudligning: Statstilskud: Reguleringer vedr. tidligere år (KL s model) Generelle tilskud og udligning i alt Udligning vedrørende udlændinge Indvandrere og flygtninge: Tilskud Indvandrere og flygtninge: Tilsvar Sociale udgifter til flygtninge: Tilskud Sociale udgifter til flygtninge: Tilsvar Udligning vedrørende udlændinge i alt Særlige tilskud Statstilskud på 500 mio. kr. vedr ældreområdet Yderligere ældretilskud, jf økonomiaftale Tilskud vedr. børneområdet, jf økonomiaftale Særlige tilskud i alt Bidrag til Region Midtjylland Grundbidrag, sundhed Udviklingsbidrag Bidrag i alt Tilskud i alt I det følgende redegøres der for budgetteringen af de forskellige ordninger under det generelle tilskud. Landsudligning beløb i nettoudligning: Nettoudligningen udligninger forholdet mellem kommunernes udgiftsbehov og deres beskatningsgrundlag. Udligningen sker rent praktisk ved, at kommuner med store udgiftsbehov og små beskatningsgrundlag modtager et større statstilskud pr. indbygger end kommuner med små udgiftsbehov og store beskatningsgrundlag. En kommunes udligningstilskud beregnes som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter, opgjort som beskatningsgrundlaget ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau.

9 udigning, skatter m.v. I beregningen af kommunernes udgiftsbehov indgår følgende elementer: { Det aldersbestemte udgiftsbehov { Det socialt betingede udgiftsbehov De kriterier, som indgår i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov, ændres væsentligt med udligningsreformen. Af de eksisterende 5 kriterier videreføres kun ét, mens 11 nye kommer til. Også i opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov foretages ændringer, dog i mindre omfang. Samlet set opgøres Århus Kommune til et væsentligt lavere udgiftsbehov med den nye opgørelsesmetode end med den gamle. Hvor udgiftsbehovet før lå noget over landsgennemsnittet pr. indbygger, ligger det nu noget under på landsgennemsnittet. Beskatningsgrundlaget opgøres som kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier. Andelen afspejler grundværdiernes relative skattekraft ift. de personlige indkomster. Århus Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger ligger en smule under landsgennemsnittet. Århus Kommune modtager ifølge KL s tilskudsmodel et nettoudligningstilskud på godt 1,5 mia. kr. i Når man holder tilskuddet op mod den finansiering, der sker via bloktilskuddet, svarer det reelt til, at Århus med udligningsreformen går fra at være bidragsmodtager til at være (beskeden) bidragsyder i den generelle udligning. Udligning af selskabsskat Som noget nyt skal der fremover foretages en selvstændig, mellemkommunal udligning af kommunernes indtægter fra selskabsskat. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. Grundet større budgetterede indtægter pr. indbygger end på landsplan yder Århus Kommune et tilsvar til ordningen på 11,8 mio. kr. i Statstilskud Statstilskuddets størrelse fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. En stor del af det nuværende statstilskud skal fremover anvendes til den statsfinansierede nettoudligning. Den resterende del skal som noget nyt fordeles til kommunerne efter andel af det samlede befolkningstal mod tidligere andel af det samlede beskatningsgrundlag. Statstilskuddet er budgetteret med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Statstilskuddet er sammensat af 4 elementer: Et permanent tilskud, budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) og et balancetilskud.

10 udigning, skatter m.v. Det permanente tilskud Det permanente tilskud i 2007 består af det samlede statstilskudsbeløb for året 2007 fra sidste års aktstykke. Hertil er lagt en pris- og lønfremskrivning. Tilsvarende gælder for overslagsårene. Det permanente tilskud udgør den største del af statstilskuddet - ca. 25,5 mia. kr. på landsplan i Budgetgarantien Afregning af budgetgarantien indregnes i statstilskuddet. Budgetgarantien beregnes som følge af de reale kommunale merudgifter eller mindreudgifter for kommunerne under ét. Budgetgarantien indeholder følgende områder: { Kontanthjælp { Orlovsydelser til kontanthjælpsmodtagere { Kommunal aktivering (ikke-forsikrede ledige) { Ledighedsydelse { Førtidspension { Erhvervsgrunduddannelse (EGU) { Danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven Budgetgarantien sikrer, at kommunerne under ét får kompensation for de reale udgiftsændringer på de budgetgaranterede områder. I KL s tilskudsmodel er indarbejdet budgetgarantireguleringer svarende til KL s aktuelle forventninger. Tilskudsmodellens beløb på dette område er imidlertid korrigeret i den aktuelle budgettering af indtægter fra generelle tilskud. På overførselsområderne er Århus Kommunes udgiftsskøn sammenholdt med regeringsaftalens forudsætninger på landsplan. Borgmesterens Afdeling og Beskæftigelsesforvaltningen har vurderet de seneste års udgiftsudvikling samt de fremadrettede tendenser på overførselsområdet, og Borgmesterens Afdeling har på den baggrund foretaget en korrektion af de indtægter fra generelle tilskud, som kan henføres til udgiftsudviklingen på overførselsområdet. Der er i alt lagt følgende merindtægter ind set ift. det niveau, der følger af regeringsaftalen og KL's tilskudsmodel (Århustal). Mio. kr Korrektion vedr. udvikling * Herudover vedr. udvikling Budgetteret merindtægt i alt *Merindtægten vedr er rent teknisk budgetteret som en forventet efterregulering af budgetgarantien i Selv med disse indtægtskorrektioner budgetteres der med et samlet tab på 40 mio. kr. årligt i 2007 og efterfølgende år som følge af udviklingen på overførselsområdet fra 2005 til Det svarer til et tab på 20 mio. kr. fra 2005 til 2006 og yderligere 20 mio. kr. fra 2006 til Nettotabet kan opsplittes i et tab vedr. budgetgaranterede områder på 43,7 mio. kr. og en gevinst vedr. øvrige overførsler på 3,7 mio. kr. I overslagsårene budgetteres med yderligere årlige forværringer på nogenlunde samme niveau, således at det samlede budgetterede tab på udgiftsudviklingen fra 2005 til 2010 udgør 100 mio. kr.

11 udigning, skatter m.v. Budgetteret tab på overførselsområdet: Mio. kr I alt De budgetterede årlige tab består i grove træk af et stort budgetteret tab vedr. førtidspension og en noget mindre gevinst vedr. kontanthjælp og aktivering. Til sammenligning har Århus Kommune tabt 32 mio. kr. på udgiftsudviklingen på overførselsområdet fra 2004 til 2005, mens det gennemsnitlige årlige tab for perioden lyder på knap 18 mio. kr. De senere års tab skyldes ikke, at kommunens overførselsudgifter er steget mere procentvist end i det øvrige land, men at Århus Kommunes absolutte udgiftsandel på overførselsområdet er relativt høj i udgangspunktet. Selv ved gennemsnitlige vækstprocenter opstår der derfor et økonomisk tab. Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) I 1984 indførtes Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), hvor kommunerne under et bliver kompenseret for lovændringer, som medfører ændringer i de kommunale udgifter. Teknisk kompenseres kommunerne for disse mer- eller mindreudgifter via statstilskuddet. I den aktuelle tilskudsmodel har KL valgt at opdele effekten af lov- og cirkulæreprogrammet i en del vedrørende opgave-, struktur- og finansieringsreform samt en del vedrørende øvrige lovændringer. De forskellige bloktilskudsreguleringer fremgår af tabellen nedenfor. Mio. kr., 2007-priser, landstal Meropgaver , , , ,5 Overført skat , , , ,5 Reduktion af kommunalt skattegrundlag , , , ,6 Reduktion af særtilskud 9.470, , , ,8 Nedlæggelse af momspulje , , , ,8 Øvrige lovændringer 1.270, , , ,7 I alt 9.871, , , ,3 Blandt de øvrige lovændringer er nedsat forældrebetaling for dagpasning af førskolebørn den klart tungeste rent udgiftsmæssigt. Lovændringen medfører således en forhøjelse af bloktilskuddet med godt 1,1 mia. kr.

12 udigning, skatter m.v. Balancetilskud I forbindelse med de årlige økonomiaftaler mellem Regeringen og KL er der siden 1999 foretaget en beregning af balancen mellem de skønnede indtægter for kommunerne under ét og udgifterne for kommunerne under ét ved den aftalte vækst i serviceudgifterne. Herefter fastsættes en regulering af statstilskuddet, som sikrer, at der ved den aftalte vækst i serviceudgifterne netop er balance mellem indtægter og udgifter for kommunerne under ét. Denne residuale regulering af statstilskuddet kaldes balancetilskuddet. Balancetilskuddet er negativt, hvis de samlede kommunale indtægter er højere end de samlede udgifter. Omvendt er balancetilskuddet positivt, hvis det aftalte udgiftsniveau ligger over den forudsatte finansiering for kommunerne under ét. KL har i den aktuelle udgave af tilskudsmodellen fastsat det beregningstekniske balancetilskud til 8,9 mia. kr. i 2007, 9,7 mia. kr. i 2008, 8,0 mia. kr. i 2009 og 5,9 mia. kr. i I beregningen af balancetilskuddene har KL fremskrevet de kommunale serviceudgifter med den forventede pris- og lønudvikling ift. det udgiftsniveau, der indgår i aftalen for Der forudsættes med andre ord nulvækst ift. aftaleniveauet for KL forudsætter herudover kommunal egenfinansiering af en del af udgifterne, f.eks. ved likviditetsforbrug eller salg af aktiver. Egenfinansieringen forudsættes at være 800 mio. kr. i hvert af de tre overslagsår, hvilket reducerer balancetilskuddene i KL s tilskudsmodel med samme beløb. Denne forudsætning vurderes dog at være for pessimistisk sammenholdt med forudsætningen om nulvækst ift aftalen. Som konsekvens heraf er tallene fra KL s tilskudsmodel korrigeret således, at balancetilskuddene i overslagsårene er opskrevet med 800 mio. kr. KL har endvidere forudsat, at beregningen af balancetilskuddene i overslagsårene vil ske med udgangspunkt i skønnede kommunale renteindtægter på 200 mio. kr. årligt. Det er 100 mio. kr. højere end det niveau, der indgår i den økonomiske aftale for 2007, hvilken reducerer balancetilskuddene i overslagsårene med 100 mio. kr. årligt. Forudsætningen vurderes at være for pessimistisk sammenholdt med forudsætningen om nulvækst ift aftalen. Som konsekvens heraf er tallene fra KL s tilskudsmodel korrigeret således, at balancetilskuddene i overslagsårene er opskrevet med yderligere 100 mio. kr., dvs. i alt en opskrivning på 900 mio. kr., når man medregner de 800 mio. kr. vedr. egenfinansiering. De foretagne korrektioner sikrer alene, at balancetilskuddene i overslagsårene budgetteres ud fra en forventning om reel nulvækst i kommunernes serviceudgifter. Efterregulering i 2010 Efter fastlæggelse af statsgarantien for skatter, tilskud og udligning har KL opjusteret sit skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag. Efterreguleringen af statstilskuddet i 2010 på 98 mio. kr. skyldes, at en væsentlig del af selvbudgetteringskommunernes højere skattegrundlag i 2007 i første omgang vil blive omsat i et lavere nettotilskud fra udligningen i budgettet for Først i 2010 vil der i forbindelse med efterreguleringen af 2007 blive taget højde for, at en mindre del af bloktilskuddet skal anvendes til finansiering af udligningen.

13 udigning, skatter m.v. Flygtninge og indvandrere Formålet med udligningsordningerne vedrørende udlændinge er at udligne kommunernes udgifter til integration, sprogundervisning og sociale udgifter til udlændinge. Kommunerne finansierer selv disse ordninger. Bidraget til ordningerne indbetales i forhold til kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag. Kommuner med få indvandrere og flygtninge vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. Der er tale om to udligningsordninger vedrørende udlændinge. { Udligning vedrørende indvandrere og flygtninge. I denne ordning udlignes merudgifter vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande, såsom udgifter til integration og sprogundervisning. { Udligning vedrørende sociale udgifter til flygtninge. I denne ordning udlignes gennemsnitlige sociale merudgifter vedrørende flygtninge I forbindelse med udligningsreformen ændres udligningsordningerne således, at der fremover udlignes med udgangspunkt i antallet af indbyggere med ikke-vestlig herkomst mod tidligere antallet af indbyggere med statsborgerskab fra et tredjeland. Samtidig sænkes enhedsbeløbene pr. udlænding med 10 pct. Nettoeffekten af disse ændringer er positiv for Århus Kommune, da kommunen har relativt mange indbyggere med ikke-vestlig herkomst og dansk statsborgerskab. Disse personer vil fremover tælle med i den bredere afgrænsning af udlændingebegrebet, hvorfor kommunens opgjorte andel af det samlede antal udlændinge på landsplan stiger. Det skal bemærkes at ordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999 vil ophøre på sigt. Det medfører, at ordningen aftrappes de kommende år. Der budgetteres i 2007 med en nettoindtægt fra de to udligningsordninger på 108 mio. kr. Statstilskud ældreområdet Der er i budgettet for indregnet et særligt tilskud på 25 mio. kr. i 2007 stigende til 27 mio. kr. i 2010 vedr. ældreaftalen fra finansloven for Tilskuddet udbetales efter demografiske kriterier (Århus andel af antal ældre på landsplan). I forbindelse med budgetvedtagelsen for B2003 blev et tilsvarende årligt udgiftsbeløb udmøntet til Magistratens 3. Afdeling. I økonomiaftalen for 2007 blev der herudover aftalt en permanent, objektiv finansiering på 441 mio. kr. årligt vedr. ældreområdet. Kriterierne for fordeling og spørgsmålet om evt. dokumentation skal drøftes nærmere mellem KL og Regeringen. På nuværende tidspunkt vides det derfor ikke, efter hvilken nøgle pengene fordeles, men KL har i tilskudsmodellen forudsat en fordeling efter samme nøgle som for det eksisterende ældretilskud. Det medfører en indtægt i Århus på 19 mio. kr. i Statstilskud børneområdet I forbindelse med årets økonomiaftale blev i 2007 afsat 200 mio. kr. vedr. børneområdet. Ifølge aftaleteksten skal de 200 mio. kr. tildeles kommunerne ud fra objektive kriterier, men kriterierne for fordeling og spørgsmålet om evt. dokumentation skal drøftes nærmere mellem KL og Regeringen. På nuværende tidspunkt vides det derfor ikke, efter hvilken nøgle pengene fordeles, og formentlig derfor har KL ikke medtaget indtægten i den aktuelle version af tilskudsmodellen. Tilskudsmodellen er derfor korrigeret for dette beløb i 2007, idet det er antaget, at Århus Kommune modtager 5,45 pct. af de 200 mio. kr. (10,9 mio. kr.). Denne andel svarer til såvel kommunens indbyggerandel som andelen af 0-6 årige.

14 udigning, skatter m.v. Bidrag til Region Midtjylland Kommunerne skal bidrage til finansieringen af de nye regioner. Medfinansieringen sker i form af et såkaldt udviklingsbidrag samt et sundhedsbidrag, der er delt op i en aktivitetsbaseret del og et såkaldt grundbidrag. Såvel udviklingsbidraget som grundbidraget vedr. sundhed budgetteres på hovedkonto 7. Udviklingsbidraget er for 2007 fastsat til 110 kr. pr. indbygger, mens grundbidraget vedr. sundhed er fastsat til kr. pr. indbygger. På baggrund af et forventet folketal har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udmeldt samlede budgetbeløb for Århus Kommune på hhv. 33 mio. kr. og 328 mio. kr. i I overslagsårene budgetteres med uændrede bidrag pr. indbygger i faste priser og med udgangspunkt i den aktuelle befolkningsprognose fra Budgetkontoret. Tilbagebetaling af momsrefusion Som nævnt afskaffes de kommunale tilsvar til den mellemkommunale momsudligningsordning. Kommunerne vil fortsat få refunderet deres momsudgifter, men udgiften til refusion afholdes fremover af staten mod en permanent reduktion af kommunernes bloktilskud. Fremadrettet budgetteres der derfor ikke med et særskilt bidrag til udligning af moms. Der vil fortsat i nærmere specificerede tilfælde ske tilbagebetaling af refusion af købsmoms. Der budgetteres uændret med en udgift på 10 mio. kr. årligt hertil.

15 udigning, skatter m.v. Skatter Den 30. maj 2006 har Folketinget vedtaget en større lovpakke, der indebærer en væsentlig omlægning af den kommunale finansiering og udligning med virkning fra 1. januar Lovpakken er en udmøntning af aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om indholdet i en kommunal finansieringsreform. Omlægningerne af finansieringen og udligningen har bl.a. baggrund i de økonomiske konsekvenser af opgave- og strukturreformen. Provenuet fra skatterne er således budgetteret ud fra denne lovpakke. Skatterne kan for perioden 2006 til 2010 specificeres i følgende poster: B 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., løbende priser - Forskudsbeløb af indkomstskat Forskelsbeløb vedr. tidl. kalenderår m.v Efterreguleringer Afregning af indkomstrestancer Kom. andel af inddrevne restancer Indgåede afskrevne indkomstskatter Uerholdelige og eftergivne indkomstskat. mv Indkomstskat af aktieselskaber Anden skat (Dødsbo m.v.) Kommunal grundskyld Kommunal ejendomsværdiskat Forskelsbeløb, tidl. år Efterreguleringer Anden skat på fast ejendom (dækningsafgift): Offentlige ejendomme Erhvervsejendomme Pensionsafgifter Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt

16 udigning, skatter m.v. Kommunal indkomstskat Kommunerne skal i forbindelse med finansieringsreformen have en andel af den amtskommunale udskrivningsprocent. Forhøjelse af udskrivningsprocenten for kommunerne varierer fra amt til amt afhængigt af størrelsen af de amtslige udgifter, som overføres til kommunerne i amtet samt afhængigt af niveauet af amtets udskrivningsprocent i Århus kommunes overtager således 3,7 %-point fra Århus Amt. Resten af den amtskommunale indkomstskat går til det statslige sundhedsbidrag på 8 pct. Lovpakken, der blev vedtaget i forbindelse med finansierings- og udligningsreformen, fastlægger også den kommunale indkomstskatteprocent for For Århus Kommune er indkomstskatteprocenten således fastsat til 24,4 %, som udgøres af indkomstskatteprocenten i Århus Kommune på 20,7 % og den overtagne amtslige indkomstskatteprocent på 3,7 %. Som følge finansieringsreformen afskaffes den kommunale andel af aktieindkomsterne. Kommunernes kompenseres for dette provenutab via en forøgelse af bloktilskuddet. Herudover afskaffes den kommunale andel af provenuet fra de begrænsede skattepligtige, som for fremtiden vil tilfalde staten. Dette sker ved, at udskrivningsgrundlaget korrigeres for de begrænsede skattepligtiges indkomster. Finansieringsreformen betyder også, at der fremover kun vil blive foretaget én efterregulering af skatterne. Efterreguleringen opgøres 2 år efter tilskudsåret og afregnes det efterfølgende år. Den såkaldte maj-afregning. Dette betyder ligeledes, at de fornyede efterreguleringer, der i dag kan foretages i op til 13 år efter indkomståret afskaffes. Efter de nye regler er 2007 det første år, der efterreguleres. Efterreguleringen for året 2007 bliver opgjort i 2009 og afregnes i Herudover foretages der ikke yderligere efterregulering af Efter de nye regler er 2007 således det første tilskudsår, der efterreguleres. De ordinære efterreguleringer af årene 2004 til 2006 vil derfor ikke blive foretaget. Provenuet af forskudsbeløbet af indkomstskat er i 2007 således budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag, der i forhold til tidligere er korrigeret for aktieindkomster og begrænsede skattepligtige. Indkomstskatteprovenuet er således budgetteret ud fra et udskrivningsgrundlag i 2004 på mio. kr. og et forventet udskrivningsgrundlag i 2005 på mio. kr., samt en udskrivningsprocent på 24,4 % i årene 2007 til For perioden 2006 til 2010 er forskudsbeløbet af indkomstskat budgetteret på grundlag af følgende budgetterede udskrivningsgrundlag og skatteprocenter:

17 udigning, skatter m.v. B 2006 B 2007 BO 2008 BO 2009 BO kr., løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget i forhold til 2,8 % 4,0 % 2,7 % 3,9 % 3,9 % foregående år Vedtaget / forudsat skatteprocent 20,7 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Skatteprovenu Udskrivningsgrundlaget i B2006 er ikke umiddelbart sammenlignelig med udskrivningsgrundlaget i B2007 og frem, eftersom udskrivningsgrundlaget fra og med 2007 ikke indeholder aktieindkomster og indkomsten fra begrænset skattepligtige. Væksten i udskrivningsgrundlaget er budgetteret med udgangspunkt i et skøn over væksten i Århus Kommune baseret på de faktiske oplysninger om de selvangivelser for indkomståret 2005, der er godkendt i september Væksten fra 2004 til 2005 skønnes således at være på 4,8 %. For årene 2006 til 2010 budgetteres der med udgangspunkt i KL s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan, som er udmeldt september Dog budgetteres der for 2006 med en vækst, der ligger 0,3 % -point over KL s skøn på landsplan for disse år. Baggrunden for den skønnede højere vækst i Århus er, at væksten for Århus i perioden 1998 til 2003 gennemsnitlig har ligget 0,5 %-point over væksten på landsplan. Væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2003 til 2004 er i Århus dog lidt lavere end på landsplan. Denne mindre vækst i Århus dækker over modsatrettede tendenser. Lønindkomsterne i Århus er således vokset mere end på landsplan, men denne mervækst bliver mere end opvejet af en større stigning i fradragene i Århus end på landsplan. Det drejer sig især om fradrag til privattegnede pensionsordninger, som er steget en del mere i Århus end på landsplan. Forudsætning om en højere vækst på 0,3 %-points er fastholdt for 2006, således at der budgetteres med en vækst i Århus fra 2005 til 2006 på 3,8 %. Tidligere undersøgelser har vist, at der på lang sigt er en ensartet vækst i Århus og på landsplan, hvorfor der for budgetårene 2007 til 2010 budgetteres ud fra KL s vækstskøn på landsplan, hvor der forventes en vækst på 4,0 % fra 2006 til 2007, 2,7 % fra 2007 til 2008, 3,9 % fra 2008 til 2009, 3,9 % fra 2009 til Selvbudgettering eller statsgaranti Staten har fra 1996 givet kommunerne mulighed for at modtage en garanti for væksten i udskrivningsgrundlaget for de selvangivne indkomster. Den enkelte kommune skal beslutte, om den vil tage imod garantien, eller om den vil anvende selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget. Statsgarantien er endelig og indebærer, at en eventuel merstigning i de selvangivne indkomster tilfalder staten, og ikke den pågældende kommune. Omvendt er risikoen ved at vælge selvbudgettering, at en eventuel lavere vækst end garanteret af staten skal finansieres af den pågældende kommune, der har valgt selvbudgettering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering omfatter både væksten i udskrivningsgrundlaget samt generelle tilskud. Staten har i juni måned at udmeldt en garanti for den samlede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2004 til Den udmeldte garantiprocent er 11,2 %.

18 udigning, skatter m.v. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage endelig stilling til valget mellem selvbudgettering og statsgaranti. Valget foretages hvert år ud fra en samlet afvejning af de økonomiske konsekvenser ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering. Århus Kommune har, bortset fra Budget 2002, i alle årene valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. I de foregående år er det blevet vurderet, at der ikke har været en økonomisk fordel ved at vælge statsgaranti, om end det i nogle år har været lige på vippen. Særligt i forbindelse med valget for budgetårene 1997 og 1999 blev der udtrykt stor usikkerhed om det endelige resultat, mens der for 1996 og 1998 var mere entydige tendenser, der talte for at vælge selvbudgettering. Forskellen mellem provenuet ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti for den enkelte kommune opgøres i KL's tilskudsmodel. I nedenstående tabel er vist opgjorte og foreløbige resultater i perioden 1996 til 2006 ud fra det tidligere tilskuds- og udligningssystem, mens der for 2007 er vist det foreløbige resultat ud fra det nye tilskuds- og udligningssystem. I tabellen er vist det endeligt opgjorte resultat for For 2004, 2005 samt 2006 kan der på grund af det nye tilskuds- og udligningssystem og dermed en ny tilskudsmodel ikke opgøres merprovenuet ved valg af selvbudgettering for årene 2004 til Ligeledes kan 2007 opgørelsen ikke sammenlignes med de øvrige år på grund af det nye tilskuds- og udligningssystem. Opgørelsen for årene 2007 er, som nævnt, foreløbig, og erfaringsmæssigt vil der særligt på landsplan forekomme væsentlige forskydninger fra budgetteringstidspunktet til den endelige opgørelse foreligger. Merprovenu i Århus Kommune ved valg af selvbudgettering * Mio. kr., løbende priser 30,5-4,4 31,4 10,8 46,9 102,8 31,9-75, ,1 Anm. I opgørelsen indgår både indkomstskat, generelle tilskud og udligning, samt fra også ejendomsværdiskat. * Merprovenuet i 2007 kan ikke sammenlignes med de øvrige år sfa. nyt tilskuds- og udligningssystem Som det fremgår af tabellen har Århus Kommune haft en økonomisk gevinst ved at vælge selvbudgettering i alle årene , dog undtaget 1997, hvor der er et mindre tab på 4,4 mio. kr. På baggrund af den endelig opgørelse for 2002 kan der konstateres et mindreprovenu på 31,9 mio. kr. i 2002, som følge af valget af statsgarantien. Dette skyldes et mindreprovenu vedrørende indkomstskatten ved valget af statsgarantien, hvor der i forbindelse med B2002 skønnedes at være et betydeligt merprovenu vedr. indkomstskatten ved valg af statsgarantien, mens merindtægten vedrørende ejendomsværdiskatten er tæt på det forventede i B2002. Desuden kan det nu konstateres, at en forventet positiv efterregulering vedr. udligningsordningerne ved valg af selvbudgettering er blevet en del større. Århus Kommune er således ved valget af statsgaranti gået glip af en stor positiv efterregulering af udligningsordningerne.

19 udigning, skatter m.v. For 2003 kan der konstateres et tab på 75,7 mio. kr. som følge af valget af selvbudgetteringen af skatter og generelle tilskud mod et forventet tab på 12,7 mio. kr. i Budget Det større tab ved selvbudgettering skyldes bl.a., at ejendomsværdiskatten har vist sig at blive lavere end i budgettet for Ligeledes har efterreguleringerne af udligningsordningerne vedr i 2006 givet et betydeligt større tab end forventet. Dette skyldes især, at beskatningsgrundlaget pr. indbygger for 2003 på landsplan er en del lavere, end det blev vurderet i forbindelse med B2003, mens beskatningsgrundlaget i Århus kun er faldet lidt i forhold til B2003. Forskellen i beskatningsgrundlaget pr. indbygger for hele landet over for Århus bliver således mindre for 2003, og dermed vil Århus lide et større tab end forventet. At faldet i beskatningsgrundlaget pr. indbygger er mindre i Århus skyldes, at væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2002 til 2003 på landsplan blev væsentlig mindre, end det blev vurderet i forbindelse med B2003, hvorimod væksten i Århus blev højere end budgettet. Opgørelsen for 2003 er endelig opgjort For 2004, 2005 og 2006 gør det sig, som nævnt, gældende, at det er foreløbige opgørelser, og at der ikke kan foretages en endelig opgørelse, eftersom KL ikke udgiver en tilskudsmodel på baggrund af det gamle system med opgjorte tal for de tre år. Ud fra det nye tilskuds- og udligningssystem skønnes der på nuværende for 2007 at være et gevinst på 142,1 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Der er nærmere redegjort for systematikken i tilskuds- og udligningssystemet i beskrivelsen af generelle tilskud. Byrådet har ved budgetvedtagelsen af Budget 2007 valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for Diverse afregninger af indkomstskat og efterreguleringer Finansieringsreformen betyder, at den kommunale andel af inddrevne/afskrevne af skatterestancer, bøder efter skattekontrolloven samt andelen af de begrænsede skattepligtige afskaffes, og fra 2007 tilfalder staten. Der budgetteres således ikke længere med diverse afregninger af indkomstskat og efterreguleringer. Selskabsskat Fra og med 2001 får kommunerne udbetalt hele provenuet af selskabsskatten 3 år efter indkomståret. Ved budgetvedtagelsen er det faktiske provenu således gjort endeligt op. Provenuet af selskabsskatten for 2007 vedrører således indkomståret 2004, og det er opgjort til ca. 286 mio. kr. Det skal bemærkes, at der med nye tilskuds- og udligningssystem er indført en mellemkommunal udligning af indtægterne fra selskabsskatten. Udligningsniveauet i ordningen er 50 pct. De økonomiske konsekvenser af denne udligning kan ses under afsnittet om tilskud og udligning. For budgetoverslagsårene tages der udgangspunkt i KL s forventning til kommunernes andel af selskabsskatten, som indgår i det forventede balancetilskud i budgetoverslagsårene i KL s tilskudsmodel. KL har med udgangspunkt i en forventet kommunal andel af selskabsskatterne på 5,1 mia. kr. i 2007 indarbejdet en vækst i denne andel på henholdsvis 7,5 % i 2008, -4,8 % i 2009 og 1,6 % 2010.

20 udigning, skatter m.v. Århus Kommunes andel af selskabsskatterne har i perioden 2003 til 2007 svinget omkring 5,6 %. Der er for budgetoverslagsårene således budgetteret med en andel på 5,6 % af den samlede kommunale andel af selskabsskatterne, som KL har indarbejdet i tilskudsmodellen. Der er således budgetteret med et provenu på henholdsvis 308 mio. kr. i 2008, 293 mio. kr. i 2009 og 298 mio. kr. i Anden skat (dødsbobeskatning m.v.) Dødsboskatten bliver afregnet særskilt med kommuner og indgår ikke i udskrivningsgrundlaget. I forbindelse med finansieringsreformen blev kommunernes andel nedsat fra 2/5 til 1/3. Den kommunale afregning af dødsboskatten er i forbindelse med finansieringsreformen suspenderet i årene 2007 til 2009, og kommunerne vil først fra og med 2010 får en andel af denne skat. Suspensionen begrundes i betydelige omkostninger til ændring af afregningssystemet. Kommunerne bliver dog kompenseret over bloktilskuddet for det manglende provenu af dødsboskatten. Grundskyld Kommunerne skal i forbindelse med finansieringsreformen overtage den amtslige grundskyld på 10 promille. Kommunernes grundskyldspromille kan således fremover variere mellem promille. Endvidere indebærer reformen, at ordningen for tilskud til kommuner vedrørende produktionsjord ophører. Ordningen omfattede kommuner med en grundskyldspromille over 12. Kommunerne må for produktionsjord fremover opkræve en grundskyld svarende til grundskyldspromillen minus 9 promille, dog maksimalt 13 promille. Grundskyldsprovenuet er således budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, som er fastsat i Lov om begrænsninger i den kommunale skatteudskrivning for 2007, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 13. Med ændringen af vurderingsloven i maj 2002 blev vurderingstidspunktet for den almindelige vurdering ændret fra den 1. januar i vurderingsåret til 1. oktober. Lovændringen betød også, at der kun gennemføres en almindelig vurdering hvert andet år i modsætning til tidligere, hvor der blev foretaget vurderinger hvert år. I året imellem to almindelige vurderinger foretages der en automatisk regulering af grundværdierne. Som følge af udmøntningen af finansieringsreformen er den automatiske regulering af grundværdierne afskaffet. Udgangspunktet for de grundskyldskattepligtige grundværdier i budgettet for 2007 er således den almindelige vurdering pr. 1. oktober I december 2002 vedtog Folketinget at indføre et loft over, hvor meget grundværdierne kan stige med i hvert enkelt år. Begrænsningen i væksten bliver fastsat hvert år ud fra en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede, landsgennemsnitlige stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan tillagt 3 % -point, dog maksimum 7 %. Reguleringsprocenten fastsættes af Finansministeriet i juni måned. For 2007 er den fastsat til 4,7 %.

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering 300 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån.

Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og -tab på de likvide aktiver og optagne lån. - 312-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 147 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 193 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.22.05-07 Renteindtægter af likvide aktiver. -285.000 Der er forudsat en forrentning på 0,8 % af en gennemsnitlige Kassebeholdning

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Byrådet BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for 2015-2018, som indgår i Totaltet 2015-2018 til tets 2. behandling

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct.

Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct. ,1'7 *7(5),1$16,(5,1* I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 (IKIRIVIPPIindtægtskilder Y Generelle

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 130 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 07.22 Renter af likvide aktiver -4.785-4.028-3.743-4.037 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Indtægtsprognose budget

Indtægtsprognose budget Indtægtsprognose budget 2016-2019 Indtægtsprognosen for 2016-19 er beregnet og viser i hovedtræk en forøgelse af indtægterne i budgetperioden på 92,8 mio. kr. Merindtægterne afspejler imidlertid også væsentlige

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 Y Generelle tilskud og udligning,

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 1 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 07.22 Renter af likvide aktiver -3.734-3.427-3.107-3.201 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Kommunens samlede langfristede gæld udgør pr. 31. juli 2016 i alt 1.230,8 mio. kr. fordelt således: Færge lån 12,9 514,3 25,0 199,6 479,0 1.

Kommunens samlede langfristede gæld udgør pr. 31. juli 2016 i alt 1.230,8 mio. kr. fordelt således: Færge lån 12,9 514,3 25,0 199,6 479,0 1. et beskriver kort nogle overordnede forhold vedr. finansieringen af budget 2017-20, hvor Byrådet har muligheder for at træffe beslutninger i budgetlægningen. Det drejer sig dels om gæld, afdrag og renter

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 261990 Brevid. 1959010 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget 2015-2018 20. august 2014 Sammenfatning

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere