Fra Undren til udvikling af ny viden
|
|
- Katrine Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bente Thorup Dalsgaard Sygeplejerske, IBCLC Barselsafsnit 11 Vejleder: Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA og PhD Fra Undren til udvikling af ny viden Nonfarmakologisk pleje af nyfødte børn af mødre med diætbehandlet Gestationel Diabetes.
2 Baggrund Børn af GDM mødre fik i 2008 fast udregnet tilskud af modermælkserstatning og blodsukkermålinger efter skema på barselsafsnittet. Resultatet var børn der var forkvalmede, gylpende og uden interesse i at sutte hos deres mor. Plejepersonalet havde en fornemmelse af, at disse børn blev overbehandlede. Efter min IBCLC-certificering i 2008 opstod muligheden for, at undersøge plejen af GDM-børn i et ammeperspektiv.
3 Motivation Min undring havde afsæt i forskningsbaseret viden om naturlige ressourcer i form af hud mod hud kontakt og colostrums effekter i det normale nyfødte barn. Jeg ville undersøge om denne viden havde udviklingspotentiale i plejen af de mature GDM børn, der muligvis blev overfyldt med erstatning og derfor ikke fik etableret amning så tidligt som andre børn.
4 Opstart af ny pleje til GDM børn Forslaget til at ændre praksis blev velvilligt modtaget af både obstetrikere og pædiatere og vores nye flowchart blev taget i brug Målet var at øge brug af naturlige ressourcer og kompetencer i de første 12 timer som forebyggelse af hypoglycæmi og dermed forstyrre mor-barn dyaden så lidt som muligt. Hypotesen var at fri adgang til brystet mens barnet er hud mod hud sikrer større indtag af colostrum og bedre overgang til livet udenfor livmoderen.
5 Rasa Cipliene & Bente Dalsgaard. 1 udgave maj 2009, Nyeste udgave 2013
6 Ændringer i mor-barn-dyadens forløb Hud mod hud og hyppig amning på fødegangen, dvs vægt, længde osv bør vente til 2 timer pp, (hud mod hud blev først NIP-indikator okt. 2010, 1½ år efter) Blodsukker måles først 2 tpp, så vi er ovre den første tilpasningsfase, hvor bs dykker fysiologisk og stiger, også uden amning/tilskud. Ved 2 og 4 timers bs 2.5 mmol/l fri amning og så meget hud mod hud som muligt de første 12 timer = meget ro om mor og barn. Ved bs 2.4 mmol/l gives kun en lille mængde (3 ml/kg) udmalket modermælk eller mme til barnet og bs checkes igen efter 2 timer. Målet er 2 blodsukre 2.5 mmol/l
7 Forskningsspørgsmål Er flowchartet sikkert og anvendeligt? Prospektivt blev blodsukre, GA, vægt, fødselsmåde, ammefrekvens, hud mod hud, tilskud registreret på alle gdm-børn indlagt på afd. Er ændringen en forbedring ifht tidligere? For at undersøge dette ifht amning blev der retrospektivt indsamlet data på 141 forløb med gdm-børn på afd fra okt 06 til marts 09.
8 Effekt outcome 417 registrerede børn på B11 fra til (Neobørn er ikke talt med) 89 % af disse børn har normale blodsukre og kan derfor udelukkende ammes og ikke få andet end mors mælk. De sidste 11 % får måske kun 9-12 ml ekstra en enkelt gang de første 12 timer. Mange flergangsfødende vælger at tage hjem efter 12 timer, fortrolige med deres barn og amningen.
9 Resultater Mean bs er 3.28 ± 0,81 mmol/l før flowchart og 3.38 ± 0.74 mmol/l efter. KONKLUSION Blodsukkeret er på samme niveau, endda lidt højere. Børnene har allerede her undgået ml tilskud og har alligevel et normalt blodsukker.
10 Hvordan ser det ud efter 4 timer? Blodsukkeret er efter 4 timer stadig på samme niveau, endda lidt højere nu end efter den gamle procedure. Før var mean 3.18 ± 0,78 mmol/l og efter ændring er det 3.39 ±0.57 mmol/l. Der ses mindre spredning nu. Værdierne svarer til de værdier, der var resultatet fra HAPOstudiet i 2010
11 Hypoglycæmitilfælde Der er 7,2 % med hypoglycæmi efter 2 tpp mod 16.4 % før (p< 0,002).(ikke vist) 4 timer pp er der 4.2 % med hypoglycæmi mod 14.8 % før.(p =0) Disse 4.2 % med mild hypoglycæmi opdages ikke ved brug af DPS s flowchart fra 2010(rev 2014), hvor bsmåling stopper efter 2 timer.
12 Samlet vurdering de første 4 timer Kun 11 % har bs < 2.5 mmol/l mod 23 % før. Blodsukker 1tpp fra de retrospektive forløb er IKKE medtaget, da vi ved at dette blodsukker er fysiologisk lavt og derfor ikke gør andet i dette tilfælde end at øge antallet af børn med hypoglycæmi før til 38 %!
13 Amning En øgning på 77 % flere amninger på de første 6 timer er en signifikant forbedring. Dermed har børnene formentlig indtaget væsentlig mere råmælk end børnene før ændringen.
14 Amning de første to timer efter fødslen
15 Tilskudsmængde Vi har anvendt Wights anbefalinger fra 2006 om tilskud: 3-5 ml/kg svarer til størrelsen af mavesækken. For store mængder tilskud stresser barnet tydeligt og resulterer i nedsat parasympatisk aktivitet. Med de nye reducerede mængder presses barnet ikke og det kan nemmere være håndudmalket mælk der gives. Normoglycæmisk tilstand er opnået med mindst mulig intervention.
16 Konsekvens 38 % nyfødte, der ikke diede efter fødslen er nu reduceret til 7 %! (Incl de kvinder der ikke ønsker at amme) Børnene er rolige og veltilpassede, mødrene er tidligt fortrolige med deres nyfødte og børnene viser, at de ved hjælp af tidlig hyppig indtagelse af råmælk mens de ligger hud mod hud ved deres mor klarer omstillingen efter fødslen på trods af deres øgede risiko for hypoglycæmi. Disse forløb er pludselig blevet nemme forløb i afdelingen
17 Amning hjælpestoffer næringsstoffer non farmakologiske faktorer til forebyggelse af hypoglycæmi Hud kontakt: hud mod hud feedbackmekanismer mellem mor og barn. tegn på god sutteteknik mors observationer sundhedsprofessionelle observationer og vurderinger
18 Fremtid.perspektiver Lokalt arbejdes der for, at bruge 5-15 minutter på håndudmalkning, så barnet får råmælk i stedet for modermælkserstatning. Kan flergangsfødende gdm-diæt udskrives efter 4 timer, hvis ammekvaliteten er normal? Kan vi spare ressourcer indirekte ved at sikre en mere naturlig opfølgning på den unaturlige start? Målet er at undersøge overføringsværdi til andre instrukser med Early Feeding. Ex. nyfødte med lav apgar og lav PH som de første. (Understøttes af Persson 2009, Tozier 2013, ABM 2014) Vi må arbejde målrettet på at udnytte colostrums egenskaber til fordel for mor og barn.
19 Bente Thorup Dalsgaard Sygeplejerske, IBCLC Barselsafsnit 11 Neonatal Hypoglycæmi Bruges Best Practice til nyfødte i Danmark?
20 Neonatal Hypoglycæmi Det vides ikke, hvilket blodsukkerniveau, der er mest sikkert Vi er alle bange for at et barn får senfølger efter hypoglycæmi Det vides ikke, hvor grænsen går mellem skade/ ikkeskade Det vides ikke, hvor kort eller lang en tidsperiode med et lavere blodsukker skal være, før det giver følger Oplægget er baseret på viden om nyfødte 35. Præmature derunder har jeg ingen forudsætninger for at tale om.
21 Burns: Patterns of cerebral injury and neurodevelopmental outcomes after symptomatic neonatal hypoglycemia. Pediatrics Alle var symptomatiske 37 Median bs på 1.0 mmol/l. 86 % havde bs 1.5 mmol/l 1 el flere gange. Spredning over timer, flest 1. døgn. Alle havde neurologisk dysfunktion indenfor 1 uge. 40 % IUGR (flest asymmetriske) Overvægt af mødre med DM eller hypertension Akut sectio pga barnet. 18 mdr: børn med forbigående tidlig hypoglycæmi eller ingen kramper udviklede sig normalt trods WM-skade, undtaget 1 barn. Win Tin 2014: 566 præmature: 47 længerevarende svær hypoglycæmi Samme udvikling som parrede kontrolbørn hhv 2 og 15 år efter.
22 Normale børn Glucose er én af mange energikilder for det nyfødte barn. Hoseth 2000: laveste blodsukker 1.4 mmol/l 1 time efter fødslen, median 3.1 mmol/ l (1.4 til 5.3) Hapo studiet 2010: Mean 3.2 mmol ± 0.9. Hjælpesystemer: Ketogenese: Normale nyfødte har en optil 40 x kapacitet af en voksen til at starte ketogenese, som skaffer energi til barnet. Laktat: betragtes som skurk men er også en stor energi kilde, da 2 x lactat = glucose.
23 Processer og tilførsel via colostrum Glycogenolyse = omdannelse af glycogen Gluconeogenese = nydannelse af glucose Lipolyse = omdannelse af fedt til frie fedtsyrer Ketogenese = udnyttelse af frie fedtsyrer til energi Colostrum indeholder: Oligosaccharider, Laktat, laktose Fedtsyrer, monoumættet fedt, fedtmolekyler er store, energitætte og medbringer selv bl.a lipase. Aminosyrer og proteiner, Vækstfaktorer til hurtig transport af næringsstoffer.
24 Alternative tilgange: Neonatal Hypoglycæmi er ikke en egentlig diagnose, men en beskrivelse af en tilstand. En tilstand, hvor barnets metaboliske tilpasningsevne er reduceret og DERFOR får hypoglycæmi. Alle nyfødte har en back-up plan i form af alternative energikilder, nogle børn dog i reduceret grad og DE er i risiko for hypoglycæmi. Cornblath,M.; Hawdon,J.M.. Controversies regarding definition of neonatal hypoglycemia: suggested operational thresholds Pediatrics, 2000, 105, 5, , Der sker rigtig meget lige nu på det lægefaglige område (Win Tin 2014): Nye forslag er at asymptomatiske børn er hypoglycæmiske med et bs < 2.0, også ved næste måling, altså over længere tid og ikke kun én værdi. Der må kun være én måling < 1.0, behandles straks Ved symptomer skal der også reageres med det samme v bs< 2.5 Dét er lægefaglige beslutninger, som vi måske får at se.
25 Hvem er Risikobørn? Harris 2012, Sugar baby study: udaf 514 risikobørn havde 51 % bs < 2.6 mmol/l, 20 % < 2.0. Fordelingen i grupperne er helt ens. 79 % var asymptomatiske 15 % var for trætte til at sutte 7 % sitrede ved lavt bs gives dextrose gel Kun mælk ud over amning (mm, mme), hvis barnet ikke ville sutte.
26 Burde vi tænke: Hvad er dette barns specifikke evne til metabolisk tilpasning efter fødslen og hvordan støtter vi barnet bedst i denne proces og stadig forebygger skade? Incidence of Neonatal Hypoglycemia in Babies Identified as at Risk Deborah L. Harris J of Pediatrics
27 Særlige risikobørn IUGR børn kan være meget uforudsigelige. Deres pancreas kan være overaktiv og dermed udsende for meget insulin og pancreas kan være hæmmet. Særlig de børn der er asymmetriske i deres vækst. Preterme DM-børn, særlige problemer.
28 Søgning af litteratur En hurtig PubMed søgning giver følgende: 1.#Neonatal hypoglycemia #Breastfeeding #Colostrum #human milk
29 Early feeding Der er ingen enighed om definition på Early Feeding. Meget lokalt. Early Feeding kan være tidlig hyppig amning, sukkervand, modermælk, modermælkserstatning, dextrosegel. Mængde:? Tidspunkt? Hyppighed? Hawdon: førhen sendte børnene hurtigt mælken tilbage til den velmenende afsender Udover amning som metode er der mange modeller og ingen af dem er evidensbaserede. I 2014 kommer der stadig artikler om neonatal hypoglycæmi, der ikke skriver om ernæring overhovedet.
30 Modermælkserstatning og hjælpestoffer De Rooy s studie fra 2002 viser: I et prospektivt studie med i alt 165 børn blev børnenes ketogenese undersøgt. Heraf 61 SGA og 39 LGA. Dén gruppe, der er tættest på en af vores målgruppe er Large for Gestational Age børnene. Her påvises det med signifikant forskel at amning øger ketogenesen og at amning + modermælkserstatning ikke har så god respons. Flaskebørn danner stort set ikke ketonstoffer i starten, først efter 12 timer. Der var også IUGR og DM-børn med. Det kan antyde, at mme reducerer barnets evne til modregulering og selvhjælp.
31 Forebyggelse i ammeperspektiv og Baby Friendly Konventionel tilgang Individuel tilgang 60 ml/kg/døgn mm el mme øges med 20 ml/kg/døgn x 8(-12). Valle/casein: 40:60 mme = nedsat ventrikeltømning. Vi måler stadig 1 t bs Ved lav bs øges til 125% eller 150% af mængden. Glucose-infusion Adskillelse af mor og barn ABM Protocol 2014: 1-3 ml/kg (optil 5 ml/kg) gerne hver 2. time. Hurtig passage af mm, alle hjælpestoffer er med. Valle/casein: 90:10 Bergmann: mavesækkens størrelse; lige før fødslen drikker barnet ca 10 ml/ gang. Refererer til studier der angiver ventiklen til hhv 10, 12, 15, 20 ml. Anbefaler små hyppige amninger/ suppleringer, så barnet ikke stresses og bruger mere glucose end det tilføres! Ward-Platt: Laktat er the good guy og et veloxideret, velcirkuleret barn har alle muligheder for at kompensere. Dextrose-gel??? Antenatal udmalkning af råmælk til DMbørn??
32 Hvordan forholder vi os til dette? Vi kan ikke ændre instrukser for hypoglycæmi håndtering, det er en lægefaglig opgave, kan vi alligevel gøre en forskel i profylaktisk øjemed? Har vi et ansvar for at være kritiske overfor gamle strategier? og dermed assistere pædiatere i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan vi balancere forebyggelse og ikke-skade princippet, når det også drejer sig om naturlig ernæring, mor-barn kontakt og medicinske interventioner? Kan vi med vores viden om colostrum og naturlige processers effekt ændre praksis for disse børn? Hvordan kan vi som sundhedsprofessionelle øge antallet af risikobørn, der tidligt får mors mælk, selv om det ikke sutter? Hvordan vil det ændre vores praksisarbejde? Hvordan klædes novicen, og vi, på til en Watch and Wait tilgang til hypoglycæmiforebyggelse?
33 Mon ikke hypoglycæmi forebyggelse kvalitativt kan komme videre end i 2014?
34 Tak fordi I lyttede
35 Referencer, gdm CHERTOK, I.R., RAZ, I., SHOHAM, I., HADDAD, H. and WIZNITZER, A., Journal of human nutrition and dietetics : the official journal of the British Dietetic Association, 22(2), pp CHRISTESEN, H.T. and ESBERG, G., 2014-last update, Hypoglykæmi flowcharts. DPS. Available: 9K2D8Y/$FILE/Hypoglyk%C3%A6mi%20-%20neonatal%20Flowcharts%20Maj% pdf [0916, 2014]. CORDERO, L., TREUER, S.H., LANDON, M.B. and GABBE, S.G., Management of infants of diabetic mothers. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine, 152(3), pp CORNBLATH, M., HAWDON, J.M., WILLIAMS, A.F., AYNSLEY-GREEN, A., WARD-PLATT, M.P., SCHWARTZ, R. and KALHAN, S.C., Controversies regarding definition of neonatal hypoglycemia: suggested operational thresholds. Pediatrics, 105(5), pp CSONT, G.L., GROTH, S., HOPKINS, P. and GUILLET, R., An evidence-based approach to breastfeeding neonates at risk for hypoglycemia. Journal of obstetric, gynecologic, and neonatal nursing : JOGNN / NAACOG, 43(1), pp DE ROOY, L. and HAWDON, J., Nutritional factors that affect the postnatal metabolic adaptation of full-term small- and large-for-gestational-age infants. Pediatrics, 109(3), pp. E42. DOBSON, L.Z., VIBEKE, God blodsukkerregulering kun for barnets skyld? 25(nr 4), pp FLORES-LE ROUX, J.A., SAGARRA, E., BENAIGES, D., HERNANDEZ-RIVAS, E., CHILLARON, J.J., PUIG DE DOU, J., MUR, A., LOPEZ-VILCHEZ, M.A. and PEDRO-BOTET, J., A prospective evaluation of neonatal hypoglycaemia in infants of women with gestational diabetes mellitus. Diabetes research and clinical practice, 97(2), pp HARRIS, D.L., WESTON, P.J. and HARDING, J.E., Incidence of neonatal hypoglycemia in babies identified as at risk. The Journal of pediatrics, 161(5), pp
36 HERNANDEZ-RIVAS, E., FLORES-LE ROUX, J.A., BENAIGES, D., SAGARRA, E., CHILLARON, J.J., PAYA, A., PUIG-DE DOU, J., GODAY, A., LOPEZ-VILCHEZ, M.A. and PEDRO-BOTET, J., Gestational diabetes in a multiethnic population of Spain: clinical characteristics and perinatal outcomes. Diabetes research and clinical practice, 100(2), pp HOSETH, E., JOERGENSEN, A., EBBESEN, F. and MOELLER, M., Blood glucose levels in a population of healthy, breast fed, term infants of appropriate size for gestational age. Archives of disease in childhood.fetal and neonatal edition, 83(2), pp. F JENSEN, D.M., SORENSEN, B., FEILBERG-JORGENSEN, N., WESTERGAARD, J.G. and BECK-NIELSEN, H., Maternal and perinatal outcomes in 143 Danish women with gestational diabetes mellitus and 143 controls with a similar risk profile. Diabetic medicine : a journal of the British Diabetic Association, 17(4), pp MAAYAN-METZGER, A., LUBIN, D. and KUINT, J., Hypoglycemia rates in the first days of life among term infants born to diabetic mothers. Neonatology, 96(2), pp MAAYAN-METZGER, A., SCHUSHAN-EISEN, I., LUBIN, D., MORAN, O., KUINT, J. and MAZKERETH, R., Delivery room breastfeeding for prevention of hypoglycaemia in infants of diabetic mothers. Fetal and pediatric pathology, 33(1), pp METZGER, B.E., PERSSON, B., LOWE, L.P., DYER, A.R., CRUICKSHANK, J.K., DEEROCHANAWONG, C., HALLIDAY, H.L., HENNIS, A.J., LILEY, H., NG, P.C., COUSTAN, D.R., HADDEN, D.R., HOD, M., OATS, J.J., TRIMBLE, E.R. and HAPO STUDY COOPERATIVE RESEARCH GROUP, Hyperglycemia and adverse pregnancy outcome study: neonatal glycemia. Pediatrics, 126(6), pp. e ROZANCE, P.J. and HAY, W.W.,JR, Neonatal hypoglycemia--answers, but more questions. The Journal of pediatrics, 161(5), pp SARKAR, S., WATMAN, J., SEIGEL, W.M. and SCHAEFFER, H.A., A prospective controlled study of neonatal morbidities in infants born at 36 weeks or more gestation to Women with diet-controlled gestational diabetes (GDMclass Al). Journal of perinatology : official journal of the California Perinatal Association, 23(3), pp
37 SOLTANI, H., DICKINSON, F.M., KALK, J. and PAYNE, K., Breast feeding practices and views among diabetic women: a retrospective cohort study. Midwifery, 24(4), pp TOZIER, P., Colostrum Versus Formula Supplentation for Glucose Stabilization in Newborns of Diabetic Mothers. 42(JOGNN The association of Women's Health, Obstetric and Neonatal Nurses), pp VAN HOWE, R.S. and STORMS, M.R., Blood glucose determinations in large for gestational age infants. American Journal of Perinatology, 25(5), pp WIGHT, N., MARINELLI, K.A. and ACADEMY OF BREASTFEEDING MEDICINE PROTOCOL COMMITTEE, ABM clinical protocol #1: guidelines for glucose monitoring and treatment of hypoglycemia in breastfed neonates. Breastfeeding medicine : the official journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, 1(3), pp VANHALTREN, K. and MALHOTRA, A., Characteristics of infants at risk of hypoglycaemia secondary to being 'infant of a diabetic mother'. Journal of pediatric endocrinology & metabolism : JPEM, 26(9-10), pp WIGHT, N.E., Hypoglycemia in breastfed neonates. Breastfeeding medicine : the official journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, 9(4), pp DALSGAARD, B. and ECK, K., 2013-last update, Klinisk retningslinje for nonfarmakologisk forebyggelse af neonatal hypoglycæmi og energitab hos nyfødte af mødre med diætbehandlet gestationel diabetes. Available: [0917, 2014].
38 hypoglycæmi BRAGG, J.J., GREEN, R. and HOLZMAN, I.R., Does early enteral feeding prevent hypoglycemia in small for gestational age neonates? Journal of neonatalperinatal medicine, 6(2), pp GEPHART, S.M. and WELLER, M., Colostrum as oral immune therapy to promote neonatal health. Advances in neonatal care : official journal of the National Association of Neonatal Nurses, 14(1), pp HARRIS, D.L., WESTON, P.J. and HARDING, J.E., Lactate, rather than ketones, may provide alternative cerebral fuel in hypoglycaemic newborns. Archives of disease in childhood.fetal and neonatal edition,. HARRIS, D.L., WESTON, P.J. and HARDING, J.E., Incidence of neonatal hypoglycemia in babies identified as at risk. The Journal of pediatrics, 161(5), pp HAWDON JM, Neonatal Hypoglycemia: Are Evidence-based Clinical Guidelines Achievable? 15(NeoReviews), pp. e91. HAWDON, J.M., Best practice guidelines: Neonatal hypoglycaemia. Early human development, 86(5), pp HAY, W.W.,JR, MCGOWAN, J.E., KALHAN, S., ADAMKIN, D., HAWDON, J.M., WILLIAMS, A.F., ROSENBLOOM, L. and WARD-PLATT, M.P., How low can I go? The impact of hypoglycemia on the immature brain. Pediatrics, 122(6), pp ; author reply 1412.
39 LANG, T.F. and HUSSAIN, K., Pediatric hypoglycemia. Advances in Clinical Chemistry, 63, pp MITANCHEZ, D., BURGUET, A. and SIMEONI, U., Infants born to mothers with gestational diabetes mellitus: mild neonatal effects, a long-term threat to global health. The Journal of pediatrics, 164(3), pp ROZANCE, P.J., Update on neonatal hypoglycemia. Current opinion in endocrinology, diabetes, and obesity, 21(1), pp SMITH, S., Every Drop Counts: Protecting High-Risk Neonates with Human Milk. october(infant, Child, & Adolescent Nutrition), pp TAYLOR, S.N., BASILE, L.A., EBELING, M. and WAGNER, C.L., Intestinal permeability in preterm infants by feeding type: mother's milk versus formula. Breastfeeding medicine : the official journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, 4(1), pp TIN, W., Defining neonatal hypoglycaemia: a continuing debate. Seminars in fetal & neonatal medicine, 19(1), pp WARD PLATT, M., Lactate, glucose and the neonatal brain: it's time to challenge the paradigm. Archives of disease in childhood.fetal and neonatal edition,.
40 TOZIER, P., Colostrum Versus Formula Supplementation for Glucose Stabilization in Newborns of Diabetic Mothers. 42(JOGNN The association of Women's Health, Obstetric and Neonatal Nurses), pp The traditional approach of feeding formula to an asymptomatic breastfeeding term newborn at risk for hypoglycemia needs to be reevaluated in the context of evidence for safety and breastfeeding outcome
41 Tak til: Alle for den entusiastiske modtagelse af ændringen Margrethe Møller, obstetrisk overlæge for at sikre information i graviditeten Rasa Cipliene, pædiatrisk overlæge for at sikre det lægefaglige sikkerhedsnet under børnene og villighed til at medtænke naturlige aspekter. Maria Rodrigo-Domingo, biostatistiker for begejstret analyse af vores mange data. Karen Eck, sygeplejerske, MKS for støtte, sparring og problemløsning i processen Helle Haslund, MSA, PdD for vejledning. Kirsten Sloth for hjælp med database-styring Personale og ledelse på Barselsafsnittet for målrettet at medvirke i den forbedrede pleje og behandling af disse børn.
Neonatal Hypoglycæmi, naturlig forebyggelse Bruges Best Practice til nyfødte i Danmark?
Bente Thorup Dalsgaard Sygeplejerske, IBCLC Barselsafsnit 11 2016 Neonatal Hypoglycæmi, naturlig forebyggelse Bruges Best Practice til nyfødte i Danmark? Amning hjælpestoffer næringsstoffer Nyfødte af
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Klinisk retningslinje for nonfarmakologisk forebyggelse af neonatal hypoglycæmi og energitab hos nyfødte af mødre med diætbehandlet gestationel diabetes. Indeksering Forfattergruppe Hovedsøgeord:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
Titel Klinisk retningslinje for nonfarmakologisk forebyggelse af neonatal hypoglycæmi og energitab hos nyfødte af mødre med diætbehandlet gestationel diabetes. Indeksering Forfattergruppe Hovedsøgeord:
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs mereHud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator
Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden
Læs mereAmning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereDen gravide med diabetes. Peter Damm, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet
Den gravide med diabetes Peter Damm, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Dagsorden o Fokus på type 1 diabetes o Lidt baggrundsfysiologi o Generel, og udvalgte detaljer o
Læs mereNeonatal hypoglykæmi National guideline
Neonatal hypoglykæmi National guideline Dato: 01-09-2013 Denne reviderede udgave med tilhørende flow charts erstatter versionen fra 21-12-2010. Udarbejdet af Henrik T. Christesen, H.C. Andersen Børnehospital,
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereBørneortopædi CP-hoften på 20 minutter
Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag
Læs mereDysreguleret diabetes - skal kosten ændres?
Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereResume 1 Baggrund 1 Behandling 1 Monitorering 5 Referencer 5 Interessekonflikter 6
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Enteral ernæring af præmature nyfødte Gitte Zachariassen, Rasa Cipliene, Bente Høste, Rikke Ruager, Elisabeth Iyore Neonatologi Gitte
Læs mereHvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?
TIDLIG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN TEMADAG OM AMNING REGION SYDDANMARK INDHOLD Hvad ved vi om tidlig udskrivelse og amning? Kan vi forberede forældrene på tidlig udskrivelse? Hvad skal indsatsen efter udskrivelse
Læs mereDiabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen
Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereUndgå adskillelse af mor og barn. Regionshospitalet Viborg
Undgå adskillelse af mor og barn Vores erfaringer fra udviklingsprojektet Undgå adskillelse af mor og barn Ved neonatalsygeplejersker Janika Vijayam, Stine Rahr og Natasha Olsen Medicinsk videnskab Lokal
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereAnbefalinger omkring vegansk kost for småbørn
Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Sagkyndig for SST vedr. spædbarns ernæring Hvad er anbefalingerne? Hvad er problemerne?
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereHealth surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG
Health surveys Supervision (much more) from the patients perspective Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG 8.10.2018 The story 2002 Act on surveys at all nursing homes (frequentbased surveys) 600-800
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereForskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Læs mereNews from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden
News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen Disposition The feed intake influence on farrowingrate and littersize Do I use to much sow food Polt feeding compared to age Number of born
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereProgram for Konsensus konference om småbørnstraumer
Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):
Læs mereTidlig udmalkning bedre amning
Tidlig udmalkning bedre amning For mødre der har født præmaturt eller har fået et barn/børn der er overflyttet til neonatalafdeling umiddelbart efter fødslen. Information til personale på obstetriske afdelinger
Læs mereBaggrund 1 Definition 2 Symptomer 2 Profylakse 2 Behandling 4 Udtrapning 5 Udredning 6 Follow up 7 Referencer 7 Proglycem 8
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Neonatal hypoglykæmi National guideline Henrik T. Christesen, H.C. Andersen Børnehospital, OUH og Gitte Esberg, Børneafdelingen, Skejby.
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereSoulful childbirth - upgrading communication on existential matters in Danish Maternity Care Services Prinds, C., 17 maj 2018.
Christina Prinds Gynækologi og Obstetrik E-mail: cprinds@health.sdu.dk Telefon: 65503005 Publikationer Prenatal anomaly screening: Medical expert or counsellor a plea for integration of life-questions
Læs mereNaturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat
Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Der findes forskellige naturlige tilgange til behandlingen af refluks hos babyer. Indenfor naturmedicin og Functional
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereSTANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn
STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Læs mereRygning i graviditeten og. Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008
Rygning i graviditeten og spædbarnskolik Charlotte Søndergaard Overlæge, Phd Børneafdelingen Regionshospitalet Herning November 2008 Disposition Hvad er kolik Hypoteser Risikofaktorer Rygning i graviditeten
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereEnteral ernæring til præmature nyfødte
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Bente Høst, Rasa Cipliene, Lise Aunsholt, Ane Lando, Porntiva Poorisrisak, Susanne Povlsen, Anna Lewis, Gitte Zachariassen
Læs mereFøling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes
www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereCase 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik
IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen
ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige
Læs mereRisikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson
Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereDANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN
DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn
Læs mereHjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt
Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereFORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?
FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte? Ph.d.-studerende: Dorthe Boe Danbjørg, Enheden for Sygeplejeforskning,
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereHvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse
Hvordan navigerer man i F.O.T.T. en dynamisk model om terapeutisk proces og udførelse PhD project Trine Hansen, OTR, MPH, PhD student Copenhagen University and Department of occcupational therapy/ Department
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereSpørgeskema om graviditet, fødsel og barsel
Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Baggrundsspørgsmål Har du født tidligere? Hvis ja, bedes du besvare spørgsmålene i spørgeskemaet ud fra dine oplevelser med din seneste graviditet, fødsel og
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereHypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.
Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereSummary The thesis consists of three subprojects:
Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs merePatienternes perspektiv
Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mere