#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod
|
|
- Anita Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JUNI 2014 Tema: Svært helende sår Tidlig identifikation og struktur reducerer helingstiden Patienten er hovedrolleindehaveren Multidisciplinært team bag succes i Skövde Spot på den diabetiske fod #05 Januar 2013 smith-nephew.dk 03
2 LEDER Millioner at spare på svært helende sår Svært helende sår står højt på den sundhedsmæssige agenda og ikke uden grund Set ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er der ikke megen tvivl om, at det er en oplagt investering at rette blikket mod området. Der er millioner at spare, i kroner og øre samt tusinder af timer som kan frigives til større fokus på forebyggelse og på den enkelte sårpatients velbefindende. Men hvad er svært helende sår egentlig for en størrelse. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin, hvor vi også ser på, hvordan man identificerer et svært helende sår, hvilke faktorer som påvirker helingen og hvad man kan gøre for at forebygge. Ligesom vi ser nærmere på de diabetiske fodsår og et spændende nyt nordisk netværk. Vi har været på rundtur i Norden, hvor vi blandt andet har talt med sygeplejerske Anette Schmidt i Varde, Danmark om klassificering af det svært helende sår. I Skövde, Sverige har vi mødt fodspecialist Gunilla Jägeblad, der fortæller om det multidisciplinære samarbejde. Overlæge og ortopæd Bobo Günther ved Sygehuset Stord, Norge fortæller om alt fra trombose Men hvad er svært helende sår egentlig. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin. koncentrat til sårbehandling med negativt tryk (NPWT). I Norge har vi også mødt Forbundsleder i Fotterapiforbundet Mona Boysen, som fortæller om vigtigheden af at indtænke fodterapi i det forebyggende arbejde. Og endelig har vi mødt overlæge Guro Vaagbø ved Universitetssygehuset i Bergen, Norge som fortæller om, hvordan manglen på et tværfagligt tilbud og klare retningslinier betyder at diabetespatienter med kroniske sår ofte falder ned mellem flere stole. Rigtig god læsning Birgit Ölmestig, Adm. direktør, AWM Norden Indholdsfortegnelse Leder: Millioner at spare på svært helende sår 2 Udgiver & redaktion: Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? 3 Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? 6 Velfungerende sårpoliklinik 8 Slotsmarken 14, DK-2970 Hørsholm Trine Gram & Carina Ekbladh Layout & produktion: copenhagenwindows.dk Manglende kompetencer på området den diabetiske fod 12 NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE 13 Spot på den diabetiske fod 14 Ny ALLEVYN emballage 16 Oplag: stk. Nordic Wound Life magasinet er produceret af Smith & Nephew i samarbejde med Copenhagen Windows. Artiklerne afspejler ikke nødvendigvis Smith & Nephew s holdninger. Alle rettigheder er forbeholdt Smith & Nephew. Eventuelle kommentarer kan rettes til nordicwoundlife@smith-nephew.com. 02 smith-nephew.com juni 2014
3 viden om Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? Alle har på et eller andet tidspunkt i livet haft et sår. Og for de fleste, er heling en enkel og hurtig proces. Men for nogle er sårheling en lang og smertelig affære, der påvirker livskvaliteten negativt. Spørgsmålet er, hvad er et svært helende sår egentlig? Hvilke faktorer påvirker helingen? Og hvordan takler klinikeren de mange udfordringer langvarig sårheling kan være forbundet med? Et svært helende sår er defineret som et sår, der ikke responderer tilfredsstillende på standardbehandling inden for en afgrænset periode 1. Definitionen gælder både akutte og kroniske sår og er uafhængig af sårtype og årsag. Selve årsagen til såret, patientens alder, herunder eventuelle øvrige væsentlige sygdomme har indvirkning på helingsprocessen, ligesom sårets størrelse og dybde, selve placeringen af såret og hvor lang tid patienten har haft såret, spiller en væsentlig rolle 2. Sårhelingen er en kompliceret proces Sårets størrelse og alder påvirker som sagt helingen. Store sår er ofte længere tid om at hele end små sår og mere tilbøjelige til at udvikle komplikationer f eks i form af infektion, hvilket kan betyde langsommere heling. Sårets størrelse er ofte relateret til den bagvedliggende tilstand samt status af den omkringliggende hud. Begge dele kan have indflydelse på helingen. Hertil kommer, at en vedvarende inflammation i forbindelse med svært helende sår resulterer i dårlig cellefunktion - tab af cellens evne til at dele sig og vokse 2. Og dels har ældre patienter ofte forskellige sygdomme samtidigt, som kræver medicinering, hvilket kan have indflydelse på helingen. Dels påvirker aldring i sig selv både hastighed og kvalitet af helingsprocessen. Samtidig er processen påvirket af, hvorvidt patienten har flere samtidige sygdomme, der påvirker sårhelingen. juni 2014 smith-nephew.com 03
4 VIDEN OM Diabetes kan have en væsentlig betydning for sårhelingen, ved at blandt andet at ændre cellemembranstrukturen, at påvirke den inflammatoriske reaktion grundet ændringer i de hvide blodlegemer og at reducere blodtilførslen til sårområdet. Hertil kommer inflammation som er en nødvendig del af helingsprocessen, men er skadelig, hvis det fortsætter på et upassende niveau ud over de indledende faser af helingen, eller hvis den er stimuleret af andre årsager, såsom infektion i såret. Ligesom ressourcer i sundhedssektoren, tilgang til produkter, viden samt kompetenceniveau hos sundhedspersonale og kompleksiteten af selve såret også alt sammen spiller en væsentlig rolle. Kan man forudsige, hvornår et sår er svært at hele? Helt overordnet kan man sige, at fremskridt i behandlingen bør være synlige inden for fire-seks uger 3. Smith & Nephew tilbyder uddannelse i struktureret sårvurdering ved hjælp af TIME* konceptet og i behandlingen af svært helende sår. Kontakt os på tlf eller på sn.dk@smith-nephew.com for nærmere information. *Courtesy of International Advisory Board on Wound Bed Preparation 2003 Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. Identifikationen af et svært helende sår kræver en grundig undersøgelse af hele patienten, herunder selve såret, området omkring såret samt behandlingsrutiner. Sårmåling i den indledende fase. Ændringer i sårstørrelsen i den indledende fase af behandlingen har vist sig at være en væsentlig indikator i forhold til efterfølgende respons på behandling og i sidste ende helingen 2. Indledningsvis er noget af det vigtigste derfor at kortlægge og måle såret omhyggeligt. Disse målinger kan bidrage i forhold til identificering af de sår, som ikke heler inden for den forventede tid ved standardbehandlingen for den pågældende sårtype. En tidlig vurdering og revurdering kan forudsige om såret er på vej at hele eller ej 5. Faktorer som kan forsinke helingen Patient-relaterede faktorer (f.eks underliggende patologi / co-morbiditet, svære smerter, psykologiske faktorer, køn og nedsat mobilitet) Sår-relaterede faktorer (f.eks mavesår størrelse> 10cm2, mavesår varighed> 6 måneder, anatomiske placering og sårbundens tilstand) Kliniske kompetence faktorer (f.eks sundhedspersonales færdigheder og viden) Ressourcer og behandlingsrelaterede faktorer (f.eks tilgængelighed og egnethed) Kilde: Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from 04 smith-nephew.com juni 2014
5 Hvilken betydning har forsinket sårheling for patienten? Behandling af et svært helende sår tager tid og kræver ofte flere klinikbesøg eller ugentlige bandageskift gennem længere tid nogle gange gennem flere år. Både for yngre og ældre patienter kan det være en stor udfordring i forhold til hverdagslivet og ikke mindst arbejdslivet. Man skal have fri fra arbejdet for at passe behandlingen og det kan have store konsekvenser. Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. Jo mere sårhelingen forsinkes jo mere påvirker det patienten. Nogle af de faktorer, som påvirker og som har stor indflydelse på såvel patienten som familiens livskvalitet handler om smertebehandling, kontrol af væske og lugt 1. Er der ikke styr på disse områder, påvirker det patientsamarbejdet og øger risikoen for at såret ikke heler 2,4. Vidste du at: Mange sår udvikles til svært helende sår med en gennemsnitlig helingstid på 280 dage 1 ud af 7 sår i kommunerne har længere varighed end et år. Ref: Jørgensen et al, Meeting the challenges of wound care in Danish home care, Journal of wound care vol 22, NO 10, Oct 2013 Reducerede omkostninger og bedre livskvalitet for patienter med forsinket sårheling kræver bl.a.: Tidlig identifikation af svært helende sår Målrettet brug af avancerede sårprodukter Referencer: 1. Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from 2. European Wound Management Association (EWMA). Position Document: Hard-to-heal wounds: a holistic approach. London: MEP Ltd; Forssgren A, Fransson I, Nelzon O. Leg ulcer point prevalence can be decreased by broad-scale intervention: a follow-up cross-sectional study of a defined geographical population. Acta Derm Venereol. 2008; 88(3): International Consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. London: Wounds International, Available from 5. Flanagan M. Journal of Wound Care, Vol 12, no 5, May 2003 maj 2014 smith-nephew.com 05
6 Interview Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? I Varde ryster man ikke på hånden, når der skal prioriteres og klassificeres. Og man er heller ikke i tvivl om vigtigheden af at finde netop det produkt som matcher borgerens hverdag bedst og ej heller om hvilken rolle patienten selv spiller i forhold til sårheling. Alligevel er der stadig rum for forbedring og justering på flere planer. Når vi får besked om, at vi skal se på en patient med sår, så ved vi på forhånd, at behandlingen vil give os en række udfordringer. Ikke sjældent har borgeren selv forsøgt sig i flere måneder, inden han eller hun atter opsøger lægen. Så når vi ser borgeren første gang, handler det således om at få udredt borgerens helbredstilstand i en fart; At finde årsagen eller årsagerne til, at såret ikke heler som forventet. Ved første besøg handler det om at få set på hele patienten; Hvem er patienten har vi at gøre med en diabetisk grundsygdom eller en borger med ikke diagnosticeret venøs insufficiens. Der kan være rigtig mange og forskellige strenge, vi skal spille på. Og før vi har fået et overblik over, hvem borgeren er, kan vi ganske enkelt ikke igangsætte den nødvendige og korrekte behandling. Er der f eks tale om en venøs insufficiens, så nytter det ikke at blive ved med at rense og behandle såret, hvis f.eks. ødem ikke behandles med kompression. Det er rigtig vigtigt at finde årsagen til den udeblevne sårheling, fortæller sårsygeplejerske Anette Schmidt. Og hernæst handler det i sagens natur om at finde frem til, hvilken fase såret er i, at få behandlet det korrekt. Når vi vurderer såret, ser vi på sårfase, væske, gule og sorte nekroser, fibrin og infektion som kan nedsætte helingspotentialet. Vi renser op og checker såret, indtil man kommer ned til det granulerende væv og hertil skal vi indtage en mere passiv rolle som primært er at sikre en optimal bandage med lang bæretid. En passiv rolle kan endog være rigtig svær for både sygeplejersker og borgere. Vi skal huske også at bruge lang tid på at informere borgeren om, at en lang bæretid for bandager er det optimale for sårhelingen. 06 smith-nephew.com juni 2014
7 AKTIV PASSIV Anette Schmidt Sårsygeplejerske I bladet Sår årgang 21. nr kan du læse Anette Schmidts artikel Forbedrede forløb hos borgere med sår. En artikel der blandt andet handler om, hvordan brug af et produkt, som matcher borgerens hverdag, fik sat skub i såvel sårheling som store smil hos patienterne og glæde og tilfredshed blandt de økonomiansvarlige og sygeplejerskerne. Vi skal simpelthen lære at sætte os på fingrene. Borgeren kan godt selv. Og i særdeleshed, når vi har sørget for at finde gode produkter, der matcher borgerens hverdag. Det er her vi kan gøre borgeren medansvarlig, fortælle hvad det er, man skal holde øje med som patient. Det handler om at få inddraget borgeren i denne fase, at få borgeren til at tage ansvar borgeren skal ud at gå, lave øvelser, bruge kompressionsstrømperne i stedet for at lade dem hænge over stoleryggen. Vi skal lære at smide bolden tilbage til borgeren, vi kan kun lede borgeren på rette vej de skal og kan selv gå. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret... Og det er ikke kun i forhold til den plejeindsats vi kan blive bedre. På den aktive side har vi brug for større mod til at handle. Patienten får igennem et behandlingsforløb typisk besøg af mange forskellige sundhedsfaglige personer. Det er derfor vigtigt, at der altid ligger en handlingsplan for, hvad der skal vurderes ved hvert besøg, så alle går efter samme mål og følger samme plan. Vores arbejde skal være målbart og der skal igangsættes avancerede sårbehandlingsmetoder, når der er brug for det til de svært helende sår. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret..., slutter Anette Schmidt. juni 2014 smith-nephew.com 07
8 Spot på den diabetiske fod INDIVIDUEL BEHANDLING: Udfordringen ved sårbehandling er at ikke to sår er ens. Hver enkelt patient skal behandles individuelt. Det siger overlæge og ortopæd Bodo Günter fra Stord Sjukehus. 08 smith-nephew.com juni 2014
9 Velfungerende sårpoliklinik På Stord Sjukehus i Norge tilbydes avancerede behandlingsmetoder. Overlæge og ortopæd Bodo Günther er ansvarlig leder for en velfungerende sårpoliklinik. Skal vi reducere antallet af amputationer, så skal den diabetiske fod tages alvorligt. Det er et stort og ressourcekrævende arbejde, men også spændende og givende, siger Bodo Günther. Sammen med fire sårsygeplejersker og to læger har han ansvaret for hospitalets sårpoliklinik som blev oprettet i Der kommer omkring 25 patienter om ugen. Bodo Günter, som har flere år bag sig som bestyrelsesmedlem i NIFS (Norsk interesseforening for sårheling), er ikke bange for at træffe utraditionelle valg. Han hilser nye behandlingsmetoder velkommen, men har hele tiden fokus på patientens bedste. God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv. Mange patienter med kroniske sår føler nok at deres liv er blevet taget fra dem. Sårene lugter grimt, de væsker og er smertefulde. En stor del af dagen går måske med pleje og med at skifte bandage. Og hvad sker der så med deres sociale liv? Hvordan skal man turde gå ud eller tage på besøg når man kan mærke lugten af et sår som ikke vil hele? Overlægen mener at kontinuitet er vigtig i behandlingen af patienter med kroniske sår: Tidligere mødte vores patienter hele tiden nye behandlere. Nu er vi et fast sårteam med et standardiseret behandlingsskema. Endvidere har vi et netværk på hospitalet. Det skaber tryghed for alle parter. Günter ønsker sig sårpoliklinikker i alle byer og tætbebyggede områder. Skal vi reducere antallet af amputationer, så skal sårbehandlingen igangsættes hurtigt. En diabetiker skal have fødderne undersøgt mindst en gang om året. Jeg tror ikke at alle praktiserende læger har indset alvoren i dette. Henvisning til videre behandling tager også alt for lang tid. Jeg mener at både fodterapeuter og patienten selv bør have henvisningsret. Hvor det drejer sig om lokal behandling af diabetiske fodsår, er der generel enighed om at man skal debridere såret hvis der foreligger nekrose, og derefter behandle med bandager som sørger for et optimalt fugtigt miljø i sårhulen. Der er en bred vifte af bandageprodukter at vælge imellem, men de fleste er polyuretanskum, alginater eller hydrofiberprodukter. Der anvendes også i stigende grad bandager tilsat sølv som antibakterielt middel. Günther synes at en sølvbandage er et naturligt valg ved behandling af diabetiske fodsår. En fordel ved disse bandager er at man i mange tilfælde kan undgå brugen af antibiotika. Han er også begejstret for den antibakterielle sårsalve IODOSORB. Den indeholder jod; et stof der har været benyttet i hundredvis af år, men som næsten var gået i glemmebogen. I de senere år er også sårbehandling med negativt tryk blevet en etableret behandlingsform. PICO har med sin handy størrelse revolutioneret denne behandlingsform. Det lille lette apparat er nemt at betjene både for os og for patienten selv. PICO kan dog ikke altid erstatte den store gamle vakuumpumpe. Hvad der vælges, afhænger af sårets størrelse og mængden af sekret, siger Günter. juni 2014 smith-nephew.com 09
10 Spot på den diabetiske fod Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. Selvom sårbehandling har fået større fokus de seneste år, er gruppen af ildsjæle fortsat lille. Vi halter også langt bagefter det øvrige Europa på flere områder. Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. Ud over flere sårpoliklinikker ønsker Günter sig ambulante sårteams. Dette bør være ud over behandling på poliklinik. Behandling af patienten hjemme eller på hospitalet betyder store økonomiske besparelser. Det samme gælder for telemedicin. Her er Danmark kommet meget længere end vi, men nu er det juridiske på plads, og vi er i gang med et studieprojekt med DiaFoto på Stavanger Universitetssjukehus. Jeg har stor tiltro til den danske model. Ansatte i hjemmesygeplejen bruger en smartphone til at sende billeder med. Derefter bliver billederne vurderet af specialisterne. Hensigten er at få en bedre oversigt over sårudviklingen og samtidig reducere antallet af kontroller. Bodo Günter fortæller videre at enkelte sårpatienter desværre ikke har indset alvoren og er meget lidt samarbejdsvillige. Skal sårbehandlingen lykkes, og faren for amputation reduceres, er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, undersøge benene ofte og sørge for trykaflastning. Alligevel er det ikke alle sår der kan helbredes. Så er der bare palliativ behandling tilbage. 10 smith-nephew.com juni 2014
11 Udviklet sammen med patienter og klinikere ALLEVYN Life er en ny generation bandager udviklet til mennesker der tilfældigvis er patienter. ALLEVYN Life bidrager til forbedring af patientens velbefindende 1,2, klinikerens tilfredshed 2 og økonomiske fordele 3 *. *Beregninger ud fra bæretid, demografiske undersøgelser og kontrolrapporter 3,4,5 for mere information. Sikker pasform 6,7 Ergonomisk Bredere klæbekant Wound Management Smith & Nephew A/S Slotsmarken Hørsholm T F sn.dk@smith-nephew.com Varemærke tilhørende Smith & Nephew TMAlle varemærker godkendt Smith & Nephew februar UK Referencer 1. Bali and Monterey Research Insights Summary Document. Smith & Nephew Rossington A et al., Clinical performance and positive impact on patient wellbeing of ALLEVYN Life. Wounds UK 2013, Vol 9, No Stephen-Haynes et al., An appraisal of the clinical performance and economic benefits of a silicone foam in a large UK primary care organisation. Journal of Community Nursing PSSRU - Unit Costs of Health & Social Care L. Curtis. 5. O Keefe M (2006) Evaluation of a Community-based Wound Care Programme in an Urban Area. Poster Presentation. EWMA Conference Smith & Nephew data on file report OR-DOF 020 An open, prospective, randomised, comparative volunteer trial to compare the performance of silicone adhesive dressings. MepilexTM Border 7. Smith & Nephew data on file report OR-DOF 041 An open, prospective, comparative volunteer trial to assess the retention qualities of ALLEVYN Life and BiatainTM Silicone. Designed for people September 2012 smith-nephew.dk 13 who happen to be patients
12 Interview Manglende kompetencer på området den diabetiske fod Diabetespatienter med kroniske sår tilbydes et suboptimalt tilbud. Manglen på et velorganiseret tværfagligt tilbud medfører at disse patienter nemt falder mellem flere stole. Systemsvigt på nationalt plan, siger overlæge Guro Vaagbø fra Haukeland Universitetssjukehus i Bergen. Hun er ikke tilfreds med sundhedsvæsenets håndtering af diabetiske fodsår og efterlyser klare retningslinjer for et samarbejde. Diabetesbehandlingen mangler retningslinjer for hvem der skal gøre hvad, og for hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger Vaagbø som blandt andet ønsker flere ressourcer til forebyggelse: Regelmæssig behandling hos en fodterapeut med specialuddannelse i den diabetiske fod er særdeles vigtigt, men det koster penge. Løsningen kan være en refusionsordning, men i så fald skal staten ind i billedet. Vaagbø ønsker et tværfagligt samarbejde med endokrinolog, ortopæd, karkirurg, infektionsmediciner, sårsygeplejerske, ortopædiingeniør og fodterapeut. SYSTEMSVIGT: Det organiserede tilbud til patienter med diabetiske fodsår skal være bedre. En rosværdig undtagelse er de der brænder for denne opgave. Ildsjæle der arbejder benhårdt på velfungerende sårpoliklinikker hvor patienterne får individuel behandling med tæt opfølgning. Men vi skal have bedre retningslinjer og stille krav til hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger overlæge Guro Vaagbø. I Norge er der i dag ca der har diabetes type 1, oplyser overlæge Guro Vaagbø. Endvidere antager man at der er der har type 2, men halvdelen af disse er ikke selv klar over det. En person med diabetes har omkring 30 procents risiko for at få diabetisk fodsår på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er sår der kan blive så alvorlige at det medfører amputation. Dette er fagpersoner der er nødvendige for at den diabetiske fod kan få den hjælp der er behov for. I dag har vi hverken retningslinjer eller et godt system hvor disse hurtigt kan blive hentet ind. Desuden skal vi have inddraget både den primære sundhedssektor og specialisterne. Vores fælles mål må være færre kroniske sår og færre amputationer af lår eller underben hos diabetikerne. I 2011 og 2012 blev der tilsammen foretaget næsten amputationer af lår, underben og fod. Hertil kommer amputation af tæer. Diabetiske fodsår opstår som regel fordi flere risikofaktorer virker sammen. Hos de fleste patienter spiller perifer neuropati en central rolle. 50 procent af type 2-diabetikere har perifer neuropati og har derfor pr. definition en risikofod. Neuropati fører til nedsat følelse og i nogle tilfælde også til foddeformiteter ofte med et unormalt gangmønster til følge. Nedsat følelse medfører at mange får sår uden selv at kunne mærke det. Jævnlig undersøgelse af fødderne er derfor af stor vigtighed. 12 smith-nephew.com juni 2014
13 NYT NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE Et nyt nordisk netværksinitiativ på tværs af fag Det er ikke lige meget, hvor man bor, hvis man skal sikre sig den bedst tænkelige diabetiske fodpleje i de nordiske lande. Trods samme overordnede principper og politiske anbefalinger for klinisk praksis er der store forskelle. Og forskellene viser sig ikke alene de nordiske lande imellem. også på byniveau er der store forskelle. I nogle byer er borgerne sikret bedst tænkelige behandling med et fint og velfungerende tværfagligt samarbejde, mens andre byer er stærkt udfordret på begge dele. På baggrund af denne viden og i ønsket om at tilbyde alle borgere i de nordiske lande den bedst tænkelige diabetiske fodpleje har man dannet netværket Nordic Diabetic Foot Task Force. Styregruppe medlemmer Danmark Klaus Kirketerp -Møller, MD, Orthopedic Consultant Ortopædkirurgisk Afdeling, Forskningsenheden for amputationer og sår Hvidovre Hospital Sverige Magnus Løndahl, MD, Consultant Endocrinologist Endokrinologisk Afdeling og reproduktiv medicin Skånes Universitetshospital Motivation Nordic Diabetic Foot Task force samler nationale og internationale klinikere med tværfaglig baggrund i et unikt samarbejde; Et samarbejde der vil iværksætte og støtte forskellige aktiviteter på nationalt plan, for at fremme systematisk og aktiv implementering af kliniske retningslinjer i diabetisk fodbehandling. Aktiviteterne vil blive gennemført af nationale arbejdsgrupper i hvert enkelt land og skabe pres for at iværksætte nye initiativer, der kan understøtte det videre arbejde med bedste praksis. Den formelle dannelse af Nordisk Diabetic Norge Tore Julsrud Berg, MD, Consultant Endocrinologist, Associate Professor Endokrinologisk Afdeling Oslo Universitetshospital Finland Vesa Juutilianen MD, Consultant Plastic Surgeon Institut for plastikkirurgi Helsinki University Hospital Foot Task Force fandt sted ved første styregruppemøde i februar 2014 i København. Styregruppen er ansvarlig for strategisk planlægning og prioritering og består af eksperter fra hvert af de nordiske lande. De nationale arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne vil bestå af eksperter med klinisk ekspertise i ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi og endokrinologi samt med underspeciale i diabetes. De nationale sår og podiatriorganisationer vil også være repræsenteret. De nationale arbejdsgrupper vil primært have fokus på implementering af nationale retningslinier, støttemidler til lokale projekter og initiativer samt halvårlig oplysning og opdatering omkring igangværende og planlagte aktiviteter. De nationale arbejdsgrupper mødes efter behov. Nordisk Diabetisk Fod symposium Desuden vil taskforcen hvert andet år være vært ved Nordisk Diabetisk Fod symposium, hvor formålet er at fremme og sikre vidensdeling og uddannelse vedrørende implementering af bedste praksis i diabetisk fodpleje i de nordiske lande. Det første symposium afholdes 5-6. november 2014 i Malmø. Foredragsholderne vil være en blanding af nordiske og internationale diabetisk fodeksperter samt repræsentanter for diabetesforeninger og eksperter med viden og erfaring med kvalitetsmonitorering og kvalitetsregistre. Læs mere på juni 2014 smith-nephew.com 13
14 rubrikken Interview Spot på den diabetiske fod Samarbejde på tværs af fag er lige så naturligt som Amen i kirken på Fodsårscentrum ved Skaraborgs Sjukhus i Skövde nordøst for Göteborg. Gennem mere end 30 år har man på Bensårscentrum arbejdet med et multidisciplinært team i ønsket om at give patienter med diabetiske fodsår den bedst tænkelige behandling. Bag det multidisciplinære team står fodterapeut Gunilla Jägeblad, som også er ophavskvinden. Vi har talt med Gunilla Jägeblad, som her giver os et lille indblik i, hvordan det er at arbejde på tværs af fag, hvad det betyder for behandlingen og endelig hvad et samarbejde som dette betyder for patienten. Der er mange fordele ved at arbejde tæt i et multidisciplinært team. Dels lærer vi meget af hinanden, dels betyder vores samarbejde, at vi sammenlagt har en enorm erfaring og viden inden for den diabetiske fod. Viden som vi har glæde og gavn af i hverdagen, viden som kommer vores patienter til gode, når de skal behandles. Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur løbende opdateret via ny forskning. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad. 14 smith-nephew.com juni 2014
15 Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Vores team består af karkirurg, infektionsspecialist, hudspecialist og diabetesspecialist. Derudover har vi tilgang til ortopædkirurg, diabetessygeplejerske, fodterapeut og ortopædskomager. Alle relevante faggrupper er med andre ord repræsenteret og tilgængelige. Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur opdateret via ny forskning hele tiden. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad I o n I n n ovat I o n I n n ovat circuscom.se Teamet træffes en eftermiddag hver 14. dag og her gennemgår vi patienter med diabetiske fodsår. Vi går en fodrunde som vi kalder det. Alle vurderer patienten ud fra den enkeltes specialistkendskab. Hver enkelt i teamet tilser fodsårspatienten og gør sine egne notater og herefter skrives en individuel handlingsplan for patienten. Måske skal patienten indlægges for operation, måske skal der bruges en anden bandage, en anden sko. Ofte ændrer vi i medicineringen, der udskrives fx insulin i stedet for tabletter, der bliver eventuelt udskrevet antibiotika pointen er, at det hele klares på en og samme gang. Patienten skal ikke rende til 6 forskellige besøg. Og herefter tager fodterapeuten over og sørger for at det hele fungerer i henhold til handlingsplanen. Tryk på den orange knap Patienter med svært helende sår oplever ofte frustration, angst og svækket selvtillid. Mange isolerer sig og indskrænker deres aktivitetsniveau på grund af deres sår 1. PICO gør NPWT-behandling i eget hjem muligt og patienten kan fortsætte med at leve normalt, samtidig med at sårhelingen fremskyndes. PICO er effektiv sårbehandling med negativt tryk i lommeformat. Pumpen tillader et aktivt og socialt liv, uden at patienten føler uro. PICO gør det muligt. Vi har ingen konkrete tal på, hvad det betyder, at vi arbejder med et multidisciplinært team, men vi er ikke i tvivl om, at det er rette vej at gå i behandlingen af den diabetiske fod. Vi arbejder på at finde en model, som egner sig i forhold til dette, da det er yderst væsentligt f eks i forhold til helingstiden, slutter Gunilla Jägeblad. Smith & Nephew Juli 2012, Reference 1. International consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. juni 2014 smith-nephew.com 15
16 Ny ALLEVYN emballage Enkel. Informativ. Effektiv. Med stigende fokus på tid og ressourcer ved vi hvor vigtigt det er nemt at kunne vælge den rigtige bandage. Derfor har vi tilpasset vores ALLEVYN emballage med tydelige og informative symboler: Produktnavne med farvekoder Allevyn Life Allevyn Adhesive Allevyn Non-Adhesive Allevyn Gentle Nye ikoner der gør det nemmere at vælge den rigtige bandage: (Eksempler) Allevyn Gentle Border Lite Allevyn Gentle Border Antal bandager: Absorptionsniveau: x10 x10 0 x1 CHANGE CHANGE INDICATOR INDICATOR LOCK AWAY CORELOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE SILICONE ADHESIVE CHANGE HIGH HIGH UP TO 5 DAYSUP TO 5 D INDICATOR LOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE HIGH UP TO 5 DAYS Klæbetype/styrke: Bæretid (i dage): 0 x10 x10 x1 CHANGE INDICATOR SILICONE ADHESIVE SILICONE HIGH ADHESIVE MODERATE MODERATE UP LOCK TO AWAY 7 DAYS CORE SILICONE ADHESIVE MODERATE UP TO 7 DAYS UP UP TO TO 7 5 DAYS Alle ALLEVYN emballager vil overgå til det nye udseende i løbet af sommer/efterår x10 0 x10 x1 Smith & Nephew tilbyder et komplet udvalg af effektive sårbehandlingsprodukter kombineret med en indsigt og viden SILICONE ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO 7 DAYS 7 DAYS om best-practice SILICONE til at forebygge ADHESIVE SILICONE og behandle ADHESIVE sår. LOW På baggrund LOW af UP denne TO 7 DAYS viden UP finder TO 7 vi DAYS innovative og nytænkende løsninger, der forbedrer resultaterne af sårbehandlingen for patienterne og samtidigt tager hensyn til ressourceforbruget i den danske sundhedssektor. 0 x10 Smith x10 x1 & Nephew A/S Slotsmarken Hørsholm tlf fax sn.dk@smith-nephew.com SOFT SILICONE GEL ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO 7 DAYS 7 DAYS SOFT GEL ADHESIVE SOFT GEL ADHESIVE MODERATE MODERATE UP TO 7 DAYSUP TO 7 DAYS
#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod
JUNI 2014 Tema: Svært helende sår Tidlig identifikation og struktur reducerer helingstiden Patienten er hovedrolleindehaveren Multidisciplinært team bag succes i Skövde Spot på den diabetiske fod #05 Januar
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereMultidisciplinært team
Velkommen til Sygehus Lillebælt MDT til behandling af diabetiske fodsår og Multidisciplinært team Ved karkirurgisk afdeling, Kolding Kommunal gangtræning af patienter med claudicatio intermittens - status
Læs mereHenvisningsforløb & henvisninger
5. Møde i Klinikergruppen vedr. National implementering af telemedicinsk Sårvurdering 18.06.2013 Henvisningsforløb & henvisninger Eskild W. Henneberg 1 Organisationen: Det telemedicinske netværk skal ikke
Læs mereSårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016
Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Maria Plaschke, Sårkonsulent, sårsygeplejerske Maria Plaschke 3.2.2016 1 TIME sårvurdering Indhold for dagen Hvordan vurderes om der er infektion i såret
Læs mereHurtigere sårheling Kvantemekanisk bio-teknologi
Hurtigere sårheling Kvantemekanisk bio-teknologi Hurtigere heling, Lavere omkostninger Kroniske sår udgør en voksende udfordring verden over på grund af aldrende demografi og en eksplosiv udvikling i antallet
Læs mereSårbehandling med kvalitet
Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte
Læs mereSårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger:
Patientinformation Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: 2 Indledning Denne patienthåndbog indeholder vigtig information om
Læs mereMAJ 2013. TEMA: Sårpatienten i centrum. Et sår, én. Spot på. innovation #04. Januar 2013 smith-nephew.dk 03
MAJ 2013 TEMA: Sårpatienten i centrum Spot på brugerdreven innovation Sårpatienten som aktiv medspiller Et sår, én såransvarlig Kan NPWT fremskynde sårhelingsprocessen #04 Januar 2013 smith-nephew.dk 03
Læs mereDEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR
DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres
Læs mereAfrapportering af sa rtriage.
Evaluering af Sårtriage 1 som metode i sårbehandling i Aalborg Kommune Denne rapport er udarbejdet af sårsygeplejersker i hjemmesygeplejen område Nord og en udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Rapporten
Læs mereSÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION SYDDANMARK
SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION SYDDANMARK Indkøbsområde ansvarlig, Sårprodukter Karsten Kirkegaard kk@rsyd.dk Økonomi, Indkøbsafdelingen Damhaven 12, 7100 Vejle Telefon 76 63 10 00 Indkøbsområde ansvarlig,
Læs mereDin sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning
Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med
Læs mereEn cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os.
Aabenraa Kommune Birgit Møller, hjemmesygepl. og sårsygepl Aabenraa Kommune. Sår-efterudd år 2000 og løbende årlige kurser. Har 12 timer pr. uge til sårspecialet (geografisk stort landområde med to sygeplejegrupper
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereHvor gemmer de menneskelige og økonomiske omkostninger ved sår sig egentlig? Hvordan ser de ud? Og hvad indebærer de?
Nordic Wound Life januar 2012 Hvor gemmer de menneskelige og økonomiske omkostninger ved sår sig egentlig? Hvordan ser de ud? Og hvad indebærer de? Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig
Læs mereForslag til sundhedsudspillet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup
Læs mereImplementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune
Implementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune Agenda Del 1: Baggrund Introduktion Formål Forventede gevinster Del 2: Implementerings proces
Læs mereEn særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel?
En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel? 1. Indledning Denne rapport er en opfølgningsaudit på en særlig sårbehandlingsindsats i Område Hasle-Åbyhøj gennemført i perioden september 2012 til
Læs mereSÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION HOVEDSTADEN
SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION HOVEDSTADEN Strategisk indkøbskonsulent Heidi Laanstra Koncern Økonomi, Indkøb Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 INDHOLDSFORTEGNELSE Sårbehandlingsprodukter,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereFAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR
FAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR Hvor på kroppen befinder såret sig? Hvad har frembragt det? arteriel insufficiens venøs insufficiens blandet arteriel/venøs insufficiens diabetiske sår decubitus
Læs mereNational implementering af telemedicinsk sårvurdering. kort introduktion
1 Marts 2013 National implementering af telemedicinsk sårvurdering kort introduktion Indhold National implementering af telemedicinsk sårvurdering... 2 kort introduktion... 2 Projekt telemedicinsk sårvurdering...
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Baggrund og formål Kronisk ødem er en betegnelse for en væskeansamling
Læs mereBilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 26 Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Teknologi: 1. Hvilken effekt kan der identificeres af teknologier til tidlig opsporing og sekundær forebyggelse af fodsår?
Læs mereDiabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.
DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning
Læs mereKombinerer avanceret sårforbinding med de dokumenterede fordele 1 ved undertryksbehandling af sår.
Kombinerer avanceret sårforbinding med de dokumenterede fordele 1 ved undertryksbehandling af sår. KLINISK EVIDENS FOR RANDOMISERET KLINISK FORSØG Armstrong 1 132 patienter med diabetiske og venøse sår
Læs mereSpørgsmål og svar om Sundhedsplatformen
20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereSÅRBEHANDLING. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår
SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE University College Syddanmark
Læs mereForbedring af sårbehandlings indsatser i hjemmesygeplejen: Audit af praksis - oktober 2014
Forbedring af sårbehandlings indsatser i hjemmesygeplejen: Audit af praksis - oktober 2014 1. Indledning En audit af sårbehandling i Område Halse-Åbyhøj i juni 2012 viste at 23 % af ATA (ansigt til ansigt)
Læs mereDokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd
Dokumentation i sårbehandlingen Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Hvad gjorde vi? Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger Audit på amputationer over en 2 års periode (2002-2004) Spørgeskema
Læs mereFodstatus forebygger fodsår
Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011
Læs mereSårbehandling Denne folder omhandler retningslinier for behandling af kroniske sår
Medarbejder information Sår i Syd Sårbehandling Denne folder omhandler retningslinier for behandling af kroniske sår Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Sårbehandling Et sår betragter vi som
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereKommissorium for national klinikergruppe Telemedicinsk sårvurdering
Kommissorium for national klinikergruppe Telemedicinsk sårvurdering Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening offentliggjorde den 14. august 2012 en national telemedicinsk handlingsplan.
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs merePROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 18-1-2012 af: KIG 5 Sidst revideret d. 28-01-2013 af: KIG 5 Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Godkendt d. 14.06.2013 af: HLE/IAB Skal revideres d. 14.06.2015
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereRisikolog for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering per marts 2015
Risikolog for udbredelse af teleicinsk sårvurdering per marts 2015 Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforanstaltning NY På baggrund af anbefalinger fra forskningsprojektet
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereUdbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt
Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt Nanna Skovgaard, kontorchef, Sundheds- og Ældreministeriet. - Konferencen Fælles om fremtidens telemedicin, 31. marts 2016 Disposition
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereAddiktiv sygepleje og sårbehandling
Addiktiv sygepleje og sårbehandling Abses, hvad gør vi? Der skal skabes afløb Antibiotika afhængig af patientens tilstand Sårbehandling ud fra sårfaser Tæt forbinding Kompression Stikskader Hvordan er
Læs mereS T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D
S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D PRAKSIS DAG 22. januar 2019 Diabetiske Fodsår Niels Ejskjær Diabetes Fodcenter Nordjylland Aalborg Universitetshospital 9766 3656 n.ejskjaer@rn.dk
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI) 1 Man kan fejle forskellige ting i anklen, der gør, at man får smerter i anklen. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereH E N V I S N I N G S F O R L Ø B
H E N V I S N I N G S F O R L Ø B Telemedicinsk sårvurdering Anbefaling Hver region og samarbejdskommuner skal aftale, hvorledes henvisning og visitation for sår (specielt diabetiske og venøse sår) i forbindelse
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mere4.Tag pumpen og batterierne ud af pakken. Sæt batterierne i, hvorefter alle tre lamper skal blinke én gang.
Kvikguide Applicering. Fjern kraftig hårvækst for at sikre en tæt forsegling mellem bandagen og huden. Ved behov skyl såret med sterilt saltvand, og dup såret omkring tørt. Applicer SECURA Hudbeskyttelsesfilm
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereNETVÆRK. Kort kommandovej Tilfredshed. Kvalitet Samarbejde. Kontinuitet. Overblik. Tillid. Randers klyngen
NETVÆRK Tillid Kort kommandovej Tilfredshed Kontinuitet Kvalitet Samarbejde Overblik Randers klyngen 1 Samarbejdet i Randers klyngen Erfa møde 2 gange årligt med sårsygeplejersker / sårnøglepersoner Nyt
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereDeltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit
Deltagerinformation Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Kære kommende forældre Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi vil undersøge,
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereRISIKOSTRATIFICERING. En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter.
RISIKOSTRATIFICERING En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter. Risikostratificering er udgivet af Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Holsbjergvej 29 2620 Albertslund
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereNanna Skovgaard, kontorchef, Sundheds- og Ældreministeriet. - Konference om telemedicinsk sårvurdering, 30. oktober 2015.
Telemedicinsk sårvurdering - et nationalt forgangsprojekt. Nanna Skovgaard, kontorchef, Sundheds- og Ældreministeriet. - Konference om telemedicinsk sårvurdering, 30. oktober 2015. Disposition Hvorfor
Læs mereDiabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes
Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes Fyns Diabetesudvalg Hvorfor er det vigtigt at passe sine fødder, når man har diabetes? Diabetes øger i væsentlig grad risikoen
Læs mereVi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe
Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereTværsektorielt samarbejde
Tværsektorielt samarbejde samarbejde mellem borger, almen praksis, sygehus og kommune Inger Marie Rosenberg Borup & Lene Munch Almen praksis Hospital Kommune Bermuda-trekanten Ansvar Kommunikation Overblik
Læs mereKlaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel
Klaus Phanareth Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel Bornholm Summer 2014 E-CallCenter, Copenhagen Summer 2014 E-Citizen - Summer 2014 Medical box rescue
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereEvaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering
Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereHovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål
Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereKroniske sår danner ofte kraftigt
Teknologi- og produktbedømmelse T E K N O L O G I O P D A T E R I N G : Biatain Silicone-bandager: En caseserie-evaluering Forfattere: Chadwick P, Barrett S, Cartier H, García-Martínez ML, Greco A, Lázaro
Læs mereHvorfor valgte jeg telemedicin? Stockholm den 1. april 2011 Rolf Jelnes, overlæge Sårfunktionen, Sygehus Sønderjylland
Hvorfor valgte jeg telemedicin? Stockholm den 1. april 2011 Rolf Jelnes, overlæge Sårfunktionen, Sygehus Sønderjylland Sygehuset Morgenstemning Telemedicin definition: Levering af sundhedsfaglige ydelser
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs merePraksisplan for Fodterapi
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Jørgen Marinus Madsen Afdeling: Praksisafdelingen E mail: Joergen.marinus.madsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 14/42592 Telefon: 76631393 Dato: 4. februar 2015
Læs mereAntimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2
Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2 Mepilex Border Ag og Mepilex Ag har den unikke og patenterede Safetac klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume
Læs mereDårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet
Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og
Læs mereSammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed
Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens
Læs mereSammenhæng i sundhedsvæsenet
Sammenhæng i sundhedsvæsenet det mener danskerne De fleste kan blive enige om, at der skal være sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. Ingen patienter må falde mellem to stole, når deres behandling involverer
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være
Læs mere