#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod"

Transkript

1 JUNI 2014 Tema: Svært helende sår Tidlig identifikation og struktur reducerer helingstiden Patienten er hovedrolleindehaveren Multidisciplinært team bag succes i Skövde Spot på den diabetiske fod #05 Januar 2013 smith-nephew.dk 03

2 LEDER Millioner at spare på svært helende sår Svært helende sår står højt på den sundhedsmæssige agenda og ikke uden grund Set ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning er der ikke megen tvivl om, at det er en oplagt investering at rette blikket mod området. Der er millioner at spare, i kroner og øre samt tusinder af timer som kan frigives til større fokus på forebyggelse og på den enkelte sårpatients velbefindende. Men hvad er svært helende sår egentlig for en størrelse. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin, hvor vi også ser på, hvordan man identificerer et svært helende sår, hvilke faktorer som påvirker helingen og hvad man kan gøre for at forebygge. Ligesom vi ser nærmere på de diabetiske fodsår og et spændende nyt nordisk netværk. Vi har været på rundtur i Norden, hvor vi blandt andet har talt med sygeplejerske Anette Schmidt i Varde, Danmark om klassificering af det svært helende sår. I Skövde, Sverige har vi mødt fodspecialist Gunilla Jägeblad, der fortæller om det multidisciplinære samarbejde. Overlæge og ortopæd Bobo Günther ved Sygehuset Stord, Norge fortæller om alt fra trombose Men hvad er svært helende sår egentlig. Det ser vi nærmere på i dette nummer af Nordic Wound Life Magasin. koncentrat til sårbehandling med negativt tryk (NPWT). I Norge har vi også mødt Forbundsleder i Fotterapiforbundet Mona Boysen, som fortæller om vigtigheden af at indtænke fodterapi i det forebyggende arbejde. Og endelig har vi mødt overlæge Guro Vaagbø ved Universitetssygehuset i Bergen, Norge som fortæller om, hvordan manglen på et tværfagligt tilbud og klare retningslinier betyder at diabetespatienter med kroniske sår ofte falder ned mellem flere stole. Rigtig god læsning Birgit Ölmestig, Adm. direktør, AWM Norden Indholdsfortegnelse Leder: Millioner at spare på svært helende sår 2 Udgiver & redaktion: Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? 3 Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? 6 Velfungerende sårpoliklinik 8 Slotsmarken 14, DK-2970 Hørsholm Trine Gram & Carina Ekbladh Layout & produktion: copenhagenwindows.dk Manglende kompetencer på området den diabetiske fod 12 NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE 13 Spot på den diabetiske fod 14 Ny ALLEVYN emballage 16 Oplag: stk. Nordic Wound Life magasinet er produceret af Smith & Nephew i samarbejde med Copenhagen Windows. Artiklerne afspejler ikke nødvendigvis Smith & Nephew s holdninger. Alle rettigheder er forbeholdt Smith & Nephew. Eventuelle kommentarer kan rettes til 02 smith-nephew.com juni 2014

3 viden om Hvad er et svært helende sår egentlig? Og hvilke faktorer påvirker heling? Alle har på et eller andet tidspunkt i livet haft et sår. Og for de fleste, er heling en enkel og hurtig proces. Men for nogle er sårheling en lang og smertelig affære, der påvirker livskvaliteten negativt. Spørgsmålet er, hvad er et svært helende sår egentlig? Hvilke faktorer påvirker helingen? Og hvordan takler klinikeren de mange udfordringer langvarig sårheling kan være forbundet med? Et svært helende sår er defineret som et sår, der ikke responderer tilfredsstillende på standardbehandling inden for en afgrænset periode 1. Definitionen gælder både akutte og kroniske sår og er uafhængig af sårtype og årsag. Selve årsagen til såret, patientens alder, herunder eventuelle øvrige væsentlige sygdomme har indvirkning på helingsprocessen, ligesom sårets størrelse og dybde, selve placeringen af såret og hvor lang tid patienten har haft såret, spiller en væsentlig rolle 2. Sårhelingen er en kompliceret proces Sårets størrelse og alder påvirker som sagt helingen. Store sår er ofte længere tid om at hele end små sår og mere tilbøjelige til at udvikle komplikationer f eks i form af infektion, hvilket kan betyde langsommere heling. Sårets størrelse er ofte relateret til den bagvedliggende tilstand samt status af den omkringliggende hud. Begge dele kan have indflydelse på helingen. Hertil kommer, at en vedvarende inflammation i forbindelse med svært helende sår resulterer i dårlig cellefunktion - tab af cellens evne til at dele sig og vokse 2. Og dels har ældre patienter ofte forskellige sygdomme samtidigt, som kræver medicinering, hvilket kan have indflydelse på helingen. Dels påvirker aldring i sig selv både hastighed og kvalitet af helingsprocessen. Samtidig er processen påvirket af, hvorvidt patienten har flere samtidige sygdomme, der påvirker sårhelingen. juni 2014 smith-nephew.com 03

4 VIDEN OM Diabetes kan have en væsentlig betydning for sårhelingen, ved at blandt andet at ændre cellemembranstrukturen, at påvirke den inflammatoriske reaktion grundet ændringer i de hvide blodlegemer og at reducere blodtilførslen til sårområdet. Hertil kommer inflammation som er en nødvendig del af helingsprocessen, men er skadelig, hvis det fortsætter på et upassende niveau ud over de indledende faser af helingen, eller hvis den er stimuleret af andre årsager, såsom infektion i såret. Ligesom ressourcer i sundhedssektoren, tilgang til produkter, viden samt kompetenceniveau hos sundhedspersonale og kompleksiteten af selve såret også alt sammen spiller en væsentlig rolle. Kan man forudsige, hvornår et sår er svært at hele? Helt overordnet kan man sige, at fremskridt i behandlingen bør være synlige inden for fire-seks uger 3. Smith & Nephew tilbyder uddannelse i struktureret sårvurdering ved hjælp af TIME* konceptet og i behandlingen af svært helende sår. Kontakt os på tlf eller på for nærmere information. *Courtesy of International Advisory Board on Wound Bed Preparation 2003 Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. Identifikationen af et svært helende sår kræver en grundig undersøgelse af hele patienten, herunder selve såret, området omkring såret samt behandlingsrutiner. Sårmåling i den indledende fase. Ændringer i sårstørrelsen i den indledende fase af behandlingen har vist sig at være en væsentlig indikator i forhold til efterfølgende respons på behandling og i sidste ende helingen 2. Indledningsvis er noget af det vigtigste derfor at kortlægge og måle såret omhyggeligt. Disse målinger kan bidrage i forhold til identificering af de sår, som ikke heler inden for den forventede tid ved standardbehandlingen for den pågældende sårtype. En tidlig vurdering og revurdering kan forudsige om såret er på vej at hele eller ej 5. Faktorer som kan forsinke helingen Patient-relaterede faktorer (f.eks underliggende patologi / co-morbiditet, svære smerter, psykologiske faktorer, køn og nedsat mobilitet) Sår-relaterede faktorer (f.eks mavesår størrelse> 10cm2, mavesår varighed> 6 måneder, anatomiske placering og sårbundens tilstand) Kliniske kompetence faktorer (f.eks sundhedspersonales færdigheder og viden) Ressourcer og behandlingsrelaterede faktorer (f.eks tilgængelighed og egnethed) Kilde: Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from 04 smith-nephew.com juni 2014

5 Hvilken betydning har forsinket sårheling for patienten? Behandling af et svært helende sår tager tid og kræver ofte flere klinikbesøg eller ugentlige bandageskift gennem længere tid nogle gange gennem flere år. Både for yngre og ældre patienter kan det være en stor udfordring i forhold til hverdagslivet og ikke mindst arbejdslivet. Man skal have fri fra arbejdet for at passe behandlingen og det kan have store konsekvenser. Men forsinket sårheling handler ikke kun om tid og økonomi. Patientens mobilitet, generelle sundhed og sociale adfærd bliver også påvirket. Jo mere sårhelingen forsinkes jo mere påvirker det patienten. Nogle af de faktorer, som påvirker og som har stor indflydelse på såvel patienten som familiens livskvalitet handler om smertebehandling, kontrol af væske og lugt 1. Er der ikke styr på disse områder, påvirker det patientsamarbejdet og øger risikoen for at såret ikke heler 2,4. Vidste du at: Mange sår udvikles til svært helende sår med en gennemsnitlig helingstid på 280 dage 1 ud af 7 sår i kommunerne har længere varighed end et år. Ref: Jørgensen et al, Meeting the challenges of wound care in Danish home care, Journal of wound care vol 22, NO 10, Oct 2013 Reducerede omkostninger og bedre livskvalitet for patienter med forsinket sårheling kræver bl.a.: Tidlig identifikation af svært helende sår Målrettet brug af avancerede sårprodukter Referencer: 1. Vowden P. Hard-to-heal wounds Made Easy. Wounds International 2011; 2(4): Available from 2. European Wound Management Association (EWMA). Position Document: Hard-to-heal wounds: a holistic approach. London: MEP Ltd; Forssgren A, Fransson I, Nelzon O. Leg ulcer point prevalence can be decreased by broad-scale intervention: a follow-up cross-sectional study of a defined geographical population. Acta Derm Venereol. 2008; 88(3): International Consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. London: Wounds International, Available from 5. Flanagan M. Journal of Wound Care, Vol 12, no 5, May 2003 maj 2014 smith-nephew.com 05

6 Interview Pleje - Aktiv indgriben? Hvornår Hvorfor? I Varde ryster man ikke på hånden, når der skal prioriteres og klassificeres. Og man er heller ikke i tvivl om vigtigheden af at finde netop det produkt som matcher borgerens hverdag bedst og ej heller om hvilken rolle patienten selv spiller i forhold til sårheling. Alligevel er der stadig rum for forbedring og justering på flere planer. Når vi får besked om, at vi skal se på en patient med sår, så ved vi på forhånd, at behandlingen vil give os en række udfordringer. Ikke sjældent har borgeren selv forsøgt sig i flere måneder, inden han eller hun atter opsøger lægen. Så når vi ser borgeren første gang, handler det således om at få udredt borgerens helbredstilstand i en fart; At finde årsagen eller årsagerne til, at såret ikke heler som forventet. Ved første besøg handler det om at få set på hele patienten; Hvem er patienten har vi at gøre med en diabetisk grundsygdom eller en borger med ikke diagnosticeret venøs insufficiens. Der kan være rigtig mange og forskellige strenge, vi skal spille på. Og før vi har fået et overblik over, hvem borgeren er, kan vi ganske enkelt ikke igangsætte den nødvendige og korrekte behandling. Er der f eks tale om en venøs insufficiens, så nytter det ikke at blive ved med at rense og behandle såret, hvis f.eks. ødem ikke behandles med kompression. Det er rigtig vigtigt at finde årsagen til den udeblevne sårheling, fortæller sårsygeplejerske Anette Schmidt. Og hernæst handler det i sagens natur om at finde frem til, hvilken fase såret er i, at få behandlet det korrekt. Når vi vurderer såret, ser vi på sårfase, væske, gule og sorte nekroser, fibrin og infektion som kan nedsætte helingspotentialet. Vi renser op og checker såret, indtil man kommer ned til det granulerende væv og hertil skal vi indtage en mere passiv rolle som primært er at sikre en optimal bandage med lang bæretid. En passiv rolle kan endog være rigtig svær for både sygeplejersker og borgere. Vi skal huske også at bruge lang tid på at informere borgeren om, at en lang bæretid for bandager er det optimale for sårhelingen. 06 smith-nephew.com juni 2014

7 AKTIV PASSIV Anette Schmidt Sårsygeplejerske I bladet Sår årgang 21. nr kan du læse Anette Schmidts artikel Forbedrede forløb hos borgere med sår. En artikel der blandt andet handler om, hvordan brug af et produkt, som matcher borgerens hverdag, fik sat skub i såvel sårheling som store smil hos patienterne og glæde og tilfredshed blandt de økonomiansvarlige og sygeplejerskerne. Vi skal simpelthen lære at sætte os på fingrene. Borgeren kan godt selv. Og i særdeleshed, når vi har sørget for at finde gode produkter, der matcher borgerens hverdag. Det er her vi kan gøre borgeren medansvarlig, fortælle hvad det er, man skal holde øje med som patient. Det handler om at få inddraget borgeren i denne fase, at få borgeren til at tage ansvar borgeren skal ud at gå, lave øvelser, bruge kompressionsstrømperne i stedet for at lade dem hænge over stoleryggen. Vi skal lære at smide bolden tilbage til borgeren, vi kan kun lede borgeren på rette vej de skal og kan selv gå. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret... Og det er ikke kun i forhold til den plejeindsats vi kan blive bedre. På den aktive side har vi brug for større mod til at handle. Patienten får igennem et behandlingsforløb typisk besøg af mange forskellige sundhedsfaglige personer. Det er derfor vigtigt, at der altid ligger en handlingsplan for, hvad der skal vurderes ved hvert besøg, så alle går efter samme mål og følger samme plan. Vores arbejde skal være målbart og der skal igangsættes avancerede sårbehandlingsmetoder, når der er brug for det til de svært helende sår. Vi skal som fagpersonale ikke bare vente på at helingen vil ske, hvis vi venter længe nok og blot tilser såret..., slutter Anette Schmidt. juni 2014 smith-nephew.com 07

8 Spot på den diabetiske fod INDIVIDUEL BEHANDLING: Udfordringen ved sårbehandling er at ikke to sår er ens. Hver enkelt patient skal behandles individuelt. Det siger overlæge og ortopæd Bodo Günter fra Stord Sjukehus. 08 smith-nephew.com juni 2014

9 Velfungerende sårpoliklinik På Stord Sjukehus i Norge tilbydes avancerede behandlingsmetoder. Overlæge og ortopæd Bodo Günther er ansvarlig leder for en velfungerende sårpoliklinik. Skal vi reducere antallet af amputationer, så skal den diabetiske fod tages alvorligt. Det er et stort og ressourcekrævende arbejde, men også spændende og givende, siger Bodo Günther. Sammen med fire sårsygeplejersker og to læger har han ansvaret for hospitalets sårpoliklinik som blev oprettet i Der kommer omkring 25 patienter om ugen. Bodo Günter, som har flere år bag sig som bestyrelsesmedlem i NIFS (Norsk interesseforening for sårheling), er ikke bange for at træffe utraditionelle valg. Han hilser nye behandlingsmetoder velkommen, men har hele tiden fokus på patientens bedste. God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv God sårbehandling er dyr og tidskrævende, men kan betyde forskellen mellem et godt og et dårligt liv. Mange patienter med kroniske sår føler nok at deres liv er blevet taget fra dem. Sårene lugter grimt, de væsker og er smertefulde. En stor del af dagen går måske med pleje og med at skifte bandage. Og hvad sker der så med deres sociale liv? Hvordan skal man turde gå ud eller tage på besøg når man kan mærke lugten af et sår som ikke vil hele? Overlægen mener at kontinuitet er vigtig i behandlingen af patienter med kroniske sår: Tidligere mødte vores patienter hele tiden nye behandlere. Nu er vi et fast sårteam med et standardiseret behandlingsskema. Endvidere har vi et netværk på hospitalet. Det skaber tryghed for alle parter. Günter ønsker sig sårpoliklinikker i alle byer og tætbebyggede områder. Skal vi reducere antallet af amputationer, så skal sårbehandlingen igangsættes hurtigt. En diabetiker skal have fødderne undersøgt mindst en gang om året. Jeg tror ikke at alle praktiserende læger har indset alvoren i dette. Henvisning til videre behandling tager også alt for lang tid. Jeg mener at både fodterapeuter og patienten selv bør have henvisningsret. Hvor det drejer sig om lokal behandling af diabetiske fodsår, er der generel enighed om at man skal debridere såret hvis der foreligger nekrose, og derefter behandle med bandager som sørger for et optimalt fugtigt miljø i sårhulen. Der er en bred vifte af bandageprodukter at vælge imellem, men de fleste er polyuretanskum, alginater eller hydrofiberprodukter. Der anvendes også i stigende grad bandager tilsat sølv som antibakterielt middel. Günther synes at en sølvbandage er et naturligt valg ved behandling af diabetiske fodsår. En fordel ved disse bandager er at man i mange tilfælde kan undgå brugen af antibiotika. Han er også begejstret for den antibakterielle sårsalve IODOSORB. Den indeholder jod; et stof der har været benyttet i hundredvis af år, men som næsten var gået i glemmebogen. I de senere år er også sårbehandling med negativt tryk blevet en etableret behandlingsform. PICO har med sin handy størrelse revolutioneret denne behandlingsform. Det lille lette apparat er nemt at betjene både for os og for patienten selv. PICO kan dog ikke altid erstatte den store gamle vakuumpumpe. Hvad der vælges, afhænger af sårets størrelse og mængden af sekret, siger Günter. juni 2014 smith-nephew.com 09

10 Spot på den diabetiske fod Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. Selvom sårbehandling har fået større fokus de seneste år, er gruppen af ildsjæle fortsat lille. Vi halter også langt bagefter det øvrige Europa på flere områder. Günter fortæller endvidere at et nemt diabetessår koster omkring kroner hvis det behandles på hospitalet. Bare 5-6 dage på hospital koster samfundet kroner. Forebyggelse vil derfor gavne både patienten og samfundet. Problemet i Norge er at der er for få der lægger pres på myndighederne. Ud over flere sårpoliklinikker ønsker Günter sig ambulante sårteams. Dette bør være ud over behandling på poliklinik. Behandling af patienten hjemme eller på hospitalet betyder store økonomiske besparelser. Det samme gælder for telemedicin. Her er Danmark kommet meget længere end vi, men nu er det juridiske på plads, og vi er i gang med et studieprojekt med DiaFoto på Stavanger Universitetssjukehus. Jeg har stor tiltro til den danske model. Ansatte i hjemmesygeplejen bruger en smartphone til at sende billeder med. Derefter bliver billederne vurderet af specialisterne. Hensigten er at få en bedre oversigt over sårudviklingen og samtidig reducere antallet af kontroller. Bodo Günter fortæller videre at enkelte sårpatienter desværre ikke har indset alvoren og er meget lidt samarbejdsvillige. Skal sårbehandlingen lykkes, og faren for amputation reduceres, er det vigtigt at holde blodsukkeret stabilt, undersøge benene ofte og sørge for trykaflastning. Alligevel er det ikke alle sår der kan helbredes. Så er der bare palliativ behandling tilbage. 10 smith-nephew.com juni 2014

11 Udviklet sammen med patienter og klinikere ALLEVYN Life er en ny generation bandager udviklet til mennesker der tilfældigvis er patienter. ALLEVYN Life bidrager til forbedring af patientens velbefindende 1,2, klinikerens tilfredshed 2 og økonomiske fordele 3 *. *Beregninger ud fra bæretid, demografiske undersøgelser og kontrolrapporter 3,4,5 for mere information. Sikker pasform 6,7 Ergonomisk Bredere klæbekant Wound Management Smith & Nephew A/S Slotsmarken Hørsholm T F Varemærke tilhørende Smith & Nephew TMAlle varemærker godkendt Smith & Nephew februar UK Referencer 1. Bali and Monterey Research Insights Summary Document. Smith & Nephew Rossington A et al., Clinical performance and positive impact on patient wellbeing of ALLEVYN Life. Wounds UK 2013, Vol 9, No Stephen-Haynes et al., An appraisal of the clinical performance and economic benefits of a silicone foam in a large UK primary care organisation. Journal of Community Nursing PSSRU - Unit Costs of Health & Social Care L. Curtis. 5. O Keefe M (2006) Evaluation of a Community-based Wound Care Programme in an Urban Area. Poster Presentation. EWMA Conference Smith & Nephew data on file report OR-DOF 020 An open, prospective, randomised, comparative volunteer trial to compare the performance of silicone adhesive dressings. MepilexTM Border 7. Smith & Nephew data on file report OR-DOF 041 An open, prospective, comparative volunteer trial to assess the retention qualities of ALLEVYN Life and BiatainTM Silicone. Designed for people September 2012 smith-nephew.dk 13 who happen to be patients

12 Interview Manglende kompetencer på området den diabetiske fod Diabetespatienter med kroniske sår tilbydes et suboptimalt tilbud. Manglen på et velorganiseret tværfagligt tilbud medfører at disse patienter nemt falder mellem flere stole. Systemsvigt på nationalt plan, siger overlæge Guro Vaagbø fra Haukeland Universitetssjukehus i Bergen. Hun er ikke tilfreds med sundhedsvæsenets håndtering af diabetiske fodsår og efterlyser klare retningslinjer for et samarbejde. Diabetesbehandlingen mangler retningslinjer for hvem der skal gøre hvad, og for hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger Vaagbø som blandt andet ønsker flere ressourcer til forebyggelse: Regelmæssig behandling hos en fodterapeut med specialuddannelse i den diabetiske fod er særdeles vigtigt, men det koster penge. Løsningen kan være en refusionsordning, men i så fald skal staten ind i billedet. Vaagbø ønsker et tværfagligt samarbejde med endokrinolog, ortopæd, karkirurg, infektionsmediciner, sårsygeplejerske, ortopædiingeniør og fodterapeut. SYSTEMSVIGT: Det organiserede tilbud til patienter med diabetiske fodsår skal være bedre. En rosværdig undtagelse er de der brænder for denne opgave. Ildsjæle der arbejder benhårdt på velfungerende sårpoliklinikker hvor patienterne får individuel behandling med tæt opfølgning. Men vi skal have bedre retningslinjer og stille krav til hvordan tilbuddet skal være organiseret, siger overlæge Guro Vaagbø. I Norge er der i dag ca der har diabetes type 1, oplyser overlæge Guro Vaagbø. Endvidere antager man at der er der har type 2, men halvdelen af disse er ikke selv klar over det. En person med diabetes har omkring 30 procents risiko for at få diabetisk fodsår på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er sår der kan blive så alvorlige at det medfører amputation. Dette er fagpersoner der er nødvendige for at den diabetiske fod kan få den hjælp der er behov for. I dag har vi hverken retningslinjer eller et godt system hvor disse hurtigt kan blive hentet ind. Desuden skal vi have inddraget både den primære sundhedssektor og specialisterne. Vores fælles mål må være færre kroniske sår og færre amputationer af lår eller underben hos diabetikerne. I 2011 og 2012 blev der tilsammen foretaget næsten amputationer af lår, underben og fod. Hertil kommer amputation af tæer. Diabetiske fodsår opstår som regel fordi flere risikofaktorer virker sammen. Hos de fleste patienter spiller perifer neuropati en central rolle. 50 procent af type 2-diabetikere har perifer neuropati og har derfor pr. definition en risikofod. Neuropati fører til nedsat følelse og i nogle tilfælde også til foddeformiteter ofte med et unormalt gangmønster til følge. Nedsat følelse medfører at mange får sår uden selv at kunne mærke det. Jævnlig undersøgelse af fødderne er derfor af stor vigtighed. 12 smith-nephew.com juni 2014

13 NYT NORDIC DIABETIC FOOT TASK FORCE Et nyt nordisk netværksinitiativ på tværs af fag Det er ikke lige meget, hvor man bor, hvis man skal sikre sig den bedst tænkelige diabetiske fodpleje i de nordiske lande. Trods samme overordnede principper og politiske anbefalinger for klinisk praksis er der store forskelle. Og forskellene viser sig ikke alene de nordiske lande imellem. også på byniveau er der store forskelle. I nogle byer er borgerne sikret bedst tænkelige behandling med et fint og velfungerende tværfagligt samarbejde, mens andre byer er stærkt udfordret på begge dele. På baggrund af denne viden og i ønsket om at tilbyde alle borgere i de nordiske lande den bedst tænkelige diabetiske fodpleje har man dannet netværket Nordic Diabetic Foot Task Force. Styregruppe medlemmer Danmark Klaus Kirketerp -Møller, MD, Orthopedic Consultant Ortopædkirurgisk Afdeling, Forskningsenheden for amputationer og sår Hvidovre Hospital Sverige Magnus Løndahl, MD, Consultant Endocrinologist Endokrinologisk Afdeling og reproduktiv medicin Skånes Universitetshospital Motivation Nordic Diabetic Foot Task force samler nationale og internationale klinikere med tværfaglig baggrund i et unikt samarbejde; Et samarbejde der vil iværksætte og støtte forskellige aktiviteter på nationalt plan, for at fremme systematisk og aktiv implementering af kliniske retningslinjer i diabetisk fodbehandling. Aktiviteterne vil blive gennemført af nationale arbejdsgrupper i hvert enkelt land og skabe pres for at iværksætte nye initiativer, der kan understøtte det videre arbejde med bedste praksis. Den formelle dannelse af Nordisk Diabetic Norge Tore Julsrud Berg, MD, Consultant Endocrinologist, Associate Professor Endokrinologisk Afdeling Oslo Universitetshospital Finland Vesa Juutilianen MD, Consultant Plastic Surgeon Institut for plastikkirurgi Helsinki University Hospital Foot Task Force fandt sted ved første styregruppemøde i februar 2014 i København. Styregruppen er ansvarlig for strategisk planlægning og prioritering og består af eksperter fra hvert af de nordiske lande. De nationale arbejdsgrupper Arbejdsgrupperne vil bestå af eksperter med klinisk ekspertise i ortopædisk kirurgi, plastikkirurgi, karkirurgi og endokrinologi samt med underspeciale i diabetes. De nationale sår og podiatriorganisationer vil også være repræsenteret. De nationale arbejdsgrupper vil primært have fokus på implementering af nationale retningslinier, støttemidler til lokale projekter og initiativer samt halvårlig oplysning og opdatering omkring igangværende og planlagte aktiviteter. De nationale arbejdsgrupper mødes efter behov. Nordisk Diabetisk Fod symposium Desuden vil taskforcen hvert andet år være vært ved Nordisk Diabetisk Fod symposium, hvor formålet er at fremme og sikre vidensdeling og uddannelse vedrørende implementering af bedste praksis i diabetisk fodpleje i de nordiske lande. Det første symposium afholdes 5-6. november 2014 i Malmø. Foredragsholderne vil være en blanding af nordiske og internationale diabetisk fodeksperter samt repræsentanter for diabetesforeninger og eksperter med viden og erfaring med kvalitetsmonitorering og kvalitetsregistre. Læs mere på juni 2014 smith-nephew.com 13

14 rubrikken Interview Spot på den diabetiske fod Samarbejde på tværs af fag er lige så naturligt som Amen i kirken på Fodsårscentrum ved Skaraborgs Sjukhus i Skövde nordøst for Göteborg. Gennem mere end 30 år har man på Bensårscentrum arbejdet med et multidisciplinært team i ønsket om at give patienter med diabetiske fodsår den bedst tænkelige behandling. Bag det multidisciplinære team står fodterapeut Gunilla Jägeblad, som også er ophavskvinden. Vi har talt med Gunilla Jägeblad, som her giver os et lille indblik i, hvordan det er at arbejde på tværs af fag, hvad det betyder for behandlingen og endelig hvad et samarbejde som dette betyder for patienten. Der er mange fordele ved at arbejde tæt i et multidisciplinært team. Dels lærer vi meget af hinanden, dels betyder vores samarbejde, at vi sammenlagt har en enorm erfaring og viden inden for den diabetiske fod. Viden som vi har glæde og gavn af i hverdagen, viden som kommer vores patienter til gode, når de skal behandles. Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur løbende opdateret via ny forskning. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad. 14 smith-nephew.com juni 2014

15 Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Vores team består af karkirurg, infektionsspecialist, hudspecialist og diabetesspecialist. Derudover har vi tilgang til ortopædkirurg, diabetessygeplejerske, fodterapeut og ortopædskomager. Alle relevante faggrupper er med andre ord repræsenteret og tilgængelige. Samarbejde alene gør det selvfølgelig ikke. Vi holder os i sagens natur opdateret via ny forskning hele tiden. I dag sker det i stort omfang via netværk initieret af bl.a. Smith & Nephew, hvilket er utrolig værdifuldt for os, siger Gunilla Jägeblad I o n I n n ovat I o n I n n ovat circuscom.se Teamet træffes en eftermiddag hver 14. dag og her gennemgår vi patienter med diabetiske fodsår. Vi går en fodrunde som vi kalder det. Alle vurderer patienten ud fra den enkeltes specialistkendskab. Hver enkelt i teamet tilser fodsårspatienten og gør sine egne notater og herefter skrives en individuel handlingsplan for patienten. Måske skal patienten indlægges for operation, måske skal der bruges en anden bandage, en anden sko. Ofte ændrer vi i medicineringen, der udskrives fx insulin i stedet for tabletter, der bliver eventuelt udskrevet antibiotika pointen er, at det hele klares på en og samme gang. Patienten skal ikke rende til 6 forskellige besøg. Og herefter tager fodterapeuten over og sørger for at det hele fungerer i henhold til handlingsplanen. Tryk på den orange knap Patienter med svært helende sår oplever ofte frustration, angst og svækket selvtillid. Mange isolerer sig og indskrænker deres aktivitetsniveau på grund af deres sår 1. PICO gør NPWT-behandling i eget hjem muligt og patienten kan fortsætte med at leve normalt, samtidig med at sårhelingen fremskyndes. PICO er effektiv sårbehandling med negativt tryk i lommeformat. Pumpen tillader et aktivt og socialt liv, uden at patienten føler uro. PICO gør det muligt. Vi har ingen konkrete tal på, hvad det betyder, at vi arbejder med et multidisciplinært team, men vi er ikke i tvivl om, at det er rette vej at gå i behandlingen af den diabetiske fod. Vi arbejder på at finde en model, som egner sig i forhold til dette, da det er yderst væsentligt f eks i forhold til helingstiden, slutter Gunilla Jägeblad. Smith & Nephew Juli 2012, Reference 1. International consensus. Optimising wellbeing in people living with a wound. An expert working group review. juni 2014 smith-nephew.com 15

16 Ny ALLEVYN emballage Enkel. Informativ. Effektiv. Med stigende fokus på tid og ressourcer ved vi hvor vigtigt det er nemt at kunne vælge den rigtige bandage. Derfor har vi tilpasset vores ALLEVYN emballage med tydelige og informative symboler: Produktnavne med farvekoder Allevyn Life Allevyn Adhesive Allevyn Non-Adhesive Allevyn Gentle Nye ikoner der gør det nemmere at vælge den rigtige bandage: (Eksempler) Allevyn Gentle Border Lite Allevyn Gentle Border Antal bandager: Absorptionsniveau: x10 x10 0 x1 CHANGE CHANGE INDICATOR INDICATOR LOCK AWAY CORELOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE SILICONE ADHESIVE CHANGE HIGH HIGH UP TO 5 DAYSUP TO 5 D INDICATOR LOCK AWAY CORE SILICONE ADHESIVE HIGH UP TO 5 DAYS Klæbetype/styrke: Bæretid (i dage): 0 x10 x10 x1 CHANGE INDICATOR SILICONE ADHESIVE SILICONE HIGH ADHESIVE MODERATE MODERATE UP LOCK TO AWAY 7 DAYS CORE SILICONE ADHESIVE MODERATE UP TO 7 DAYS UP UP TO TO 7 5 DAYS Alle ALLEVYN emballager vil overgå til det nye udseende i løbet af sommer/efterår x10 0 x10 x1 Smith & Nephew tilbyder et komplet udvalg af effektive sårbehandlingsprodukter kombineret med en indsigt og viden SILICONE ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO 7 DAYS 7 DAYS om best-practice SILICONE til at forebygge ADHESIVE SILICONE og behandle ADHESIVE sår. LOW På baggrund LOW af UP denne TO 7 DAYS viden UP finder TO 7 vi DAYS innovative og nytænkende løsninger, der forbedrer resultaterne af sårbehandlingen for patienterne og samtidigt tager hensyn til ressourceforbruget i den danske sundhedssektor. 0 x10 Smith x10 x1 & Nephew A/S Slotsmarken Hørsholm tlf fax SOFT SILICONE GEL ADHESIVE MODERATE LOW UP UP TO TO 7 DAYS 7 DAYS SOFT GEL ADHESIVE SOFT GEL ADHESIVE MODERATE MODERATE UP TO 7 DAYSUP TO 7 DAYS

#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod

#05. Tema: Svært helende sår. Multidisciplinært. Tidlig identifikation. Patienten er hovedrolleindehaveren. Spot på den diabetiske fod JUNI 2014 Tema: Svært helende sår Tidlig identifikation og struktur reducerer helingstiden Patienten er hovedrolleindehaveren Multidisciplinært team bag succes i Skövde Spot på den diabetiske fod #05 Januar

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Henvisningsforløb & henvisninger

Henvisningsforløb & henvisninger 5. Møde i Klinikergruppen vedr. National implementering af telemedicinsk Sårvurdering 18.06.2013 Henvisningsforløb & henvisninger Eskild W. Henneberg 1 Organisationen: Det telemedicinske netværk skal ikke

Læs mere

Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016

Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Sårbehandling i almen praksis Store Praksisdag 2016 Maria Plaschke, Sårkonsulent, sårsygeplejerske Maria Plaschke 3.2.2016 1 TIME sårvurdering Indhold for dagen Hvordan vurderes om der er infektion i såret

Læs mere

Sårbehandling med kvalitet

Sårbehandling med kvalitet Sårbehandling med kvalitet Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Hvad giver kvalitet i sårbehandlingen? Diagnose primær behandling God kompression Primær behandling af sår Akutte

Læs mere

MAJ 2013. TEMA: Sårpatienten i centrum. Et sår, én. Spot på. innovation #04. Januar 2013 smith-nephew.dk 03

MAJ 2013. TEMA: Sårpatienten i centrum. Et sår, én. Spot på. innovation #04. Januar 2013 smith-nephew.dk 03 MAJ 2013 TEMA: Sårpatienten i centrum Spot på brugerdreven innovation Sårpatienten som aktiv medspiller Et sår, én såransvarlig Kan NPWT fremskynde sårhelingsprocessen #04 Januar 2013 smith-nephew.dk 03

Læs mere

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger:

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: Patientinformation Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: 2 Indledning Denne patienthåndbog indeholder vigtig information om

Læs mere

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning

Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Din sårbehandling med negativt tryk: Patientvejledning Hej! I denne brochure fortæller vi om, hvordan din sårbehandling med negativt tryk (NPWT) fungerer, og hvorfor vi har valgt at behandle dine sår med

Læs mere

SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION SYDDANMARK

SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION SYDDANMARK SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION SYDDANMARK Indkøbsområde ansvarlig, Sårprodukter Karsten Kirkegaard kk@rsyd.dk Økonomi, Indkøbsafdelingen Damhaven 12, 7100 Vejle Telefon 76 63 10 00 Indkøbsområde ansvarlig,

Læs mere

Hvor gemmer de menneskelige og økonomiske omkostninger ved sår sig egentlig? Hvordan ser de ud? Og hvad indebærer de?

Hvor gemmer de menneskelige og økonomiske omkostninger ved sår sig egentlig? Hvordan ser de ud? Og hvad indebærer de? Nordic Wound Life januar 2012 Hvor gemmer de menneskelige og økonomiske omkostninger ved sår sig egentlig? Hvordan ser de ud? Og hvad indebærer de? Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig

Læs mere

Implementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune

Implementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune Implementering af telemedicin i sårbehandlingen: - et pilotprojekt mellem sygehus Thy-Mors og Thisted kommune Agenda Del 1: Baggrund Introduktion Formål Forventede gevinster Del 2: Implementerings proces

Læs mere

En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel?

En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel? En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel? 1. Indledning Denne rapport er en opfølgningsaudit på en særlig sårbehandlingsindsats i Område Hasle-Åbyhøj gennemført i perioden september 2012 til

Læs mere

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os.

En cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os. Aabenraa Kommune Birgit Møller, hjemmesygepl. og sårsygepl Aabenraa Kommune. Sår-efterudd år 2000 og løbende årlige kurser. Har 12 timer pr. uge til sårspecialet (geografisk stort landområde med to sygeplejegrupper

Læs mere

Forslag til sundhedsudspillet

Forslag til sundhedsudspillet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup

Læs mere

Bilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 26. Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 26 Beslutningsgrundlag: Diabetiske fodsår Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Teknologi: 1. Hvilken effekt kan der identificeres af teknologier til tidlig opsporing og sekundær forebyggelse af fodsår?

Læs mere

SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION HOVEDSTADEN

SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION HOVEDSTADEN SÅRBEHANDLINGSPRODUKTER REGION HOVEDSTADEN Strategisk indkøbskonsulent Heidi Laanstra Koncern Økonomi, Indkøb Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 INDHOLDSFORTEGNELSE Sårbehandlingsprodukter,

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Baggrund og formål Kronisk ødem er en betegnelse for en væskeansamling

Læs mere

Fodstatus forebygger fodsår

Fodstatus forebygger fodsår Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011

Læs mere

SÅRBEHANDLING. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår

SÅRBEHANDLING. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE University College Syddanmark

Læs mere

Forbedring af sårbehandlings indsatser i hjemmesygeplejen: Audit af praksis - oktober 2014

Forbedring af sårbehandlings indsatser i hjemmesygeplejen: Audit af praksis - oktober 2014 Forbedring af sårbehandlings indsatser i hjemmesygeplejen: Audit af praksis - oktober 2014 1. Indledning En audit af sårbehandling i Område Halse-Åbyhøj i juni 2012 viste at 23 % af ATA (ansigt til ansigt)

Læs mere

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd

Dokumentation i sårbehandlingen. Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Dokumentation i sårbehandlingen Rolf Jelnes Overlæge, dr. med. Sår-i-Syd Hvad gjorde vi? Spørgeskemaundersøgelse til praktiserende læger Audit på amputationer over en 2 års periode (2002-2004) Spørgeskema

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sårbehandling Denne folder omhandler retningslinier for behandling af kroniske sår

Sårbehandling Denne folder omhandler retningslinier for behandling af kroniske sår Medarbejder information Sår i Syd Sårbehandling Denne folder omhandler retningslinier for behandling af kroniske sår Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Sårbehandling Et sår betragter vi som

Læs mere

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling.

PROCEDURE. Hospice Sønderjylland. Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Hospice Sønderjylland Oprettet d. 18-1-2012 af: KIG 5 Sidst revideret d. 28-01-2013 af: KIG 5 Procedure Klinisk vejledning i sårbehandling. Godkendt d. 14.06.2013 af: HLE/IAB Skal revideres d. 14.06.2015

Læs mere

Risikolog for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering per marts 2015

Risikolog for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering per marts 2015 Risikolog for udbredelse af teleicinsk sårvurdering per marts 2015 Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforanstaltning NY På baggrund af anbefalinger fra forskningsprojektet

Læs mere

Lokalbehandling af inficerede sår

Lokalbehandling af inficerede sår Bodø, 5. februar 2009, NIFS Lokalbehandling af inficerede sår Bo Jørgensen Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital 1 Lokalbehandling af inficerede sår - NIFS Sårcentret I København er kirurgisk!

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

NETVÆRK. Kort kommandovej Tilfredshed. Kvalitet Samarbejde. Kontinuitet. Overblik. Tillid. Randers klyngen

NETVÆRK. Kort kommandovej Tilfredshed. Kvalitet Samarbejde. Kontinuitet. Overblik. Tillid. Randers klyngen NETVÆRK Tillid Kort kommandovej Tilfredshed Kontinuitet Kvalitet Samarbejde Overblik Randers klyngen 1 Samarbejdet i Randers klyngen Erfa møde 2 gange årligt med sårsygeplejersker / sårnøglepersoner Nyt

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Deltagerinformation Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Kære kommende forældre Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi vil undersøge,

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Addiktiv sygepleje og sårbehandling

Addiktiv sygepleje og sårbehandling Addiktiv sygepleje og sårbehandling Abses, hvad gør vi? Der skal skabes afløb Antibiotika afhængig af patientens tilstand Sårbehandling ud fra sårfaser Tæt forbinding Kompression Stikskader Hvordan er

Læs mere

4.Tag pumpen og batterierne ud af pakken. Sæt batterierne i, hvorefter alle tre lamper skal blinke én gang.

4.Tag pumpen og batterierne ud af pakken. Sæt batterierne i, hvorefter alle tre lamper skal blinke én gang. Kvikguide Applicering. Fjern kraftig hårvækst for at sikre en tæt forsegling mellem bandagen og huden. Ved behov skyl såret med sterilt saltvand, og dup såret omkring tørt. Applicer SECURA Hudbeskyttelsesfilm

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

#07. TEMA: Pilonidalcyster. februar 2016. Erfaring, struktureret sårvurdering og rette produktvalg sikrer hurtigere heling

#07. TEMA: Pilonidalcyster. februar 2016. Erfaring, struktureret sårvurdering og rette produktvalg sikrer hurtigere heling februar 2016 TEMA: Pilonidalcyster Erfaring, struktureret sårvurdering og rette produktvalg sikrer hurtigere heling Når pilonidalcysten stjæler hverdagen Målrettede uddannelsesforløb baner vejen for forkortede

Læs mere

Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret

Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret Temadag 10. januar 2013 Roskilde Birgit Møller Sårsygeplejerske Aabenraa Kommune Telemedicin eller hvad er alternativet Ta en tur på kirkegården med telemedicin

Læs mere

RISIKOSTRATIFICERING. En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter.

RISIKOSTRATIFICERING. En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter. RISIKOSTRATIFICERING En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter. Risikostratificering er udgivet af Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Holsbjergvej 29 2620 Albertslund

Læs mere

H E N V I S N I N G S F O R L Ø B

H E N V I S N I N G S F O R L Ø B H E N V I S N I N G S F O R L Ø B Telemedicinsk sårvurdering Anbefaling Hver region og samarbejdskommuner skal aftale, hvorledes henvisning og visitation for sår (specielt diabetiske og venøse sår) i forbindelse

Læs mere

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit

Deltagerinformation. Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Deltagerinformation Forebyggelse af sårinfektioner efter kejsersnit Kære kommende forældre Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor vi vil undersøge,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes

Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes Fyns Diabetesudvalg Hvorfor er det vigtigt at passe sine fødder, når man har diabetes? Diabetes øger i væsentlig grad risikoen

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være

Læs mere

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe

Vi har en plan. Det nationale initiativ. MedCom. Telesårsstyregruppe. Telesårsklinikergruppe. Telesårsprojektledergruppe. Telesårsteknikergruppe Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland -et fælles anliggende mellem kommuner, region og almen praksis Vores mål med indsatsen 1 Vi har en plan. Det nationale initiativ MedCom

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Kroniske sår danner ofte kraftigt

Kroniske sår danner ofte kraftigt Teknologi- og produktbedømmelse T E K N O L O G I O P D A T E R I N G : Biatain Silicone-bandager: En caseserie-evaluering Forfattere: Chadwick P, Barrett S, Cartier H, García-Martínez ML, Greco A, Lázaro

Læs mere

Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2

Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2 Antimikrobielle bandager med Safetac teknologi er mindre smertefulde 2 Mepilex Border Ag og Mepilex Ag har den unikke og patenterede Safetac klæbeteknologi, som minimerer smerte for patienten og traume

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller

Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Sårbehandling Sårsygeplejerske Bente Marie Møller Præsentation Sårsygeplejerske Thy-Mors Sygehus Diplom i sårbehandling 2010 Uddannet sygeplejerske 1987 Arbejdet

Læs mere

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel Klaus Phanareth Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel Bornholm Summer 2014 E-CallCenter, Copenhagen Summer 2014 E-Citizen - Summer 2014 Medical box rescue

Læs mere

Hvorfor valgte jeg telemedicin? Stockholm den 1. april 2011 Rolf Jelnes, overlæge Sårfunktionen, Sygehus Sønderjylland

Hvorfor valgte jeg telemedicin? Stockholm den 1. april 2011 Rolf Jelnes, overlæge Sårfunktionen, Sygehus Sønderjylland Hvorfor valgte jeg telemedicin? Stockholm den 1. april 2011 Rolf Jelnes, overlæge Sårfunktionen, Sygehus Sønderjylland Sygehuset Morgenstemning Telemedicin definition: Levering af sundhedsfaglige ydelser

Læs mere

Principper for sårbehandling og bandagevalg

Principper for sårbehandling og bandagevalg Principper for sårbehandling og bandagevalg Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling af såret Lokal

Læs mere

Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt

Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering - et nationalt foregangsprojekt Nanna Skovgaard, kontorchef, Sundheds- og Ældreministeriet. - Konferencen Fælles om fremtidens telemedicin, 31. marts 2016 Disposition

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje

Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje Administrativt spor Implementering kræver hoved, hjerte og vilje Konference om telemedicinsk sårvurdering 30. oktober 2015 Center for Telemedicin, Region Midtjylland Temaer Hvad mener vi med hoved, hjerte

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Telemedicin. - Behandling over afstand.

Telemedicin. - Behandling over afstand. Telemedicin - Behandling over afstand www.regionmidtjylland.dk Hvad er telemedicin? Grundlæggende handler telemedicin om to ting: at sundhedsydelser ved hjælp af teknologi kan overføres over afstande.

Læs mere

AMPUTATIONS-KONFERENCE

AMPUTATIONS-KONFERENCE AMPUTATIONS-KONFERENCE Tværfaglig konference om amputationer og den amputerede patient Onsdag den 6. november 2013 på Hvidovre Hospital INFORMATION TIL SPONSORER OG UDSTILLERE Invitation til sponsering

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kikkert-undersøgelse af håndleddet. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Kikkert-undersøgelse af håndleddet. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Kikkert-undersøgelse af håndleddet Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Kikkert-undersøgelse af håndleddet Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Vi gør heling mulig. Vejledning til patienter og behandlere. Svar på dine spørgsmål

Vi gør heling mulig. Vejledning til patienter og behandlere. Svar på dine spørgsmål Vi gør heling mulig Vejledning til patienter og behandlere Svar på dine spørgsmål Hvis du læser dette, overvejer du sandsynligvis larveterapi som en del af sårbehandlingsforløbet. Denne brochure har til

Læs mere

Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv

Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv Øget bevægelsesfrihed skaber livskvalitet I Bandagist-Centret arbejder vi for og med mennesker, der har nedsat funktionsevne i bevægeapparatet.

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Life #01. Patientfokuseret sårbehandling. Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig med interesse for sårbehandling.

Life #01. Patientfokuseret sårbehandling. Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig med interesse for sårbehandling. Nordic Wound Life Maj 2011 Patientfokuseret sårbehandling Behandling der både tilgodeser ønsket om at ØGE KVALITETEN OG SAMTIDIG SPARE RESSOURCER Nordic Wound Life: Et magasin udviklet specielt til dig

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Dato behandles tværsektorielt er mindre end oprindeligt antaget (se notat).

Dato behandles tværsektorielt er mindre end oprindeligt antaget (se notat). Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Organisering af telemedicinsk sårvurdering og aktuel status for

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Brandsår. Vejledning til at minimere smerte og optimere sårheling

Brandsår. Vejledning til at minimere smerte og optimere sårheling Brandsår Vejledning til at minimere smerte og optimere sårheling For brandsårspatienter, kan bandageskift være en meget smertefuld og traumatisk oplevelse Da de skiftede mine bandager, måtte de trække

Læs mere

Nyhedsbrev november 2008

Nyhedsbrev november 2008 Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den ambulante Diabetes konsultation

Den ambulante Diabetes konsultation EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere