Skoleafdelingen. Budgetseminar juni 2015

Transkript

1 Skoleafdelingen Budgetseminar juni 2015

2 Et oplæg uden mange tal Lærere i Frederikssund underviser i gennemsnit 734 timer om året. I omegnskommunerne er gennemsnittet ca. 765 timer om året Rudersdals d lærere ligger lige under 790 timer om året Der er ingen kommuner med mindre undervisning end Frederikssund Der findes ikke pt. landsgennemsnit for læreres undervisningstimetal Tallene er svært sammenlignelige pga. opgørelsesform for vejledere mm m.m. I handlingskatalog (602) findes uofficiel opgørelse

3 Mulige besparelser Fra 734 til: -750 timer (25 lektioner/uge): 3.0 mio kr timer (25,33 lektioner/uge): 4.6 mio kr timer (25,67 lektioner/uge): 6.1 mio kr.

4 Vi var blå

5 Vi vil undgå dette: Krisemøde på skole i Rudersdal efter lærerflugt Af Carolina Kamil (BNB) og Sten Jensen, Berlingske Nyhedsbureau 2. februar 2015, 21:58 Omkring 75 procent af lærerne på Vangeboskolen i Rudersdal Kommune er stoppet på under to år. Skoledagen på Vangeboskolen blev usædvanlig kort mandag. Klokken 12 blev al undervisning stoppet, og skolen holdt krisemøde, med det altoverskyggende punkt på dagsordenen: Hvordan stopper vi blødningen fra lærerværelset? De seneste to år har folkeskolen i Holte nemlig været ramt af en regulær lærerflugt. Alene siden 2014 er 27 lærere stoppet på skolen. Ifølge en opgørelse, som folkeskolen.dk har fået fra Rudersdal Kommune, har op mod 75 procent af lærerne sagt deres job op på under to år. Til sammenligning forlod kun i alt syv lærere skolen i hele 2012 og 2013.

6 Forberedelse i fortid (og lidt endnu): Danmark har tradition for: 1 klasse:1 lærer og metodefrihed Stolthed ved selv at fremstille materiale til Sofus, Sofie og Ib Stolthed og motivation ved at fremstille materialer selv Opgaver rettes i hånden x 25 elever x 40 uger Ved teammøder tales om: -Sofus er et problem? -Hvad skal vi lave? -Hvem gør hvad?

7 Forberedelse fremover Opgaver retter sig selv Adaptive it-programmer, som retter, registrerer og har læringsmål

8 Forberedelse og videndeling Teamarbejde: - Hvad skal børnene lære? - Hvordan ved vi de har lært det? - Hvad gør vi, hvis de ikke lærer det? - Hvad gør vi hvis de allerede ved det? Videndeling mellem medarbejdere på nettet: -At dele undervisningsforløb og materialer -Koblet på læringsmål (hvad skal jeg lære) -Koblet med evaluering for børn og lærere/pædagoger (har jeg lært det) -Koblet med forældre (At vide, hvad de lærer)

9 Budgetseminar IKT og Digitalisering Bchri

10 Ny teknologi Brugerportalsinitiativet Investeringsforslag

11 Brugerportalsinitiativet (BPI) Baggrund: aftale mellem KL og regeringen, oktober 14 Brugerportalsinitiativet skal bringe den digitale folkeskole et stort skridt videre ved at etablere tidssvarende digitale løsninger, som kan understøtte kommunikation, læring og trivsel i folkeskolen og understøtte målene i folkeskoleformen Kilde: KL notat jan 15: Kilde: KL notat, jan. 15:

12 Alle kommuner skal anskaffe to overordnede digitale løsninger til skolerne; samarbejdsplatformen læringsplatformen

13 Samarbejdsplatformen Landsdækkende løsning Har fokus på kommunikation og videndeling mellem alle målgrupper i folkeskole (og dagtilbud) Skal afløse det nuværende SkoleIntra Alle målgrupper får en samlet indgang Gør det nemt for fx det pædagogiske personale, forældre og elever at kommunikere og finde information Man kan tilgå informationer om den enkelte elev fra andre systemer, f.eks. elevens læringsproces eller trivselsmålinger. Kommunernes IT fællesskab KOMBIT står for udbuddet af denne del

14 Læringsplatformen Kommunerne køber på markedet Har fokus på elevens læringsproces Har fokus på undervisning og læring herunder mål, forberedelse, gennemførelse og opfølgning. Skal kunne interagere med digitale læremidler og nationale komponenter fx test og trivselsmåling. Adgang til elevplan, elevportefolie, digitale værktøjer m.v. Stedet hvor man planlægger, gemmer og deler læringsforløb ud fra både fælles og individuelle mål Fælles kravspecifikation, som kommunerne kan anvende eller tage udgangspunkt i ved egne udbud (ult. 2015)

15

16 Økonomien i DPI Samarbejdsplatform: Kommunernes andel finansieres via bloktilskuddet: 2016 = 0,028 t.kr. stigende til 0,046 t.kr. årligt i Indkøb af læringsplatform: Udgiften kendes p.t. ikke (afhænger af de krav der stilles i udbuddet) Forventer at udgifterne kan holdes inden for skolernes nuværende itbudget

17 Overordnet tidsplan Alle kommuner har ved starten af skoleåret 2016/2017 påbegyndt en udbredelse d af løsningerne og sikret udbredelse d til alle skoler ved udgangen af I praksis: Transitionsaftale med nuværende leverandør af SkoleIntra Endelig udbredelse ny samarbejdsplatform først i 2018 Læringsplatform i FRS: Identifikation af kommende fælles indhold (undervisningsforløb) afdækkes fra Q ff. Indkøb af løsning primo 2016

18 Gevinster Deling af undervisningsforløb på tværs af lærere, skoler, kommune, (landet) Lettere og mere systematisk opfølgning på den enkelte elevs læring i forhold til fælles og individuelle mål m.v. = mindre tid på forberedelse og opfølgning større gennemsigtighed og mere ensartet kvalitet 10% it 90% kultur

19

20 Investeringsforslag 3 forslag: Digital infrastruktur City wifi Digitale infostandere

21 Digital infrastruktur Vækstinitiativet 2015: Mobil- og bredbåndsdækningen skal forbedres, særligt i de områder hvor der i dag opleves problemer med dækningen. Regeringen har sat som mål, at alle husstande og virksomheder har adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020, og at der skal være god adgang til mobiltelefoni l i i Danmark. Det skal ske med udgangspunkt i principperne om markedsbaseret og teknologineutral udrulning, bl.a. gennem dækningskrav i frekvensauktioner. Er de hastigheder overhovedet tilstrækkelige?

22 Udfordringer: Stadigt flere virksomheder bliver afhængige af høj internetforbindelse Samspillet med borgere bliver stadigt mere internetbaseret (selvbetjening, digital undervisning og lektier, telesundhed og psykiatri m.m.) Status i Frederikssund Huller i mobildækningen Lav grad af fiberudrulning Ingen konkurrence på markedet

23 Begrænsninger for, hvor vi indenfor kommunalfuldmagten må stille internet t til rådighed: d Biblioteker, skoler, borgercenter m.v. Overskudskapacitet i kommunale bygninger, hvor vi af administrative hensyn i forvejen har internet (Erhvervsministeriets tolkning) Ikke i borgernes eget hjem Turister dog begrænsning til 1 time pr. dag pr. device m.v.

24 Hvordan kan vi fremme udviklingen af den digitale infrastuktur? Hvordan kan vi påvirke markedet? Foranalyse: Kuben Management

25 Indsigt i udbygningsplaner hos leverandørerne via forarbejdet til forslaget: I løbet af 2016 vil 83% af husstandene ( boliger) kunne opnå adgang til 100 Mbit download og 30 Mbit upload, heraf 5% via fiber Øvrige husstande: 4G adgang via mobilnettet (10-80 Mbit download) 40% af virksomheder vil kunne få adgang til fiber via TDC mens 40% af virksomheder vil kunne få adgang til fiber via TDC, mens 60% ikke kan, og det er ikke attraktivt for TDC at rulle ud bl.a. pga. afstande

26 3 strategiske tilgange: Model 1: Den offentlige model Model 2: Den private model Model 3: Det offentligt-private samarbejde (OPS-modellen)

27 Den offentlige model: Kommunen investerer i udrulning af passiv digital infrastruktur til alle bygninger og virksomhedsadresser Derefter driftsudbud til en leverandør, der skal levere trafik, drift og vedligeholdelse. Skønnet anlægspris ca. 205 mio. kr. + løbende udgifter Dermed sikret bredere fundament for fiber, hvorefter det vil være billigere for andre leverandører at grave / koble til eksisterende grundlæggende d fiberinfrastruktur, i f og dermed d også mere attraktivt for markedet at tilbyde bedre dækning til virksomheder og borgere

28 Den private model: Udliciterer gennem udbud drift, vedligeholdelse og trafik af den kommunale fiberinfrastruktur Eksisterende fiberinfrastuktur sælges i samme udbud Forpligter os i samme udbud til at leje fiberinfrastrukturen tilbage igennem en længerevarende aftale Mindre udgifter til udrulning, men kræver at der stilles tilstrækkelige garantier, herunder at kommunen f.eks. aftager bredbånd til alle medarbejdere bosiddende i kommunen, garanterer tilslutning af alle kommunens bygninger, etablerer tilslutning hos borgere i plejehjem, at kommunen indgår hostingaftale osv. Mere attraktivt for leverandører at investere i ny fiberinfrastruktur til y gavn for virksomheder og borgere

29 OPS-modellen: Etablering af en stor forening bestående af Frederikssund Kommune, alle kommunens virksomheder og alle kommunens borgere. Foreningen har til formål at sikre billig internetadgang via fiber til alle adresser i kommunen. Foreningen vil selv eje, vedligeholde og drive fiberinfrastrukturen, og selv stå for administrationen i ti En af ulemperne ved denne model er, at det er nødvendigt med en meget stor penetration og processen derfor vil være langsommelig. Først når der er opnået en tilstrækkelig stor penetration i et område, kan udrulningen i området indledes gennem lånefinansiering.

30 Udestår et betydeligt administrativt arbejde med at udarbejde mere detaljerede d analyser, og såvel økonomisk k som juridisk at kvalitetssikre t ik mulighederne Investeringsforslag 1 mio. kr. årligt i 2 år til dækning af en administrativ medarbejder samt dækning af omkostninger til ekstern bistand Mål At der indenfor de 2 år på tilstrækkeligt oplyst grundlag, vil kunne træffes politisk beslutning om kommunens fremtidige involvering i den digitale it infrastruktur.

31 City-wifi / infostandere Hvis vi vil: Gøre det let for turister at få viden om alle de mange muligheder og tilbud, der er i Frederikssund Gøre det let for erhvervslivet, foreninger m.fl. at præsentere deres aktiviteter og tilbud til turister 2 forslag: City-wifi til turister. Pilotprojekt med hotspots på Kalvøen og Nordkajen Anlægsudgift 2,5 mio.kr., løbende drift 0,350 mio. kr. Digitale infostandere. Pilotprojekt i Skibby kbb bymidte med 2 standere. Driftsudgift 0,325 mio. kr., mindre udgift i overslagsårene